UDVIKLINGSPLAN NØRREBRO. Et levende og sammenhængende Nørrebro. En stærk og samlende folkeskole. Trygt overalt på Nørrebro. Lige muligheder for job

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLINGSPLAN NØRREBRO. Et levende og sammenhængende Nørrebro. En stærk og samlende folkeskole. Trygt overalt på Nørrebro. Lige muligheder for job"

Transkript

1 Københavns Kommune 2012 NØRREBRO UDVIKLINGSPLAN Et levende og sammenhængende Nørrebro En stærk og samlende folkeskole Trygt overalt på Nørrebro Lige muligheder for job 1

2 UDVIKLINGSPLAN FOR NØRREBRO Tekst og fotos, hvor ikke andet er angivet: Københavns Kommune Design: Rikke Lequick Larsen og Københavns Kommune Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 2012

3 INDHOLD Indledning Fra politik til handling Udviklingsplan realiseres i tre spor Nørrebro i dag Nørrebro Nørrebro som udsat byområde Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Et levende og sammenhængende Nørrebro En stærk og samlende folkeskole Trygt overalt på Nørrebro Lige muligheder for job Det udsatte byområde Nørrebro er markeret som en gul sky på kortet. Området omfatter dele af bydelen Nørrebro, men ikke hele bydelen. Mange af de data, vi nævner i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, Det dvs. udsatte tallene byområde gælder bydelen Nørrebro Nørrebro. er markeret Det som markeret en gul i teksten, sky på om kortet. registreringerne Området omfatter gælder bydelen af bydelen Nørrebro Nørrebro, eller det men udsatte ikke byområde hele bydelen. Nørrebro. Mange af de data, der nævnes i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, dvs. tallene gælder bydelen Nørrebro. Det er markeret i teksten, om registreringerne gælder bydelen Nørrebro eller det udsatte byområde Nørrebro. 3

4 indledning Med denne udviklingsplan for Nørrebro har vi taget det første store skridt mod at realisere vores ambitiøse vision fra Politik for Udsatte Byområder. Til grund for politikken ligger den bærende tanke, at byens sociale udfordringer må løses af kommunen i tæt samarbejde med den almene sektor og andre aktører, og i et samarbejde, der går på tværs af alle forvaltninger i kommunen. Fra boligområder til byområder Gennem mange år har vi for at løse byens sociale udfordringer især arbejdet med sociale indsatser, der i forskelligt omfang har haft en positiv betydning for enkeltpersoner og familier. At de udsatte boligområder rummer en overvægt af sociale udfordringer i forhold til resten af byen, har gjort, at mange indsatser er koncentreret netop her og er gennemført af og i samarbejde med almene boligorganisationer. En uheldig bivirkning for resultaterne har været, at mennesker, som løftes socialt, ofte flytter væk fra et udsat boligområde og at de nye beboere, som kommer til, er anvist af kommunen. Regler om fleksibel udlejning er begyndt at ændre på den tendens i nogle boligområder, men overordnet set er udfordringen, at selvom de sociale tiltag har medført vigtige ændringer for enkeltpersoner og familier, har de ikke i tilstrækkelig grad gjort boligområderne socialt bæredygtige. 300% 275% 250% 225% 200% 175% 150% 125% 100% 75% 50% 25% 0% Det udsatte byområde Nørrebro Små boliger Installationsmangler Ikke-vestlig herkomst Udenfor arbejdsmarkedet Lav/ingen uddannelse Lav indkomst Kbhgennemsnit Det udsatte byområde Nørrebro er kendetegnet ved at have mange boliger med installationsmangler og mange beboere af ikke-vestlig herkomst. Desuden slår byområdet ud på en række socioøkonomiske indikatorer. 4

5 Det nye, vi gør med udviklingsplanerne, er både at undersøge de sociale og de fysiske forhold. Erfaring fra andre lande og fra byfornyelse herhjemme viser, at en opgradering af det fysiske miljø kan have store gevinster socialt for et område. Derfor har vi udvidet geografien fra udsatte boligområder til udsatte byområder. På den måde får vi øje på de større sammenhænge i byen og kan lave planer, der hænger sammen på tværs af matrikelskel. Vi tror på, at det er vejen til en socialt bæredygtig by. Udsatte byområder Politik for Udsatte Byområder identificerede seks udsatte byområder i København. De er områder, som kæmper med både sociale og fysiske udfordringer over gennemsnittet. De udsatte byområder er defineret ud fra en række socioøkonomiske forhold som for eksempel relativt mange små og utidssvarende boliger, mange beboere udenfor arbejdsmarkedet og mange uden uddannelse. Selvom områderne er udvalgt efter de samme forhold, er de langt fra ens. I denne udviklingsplan beskriver vi de specielle udfordringer for Nørrebro. Vi præsenterer visionen for, hvad området skal udvikle sig til, og de konkrete tiltag, vi vil sætte ind med for at realisere den. arbejde med om at løse områdets udfordringer. Med denne første udviklingsplan for Nørrebro har vi identificeret fire mål, som er de vigtigste at nå for at løfte det fra udsat byområde til københavnerniveau. De fire mål er: Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Et levende og sammenhængende Nørrebro En stærk og samlende folkeskole Trygt overalt på Nørrebro Lige muligheder for job De fire mål vil vi nå ved at arbejde i tre spor parallelt: Det første er forbedring af den kommunale kernedrift som arbejdet med skoler, med renhold, tryghed og sundhed. Den anden er tæt samarbejde med den almene boligsektor. Endelig igangsætter vi en række nye indsatser på baggrund af det behov, som udviklingsplanens analyser viser. Samlet viser udviklingsplanen vejen til at omdanne de dele af Nørrebro, der i dag er udsatte, til at blive endnu mere attraktive og velfungerende. Udviklingsplanen er et redskab til dialog med områdets aktører, herunder den almene boligsektor, som vi vil sam- 5

6 POLITIK for fra POLITIK TIL HANDLING Som basis for denne udviklingsplan ligger Politik for Udsatte Byområder, der i 2011 blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i København. Udviklingsplanen for Nørrebro er blevet til ved, at en projektgruppe på tværs af kommunens syv forvaltninger har analyseret de særlige udfordringer, som gør sig gældende med byområdet. Nørrebros udfordringer som udsat byområde er afdækket ved at sammenholde data med iagttagelser fra lokale medarbejdere. Analyserne har indkredset områdets særlige problemstillinger og ført til de fire mål, som vi vil nå gennem konkrete indsatser. SÅDAN ER POLITIKENS OVERORDNEDE MÅL 3 mål FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER SÅDAN ER POLITIKENS KONKRETE MÅL 9 MÅL FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER Sådan er OMRÅDETS UDFORDRINGER Nørrebros PROBLEMER IDENTIFICERES 1. Udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Det er visionen for København, at ingen byområder i byen adskiller sig negativt - socialt, fysisk eller sundhedsmæssigt. 2. Uddannelse og beskæftigelse til alle Alle skal høre til og gøre gavn i København. Alle københavnere skal have mulighed for at udnytte deres kvalifikationer og dyrke deres særlige kompetencer. 3. Udsatte byområder som rammer om et godt københavnerliv De udsatte byområder rummer hver især potentialer til at blive attraktive, særegne byområder, præget af rigdom på mangfoldighed, kultur og kreativitet. Mål 1- Folkeskoler og dagpasnnigstilbud: Folkeskoler og dagpasningstilbud i udsatte byområder skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboere Mål 2 - Uddannelse: 95 % af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse Mål 3 - Beskæftigelse: Beskæftigelsesgraden i de udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet Mål 4 - Kultur og idrætsliv: De udsatte byområder skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Mål 5 - Sundhed: Sundhedstilstanden i de udsatte byområder har samme niveau som gennemsnittet for København Mål 6 - Ren- og vedligeholdelse: Ren- og vedligeholdelse i udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet Mål 7 - Tryghed: De udsatte byområder er lige så trygge at bo og færdes i som resten af byen Mål 8 - Byliv: Mere byliv i udsatte byområder. 80 % af københavnerne i områderne skal være tilfredse med bylivet Mål 9 - Almene bebyggelser: Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20 % af de københavnske boliger analyse UDSATTE BYOMRÅDER POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 6

7 En stærk og samlende folkeskole Lige muligheder for job 1 Analyseforløbet har også gjort klart, at der er problemstillinger, vi endnu ikke ved nok om, og som vi derfor vil analysere mere i dybden. Frem mod 2020 vil vi løbende forbedre udviklingsplanerne med den nye viden, vi får, og udvikle byområdet i samarbejde med områdets mange aktører. Pilen illustrerer vejen fra Politik for Udsatte Byområder og de generelle mål til konkret handling, der matcher Nørrebros særlige udfordringer. DET VIL VI OPNÅ frem mod 2020 sådan gør vi 4 KONKRETE mål FOR nørrebro INDSATSER FOR NØRREBRO Mål 1 Et levende og sammenhængende Nørrebro Mål 2 En stærk og samlende folkeskole Mål 3 Trygt overalt på Nørrebro indsatser nørrebro 2020 fra udsat til ATTRAKTIV Mål 4 Lige muligheder for job NØRREBRO Københavns Kommune 2012 UDVIKLINGSPLAN Et levende og sammenhængende Nørrebro 2020 Trygt overalt på Nørrebro UDVIKLINGSPLAN FOR nørrebro 7

8 Udviklingsplan realiseres i tre spor politik for udsatte byområder UDVIKLINGSPLAN FOR NØRREBRO OPTIMERING AF kernedrift POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER nye indsatser samarbejde med den almene boligsektor Boligsociale helhedsplaner fysiske helhedsplaner initiativaftaler Udviklingsplanerne skal frem til 2020 guide arbejdet med at udvikle de udsatte byområder. Arbejdet realiseres i tre spor: Dels i et samarbejde mellem kommunen og den almene sektor, dels i en optimering af kommunens kernedrift, og endelig i en række nye indsatser. Optimering af kernedrift Udviklingsplanerne er som nævnt blevet til i et tværkommunalt samarbejde mellem kommunens syv forvaltninger. En central ambition for arbejdet er at blive skarpere på, hvor vi som kommune kan gøre vores arbejde bedre og smartere, end vi gør i dag. Det arbejde er stadig i sine indledende faser, men kommer til at fortsætte frem til Nye indsatser Analyserne, som foretages i forbindelse med udviklingsplanerne, fører til identificering af en række løsninger, der kræver særlige bevillinger. Det kan eksempelvis være fysiske omdannelser, der forøger sammenhænge, attraktivitet og tryghed i det udsatte byområde. Eller det kan være innovative beskæftigelsesindsatser, der gør en særlig indsats for at få socialt udsatte i arbejde. Samarbejde med den almene boligsektor Selv om der gennem årene har været gode samarbejder mellem kommunen og den almene boligsektor på det sociale område, har udfordringen med udsatte boligområder især været den almene boligsektors problem. Kommunens byplanarbejde gik i store træk udenom de almene boligområder, og de almene boligområder er blevet renoveret på egne præmisser. Derved er matrikelskellene mellem de almene områder og den omkringliggende by over tid blevet meget markante. Flere steder opleves de almene bebyggelser ikke som en del af byen. Udviklingsplanerne formulerer en samlet plan for området og udgør en overordnet rammesætning for samarbejdet mellem kommune og almene boligorganisationer. Samtidig 8

9 Foto: JW Luftfoto er det vigtigt at bevare de forskellige typer af planer, da de udgør individuelle redskaber i arbejdet med at løfte de udsatte byområder. De boligsociale helhedsplaner er tidligere blevet formuleret enkeltvis, men udvikles fremover puljevis for hvert udsat byområde i tæt samspil mellem almene boligorganisationer og Københavns Kommune for at koordinere og optimere indsatserne. For at give de fysiske helhedsplaner en bymæssig og arkitektonisk kvalificering har vi etableret Tidlig dialog som et dialogredskab mellem kommune og almene boligorganisationer; og i initiativaftalerne indskrives de konkrete tiltag, som aftales med det enkelte udsatte boligområde på baggrund af en overordnet samarbejdsaftale med staten. 9

10 NØRREBRO I DAG Nørrebro har alt, hvad et spændende og levende byområde har brug for. Masser af aktivitetstilbud, forskellige typer af boliger og et byliv, som beboerne vurderer er meget attraktivt. Men Nørrebro oplever også uroligheder og konflikter og rummer fire af Københavns ti særligt udsatte boligområder. Kontraster og mangfoldighed Nørrebro er et af Københavns mest kontrastfyldte byområder med store sociale, kulturelle og politiske forskelle. Byområdet rummer usædvanligt mange stærkt profilerede, subkulturelle, politiske og religiøse grupperinger, som tegner området i hverdagen og i medierne. Mangfoldigheden udgør en stor del af Nørrebros identitet og er et vilkår, som mange beboere på Nørrebro værdsætter ifølge undersøgelsen Portræt Nørrebro. Men området har en række udfordringer fysisk og socialt. Nørrebro rummer hele fire af Københavns ti særligt udsatte boligområder med en overvægt af beboere, som bl.a. mangler arbejde og uddannelse. Her ligger andelen af personer i arbejde og med lang uddannelse i nogle tilfælde langt under gennemsnittet for København, mens den andre steder på Nørrebro ligger over gennemsnittet. For få i folkeskole og for mange utrygge beboere Nørrebro skiller sig som byområde ud ved, at de lokale folkeskoler har den laveste søgning i hele København og ved at have meget store forskelle i beboernes uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad. Mens mange tilflyttere er godt uddannede og i arbejde, har alt for få beboere, som er vokset op på Nørrebro, uddannelse og job. En anden stor udfordring på Nørrebro er utryghed. Indenfor de seneste år har Nørrebro oplevet flere voldsomme episoder, blandt andet i forbindelse med bandekrig og ballade om Ungdomshuset. Der er forholdsvis meget kriminalitet som tyverier, hærværk og vold såvel som trusler om vold, hvilket alt sammen forøger oplevelsen af utryghed. Konsekvensen er, at Nørrebro kæmper imod et image som en utryg og usikker bydel. Alt for mange er utrygge i visse dele af Nørrebro, og selv om der de seneste år er igangsat flere initiativer, som skal afhjælpe problemet, er der stadig områder, som beboerne oplever som meget utrygge. De områder har stadig brug for en tryghedsskabende indsats. Urolighederne, utrygheden og de store sociale forskelle truer sammenhængskraften og der er fare for, at byområdet bliver endnu mere polariseret og mere konfliktfyldt. MÅL 1: FOlkeSKOleR OG DAGPASNINGStilBUD Folkeskoler og dagpasningstilbud på Nørrebro skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboere MÅL 2: UDDANNelSE 95% af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse MÅL 3: BESKÆFtiGelSE Beskæftigelsesgraden på Nørrebro er på niveau med københavnergennemsnittet Folkeskoler Dagpasningstilbud 58,1% 70,8% 61,8% 66,2% 71,7% 70,7% 87,3% 95% analyse MÅL 4: KUltUR- OG IDRÆTSliv Nørrebro skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Københavnerne på Nørrebro skal derfor være mindst lige så tilfredse med de lokale kultur- og idrætstilbud som københavnerne generelt MÅL 5: SUNDHED Sundhedstilstanden på Nørrebro er på samme niveau som københavnergennemsnittet 95,5% 92,5% 87% 88% MÅL 6: REN- OG vedligeholdelse Ren- og vedligeholdelse på Nørrebro er på niveau med københavnergennemsnittet MÅL 7: TRYGHED Nørrebro er lige så tryg at bo og færdes i som resten af København (Respondenter der føler sig trygge i aften- og nattetimerne) MÅL 8: Byliv Mere byliv på Nørrebro. 80% af københavnerne i området skal være tilfredse med bylivet MÅL 9: almene BOliGER Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20% af de københavnske boliger 20,6% 20% 73% 73% 61,9% 68% 95% 90% 10 Nørrebro København (målet)

11 LUNDTOFTEGADE Udsat byområde Særligt udsatte boligområder Kommende udviklingsprojekt for De Gamles By Områdeløft Haraldsgade DSB-arealet, aktivitetspark med bemandet legeplads Hot Spots - tryghedsskabende indsatser Mulig kommende områdefornyelse Udviklingsplan for Nørre Campus, KU Vidensbydelens fem klynger Kommende metro station Boligsociale helhedsplaner Rekreative arealer Igangværende gårdhavefornyelse Forslag til helhedsplan for området omkring Bispeengbuen, Frederiksberg Kommune Kommende grønne cykelruter Nyt stationsområde / Nørrebro Station Udviklingsplan for Nørrebro indskriver sig i de mange planer, som allerede er i gang i området. Kortet viser nogle men ikke alle planer. Bl.a. er bygningsfornyelse ikke markeret. ROVSINGSGADE LERSØ PARKALLÉ VERMUNDSGADE MJØLNERPARKEN ROVSINGSGADE ALDERSROGADE HARALDSGADE BORGMESTERVANGEN TAGENSVEJ HEIMDALSGADE HAMLETSGADE SKJOLDS PLADS HERMODSGADE TITANGADE SIGURDSGADE RÅDMANDSGADE JAGTVEJ LYNGSIES PLADS Nørrebro Station MIMERSGADE ÆGIRSGADE NANNASGADE BRAGESGADE BALDERSGADE ÆGIRSGADE RÅDMANDSGADE TAGENSVEJ MIMERSGADE NØRREBROGADE DAGMARSGADE HILLERØDGADE THORSGADE ARRESØGADE Rigshospitalet REFSNÆSGADE NORDBANEGADE STEFANSGADE JAGTVEJ STEVNSGADE Nørrebro Runddel GULDBERGSGADE FENSMARKGADE SJÆLLANDSGADE NØRRE ALLÉ TAGENSVEJ KROGERUPGADE SANDBJERGGADE NØRREBROS STEFANSGADE HUMLEBÆKGADE HELLEBÆKGADE PRINSESSE CHARLOTTES GADE RUNDDEL ÅGADE BORUPS ALLÉ Assistens Kirkegård MEINUNGSGADE PETER FABERS GADE MØLLEGADE NØRREBROGADE GULDBERGSGADE ELMEGADE FÆLLEDVEJ BLEGDAMSVEJ ÅGADE JAGTVEJ HANS EGEDES GADE HANS TAVSENS GADE STRUENSEEGADE ÅBOULEVARD RANTZAUSGADE KAPELVEJ GRIFFENFELDSGADE KORSGADE STENGADE BLÅGÅRDSGADE BAGGESENSGADE THORUPSGADE WESSELSGADE PEBLINGE DOSSERING Dronning Louises bro ÅBOULEVARD 11

12 NØRREBRO 2020 Visionen for et mangfoldigt, trygt og levende Nørrebro med lige muligheder for alle baserer sig på fire mål, der skal nås frem til år Vi præsenterer her de fire mål kort og uddyber baggrunden for hvert mål og løsningsforslagene over de kommende sider. analyse Mål 1 Et levende og sammenhængende Nørrebro Mål 2 En stærk og samlende folkeskole Mål 3 Trygt overalt på Nørrebro Mål 4 Lige muligheder for job Et levende og sammenhængende Nørrebro I 2020 er Nørrebro ikke længere et udsat byområde men et område, hvor det er tydeligt, at der bor mange forskellige slags beboere, der lever fredeligt sammen. I 2020 er de almene boligbebyggelser velintegrerede i den omkringliggende by, så der ikke er områder af byen, som beboerne oplever som frakoblede. En række nye cykelstier forbinder Nørrebro tæt til Bispebjerg og Frederiksberg, og attraktive pladser langs byområdets kant er blevet nye samlingssteder. Uddannelsesinstitutionerne i den nordlige del af Nørrebro er blevet synliggjort og forbundet med hinanden, og studieliv tegner nu kvarteret på en endnu mere positiv måde. Derfor er der også flere unge fra Nørrebro, der tager en uddannelse. En stærk og samlende folkeskole I 2020 er folkeskolerne på Nørrebro blevet stærkt profilerede skoler med et højt fagligt niveau og en social strategi, der favner områdets store kulturelle og sociale forskelle. 12

13 Folkeskolerne udgør det primære valg for forældre på Nørrebro, og skolerne har en samlende funktion i kvartererne. Folkeskolerne på Nørrebro ruster på bedste vis børn til såvel ungdomsuddannelse som et liv i en kompleks og mangfoldig virkelighed. Trygt overalt på Nørrebro I 2020 er de områder på Nørrebro, der i dag opleves særligt utrygge, blevet lige så trygge og attraktive steder som resten af Nørrebro. Kriminaliteten falder, de sociale indsatser virker, og der er ikke længere uroligheder på grund af bandekriminalitet. Der er gjort fysiske tiltag for at forbedre beboernes tryghed, for eksempel er der arbejdet med belysning, renhold og graffittiafrensning, som er med til at gøre miljøet trygt og indbydende. har fået flere i arbejde og i uddannelse. Det er ikke længere kun tilflyttere og børn af højtuddannede, som får uddannelser. Også de unge, som er opvokset i særligt udsatte boligområder med forældre uden uddannelse, er gennem en række målrettede indsatser kommet i uddannelse og job. Desuden har den fysiske integration af de almene bebyggelser i den omkringliggende by og tiltag som forskeropgange og læsefaciliteter til studerende ført til, at flere studerende og undervisere på højere læreanstalter aktivt vælger at flytte til boligområderne. Denne udvikling viser nye, positive billeder af livet som studerende, hvilket inspirerer flere til at begynde en uddannelse. Lige muligheder for job I 2020 er den sociale arv hvad angår uddannelse og job godt i gang med at blive knækket. Målrettede sociale indsatser 13

14 NØRREBRO SOM UDSAT BYOMRÅDE ANALYSE 14

15 15

16 Mål 1 Et sammenhængende og levende Nørrebro Nørrebro er et byområde, hvor beboerne vurderer bylivet højt. Her er både pulserende handels- og natteliv, mange uddannelser, en mangfoldighed af kultur- og idrætstilbud og Assistens Kirkegård som bydelens oase. Men Nørrebro har en bagkant, som beboerne både oplever som mindre tryg, mindre attraktiv og frakoblet den omkringliggende by. Nørrebros ryg Nørrebro opleves i dag at have en bagkant - en ryg, -langs de store færdselsårer Ågade/Åboulevard og s-togslinien. Færdselsårerne giver Nørrebro en hård barriere mod Frederiksberg og Bispebjerg/Nordvest. Kun få steder gennembryder trafik disse på tværs. Langs med de store færdselsårer ligger tre udsatte boligområder samt flere andre socialt tungere boligområder. Andre områder langs færdselsårerne ligger enten ubebyggede hen eller består af meget store enkeltbebyggelser. Altsammen er med til at forstærke oplevelsen af, at Nørrebros ryg er et inaktivt, isoleret og mindre attraktivt udkantsområde, som er vanskeligt at bevæge sig igennem, og hvor der ikke er noget at komme efter. Disse områder kan også virke øde og utrygge. I forlængelse af den kommende aktivitetspark ved Mjølnerparken er der behov for at optimere flere af områderne omkring færdselsårerne, så de bliver attraktive destinationer for såvel beboere på Nørrebro som beboere fra naboområderne. Der er også behov for at skabe flere forbindelser på tværs af Nørrebros ryg til Frederiksberg og Bispebjerg. Det vil forøge trygheden og attraktiviteten i området og vende Nørrebros bagkant til en forkant. Almene bebyggelser Mange af Nørrebros almene bebyggelser er udformet og placeret sådan, at de i praksis er øer i varierende størrelse, som vender ryggen til den omkringliggende by. Det er med til at forstærke områdernes og beboernes isolation og skabe en fortælling om, at de ikke er del af resten af Nørrebro. Nogle bebyggelser har opsat hegn og overvågningsudstyr, som gør grænsen til den omkringliggende by endnu mere markant. Den fysiske analyse peger på, at ønsker om hegn og overvågningsudstyr blandt andet opstår, fordi bebyggelserne har en anden struktur end den omkringliggende by. I en typisk københavnerkarré har beboerne et lukket 16

17 BISPEBJERG ST. SIGURDSGADE SVANEMØLLEN ST. RYPARKEN ST. NØRREBRO ST. gårdrum, som kun de har adgang til. Gårdrummet udgør et trygt fællesrum, hvor naboer kan lære hinanden at kende, og der er naturlig kontrol med, hvem der har adgang. Det klare ejerskab til friarealerne mangler de almene bebyggelser. Flere af dem har indgang fra bagsiden, hvilket gør, at bygningerne mangler gadedøre og facaderne forekommer lukkede. Samtidig er bagsiden åbent tilgængelig, hvilket har fået flere boligorganisationer til at opsætte hegn om bebyggelserne for at holde uvedkommende ude. FUGLEBAKKEN ST. For at bryde den fysiske isolation og styrke trygheden bør de almene boligbebyggelser ændres, så de på en naturlig måde indgår i byens flow, vender front mod byen og giver beboerne trygge og attraktive, halvprivate friarealer. Det vil skabe mulighed for at bryde den sociale stigmatisering og gøre, at de almene bebyggelser bliver et konkurrencedygtigt alternativ for alle borgere. Nørrebros ryg Almene bebyggelser Eksisterende forbindelser Nye mulige forbindelser Københavns nye vidensbydel Den nordlige del af Nørrebro er hastigt ved at udvikle sig til Københavns nye vidensbydel. De kommende år vil såvel udviklingen af Københavns Universitets Nørre Campus som udvidelsen af Københavns Erhvervs Akademi betyde, at der kommer flere studerende i byområdet. Desuden ligger Metropol og Ucc i området. Tilsammen er der mange uddannelsesinstitutioner, men som området er struktureret i dag, er flere af dem vanskelige at finde. De gemmer sig og tegner slet ikke kvarterets identitet i nær så høj grad, som der er potentiale for TAGENSVEJ RÅDMANDSGADE En række greb skal markere områdets nye identitet som vidensbydel. Såvel uddannelsesinstitutioner som studieliv skal synliggøres, og byområdet har brug for at få en klarere struktur gennem opgradering af veje og byrum. Samtidig har kommunen indledt dialog med almene boligorganisationer om at tilbyde opgangsfællesskab for forskere og læsefaciliteter for studerende; tiltag der kan være med til at tiltrække og fastholde studerende samt profilere området som vidensbydel. 1 Tagensvej 2 Sigurdsgade 3 Kollegier 4 KEA 5 UCC 6 Metropol 7 Nørre Campus 8 Rigshospitalet 9 Panum 17

18 Mål 1 Et sammenhængende og levende Nørrebro På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser af handlinger, som har vist gode resultater. DET IGANGSæTTER VI FRA 2013 > Ny områdefornyelse Rantzausgade Indre Nørrebro er præget af nedslidte bygninger og af utryghed bl.a. grundet bandemiljøets virke i området. En områdefornyelse kan igangsætte en helhedsorienteret indsats i området, som kan generere investeringer og vende de fysiske og sociale udfordringer i en positiv retning. > Midlertidige haver på tomme byggegrunde Ubebyggede grunde, som ligger tomme hen, sender et signal om at kvarteret er nedslidt og inviterer til ophobning af affald og hærværk. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i samarbejde med private grundejere udvikle en model for midlertidig overdragelse af byggegrundene til beboere eller foreninger, der ønsker at etablere midlertidige storbyhaver. OPTIMERING AF kernedrift > Nye forbindelser og byrum Nordvestpassagen samt forbindelser gennem Mjølnerparken og til Aldersrogadekvarteret. Den nye aktivitetspark på DSB-arealet, som indvies i efteråret 2012 ligger mellem de udsatte områder Mjølnerparken, Nordvestkvarteret og Aldersrogadekvarteret. Bedre forbindelser til parken vil højne bylivet i parken, styrke trygheden og fremme den bymæssige integration mellem Nørrebro og Bispebjerg/Nordvest. Cykel- og gangforbindelse i Vermundsgade. Ydre Nørrebro er dårligt koblet sammen med Bispebjerg. En forlængelse af Vermundsgade mod nord med en cykel- og gangforbindelse og broforbindelse over DSB-arealet til Lersøstien og videre til Bispebjerg Hospital vil understøtte sammenhængen mellem ydre Nørrebro og Bispebjerg. En cykel- og gangforbindelse gennem bebyggelsen ved Lundtoftegade. Den almene bebyggelse ligger som en kile mellem Ågade og Lundtoftegade. En ny forbindelse vil åbne bebyggelsen og bidrage til at koble den med udviklingsområdet under Bispeengbuen og det attraktive område omkring Stefansgade og Jægersborggade. Se kort på side 17 indsatser samarbejde med den almene boligsektor nye indsatser > Ungdomsboliger For at skabe flere ungdomsboliger for studerende i København og samtidig bidrage til en blandet beboersammensætning foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at give et huslejetilskud til at udleje almene familieboliger billigere til studerende i de særligt udsatte boligområder. På Nørrebro vil det være særlig relevant i bebyggelsen i Aldersrogade. Herudover vil kommunen i samarbejde med fsb undersøge muligheden for at indrette ungdomsboliger i det tidligere plejehjem Dagmargården. 18

19 > Driftssamarbejde omkring renhold og vedligehold Teknik- og Miljøforvaltningen vil undersøge, om et øget samarbejde om driften af udearealerne på Nørrebro på tværs af kommune og boligorganisationer, kan frigive ressourcer til et kvalitativt løft i områderne. > Forskerhotel i Aldersrogade Beboersammensætningen i de almene boliger er meget ensartet. Samtidig har København brug for at kunne tilbyde flere forskerboliger til gæsteforskere. I tilknytning til arbejdet med at skabe et stærkt forsknings- og studiemiljø omkring Nørre Campus, samarbejder Københavns Kommune med Lejerbo om at etablere særlige boliger til forskere i de almene boligområder på Nørrebro. > Erhverv i stueetager i almene ejendomme For at skabe mere liv i de almene boligområder på Nørrebro og tiltrække borgere fra andre dele af byen, vil kommunen i en forsøgsperiode kompensere boligafdelinger, der vil udleje lokaler i stueetagerne til små butikker med fx mad og kreative erhverv. Mjølnerparken og Aldersrogade er tænkt som mulige forsøgsområder. > Samarbejde med Frederiksberg om udvikling af grænseområdet mellem de to kommuner Grænseområdet mellem Nørrebro og Frederiksberg Kommune er i dag uattraktivt og en barriere for det naturlige flow gennem byen. København og Frederiksberg Kommuner samarbejder allerede om at aktivere området, men der skal øget fokus på at skabe permanente løsninger. > Bemandet legeplads på DSB-arealet I den nye aktivitetspark på DSB-arealet, som indvies i efteråret 2012, er der gjort plads til en legeplads. Legepladsen skal etableres som en bemandet legeplads, fordi det skaber tryghed, medvirker til færre konflikter og mindsker risikoen for hærværk mv. Det er også erfaringen, at personalet medvirker til at øge ejerskabet blandt brugerne. Budgetindspil 2013 DET FORTSæTTER VI MED AT GØRE > Fleksibel udlejning giver boligafdelingerne en mere lige fordeling af beboere i og udenfor arbejdsmarkedet. I Mjølnerparken og Tingbjerg har ordningen medvirket til at antallet af personer på overførselsindkomst er faldet med henholdsvis 10% og 6% i peridoen 2002 til > Boligrådgiverne hjælper fx med indflytning i egen bolig og støtte til integration i lokalmiljøet. > Ny folkepark på DSB-arealet med forskellige aktiviteter og mulighed for afslapning > Metro Cityringen vil med fire stationer på Nørrebro skabe nye muligheder for mobilitet og byudvikling. Nye stationsforpladser skal udover god adgang til metroen rumme ophold og byliv. > Og meget mere 19

20 Mål 2 En stærk og samlende folkeskole Beboerne på Nørrebro fravælger folkeskolen i højere grad end i resten af byen. Årsagerne er mange, og der er behov for en række indsatser for at folkeskolen kan opfylde sit potentiale. Fravalg af folkeskolen på Nørrebro Nørrebro oplever i dag et markant fravalg af folkeskolen sammenlignet med den øvrige by. Bydelen Nørrebro rummer i dag seks folkeskoler (inklusive Hillerødgade Skole som lukker i 2012) og fem privat- og friskoler. I alt er der ca børn i skolealderen på Nørrebro, heraf går ca på Nørrebros folkeskoler, hvilket svarer til 58,1 %. Det er en del lavere end gennemsnitligt for København på 70,8 %. Tallene svarer til, at flere end fire ud af ti skolebørn fravælger den lokale Nørrebro folkeskole. Tal fra Børne- og Ungdomsforvaltningen viser, at særligt fire af Nørrebros seks folkeskoler har en høj fravalgsprocent, hvor flere end 60 % vælger andre skoler end den lokale folkeskole. Københavns Kommunes mål er, at folkeskolen skal være så attraktiv, at den udgør det primære valg for lokale beboere. Derfor har Nørrebros folkeskoler brug for en særlig indsats, der kan vende den relativt lave opbakning til folkeskolen og gøre den til det naturlige valg for flere forældre på Nørrebro. Flere grunde til fravalg af folkeskolen Årsagerne til at fravælge Nørrebros folkeskoler er mange og forskellige. En omfattende undersøgelse af såvel etnisk danske som nydanske forældres fravalg af folkeskolen i København, gennemført for Børne- og Ungdomsforvaltningen af Megafon, viser, at de væsentligste årsager til at forældre søger væk fra folkeskolen er følgende: Tryghed: Bekymring for barnets tryghed og trivsel i hverdagen Faglighed: Bekymring for barnets faglige udvikling Netværk: Bekymring for om barnet kan indgå i givende og udviklende netværk med andre elever på grund af en for ensidig elevsammensætning Fysiske rammer: Indtryk af at skolens fysiske rammer for leg, udfoldelse og læring er for dårlige Profil: Manglende overensstemmelse mellem folkeskolen og forældrenes værdier Guldberg Skole på Nørrebro har med et nyt, inviterende udeområde åbnet sig mod lokalområdet. Udenfor skolens åbningstid benyttes arealerne af kvarterets børn, unge og voksne, og skolen har gennem omdannelsen fået igangsat en positiv fortælling, som pædagogiske indsatser kan bygge videre på med god undervisning og et godt skolemiljø. I starten har det givet utryghed på visse tider af døgnet. Flytning af containere, som blev sat i brand og grupper af uroskabende unge har imidlertid nu valgt andre opholdssteder. Dermed opleves området nu trygt at færdes i. 20

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN TINGBJERG/HUSUM. Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum. En god start på livet. 1.100 flere i arbejde. Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum

UDVIKLINGSPLAN TINGBJERG/HUSUM. Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum. En god start på livet. 1.100 flere i arbejde. Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum Københavns Kommune 2012 TINGBJERG/HUSUM UDVIKLINGSPLAN Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum En god start på livet 1.100 flere i arbejde Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum 1 UDVIKLINGSPLAN FOR TINGBJERG/HUSUM

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusions politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusionspolitikken Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2010 en ny inklusionspolitik

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER

POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER Indhold Tekst: Projektgruppe med repræsentanter fra de syv forvaltninger. Projektleder: Teknik- og Miljøforvaltningen, Kvarterudvikling Design: TMF-Grafisk Design Foto: Gitte

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

HOTSPOT INDRE NØRREBRO

HOTSPOT INDRE NØRREBRO HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

REFERAT af ordinært bestyrelsesmøde nr. 2012-07, torsdag, den 9. august 2012 kl. 16.30 i Boligforeningen VIBO, Sankt Peders Stræde 49 A, 5.

REFERAT af ordinært bestyrelsesmøde nr. 2012-07, torsdag, den 9. august 2012 kl. 16.30 i Boligforeningen VIBO, Sankt Peders Stræde 49 A, 5. REFERAT af ordinært bestyrelsesmøde nr. 2012-07, torsdag, den 9. august 2012 kl. 16.30 i Boligforeningen VIBO, Sankt Peders Stræde 49 A, 5. sal Til stede: Fra foreningsbestyrelsen: Jackie Lauridsen, Mohamed

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen Dokumentationsskabelon til dokumentation af aktiviteter/leverancer ifm. Partnerskabsaftalen mellem Dansk Flygtningehjælp og Københavns Kommune 2011-2014 Aktiviteter Spørgsmål Mål 2011* 2012 2013 2014 Total

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020 VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt HARALDSGADEKVARTERET Jagtvej UNIVERSITETS- PARKEN Nørre Allé FÆLLEDPARKEN Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB INVESTERINGSPAKKE 13 FREMGANG I FÆLLESSKAB Med aftalen Fremgang i fællesskab fortsætter vi med at renovere skoler, bygge almene boligere og forbedre forholdene for de mest udsatte

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10 Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgning sendes til: Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget. 1. Resumé... 3 2. Forord... 4. 2.1 Tilgangen til arbejdet med indsatserne...

Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget. 1. Resumé... 3 2. Forord... 4. 2.1 Tilgangen til arbejdet med indsatserne... Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget 2014-2018 ALDERSROGADE VORES KVARTER 2 Aldersrogade vores kvarter Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget Indhold 1. Resumé...

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om organisering af Fremtidens Fritidstilbud Nørrebro Lokaludvalg Nørrebrogade 208 2200 København N Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om organisering af Fremtidens Fritidstilbud Med Folkeskolereformen og følgevirkningerne af denne,

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD. Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD. Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent.

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent. Referat af bestyrelsesmøde Onsdag den 21. aug. 2014 kl. 17-20 Tilstede: Anna, Jakob, Anja, Sekretariat: Mette K, Marianne, Mette J Mødet holdes i Sydhavnen, Multicenteret, Mozarts Plads 1. Godkendelse

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Integrationssurvey 2008 Integrationstilstanden i Københavns Kommune. Udarbejdet af Københavns Kommune marts/april 2008

Integrationssurvey 2008 Integrationstilstanden i Københavns Kommune. Udarbejdet af Københavns Kommune marts/april 2008 Integrationssurvey 2008 Integrationstilstanden i Københavns Kommune Udarbejdet af Københavns Kommune marts/april 2008 Indhold. Undersøgelsens formål Side 3 2. Metode og gennemførelse Side 3 3. Konklusioner

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen AAB Henrik

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Vision om Legeplads. i De Gamles By på Indre Nørrebro. & Bevægelsesrum

Vision om Legeplads. i De Gamles By på Indre Nørrebro. & Bevægelsesrum Vision om Legeplads i De Gamles By på Indre Nørrebro & Bevægelsesrum Legeplads Motion Motorisk og sjov natur legeplads i Møllegade på Indre Nørrebro Det er påvist, at børn, der har mulighed for at udfolde

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere