Indlejret teknologi og Byggeri. Køreplan for brugerdreven innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indlejret teknologi og Byggeri. Køreplan for brugerdreven innovation"

Transkript

1 Innovation, BIIBBrugerdreven Indlejret teknologi og Byggeri Køreplan for brugerdreven innovation

2 Titel: Køreplan for brugerdreven innovation Udgivet af: DI Byggematerialer Forfattere: Kresten Storgaard, SBi og Lærke Ærenlund, SBi Layout: Rune Fogh, SBi og Thorben Bayer, SBi Tryk: DI ISBN: side 2

3 Forord Denne Køreplan er et af resultaterne fra projekt Brugerdreven Innovation, Indlejret Teknologi og Byggeri (projekt BIIB) som DI Byggematerialer, DI ITEK og Statens Byggeforskningsinstitut, AAU, har gennemført, sammen med 28 virksomheder fra de to branchefællesskaber. Projektet er støttet med midler fra Erhvervs- og Byggestyrelsens Pulje for Brugerdreven Innovation. Køreplanen er udviklet på baggrund af projektets samarbejde med brugere indenfor byggeriet: Byggepladsen (MT højgaard), professionel drift og vedligehold (Tårnby Almene Boligselskab), beboere i lejeboliger i etagebyggeri (Boligselskabet Fruehøjgaard, Herning) samt beboere i og ejere af parcelhuse. Herudover har deltaget repræsentanter fra byggeriets værdikæde, samt offentlige og private institutioner, der har betydning for byggeriet. Alle takkes for deres indsats. Ud over denne Køreplan har projekt BIIB udviklet 23 koncepter for fremtidig brug af intelligente byggematerialer og fem scenariebøger, der viser sammenhæng mellem behov, kontekst og løsninger hos de fire brugersegmenter. Alt kan findes på projektets hjemmeside Køreplanen er udarbejdet af Kresten Storgaard og Lærke Ærenlund med input fra projektgruppen. Rune Fogh og Thorben Bayer står bag layoutet. Maj, 2011 Elly Kjems Hove Branchedirektør, DI Byggematerialer Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef, SBi, AAU side 3

4 Sammenfatning Brugerdreven Innovation Køreplan for Brugerdreven Innovation er et redskab til at arbejde med brugerdreven innovation (BDI). Den henvender sig til personer i virksomhederne, der skal arbejde med innovation i de kommende år. Køreplanen skal ses som et supplement, der støtter op om de metoder, der allerede bruges i virksomhederne. Køreplanen er udarbejdet på baggrund af et samarbejde mellem virksomheder og brugere i 4 brugersegmenter indenfor byggeproces, professionel drift og vedligehold, beboere i lejeboliger i alment byggeri samt parcelhusejere. Første del af Køreplanen er en uddybende beskrivelsen af BDI. Her beskrives BDI, som en innovationsproces, hvor brugerne involveres systematisk med henblik på at udvikle nye produkter, services og koncepter. I Køreplanens forslag til metoder inddrages brugerne i innovationsarbejdet, men det er ikke brugerne, der driver processen. Det gør virksomhederne. Formålet med at bruge BDI er at udvikle produkter, der er mere træfsikre og med større chancer for at opnå kommerciel succes og øget tilfredshed blandt brugerne, da de er baseret på brugernes erkendte og ikke-erkendte behov. BDI kan eksempelvis bruges til at opnå en forståelse af brugerne, deres handlinger og behov i en kulturel kontekst, til at genere nye ideer og koncepter eller til at verificere/validere ideer eller prototyper. Gode erfaringer med BDI findes bl.a. hos Danfoss A/S, Coloplast A/S, Novo Nordisk A/S, LEGO A/S og Danisco A/S. BDI handler om at skabe samspil og dialog mellem udviklere og brugere, der resulterer i nye produkter. Nye produkter, der tilgodeser de behov og ønsker, brugerne har frem for de teknologiske løsninger udviklerne tror brugerne har. Køreplanen beskriver metoder til at skabe dette samspil og dialog mellem forskellige aktører, så virksomhederne kan skabe produkter med større markedspotentiale ved at inddrage personer fra hele den udvidede værdikæde. Der er mange typer af brugere, det kan være relevante at inddrage i BDI. Forskellige brugersegmenter kan bidrage med forskellige aspekter. I BIIB har vi haft særlig fokus på: Lead Users førende brugere, der har behov og interesser ud over det sædvanlige, og som er gode til at arbejde med funktionalitet og tekniske løsninger. Need Advanced Users brugere med avancerede behov og stor erfaring og viden omkring kontekst, og som er gode til at arbejde med behov og afprøvning af løsninger. side 4 Ill. 1 - En håndværker monterer en stikkontakt.

5 Metodebeskrivelse Anden del af Køreplanen beskriver designprocessens forløb, og de typiske faser en typisk brugerdreven designproces indeholder. Under hver fase har BIIB udvalgt et mindre antal BDI-metoder, der beskrives. Der skelnes mellem hovedmetoder, som er de primære metoder, hjælpeværktøjer, der kan bruges til at understøtte hovedmetoderne og analytiske metoder, som er systematiske metoder til at analysere data med. Fase 2: Fokusgruppemøde - en workshop på brugerens eget territorium for at komme bag om brugerne for at se behov og løsninger på behov fra brugerens synsvinkel og betingelser. Fase 3, 4 og 5: Dialogmøde - en workshop med fokus på dialog og tværfagligt samarbejde. Kan bruges til at validere behov eller at åbne op for løsningsrummet og få generet idéer. Scenarier - små narrative fortællinger om behov og løsninger i en given kontekst. Designspil - en gruppe af brugere samles om en samarbejdsmæssig aktivitet med enkle og eksplicitte regler for at udvikle nye idéer Brainstorm - er en kreativitetsteknik, hvorved der kan genereres en stor mængde ideer indenfor et givent emne. Fase 6 Rapid prototyping - simple fysiske fremstillinger af ideer for at synliggøre og diskutere detaljer. Vægtede kriterier - metode til at udvælge de bedste koncepter ud fra en række prioriterede kriterier. Fase 7 Brugertest - brugere tester et færdigt produkt eller en prototype gennem en iscenesættelse af en konkret brugssituation. Walk through - gennemgang med brugeren, hvor brugeren undervejs beskriver og viser nuværende eller ønsker til fremtidige løsninger. Fotosafari - gennemgang med brugeren, hvor nogle bestemte detaljer fotograferes undervejs. Brugerrejser - brugeren dokumenterer selv bestemte hverdagssituationer i forhold til en stillet opgave. KJ-metoden - metode til at strukturere en stor mængde brugerudsagn og vise relationer mellem udsagnene. 1: Rammerne 0: Produktidé 3: Krav og kriterier 2: Behov og kontekst 4: Idéer 5: Koncepter 6: Detaljeret design 7: Prototype 8: Produkt Faser Ill. 2 - Procesmodel af de forskellige faser i et udviklingsforløb. side 5

6 Indholdsfortegnelse Introduktion... 8 Brugerdreven innovation Formålet med brugerdreven innovation Virksomhedens egne forudsætninger for at arbejde med BDI Typer af brugere og deres bidrag Brugere i værdikæden Samarbejde på tværs Designprocessens forløb og metoder Fokusgruppemøder Dialogmøde Scenarier Designspil Analytiske værktøjer Opfølgende metoder Andre metoder Henvisninger Baggrunden for Køreplanen Genvej til baggrund Genvej til konkrete metoder side 6

7 Ill. 3 - Dialogmøde side 7

8 Introduktion Nærværende projekt, Brugerdreven Innovation, Indlejret Teknologi og Byggeri (BIIB), blev planlagt i en periode med høj konjunktur og afsluttes på et tidspunkt, hvor den økonomiske krise stadig sætter dagsordenen i alle virksomheder. I projektet har det kunnet konstateres, at de fleste virksomheder kun kan afsætte få ressourcer til arbejdet med innovation, men samtidig vurderes behovet for innovation at være stort. Investering i innovation er stadig vejen til vækst. Tidspunktet for at få virksomheder til at beskæftige sig med innovationsmetoder, der er ny for de fleste, er derfor ikke det bedste. Vi har derfor i denne Køreplan for brugerdreven innovation søgt at give virksomheder et redskab, der på den ene side er enkelt at gennemføre og på den anden side giver et godt udgangspunkt for udvikling af konkrete produkter, der kan øge virksomhedernes omsætning. Der findes efterhånden mange andre beskrivelser og gode råd om brugerdreven innovation. Men mange af de beskrevne metoder er omfattende, og kan kun vanskeligt omsættes til konkrete anvisninger. I Køreplanen er der lagt vægt på det enkle, og der arbejdes med konkrete eksempler på metodeanvendelse mere end med oversigter. Køreplanen henvender sig til personer i virksomhederne, der skal arbejde med innovation i de kommende år og har fokus på det eksterne samarbejde med brugere. Den kan give konkrete anvisninger og gode råd, hvis virksomheden selv giver et godt udgangspunkt for udvikling af konkrete produkter, der kan øge virksomhedernes omsætning gennemfører innovationsarbejdet. Den kan også skabe parathed, hvis man samarbejder med andre, der hyres til opgaven. Parathed og forforståelse er afgørende for en indsats effektivitet. Det er vigtigt at kende sit produkt, markedet og lovgivningen, inden man går i gang med innovationsarbejdet. Men kendskab til og samarbejde med brugerne øger sandsynligheden for at man udvikler produkter, der efterspørges. Her er Køreplanen en hjælp. I de fleste virksomheder i byggematerialeindustrien er der en stor viden om brugen af materialerne i hvert fald om hvordan man bør bruge materialerne. Brugerne ved man også meget om men denne viden er ofte ikke eksplicit formuleret, men snarere fornemmelser og indtryk, m.a.o. tavs viden. Mange udviklere står derfor ikke på bar bund overfor brugerne sådan som det ofte er tilfældet for mange professionelle udviklere, der hyres til udviklingsopgaven. Det kan være en mulighed at hyre konsulenter til det brugerdrevne innovationsarbejde. Virksomheden kan dog også selv udføre arbejdet. Lige meget hvad man gør, så skal der tænkes kreativt og praktisk. Der er ingen let opskrift, hvor alt følges slavisk. Men Køreplanen hjælper én godt på vej både hvis man vil hyre konsulenter eller hvis man vil køre selv. Køreplanen skal ses som et supplement, der støtter op om de metoder, der allerede bruges i virksomhederne. Den giver metoder til at forstå brugerne endnu bedre og til at samarbejde med dem. side 8

9 Læsevejledning Køreplanen består af tre dele. Første del er en Sammenfatning, der kort opsummerer, hvorfor det er en god idé at benytte brugerdreven innovation. Anden del uddyber beskrivelsen af brugerdreven innovation, og kan ses som en forlængelse af Sammenfatningen. Tredje del er selve metodebeskrivelsen med konkrete henvisninger til, hvordan man rent praktisk selv kan udføre brugerdreven innovation. Køreplanen kan læses fra start til slut, men de enkelte afsnit kan også læses hver for sig. Alle afsnit er ens struktureret med hovedtekst, samt figurer med supplerende oplysninger og uddybninger. Ill. 4 viser, hvilke metoder håndbogen beskriver. Køreplanen prøver ikke at afdække samtlige metoder, men fokuserer på metoder, de fleste virksomheder selv kan gennemføre. I Køreplanens bilag findes henvisninger til litteratur og links til hjemmesider. Køreplanen skelner mellem hovedmetoder, som er de primære metoder, hjælpemetoder, der kan bruges til at understøtte hovedmetoderne, og analytiske metoder, som er systematiske metoder til at analysere data med. Alle hovedmetoder er beskrevet ud fra kategorierne: metodens relevans, proces beskrivelse, brugertyper, projektgruppen, tidsforbrug, inspirations-faktor og snublesten. Innovationsmetoder BDI er kun én ud af flere innovationsmetoder. Der skelnes ofte mellem tre typer af metoder: [Rosted, 2003] 1. Forskningsbaseret innovation finder ofte sted, når ny viden opstår eller ny teknologi udvikles. Hurtigt kan der opstå nye innovationer som spin-off af de nye løsninger, og der kan opstå forbedringer af de kendte løsninger. 2. Markedsbaseret innovation udspringer af fornyelser, hvor udgangspunktet har været optimering af produktionsprocessen, distributionen eller markedsføringen. BRANCHEANALYSE MØNSTERANALYSE DIALOGMØDER 3. Brugerdreven innovation har udgangspunkt i kundernes behov. Man kan skelne mellem egentlig brugerdreven innovation, hvor brugerne selv driver innovationen, og brugerinvolveret innovation hvor det er virksomhederne, der styrer processen. I Køreplanens forslag til brugerdreven innovation er det virksomhederne, der driver processen med at inddrage brugerne. FOLLOW THE ACTOR WALK THROUGH SWOT-ANALYSE LIVING LAB DREJEBOG & INTERVIEW RAMME FUNCTIONS-MEANS TREE VÆGTEDE KRITERIER PERSONAS MOCK-UP THE OBJECTIVE TREE BRUGERTEST BUSINESS CASE ONLINE COMMUNITIES MORFOLOGI KJ-METODEN FOTODAGBØGER EKSPERTINTERVIEW BRUGERREJSER GRUNDSPECIFICATION PRIORITERINGSMATRIX RAPID PROTOTYPING FOTOSAFARI BRAINSTORM PRODUKTPROTOTYPE BRUGERPANEL FOKUSGRUPPEMØDER RESEARCHGUIDE ANALYSE MED SOFTWARE TREND-ANALYSE DESIGNSPIL SCENARIER ETNOGRAFISK INTERVIEW SEGMENTERING OBSERVATION GAP-ANALYSE GENNEMBRUDSMETODEN VÆRDIKÆDEANALYSE KICK-OFF WORKSHOP SERVICE-PILOT SUPERBRUGERWORKSHOP SERVICE BLUEPRINT Ill. 4 - Metoder til brugerdreven innovation. Markering af de metoder der vil blive gennemgået i denne køreplan. side 9

10 Brugerdreven innovation Brugerdreven Innovation (BDI) kan overordnet defineres som: Den proces, hvorved man henter viden fra brugerne med henblik på at udvikle nye produkter, services og koncepter. En brugerdreven innovationsproces er baseret på en forståelse af brugerbehov og en systematisk involvering af brugerne [Rosted 2008]. Brugerdreven innovation er i dag på dagsordenen, og der er mange forskellige måder og metoder til at involvere brugere, der alle sammen hører under kategorien brugerdreven innovation. Der kan være forskelle på om, det er brugerne, der driver innovationsprocessen. I det meste brugerdrevne innovationsarbejde, der foregår med kommerciel innovation for øje, inddrages brugerne i innovationsarbejdet, men det er ikke brugerne, der driver processen. Det gør virksomhederne. I BIIB projektet har der været tale om en sådan brugerinvolverende innovation. Overordnet set kan brugere involveres enten for at undersøge hvad man kan tilbyde brugerne (venstre side af ill. 5) eller hvordan man kan producere, det brugerne ønsker (højre side af illustrationen) [Wise et. al., 2008]. Undersøgelsen af hvad man kan tilbyde brugerne sker ofte i begyndelsen af innovationsprocessen, hvor der arbejdes på at opnå en forståelse for brugernes bevidste og ubevidste behov. Undersøgelsen af hvordan man kan producere, det brugerne ønsker sker senere i designprocessen, når designteamet arbejder med koncepter og mere konkrete løsninger [Bisgaard & Høgenhaven, 2010]. Den lodrette akse i figurens koordinatsystem indikerer i hvor høj grad, brugerne er involveret. En øvre placering indikerer, at brugerne er direkte involveret i produktudviklingen, mens en nedre placering indikerer, at brugerne er indirekte involveret i forbindelse med udvalgte aktiviteter i løbet af designprocessen. Når begrebet BDI bruges i Køreplanen, betyder det én eller flere af de fire strategier, der tilsammen udspænder feltet af brugerdreven innovation (ill. 5). 2 Brugerdeltagelse (participatory design) Virksomheder arbejder sammen med brugere og involverer dem i udviklingsarbejdet i forbindelse med udvalgte aktiviteter såsom workshops, fokusgruppemøder og designspil. Brugerorientering (user exploration) Brugerne inddrages indirekte i selve innovationsprocessen, typisk ved brug af kvalitative etnografiske metoder såsom observationer og interviews for at opnå en forståelse af brugerne, deres handlinger og behov i en kulturel kontekst. Brugerinnovation Brugerdeltagelse Brugertest Brugerorientering Faser Brugerinnovation (leaduser innovation) Avancerede brugere med stor forståelse for teknik eller behov, involveres som del af projektteamet under hele designprocessen. Brugertest (user test) Brugere inddrages for at verificere ideer eller prototyper, så der kan laves mindre justeringer, inden produktet sendes på markedet. side 10 Ill. 5 - Strategier for brugerdreven innovation., fordelt efter projektforløbets faser og grad af brugerinddragelse.

11 .1 erkendte og ikke-erkendte behov [EBST, 2010a] Formålet med brugerdreven innovation En af fordelene ved at bruge BDI er, at innovationer, der er udviklet på baggrund af BDI, kan være mere træfsikre og have større chancer for at opnå kommerciel succes og øget tilfredshed blandt brugerne, da de er baseret på brugernes Det kan være vanskeligt at gøre op, hvad virksomheder kan opnå ved at bruge BDI. Nordic Innovation Centre har evalueret 60 forskellige brugerdrevne innovationsprojekter udført i Norden og de baltiske lande, som har resulteret i succesfulde produkter, der har nået et marked. Undersøgelsen viste, at projekter, der benyttede brugerdrevne innovationsmetoder, lader til at være succesfulde. 69 % af projekterne resulterede i nye produkter, mens 27 % resulterede i nye services. Den overordnede succesrate af de brugerdrevne innovationsprojekter, blev vurderet til 4.5 på en skala fra 1 til 5, hvor 1 betyder ingen succes og 5 betyder meget høj succes. Den økonomiske succesrate blev vurderet til 3.86 på samme skala.[bisgaard & Høgenhaven, 2010]. Dog skal man huske, at der kan være innovationsprojekter og -produkter, der er stoppet, inden de er blevet søgt solgt på et marked. Dette antal kendes ikke. Gode erfaringer findes bl.a. hos Danfoss A/S, Coloplast A/S, Novo Nordisk A/S, LEGO A/S og Danisco A/S. Fælles for alle initiativerne gælder antagelsen, at man, ved at inddrage brugerne, kan synliggøre skjult viden, såsom viden om ubevidste behov, andre måder at bruge produkter på, ny viden om konteksten hvori produkter bruges m.v. Brugerdreven innovation i byggeriet Der er eksempler på innovationsarbejde i byggeriet, der er baseret på brugerinddragelse. BOKLOK er et samarbejde mellem SKANSKA og IKEA. Formålet er at bygge præindustrielt producerede boliger med høj grad af værdi for beboerne i lavindkomstsegmentet, herunder også for en-forældre familier. Brugerinddragelsen er sket både før og efter produktion og ibrugtagning Ill. 6 - BOKLOK boliger. gennem spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterview, opfølgende interview og web baseret online kommunikation. Resultatet er blevet efterspurgte kundetilpassede boliger, der yderligere tilpasses de nationale markeder. En lokal efterspørgsel afhænger dog ikke kun af boligsøgende kunder, men også af andre interessehavere, herunder kommuner, der kan have interesser i at sammenkæde en lokal boligpolitik med lokale beskæftigelsesønsker. [Forman et al (ed), 2009] side 11

12 Et innovationsprojekt, der ønsker at inddrage brugerne, er i høj grad afhængig af virksomhedernes egne ressourcer og organisation. Nye metoder vil ofte være forbundet med en vis form for usikker-.2 hed ikke blot blandt dem, der skal til at bruge Virksomhedens egne forudsætninger for at arbejde med BDI metoden men også i den omgivende organisation. Nogle kan opleve nye initiativer som en trussel, mens andre kan se det som en god mulighed for at bidrage til vigtige resultater. Timing er derfor en afgørende faktor. Det er vigtigt med bilaterale møder, hvor interne stakeholders tages i ed, så commitment og gode inputs sikres. Oftest kan der startes med de nærmeste kollegaer og sparringspartnere, der plejer at indgå i innovationsopgaver. Her kan luftes idéer om at bruge brugerdreven innovation samt diskuteres fordele, muligheder og vanskeligheder. Ser en idé ud til at være holdbar, kan den bæres videre til ledelse og de øvrige interne stakeholders. Forudsætninger for et brugerdreven innovationsprojekt. Forudsætninger for et brugerdreven innovationsprojekt Før en virksomhed kaster sig ud i et brugerdreven innovationsprojekt, er der en række punkter, der skal Før man kaster sig ud i et brugerdreven innovationsproces, er der overvejes. en række punkter Det man drejer bør overveje. sig om: Tid Hvad er tidsrammen, hvordan er timing med marked, konkurenter? Ressourceforbrug hvor mange ressourcer kan der afsættes? Typen af opgave hvad er formålet med at benytte BDI? Typen af produkt er det et enkelt, sammensat eller kompleks produkt? Og hvilke forbedringer håber virksomheden at opnå? Interne stakeholders har virksomheden de nødvendige kompetencer internt eller skal der hyres eksterne konsulenter? Eksterne samarbejdspartnere hvilken adgang har virksomheden til samarbejdspartnere? Brugerdreven innovationsprojekt Ill. 7 - Forudsætninger for et brugerdreven innovationsprojekt. side 12

13 Interne stakeholders Ledelse og administration I de fleste virksomheder skal idéen indledningsvis videre til den nærmeste chef. Bliver han/hun overtalt, kan vedkommende føre idéen videre og få den implementeret blandt den øvrige ledelse. I mange virksomheder er det endvidere vigtigt på forhånd at informere de administrative medarbejdere og forberede dem på, at der i den kommende tid kan komme nye typer af opgaver og udgifter. Marketingsafdelingen Marketingsafdelingen vil oftest være en integreret del af produktudviklingsarbejdet. Det er her, man finder viden om markedspotentialer ligesom de kan have øje for, om det tætte samarbejde med brugere kan bruges som en del af branding og markedsføringsarbejdet. Produktionsafdelingen Produkters produktionsegnethed er helt afgørende for en virksomheds eget overskud. Produktionsafdelingen kan ses som en intern brugergruppe, hvis behov og forslag skal indarbejdes i de nye produkter. Mange produktfornyelser kan også tage udgangspunkt i forbedringer af selve produktionsforløbet. Miljøafdelingen I dag spiller miljøforhold en vigtig rolle, når brugere efterspørger produkter både i forhold til arbejdsmiljø og i forhold til naturen. Har virksomheden personer, der arbejder med miljø forhold, kan det være en god idé at inddrage dem i arbejdet, da de har vigtig viden og erfaring, der kan inddrages i arbejdet med de nye produkter. Eksterne samarbejdspartnere I dag er mange virksomheder ofte nødt til at indgå i et samarbejde med eksterne partnere i innovationsarbejdet. Det kan være med andre firmaers udviklingsafdelinger, forskere i offentlige eller private institutter, produktionsvirksomheder, konsulenter, der skal hjælpe med processen o.ma. Det kan være en udfordring, fordi innovation og fornyelse er centrale parametre for den enkelte virksomheds konkurrenceevne, og man derfor gerne vil holde fornyelsen inden for egne rækker. Mange udviklere har stort udbytte af at indgå i faglige netværk i form af kontakter og faglig inspiration. Deltagelse i målrettet netværksarbejde kan have strategisk betydning for innovationsarbejdet. Innovationssamarbejde kan etableres gennem et traditionelt køb-sag forhold, en aftale om joint-venture, et fælles datterselskab eller et egentligt opkøb. Men man kan også indgå i et ligeligt udviklingssamarbejde. I et sådant forløb skal der laves aftaler om IPR (intellektuelle rettigheder/intellectual Property Rights), overskudsdeling, omkostningsdeling, tavshedspligt og meget andet. Tillid eller berettiget tillid er en nøglefaktor i længerevarende samarbejde. Det er svært at skabe dette gennem kontrakter, det skabes gennem gennemskuelige processer og konkrete resultater. Men kontrakter kan reducere usikkerheden samt fastlægge delopgaver og ressourceinvesteringer, forventede resultater og evt. forventninger til fortsat samarbejde. side 13

14 side 14.3 Typer af brugere og deres bidrag Lead Users Der er mange typer af brugere, det kan være relevante at inddrage i BDI. Der har især været fokus på såkaldte Lead Users direkte oversat betyder det førende brugere. Begrebet blev introduceret af innovationsguruen Eric von Hippel, professor ved MIT. Lead Users er personer, der har behov og interesser, der er ud over det sædvanlige og på forkant med den almindelige brugers. Typisk arbejder Lead Users selv på at finde løsninger på behovene, gerne ved selv at rode med teknikken. Der er et kæmpe potentiale for en virksomhed i at inddrage denne type brugere i et innovationsprojekt evt. at ansætte dem som konsulenter. Både i forhold til at identificere mere avancered behov og i forhold til at finde helt konkrete løsninger herpå dvs. nye produktideer. Løsning Lead users Kortlægge og afprøve avanceret behov og tekniske løsniger Funktionalitet Need advance users Kortlægge behov og problemer samt at afprøve tekniske løsninger Social og kulturel kontekst Udvidede værdikæde Kortlægge kulturelle og institutionelle forudsætninger Ill. 8 - Typer af brugere og deres bidrag. Need Avanced Users Der er også brugere, der har de avancerede behov men som ikke har den tekniske interesse for løsningerne, som Lead Users har. I BIIB blev denne type brugere benævnt Need Advanced Users altså brugere med avancerede behov. Avancerede behov kan fx være samtidige krav til karriere, familieliv, bolig og selvrealiserende fritidsinteresser, der kun meget vanskeligt kan realiseres og gå op i en højere enhed. Behovene er avancerede fordi de strider mod de nuværende strukturelle realiseringsmuligheder teknisk, socialt og rumligt. I forhold til boliger kan det være ønsket om et bæredygtigt hus, sundt indeklima, fleksibel ruminddeling, mulighed for fællesskab, fordybelse, natur, ikke-teknologi, kontrol, økonomi, etc. Denne type brugere er gode at få med i arbejdet med behov og afprøvning af løsninger men ikke i forhold til at rode med teknik og tekniske løsninger. Den udvidede værdikæde Det er ikke kun slut-brugeren, der er vigtig. Hvert led i værdikæden har interesser i det nye produkt/ løsningen - for ændrede løsninger kan betyde noget for deres egen opgaveløsning i forhold til indhold og kompetencer, men også i forhold til økonomi både som trussel og som mulighed. Projekterende, entreprenører/håndværkere/ montører, distributører og serviceproviders er vigtige parter at inddrage i udviklingsarbejdet. Personer uden for værdikæden kan inddrages med udbytte. Det kan fx være personer, der er relevante i forhold til regler og bestemmelser fra offentlige myndigheder. Eller interesseorganisationer, der både kan være med som vagthund, og bidrage med vigtige input i forhold til de erhverv, de repræsentere. Personer fra forsikrings- og finansieringsområdet kan ligeledes være relevante at inddrage ikke mindst i relation til byggeri. Den udvidede værdikæde bidrager til at validere og skærpe produktideerne i forhold til den institutionelle og kulturelle kontekst, løsningerne skal virke i. Hvem bestiller produkter og hvem betaler? Det er afgørende at se på, hvem det egentligt er, der bestiller et produkt og hvem der betaler. Der er ofte forskel på slutbruger, bestiller og betaler. Det gælder næsten altid på Business to Business markedet, herunder hele det offentlige marked.

15 Forslagsstillerne Byggefolk Brugere i værdikæden Slutbrugere Funktionel behovs tilfredsstillelse (det skal virke) Sundhed Økonomi Æstetik Bæredygtighed Livsstil/symbolværdi Brugervenligt Driftsoperatører Operationelt (let at udføre) Reducere spidsbelastninger (lette planlægning af tid) Sikre funktion, så social faktor (frygt for at ens rolle elimineres) undgås Driftsherre Driftsøkonomi Bedre kvalitet (vil gerne tilbyde noget endnu bedre) Vil gerne tilfredsstille brugerne/gøre det let for dem Forslagsstillerne (arkitekterne) Funktionalitet (det skal virke) Æstetik Afspejle kvalitet og at det er smart Brande virksomhed Let at forklare fordele overfor bygherre Slutbrugere Driftsoperatøre Driftsherre Brugerdreven innovationsprojekt Byggefolk Umiddelbar afkodning (let at forstå produktet) Let at udføre (akkorden skal øges) Sikre egen funktion, så social faktor (frygt for at ens rolle elimineres) undgås Beslutningstagere Distributører Bestillere Beslutningstagere (bygherre) Pris for anskaffelse Produktivitet (billig i montage) Driftsomkostninger (levetid, pris, kvalitet) Øget brugertilfredshed Funktionalitet (det skal virke) Brande virksomhed Bestillere (ofte entreprenører) Funktionalitet (det skal virke) Pris Sikre egen funktion, så social faktor (frygt for at ens rolle elimineres) undgås Særlige vilkår (gode forbindelser og særaftaler) Distributører Stor fortjeneste = øget omsætning (øget stk. tal, øget pris el. øget kvalitet) Yde service til kunder Reducere klager (fejl i produktet, logistiske/distributions fejl eller hvis produktet lever ikke op til forventningerne) Brande virksomhed Ill. 9 - Eksempel på brugere i byggeriets værdikæde. side 15

16 Kontakt til brugere Det kan være ganske vanskeligt at finde brugere og andre deltagere til arbejdet med BDI. Ofte bruges Snow Ball-teknikken. Her tages der udgangspunkt i de brugere, virksomheden allerede har kendskab til. Mange virksomheder har ofte en tæt kontakt til nogle af deres brugere, hvilket kan være en indgang, da virksomheden kan spørge videre om de kender andre brugere. På den måde kan man hurtigt få kontakt til en stor gruppe af brugere, der kan deltage. Det er nødvendigt, at virksomheden på forhånd gør sig klart hvilke typer brugere, der især har interesse. Online Communities Der kan være fordele ved at involvere brugere af et produkt gennem web-baserede medier. Dette kan ske gennem Online Communities, der involverer brugerne mere eller mindre aktivt. Nogle virksomheder, såsom LEGO A/S, har formået at danne egentlige udviklingsgrupper, hvor løsninger fremlægges og diskuteres. Andre virksomheder, såsom Starbucks, har mere løst strukturerede fora. Der ses også mindre aktive involveringsformer som f.eks. web-baserede spørgeskemaer. Endelig ses mange eksempler på, at brugerne inddrages i planlægning og valg af løsninger, der på denne måde skræddersyes til de enkelte brugere. Fælles for alle former for digital og interaktiv involvering er, at der ud over vidensdeling og forbedring af produkt og koncepter også sker forpligtigelse, engagement og integration af kunde og produkt omkring et bestemt brand. 2 Arbejdes der med brugere og stakeholders til dialogmøder, hvor man ønsker at validere og aftegne interessefelter, er det ofte muligt at bruge interesseorganisationer og erhvervsnetværk, som en indgang. Online Communities kan også være en indgang til brugere. Snow Ball-Sampling er ikke repræsentativ i statistisk forstand. Men virksomheder kan identificere nogle vigtige typer af brugere, og komme ud i nye områder af brugersegmenter, som ikke var kendt på forhånd. Det vides dog ikke præcist, hvorledes disse eksempler på brugere fordeler sig i hele populationen af brugere. Det kan derfor være vanskeligt at oversætte erfaringerne baseret på Snow Ball-Sampling til estimering af den reelle efterspørgsel. side 16 Ill Designspillet på bordet og scenariet på tavlen bliver brugt som grænseobjekt.

17 .4 Samarbejde på tværs BDI handler om at skabe et samspil mellem udviklere og brugere, der resulterer i nye produkter. Nye produkter, der vel at mærke tilgodeser de behov og ønsker, brugerne har fremfor i de teknologiske løsninger udviklerne tror brugerne har. Køreplanen giver metoder til at skabe dette samspil mellem forskellige aktører, så virksomhederne bedre kan skabe produkter med større markedspotentiale. Målrettethed, dialog og samarbejde er alt afgørende i denne proces. Boundary Objects / Grænseobjekter Samarbejde og dialog på tværs af professionelle og sociokulturelle grænser er afgørende processer i arbejdet med BDI. Det er ganske krævende at kunne samarbejde om noget, der endnu ikke har fået en fast form noget så flydende som behov, der retter sig efter situationer, der hører fremtiden til. Her slår ord vanskeligt til for ordene findes måske knapt. Det er ganske vanskeligt at skulle kommunikere og samarbejde på tværs af kulturelle og professionelle traditioner, normer og værdier. Så der er en dobbelt udfordring: At kommunikere på tværs af sociale og professionelle kulturer, og at kunne give kommunikationen om de bløde og kun vanskeligt synlige idéer en (håndgribelig) form, der kan deles af flere. Boundary Objects - på dansk grænseobjekter er betegnelsen for objekter, som er gode redskaber til at arbejde på tværs af sociale og professionelle kulturer. Det er fælles objekter genstande som hver enkel person kan tillægge forskelligt indhold og som kan fortolkes forskelligt af de, der modtager kommunikationen. Altså genstande, der både er så robuste, at de kan læses af andre og samtidigt så plastiske, at både sender og modtager kan tillægge og aflæse forskellige meninger, og samtidig have en meningsfyldt kommunikation. Billeder er et eksempel på et Boundary Object. Alle kan se, hvad det forestiller et hus fx - men man kan lægge mærke til helt forskellige ting, såsom hustype, tagkonstruktion, farvespil, livsstil m.v. Tangible systems / Håndgribelige systemer I udviklingsarbejde har det vist sig, at det er produktivt at lade krop og hænder tænke med, når hovedet arbejder. I BIIB blev disse håndgribelige hjælperedskaber benævnt Tangible Systems på dansk håndgribelige systemer. Det er objekter eller klynger af objekttyper, der kan røres/bearbejdes med hånden direkte eller i overført betydning. I princippet er det alt, der har en konkret form, der kan røres ved, der fungerer som dele af Tangible Systems. Det kan være konkrete fysiske objekter byggematerialer, mock-ups, pap, papir, post-its, modelér- voks, stof, kludedyr. Gennem digitale medier kan der dannes virtual Tangibilitet f.eks. billeder af ovenstående, så det bliver næsten som at have det i hånden. Visualisering er et kodeord i denne sammenhæng. Både i forhold til Boundary Objects og Tangible Systems. Billedet kan være bærer af mange meninger både for afsender og modtager. Og billeder kan håndteres, vendes, drejes og sættes op på væggen. I samarbejde på tværs er der ikke brug for lange tekststykker det er rigtigt svært at skrive sig til enighed på tværs af profession og kultur. Til gengæld kommer man langt med både Boundary Objects og Tangible Systems i form af eksempelvis stikord, enkle figurer og billeder. side 17

18 Designprocessens forløb og metoder En typisk brugerdreven designproces indeholder mange forskelligartede sammenhængende aktiviteter, hvilket er vist i ill. 12. I praksis er det sjældent, at en designproces forløber slavisk, hvor en aktivitet færdiggøres før den næste påbegyndes. Ofte vil designprocessen bære præg af overlap mellem forskellige aktiviteter, og derved bliver designprocessen iterativ. Den iterative designproces skyldes, at projektgruppen får ny viden undervejs, og derfor bliver de nødt til at gå et skridt tilbage for at foretage ændringer, inden de kan fortsætte som planlagt. Fasernes indhold I forbindelse med udvikling af Køreplanen til BIIB, udvalgtes et mindre antal BDI-metoder, som i det følgende vil blive beskrevet nærmere. Udvælgelsen er sket ud fra hensynet til de virksomheder, der selv skal i gang med BDI og ud fra de erfaringer, BIIB selv har fået med de pågældende metoder. Der findes herudover en række andre BDI-metoder, og en oversigt over disse kan findes under afsnittet Andre metoder. I BIIB skelnes der mellem HOVEDMETODER, som er de primære metoder, HJÆLPEVÆRK- TØJER, der kan bruges til at understøtte hovedmetoderne og ANALYTISKE METODER, som er systematiske metoder til at analysere data med. Idéer til produktforbedringer og konkrete produktideer kan opstå under alle faserne, og derfor er det ikke altid nødvendigt at gennemgå samtlige faser og metoder. Det anbefales dog at få valideret og justeret idéerne på baggrund af brugerinputs, da dialogen med brugere er yderst givtige i alle faser af udviklingsarbejdet. side 18

19 0: Her opstår behovet for en ny projektidé. For at komme i gang med et brugerdreven innovations projekt kræver det, at der er en overordnet idé angående, hvad det er man gerne vil med projektet: Har man et ønsket om at forbedre brugen af specifikt produkt? Vil man skabe et helt nyt produkt? Vil man prøve kræfter med brugerdreven innovation? 3: Validering af behov. DIALOG- MØDE, SCENARIER og DESIGNSPIL. 2: Afdækning af behov og forståelse for konteksten. FOKUSGRUP- PEMØDER, DREJEBOG & INTERVIEWRAMME, WALKTHROUGH, FOTO- SAFARI, BRUGERREJSER og KJ-METODEN. 4: Idegenerering. DIALOGMØDE, BRAIN- STORM. 5: Ideerne videreudvikles til koncepter. SCENARIER og DESIGNSPIL, DIALOGMØDE. 6: Udvælgelse af et endeligt koncept til yderligere detaljering. RAPID PROTO- TYPING, VÆGTEDE KRITERIER. 7: Yderligere detaljering og færdiggørelse, så der opnås en prototype. BRUGERTEST. 1: Etablering af rammebetingelserne. 4: Idéer 3: Krav og kriterier 5: Koncepter 6: Detaljeret design 8: Produktet er klar til lancering og markedsføring. 2: Behov og kontekst 7: Prototype 1: Rammerne 0: Produktidé Ill Procesmodel, der viser, hvordan de forskellige fasers grad af brugerinddragelse varierer. 8: Produkt Faser side 19

20 .1 Fokusgruppemøder Metodens relevans Fokusgruppemøder kan anvendes i fase 2 (behov & kontekst), som en af metoderne til at forstå brugerne og den kontekst produkter skal bruges i. Metoden giver mulighed for at komme bag om brugerne for at se behov og løsninger på behov (dvs. potentielle produkter) ud fra brugerens synsvinkel og betingelser, dvs. ud fra den kontekst brugeren befinder sig i. Samtidig kan fokusgruppemøder bruges til at opnå en indikation af parathed og barrierer hos brugerne. Den tilegnede viden fra fokusgruppemøderne kan bruges til udarbejdelse af koncepter, produkter og scenarier. I BIIB er resultater fra fokusgruppemøderne blevet anvendt til at udarbejde scenarierne. Procesbeskrivelse I BIIB er fokusgruppemøder blevet afholdt som en workshop, hvor både brugere, udvalgte samarbejdspartnere og projektgruppen deltager. Mødet afholdes på brugerens eget territorium (hjem, arbejdsplads etc.). De kendte omgivelser gør brugeren mere afslappet, da det er brugeren, der er på hjemmebane, og projektteamet, der er gæster. Samtidig giver det projektgruppen muligheden for med egne øjne at se de problemer og løsninger, som brugerne beskriver. Parathed og før-viden Når der skal etableres et samarbejde mellem aktører fra forskellige professionelle og socio-kulturelle verdener, er det vigtigt, at der er opbygget en vis grad af parathed hos aktørerne. Det er en balancegrad for man ved først det hele, når man er færdig med samarbejdet. I BIIB anvendte projektgruppen Præ-møder med nøgleaktører på de tre af brugersegmenterne: byggeplads, drift og vedligehold, almene boliger. Præ-møderne var næsten lige så vigtigt som selve Fokus-gruppemødet. Nøgleaktørerne fik en bedre forståelse af, hvad de kunne bidrage med, foruden at de fik sat ansigter på kontaktpersonerne i projektteamet. Mødets overskuelighed gav gode rammer for udveksling af informationer og baggrundsviden for begge parter. Herigennem gav det projektgruppen mulighed for at målrette mødeforløb og drejebog til de konkrete brugere. side 20 Ill Foksugruppemøde hos MTHøjgaard.

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

30 INNOVATIONSMETODER

30 INNOVATIONSMETODER 30 INNOVATIONSMETODER - en introduktion Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 INDHOLD Del 1: Beskrivelse af anvendelseseksempler inden for fem udvalgte temaer/brancheområder. Eksemplerne er stiliserede, men

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Uddannelse i brugerinddragelse og innovation udbydes nu af Syddansk Sundhedsinnovation i samarbejde med Koncern HR

Læs mere

User Experience metoder i fødevarebranchen

User Experience metoder i fødevarebranchen User Experience metoder i fødevarebranchen Rådgivning i produktudvikling, innovation og brugerinvolvering til primært fødevarebranchen Helle Heiselberg, Cand.ling.merc. og projektleder for forbrugerplatformen

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

TIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling

TIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling TIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling TIDLIG BRANDING Brugerdrevet design med et branding perspektiv standarder Motivation Funktionalitet Æstetik Oplevelsesdesign Værdier Usability

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide er udarbejdet på baggrund af projektet: MobilGIS til natur- og arealforvaltere en web-baseret prototype. Projektet

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

DEN SAMVIRKENDE SKOLE

DEN SAMVIRKENDE SKOLE DEN SAMVIRKENDE SKOLE 9. september 2010 SKOLEN BRÆNDER! Njalsgade 106,2.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205 www.copenhagenlivinglab.com Copenhagen Living Lab er en rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Projekt Innovation: Tag ud i samfundet og gør en forskel Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Laboratoriet Intro: Innovationsskolen

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Green Ci(es - nye idéer

Green Ci(es - nye idéer Projektudviklingsworkshop, Green Ci7es, København, d. 31. oktober 2012 Green Ci(es - nye idéer Projektudviklingsworkshop, 31. oktober 2012 Formål med dagen Hvordan kan kommuner skabe klimarig7g adfærd?

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

30-08-2013. 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1. Introduktion til dagens program og arbejdsformer

30-08-2013. 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1. Introduktion til dagens program og arbejdsformer 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1 Introduktion til dagens program og arbejdsformer 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 2 1 Rammeprogram Tid Tema 09.00 Velkomst til det fælles udviklingsarbejde

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere