2015 statistisk årbog

Transkript

1 2015 statistisk årbog Offentlige finanser 1. Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan midlerne anvendes, og hvordan udgifterne finansieres. Den offentlige sektor Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige selskaber. Offentlig forvaltning og service omfatter myndigheder og institutioner, der overvejende producerer ikke-markedsmæssige tjenester, omfordeler samfundets indkomster og formuer og generelt søger at fremme den økonomiske udvikling. Ikke-markedsmæssige tjenester er tjenester, der aktivt kontrolleres af de offentlige myndigheder, og som stilles gratis til rådighed for private og virksomheder. De offentlige tjenester finansieres hovedsageligt gennem skatter og afgifter. Visse offentlige tjenester, fx børnepasning, finansieres delvist gennem brugerbetaling, der dog dækker mindre end halvdelen af omkostningerne. Offentlig forvaltning og service i Grønland omfatter tre delsektorer: Den kommunale sektor, den selvstyrede sektor og den statslige sektor. Der skelnes i den forbindelse mellem den statslige sektor i Grønland og den danske stat. Den statslige sektor i Grønland omfatter økonomisk aktivitet på de områder, der stadig forvaltes og finansieres direkte af den danske stat. Ifølge de gældende internationale retningslinjer medtages kun udgifter, der afholdes i eller ved Grønland. Et særligt træk ved Grønland er det store offentlige engagement i erhvervslivet. I henhold til de internationale retningslinjer foretages en opdeling af selskaberne, idet der skelnes mellem 1) selskaber, der er en del af offentlig forvaltning og service, 2) offentlige selskabslignende enheder (kvasiselskaber) samt 3) offentlige selskaber. Et selskab regnes som en del af forvaltningen, såfremt en større del af driftsudgifterne dækkes ved salg af varer og tjenester, dog mindre end 50 pct. Selskabets driftsudgifter indgår som en del af det offentlige konsum opsplittet i aflønning af ansatte og forbrug i produktionen, mens selskabets indtægter indgår som salg af varer og tjenester. Eksempler på sådanne selskaber er KANUKOKA (De grønlandske kommuners landsforening), Asi-

2 aq/misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) og Kalaallit Nunaata Radioa (Grønlands Radio). Den offentlige del af selskabssektoren består af selskaber, der kontrolleres og/eller ejes af det offentlige, og som opererer på markedsmæssige vilkår. Her skelnes der mellem: Offentlige selskabslignende virksomheder (kvasiselskaber) og Offentlige selskaber Offentlige selskabslignende enheder er enheder organiseret under selvstyret eller kommunerne, og hvor mere end 50 pct. af de løbende driftsudgifter dækkes gennem salg af varer og tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår. De benævnes ofte offentlige kvasiselskaber. I den selvstyrede sektor betragtes henholdsvis Nukissiorfiit (Energiforsyningen) og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavne) som offentlige kvasiselskaber. Offentlige selskaber ejes og/eller kontrolleres af det offentlige, fx gennem aktiemajoriteten. Disse selskaber er som regel organiseret som privatretlige enheder (typisk som aktieselskaber). Som eksempler på offentlige selskaber kan Royal Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S og TELE Greenland A/S nævnes. Figur 1.1. Den offentlige sektor, fordelt på områder i 2014 Kilde: Grønlands Statistik Offentlige udgifter Sammensætningen af de offentlige udgifter kan belyses på forskellige måder. En realøkonomisk fordeling af udgifterne viser, at det offentlige forbrug siden 1986 har udgjort en stadig større del af de samlede udgifter. Det offentlige forbrug består mest af løn til de ansatte og varekøb i forbindelse med den produktion, der finder sted. I 2014 udgjorde det offentlige forbrug 73 pct. af de offentlige udgifter. De løbende overførsler, først og fremmest overførsler til pensioner, arbejdsløs statistisk årbog - side 2

3 hedsdagpenge og lignende, udgjorde samme år godt 21 pct. af de samlede udgifter. Kapitaludgifterne, der dækker over bl.a. investeringer i skoler, hospitaler og veje, udgjorde i 2014 godt 6 pct. af de samlede udgifter. Figur 1.2. Drifts- og kapitaludgifter i offentlig forvaltning og service i pct. af BNP Anm.: Da BNP for 2014 ikke er opgjort på udgivelsestidspunktet, inkluderes dette år ikke. Kilde: Grønlands Statistik, se baggrundstal i Statistikbanken - Figur 1.3. Offentlige udgifter, fordelt på realøkonomiske kategorier Kilde: Grønlands Statistik, se baggrundstal i Statistikbanken - Den funktionelle fordeling viser de offentlige udgifter fordelt efter formål. I 2013 blev sammenlagt 67 pct. af udgifterne anvendt til de tre store områder, undervisning (21 pct.), sundhedsvæsen (15 pct.) og social beskyttelse (31 pct.). Disse områder betragtes ofte som kerneydelser i et moderne velfærdssamfund. Fordelingen af drifts- og kapitaludgifter efter anvendelsesområde fremgår af figur statistisk årbog - side 3

4 Figur 4. Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter i 2014 Kilde: Grønlands Statistik, se baggrundstal i Statistikbanken Finansiering af de offentlige udgifter Finansiering af de offentlige udgifter Finansieringen af de offentlige udgifter sker gennem bloktilskud fra den danske stat samt skatter og afgifter. Af figur 2.1 fremgår den offentlige indtægt fra skatter og afgifter. Skattetrykket beregnes som summen af skatter og afgifter i forhold til BNP. Skattetrykket har været nogenlunde konstant siden Figur 2.1. Skatter og afgifter i pct. af BNP Anm.: Da BNP for 2014 ikke er opgjort på udgivelsestidspunktet, inkluderes dette år ikke. Kilde: Grønlands Statistik, se baggrundstal i Statistikbanken - Skattestrukturen har ikke ændret sig meget over tid, som det fremgår af figur 2.2. De løbende indkomstskatter er langt den største post, fulgt af produktions- og importskatter statistisk årbog - side 4

5 Figur 2.2. Fordeling af skatter og afgifter Kilde: Grønlands Statistik, se baggrundstal i Statistikbanken - Det årlige bloktilskud fra den danske stat udgør 3,642 mia. kr. i Det svarer til cirka 35 pct. af de samlede offentlige indtægter. I henhold til selvstyreaftalen, der trådte i kraft i 2009, er bloktilskuddet fastlåst, men korrigeres dog i takt med den danske inflation. Såfremt Grønland opnår indtægter fra olie eller mineraler, der overstiger 75 mio. kr., reduceres bloktilskuddet dog med 50 pct. af dette beløb. 3. Udviklingen i de offentlige finanser Udviklingen i de offentlige finanser Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur betyder, at udgifter til fx arbejdsmarkedsydelser falder, samtidig med at overskuddet fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte er tilfældet ved lavkonjunktur. I figur 3.1 vises udviklingen i det offentlige over- og underskud i procent af BNP. Figur 3.1. Det offentlige overskud i pct. af BNP 2015 statistisk årbog - side 5

6 Anm.: Da BNP for 2014 ikke er opgjort på udgivelsestidspunktet, inkluderes dette år ikke. Kilde: Grønlands Statistik, se baggrundstal i Statistikbanken - samt 4. Skattesystemet Skattesystemet I Grønland omfatter de direkte skatter alene indkomstskatter, idet der ikke betales skat af formue, ejendom eller arv. En person er fuldt skattepligtig, hvis vedkommende har fast bopæl i Grønland eller arbejder i landet i mere end seks måneder. Den skattepligtige indkomst omfatter den samlede årsindtægt, fratrukket ligningsmæssige fradrag eller standardfradrag. De ligningsmæssige fradrag består af renteudgifter, kontingenter til bestemte fagforeninger, børnebidrag og lignende. Såfremt de ligningsmæssige fradrag overstiger standardfradraget, bortfalder standardfradraget. Endelig opereres der med et personfradrag. Kommuneskatten fastsættes af de enkelte kommuner. I områder uden for kommunal inddeling betales der ikke kommuneskat, men en særlig landsskat, der fastsættes af Landstinget. Virksomheder betaler en selskabsskat på 30 pct. Aktie- og anpartsselskaber betaler desuden en udbytteskat med en sats, der svarer til den gældende kommuneskat. Selskabs- og udbytteskatten fordeles mellem landskassen og kommunerne i forhold til udskrivningsprocenterne statistisk årbog - side 6

7 Offentliges udgifter, realøkonomisk fordeling Tabel 1. Offentliges udgifter, realøkonomisk fordeling Drifts- og kapitaludgifter i alt Driftsudgifter i alt Lønninger Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Salg af varer og tjenester Løbende overførsler i alt Renter Subsidier Til offentlige kvasiselskaber Til andre virksomheder Andre løbende overførsler Til andre offentlige delsektorer Til husholdninger Til private nonprofit institutioner Til udlandet Kapitaludgifter i alt Kapitalakkumulation i alt Faste nyinvesteringer Anden kapitalakkumulation Kapitaloverførsler i alt Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt Til offentlige kvasiselskaber Til andre virksomheder Til andre offentlige delsektorer Til husholdninger Til private nonprofit institutioner Til udlandet Kilde: Grønlands Statistik 2015 statistisk årbog - side 7

8 Offentliges indtægter, realøkonomisk fordeling Tabel 2. Offentliges indtægter, realøkonomisk fordeling Drifts- og kapitalindtægter i alt Driftsindtægter i alt Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber Renter samt udbytter Jordrente mv Produktions- og importskatter Løbende indkomst- og formueskatter Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Frivillige bidrag til sociale ordninger Imputerede bidrag til sociale ordninger Andre løbende overførsler Fra andre offentlige delsektorer Fra andre indenlandske sektorer Fra udlandet EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Kapitalindtægter i alt Driftsoverskud Drifts- og kapitaloverskud Kilde: Grønlands Statistik 2015 statistisk årbog - side 8

9 Offentliges udgifter, funktionel fordeling Tabel 3. Offentliges udgifter, funktionel fordeling I alt Generelle offentlige tjenester Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen, udenrigstjenesten Økonomisk bistand til udlande Generelle tjenester Grundforskning og F & U indenfor generelle offentlige tjenester Generelle offentlige tjenester mv Transaktioner i forb. med offentlig gæld og overførsler af generel art Forsvar Militært forsvar mv Civilforsvar Offentlig orden og sikkerhed Politi Brandvæsen Domstole Fængsler Offentlig orden og sikkerhed mv Økonomiske anliggender Generelle anliggender indenfor økonomi, handel og arbejdsmarked Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt Brændstof og energi Råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge - og anlægsvirksomhed Transport, kommunikation, andre erhverv F & U i emner inden for økonomi Økonomiske anliggender mv Miljøbeskyttelse Affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse Beskyttelse af biodiversitet og landskab Miljøbeskyttelse mv Boliger og offentlige faciliteter Boligbyggeri By- og egnsudvikling Boliger og offentlige faciliteter mv Sundhedsvæsen Medicinske produkter, apparater og udstyr Ambulant behandling Hospitalstjenester F & U inden for sundhedsvæsen Sundhedsvæsen mv Fritid, kultur og religion Fritids- og sportstjenester Kulturtjenester Religiøse og andre organisationer Fritid, kultur og religion mv Undervisning Folkeskolen og lign statistisk årbog - side 9

10 9.2 Ungdomsuddannelsesniveau Højere og videregående uddannelse Undervisning uden for niveauplacering Undervisning mv Social beskyttelse Sygdom og invaliditet Alderdom Familie og børn Arbejdsløshed Bolig Sociale ydelser i.a.n Social beskyttelse mv Kilde: Grønlands Statistik Udgifter og indtægter, offentlig forvaltning og service Tabel 4. Udgifter og indtægter, offentlig forvaltning og service Driftsudgifter i alt Lønninger Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Salg af varer og tjenester Renter Subsidier Andre løbende overførsler Driftsindtægter i alt Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber Renter samt udbytter Produktions- og importskatter Løbende indkomst- og formueskatter Andre løbende overførsler Kapitaludgifter i alt Kapitalakkumulation i alt Kapitaloverførsler i alt Kapitalindtægter i alt Driftsoverskud Drifts- og kapitaloverskud Kilde: Grønlands Statistik 2015 statistisk årbog - side 10

11 Udgifter og indtægter, offentlig forvaltning og service 2014 Tabel 5. Udgifter og indtægter, offentlig forvaltning og service 2014 Den statslige sektor Den kommunale sektor Den selvstyrede sektor Samlet offentlig forvaltning og service 1) Driftsudgifter i alt Lønninger Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Salg af varer og tjenester Renter Subsidier Andre løbende overførsler Driftsindtægter i alt Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber Renter samt udbytter Produktions- og importskatter Løbende indkomst- og formueskatter Andre løbende overførsler Kapitaludgifter i alt Kapitalakkumulation i alt Kapitaloverførsler i alt Kapitalindtægter i alt Driftsoverskud Drifts- og kapitaloverskud Noter: 1) Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne offentlige overførsler. Kilde: Grønlands Statistik 2015 statistisk årbog - side 11

12 Kommunernes regnskaber Tabel 6. Kommunernes regnskaber Indtægter i alt Indkomst- og selskabsskat Generelle tilskud og skatteudligning Renteindtægter Andre indtægter Driftsudgifter i alt Administration Teknisk område Arbejdsmarked og erhverv Socialområdet Undervisning og kultur Forsyningsvirksomhed Anlægsudgifter i alt Boligområdet Administration Teknisk område Arbejdsmarked og erhverv Socialområdet Undervisning og kultur Forsyningsvirksomhed Byggemodning Drifts- og anlægsudgifter Drifts- og anlægsoverskud Kilde: Kommunernes regnskaber, kommunale nøgletal fra Grønlands Statistik 2015 statistisk årbog - side 12

13 Kommunernes regnskaber 2014 Tabel 7. Kommunernes regnskaber 2014 Drifts- og anlægsudgifter Indtægter Statusværdier (ultimo) Driftsvirksomhed I alt Heraf I alt Heraf Likvide beholdninger Undervisning og kultur Social- og sundhedsvæsen Drifts- og anlægsoverskud Anlægsvirksomhed i alt Tilskud og udligning Skatter Langfristet gæld Mio kr. I alt Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Kilde: Kommunale regnskaber, kommunale nøgletal fra Grønlands Statistik Landskassens regnskaber Tabel 8. Landskassens regnskaber Indtægter Driftsudgifter i alt Driftsudgifter Tilskud Lovbundne udgifter Driftsoverskud (1-2) Anlægsbudget DAU-saldo (5-6) Anm.: DAU = Drifts-, anlægs- og udlånsbudget. Kilde: Landskassens regnskab statistisk årbog - side 13

14 Landskassens aktiver og passiver Tabel 9. Landskassens aktiver og passiver Nettoomsætning Likvide- og fondsbeholdninger Kortfristede tilgodehavender Kortfristet gæld Investering i og udlån til virksomheder Mellemværende med virksomheder Udlån til virksomheder Aktier Nettostyrede virksomheder Andre langfristede udlån Gæld og henlæggelser i alt Langfristet gæld Henlagte midler Balancekonto Kilde: Landskassens regnskaber 2015 statistisk årbog - side 14

15 Statens nettoudgifter vedrørende Grønland Tabel 10. Statens nettoudgifter vedrørende Grønland Udgifter i alt Bloktilskud Andre overførsler Statens udgifter i øvrigt Statsministeriet Rigsombuddet Trafikministeriet Justitsministeriet Domstolene Kriminalforsorgen Politiet Forsvarsministeriet Grønlandskommandoen 1) Fiskeriinspektion Farvandsvæsenet Miljø- & Energiministeriet Grønlands Geologiske Undersøgelser Grønlands Miljøundersøgelser Forskningsprojekter Miljøbistand mm Andre ministerier Forbrug af fast realkapital Anm.: Indtægter er medtaget som negativ udgift. Note: 1) Omfatter også Siriuspatruljen samt flyvepladser. Kilde: Grønlands Statistik 2015 statistisk årbog - side 15

16 Drifts- og kapitaludgifter til folkeskolen, gymnasiale uddannelser m.v. Tabel 11. Drifts- og kapitaludgifter til folkeskolen, gymnasiale uddannelser m.v Den samlede offentlige sektor Undervisning i alt 1.469, , , , , , , , ,7 Folkeskolen, ungdoms- og efterskoler 673,5 713,0 754,5 828,6 854,9 837,5 826,9 856,6 826,0 Gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler 359,2 382,4 440,0 516,2 557,3 531,5 554,3 574,9 637,3 Højere og videregående uddannelse, fx universiteter 261,2 263,7 290,8 295,7 317,5 315,1 326,6 309,6 314,3 Undervisning uden for niveauplacering, fx voksen- og efteruddannelse 64,1 67,1 61,4 67,5 72,2 59,3 60,0 67,1 67,2 Kollegier, hjælpetjenester samt administration 111,9 114,9 118,2 138,7 126,9 121,6 119,6 143,4 145,8 Den kommunale sektor Undervisning i alt 753,7 802,7 834,2 902,6 939,6 927,7 914,2 965,8 922,7 Folkeskolen, ungdoms- og efterskoler 662,8 701,4 727,4 782,8 816,3 802,9 782,5 813,2 778,7 Gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler 48,1 55,8 63,3 73,7 77,3 78,5 87,2 97,3 93,1 Højere og videregående uddannelse, fx universiteter ,4 Undervisning uden for niveauplacering, fx voksen- og efteruddannelse 14,5 11,7 10,4 12,1 12,0 11,0 11,2 13,3 11,4 Kollegier, hjælpetjenester samt administration 28,2 33,8 33,0 34,0 34,0 35,4 33,4 41,9 38,1 Den selvstyrede sektor Undervisning i alt 1.195, , , , , , , , ,0 Folkeskolen, ungdoms- og efterskoler 489,7 486,7 505,2 219,2 207,0 186,3 111,0 122,1 104,4 Gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler 311,1 326,6 376,7 442,5 480,0 453,0 467,2 477,6 544,2 Højere og videregående uddannelse, fx universiteter 261,2 263,7 290,8 295,7 317,5 315,1 326,6 309,6 312,9 Undervisning uden for niveauplacering, fx voksen- og efteruddannelse 49,6 55,5 51,0 55,4 60,1 48,4 48,8 53,8 55,8 Kollegier, hjælpetjenester samt administration 83,6 81,1 85,1 104,6 92,9 86,2 86,3 101,5 107,7 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken statistisk årbog - side 16

17 Drifts- og kapitaludgifter til sundhedsvæsen og sundhedsadministration Tabel 12. Drifts- og kapitaludgifter til sundhedsvæsen og sundhedsadministration Den samlede offentlige sektor Sundhedsvæsen i alt 1.004, , , , , , , , ,5 Medicinske produkter, apparater og udstyr 21,1 24,2 24,3 31,4 36,6 43,8 43,4 44,2 44,8 Ambulant behandling 500,7 533,3 579,9 617,0 620,9 638,3 643,4 644,9 669,5 Hospitalstjenester 431,3 455,2 494,6 543,1 557,6 567,0 644,9 615,0 593,6 Sundhedsvæsen mv. 51,5 65,2 72,2 75,1 78,7 74,1 71,1 76,3 90,5 Den selvstyrede sektor Sundhedsvæsen i alt 1.004, , , , , , , , ,5 Medicinske produkter, apparater og udstyr 21,1 24,2 24,3 31,4 36,6 43,8 43,4 44,2 44,8 Ambulant behandling 500,7 533,3 579,9 617,0 620,9 638,3 643,4 644,9 669,5 Hospitalstjenester 431,3 455,2 494,6 543,1 557,6 567,0 644,9 615,0 593,6 Sundhedsvæsen mv. 51,5 65,1 72,2 75,0 78,7 74,1 71,1 76,3 90,5 Den statslige sektor Sundhedsvæsen ia lt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medicinske produkter, apparater og udstyr Ambulant behandling Hospitalstjenester Sundhedsvæsen mv. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken statistisk årbog - side 17

18 Drifts- og kapital udgifter til kulturelle aktiviteter Tabel 13. Drifts- og kapitaludgifter til kulturelle aktiviteter Mio kr. Den samlede offentlige sektor Fritid, kultur og religion i alt 312,5 324,7 344,9 343,2 331,7 352,2 360,9 388,0 408,1 Vedligeholdelse af sportspladser, legepladser samt tilskud til idrætsforeninger 52,6 63,0 73,8 51,1 49,1 52,1 54,3 57,9 79,2 Forsamlingshuse, biblioteker, museer, teatre, historiske bygninger, sangkor, kulturelle aktiviteter, radio og tv, aviser, pladeselskaber 175,1 176,5 172,7 172,2 165,6 172,1 178,7 198,8 193,7 Folkekirken, ungdoms-og sociale organisationer, fagforeninger, politiske partier m.m. 57,6 59,4 69,1 68,7 63,4 79,6 74,4 79,2 77,6 Administration af overordnede politikker m.m. 27,3 25,9 29,4 51,3 53,6 48,4 53,6 52,1 57,5 Den kommunale sektor Fritid, kultur og religion i alt 128,5 139,6 146,4 138,7 132,5 137,5 142,2 141,7 166,7 Vedligeholdelse af sportspladser, legepladser samt tilskud til idrætsforeninger 47,3 56,8 66,2 43,1 41,2 43,6 45,7 47,6 67,0 Forsamlingshuse, biblioteker, museer, teatre, historiske bygninger, sangkor, kulturelle aktiviteter, radio og tv, aviser, pladeselskaber 53,8 54,7 51,7 45,7 39,4 42,3 41,8 38,5 41,0 Folkekirken, ungdoms-og sociale organisationer, fagforeninger, politiske partier m.m. 7,7 8,3 8,5 6,8 6,8 10,5 8,3 10,3 10,2 Administration af overordnede politikker m.m. 19,7 19,7 20,1 43,1 45,2 41,1 46,4 45,3 48,5 Den selvstyrede sektor Fritid, kultur og religion i alt 188,4 184,4 198,5 204,5 199,2 214,6 218,6 246,2 242,7 Vedligeholdelse af sportspladser, legepladser samt tilskud til idrætsforeninger 5,3 6,2 7,6 8,0 8,0 8,5 8,7 10,3 12,3 Forsamlingshuse, biblioteker, museer, teatre, historiske bygninger, sangkor, kulturelle aktiviteter, radio og tv, aviser, pladeselskaber 121,3 121,8 121,0 126,5 126,2 129,7 136,7 160,2 154,0 Folkekirken, ungdoms-og sociale organisationer, fagforeninger, politiske partier m.m. 49,9 51,0 60,6 61,9 56,6 69,1 66,1 68,9 67,4 Administration af overordnede politikker m.m. 12,0 5,3 9,2 8,2 8,4 7,3 7,1 6,8 9,1 Den statslige sektor Fritid, kultur og religion i alt ,1 0,3 0,1 0,1 Vedligeholdelse af sportspladser, legepladser samt tilskud til idrætsforeninger Forsamlingshuse, biblioteker, museer, teatre, historiske bygninger, sangkor, kulturelle aktiviteter, radio og tv, aviser, pladeselskaber ,1 0,3 0,1 0,1 Folkekirken, ungdoms-og sociale organisationer, fagforeninger, politiske partier m.m Administration af overordnede politikker m.m Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken statistisk årbog - side 18

19 Drifts- og kapitaludgifter af boliger og boligbyggeri Tabel 14. Drifts- og kapital udgifter af boliger og boligbyggeri Mio kr. Den samlede offentlige sektor Boliger og offentlige faciliteter i alt 346,1 382,5 432,0 487,8 376,1 302,0 406,9 358,9 290,6 Boligbyggeri 199,2 239,3 264,8 229,0 215,2 153,7 222,3 175,6 123,8 By- og egnsudvikling 18,7 55,3 72,5 153,8 56,1 47,9 57,9 76,3 70,1 Boliger og offentlige faciliteter mv. 128,1 87,9 94,7 105,0 104,7 100,5 126,6 106,9 96,7 Den kommunale sektor Boliger og offentlige faciliteter i alt 96,1 122,3 186,8 273,2 93,2 87,6 108,7 106,0 101,6 Boligbyggeri 69,2 59,2 106,5 114,0 29,8 32,3 42,8 22,5 23,5 By- og egnsudvikling 13,4 50,0 66,8 148,3 51,0 42,7 52,6 70,5 65,6 Boliger og offentlige faciliteter mv. 13,6 13,1 13,5 10,9 12,4 12,5 13,3 12,9 12,4 Den selvstyrede sektor Boliger og offentlige faciliteter i alt 249,9 260,3 245,2 214,6 282,9 214,5 298,1 252,9 189,0 Boligbyggeri 130,0 180,2 158,2 115,0 185,5 121,4 179,5 153,2 100,4 By- og egnsudvikling 5,3 5,3 5,7 5,5 5,2 5,1 5,4 5,8 4,4 Boliger og offentlige faciliteter mv. 114,5 74,8 81,2 94,1 92,3 88,0 113,3 94,0 84,2 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken statistisk årbog - side 19

20 Forsvarets årlige omkostninger vedr. opgaver i Grønland Tabel 15. Forsvarets årlige omkostninger vedr. opgaver i Grønland Omkostninger i alt Fiskeriinspektion i alt Fiskeriinspektion Søværnet 1) Støttevirksomhed vedr. Fiskeriinspektion Søværnet 2) Fiskeriinspektion Flyvevåbnet 3) Støttevirksomhed vedr. Fiskeriinspektion Flyvevåbnet 4) Grønlands/Arktisk Kommando 5) Sirius mv Flyvepladser Anm.: Posterne i 2014 indeholder de totale omkostninger ved løsning af hovedopgaverne overvågning og suverænitetshævdelse, fiskeriinspektion samt eftersøgnings- og redningstjeneste. Hertil kommer stationstjeneste, isrekognoscering, deltagelse i miljøovervågning og bekæmpelse af forurening, opmåling til søs mv. Alle poster indeholder såvel løn som andre omkostninger. Alle tal fra 2007 og frem er opgjort efter totalomkostningsprincippet og er beregnet på baggrund af nøgletal for myndighedernes virksomhed relateret til Grønland. Støttevirksomhed vedrørende fiskeriinspektion ved Flyvevåbnet afregnes til den operative virksomhed og indgår som omkostning ved aktiviteten. Siriuspatruljen og Station Nord indgår som organisatorisk del af Arktisk Kommando. Afskrivning og vedligeholdelse af materiel såsom skibe og fly kan give store differencer over årene, f.eks. kan reparation og vedligeholdelse af inspektionsskibene svinge med tocifrede millionbeløb. Grønlands Kommando blev nedlagt den 31. oktober I stedet er oprettet Arktisk Kommando pr. 1. november Noter 1) Indeholder direkte og indirekte omkostninger til skibe, herunder afskrivninger og vedligeholdelse. Søværnets inspektionskuttere er under udfasning og erstattes af inspektionsfartøjer, der er væsentlig større og dyrere i drift, hvilket sammen med den fortsatte konsolidering af totalomkostningsprincippet giver en væsentlig stigning i de samlede omkostninger. 2) Indeholder forholdsmæssig andel af direkte og indirekte omkostninger til Chef og Eskadrestab i 1. Eskadre i Frederikshavn. 3) Indeholder forholdsmæssig andel af direkte og indirekte omkostninger til fly, helikoptere og støttevirksomhed i Air Transport Wing i Ålborg. Søværnets Helikoptertjeneste er fra 1. januar 2011 overført til FTK. 4) Fra 2007 indeholdt i note 3. 5) Indeholder alle omkostninger forbundet ved drift af Arktisk Kommando og tilhørende aktiviteter ekskl. Sirius og Station Nord. Kilde: Forsvarsministeriet 2015 statistisk årbog - side 20

21 Udbetalte beløb til sociale ydelser efter ydelsestype og kommune for året 2014 Tabel 16. Udbetalte beløb til sociale ydelser efter ydelsestype og kommune for året 2014 Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Total Befolkningen fra 15 år og derover pr. 1. januar kr. Sociale ydelser, samlet opgørelse Offentlig hjælp i alt Skattepligtig hjælp Ikke skattepligtig hjælp Arbejdsmarkedsydelse i alt Ledighed Hjemsendelse Sygdom Dagpenge ved barsel i alt Førtidspension i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Personligt tillæg Alderspension i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Rådighedsbestemt tillæg Personligt tillæg Note: Pr. 1. januar 2014 boede der 229 personer fra 15 år og opefter udenfor den kommunale inddeling i Grønland. Det samlede antal personer fra 15 år og opefter var på Kilde: Grønlands Statistik PUBLSLUT Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal 2015 statistisk årbog - side 21