UDVIKLINGSPLAN NØRREBRO. Et levende og sammenhængende Nørrebro. En stærk og samlende folkeskole. Trygt overalt på Nørrebro. Lige muligheder for job

Transkript

1 Københavns Kommune 2012 NØRREBRO UDVIKLINGSPLAN Et levende og sammenhængende Nørrebro En stærk og samlende folkeskole Trygt overalt på Nørrebro Lige muligheder for job 1

2 UDVIKLINGSPLAN FOR NØRREBRO Tekst og fotos, hvor ikke andet er angivet: Københavns Kommune Design: Rikke Lequick Larsen og Københavns Kommune Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 2012

3 INDHOLD Indledning Fra politik til handling Udviklingsplan realiseres i tre spor Nørrebro i dag Nørrebro Nørrebro som udsat byområde Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Et levende og sammenhængende Nørrebro En stærk og samlende folkeskole Trygt overalt på Nørrebro Lige muligheder for job Det udsatte byområde Nørrebro er markeret som en gul sky på kortet. Området omfatter dele af bydelen Nørrebro, men ikke hele bydelen. Mange af de data, vi nævner i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, Det dvs. udsatte tallene byområde gælder bydelen Nørrebro Nørrebro. er markeret Det som markeret en gul i teksten, sky på om kortet. registreringerne Området omfatter gælder bydelen af bydelen Nørrebro Nørrebro, eller det men udsatte ikke byområde hele bydelen. Nørrebro. Mange af de data, der nævnes i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, dvs. tallene gælder bydelen Nørrebro. Det er markeret i teksten, om registreringerne gælder bydelen Nørrebro eller det udsatte byområde Nørrebro. 3

4 indledning Med denne udviklingsplan for Nørrebro har vi taget det første store skridt mod at realisere vores ambitiøse vision fra Politik for Udsatte Byområder. Til grund for politikken ligger den bærende tanke, at byens sociale udfordringer må løses af kommunen i tæt samarbejde med den almene sektor og andre aktører, og i et samarbejde, der går på tværs af alle forvaltninger i kommunen. Fra boligområder til byområder Gennem mange år har vi for at løse byens sociale udfordringer især arbejdet med sociale indsatser, der i forskelligt omfang har haft en positiv betydning for enkeltpersoner og familier. At de udsatte boligområder rummer en overvægt af sociale udfordringer i forhold til resten af byen, har gjort, at mange indsatser er koncentreret netop her og er gennemført af og i samarbejde med almene boligorganisationer. En uheldig bivirkning for resultaterne har været, at mennesker, som løftes socialt, ofte flytter væk fra et udsat boligområde og at de nye beboere, som kommer til, er anvist af kommunen. Regler om fleksibel udlejning er begyndt at ændre på den tendens i nogle boligområder, men overordnet set er udfordringen, at selvom de sociale tiltag har medført vigtige ændringer for enkeltpersoner og familier, har de ikke i tilstrækkelig grad gjort boligområderne socialt bæredygtige. 300% 275% 250% 225% 200% 175% 150% 125% 100% 75% 50% 25% 0% Det udsatte byområde Nørrebro Små boliger Installationsmangler Ikke-vestlig herkomst Udenfor arbejdsmarkedet Lav/ingen uddannelse Lav indkomst Kbhgennemsnit Det udsatte byområde Nørrebro er kendetegnet ved at have mange boliger med installationsmangler og mange beboere af ikke-vestlig herkomst. Desuden slår byområdet ud på en række socioøkonomiske indikatorer. 4

5 Det nye, vi gør med udviklingsplanerne, er både at undersøge de sociale og de fysiske forhold. Erfaring fra andre lande og fra byfornyelse herhjemme viser, at en opgradering af det fysiske miljø kan have store gevinster socialt for et område. Derfor har vi udvidet geografien fra udsatte boligområder til udsatte byområder. På den måde får vi øje på de større sammenhænge i byen og kan lave planer, der hænger sammen på tværs af matrikelskel. Vi tror på, at det er vejen til en socialt bæredygtig by. Udsatte byområder Politik for Udsatte Byområder identificerede seks udsatte byområder i København. De er områder, som kæmper med både sociale og fysiske udfordringer over gennemsnittet. De udsatte byområder er defineret ud fra en række socioøkonomiske forhold som for eksempel relativt mange små og utidssvarende boliger, mange beboere udenfor arbejdsmarkedet og mange uden uddannelse. Selvom områderne er udvalgt efter de samme forhold, er de langt fra ens. I denne udviklingsplan beskriver vi de specielle udfordringer for Nørrebro. Vi præsenterer visionen for, hvad området skal udvikle sig til, og de konkrete tiltag, vi vil sætte ind med for at realisere den. arbejde med om at løse områdets udfordringer. Med denne første udviklingsplan for Nørrebro har vi identificeret fire mål, som er de vigtigste at nå for at løfte det fra udsat byområde til københavnerniveau. De fire mål er: Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Et levende og sammenhængende Nørrebro En stærk og samlende folkeskole Trygt overalt på Nørrebro Lige muligheder for job De fire mål vil vi nå ved at arbejde i tre spor parallelt: Det første er forbedring af den kommunale kernedrift som arbejdet med skoler, med renhold, tryghed og sundhed. Den anden er tæt samarbejde med den almene boligsektor. Endelig igangsætter vi en række nye indsatser på baggrund af det behov, som udviklingsplanens analyser viser. Samlet viser udviklingsplanen vejen til at omdanne de dele af Nørrebro, der i dag er udsatte, til at blive endnu mere attraktive og velfungerende. Udviklingsplanen er et redskab til dialog med områdets aktører, herunder den almene boligsektor, som vi vil sam- 5

6 POLITIK for fra POLITIK TIL HANDLING Som basis for denne udviklingsplan ligger Politik for Udsatte Byområder, der i 2011 blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i København. Udviklingsplanen for Nørrebro er blevet til ved, at en projektgruppe på tværs af kommunens syv forvaltninger har analyseret de særlige udfordringer, som gør sig gældende med byområdet. Nørrebros udfordringer som udsat byområde er afdækket ved at sammenholde data med iagttagelser fra lokale medarbejdere. Analyserne har indkredset områdets særlige problemstillinger og ført til de fire mål, som vi vil nå gennem konkrete indsatser. SÅDAN ER POLITIKENS OVERORDNEDE MÅL 3 mål FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER SÅDAN ER POLITIKENS KONKRETE MÅL 9 MÅL FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER Sådan er OMRÅDETS UDFORDRINGER Nørrebros PROBLEMER IDENTIFICERES 1. Udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Det er visionen for København, at ingen byområder i byen adskiller sig negativt - socialt, fysisk eller sundhedsmæssigt. 2. Uddannelse og beskæftigelse til alle Alle skal høre til og gøre gavn i København. Alle københavnere skal have mulighed for at udnytte deres kvalifikationer og dyrke deres særlige kompetencer. 3. Udsatte byområder som rammer om et godt københavnerliv De udsatte byområder rummer hver især potentialer til at blive attraktive, særegne byområder, præget af rigdom på mangfoldighed, kultur og kreativitet. Mål 1- Folkeskoler og dagpasnnigstilbud: Folkeskoler og dagpasningstilbud i udsatte byområder skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboere Mål 2 - Uddannelse: 95 % af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse Mål 3 - Beskæftigelse: Beskæftigelsesgraden i de udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet Mål 4 - Kultur og idrætsliv: De udsatte byområder skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Mål 5 - Sundhed: Sundhedstilstanden i de udsatte byområder har samme niveau som gennemsnittet for København Mål 6 - Ren- og vedligeholdelse: Ren- og vedligeholdelse i udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet Mål 7 - Tryghed: De udsatte byområder er lige så trygge at bo og færdes i som resten af byen Mål 8 - Byliv: Mere byliv i udsatte byområder. 80 % af københavnerne i områderne skal være tilfredse med bylivet Mål 9 - Almene bebyggelser: Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20 % af de københavnske boliger analyse UDSATTE BYOMRÅDER POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 6

7 En stærk og samlende folkeskole Lige muligheder for job 1 Analyseforløbet har også gjort klart, at der er problemstillinger, vi endnu ikke ved nok om, og som vi derfor vil analysere mere i dybden. Frem mod 2020 vil vi løbende forbedre udviklingsplanerne med den nye viden, vi får, og udvikle byområdet i samarbejde med områdets mange aktører. Pilen illustrerer vejen fra Politik for Udsatte Byområder og de generelle mål til konkret handling, der matcher Nørrebros særlige udfordringer. DET VIL VI OPNÅ frem mod 2020 sådan gør vi 4 KONKRETE mål FOR nørrebro INDSATSER FOR NØRREBRO Mål 1 Et levende og sammenhængende Nørrebro Mål 2 En stærk og samlende folkeskole Mål 3 Trygt overalt på Nørrebro indsatser nørrebro 2020 fra udsat til ATTRAKTIV Mål 4 Lige muligheder for job NØRREBRO Københavns Kommune 2012 UDVIKLINGSPLAN Et levende og sammenhængende Nørrebro 2020 Trygt overalt på Nørrebro UDVIKLINGSPLAN FOR nørrebro 7

8 Udviklingsplan realiseres i tre spor politik for udsatte byområder UDVIKLINGSPLAN FOR NØRREBRO OPTIMERING AF kernedrift POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER nye indsatser samarbejde med den almene boligsektor Boligsociale helhedsplaner fysiske helhedsplaner initiativaftaler Udviklingsplanerne skal frem til 2020 guide arbejdet med at udvikle de udsatte byområder. Arbejdet realiseres i tre spor: Dels i et samarbejde mellem kommunen og den almene sektor, dels i en optimering af kommunens kernedrift, og endelig i en række nye indsatser. Optimering af kernedrift Udviklingsplanerne er som nævnt blevet til i et tværkommunalt samarbejde mellem kommunens syv forvaltninger. En central ambition for arbejdet er at blive skarpere på, hvor vi som kommune kan gøre vores arbejde bedre og smartere, end vi gør i dag. Det arbejde er stadig i sine indledende faser, men kommer til at fortsætte frem til Nye indsatser Analyserne, som foretages i forbindelse med udviklingsplanerne, fører til identificering af en række løsninger, der kræver særlige bevillinger. Det kan eksempelvis være fysiske omdannelser, der forøger sammenhænge, attraktivitet og tryghed i det udsatte byområde. Eller det kan være innovative beskæftigelsesindsatser, der gør en særlig indsats for at få socialt udsatte i arbejde. Samarbejde med den almene boligsektor Selv om der gennem årene har været gode samarbejder mellem kommunen og den almene boligsektor på det sociale område, har udfordringen med udsatte boligområder især været den almene boligsektors problem. Kommunens byplanarbejde gik i store træk udenom de almene boligområder, og de almene boligområder er blevet renoveret på egne præmisser. Derved er matrikelskellene mellem de almene områder og den omkringliggende by over tid blevet meget markante. Flere steder opleves de almene bebyggelser ikke som en del af byen. Udviklingsplanerne formulerer en samlet plan for området og udgør en overordnet rammesætning for samarbejdet mellem kommune og almene boligorganisationer. Samtidig 8

9 Foto: JW Luftfoto er det vigtigt at bevare de forskellige typer af planer, da de udgør individuelle redskaber i arbejdet med at løfte de udsatte byområder. De boligsociale helhedsplaner er tidligere blevet formuleret enkeltvis, men udvikles fremover puljevis for hvert udsat byområde i tæt samspil mellem almene boligorganisationer og Københavns Kommune for at koordinere og optimere indsatserne. For at give de fysiske helhedsplaner en bymæssig og arkitektonisk kvalificering har vi etableret Tidlig dialog som et dialogredskab mellem kommune og almene boligorganisationer; og i initiativaftalerne indskrives de konkrete tiltag, som aftales med det enkelte udsatte boligområde på baggrund af en overordnet samarbejdsaftale med staten. 9

10 NØRREBRO I DAG Nørrebro har alt, hvad et spændende og levende byområde har brug for. Masser af aktivitetstilbud, forskellige typer af boliger og et byliv, som beboerne vurderer er meget attraktivt. Men Nørrebro oplever også uroligheder og konflikter og rummer fire af Københavns ti særligt udsatte boligområder. Kontraster og mangfoldighed Nørrebro er et af Københavns mest kontrastfyldte byområder med store sociale, kulturelle og politiske forskelle. Byområdet rummer usædvanligt mange stærkt profilerede, subkulturelle, politiske og religiøse grupperinger, som tegner området i hverdagen og i medierne. Mangfoldigheden udgør en stor del af Nørrebros identitet og er et vilkår, som mange beboere på Nørrebro værdsætter ifølge undersøgelsen Portræt Nørrebro. Men området har en række udfordringer fysisk og socialt. Nørrebro rummer hele fire af Københavns ti særligt udsatte boligområder med en overvægt af beboere, som bl.a. mangler arbejde og uddannelse. Her ligger andelen af personer i arbejde og med lang uddannelse i nogle tilfælde langt under gennemsnittet for København, mens den andre steder på Nørrebro ligger over gennemsnittet. For få i folkeskole og for mange utrygge beboere Nørrebro skiller sig som byområde ud ved, at de lokale folkeskoler har den laveste søgning i hele København og ved at have meget store forskelle i beboernes uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad. Mens mange tilflyttere er godt uddannede og i arbejde, har alt for få beboere, som er vokset op på Nørrebro, uddannelse og job. En anden stor udfordring på Nørrebro er utryghed. Indenfor de seneste år har Nørrebro oplevet flere voldsomme episoder, blandt andet i forbindelse med bandekrig og ballade om Ungdomshuset. Der er forholdsvis meget kriminalitet som tyverier, hærværk og vold såvel som trusler om vold, hvilket alt sammen forøger oplevelsen af utryghed. Konsekvensen er, at Nørrebro kæmper imod et image som en utryg og usikker bydel. Alt for mange er utrygge i visse dele af Nørrebro, og selv om der de seneste år er igangsat flere initiativer, som skal afhjælpe problemet, er der stadig områder, som beboerne oplever som meget utrygge. De områder har stadig brug for en tryghedsskabende indsats. Urolighederne, utrygheden og de store sociale forskelle truer sammenhængskraften og der er fare for, at byområdet bliver endnu mere polariseret og mere konfliktfyldt. MÅL 1: FOlkeSKOleR OG DAGPASNINGStilBUD Folkeskoler og dagpasningstilbud på Nørrebro skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboere MÅL 2: UDDANNelSE 95% af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse MÅL 3: BESKÆFtiGelSE Beskæftigelsesgraden på Nørrebro er på niveau med københavnergennemsnittet Folkeskoler Dagpasningstilbud 58,1% 70,8% 61,8% 66,2% 71,7% 70,7% 87,3% 95% analyse MÅL 4: KUltUR- OG IDRÆTSliv Nørrebro skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Københavnerne på Nørrebro skal derfor være mindst lige så tilfredse med de lokale kultur- og idrætstilbud som københavnerne generelt MÅL 5: SUNDHED Sundhedstilstanden på Nørrebro er på samme niveau som københavnergennemsnittet 95,5% 92,5% 87% 88% MÅL 6: REN- OG vedligeholdelse Ren- og vedligeholdelse på Nørrebro er på niveau med københavnergennemsnittet MÅL 7: TRYGHED Nørrebro er lige så tryg at bo og færdes i som resten af København (Respondenter der føler sig trygge i aften- og nattetimerne) MÅL 8: Byliv Mere byliv på Nørrebro. 80% af københavnerne i området skal være tilfredse med bylivet MÅL 9: almene BOliGER Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20% af de københavnske boliger 20,6% 20% 73% 73% 61,9% 68% 95% 90% 10 Nørrebro København (målet)

11 LUNDTOFTEGADE Udsat byområde Særligt udsatte boligområder Kommende udviklingsprojekt for De Gamles By Områdeløft Haraldsgade DSB-arealet, aktivitetspark med bemandet legeplads Hot Spots - tryghedsskabende indsatser Mulig kommende områdefornyelse Udviklingsplan for Nørre Campus, KU Vidensbydelens fem klynger Kommende metro station Boligsociale helhedsplaner Rekreative arealer Igangværende gårdhavefornyelse Forslag til helhedsplan for området omkring Bispeengbuen, Frederiksberg Kommune Kommende grønne cykelruter Nyt stationsområde / Nørrebro Station Udviklingsplan for Nørrebro indskriver sig i de mange planer, som allerede er i gang i området. Kortet viser nogle men ikke alle planer. Bl.a. er bygningsfornyelse ikke markeret. ROVSINGSGADE LERSØ PARKALLÉ VERMUNDSGADE MJØLNERPARKEN ROVSINGSGADE ALDERSROGADE HARALDSGADE BORGMESTERVANGEN TAGENSVEJ HEIMDALSGADE HAMLETSGADE SKJOLDS PLADS HERMODSGADE TITANGADE SIGURDSGADE RÅDMANDSGADE JAGTVEJ LYNGSIES PLADS Nørrebro Station MIMERSGADE ÆGIRSGADE NANNASGADE BRAGESGADE BALDERSGADE ÆGIRSGADE RÅDMANDSGADE TAGENSVEJ MIMERSGADE NØRREBROGADE DAGMARSGADE HILLERØDGADE THORSGADE ARRESØGADE Rigshospitalet REFSNÆSGADE NORDBANEGADE STEFANSGADE JAGTVEJ STEVNSGADE Nørrebro Runddel GULDBERGSGADE FENSMARKGADE SJÆLLANDSGADE NØRRE ALLÉ TAGENSVEJ KROGERUPGADE SANDBJERGGADE NØRREBROS STEFANSGADE HUMLEBÆKGADE HELLEBÆKGADE PRINSESSE CHARLOTTES GADE RUNDDEL ÅGADE BORUPS ALLÉ Assistens Kirkegård MEINUNGSGADE PETER FABERS GADE MØLLEGADE NØRREBROGADE GULDBERGSGADE ELMEGADE FÆLLEDVEJ BLEGDAMSVEJ ÅGADE JAGTVEJ HANS EGEDES GADE HANS TAVSENS GADE STRUENSEEGADE ÅBOULEVARD RANTZAUSGADE KAPELVEJ GRIFFENFELDSGADE KORSGADE STENGADE BLÅGÅRDSGADE BAGGESENSGADE THORUPSGADE WESSELSGADE PEBLINGE DOSSERING Dronning Louises bro ÅBOULEVARD 11

12 NØRREBRO 2020 Visionen for et mangfoldigt, trygt og levende Nørrebro med lige muligheder for alle baserer sig på fire mål, der skal nås frem til år Vi præsenterer her de fire mål kort og uddyber baggrunden for hvert mål og løsningsforslagene over de kommende sider. analyse Mål 1 Et levende og sammenhængende Nørrebro Mål 2 En stærk og samlende folkeskole Mål 3 Trygt overalt på Nørrebro Mål 4 Lige muligheder for job Et levende og sammenhængende Nørrebro I 2020 er Nørrebro ikke længere et udsat byområde men et område, hvor det er tydeligt, at der bor mange forskellige slags beboere, der lever fredeligt sammen. I 2020 er de almene boligbebyggelser velintegrerede i den omkringliggende by, så der ikke er områder af byen, som beboerne oplever som frakoblede. En række nye cykelstier forbinder Nørrebro tæt til Bispebjerg og Frederiksberg, og attraktive pladser langs byområdets kant er blevet nye samlingssteder. Uddannelsesinstitutionerne i den nordlige del af Nørrebro er blevet synliggjort og forbundet med hinanden, og studieliv tegner nu kvarteret på en endnu mere positiv måde. Derfor er der også flere unge fra Nørrebro, der tager en uddannelse. En stærk og samlende folkeskole I 2020 er folkeskolerne på Nørrebro blevet stærkt profilerede skoler med et højt fagligt niveau og en social strategi, der favner områdets store kulturelle og sociale forskelle. 12

13 Folkeskolerne udgør det primære valg for forældre på Nørrebro, og skolerne har en samlende funktion i kvartererne. Folkeskolerne på Nørrebro ruster på bedste vis børn til såvel ungdomsuddannelse som et liv i en kompleks og mangfoldig virkelighed. Trygt overalt på Nørrebro I 2020 er de områder på Nørrebro, der i dag opleves særligt utrygge, blevet lige så trygge og attraktive steder som resten af Nørrebro. Kriminaliteten falder, de sociale indsatser virker, og der er ikke længere uroligheder på grund af bandekriminalitet. Der er gjort fysiske tiltag for at forbedre beboernes tryghed, for eksempel er der arbejdet med belysning, renhold og graffittiafrensning, som er med til at gøre miljøet trygt og indbydende. har fået flere i arbejde og i uddannelse. Det er ikke længere kun tilflyttere og børn af højtuddannede, som får uddannelser. Også de unge, som er opvokset i særligt udsatte boligområder med forældre uden uddannelse, er gennem en række målrettede indsatser kommet i uddannelse og job. Desuden har den fysiske integration af de almene bebyggelser i den omkringliggende by og tiltag som forskeropgange og læsefaciliteter til studerende ført til, at flere studerende og undervisere på højere læreanstalter aktivt vælger at flytte til boligområderne. Denne udvikling viser nye, positive billeder af livet som studerende, hvilket inspirerer flere til at begynde en uddannelse. Lige muligheder for job I 2020 er den sociale arv hvad angår uddannelse og job godt i gang med at blive knækket. Målrettede sociale indsatser 13

14 NØRREBRO SOM UDSAT BYOMRÅDE ANALYSE 14

15 15

16 Mål 1 Et sammenhængende og levende Nørrebro Nørrebro er et byområde, hvor beboerne vurderer bylivet højt. Her er både pulserende handels- og natteliv, mange uddannelser, en mangfoldighed af kultur- og idrætstilbud og Assistens Kirkegård som bydelens oase. Men Nørrebro har en bagkant, som beboerne både oplever som mindre tryg, mindre attraktiv og frakoblet den omkringliggende by. Nørrebros ryg Nørrebro opleves i dag at have en bagkant - en ryg, -langs de store færdselsårer Ågade/Åboulevard og s-togslinien. Færdselsårerne giver Nørrebro en hård barriere mod Frederiksberg og Bispebjerg/Nordvest. Kun få steder gennembryder trafik disse på tværs. Langs med de store færdselsårer ligger tre udsatte boligområder samt flere andre socialt tungere boligområder. Andre områder langs færdselsårerne ligger enten ubebyggede hen eller består af meget store enkeltbebyggelser. Altsammen er med til at forstærke oplevelsen af, at Nørrebros ryg er et inaktivt, isoleret og mindre attraktivt udkantsområde, som er vanskeligt at bevæge sig igennem, og hvor der ikke er noget at komme efter. Disse områder kan også virke øde og utrygge. I forlængelse af den kommende aktivitetspark ved Mjølnerparken er der behov for at optimere flere af områderne omkring færdselsårerne, så de bliver attraktive destinationer for såvel beboere på Nørrebro som beboere fra naboområderne. Der er også behov for at skabe flere forbindelser på tværs af Nørrebros ryg til Frederiksberg og Bispebjerg. Det vil forøge trygheden og attraktiviteten i området og vende Nørrebros bagkant til en forkant. Almene bebyggelser Mange af Nørrebros almene bebyggelser er udformet og placeret sådan, at de i praksis er øer i varierende størrelse, som vender ryggen til den omkringliggende by. Det er med til at forstærke områdernes og beboernes isolation og skabe en fortælling om, at de ikke er del af resten af Nørrebro. Nogle bebyggelser har opsat hegn og overvågningsudstyr, som gør grænsen til den omkringliggende by endnu mere markant. Den fysiske analyse peger på, at ønsker om hegn og overvågningsudstyr blandt andet opstår, fordi bebyggelserne har en anden struktur end den omkringliggende by. I en typisk københavnerkarré har beboerne et lukket 16

17 BISPEBJERG ST. SIGURDSGADE SVANEMØLLEN ST. RYPARKEN ST. NØRREBRO ST. gårdrum, som kun de har adgang til. Gårdrummet udgør et trygt fællesrum, hvor naboer kan lære hinanden at kende, og der er naturlig kontrol med, hvem der har adgang. Det klare ejerskab til friarealerne mangler de almene bebyggelser. Flere af dem har indgang fra bagsiden, hvilket gør, at bygningerne mangler gadedøre og facaderne forekommer lukkede. Samtidig er bagsiden åbent tilgængelig, hvilket har fået flere boligorganisationer til at opsætte hegn om bebyggelserne for at holde uvedkommende ude. FUGLEBAKKEN ST. For at bryde den fysiske isolation og styrke trygheden bør de almene boligbebyggelser ændres, så de på en naturlig måde indgår i byens flow, vender front mod byen og giver beboerne trygge og attraktive, halvprivate friarealer. Det vil skabe mulighed for at bryde den sociale stigmatisering og gøre, at de almene bebyggelser bliver et konkurrencedygtigt alternativ for alle borgere. Nørrebros ryg Almene bebyggelser Eksisterende forbindelser Nye mulige forbindelser Københavns nye vidensbydel Den nordlige del af Nørrebro er hastigt ved at udvikle sig til Københavns nye vidensbydel. De kommende år vil såvel udviklingen af Københavns Universitets Nørre Campus som udvidelsen af Københavns Erhvervs Akademi betyde, at der kommer flere studerende i byområdet. Desuden ligger Metropol og Ucc i området. Tilsammen er der mange uddannelsesinstitutioner, men som området er struktureret i dag, er flere af dem vanskelige at finde. De gemmer sig og tegner slet ikke kvarterets identitet i nær så høj grad, som der er potentiale for TAGENSVEJ RÅDMANDSGADE En række greb skal markere områdets nye identitet som vidensbydel. Såvel uddannelsesinstitutioner som studieliv skal synliggøres, og byområdet har brug for at få en klarere struktur gennem opgradering af veje og byrum. Samtidig har kommunen indledt dialog med almene boligorganisationer om at tilbyde opgangsfællesskab for forskere og læsefaciliteter for studerende; tiltag der kan være med til at tiltrække og fastholde studerende samt profilere området som vidensbydel. 1 Tagensvej 2 Sigurdsgade 3 Kollegier 4 KEA 5 UCC 6 Metropol 7 Nørre Campus 8 Rigshospitalet 9 Panum 17

18 Mål 1 Et sammenhængende og levende Nørrebro På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser af handlinger, som har vist gode resultater. DET IGANGSæTTER VI FRA 2013 > Ny områdefornyelse Rantzausgade Indre Nørrebro er præget af nedslidte bygninger og af utryghed bl.a. grundet bandemiljøets virke i området. En områdefornyelse kan igangsætte en helhedsorienteret indsats i området, som kan generere investeringer og vende de fysiske og sociale udfordringer i en positiv retning. > Midlertidige haver på tomme byggegrunde Ubebyggede grunde, som ligger tomme hen, sender et signal om at kvarteret er nedslidt og inviterer til ophobning af affald og hærværk. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i samarbejde med private grundejere udvikle en model for midlertidig overdragelse af byggegrundene til beboere eller foreninger, der ønsker at etablere midlertidige storbyhaver. OPTIMERING AF kernedrift > Nye forbindelser og byrum Nordvestpassagen samt forbindelser gennem Mjølnerparken og til Aldersrogadekvarteret. Den nye aktivitetspark på DSB-arealet, som indvies i efteråret 2012 ligger mellem de udsatte områder Mjølnerparken, Nordvestkvarteret og Aldersrogadekvarteret. Bedre forbindelser til parken vil højne bylivet i parken, styrke trygheden og fremme den bymæssige integration mellem Nørrebro og Bispebjerg/Nordvest. Cykel- og gangforbindelse i Vermundsgade. Ydre Nørrebro er dårligt koblet sammen med Bispebjerg. En forlængelse af Vermundsgade mod nord med en cykel- og gangforbindelse og broforbindelse over DSB-arealet til Lersøstien og videre til Bispebjerg Hospital vil understøtte sammenhængen mellem ydre Nørrebro og Bispebjerg. En cykel- og gangforbindelse gennem bebyggelsen ved Lundtoftegade. Den almene bebyggelse ligger som en kile mellem Ågade og Lundtoftegade. En ny forbindelse vil åbne bebyggelsen og bidrage til at koble den med udviklingsområdet under Bispeengbuen og det attraktive område omkring Stefansgade og Jægersborggade. Se kort på side 17 indsatser samarbejde med den almene boligsektor nye indsatser > Ungdomsboliger For at skabe flere ungdomsboliger for studerende i København og samtidig bidrage til en blandet beboersammensætning foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at give et huslejetilskud til at udleje almene familieboliger billigere til studerende i de særligt udsatte boligområder. På Nørrebro vil det være særlig relevant i bebyggelsen i Aldersrogade. Herudover vil kommunen i samarbejde med fsb undersøge muligheden for at indrette ungdomsboliger i det tidligere plejehjem Dagmargården. 18

19 > Driftssamarbejde omkring renhold og vedligehold Teknik- og Miljøforvaltningen vil undersøge, om et øget samarbejde om driften af udearealerne på Nørrebro på tværs af kommune og boligorganisationer, kan frigive ressourcer til et kvalitativt løft i områderne. > Forskerhotel i Aldersrogade Beboersammensætningen i de almene boliger er meget ensartet. Samtidig har København brug for at kunne tilbyde flere forskerboliger til gæsteforskere. I tilknytning til arbejdet med at skabe et stærkt forsknings- og studiemiljø omkring Nørre Campus, samarbejder Københavns Kommune med Lejerbo om at etablere særlige boliger til forskere i de almene boligområder på Nørrebro. > Erhverv i stueetager i almene ejendomme For at skabe mere liv i de almene boligområder på Nørrebro og tiltrække borgere fra andre dele af byen, vil kommunen i en forsøgsperiode kompensere boligafdelinger, der vil udleje lokaler i stueetagerne til små butikker med fx mad og kreative erhverv. Mjølnerparken og Aldersrogade er tænkt som mulige forsøgsområder. > Samarbejde med Frederiksberg om udvikling af grænseområdet mellem de to kommuner Grænseområdet mellem Nørrebro og Frederiksberg Kommune er i dag uattraktivt og en barriere for det naturlige flow gennem byen. København og Frederiksberg Kommuner samarbejder allerede om at aktivere området, men der skal øget fokus på at skabe permanente løsninger. > Bemandet legeplads på DSB-arealet I den nye aktivitetspark på DSB-arealet, som indvies i efteråret 2012, er der gjort plads til en legeplads. Legepladsen skal etableres som en bemandet legeplads, fordi det skaber tryghed, medvirker til færre konflikter og mindsker risikoen for hærværk mv. Det er også erfaringen, at personalet medvirker til at øge ejerskabet blandt brugerne. Budgetindspil 2013 DET FORTSæTTER VI MED AT GØRE > Fleksibel udlejning giver boligafdelingerne en mere lige fordeling af beboere i og udenfor arbejdsmarkedet. I Mjølnerparken og Tingbjerg har ordningen medvirket til at antallet af personer på overførselsindkomst er faldet med henholdsvis 10% og 6% i peridoen 2002 til > Boligrådgiverne hjælper fx med indflytning i egen bolig og støtte til integration i lokalmiljøet. > Ny folkepark på DSB-arealet med forskellige aktiviteter og mulighed for afslapning > Metro Cityringen vil med fire stationer på Nørrebro skabe nye muligheder for mobilitet og byudvikling. Nye stationsforpladser skal udover god adgang til metroen rumme ophold og byliv. > Og meget mere 19

20 Mål 2 En stærk og samlende folkeskole Beboerne på Nørrebro fravælger folkeskolen i højere grad end i resten af byen. Årsagerne er mange, og der er behov for en række indsatser for at folkeskolen kan opfylde sit potentiale. Fravalg af folkeskolen på Nørrebro Nørrebro oplever i dag et markant fravalg af folkeskolen sammenlignet med den øvrige by. Bydelen Nørrebro rummer i dag seks folkeskoler (inklusive Hillerødgade Skole som lukker i 2012) og fem privat- og friskoler. I alt er der ca børn i skolealderen på Nørrebro, heraf går ca på Nørrebros folkeskoler, hvilket svarer til 58,1 %. Det er en del lavere end gennemsnitligt for København på 70,8 %. Tallene svarer til, at flere end fire ud af ti skolebørn fravælger den lokale Nørrebro folkeskole. Tal fra Børne- og Ungdomsforvaltningen viser, at særligt fire af Nørrebros seks folkeskoler har en høj fravalgsprocent, hvor flere end 60 % vælger andre skoler end den lokale folkeskole. Københavns Kommunes mål er, at folkeskolen skal være så attraktiv, at den udgør det primære valg for lokale beboere. Derfor har Nørrebros folkeskoler brug for en særlig indsats, der kan vende den relativt lave opbakning til folkeskolen og gøre den til det naturlige valg for flere forældre på Nørrebro. Flere grunde til fravalg af folkeskolen Årsagerne til at fravælge Nørrebros folkeskoler er mange og forskellige. En omfattende undersøgelse af såvel etnisk danske som nydanske forældres fravalg af folkeskolen i København, gennemført for Børne- og Ungdomsforvaltningen af Megafon, viser, at de væsentligste årsager til at forældre søger væk fra folkeskolen er følgende: Tryghed: Bekymring for barnets tryghed og trivsel i hverdagen Faglighed: Bekymring for barnets faglige udvikling Netværk: Bekymring for om barnet kan indgå i givende og udviklende netværk med andre elever på grund af en for ensidig elevsammensætning Fysiske rammer: Indtryk af at skolens fysiske rammer for leg, udfoldelse og læring er for dårlige Profil: Manglende overensstemmelse mellem folkeskolen og forældrenes værdier Guldberg Skole på Nørrebro har med et nyt, inviterende udeområde åbnet sig mod lokalområdet. Udenfor skolens åbningstid benyttes arealerne af kvarterets børn, unge og voksne, og skolen har gennem omdannelsen fået igangsat en positiv fortælling, som pædagogiske indsatser kan bygge videre på med god undervisning og et godt skolemiljø. I starten har det givet utryghed på visse tider af døgnet. Flytning af containere, som blev sat i brand og grupper af uroskabende unge har imidlertid nu valgt andre opholdssteder. Dermed opleves området nu trygt at færdes i. 20