Modul 11: Kirurgisk sengeafsnit og operationsafsnit Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 operationsafsnittet, Regions hospitalet Modul 11: Kirurgisk sengeafsnit og operationsafsnit Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Kirurgisk sengeafsnit er et kirurgisk gastroenterologisk afsnit og varetager således den kirurgiske behandling af lidelser i relation til mave-tarmkanalen, lever-galdeveje og bugspytkirtlen. Afsnittet er normeret til 25 patienter og hører under Kirurgisk organisation, som ud over kirurgisk sengeafsnit, indbefatter operationsafsnittet, organkirurgisk ambulatorium, ortopædkirurgisk sengeafsnit, ortopædkirurgisk ambulatorium og sterilcentralen. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske samt en ledende overlæge. Regionshospitalet er en del af Region Midtjylland. Hospitalet er et af regionens akuthospitaler. Hospitalet er akkrediteret i foråret Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Sengeafsnittet: Personalet på sengeafsnittet består af: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, en afdelingssygeplejerske, en klinisk vejleder, en praktik vejleder, to sekretærer, to fysioterapeuter og to-tre serviceassistenter. Sygeplejen er organiseret efter principperne for teamorganisering for modulpleje. Afsnittet er opdelt i to grupper med hver to teams. Et team består af en sygeplejerske, en social - og sundhedsassistent/og eller en social og sundhedsassistentelev + evt. en studerende. Overordnet ledes hvert team af sygeplejersken, som står for uddelegering af patientplejen for ca. 4-6 patienter, stuegang og andre øvrige administrative opgaver. Kirurgisk sengeafsnit er uddannelsessted for sygeplejestuderende på modul 4 og 11, radiografstuderende samt social- og sundhedsassistentelever. Operationsafsnittet: På operationsafsnittet er specialerne opdelt i to hovedgrupper. Et ortopædisk-og et kirurgisk/gynækologisk område. Operationsafsnittet arbejder tæt sammen med anæstesiafdelingen, sterilcentralen og serviceassistenter. Derudover er der samarbejde med relaterede afsnit som kirurgisk ambulatorium og kirurgisk sengeafsnit. I ambulatoriet modtager patienten den fornødne information og relevante undersøgelser og forberedes til evt. indlæggelse samt kontrolbesøg. I sengeafsnittet gøres patienten klar til operation og efterfølgende varetages den postoperative sygepleje. Plejegruppen samarbejder på hospitalet med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling. Billeddiagnostiskafdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser. Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse. Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering, ADL-træning og vurdering af behov for hjælpemidler. Side 1 af 21

2 operationsafsnittet, Regions hospitalet Diætisten giver ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov. Udskrivningskoordinatorer/visitatorer i hjemmeplejen er vigtige samarbejdspartnere med henblik på at planlægge hensigtsmæssige udskrivelser. Samarbejdet er essentielt og med henblik på at skabe kontinuitet og sammenhæng for den enkelte patient jf. den danske kvalitetsmodel (IKAS 2012) Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afsnittene, rengøring, henter journaler, bestiller mad og lign. Patientkategorier/borgerkategorier Sengeafsnittet modtager planlagte/indkaldte patienter til udredning og kirurgisk behandling samt patienter indlagt akut via akutafdelingen og via intensivafsnittet. Patienterne der indlægges på kirurgisk sengeafsnit har hyppigst følgende diagnoser: Cancer i tyktarm eller endetarm Cancer i spiserøret, mavesækken eller bugspytkirtlen Akut og kronisk betændelse i bugspytkirtlen Mavesår i enten mavesæk eller tolvfingertarm Galdesten Betændelse i galdeblæren Afsnittet varetager ligeledes sygepleje til patienter i terminale forløb og tilbyder åben indlæggelse til denne patientkategori. På operationsafsnittet vil du møde patienter, der skal have foretaget følgende operationer: Højre og venstresidige tarmoperationer-både laparaskopiske og åbne. Bascomoperationer. Vac-behandling. Cholecystektomier Hernieoperationer Appendectomier Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale sygeplejefaglige opgaver i sengeafsnittet er: Gastroenterologisk sygepleje Præ- og postoperativ sygepleje Palliativ sygepleje Der arbejdes i afsnittet ud fra principperne for accelererede patientforløb, hvorved man søger at afkorte Side 2 af 21

3 operationsafsnittet, Regions hospitalet indlæggelsestiden og mindske patientens postoperative træthed og dermed rekonvalescensperiode. Centrale elementer i forhold hertil er ernæring, smertebehandling og mobilisering. Dette udføres og efterkommes jfr. E- DOK, Retningslinjer og forløbsbeskrivelser for patientforløbet. Andre væsentlige elementer i sygeplejen er sårpleje, smertebehandling, væskebehandling, enteral- og parenteral ernæring samt stomipleje og oplæring/mestring heraf til stomipatienten. Der tilstræbes i sygeplejen et højt informations- og dokumentationsniveau, hvilket blandt andet forudsætter en præcis identifikation af patientens problemer samt beskrivelse af mål for sygeplejen. Operationsafsnittet: I din kliniske undervisning på M11 og M12 er der indlagt en periode på 2 uger på operationsafsnittet. Her vil du arbejde med peroperativ sygepleje til patienter i lokalanæstesi og fortrinsvis i generel anæstesi. Peroperativt retter sygeplejen sig mod patientsikkerhed og omfatter bl.a. kirurgisk sikkerhedstjek, decubitusprofylakse, steril hygiejniske principper og materialeoptælling. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre sygepleje og at formidle sygepleje er der særligt fokus på at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebærer, at du: Indsamler og analyserer data Identificerer sygeplejebehov og handler herpå, herunder behersker centrale instrumentelle sygeplejehandlinger og medicingivning Evaluerer og justerer sygeplejehandlinger Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer, at du: Samarbejder med patient/pårørende Kommunikerer med patienten og de pårørende Formidler relevant information, vejledning og undervisning til patienten og de pårørende Dokumentation Dokumenterer behandlings- og sygeplejetiltag i komplekse patientsituationer Formidler observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til samarbejdspartnere Argumenterer for sygeplejehandlinger i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer, at du: Argumenterer for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Side 3 af 21

4 operationsafsnittet, Regions hospitalet Prioriterer og koordinerer sammenhængende patientforløb Planlægger, tilrettelægger og medvirker ved diagnostiske undersøgelser og behandlinger Medvirker til et åbent og udviklende miljø i afdelingen Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer, at du: Identificerer og reflekterer over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen Argumenterer for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Medvirker ved implementering af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden De sygeplejefaglige opgaver, den studerende udfører i praksis, handler om at stille sin sygeplejefaglige viden til rådighed for patienter og pårørende. At dokumentere og formidle sine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte patient og til medstuderende, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. At den studerende agerer hensigtsmæssigt og ansvarligt i relation til hospitalets retningslinjer og egne kompetencer. Samarbejde med patient/pårørende, herunder at medinddrage patienten i plejen og formidle ny viden til patienten i forhold til grundlæggende sygepleje ud fra patientens behov og ud fra at optimere patientforløb (IKAS 2012). Patientforløb tager udgangspunkt i, at den studerende samarbejder med patienten og får indsigt i dele af patientens livshistorie og erfaring med sygdom, pleje og behandling. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udførte sygepleje og dokumentere den udførte sygepleje i forhold til patientens grundlæggende behov (Dansk Sygeplejeråd 2000) samtidig med at sikre kvalitet i patientforløbet (IKAS 2012) Typiske patientforløb/borgerforløb Eksempel på patientforløb: Et typisk patientforløb på kirurgisk sengeafsnit kan være en patient, der indlægges til operation med diagnosen c. coli, dvs. kræft i tyktarmen med resection/fjernelse af et stykke tarm og evt. med efterfølgende stomianlæggelse. Patienten er ambulant udredt og forberedt til operationen, hvilket kræver både fysisk og psykisk forberedelse. Undersøgelserne vil omhandle en coloskopi med biopsi, ultralyscanning, CT-scanning og rtg. af thorax - dette iflg. AKP (akut kræft pakke). Endvidere er der foretaget anæstesitilsyn og blodprøver er taget, samt instruktion i lungefysioterapi af afsnittets fysioterapeut. Patienten er instrueret i selv at injicere inj. fragmin (blodfortyndende), aftenen før operationen. Patienten møder fastende på indlæggelsesdagen i afsnittet, vil blive budt velkommen og taget i mod af en sygeplejerske i slusen, hvilket er kirurgisk sengeafsnits modtager stue for indkaldte patienter. Patienten, som i kirurgisk ambulatorium, også har fået udleveret pjecen om det accelererede pt. forløb, får igen mulighed for evt. at stille uddybende og afklarende spørgsmål, så det præ-og postoperative forløb bliver optimalt. Efterfølgende vil sygeplejersken udføre TOKS og sørge for TED strømper til patienten. Patienten er herefter klar til operationen. Side 4 af 21

5 operationsafsnittet, Regions hospitalet Postoperativt følges principperne for det accelererede patientforløb. I enkelte patientforløb skal patienten pga. andre konkurrerende lidelser være indlagt på intensivafdeling i de første 2 postoperative døgn. Indlæggelsestiden er mellem 2 10 dage, afhængig af, om der bliver anlagt en stomi, hvilket kræver en stomioplæring, så patienten selv kan mestre plejen af denne. Patienten får en tid til samtale og mikroskopisvar i kirurgisk ambulatorium ca. 14 dage efter operationen. Arbejdet med den kirurgiske patient giver dig som studerende mulighed for at reflektere over de forskelle der kan være i patientens og de sundhedsprofessionelles forståelse af sygdomsbegreber. I patientforløb kommer du til at indgå som kontaktperson/teammedlem i samarbejde med sygeplejersker. Du vil få mulighed for at få indblik og viden i forhold til det hele patientforløb både præ-, per- og postoperativt. De Patientforløb, du skal arbejde med, handler om: At være uhelbredelig syg At være akut syg At være kronisk syg At være pårørende At være i et sygdomsforløb At være døende Sygeplejemetoder Du skal arbejde med følgende metoder: Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder identifikation af patienten/patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje. Observation, intervention og vurdering Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser patienters behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede. Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter eksempelvis TOKS, ISBAR, ernæringsvurdering, smertevurdering. Refleksionsmetoder: Patientforløb Fælles refleksion seminar (se bilag) Anvendelse af praktikportalen Udføre og reflektere over instrumentelle handlinger, metoder eller standarder - Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( se værktøjskassen i praktikportalen Side 5 af 21

6 operationsafsnittet, Regions hospitalet Forsknings- og udviklingsmetoder: Kvalitetsudvikling herunder relevante retningslinjer Deltagelse i aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet/området Anvende metoder til patientsikkerhed Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal ved pleje og behandling kunne anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de patientforløb som du er involveret i. Derudover skal du orientere dig om og være opsøgende i forhold til aktuelle indsatsområder vedr. udvikling af sygeplejen på hospitalet. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På Regionshospitalet er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der i hvert afsnit er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. De studerende og elever samles omkring et udvalgt antal patienter og varetager sygeplejen for patienterne i samarbejde med og understøttet af den kliniske vejleder samt et udvalgt antal sygeplejersker. De centrale vejledningsmetoder er peerlearning og før-, under- og eftervejledning. Studerende/elever drøfter og planlægger sygeplejen med udgangspunkt i den enkelte studerendes kompetencer. Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder i afsnittet og den studerende afholde planlægningsmøde med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i afsnittet, samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder. Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalen indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet. Den studerende vil i sit forløb få vejledning af både den kliniske vejleder, samt daglige vejledere. Det vil være vejledning som relaterer sig til patientsituationerne. Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den sygepleje, der er planlagt, såvel som den udførte sygepleje. Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer. Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen. Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk kompetence prøve og gennemføre prøven som eksaminator. Side 6 af 21

7 operationsafsnittet, Regions hospitalet Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling at intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale. Læringsmiljø - Praksisfælleskabet: Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før- under- og efter patientsituationer. Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i modulbeskrivelsen for det pågældende modul og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan for det enkelte afsnit. Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb. Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modul beskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces. Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Vi forventer, at den studerende er til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studie planlagte tid i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne være planlagt i både dagstid, aftener, nat og weekender. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet og hvornår der er vejledningsmuligheder. Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefri perioder, ferie mv. med mindre det er begrundet i ferielukning af afsnittet. Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i praktikportalen til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i praktikportalen og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet. Vi forventer at den studerende er forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have Side 7 af 21

8 operationsafsnittet, Regions hospitalet fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen. Vi forventer den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet. Vi forventer den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af. Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske og uddannet som klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser, dvs. at den kliniske vejleder har pædagogiske kompetencer til at kunne varetage vejledning af den studerende. Den kliniske vejleder har desuden klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for Sygeplejerskeuddannelsen på hospitalet. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske planlægger møder og udvikling for de kliniske vejledere, samt samarbejder med uddannelsesinstitutionen. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point svarende til sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i praktikportalen Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Modul 11 Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Opgiver sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på Modul 11 og en del er specifikt for det enkelte afsnit Fælles opgivet litteratur (se bilag 1) Specifik opgivet litteratur findes beskrevet i afsnittet og udleveres til den studerende af den kliniske vejleder Side 8 af 21

9 operationsafsnittet, Regions hospitalet Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan. Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i praktikportalen udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode. Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul. Har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Dette betyder, at den studerende udfører en praktisk handling og fremlægger en refleksion over denne handling for den kliniske vejleder med udgangspunkt i Model for praktiske færdigheder og modulets læringsudbytte, så handlinger og fremlæggelse afspejler viden og kompetencer svarende til modulet. Denne studieaktivitet planlægges, så det passer ind i afdelingens rutiner og planlægning. (se bilag 2) Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt. (se Modulbeskrivelsen Modul 11, bilag 2) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve Anvender og ajourfører de relevante elementer i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende skal anvende praktikportalen i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale, samt til refleksion over udført og planlagt sygepleje Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen Modul 11, bilag 1). Side 9 af 21

10 operationsafsnittet, Regions hospitalet Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Udarbejdet af: Kirurgisk sengeafsnit juni 2014 Klinisk vejleder Birgitte Thybo og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Birgit Søndergaard Udarbejdet af: Kirurgisk ambulatorium juni 2014 Klinisk vejleder Hanne Lindberg Hvam og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Birgit Søndergaard Udarbejdet af: Operationsafsnittet juni 2014 Klinisk vejleder Janne Dahl Mikkelsen og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Birgit Søndergaard Godkendt af uddannelsesleder ved Dato: Uddannelsesinstitutionens godkendelse: Annette Rosenkilde Side 10 af 21

11 operationsafsnittet, Regions hospitalet Bilag 1 (Modul 11) Pensum/litteratur Andersen, V., Lipczak, H. & Ammundsen, I.N. 2011, Involvering af patienter i patientsikkerhed. Litteraturgennemgang [Homepage of Dansk Selskab for Patientsikkerhed], [Online]. Available: Bjørk, I.T. 2006, "Nyutdannede sykepleieres manglende praktiske sykepleieferdigheter", Klinisk sygepleje, vol. 20, no. 4, pp Bjørnsson, K. 2010, "Medicindoseringen er i sikre hænder", Sygeplejersken, vol. 110, no. 6, pp Bjørnsson, K. 2009, " Vi tror, at vi ved, hvordan patienterne har det og Da observationen gled i baggrunden", Sygeplejersken, vol. 109, no. 19, pp Delmar, C. 2010, "Udvikling af en sygeplejefaglig teori om livsfænomener - med Kari Martinsens omsorgsfilosofi som tænkehorisont" in Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling, eds. B. Bidstrup Jørgensen & V.Ø. Steenfeldt, Gad, Kbh., pp Delmar, C. 1999, Tillid & magt - en moralsk udfordring, Munksgaard Danmark, Kbh. pp Dreyer, P. & Andreasen, T.E. 2008, "Kunsten at hjælpe" in Perspektiver på pleje: værdier i praksis, ed. T.E. Andreasen, Philosophia, Århus, pp DSR 2013, SYGEPLEJRSKERS PLIGT TIL AT FØRE JOURNAL - OG HVORDAN [Homepage of DSR], [Online]. Available: Færch, J. & Harder, I. 2009, "Medinddragelse i egen pleje-fra retorik til realiteter", Sygeplejersken, vol. 109, no. 17, pp Juul Jensen, U. 1994, "Sundhed, liv og filosofi" in Sundhedsbegreber - filosofi og praksis, eds. U. Juul Jensen & P. Fuur Andersen, 2.th edn, Philosophia, Århus, pp Konradsen, H. & Aagaard, S. 2009, "Hvilken betydning har udvalgte faktorer i relation til sengestuen for patientens oplevelser under indlæggelse - og for resultatet?", Klinisk sygepleje, vol. 23, no. 3, pp Nielsen, C., Skovsgaard, A., Stenholt, B. & Lomborg, K. 2009, "Brug for fokus på kliniske færdigheder", Sygeplejersken, vol. 109, no. 16, pp Pedersen, B.D. & Hounsgaard, L. 2008, "Patientperspektivet i fænomenologisk belysning" in Perspektiver på pleje: værdier i praksis, ed. T.E. Andreasen, Philosophia, Århus, pp Petersen, H. 2008, "Forventningsstyring - nøglen til god hospitalskommunikation" in Det kommunikerende hospital Børsen, Kbh., pp Poulsen, I., Larsen, S., Schou, L., Høstrup, H. & Lyngsø, E.E. 2009, "VAKS - vurdering af kvalitative studier", Sygeplejersken, vol. 109, no. 13, pp Rydahl-Hansen, S. 2009, "Lidelse: som beskrevet i uhelbredeligt kræftsyge patienters sygeplejediagnose", Vård i Norden, vol. 29, nr. 1, pp Sestoft, B. & Rohde, C.V. 2010, Gavner det den enkelte patient, at der udarbejdes kliniske retningslinjer [Homepage of Center for Kliniske Retningslinjer], [Online]. Available: Side 11 af 21

12 operationsafsnittet, Regions hospitalet Stoltz, P., Willman, A., Bahtsevani, C. & Spliid Ludvigsen, M. 2007, Evidensbaseret sygepleje: en bro mellem forskning og klinisk virksomhed, 2nd edn, Gad, Kbh. pp Willaing, I. & Kjærgaard, J. 2001, "Patientforløb i teoretisk og klinisk perspektiv" in Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet - en lærebog, eds. J. Kjærgaard, J. Mainz, T. Jørgensen & I. Willaing, Munksgaard, København, pp Modul 12: Kirurgisk ambulatorium og operationsafsnit Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Kirurgisk ambulatorium er en del af Kirurgisk afdeling på Regionshospitalet. Kirurgisk ambulatorium består af et Kirurgisk gastroenterologisk ambulatorium, et endoskopisk afsnit, et urologisk ambulatorium samt en mammaklinik. Regionshospitalet er en del af Region Midtjylland. Hospitalet er et af regionens akuthospitaler. Hospitalet er akkrediteret i foråret Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Kirurgisk ambulatorium: Personalet i Kirurgisk ambulatorium består af en afdelingssygeplejerske, sygeplejersker, heraf en klinisk vejleder og to forløbskoordinatorer, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter samt sekretærer. Desuden samarbejdes der med afdelingens læger Der uddannes sygeplejestuderende på Modul 12 samt social- og sundhedsassistentelever. Operationsafsnittet: På operationsafsnittet er specialerne opdelt i to hovedgrupper. Et ortopædisk-og et kirurgisk/gynækologisk område. Operationsafsnittet arbejder tæt sammen med anæstesien, sterilcentralen og serviceassistenter. Derudover er der samarbejde med relaterede afsnit som kirurgisk ambulatorium og kirurgisk sengeafsnit. I ambulatoriet modtager patienten den fornødne information og relevante undersøgelser og forberedes til evt. indlæggelse, samt kontrolbesøg. I sengeafsnittet gøres patienten klar til operation og efterfølgende varetages den postoperative sygepleje. Plejegruppen samarbejder på hospitalet med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling. Billeddiagnostiskafdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser. Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse. Side 12 af 21

13 operationsafsnittet, Regions hospitalet Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering, ADL-træning og vurdering af behov for hjælpemidler. Diætisten giver ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov. Udskrivningskoordinatorer/visitatorer i hjemmeplejen er vigtige samarbejdspartnere med henblik på at planlægge hensigtsmæssige udskrivelser. Samarbejdet er essentielt og med henblik på at skabe kontinuitet og sammenhæng for den enkelte patient jf. den danske kvalitetsmodel (IKAS 2012) Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afsnittene, rengøring, henter journaler, bestiller mad og lign. Patientkategorier/borgerkategorier Kirurgisk ambulatorium modtager nyhenviste patienter, der oftest er henvist af praktiserende læger, patienter fra hospitalets øvrige afsnit. Desuden modtages patienter i kontrolforløb såvel som akutte patienter. Kirurgisk ambulatorium modtager patienter indenfor gastroenterologi, endoskopi, urologi samt mamma-kirurgi. Patienterne i kirurgisk ambulatorium henvises ofte til diagnostik samt udredning af: cancer i mave-/tarmkanalen. Ulcus Hæmorider og analefisurer. Galdesten. Hernier. Vandladningsproblemer. Maligne samt benigne lidelser i mammae. På Operationsafsnittet vil du møde patienter, der skal have foretage følgende operationer: Højre og venstresidige tarmoperationer-både laparaskopiske og åbne. Bascomoperationer. Vac-behandling. Cholecystektomier Hernieoperationer Appendectomier Patientgruppen fordeler sig aldersmæssigt fra små til voksne i alle aldre. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Kirurgisk ambulatorium: Sygeplejen i afsnittet er præget af mange forskellige patientforløb. Kontakten til den enkelte patient er kortvarig. Side 13 af 21

14 operationsafsnittet, Regions hospitalet I sygeplejen lægger vi vægt på et højt informationsniveau både skriftlig og mundtligt. Operationsafsnit: I din kliniske undervisning på M11 og M12 er der indlagt en periode på 2 uger på operationsafsnittet. Her vil du stifte bekendtskab med peroperativ sygepleje til patienter i lokalanæstesi, men fortrinsvis i generel anæstesi. Peroperativt retter sygeplejen sig mod patientsikkerhed og omfatter bla. Kirurgisk sikkerhedstjek, lejringsproblematikker og decubitusprofylakse, sterilitet og hygiejniske principper og materialeoptælling. Der tilstræbes i sygeplejen et højt informations- og dokumentationsniveau, hvilket blandt andet forudsætter en præcis identifikation af patientens problemer samt beskrivelse af mål for sygeplejen. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre sygepleje og at formidle sygepleje er der særligt fokus på at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebærer, at du: Indsamler og analyserer data Identificerer sygeplejebehov og handler herpå Anvender retningslinjer og udviklings- og forskningsbaseret viden Evaluerer og justerer sygeplejehandlinger Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer, at du: Samarbejder Informerer, vejleder og underviser patienter og pårørende Samarbejder med patienterne og pårørende under hensyntagen til deres værdier og kultur og opfattelse af sundhed og sygdom Underviser andre faggrupper Dokumentation Dokumenterer i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden for sygeplejehandlinger Dokumenterer behandlings- og sygeplejetiltag i komplekse patientsituationer i de gældende dokumentationsredskaber Formidler observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til samarbejdspartnere Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer, at du: Planlægger patientforløbet ud fra de givne retningslinjer og i samarbejde med patienten (patientmedinddragelse) Sikrer, prioriterer og koordinerer sammenhængende patientforløb under hensyn til både retningslinjer, patientens medinddragelse og patientsikkerheden Viser overblik over og handler i forhold til komplekse problemstillinger. Uddelegerer opgaver til andre samarbejdspartnere samt leder og viser overblik i situationer, hvor Side 14 af 21

15 operationsafsnittet, Regions hospitalet patientens problemstillinger og/eller forløb drøftes Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer, at du: Argumenterer for sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Medvirker ved implementering af resultater fra udviklings- og forskningsbaseret viden Forholde dig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje De sygeplejefaglige opgaver, den studerende udfører i praksis, handler om at stille sin sygeplejefaglige viden til rådighed for patienter og pårørende. Den studerende skal dokumentere og formidle sine observationer og refleksioner om sygeplejen til medstuderende, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. Den studerende agerer hensigtsmæssigt og ansvarligt i relation til hospitalets retningslinier og egne kompetencer. Samarbejde med patient/pårørende, herunder at medinddrage patienten i plejen og formidle viden til patienten i forhold til grundlæggende sygepleje ud fra patientens behov og ud fra at optimere patientforløb (IKAS 2012). Patientforløb tager udgangspunkt i, at den studerende samarbejder med patienten og får indsigt i dele af patientens livshistorie og erfaring med sygdom, pleje og behandling. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udførte sygepleje og dokumentere den udførte sygepleje i forhold til patientens grundlæggende behov (Dansk Sygeplejeråd 2000) samtidig med at sikre kvalitet i patientforløbet (IKAS 2012) Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne møder til undersøgelse eller samtale i ambulatoriet og modtages af en et plejepersonale, som følger patienten til undersøgelsesstuen. Personalet sikrer patientens identitet, sikrer sig at patienten er forberedt til undersøgelsen i forhold til eventuel faste eller udrensning, samt informerer om den eventuelle undersøgelse. Under undersøgelse/samtale støtter plejepersonalet patienten samt bistår eventuelt lægen. Efterfølgende vejledes patienten i et eventuelt videre forløb samt i mulige sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Sygeplejemetoder Du skal arbejde med følgende metoder: Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder identifikation af patienten/patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje. Kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser patienters behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede. Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af Side 15 af 21

16 operationsafsnittet, Regions hospitalet scoringsinstrumenter eksempelvis TOKS, ISBAR, ernæringsvurdering, smertevurdering. Dokumentation Refleksionsmetoder: Patientforløb Fælles refleksion seminar (se Modulbeskrivelsen Modul 12, bilag 2) Temaforløb se værktøjskassen i praktikportalen (afvikles før seminar) Anvendelse af praktikportalen I relation til seminar og temaforløb kan den studerende med udgangspunkt i refleksionen på seminar med fordel få tilbagemelding og feedback på sit temaforløb. Den studerende kan i kraft af seminaret kvalificere og udbygge sin tilgang til den konkrete problemstilling, med sigte på forskning og udvikling i sygeplejen. Forsknings- og udviklingsmetoder: Kvalitetsudvikling i relation til relevante retningslinjer herunder implementering af retningslinjer og Den Danske Kvalitetsmodel. Deltage i aktuelle udviklingsaktiviteter i det afsnit/område, hvor den studerendes kliniske undervisning foregår Søge informationer relateret til de sygeplejefaglige problemstillinger, den studerende møder i praksis. Anvende metoder til patientsikkerhed Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal have kendskab til afsnittes kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer ved pleje og behandling der relaterer sig til det/de patientforløb som du er involveret i. Derudover skal du orientere dig om og være opsøgende i forhold til aktuelle indsatsområder vedr. udvikling af sygeplejen på hospitalet. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På Regionshospitalet er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der i hvert afsnit er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. De studerende og elever samles omkring et udvalgt antal patienter og varetager sygeplejen for patienterne i samarbejde med og understøttet af den kliniske vejleder samt et udvalgt antal sygeplejersker. De centrale vejledningsmetoder er peer learning og før-, under- og eftervejledning. Studerende/elever drøfter og planlægger sygeplejen med udgangspunkt i den enkelte studerendes kompetencer. Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder i afsnittet og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i afsnittet samt at Side 16 af 21

17 operationsafsnittet, Regions hospitalet afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet Praktikportalen anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den kliniske vejleder Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje. Denne vejledning og refleksion foregår primært som gruppevejledning. Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen Modul 12 og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan for det enkelte afsnit Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modul beskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie i klinisk praksis. Dette Side 17 af 21

18 operationsafsnittet, Regions hospitalet aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. med mindre, det er begrundet i ferielukning af afsnittet Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i praktikportalen til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i praktikportalen og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske og uddannet som klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Dvs. at den kliniske vejleder har pædagogiske kompetencer til at kunne varetage vejledning af den studerende. Den kliniske vejleder har desuden klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for Sygeplejerskeuddannelsen på hospitalet. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske planlægger møder og udvikling for de kliniske vejledere, samt samarbejder med uddannelsesinstitutionen. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point svarende til sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante Side 18 af 21

19 operationsafsnittet, Regions hospitalet emner. Pensum består at praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i praktikportalen Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Modul 12 Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Opgiver sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på Modul 12 og en del er specifikt for det enkelte afsnit Fælles opgivet litteratur (se bilag 1) Specifik opgivet litteratur findes beskrevet i afsnittet og udleveres til den studerende af den kliniske vejleder Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i praktikportalen udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på Udvikling af klinisk sygepleje. Dette betyder, at de opstillede kriterier for studieaktiviteten er opfyldt (se Modulbeskrivelse Modul 12, bilag 3) Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen Modul 12, bilag 2) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve Anvender og ajourfører de relevante elementer i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende skal Side 19 af 21

20 operationsafsnittet, Regions hospitalet anvende praktikportalen i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen Modul 12, bilag 1). Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Udarbejdet af: Kirurgisk sengeafsnit juni 2014 Klinisk vejleder Birgitte Thybo og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Birgit Søndergaard Udarbejdet af: Kirurgisk ambulatorium juni 2014 Klinisk vejleder Hanne Lindberg Hvam og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Birgit Søndergaard Udarbejdet af: Operationsafsnittet juni 2014 Klinisk vejleder Janne Dahl Mikkelsen og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Birgit Søndergaard Godkendt af uddannelsesleder ved Dato: Uddannelsesinstitutionens godkendelse: Annette Rosenkilde Side 20 af 21

21 operationsafsnittet, Regions hospitalet Bilag 1 (Modul 12) Pensum/litteratur Bagh, J. 2009, 5 FAGLIGE MINUTTER: Ledelsens opbakning er nødvendig [Homepage of DSR], [Online]. Available: Bjørnsson, K., Brahe, L. & Poulsen, D. 2010, "Du bliver afbrudt hvert tiende minut.", Sygeplejersken, vol. 110, no. 3, pp Bydam, J. 2006, "Evidens - åbenbaring eller kejserens nye klæder", Akademiske sygeplejersker, vol. juli, pp Danbjørg, D.B. 2003, "Den moderne sygeplejeudvikling" in Sygeplejens vilkår i det danske sundhedsvæsen, eds. D.B. Danbjørg & M. Juhl, Nyt Nordisk Forlag, Kbh. pp Dansk Sygeplejeselskab og Dansk Sygeplejeråd 2012, DOKUMENTATION AF SYGEPLEJE EN STATUSRAPPORT [Homepage of DSR pp. 1-28], [Online]. Available: Laustsen, S. 2002, Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet: brug af kvalitetsmål og indikatorer, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. pp Laustsen, S., Krøll, V., Madsen, I. & Ottsen, B. 2002, Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet: brug af kvalitetsmål og indikatorer, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. pp Marselisborgcentret & Rehabiliteringsforum Danmark 2004, Rehabilitering i Danmark: hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcentret, Århus pp Martin, H.M. 2010, Er der styr på mig?: Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv, DSI, Kbh. pp Martinsen, K. & Boge, J. 2004, "Kunnskapshierakiet i evidensbasert sykepleie", Sykepleien, [Online], vol. 92, no. 13 pp Nielsen, K.L. 2004, "Når opgaveglidning bliver til opgaveflytning", Sygeplejersken, [Online], vol. 109, no. 7 pp Region Midtjylland 2010, Status for implementering af akutplanen. Available: /%C3%A5ben%20dagsorden/bilag/Punkt_59_Bilag_2.pdf 7 sider. Region Midtjylland & Regionshospitalet Available: Rhode, P. & Krøll, V. 2001, "Patientforløb i organisatorisk perspektiv" in Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet: en lærebog, eds. J. Kjærgaard, J. Mainz, T. Jørgensen & I. Willaing, Munksgaard Danmark, Kbh., pp Sundhedsstyrelsen 2011, Egenomsorg ved kronisk sygdom: Tema-avis fra nordisk konference om egenomsorg, Version: 1.0; versionsdato: januar 2011, Kbh. pp Sørensen, J., Gut, R. & Freil, M. 2007, Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet: forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme, Enheden for Brugerundersøgelser, Kbh. pp Thuesen, J. & Præstegaard, J. 2011, "Metoder til at skabe sammenhæng i patienternes forløb" in Kliniske metoder i sygeplejepraksis: perspektiver og positioner, eds. M. Holen, J.R. Voigt & L. Sørensen, Munksgaard Danmark, Kbh., pp Side 21 af 21