UDVIKLINGSPLAN NØRREBRO. Et levende og sammenhængende Nørrebro. En stærk og samlende folkeskole. Trygt overalt på Nørrebro. Lige muligheder for job

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLINGSPLAN NØRREBRO. Et levende og sammenhængende Nørrebro. En stærk og samlende folkeskole. Trygt overalt på Nørrebro. Lige muligheder for job"

Transkript

1 Københavns Kommune 2012 NØRREBRO UDVIKLINGSPLAN Et levende og sammenhængende Nørrebro En stærk og samlende folkeskole Trygt overalt på Nørrebro Lige muligheder for job 1

2 UDVIKLINGSPLAN FOR NØRREBRO Tekst og fotos, hvor ikke andet er angivet: Københavns Kommune Design: Rikke Lequick Larsen og Københavns Kommune Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 2012

3 INDHOLD Indledning Fra politik til handling Udviklingsplan realiseres i tre spor Nørrebro i dag Nørrebro Nørrebro som udsat byområde Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Et levende og sammenhængende Nørrebro En stærk og samlende folkeskole Trygt overalt på Nørrebro Lige muligheder for job Det udsatte byområde Nørrebro er markeret som en gul sky på kortet. Området omfatter dele af bydelen Nørrebro, men ikke hele bydelen. Mange af de data, vi nævner i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, Det dvs. udsatte tallene byområde gælder bydelen Nørrebro Nørrebro. er markeret Det som markeret en gul i teksten, sky på om kortet. registreringerne Området omfatter gælder bydelen af bydelen Nørrebro Nørrebro, eller det men udsatte ikke byområde hele bydelen. Nørrebro. Mange af de data, der nævnes i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, dvs. tallene gælder bydelen Nørrebro. Det er markeret i teksten, om registreringerne gælder bydelen Nørrebro eller det udsatte byområde Nørrebro. 3

4 indledning Med denne udviklingsplan for Nørrebro har vi taget det første store skridt mod at realisere vores ambitiøse vision fra Politik for Udsatte Byområder. Til grund for politikken ligger den bærende tanke, at byens sociale udfordringer må løses af kommunen i tæt samarbejde med den almene sektor og andre aktører, og i et samarbejde, der går på tværs af alle forvaltninger i kommunen. Fra boligområder til byområder Gennem mange år har vi for at løse byens sociale udfordringer især arbejdet med sociale indsatser, der i forskelligt omfang har haft en positiv betydning for enkeltpersoner og familier. At de udsatte boligområder rummer en overvægt af sociale udfordringer i forhold til resten af byen, har gjort, at mange indsatser er koncentreret netop her og er gennemført af og i samarbejde med almene boligorganisationer. En uheldig bivirkning for resultaterne har været, at mennesker, som løftes socialt, ofte flytter væk fra et udsat boligområde og at de nye beboere, som kommer til, er anvist af kommunen. Regler om fleksibel udlejning er begyndt at ændre på den tendens i nogle boligområder, men overordnet set er udfordringen, at selvom de sociale tiltag har medført vigtige ændringer for enkeltpersoner og familier, har de ikke i tilstrækkelig grad gjort boligområderne socialt bæredygtige. 300% 275% 250% 225% 200% 175% 150% 125% 100% 75% 50% 25% 0% Det udsatte byområde Nørrebro Små boliger Installationsmangler Ikke-vestlig herkomst Udenfor arbejdsmarkedet Lav/ingen uddannelse Lav indkomst Kbhgennemsnit Det udsatte byområde Nørrebro er kendetegnet ved at have mange boliger med installationsmangler og mange beboere af ikke-vestlig herkomst. Desuden slår byområdet ud på en række socioøkonomiske indikatorer. 4

5 Det nye, vi gør med udviklingsplanerne, er både at undersøge de sociale og de fysiske forhold. Erfaring fra andre lande og fra byfornyelse herhjemme viser, at en opgradering af det fysiske miljø kan have store gevinster socialt for et område. Derfor har vi udvidet geografien fra udsatte boligområder til udsatte byområder. På den måde får vi øje på de større sammenhænge i byen og kan lave planer, der hænger sammen på tværs af matrikelskel. Vi tror på, at det er vejen til en socialt bæredygtig by. Udsatte byområder Politik for Udsatte Byområder identificerede seks udsatte byområder i København. De er områder, som kæmper med både sociale og fysiske udfordringer over gennemsnittet. De udsatte byområder er defineret ud fra en række socioøkonomiske forhold som for eksempel relativt mange små og utidssvarende boliger, mange beboere udenfor arbejdsmarkedet og mange uden uddannelse. Selvom områderne er udvalgt efter de samme forhold, er de langt fra ens. I denne udviklingsplan beskriver vi de specielle udfordringer for Nørrebro. Vi præsenterer visionen for, hvad området skal udvikle sig til, og de konkrete tiltag, vi vil sætte ind med for at realisere den. arbejde med om at løse områdets udfordringer. Med denne første udviklingsplan for Nørrebro har vi identificeret fire mål, som er de vigtigste at nå for at løfte det fra udsat byområde til københavnerniveau. De fire mål er: Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Et levende og sammenhængende Nørrebro En stærk og samlende folkeskole Trygt overalt på Nørrebro Lige muligheder for job De fire mål vil vi nå ved at arbejde i tre spor parallelt: Det første er forbedring af den kommunale kernedrift som arbejdet med skoler, med renhold, tryghed og sundhed. Den anden er tæt samarbejde med den almene boligsektor. Endelig igangsætter vi en række nye indsatser på baggrund af det behov, som udviklingsplanens analyser viser. Samlet viser udviklingsplanen vejen til at omdanne de dele af Nørrebro, der i dag er udsatte, til at blive endnu mere attraktive og velfungerende. Udviklingsplanen er et redskab til dialog med områdets aktører, herunder den almene boligsektor, som vi vil sam- 5

6 POLITIK for fra POLITIK TIL HANDLING Som basis for denne udviklingsplan ligger Politik for Udsatte Byområder, der i 2011 blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i København. Udviklingsplanen for Nørrebro er blevet til ved, at en projektgruppe på tværs af kommunens syv forvaltninger har analyseret de særlige udfordringer, som gør sig gældende med byområdet. Nørrebros udfordringer som udsat byområde er afdækket ved at sammenholde data med iagttagelser fra lokale medarbejdere. Analyserne har indkredset områdets særlige problemstillinger og ført til de fire mål, som vi vil nå gennem konkrete indsatser. SÅDAN ER POLITIKENS OVERORDNEDE MÅL 3 mål FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER SÅDAN ER POLITIKENS KONKRETE MÅL 9 MÅL FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER Sådan er OMRÅDETS UDFORDRINGER Nørrebros PROBLEMER IDENTIFICERES 1. Udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Det er visionen for København, at ingen byområder i byen adskiller sig negativt - socialt, fysisk eller sundhedsmæssigt. 2. Uddannelse og beskæftigelse til alle Alle skal høre til og gøre gavn i København. Alle københavnere skal have mulighed for at udnytte deres kvalifikationer og dyrke deres særlige kompetencer. 3. Udsatte byområder som rammer om et godt københavnerliv De udsatte byområder rummer hver især potentialer til at blive attraktive, særegne byområder, præget af rigdom på mangfoldighed, kultur og kreativitet. Mål 1- Folkeskoler og dagpasnnigstilbud: Folkeskoler og dagpasningstilbud i udsatte byområder skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboere Mål 2 - Uddannelse: 95 % af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse Mål 3 - Beskæftigelse: Beskæftigelsesgraden i de udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet Mål 4 - Kultur og idrætsliv: De udsatte byområder skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Mål 5 - Sundhed: Sundhedstilstanden i de udsatte byområder har samme niveau som gennemsnittet for København Mål 6 - Ren- og vedligeholdelse: Ren- og vedligeholdelse i udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet Mål 7 - Tryghed: De udsatte byområder er lige så trygge at bo og færdes i som resten af byen Mål 8 - Byliv: Mere byliv i udsatte byområder. 80 % af københavnerne i områderne skal være tilfredse med bylivet Mål 9 - Almene bebyggelser: Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20 % af de københavnske boliger analyse UDSATTE BYOMRÅDER POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 6

7 En stærk og samlende folkeskole Lige muligheder for job 1 Analyseforløbet har også gjort klart, at der er problemstillinger, vi endnu ikke ved nok om, og som vi derfor vil analysere mere i dybden. Frem mod 2020 vil vi løbende forbedre udviklingsplanerne med den nye viden, vi får, og udvikle byområdet i samarbejde med områdets mange aktører. Pilen illustrerer vejen fra Politik for Udsatte Byområder og de generelle mål til konkret handling, der matcher Nørrebros særlige udfordringer. DET VIL VI OPNÅ frem mod 2020 sådan gør vi 4 KONKRETE mål FOR nørrebro INDSATSER FOR NØRREBRO Mål 1 Et levende og sammenhængende Nørrebro Mål 2 En stærk og samlende folkeskole Mål 3 Trygt overalt på Nørrebro indsatser nørrebro 2020 fra udsat til ATTRAKTIV Mål 4 Lige muligheder for job NØRREBRO Københavns Kommune 2012 UDVIKLINGSPLAN Et levende og sammenhængende Nørrebro 2020 Trygt overalt på Nørrebro UDVIKLINGSPLAN FOR nørrebro 7

8 Udviklingsplan realiseres i tre spor politik for udsatte byområder UDVIKLINGSPLAN FOR NØRREBRO OPTIMERING AF kernedrift POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER nye indsatser samarbejde med den almene boligsektor Boligsociale helhedsplaner fysiske helhedsplaner initiativaftaler Udviklingsplanerne skal frem til 2020 guide arbejdet med at udvikle de udsatte byområder. Arbejdet realiseres i tre spor: Dels i et samarbejde mellem kommunen og den almene sektor, dels i en optimering af kommunens kernedrift, og endelig i en række nye indsatser. Optimering af kernedrift Udviklingsplanerne er som nævnt blevet til i et tværkommunalt samarbejde mellem kommunens syv forvaltninger. En central ambition for arbejdet er at blive skarpere på, hvor vi som kommune kan gøre vores arbejde bedre og smartere, end vi gør i dag. Det arbejde er stadig i sine indledende faser, men kommer til at fortsætte frem til Nye indsatser Analyserne, som foretages i forbindelse med udviklingsplanerne, fører til identificering af en række løsninger, der kræver særlige bevillinger. Det kan eksempelvis være fysiske omdannelser, der forøger sammenhænge, attraktivitet og tryghed i det udsatte byområde. Eller det kan være innovative beskæftigelsesindsatser, der gør en særlig indsats for at få socialt udsatte i arbejde. Samarbejde med den almene boligsektor Selv om der gennem årene har været gode samarbejder mellem kommunen og den almene boligsektor på det sociale område, har udfordringen med udsatte boligområder især været den almene boligsektors problem. Kommunens byplanarbejde gik i store træk udenom de almene boligområder, og de almene boligområder er blevet renoveret på egne præmisser. Derved er matrikelskellene mellem de almene områder og den omkringliggende by over tid blevet meget markante. Flere steder opleves de almene bebyggelser ikke som en del af byen. Udviklingsplanerne formulerer en samlet plan for området og udgør en overordnet rammesætning for samarbejdet mellem kommune og almene boligorganisationer. Samtidig 8

9 Foto: JW Luftfoto er det vigtigt at bevare de forskellige typer af planer, da de udgør individuelle redskaber i arbejdet med at løfte de udsatte byområder. De boligsociale helhedsplaner er tidligere blevet formuleret enkeltvis, men udvikles fremover puljevis for hvert udsat byområde i tæt samspil mellem almene boligorganisationer og Københavns Kommune for at koordinere og optimere indsatserne. For at give de fysiske helhedsplaner en bymæssig og arkitektonisk kvalificering har vi etableret Tidlig dialog som et dialogredskab mellem kommune og almene boligorganisationer; og i initiativaftalerne indskrives de konkrete tiltag, som aftales med det enkelte udsatte boligområde på baggrund af en overordnet samarbejdsaftale med staten. 9

10 NØRREBRO I DAG Nørrebro har alt, hvad et spændende og levende byområde har brug for. Masser af aktivitetstilbud, forskellige typer af boliger og et byliv, som beboerne vurderer er meget attraktivt. Men Nørrebro oplever også uroligheder og konflikter og rummer fire af Københavns ti særligt udsatte boligområder. Kontraster og mangfoldighed Nørrebro er et af Københavns mest kontrastfyldte byområder med store sociale, kulturelle og politiske forskelle. Byområdet rummer usædvanligt mange stærkt profilerede, subkulturelle, politiske og religiøse grupperinger, som tegner området i hverdagen og i medierne. Mangfoldigheden udgør en stor del af Nørrebros identitet og er et vilkår, som mange beboere på Nørrebro værdsætter ifølge undersøgelsen Portræt Nørrebro. Men området har en række udfordringer fysisk og socialt. Nørrebro rummer hele fire af Københavns ti særligt udsatte boligområder med en overvægt af beboere, som bl.a. mangler arbejde og uddannelse. Her ligger andelen af personer i arbejde og med lang uddannelse i nogle tilfælde langt under gennemsnittet for København, mens den andre steder på Nørrebro ligger over gennemsnittet. For få i folkeskole og for mange utrygge beboere Nørrebro skiller sig som byområde ud ved, at de lokale folkeskoler har den laveste søgning i hele København og ved at have meget store forskelle i beboernes uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad. Mens mange tilflyttere er godt uddannede og i arbejde, har alt for få beboere, som er vokset op på Nørrebro, uddannelse og job. En anden stor udfordring på Nørrebro er utryghed. Indenfor de seneste år har Nørrebro oplevet flere voldsomme episoder, blandt andet i forbindelse med bandekrig og ballade om Ungdomshuset. Der er forholdsvis meget kriminalitet som tyverier, hærværk og vold såvel som trusler om vold, hvilket alt sammen forøger oplevelsen af utryghed. Konsekvensen er, at Nørrebro kæmper imod et image som en utryg og usikker bydel. Alt for mange er utrygge i visse dele af Nørrebro, og selv om der de seneste år er igangsat flere initiativer, som skal afhjælpe problemet, er der stadig områder, som beboerne oplever som meget utrygge. De områder har stadig brug for en tryghedsskabende indsats. Urolighederne, utrygheden og de store sociale forskelle truer sammenhængskraften og der er fare for, at byområdet bliver endnu mere polariseret og mere konfliktfyldt. MÅL 1: FOlkeSKOleR OG DAGPASNINGStilBUD Folkeskoler og dagpasningstilbud på Nørrebro skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboere MÅL 2: UDDANNelSE 95% af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse MÅL 3: BESKÆFtiGelSE Beskæftigelsesgraden på Nørrebro er på niveau med københavnergennemsnittet Folkeskoler Dagpasningstilbud 58,1% 70,8% 61,8% 66,2% 71,7% 70,7% 87,3% 95% analyse MÅL 4: KUltUR- OG IDRÆTSliv Nørrebro skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Københavnerne på Nørrebro skal derfor være mindst lige så tilfredse med de lokale kultur- og idrætstilbud som københavnerne generelt MÅL 5: SUNDHED Sundhedstilstanden på Nørrebro er på samme niveau som københavnergennemsnittet 95,5% 92,5% 87% 88% MÅL 6: REN- OG vedligeholdelse Ren- og vedligeholdelse på Nørrebro er på niveau med københavnergennemsnittet MÅL 7: TRYGHED Nørrebro er lige så tryg at bo og færdes i som resten af København (Respondenter der føler sig trygge i aften- og nattetimerne) MÅL 8: Byliv Mere byliv på Nørrebro. 80% af københavnerne i området skal være tilfredse med bylivet MÅL 9: almene BOliGER Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20% af de københavnske boliger 20,6% 20% 73% 73% 61,9% 68% 95% 90% 10 Nørrebro København (målet)

11 LUNDTOFTEGADE Udsat byområde Særligt udsatte boligområder Kommende udviklingsprojekt for De Gamles By Områdeløft Haraldsgade DSB-arealet, aktivitetspark med bemandet legeplads Hot Spots - tryghedsskabende indsatser Mulig kommende områdefornyelse Udviklingsplan for Nørre Campus, KU Vidensbydelens fem klynger Kommende metro station Boligsociale helhedsplaner Rekreative arealer Igangværende gårdhavefornyelse Forslag til helhedsplan for området omkring Bispeengbuen, Frederiksberg Kommune Kommende grønne cykelruter Nyt stationsområde / Nørrebro Station Udviklingsplan for Nørrebro indskriver sig i de mange planer, som allerede er i gang i området. Kortet viser nogle men ikke alle planer. Bl.a. er bygningsfornyelse ikke markeret. ROVSINGSGADE LERSØ PARKALLÉ VERMUNDSGADE MJØLNERPARKEN ROVSINGSGADE ALDERSROGADE HARALDSGADE BORGMESTERVANGEN TAGENSVEJ HEIMDALSGADE HAMLETSGADE SKJOLDS PLADS HERMODSGADE TITANGADE SIGURDSGADE RÅDMANDSGADE JAGTVEJ LYNGSIES PLADS Nørrebro Station MIMERSGADE ÆGIRSGADE NANNASGADE BRAGESGADE BALDERSGADE ÆGIRSGADE RÅDMANDSGADE TAGENSVEJ MIMERSGADE NØRREBROGADE DAGMARSGADE HILLERØDGADE THORSGADE ARRESØGADE Rigshospitalet REFSNÆSGADE NORDBANEGADE STEFANSGADE JAGTVEJ STEVNSGADE Nørrebro Runddel GULDBERGSGADE FENSMARKGADE SJÆLLANDSGADE NØRRE ALLÉ TAGENSVEJ KROGERUPGADE SANDBJERGGADE NØRREBROS STEFANSGADE HUMLEBÆKGADE HELLEBÆKGADE PRINSESSE CHARLOTTES GADE RUNDDEL ÅGADE BORUPS ALLÉ Assistens Kirkegård MEINUNGSGADE PETER FABERS GADE MØLLEGADE NØRREBROGADE GULDBERGSGADE ELMEGADE FÆLLEDVEJ BLEGDAMSVEJ ÅGADE JAGTVEJ HANS EGEDES GADE HANS TAVSENS GADE STRUENSEEGADE ÅBOULEVARD RANTZAUSGADE KAPELVEJ GRIFFENFELDSGADE KORSGADE STENGADE BLÅGÅRDSGADE BAGGESENSGADE THORUPSGADE WESSELSGADE PEBLINGE DOSSERING Dronning Louises bro ÅBOULEVARD 11

12 NØRREBRO 2020 Visionen for et mangfoldigt, trygt og levende Nørrebro med lige muligheder for alle baserer sig på fire mål, der skal nås frem til år Vi præsenterer her de fire mål kort og uddyber baggrunden for hvert mål og løsningsforslagene over de kommende sider. analyse Mål 1 Et levende og sammenhængende Nørrebro Mål 2 En stærk og samlende folkeskole Mål 3 Trygt overalt på Nørrebro Mål 4 Lige muligheder for job Et levende og sammenhængende Nørrebro I 2020 er Nørrebro ikke længere et udsat byområde men et område, hvor det er tydeligt, at der bor mange forskellige slags beboere, der lever fredeligt sammen. I 2020 er de almene boligbebyggelser velintegrerede i den omkringliggende by, så der ikke er områder af byen, som beboerne oplever som frakoblede. En række nye cykelstier forbinder Nørrebro tæt til Bispebjerg og Frederiksberg, og attraktive pladser langs byområdets kant er blevet nye samlingssteder. Uddannelsesinstitutionerne i den nordlige del af Nørrebro er blevet synliggjort og forbundet med hinanden, og studieliv tegner nu kvarteret på en endnu mere positiv måde. Derfor er der også flere unge fra Nørrebro, der tager en uddannelse. En stærk og samlende folkeskole I 2020 er folkeskolerne på Nørrebro blevet stærkt profilerede skoler med et højt fagligt niveau og en social strategi, der favner områdets store kulturelle og sociale forskelle. 12

13 Folkeskolerne udgør det primære valg for forældre på Nørrebro, og skolerne har en samlende funktion i kvartererne. Folkeskolerne på Nørrebro ruster på bedste vis børn til såvel ungdomsuddannelse som et liv i en kompleks og mangfoldig virkelighed. Trygt overalt på Nørrebro I 2020 er de områder på Nørrebro, der i dag opleves særligt utrygge, blevet lige så trygge og attraktive steder som resten af Nørrebro. Kriminaliteten falder, de sociale indsatser virker, og der er ikke længere uroligheder på grund af bandekriminalitet. Der er gjort fysiske tiltag for at forbedre beboernes tryghed, for eksempel er der arbejdet med belysning, renhold og graffittiafrensning, som er med til at gøre miljøet trygt og indbydende. har fået flere i arbejde og i uddannelse. Det er ikke længere kun tilflyttere og børn af højtuddannede, som får uddannelser. Også de unge, som er opvokset i særligt udsatte boligområder med forældre uden uddannelse, er gennem en række målrettede indsatser kommet i uddannelse og job. Desuden har den fysiske integration af de almene bebyggelser i den omkringliggende by og tiltag som forskeropgange og læsefaciliteter til studerende ført til, at flere studerende og undervisere på højere læreanstalter aktivt vælger at flytte til boligområderne. Denne udvikling viser nye, positive billeder af livet som studerende, hvilket inspirerer flere til at begynde en uddannelse. Lige muligheder for job I 2020 er den sociale arv hvad angår uddannelse og job godt i gang med at blive knækket. Målrettede sociale indsatser 13

14 NØRREBRO SOM UDSAT BYOMRÅDE ANALYSE 14

15 15

16 Mål 1 Et sammenhængende og levende Nørrebro Nørrebro er et byområde, hvor beboerne vurderer bylivet højt. Her er både pulserende handels- og natteliv, mange uddannelser, en mangfoldighed af kultur- og idrætstilbud og Assistens Kirkegård som bydelens oase. Men Nørrebro har en bagkant, som beboerne både oplever som mindre tryg, mindre attraktiv og frakoblet den omkringliggende by. Nørrebros ryg Nørrebro opleves i dag at have en bagkant - en ryg, -langs de store færdselsårer Ågade/Åboulevard og s-togslinien. Færdselsårerne giver Nørrebro en hård barriere mod Frederiksberg og Bispebjerg/Nordvest. Kun få steder gennembryder trafik disse på tværs. Langs med de store færdselsårer ligger tre udsatte boligområder samt flere andre socialt tungere boligområder. Andre områder langs færdselsårerne ligger enten ubebyggede hen eller består af meget store enkeltbebyggelser. Altsammen er med til at forstærke oplevelsen af, at Nørrebros ryg er et inaktivt, isoleret og mindre attraktivt udkantsområde, som er vanskeligt at bevæge sig igennem, og hvor der ikke er noget at komme efter. Disse områder kan også virke øde og utrygge. I forlængelse af den kommende aktivitetspark ved Mjølnerparken er der behov for at optimere flere af områderne omkring færdselsårerne, så de bliver attraktive destinationer for såvel beboere på Nørrebro som beboere fra naboområderne. Der er også behov for at skabe flere forbindelser på tværs af Nørrebros ryg til Frederiksberg og Bispebjerg. Det vil forøge trygheden og attraktiviteten i området og vende Nørrebros bagkant til en forkant. Almene bebyggelser Mange af Nørrebros almene bebyggelser er udformet og placeret sådan, at de i praksis er øer i varierende størrelse, som vender ryggen til den omkringliggende by. Det er med til at forstærke områdernes og beboernes isolation og skabe en fortælling om, at de ikke er del af resten af Nørrebro. Nogle bebyggelser har opsat hegn og overvågningsudstyr, som gør grænsen til den omkringliggende by endnu mere markant. Den fysiske analyse peger på, at ønsker om hegn og overvågningsudstyr blandt andet opstår, fordi bebyggelserne har en anden struktur end den omkringliggende by. I en typisk københavnerkarré har beboerne et lukket 16

17 BISPEBJERG ST. SIGURDSGADE SVANEMØLLEN ST. RYPARKEN ST. NØRREBRO ST. gårdrum, som kun de har adgang til. Gårdrummet udgør et trygt fællesrum, hvor naboer kan lære hinanden at kende, og der er naturlig kontrol med, hvem der har adgang. Det klare ejerskab til friarealerne mangler de almene bebyggelser. Flere af dem har indgang fra bagsiden, hvilket gør, at bygningerne mangler gadedøre og facaderne forekommer lukkede. Samtidig er bagsiden åbent tilgængelig, hvilket har fået flere boligorganisationer til at opsætte hegn om bebyggelserne for at holde uvedkommende ude. FUGLEBAKKEN ST. For at bryde den fysiske isolation og styrke trygheden bør de almene boligbebyggelser ændres, så de på en naturlig måde indgår i byens flow, vender front mod byen og giver beboerne trygge og attraktive, halvprivate friarealer. Det vil skabe mulighed for at bryde den sociale stigmatisering og gøre, at de almene bebyggelser bliver et konkurrencedygtigt alternativ for alle borgere. Nørrebros ryg Almene bebyggelser Eksisterende forbindelser Nye mulige forbindelser Københavns nye vidensbydel Den nordlige del af Nørrebro er hastigt ved at udvikle sig til Københavns nye vidensbydel. De kommende år vil såvel udviklingen af Københavns Universitets Nørre Campus som udvidelsen af Københavns Erhvervs Akademi betyde, at der kommer flere studerende i byområdet. Desuden ligger Metropol og Ucc i området. Tilsammen er der mange uddannelsesinstitutioner, men som området er struktureret i dag, er flere af dem vanskelige at finde. De gemmer sig og tegner slet ikke kvarterets identitet i nær så høj grad, som der er potentiale for TAGENSVEJ RÅDMANDSGADE En række greb skal markere områdets nye identitet som vidensbydel. Såvel uddannelsesinstitutioner som studieliv skal synliggøres, og byområdet har brug for at få en klarere struktur gennem opgradering af veje og byrum. Samtidig har kommunen indledt dialog med almene boligorganisationer om at tilbyde opgangsfællesskab for forskere og læsefaciliteter for studerende; tiltag der kan være med til at tiltrække og fastholde studerende samt profilere området som vidensbydel. 1 Tagensvej 2 Sigurdsgade 3 Kollegier 4 KEA 5 UCC 6 Metropol 7 Nørre Campus 8 Rigshospitalet 9 Panum 17

18 Mål 1 Et sammenhængende og levende Nørrebro På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser af handlinger, som har vist gode resultater. DET IGANGSæTTER VI FRA 2013 > Ny områdefornyelse Rantzausgade Indre Nørrebro er præget af nedslidte bygninger og af utryghed bl.a. grundet bandemiljøets virke i området. En områdefornyelse kan igangsætte en helhedsorienteret indsats i området, som kan generere investeringer og vende de fysiske og sociale udfordringer i en positiv retning. > Midlertidige haver på tomme byggegrunde Ubebyggede grunde, som ligger tomme hen, sender et signal om at kvarteret er nedslidt og inviterer til ophobning af affald og hærværk. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i samarbejde med private grundejere udvikle en model for midlertidig overdragelse af byggegrundene til beboere eller foreninger, der ønsker at etablere midlertidige storbyhaver. OPTIMERING AF kernedrift > Nye forbindelser og byrum Nordvestpassagen samt forbindelser gennem Mjølnerparken og til Aldersrogadekvarteret. Den nye aktivitetspark på DSB-arealet, som indvies i efteråret 2012 ligger mellem de udsatte områder Mjølnerparken, Nordvestkvarteret og Aldersrogadekvarteret. Bedre forbindelser til parken vil højne bylivet i parken, styrke trygheden og fremme den bymæssige integration mellem Nørrebro og Bispebjerg/Nordvest. Cykel- og gangforbindelse i Vermundsgade. Ydre Nørrebro er dårligt koblet sammen med Bispebjerg. En forlængelse af Vermundsgade mod nord med en cykel- og gangforbindelse og broforbindelse over DSB-arealet til Lersøstien og videre til Bispebjerg Hospital vil understøtte sammenhængen mellem ydre Nørrebro og Bispebjerg. En cykel- og gangforbindelse gennem bebyggelsen ved Lundtoftegade. Den almene bebyggelse ligger som en kile mellem Ågade og Lundtoftegade. En ny forbindelse vil åbne bebyggelsen og bidrage til at koble den med udviklingsområdet under Bispeengbuen og det attraktive område omkring Stefansgade og Jægersborggade. Se kort på side 17 indsatser samarbejde med den almene boligsektor nye indsatser > Ungdomsboliger For at skabe flere ungdomsboliger for studerende i København og samtidig bidrage til en blandet beboersammensætning foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at give et huslejetilskud til at udleje almene familieboliger billigere til studerende i de særligt udsatte boligområder. På Nørrebro vil det være særlig relevant i bebyggelsen i Aldersrogade. Herudover vil kommunen i samarbejde med fsb undersøge muligheden for at indrette ungdomsboliger i det tidligere plejehjem Dagmargården. 18

19 > Driftssamarbejde omkring renhold og vedligehold Teknik- og Miljøforvaltningen vil undersøge, om et øget samarbejde om driften af udearealerne på Nørrebro på tværs af kommune og boligorganisationer, kan frigive ressourcer til et kvalitativt løft i områderne. > Forskerhotel i Aldersrogade Beboersammensætningen i de almene boliger er meget ensartet. Samtidig har København brug for at kunne tilbyde flere forskerboliger til gæsteforskere. I tilknytning til arbejdet med at skabe et stærkt forsknings- og studiemiljø omkring Nørre Campus, samarbejder Københavns Kommune med Lejerbo om at etablere særlige boliger til forskere i de almene boligområder på Nørrebro. > Erhverv i stueetager i almene ejendomme For at skabe mere liv i de almene boligområder på Nørrebro og tiltrække borgere fra andre dele af byen, vil kommunen i en forsøgsperiode kompensere boligafdelinger, der vil udleje lokaler i stueetagerne til små butikker med fx mad og kreative erhverv. Mjølnerparken og Aldersrogade er tænkt som mulige forsøgsområder. > Samarbejde med Frederiksberg om udvikling af grænseområdet mellem de to kommuner Grænseområdet mellem Nørrebro og Frederiksberg Kommune er i dag uattraktivt og en barriere for det naturlige flow gennem byen. København og Frederiksberg Kommuner samarbejder allerede om at aktivere området, men der skal øget fokus på at skabe permanente løsninger. > Bemandet legeplads på DSB-arealet I den nye aktivitetspark på DSB-arealet, som indvies i efteråret 2012, er der gjort plads til en legeplads. Legepladsen skal etableres som en bemandet legeplads, fordi det skaber tryghed, medvirker til færre konflikter og mindsker risikoen for hærværk mv. Det er også erfaringen, at personalet medvirker til at øge ejerskabet blandt brugerne. Budgetindspil 2013 DET FORTSæTTER VI MED AT GØRE > Fleksibel udlejning giver boligafdelingerne en mere lige fordeling af beboere i og udenfor arbejdsmarkedet. I Mjølnerparken og Tingbjerg har ordningen medvirket til at antallet af personer på overførselsindkomst er faldet med henholdsvis 10% og 6% i peridoen 2002 til > Boligrådgiverne hjælper fx med indflytning i egen bolig og støtte til integration i lokalmiljøet. > Ny folkepark på DSB-arealet med forskellige aktiviteter og mulighed for afslapning > Metro Cityringen vil med fire stationer på Nørrebro skabe nye muligheder for mobilitet og byudvikling. Nye stationsforpladser skal udover god adgang til metroen rumme ophold og byliv. > Og meget mere 19

20 Mål 2 En stærk og samlende folkeskole Beboerne på Nørrebro fravælger folkeskolen i højere grad end i resten af byen. Årsagerne er mange, og der er behov for en række indsatser for at folkeskolen kan opfylde sit potentiale. Fravalg af folkeskolen på Nørrebro Nørrebro oplever i dag et markant fravalg af folkeskolen sammenlignet med den øvrige by. Bydelen Nørrebro rummer i dag seks folkeskoler (inklusive Hillerødgade Skole som lukker i 2012) og fem privat- og friskoler. I alt er der ca børn i skolealderen på Nørrebro, heraf går ca på Nørrebros folkeskoler, hvilket svarer til 58,1 %. Det er en del lavere end gennemsnitligt for København på 70,8 %. Tallene svarer til, at flere end fire ud af ti skolebørn fravælger den lokale Nørrebro folkeskole. Tal fra Børne- og Ungdomsforvaltningen viser, at særligt fire af Nørrebros seks folkeskoler har en høj fravalgsprocent, hvor flere end 60 % vælger andre skoler end den lokale folkeskole. Københavns Kommunes mål er, at folkeskolen skal være så attraktiv, at den udgør det primære valg for lokale beboere. Derfor har Nørrebros folkeskoler brug for en særlig indsats, der kan vende den relativt lave opbakning til folkeskolen og gøre den til det naturlige valg for flere forældre på Nørrebro. Flere grunde til fravalg af folkeskolen Årsagerne til at fravælge Nørrebros folkeskoler er mange og forskellige. En omfattende undersøgelse af såvel etnisk danske som nydanske forældres fravalg af folkeskolen i København, gennemført for Børne- og Ungdomsforvaltningen af Megafon, viser, at de væsentligste årsager til at forældre søger væk fra folkeskolen er følgende: Tryghed: Bekymring for barnets tryghed og trivsel i hverdagen Faglighed: Bekymring for barnets faglige udvikling Netværk: Bekymring for om barnet kan indgå i givende og udviklende netværk med andre elever på grund af en for ensidig elevsammensætning Fysiske rammer: Indtryk af at skolens fysiske rammer for leg, udfoldelse og læring er for dårlige Profil: Manglende overensstemmelse mellem folkeskolen og forældrenes værdier Guldberg Skole på Nørrebro har med et nyt, inviterende udeområde åbnet sig mod lokalområdet. Udenfor skolens åbningstid benyttes arealerne af kvarterets børn, unge og voksne, og skolen har gennem omdannelsen fået igangsat en positiv fortælling, som pædagogiske indsatser kan bygge videre på med god undervisning og et godt skolemiljø. I starten har det givet utryghed på visse tider af døgnet. Flytning af containere, som blev sat i brand og grupper af uroskabende unge har imidlertid nu valgt andre opholdssteder. Dermed opleves området nu trygt at færdes i. 20

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2012 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale Amager Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om Partnerskab for Amager Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale et forpligtende partnerskab for

Læs mere

Vi har derudover sendt mails og haft telefonkontakt til fritidshjem og fritidsklubber i bydelen, samt bydelens tre kulturhuse og biblioteker.

Vi har derudover sendt mails og haft telefonkontakt til fritidshjem og fritidsklubber i bydelen, samt bydelens tre kulturhuse og biblioteker. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling SKEMA Hvilke typer af borgerinddragelsesaktiviteter har Lokaludvalget gennemført i forbindelse med udpegning af utrygge steder i bydelen?

Læs mere

BISPEBJERG/NORDVEST UDVIKLINGSPLAN

BISPEBJERG/NORDVEST UDVIKLINGSPLAN Københavns Kommune 2012 BISPEBJERG/NORDVEST UDVIKLINGSPLAN Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest 1.000 job på 100 måder Fra barn til medborger Sund hverdag 1 UDVIKLINGSPLAN FOR BISPEBJERG/NORDVEST

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN TINGBJERG/HUSUM. Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum. En god start på livet. 1.100 flere i arbejde. Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum

UDVIKLINGSPLAN TINGBJERG/HUSUM. Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum. En god start på livet. 1.100 flere i arbejde. Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum Københavns Kommune 2012 TINGBJERG/HUSUM UDVIKLINGSPLAN Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum En god start på livet 1.100 flere i arbejde Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum 1 UDVIKLINGSPLAN FOR TINGBJERG/HUSUM

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Indhold Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum 1. Formål 2. Geografisk afgrænsning 3. Leverancer Bilag 1: Kort Bilag 2: Procesbeskrivelse

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Partnerskaber i perspektiv

Partnerskaber i perspektiv Partnerskaber i perspektiv Lea Bryld, Københavns Kommune, Sikker By og Jan Bjørn, Københavns Politi Den Trygge Kommune 13. marts 2014 Baggrund for samarbejdet mellem Københavns Kommune og Københavns Politi

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Initiativaftale mellem Københavns Kommune og Socialministeriet

Initiativaftale mellem Københavns Kommune og Socialministeriet Akacieparken ~ Aldersrogade ~ Bispeparken ~ Blågården ~ Gadelandet/Husumgård ~ Hørgården ~ Lundtoftegade ~ Mjølnerparken ~ Sjælør Boulevard ~ Tingbjerg/Utterslevhuse Initiativaftale mellem Københavns Kommune

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

MINDRE KRIMINALITET. Dette udspil indeholder 23 forslag, der skal bringe os videre i retning af et København med endnu mindre kriminalitet.

MINDRE KRIMINALITET. Dette udspil indeholder 23 forslag, der skal bringe os videre i retning af et København med endnu mindre kriminalitet. MINDRE KRIMINALITET København er vores by. Det er ikke bandernes by. Det er ikke de kriminelles by. Københavns borgere skal trygt kunne færdes i gaderne og opholde sig i deres hjem. Her bor vi! Og det

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 30.05.2012, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 8. Skoledistriktsændringer 2013-14 (2012-57812) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 8. Skoledistriktsændringer

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER

HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER Til Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dokumenttype Afrapportering Dato Juni 2011 HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusions politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusionspolitikken Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2010 en ny inklusionspolitik

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

...37 2 +6...37 2 "...38 20 0*!*<) 0...38 2(!=*(!...38 2,...38 2...39 2"!#$%!&...41

...37 2 +6...37 2 ...38 20 0*!*<) 0...38 2(!=*(!...38 2,...38 2...39 2!#$%!&...41 2 ...4...5...5...6...7...9...11...11!...14 "!#$%!&...15 &'! #()*!...16 +, -...16!...20 "!#$%!&...20 4.2.3 &'! #()*!...20 +-...21 './0!& ).%&*...21!...22 "!#$%!&...22 &'! #()*!...23 +...23 1...24 2...25

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Udvalget for Boligområder og Tryg By

Udvalget for Boligområder og Tryg By Udvalget for Boligområder og Tryg By Borgmesterkontoret Flakhaven 2 Postboks 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65511006 Fax 66139209 E-mail bmf@odense.dk Der er møde i Udvalget for Boligområder og Tryg

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Program for de næste 45 minutter

Program for de næste 45 minutter Program for de næste 45 minutter Lidt om Svendborg Kommunes boligsociale samarbejde Lidt om København Kommunes boligsociale samarbejde Hvad skal vi så med hinanden? 1 Boligsocial årskonference 2012 Både

Læs mere

POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER

POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER Indhold Tekst: Projektgruppe med repræsentanter fra de syv forvaltninger. Projektleder: Teknik- og Miljøforvaltningen, Kvarterudvikling Design: TMF-Grafisk Design Foto: Gitte

Læs mere

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 1. Tema/Indsatsområde 2. Mål 3. Aktiviteter 4. Ressourcer 5. Succeskriterier for aktiviteter 6. Hvordan dækker aktiviteterne

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Statusrapport 2012 for Sundhedspolitikken 2011-2014 Længe Leve København Drøftelse af statusrapport 2012 for Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Længe Leve København

Læs mere

Bilag 3c KONTRAKT OM BOLIGSOCIALT SAMARBEJDE PÅ BISPEBJERG SUNDHED 12. DECEMBER 2013. Sagsnr. 2013-0228210 Dokumentnr.

Bilag 3c KONTRAKT OM BOLIGSOCIALT SAMARBEJDE PÅ BISPEBJERG SUNDHED 12. DECEMBER 2013. Sagsnr. 2013-0228210 Dokumentnr. Bilag 3c KONTRAKT OM BOLIGSOCIALT SAMARBEJDE PÅ BISPEBJERG SUNDHED 12. DECEMBER 2013 Sagsnr. 2013-0228210 Dokumentnr. 2013-0228210-1 2 Indhold Overordnet om indsatsområdet -... 3 Brobygning til sundhedstilbud

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Dato: 26-11-2007 Sagsnr.: 2007-40002 Dok.nr.: 2007-441804 Bilag 1 Rammer for ressourcecenter på ydre Nørrebro Borgerrepræsentationen

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Koncept for væresteder for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem år i København

Koncept for væresteder for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem år i København Koncept for væresteder for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem 18-25 år i København Formålet med et fælles koncept for 18+ væresteder i København er at give de eksisterende og kommende væresteder

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv 1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses

Læs mere

Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008

Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008 Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008 Erfaringsrapport - Brug Folkeskolen på Bispebjerg Resume På Bispebjerg vælger 48% af forældrene distriktsskolen fra. 25% af forældrene vælger

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS KAMPEN MOD GHETTOER UDSATTE BOLIGOMRÅDER 2015 Kriterier for udsatte boligområder Udviklingen i Gadehavegård, Tåstrupgård og Charlottekvarteret

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Lokalisering af P-Anlæg

Lokalisering af P-Anlæg Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser WORKSHOP 3 Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser INDHOLD Fokus på positiv erfaringsudveksling Fokus på fremadrettet aktiviteter Fokus på hvad vi kan gøre (ikke på begrænsninger)

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere