Summary. Side 2 af 182

Transkript

1 Summary Summary Danish people spend almost 700 million hours per year doing sport. This is considerably more time than spent watching sport in television or at a stadium. Depite this, the international literature in the field of sports economics almost only devotes time to analyse subjects of professional sport. To my knowledge, this thesis is the first attempt to broaden the perspective of sports economics by focusing at the entire economic cycle of sport in Denmark. Since sport is a relative new subject in economics I present an overview in a field where a lot of future studies can be developed. The thesis has been divided in three parts. The first part quantifies the practising of sports of the Danish population and documents the development in participation (number, sex, age, time spent on sport) in the most common disciplines. From this specification I deduce some characteristics of the disciplines that have become more popular over time and the disciplines that have lost members over time. This study of behaviour can be seen as a representation of the preferences of the Danish population. I find that flexibility and independence are important characteristics and discuss why that might be so. The second part contains an overview of the overall cash flow for sport in Denmark. I conclude that the major contributions to sport in Denmark come from municipalities, public support - tipsmidler, television and sponsorship. In the further analysis of the cash flows and how the means are being subdivided, I have focused at the Danish sports associations (DIF, DGI, DFIF), Team Danmark and the sports unions for the most popular sports disciplines. I find that the sports associations are focused at the needs of the non-elite sport while the unions spend relatively most of their budget at professional sport. The study has outlined how a standard structure of accounts can be constructed. Furthermore by harmonizing data, comparison and analysis are made. In reference to this, I would like to recommend the Ministry of Culture to develop accounting frames for the sports associations and unions to use in the interest of an easier overview and possibilities of comparison of the sector. Based on the findings in the two first parts, the thesis ends with a discussion of the future structure of sport in Denmark. Basically the debate concerns sport in relation to state of health, Side 1 af 182

2 Summary democracy and integration and the future development and roles for the main actors within sport in Denmark. The main issues are: - The battle for members between the traditional Danish sport associations and the commercial business of sports. - The distribution of the contribution of means from the monopoly Danske Spil and the role of the politicians in this matter. - The future of the monopoly. Since it is an unexplored field of research there is a lot of work to be done in the future. I have given an overview of my ideas for further studies in the end of the thesis. This study forms a general and comprehensive view of the overall sports disciplines and associated financial basis and may serve as data basis for detailed and more specific studies with in sports economics and event economics. It has been exciting working with a new/unexplored topic but at the same time frustrating because some questions are left unanswered and the process has been complicated because of lack of data and literature. Key words: Economics in sport, Tipsmidler, Danske Spil, DIF, DGI, DFIF, time spend at sport, participation in sports disciplines, cash flow in Danish sports, harmonization of accounts, politics. Side 2 af 182

3 Forord Forord I forårssemesteret 2007 skrev jeg øvelsen De samfundsmæssige gevinster ved fysisk aktivitet i Sportsøkonomi. Det var første gang, at Sportsøkonomi blev udbudt på København Universitets økonomistudie, og det førte til mange kreative og spændende opgaver. Jeg fik lyst til at arbejde videre med området Sportsøkonomi, som er karakteriseret ved at være et forholdsvist nyt emne indenfor økonomi. Jeg så det som en chance for at bruge de redskaber, som økonomer gerne skal besidde til at danne overblik og struktur i store datamængder og uddrage relevante konklusioner. Resultatet blev dette speciale, som primært er et datastudie og kan opfattes som første bud på at give et overblik over idræt i Danmark i tal. Jeg har arbejdet meget med at fremskaffe og strukturere data, så jeg håber, at mit speciale kan bidrage til at gøre arbejdet lettere for fremtidige projekter om idræt i Danmark. Jeg er gennem udarbejdelsen af specialet stødt på mange interessante problemstillinger, som kunne undersøges nærmere, hvilket jeg løbende har gjort opmærksom på i den færdige opgave. Under udarbejdelsen af specialet har jeg haft kontakt til mange i den danske idrætsverden. Her har jeg oplevet stor interesse for mit projekt og velvilje til at hjælpe mig videre med mine problemstillinger. Jeg skylder derfor en stor tak til senioranalytiker Rasmus Storm fra Idrættens Analyseinstitut, som har kunnet give mig kvalificerede svar på meget differentierede spørgsmål, samt Kulturministeriet (Ane Kathrine Lærkesen, Rosa Cedermark), Økonomiministeriet (Kate Mørch Jakobsen) og Finansministeriet (Anders Holm, Torben Steen Hansen) og Danske Spil for at hjælpe mig godt på vej i min opklaring af tipsmidlernes størrelse. Derudover vil jeg gerne sige tak til Danmarks Idræts-Forbund (DIF) (Per Lauritsen, Morten Olesen), Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) (Jørgen Krebs), DFIF (Jesper Ræbild), Team Danmark (Søren Willeberg), Rambøll Management (Jens Krag), Dansk Badminton Forbund (Jørgen Hansen) og ansatte i andre af DIF s specialforbund (Jonas Juhl Christiansen, Søren Büchmann Petersen, Søren Simonsen, Hanne Bro Jørgensen, Per Jensen, Morten Cornelius Nielsen, Tina Enestrøm, Charlotte Schrøder, Maibritt Vittfeldt, Jonas Meyer Jensen, Anne Skaarup og Line Lauridsen) Endelig vil jeg rette en særlig tak til min vejleder, professor Christian Hjorth-Andersen, for totalvejledning gennem hele forløbet, hvilket vil sige, at han både har vist stor interesse for mit Side 3 af 182

4 Forord projekt og været en god sparringspartner men også gjort alt hvad han kunne for, at processen med specialeskrivning har været så god som muligt for mig. Også min familie skylder jeg en stor tak for tålmodighed, avisartikler og specielt min far, Kjeld Omø Olsen, for tålmodig gennemlæsning. Til sidst vil jeg også gerne takke mine studiekammerater for at have gjort hverdagen hyggelig og for moralsk støtte. Side 4 af 182

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Summary... 1 Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Indledning... 8 Motivation... 8 Problemformulering... 9 Teoriafsnit Empiriafsnit Afgrænsning Struktur og resultater DEL I: SPORT I DANSKERNES HVERDAG Kapitel 1: Danskernes tidsforbrug på sport Indledning Tid på sport Idrætsforbrug fordelt på køn og alder Konklusion Kapitel 2: Danskernes aktive sportsdeltagelse Indledning Udviklingen i medlemstal i DIF Medlemsudvikling indenfor sportsgrene Er medlemstal repræsentative? Alders, - generations-, og periodeeffekter Konklusion Kapitel 3: Konkurrence mellem idrætsgrenene en analyse Indledning Økonomiske incitamenter Elitesucces som incitament Danskernes præferencer Konklusion DEL II: PENGENE I SPORT Kapitel 4: Det økonomiske kredsløb i sport Overblik over pengestrømme i dansk idræt Side 5 af 182

6 Indholdsfortegnelse Kapitel 5: Tipsmidlerne i tal Indledning Estimation af tipsmidlerne Resultater Konklusion Kapitel 6: Pengene i sport reformulering af regnskaber Indledning Indsamling af regnskaber Reformulering af regnskaber Præsentation af regnskabstal i regnskabsmodeller Konklusion Kapitel 7: Pengene i sport en analyse Indledning Analyse af indtægter i dansk idræt Analyse af udgifter i dansk idræt Resultater DEL III: Idrætspolitik fordeling af ressourcer Kapitel 8: Diskussion af tipsmidlernes fordeling og spillemonopolet Indledning Idrætten i fremtiden Spillemonopolet Kapitel 9: Idekatalog til fremtidige studier Kapitel 10: Konklusion Litteraturliste Appendiks: Idrættens struktur i Danmark A.1 Danmarks Idræts-Forbund (DIF) A.2 Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) A.3 Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) A.4 Team Danmark A.5 Lokale- og Anlægsfonden A.6 Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond Bilag Bilag til kapitel B.1.1 Tidsforbrug på aktiv sport Side 6 af 182

7 Indholdsfortegnelse B.1.2 Deltagersport Bilag til kapitel B.2.1 DIFs medlemmer fordelt på sportsgrene B.2.2 DGI medlemstal B.2.3 Konstruktion af DGI-medlemsoversigt B.2.4 Sammenligning af foreningsmedlemmer og Kulturvaneundersøgelsen. 136 B.2.5 Spørgeskemaundersøgelser Bilag til kapitel B.3.1 Initialomkostninger Bilag til kapitel B.4.1 Professionel sports udgifter Bilag til kapitel B.5.1 Tipsmidler bud B.5.2 Tipsmidler bud B.5.3 Tipsmidler bud B.5.4 Tipsmidler bud B.5.5 Tipsmidler bud B.5.6 Resultater om tipsmidler Bilag til kapitel B.6.1 Originalregnskabers poster i model,organisationer B.6.2 Originalregnskabers poster i modellen, forbund Bilag til kapitel B.7.1 Organisationers indtægter, ældre regnskaber B.7.2 Specialforbunds indtægter B.7.3 Tilskud pr medlem fra DIF B.7.4 Indtægter for udvalgte specialforbund B.7.5 Organisationernes udgifter, ældre regnskaber B.7.6 Administration B.7.7 Specialforbunds udgifter B.7.8 Specialforbunds udgifter, ældre B.7.9 DIFs fordelingsnøgle B.7.10 Fodbolds målsætninger: Side 7 af 182

8 Indledning Indledning Idrætten har for mig været et sted, hvor jeg har lært rigtig meget om livet. Hvor jeg har fået en stor del af min identitet og mine værdier. Hvor jeg har fået forståelse for spillereglerne mellem mennesker. Idrætten er for mig noget af det mest fantastiske, der findes. Og sådan er vi heldigvis mange, der har det. Kulturminister Brian Mikkelsen, på Idan-konference Motivation Sportsøkonomi er et forholdsvist nyt og uudforsket område. I den internationale litteratur 1, hvoraf størstedelen er amerikansk og engelsk, er vægten primært lagt på den professionelle sport. Der er typisk fokus på en enkelt sportsgren af gangen og ikke samspillet mellem dem. Andre eksempler kan være analyse af afholdelse af store sportsarrangementer som fx Olympiske Lege eller betydningen af kompetitiv balance i amerikansk fodbold for tv-rettighedernes værdi. Sportsøkonomi dukker også op i litteraturen som en del af begrebet oplevelsesøkonomi, som kan betragtes som en blanding af kultur og erhverv, som skaber følelser og identitet for forbrugeren og underholder. 2 For den aktive sportsdeltagelse - som trods alt er en del af mange menneskers hverdag - er det imidlertid begrænset, hvad der er lavet af videnskabeligt arbejde. 3 I Danmark er det dog et område, som ser ud til at være i vækst. De fleste danske universiteter er således begyndt at udbyde fag og projekter i sportsøkonomi. Mit indtryk er, at den primære drivkraft på området for dansk idræt er Idrættens Analyseinstitut (IDAN). IDAN 4, som blev oprettet i 2005, er en uafhængig og selvejende institution under Kulturministeriet og har til formål at udrede, formidle sammenhænge og forskningsresultater og skabe idrætspolitisk debat. Dette indebærer, at der er kommet fokus på 1 Baseret på gennemgang af: (Fort, 1992),(Kern, 2000), (Berri, 2006), (Sandy, 2004),(Fort, 2006),(Preuss, 2004), (Storm, 2005),(Shmanske, 2004), (Jeanrenaud, 2006), (Andreff, 2006). 2 (Lund, 2005): 89, 17 3 Jeg har ikke kendskab til lignende internationalt arbejde 4 IDAN har desuden en vidensbank, hvor de samler relevante undersøgelser og analyser, hvilket giver et godt overblik over litteraturen i Danmark Side 8 af 182

9 Indledning idrætten i Danmark fra mange vinkler og på at udforske området. Jeg håber med mit speciale at bidrage til at skabe overblik over sportsøkonomi i Danmark. I efteråret 2007 er der også politisk kommet stor fokus på danskernes idrætsudøvelse, da idræt er en vigtig faktor i regeringens målsætning om, at danskerne skal leve længere: Breddeidrætten skaber sundhed, trivsel og identitet. Den er en vigtig del af vores fælles kultur- og værdigrundlag. Men en række forhold gør det påkrævet at få analyseret området grundigt nu, udtalte Brian Mikkelsen ved nedsættelsen af Breddeidrætsudvalget i sommeren Også i IDAN arbejdes på projekter, som omhandler samme emner som mit speciale: Ud fra en ny spørgeskemaundersøgelse med respondenter samt ældre spørgeskemaundersøgelser 5 vil IDAN blandt andet belyse danskernes motions- og sportsvaner samt hvilke forhold, der spiller ind på valg/fravalg af motion og sport. IDANs rapport forventes offentliggjort i sommeren 2008 og belyser flere af emnerne i dette speciales DEL 1. Jeg er desuden bekendt med, at IDAN og Handelshøjskolen i København den 26. april 2008 udgiver en bog om dansk idræts- og sportssektor i oplevelsesøkonomien. Problemformulering At meget litteratur i sportsøkonomi behandler professionelle sportsklubber kan være en følge af, at de fungerer som erhvervsvirksomheder og derfor er et mere oplagt udgangspunkt til en økonomisk analyse. Samtidig er data lettere tilgængeligt i form af regnskaber, og resultaterne er mere målbare end i breddeidrætten. Mit formål har været at tage en anden vinkel og bidrage til udviklingen af sportsøkonomi i forhold til aktiv idrætsdeltagelse generelt. Dette er interessant, fordi sport har mange afledte positive effekter fx i forhold til sundhed, demokrati og integration. Derfor ville jeg belyse nogle hypoteser om dansk idræt med hensyn til danskernes tidsforbrug på idræt og de hertil knyttede pengestrømme. Helt konkret har jeg besvaret følgende spørgsmål: Er det muligt at kortlægge henholdsvis deltagelsen og pengestrømmene i dansk idræt på et tilfredsstillende detaljeringsniveau? 5 Se bilag B.2.5 Side 9 af 182

10 Indledning Om medlemstal: Hvordan bruger danskerne tid på sport? Hvilke sportsgrene er populære og hvorfor og hvordan er den tidsmæssige udvikling? Hvordan klarer de kommercielle sportsgrene sig overfor de traditionelle og støttede sportsgrene? Har en nationalsport betydning for medlemsdeltagelsen? Har internationale succeser betydning for medlemsdeltagelse? Om pengestrømme: Hvordan ser det økonomiske kredsløb i sport ud? Hvor kommer pengene fra i dansk idræt? - og hvor stor en rolle spiller henholdsvis tipsmidler, kommuner og sponsorer? Hvem går pengene til i dansk idræt? med fokus på bredde- og eliteidræt. Hvordan fordeles overskuddet fra Danske Spil, kaldet tipsmidlerne, til idræt, og hvad er omfanget og betydningen af disse midler over tid? Dette er også et forsøg på at sætte tal på den debat om tipsmidlerne og deres fordeling, som har hersket gennem årtier. Hvordan prioriteres i dansk idræt hvad bruges der midler på? Er det fornuftigt, at der er monopol på spil i Danmark? Får nogle sportsgrene mere støtte fx håndbold og fodbold, fordi der fokuseres på, hvad der er penge i at skabe resultater i? Har en nationalsport betydning for støtteniveauet? Hvordan kunne tipsmidlerne ellers bruges? Formålet med specialet er følgelig at kortlægge og harmonisere data vedrørende sportsudøvelse og pengestrømme, der muliggør belysning af eventuelle sammenhænge. Det er desuden håbet, at den omfattende dataharmonisering, som specialet indeholder, kan danne grundlag for yderligere belysning af temaer, som jeg successivt i forbindelse med diskussionerne af mine hypoteser har formuleret, når jeg stødte på dem, men som ligger udenfor dette speciales tidsramme. Teoriafsnit I specialet har jeg brugt en definition af sport som fokuserer på, at det skal være en aktivitet som indebærer legemlig bevægelse. Det gælder for de sportsgrene, som jeg har udvalgt til nærmere undersøgelse fra DIF, og det har gjort det muligt at sammenligne med de kommercielle sportsgrene. Side 10 af 182

11 Indledning Af økonomisk teori kommer jeg i Del I ind på en afdækning af sportsudøvernes præferencer og incitamenter og ændringer i disse jf. kapitel 3. I Del II har jeg arbejdet med regnskabsanalyse for at opstille nye regnskabsskabeloner til at sammenligne henholdsvis organisationers og specialforbunds regnskaber. I Del III diskuterer jeg monopol vs. fuld konkurrence i forhold til Danske Spils monopol. Empiriafsnit Jeg har klarlagt udviklingen i sportsdeltagelsen samt pengestrømmene i dansk idræt til et vist detaljeringsniveau. Ulempen ved at arbejde med et forholdsvist nyt og uudforsket område er, at man må starte helt fra bunden. En væsentlig del af arbejdet med specialet har derfor været at indsamle og bearbejde data vedrørende sportsdeltagelse og pengestrømme i dansk idræt og sammenstille disse informationer på en ensartet og overskuelig måde, der muliggør tværgående analyser. Det har været et omfattende og tidskrævende arbejde. I Del I havde jeg brug for medlemsdata i længere serier i tid end jeg kunne finde umiddelbart tilgængeligt. Derfor har jeg på bedste vis forsøgt at skabe denne tidsserie og gjort mig umage med at gøre det grundigt og skrive alle antagelser i sammensætningen af tal fra forskellige kilder ned, så det kan danne grundlag for, at andre for fremtiden ikke skal gøre dette langsommelige arbejde, men kan starte med udgangspunkt i min tidsserie. I Del II har jeg udviklet skabeloner for regnskaberne for at muliggøre sammenligning og analyse af den samlede idræt. Disse fremskaffelser, bearbejdning og strukturering af data er dermed mit bidrag til fremtidige økonomiske analyser indenfor sportsverdenen, da denne harmoniserede kortlægning giver et overordnet overblik over organisation, økonomi og medlemmer i dansk sport, og det datamæssige fundament hertil. Eftersom det er det første studie af sin slags, så vidt jeg ved, er en del af specialets formål at påpege problemstillinger til senere analyse snarere end at løse alle. Mit fokus er dermed at sætte tal på sport, som en del af mange danskeres hverdag, og hvordan den overordnet er finansieret. Side 11 af 182

12 Indledning Afgrænsning Eftersom jeg startede fra bunden med indsamling af data, har en stor del af opgaven udmøntet sig i, at få struktureret og konkluderet på det nu foreliggende datagrundlag. Dermed har jeg mange forslag til, hvor man kunne arbejde videre med yderligere undersøgelser, hvilket jeg har påpeget opgaven igennem og desuden givet mit kendskab til tilgængelige data mm. videre. Hele processen med at skrive specialet har været lidt omvendt af et normalt arbejdsmønster, da jeg ikke har haft mulighed for at præcisere og afgrænse tidligt, idet jeg ikke vidste, hvad data ville gøre muligt at undersøge. I stedet har jeg gennem hele processen anlagt et overordnet helhedssyn på medlemmer og pengestrømme og løbende afgrænset. Det har ført til, at meget arbejde har bestået i at få overblik over området. De aktuelle afgrænsninger, som jeg har valgt, fremgår derfor af de konkrete kapitler, som de hører til. Struktur og resultater Specialet er opdelt i tre dele. Del I: Sport i danskernes hverdag indeholder, i kapitel 1, en undersøgelse af danskernes tidsforbrug på henholdsvis aktivt at dyrke sport, at være tilskuere til sport og at se sport i tv. Her kan jeg konkludere, at danskerne suverænt bruger mest tid på selv at dyrke sport og derfor har jeg i de to følgende kapitler fokus på den aktive sportsudøvelse i Danmark. I kapitel 2 kortlægges danskernes deltagelse i ni forskellige sportsgrene over tid og fordelt på køn og alder ved hjælp af en antagelse om, at medlemstal fra idrætsorganisationerne kan bruges som estimator. Denne antagelse verificeres ved en sammenligning med resultater fra spørgeskemaundersøgelser 6 og findes rimelig. Jeg har herefter ved hjælp af rådata fra spørgeskemaundersøgelserne givet eksempler på alders-, generations- og periodeeffekter for udvalgte sportsgrene. Eftersom jeg finder forskelle i udviklingen i de enkelte sportsgrene har jeg i kapitel 3 undersøgt, hvilke faktorer, der ser ud til at gøre sig gældende for danskernes valg af sportsgren. Indledningsvist undersøges de umiddelbare antagelser for efterspørgslen initialomkostning og elitesucces som begge kunne forventes at påvirke deltagelsen i sportsgrenene. Jeg finder ikke belæg for en negativ sammenhæng mellem de økonomiske krav fra en sportsgren og deltagelsesniveauet eller en positiv sammenhæng mellem elitesucces og deltagelsen. Derfor har jeg i sidste del af kapitel 3 beskrevet fælles karakteristika for de sportsgrene, som er blevet populære, og dem, der har tabt medlemsandele, gennem de seneste 20 år. Det vil sige, at jeg 6 (Bille, 2005): disse Kulturvaneundersøgelser af danskerne er lavet i 1964, 1975, 1987, 1993, 1998 og Side 12 af 182

13 Indledning forsøger at klarlægge, hvilke konkurrenceparametre, der er gældende i sportsgrenenes indbyrdes kamp om medlemmer i dag. Nøgleordene er fleksibilitet, kvalitet og konkrete målsætninger. Disse nøgleord afspejler i høj grad også betingelserne i det danske samfund fx med fleksibel arbejdstid, som både giver muligheder men også stiller krav til danskerne. Del II: Pengene i sport indledes med et overblik over det økonomiske kredsløb i dansk sport, (kapitel 4). Herefter gør jeg rede for de antagelser og prioriteringer jeg har lagt til grund for dette ved i kapitel 5 at analysere tipsmidlerne og i kapitel 6 og 7 at reformulere regnskaber fra idrætsorganisationer og idrætsforbund og analysere indtægter og udgifter herudfra, som et billede på aktivitetsniveauet i dansk idræt. Jeg finder, at kommunerne står for størstedelen af støtten til idræt, mens tipsmidler og sponsor/tv-indtægter er de næststørste poster. Egenindtægterne er undersøgt til forbundsniveau. Jeg har fokuseret på tipsmidlerne, for at klarlægge støtten til sport herfra og fundet, at den udgør 800 mio. kr. i Dette svarer til 147 kr. pr dansker eller driften af Frederiksberg Hospital. 7 Om fordelingen til henholdsvis bredde- og eliteidræt kan jeg konkludere, at idrætsorganisationerne fokuserer mest på breddeidræt, mens forbundene har fokus på eliteidræt. Del III: Idrætspolitik og fordeling af ressourcerne er en perspektivering, som ridser de fremtidige målsætninger, fordeling af støtte og udfordringer for idrætten i Danmark op. Herunder diskuteres politikeres, idrætsorganisationers og kommercielle idrætsforretningers potentielle roller fremover. Til sidst diskuteres grundlaget for tipsmidlerne ved Danske Spils spillemonopol. Specialet afsluttes med en oversigt over forslag til fremtidige analyser indenfor området baseret på den dataharmonisering, der er sket i nærværende speciale. Efter en samlet konklusion har jeg i Appendiks samlet en oversigt over strukturen i dansk idræt, som kan være nyttig til at få et overblik over de forskellige aktører i dansk idræt og deres roller og interesser. Bilag omhandler blandt andet alt det data, som jeg selv har indsamlet og struktureret. 7 (Region Hovedstaden, 2008) Side 13 af 182

14 DEL I: SPORT I DANSKERNES HVERDAG DEL I: SPORT I DANSKERNES HVERDAG Kapitel 1: Danskernes tidsforbrug på sport Kapitel 2: Danskernes aktive sportsdeltagelse Kapitel 3: Konkurrence mellem idrætsgrenene en analyse Side 14 af 182

15 DEL I - Kapitel 1: Danskernes tidsforbrug på sport Kapitel 1: Danskernes tidsforbrug på sport 1.1 Indledning Formål Jeg vil i dette kapitel estimere, hvordan danskerne bruger tid på sport. Jeg har defineret tre måder at bruge tid på sport på, som jeg vil sammenligne: Deltagersport: Man er selv aktiv og dyrker sport/motion Aktiv/opsøgende tilskuersport: Man er fysisk tilstede i hallen eller på stadion for at se elitesport. 8 Passiv tilskuersport: man ser sport i tv Min hypotese er, at danskerne bruger væsentlig mere tid på deltagersport end på tilskuersport. Efter at have klarlagt, hvor meget tid danskerne bruger på disse tre kategorier af sport, vil jeg udvide sammenligningen med en opdeling på køn og alder Afgrænsning og antagelser Jeg har tre forskellige kilder til at beskrive de tre måder at bruge tid på sport på. Deltagersport: Danskernes aktive sportsdeltagelse belyser jeg ved hjælp af tal fra en spørgeskemaundersøgelse udført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Enheden er en uge i Aktiv/opsøgende tilskuersport: Tilskuertal fra Superligaen 10 og 1. division 11 i herrefodbold og Tele2 liga (herrer) og Toms-liga (kvinder) og 1. division for begge køn i håndbold. 12 Alle tal er fra sæsonen 2006/07. Passiv tilskuersport: Seertal fra TV-Meteret 13 fra For at gøre en sammenligning mulig bliver den fælles enhed for opgørelsen af tidsforbruget timer for den samlede danske befolkning i Selvom data for deltagersport og passiv tilskuersport ikke er fra 2006, har jeg valgt at tage udgangspunkt i befolkningsstørrelsen i 2006 for ikke at få forstyrrende effekt af befolkningsvæksten i sammenligningen. Dermed har jeg antaget, at tidsestimaterne for deltagersport fra Jeg har valgt kun at tage elitesport med, fordi hvis man fx ser sine børn dyrke idræt, handler det ofte mere om interessen i sine børn end interessen i sport. 9 (Lausten, 2003): sti: tilskuermenu - runder /06 11 Tallene for første division i fodbold er ikke officielle men jeg har fået dem af Morten Cornelius Nielsen fra DBU, mcni@dbu.dk 12 sti: turnering - tilskuertal 13 (Gregersen, 2006): 79 Side 15 af 182

16 DEL I - Kapitel 1: Danskernes tidsforbrug på sport og passiv tilskuersport fra 2003 er repræsentative for 2006, og sammenligningen kan dermed give en god indikation af, på hvilken måde og i hvilket omfang sport indgår i danskernes hverdag. Mine estimater er derfor velegnede til at belyse, hvordan danskerne bruger tid på sport om end de ikke kan bruges direkte som et estimat for tidsforbruget i et bestemt år Struktur Afsnit 1.2 indeholder opgørelsen over danskernes tidsforbrug på henholdsvis deltagersport, aktiv tilskuersport og passiv tilskuerspor. Afsnit 1.3 udvider analysen ved at dele op på alder og køn. Afsnit 1.4 konkluderer på danskernes tidsforbrug på idræt. 1.2 Tid på sport Deltagersport Tabel 1: Tidsforbrug på aktiv sport og motion 15 Aktiv sport og motion Antal timer i gennemsnit, 2001 Antal timer i alt/år Mænd (2006) 148 timer og 12 minutter timer og 12 min. Kvinder (2006) 106 timer og 48 minutter timer og 48 min. Alle (2006) timer På grundlag af tal fra omtalte spørgeskemaundersøgelse fra SFI er i Tabel 1 anført tidsforbrug på aktiv sport. Data er godt fordi, der både tages højde for sport i en forening og selvarrangerede løbeture mm. Eftersom det er SFI, der har lavet spørgeskemaundersøgelsen mener jeg, at det er helt uproblematisk at antage, at spørgsmålene er kvalificeret formuleret og stillet til en repræsentativ gruppe. Ved spørgeskemaundersøgelsen er der dog fare for, at der er en generel tendens til at respondenterne overvurderer egen indsats, så det er nødvendigt at antage, at besvarelserne er troværdige. 16 Det er overraskende lang tid, at mænd i gennemsnit bruger knap tre og kvinder lidt over to timer om ugen på motion og sport i deres fritid. 14 kun for aktiv tilskuersport som er fra 2006/07 15 Udregninger er vist i B (Bille, 2005) indeholder tal for deltagersport fra Fordelen ved dem er, at de er nyere end de valgte. Ulempen er at de er opgjort i intervaller i stedet for i minutter og på den måde mere upræcise, så de ville kræve antagelser om hvor lang tid en gang sport var. ( (Bille, 2005): 255) sammenligner deltagersport i 2004 med deltagersport i 1998 og konkluderer at der ikke er sket væsentlige forskelle, hvilket bekræfter, at tallene fra 2001 er en ganske acceptabel approksimation. Side 16 af 182

17 DEL I - Kapitel 1: Danskernes tidsforbrug på sport Aktiv tilskuersport Jeg finder det rimeligt at antage, at det i Danmark typisk er fodbold- og håndboldkampe, der tiltrækker tilskuere. 17 Fodbold: Jeg har medtaget tilskuertal fra Superligaen 10 og 1. division 11 i herrefodbold. 18 Håndbold: Jeg har lagt tilskuertal for den bedste liga for begge køn, Tele2 liga (herrer) og Toms-liga (kvinder), og 1. division for begge køn. 12 Tallene repræsenterer antallet af tilskuere. For at gøre det op i timer har jeg antaget, at en opgørelse af tidsforbruget pr. fodboldkamp kan sættes til halvanden time, mens en håndboldkamp kan sættes til fem kvarter. 19 Fodbold Tabel 2: Tidsforbrug på aktivt at se sport Sæson 2006/2007 Antal tilskuere Timer i alt Superliga (herrer) division (herrer) I alt fodbold Håndbold Tele2-liga (herrer) Toms-liga (damer) division (herrer) division (dame) I alt håndbold I alt fodbold og håndbold Passiv tilskuersport Gallup indsamler statistik om seertid, hvilket man kan få adgang til på Institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Statistikken hedder TV-Meteret og er den største database om tv-programmer i Danmark. At trække tal ud af databasen kræver imidlertidig kendskab til et specielt program, som studerende på Institut for Film- og Medievidenskab får et 17 Denne antagelses rimelighed bakkes op af (Bille, 2005): Efter kontakt med DBU er jeg blevet oplyst om, at i 2. division herrer og i damefodbold er tilskuerne mest venner og familie til spillerne, så derfor har jeg ikke taget den med. Man burde nok have taget Landspokalturneringen med, men det har ikke været muligt for mig eller DBU at skaffe tilskuertal for denne. 19 Den effektive spilletid er 1 time, men tiden stoppes i løbet af kampen så derfor har jeg lagt lidt ekstra tid til her. Side 17 af 182

18 DEL I - Kapitel 1: Danskernes tidsforbrug på sport kursus i. Derfor har jeg benyttet tal fra et speciale fra dette institut og derudfra udregnet forbruget for hele befolkningen 21. Tv-sport er her defineret som en bred kategori. 20 Tabel 3: Tid på sport i tv 21 Tid på sport i tv, Mænd Kvinder I alt 2003 Tid pr person, timer Samlet befolkning, Konklusion på danskernes tidsforbrug på sport Jeg har omregnet estimaterne for tidsforbrug på sport, så det er muligt at sammenligne tidsforbruget på at aktiv deltagelse i sport og aktiv og passiv tilskuersport i Danmark. Resultatet er følgende: Tid på aktivt at dyrke motion/sport > Tid brugt på passiv deltagersport > Tid brugt på aktiv tilskuersport ( timer) > ( ,2 timer) > ( timer) Normalisering: 161 > 87 > 1 Af sammenligningen fremgår det, at danskerne bruger mest tid på aktivt at dyrke sport. Herefter kommer at se sport i tv, og danskerne bruger relativt lidt tid på aktiv tilskuersport. 22 Selvom tallene er baseret på et overslag er der tale om så markante forskelle i tidsforbrug, at jeg vurderer, at det er acceptabelt at konkludere, at tendensen er entydig. De normaliserede tal (tid på aktiv tilskuersport=1) taler sit tydelige sprog. I forbindelse med udarbejdelsen af specialet, er jeg ikke stødt på lignende udarbejdelse af sammenligning af tidsforbrug på sport. Set i lyset af den internationale litteraturs fokus er det paradoksalt, hvor lidt aktiv tilskuersport udgør af tidsforbruget på sport. Det berettiger relevansen af dette speciale Omkostninger ved sportsforbrug Oprindeligt var min intention at gøre sportsforbruget op i penge. Det har dog vist sig svært at estimere en pris pr time for sportsforbrug. Jeg vil kort beskrive mine overvejelser om dette. At bruge arbejdslønnen som alternativomkostning til deltagersport vurderer jeg ville være misvisende. Selvom sport dyrkes i fritiden, og værdien af fritid som udgangspunkt er 20 Både transmissioner af kampe men også fx portrætter af spillere er medtaget, mens blandingsprogrammer er ikke med fx sportsnyhederne, og de mindste sportsgrene er også sorteret fra. 21 (Gregersen, 2006): Selvom mine antagelser af tidsforbrug kan diskuteres, er der så stor forskel, at de ikke gør nogen forskel i den overordnede konklusion. Side 18 af 182

19 DEL I - Kapitel 1: Danskernes tidsforbrug på sport arbejdslønnen, stiger værdien af en times fritid med antallet af arbejdstimer for en rationel agent med præferencer, der opfylder de normale standardantagelser. Denne stigende marginalnytte er det derfor svært at få med i en udregning af omkostningerne i kroner. Der er dog gjort forsøg på at fastsætte pris på brugt tid i andre forbindelser. For eksempel har Transportministeriet udviklet et nøgletalskatalog med en estimation af værdien af rejsetid, ventetid osv. for henholdsvis kollektiv og privat trafik. 23 Dermed er der grundlag for, at man kunne lave en lignende værdiansættelse af tid brugt på sport i en fremtidig opgave. 24 Endelig er der ikke umiddelbart nogen grund til at differentiere mellem værdien af tidsforbruget for de tre måder at bruge tid på sport på. Dermed ville en omkostningsopgørelse ikke rykke ved forholdet mellem de tre måder at bruge tid på. Dog ville hver måde at bruge tid på indebære ekstraomkostninger, som ville være forskellige. For aktiv sport er der stor forskel på omkostningerne ved at løbe en tur eller spille en runde golf. Der vil desuden være afledte omkostninger som fx sportsskader ved deltagersport men samtidig gevinster ved et sundere helbred. Dette er en kompliceret cost-benefit-analyse i praksis, fordi der er mange faktorer at tage højde for. 24 Hvis man dyrker sport har man mindre risiko for at dø tidligt af en blodprop, lever længere, er mere effektiv på sit arbejde mm. ifølge Sundhedsstyrelsen. 25 Omvendt er der omkostninger forbundet for samfundet med at leve længere fx pension, hjemmehjælp mm. Alle dør på et eller andet tidspunkt, så omkostningen ved det sandsynlige hospitalsophold bliver udskudt i tid kunne man anføre. Denne analyse kunne udgøre et helt speciale for sig selv. 26 Omkostningerne ved aktiv tilskuersport er desuden entreindtægterne, som det ville være muligt at give et estimat på. Med hensyn til sport i tv er priserne på adgang til de forskellige tv-kanaler forskellige alt efter, hvilke pakker med kanaler, som man køber. Dermed er det ikke direkte til at sige, hvad sportskanalerne reelt koster for seerne (Trafikministeriet, 2004): 9 24 Kapitel 9: Idekatalog 25 sti: forebyggelse mad og motion 26 (Kjeldsen, 2007): Her har jeg opstillet en teoretisk model for, hvad en sådan analyse skulle tage højde for og kommer frem til at det er meget kompliceret at få alle de relevante faktorer med. 27 Udviklingen tyder dog på, at det går mod, at man afregner efter, hvilke specifikke kanaler man har set og hvor længe og dermed ville omkostningen for seerne blive tilgængelig. Side 19 af 182

20 DEL I - Kapitel 1: Danskernes tidsforbrug på sport 1.3 Idrætsforbrug fordelt på køn og alder I dette afsnit vil jeg uddybe analysen af danskernes tidsforbrug på sport ved at analysere data opdelt på køn og alder Opdeling på køn De samme kilder som benyttet i afsnittet ovenfor kan også bruges til at sammenligne kvinders og mænds tidsforbrug på deltagersport og passiv tilskuersport. Af Tabel 1 og Tabel 3 ses, at kvindernes tidsforbrug af deltagersport er mindre end mændenes. 28 Kvinders tv-forbrug af sport er 65 pct. af mændenes, mens deres aktive idrætsudøvelse i tid er 73 pct. af mændenes ifølge mine tal. Den aktive tilskuersport har jeg ikke adgang til delt op på mænd og kvinder, men det er ikke usandsynligt, at man også her ville finde flere mænd end kvinder. Jeg synes, at det er tankevækkende, at det også er den aktive udførelse af idræt som kvinderne halter bagud med. 29 Interessen for at se sport i tv og at gå til elitesportskampe finder jeg mere forventeligt, at mændene er i overtal Opdeling på alder Det er lykkedes mig at skaffe data for tidsforbruget af deltagersport og passiv tilskuersport fordelt på aldersgrupper. Deltagersport Data er en kombination af to rapporter fra SFI 30 baseret på interview af et tilfældigt udsnit af den danske befolkning i alderen 16 år og derover, samt af de udtruknes hjemmeboende børn i alderen 7-15 år fra november/december måned Aktiv tilskuersport (Bille mf., 2005) har en opgørelse over andelen af befolkningen, der har været tilskuere til et sportsarrangement inden for den seneste uge, måned osv. 31 Her er også beskrevet, at det hyppigst er fodbold, der bliver set, men jeg vurderer alligevel, at der skal for mange antagelser til for at få tidsforbruget opgjort i timer, da det ikke fremgår, hvor mange sportsarrangementer, som respondenterne har været tilskuere til. At usikkerheden bliver for stor, konkluderer jeg også ud fra, at de tal, som jeg skal sammenligne med, er væsentlig mere nøjagtige. Passiv tilskuersport 28 I (Bille, 2005): 238 findes ikke forskel på hvor mange kvinder og mænd, der dyrker sport men målt i tid ser der ud til at være en forskel 29 I Kapitel 2 vil den aktive sportsdeltagelse blive undersøgt nærmere. 30 (Fridberg, 2000): 154, (Fridberg, 1999): (Bille, 2005): Side 20 af 182