LANDSBYER PÅ FORKANT - EN MODEL TIL KOORDINERET SAMARBEJDE MELLEM LANDSBYER OG LANDSBYOMRÅDER FÆLLES UDVIKLINGSKULTUR PLATFORM TIL SAMARBEJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSBYER PÅ FORKANT - EN MODEL TIL KOORDINERET SAMARBEJDE MELLEM LANDSBYER OG LANDSBYOMRÅDER FÆLLES UDVIKLINGSKULTUR PLATFORM TIL SAMARBEJDE"

Transkript

1 LANDSBYER PÅ FORKANT - EN MODEL TIL KOORDINERET SAMARBEJDE MELLEM LANDSBYER OG LANDSBYOMRÅDER BORGERE FÆLLES UDVIKLINGSKULTUR PLATFORM TIL SAMARBEJDE UDVIKLINGSTILTAG Grontmij A/S i samarbejde med Ekstrakt ApS Maj 2011

2 Titel: Landsbyer på forkant en model til koordineret samarbejde mellem landsbyer og landsbyområder Publikationen er udarbejdet i april-maj 2011 af Grontmij A/S v. Maria M. Beyer og Ekstrakt ApS v. Barbara Wandall. Forsøgsprojektet er gennemført i samarbejde med Stepping-Ødis Landsbyforening, Ødis Sogneforening og By- og Udviklingsforvaltningen, Kolding Kommune med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje. Projektleder: Grontmij v. Maria M. Beyer Fotos: Grontmij, hvor intet andet er angivet Illustrationer: Grontmij Layout: Grontmij Publikationen kan downloades på: Side 2 LANDSBYER PÅ FORKANT

3 DEL I - FORSØGSPROJEKTET LANDSBYER PÅ FORKANT 7 RESUMÉ 9 INTRODUKTION 10 FORUDSÆTNINGER 14 PROJEKTETS RAMMER 18 PROCES OG METODE 20 RESULTATET 32 HVAD HAR VI LÆRT? 34 DEL II - PROCESHÅNDBOG 39 INTRODUKTION 40 FORUDSÆTNINGER OG PLANLÆGNING 41 METODE OG REDSKABER HURTIGE 45 DEL III - APPENDIKS 47 IDÉKATALOG 47 Indholdsfortegnelse Side 3

4 Side 4 LANDSBYER PÅ FORKANT

5 Den største udfordring er...at følge med udviklingen og helst være på forkant Borgers besvarelse af spørgsmålet Hvad er den største udfordring i forhold til at fastholde det gode landsbyliv LÆSEVEJLEDNING Denne publikation bygger på erfaringerne fra forsøgsprojektet Landsbyer på forkant. Projektet blev udviklet i foråret 2010 og udført i etaper fra sommeren 2010 til foråret 2011 i et samarbejde mellem Kolding Kommune, rådgivningsfirmaet Grontmij A/S, konsulentfirmaet Ekstrakt ApS og borgerne fra Stepping og Ødis samt de omkringliggende landsbyer. Projektet er gennemført med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Hele publikationen er skrevet i et letlæseligt sprog og sat op i et læsevenligt layout. Dette er med til at understrege, at publikationen bygger på et praktisk og konkret baseret projekt. Publikationen er inddelt i 3 dele, som kan læses og bruges hver for sig: Første del er afrapportering af projektforløbet og introducerer forsøgsprojektets udgangspunkt, formål og forudsætninger. Herefter beskrives projektets forløb og der afsluttes med en konklussion og en kort erfaringsopsamling. Anden del er en proceshåndbog, som er baseret på erfaringer fra forsøgsprojektet. Håndbogen henvender sig primært til kommuner og andre interessenter, der arbejder med landsbyudvikling og indeholder konkrete forslag til hvordan man kan håndtere nogle af de problemstillinger, der knytter sig til arbejdet med landsbyudviklingen, herunder udfordringer i forhold til proces og involvering. Tredje del er et appendiks til afrapporteringen (første del) som udgør det Idékatalog, som er resultatet af borgernes prioritering af fælles tiltag, som vil bidrage til udvikling og forankring af en fælles udviklingskultur. Idékataloget kan også fungere som inspirationskatalog for resten af landets landdistrikter. Læsevejledning Side 5

6

7 DEL I - FORSØGSPROJEKTET LANDSBYER PÅ FORKANT

8 Type: Forsøgsprojekt Titel: Landsbyer på forkant Samarbejdspartnere: Kolding Kommune, Stepping-Frørup Landsbyforening, Ødis Sogneforening Finansiering: Kolding Kommune med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje for 2010 Periode: April 2010 maj 2011 Budget: kr. inkl kr. fra Landdistriktspuljen Side 8 LANDSBYER PÅ FORKANT

9 RESUMÉ Denne rapport gennemgår et forsøgsprojekt for to landsbyområder i Kolding Kommune, som gennem kommunens landsbyindsats, er blevet udfordret til at gå sammen om en fælles udviklingskultur. De to landsbyer har ikke tidligere haft hverken behov eller ønske om fællesskab, og havde indtil projektets start kun få relationer med hinanden i forbindelse med kommunens landsbysamarbejde. Projektet formål var at identificere og konkretisere de værdier og kvaliteter, der ligger til grund for det gode landsbyliv og styrke den lokale udvikling gennem koordineret landsbysamarbejde på tværs af to landsbyområder. Målet var at udvikle en aktiv og lokalt forankret samarbejds- og udviklingskultur. Gennem projektet blev der afprøvet en model til koordineret samarbejde. Modellen tager udgangspunkt i, at dialog og gensidig respekt og forståelse for hinandens meninger og idéer er en grundlæggende forudsætning for at skabe en fælles udviklingskultur. Projektet var opdelt i tre faser; Forankring, Idégenerering og Konkretisering. I den første fase blev der skabt en plat- form til lokal forankring af projektet og der blev defineret fælles rammer og mål. I den anden fase blev der idégenereret på fælles og individuelle tiltag, som understøtter samarbejdet på tværs af landsbyerne og en fælles udviklingskultur. Idégenereringen, som foregik på en workshop med landsbyernes skolers klasser og en borgerworkshop, førte til flere konkrete forslag. Projektet er gennemført i samarbejde mellem en lokal forankret arbejdsgruppe, Kolding Kommune og rådgivere. Resultatet af forsøgsprojekt er både sociale og konkrete tiltag. De sociale tiltag er i form af nye alliancer og samarbejder, som tilfører drivkraft, ressourcer og aktiviteter til landsbyområdet. De konkrete tiltag tæller bl.a. fælles udvikling af naturstier og opholdsområderne ved landsbyernes søer. Tiltagene styrker udviklingen i de enkelte landsbyer og på tværs, med henblik på en fælles vision for hele området. Resultatet er også en proceshåndbog med de vigtigste erfaringer fra projekts proces og et idékatalog over landsbyernes ideer til fælles tiltag, som vil styrke udviklingen af deres landsbyer. Resumé Side 9

10 INTRODUKTION BLIVER LANDSBYERNE GLEMT? Landsbyer og landdistrikter i Danmark har de senere år været genstand for store forandringer i befolkningsgrundlag, erhvervsstruktur og kulturliv. Generelt er tendensen, at befolkningstætheden koncentreres i og omkring de større byområder. Jo længere ude på landet landsbyerne ligger, jo oftere oplever de i stigende grad affolkning og lukning af skoler, institutioner og arbejdspladser. Samtidig ses en mindre tendens til at nye typer beboere og mindre erhverv etablerer sig i landsbyer (gårdbutikker, værksteder, gallerier mv.). Landsbyerne står i dag med en lang række udfordringer i forhold til at gentænke deres rolle og deres identitet i en ny helhed. Mange landsbyer rummer uforløste potentialer, med bymæssige kvaliteter og samspil mellem landskab, boliger, arbejdspladser, fysisk udfoldelse og kultur. Hvis landsbyerne i fremtiden skal danne rammen om det gode liv, skal udviklingen ske med udgangspunkt i den konkrete landsbys forudsætninger og vilkår. Dette kræver stor indsigt i og forståelse for både de kvaliteter og værdier, man bygger videre på, og for de konkrete udfordringer, der skal håndteres. NÅR VI ER FLERE, STÅR VI STÆRKERE Både det offentlige gennem bl.a. store EU-tilskud og private fonde, som Realdania, har i de seneste år støttet og sat fokus på udviklingen af landsbyområder. Større forsøgsprojekter og netværk, som Mulighedernes Land og Blomstrende Landsbyer, afprøver nye strategier at igangsætte og fastholde lokal udvikling. Formålet med dette projekt har været i mindre skala, at udvikle og afprøve en holdbar samarbejdsmodel som kan skabe et grundlag for en fælles udviklingskultur, der støtter op om mobiliseringen af lokale borgere. Borgere besidder indsigten i og forståelsen for deres landsbyers kvaliteter og værdier, men for at kunne udvikle dem, kræver det både borgernes egne ressourcer og som oftest også betydelige eksterne midler. Konkurrencen om de eksterne midler er derfor stor. Derfor kan der være mange fordele for landsbyer ved at samarbejde. Gennem samarbejdet kan der laves en fælles prioritering af udviklingstiltag, så indbyrdes konkurrence undgås og der ersamtidig er der større chance for at få støtte til investeringer som rækker ud i et større område end blot en enkel landsby. Side 10 LANDSBYER PÅ FORKANT

11 Hvis fx hver landsby har et guldæg i form af en god ide, og så giver det videre til den anden, og anden gør det samme ved at give deres gode idé til naboen, så har vi begge pludselig to guldæg. Fra Kommunes borgmester, Jørn Pedersen s velkomsttale [Uddrag fra Vamdrup Netavis d ] BAGGRUND Landsbyområdet omkring Stepping og Ødis ligger i den sydlige del af Trekantsområdet. Landsbyerne er velholdte, velfungerende og har homogene borgersammensætninger med ressourcestærke borgere. Men på trods af den attraktive beliggenhed oplever de samme udfordringer, som resten af landets mindre bysamfund og yderområder. Fælles for landsbyernes udfordringer i dag er, at de er komplekse. En høj grad af fraflytning af unge og en lav tilflytning af nye beboere til landsbyerne kombineret med skolelukninger, butiksdød og et lavt udbud af offentlige transportmuligheder udfordrer landsbyernes muligheder for at fastholde og styrke et aktivt landsbyliv med sociale og kulturelle kvaliteter. Sidste år udgav Kolding Kommune udviklingsplaner for kommunens 20 landsbyer. Udviklingsplanerne er udarbejdet i samarbejde mellem landsbyerne og kommunens planlæggere. Planerne har hovedsagligt på den fysiske og planmæssige udvikling af de enkelte landsbyer. Udviklingsplanerne er praktiske planlægningsredskaber i forhold til bevaring og udvikling af attraktive fysiske landsbymiljøer. Men udviklingsplanerne er meget langsigtede og typisk forbundet med større økonomiske omkostnin- ger. Og selvom de fysiske rammer er af væsentlig betydning for en positiv udvikling af landsbyerne, kan de i sig selv ikke sikre et attraktivt landsbyliv. Derfor har vi i dette projekt fokuseret på at identificere de lavthængende frugter i forhold til at fastholde og styrke kvaliteten af det lokale landsbyliv. Borgere, interessenter og politikere har i dag generelt større interesse i og krav om indflydelse i forhold til udviklingen af deres byer og lokalområder, men samtidig er det ofte en udfordring at få dem til gå fra at være observatører til aktører. Erfaringen fra dette forsøgsprojekt har imidlertid vist, at en forholdsvis simpel model for samarbejde kan mobilisere et større antal aktører. Der er mange fordele ved at samarbejde med nærliggende landsbyer og dette forsøgsprojekt dokumenterer en række erfaringer om, hvordan man igangsætter et sådan samarbejde og hvad man kan samarbejde om. Udgangspunktet har været det formelle samarbejde mellem landsbyområderne Stepping-Frørup og Ødis Sogn, som Kolding Kommune har defineret gennem deres Landsbyforum. Introduktion Side 11

12 Vi har fokuseret på de muligheder, der ligger i at samarbejde og på de fælles kvaliteter og værdier, som det gode landsbyliv er baseret på. I processen har der været fokus på at gå i dybden med udfordringerne for at gøre dem så konkrete, at der kunne tages direkte handling på dem. Resultatet er en række idéer til konkrete tiltag, som beboerne selv kan få til at ske, og som kan gøre en forskel her og nu. Vi håber, at andre vil finde inspiration i vores erfaringer og ideerne i denne rapport til at starte nye eller lignende processer i landets landsbyer. Projektet er finansieret af Kolding Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje, som i 2010 satte fokus på en bæredygtig udvikling i landdistrikterne med afsæt i de forslag, der blev udviklet af deltagerne ved Landdistriktskonferencen VISION Visionen for samarbejdet mellem landsbyområderne Stepping-Frørup og Ødis Sogn er at,: der gennem den fælles idéudvikling skabes en solid platform for et tættere samarbejde og en reel udviklingskultur for de to landsbyer. samarbejdet resulterer i konkrete projekter og aktiviteter, som gør en forskel i relation til landsbyernes konkrete udfordringer. samarbejdet bidrager til synergieffekter mellem de forskellige tiltag og en optimal udnyttelse af midler, gennem fælles priroriteringer af visioner og projekter. samarbejdet ultimativt bidrager til at styrke det gode liv i landsbyerne. Side 12 LANDSBYER PÅ FORKANT

13 EN SUCCESHISTORIE PÅ VEJ De erfaringer, der høstes gennem projektet, skal gøres tilgængelige for alle, der bor i eller arbejder med udvikling af vores landdistrikter. Det er mit håb, at erfaringerne fra de støttede projekter udbredes, og at succeshistorierne vil stå som eksempler til efterlevelse i alle landets landdistrikter. Det er på den måde, at disse forsøgsprojekter kan gøre en afgørende forskel med forholdsvis beskedne omkostninger Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder pressemeddelelse d i forbindelse med uddelingen af landdistriktspuljen i Introduktion Side 13

14 FORUDSÆTNINGER EN HISTORISK UDFORDRING De valgte landsbyer til projektet har været kulturelt og administrativt adskilt gennem tiden. Fra 1600 til midten af 1800-årene drejede det sig om toldgrænsen mellem kongeriget og hertugdømmet. Efter krigen 1864 fulgte den nationale grænse til dels den gamle toldgrænse og Kongeåen. Ved genforeningen i 1920 blev grænsen igen ændret og Stepping blev atter dansk. Siden hen blev Stepping en del af Christianfeld Kommune og Ødis en del af Vamdrup Kommune og ved kommunesammenlægningen i 2007 blev begge landsbyer og landsbyområder en del af Kolding Kommune. Beboerne i Ødis og Stepping taler med hver sin dialekt og har på grund af de historiske, kulturelle og administrative forhold orienteret sig i hver sin geografiske retning. LANDSBYSAMARBEJDE OG UDVIKLINGSPLANER Kolding Kommune arbejder for at støtte op om de lokale initiativer og den generelle udvikling i landsbyerne. Kommunen har derfor initieret et landsbysamarbejde på tværs af alle kommunes landsbyer. Landsbysamarbejdet er organiseret i to landsbyfora, det såkaldte Kontaktforum med én repræsentant fra hver af kommunens 20 landsbyer og i Landsbyforum, som er sammensat af 9 medlemmer fra Plan- og Miljøudvalget og 10 repræsentanter fra Kontaktforum. Stepping og Ødis har fælles repræsentant i Landsbyforum. Kontaktforum rådgiver bl.a. kommunen i spørgsmål om landsbyforholdene og varetager emner af fælles interesse for landsbyerne og landdistrikterne i kommunen. Landsbyforum er et samarbejds-, udviklings- og koordinationsforum hvor Kolding Kommune sammen med landsbyerne drøfter kommunens initiativer og planer og samtidigt fungerer som et kontaktforum for landsbyernes fælles interesser. Landsbyerne har gennem Kontaktforum mulighed for at søge midler til projekter der forskønner og udvikler lokalområdet gennem den årlige landsbypulje. Som nævnt i afsnittet om baggrunden har Kolding Kommune gennem de sidste par år fået lavet udviklingsplaner for alle landsbyerne, og både i Stepping og Ødis er der allerede implementeret nogle af de ønskede tiltag. Men én ting er at have et administrativt samarbejde, det er noget helt andet at have et konkret og praktisk samarbejde borgerne imellem og på tværs af landsbygrænserne. Side 14 LANDSBYER PÅ FORKANT

15 MOD AARHUS, ODENSE OG KØBENHAVN E20 KOLDING MOD ESBJERG VAMDRUP Fovslet Ødis Ødis Kroge Ødis Bramdrup Fovså DANSK-TYSKE GRÆNSE Stepping Frørup Frøruprød Anderup CHRISTIANSFELD Forsøgsprojektets primære landsbyer Eksisterende landsbysamarbejde som bl.a. har udarbejdet udviklingsplaner for områderne i samarbejde med Kolding Kommune. E45 MOD SØNDERBORG OG EUROPA De to landsbyer er beliggende i landområdet sydvest for Kolding i et veldefineret landområde med store landbrug, naturområder, småskove, søer og vandløb. Der er mange kulturminder i form af gendarmhuse, toldsteder, diger og levende hegn, som netop vidner om den bevægelige grænsedragning syd for - og omkring Kongeåen. Ødis og Stepping er forskellige i deres udtryk i kraft af deres kulturhistoriske baggrund, men det vurderes af begge landsbyers repræsentanter som en kvalitet og det kan bidrage positivt i samarbejdet om en fælles fremtid. Begge landsbyer har i deres udviklingsplaner mange visioner for deres landsbys udvikling og deler den opfattelse, at udviklingen mod en mere bæredygtig fremtid bl.a. må baseres på en høj grad af samarbejde. INDBYGGERE I 2010: Stepping: 388 Ødis: 490 UDVIKLINGSPLANER: Se Steppings og Ødis udviklingsplaner på Forudsætninger Side 15

16 Fra opstartsmødet, hvor der hurtigt blev skabt enighed om at stå sammen om at være landsbyer på forkant med udviklingen. PROJEKTETS FORMÅL Projektets formål var at identificere og konkretisere, de værdier og kvaliteter der ligger til grund for det gode landsbyliv og hvordan beboerne landsbyerne selv kan være med til at udvikle og bevare disse. Projektet fokuserede på udvikling af samarbejder og netværk på tværs af landsbygrænser og til dette blev der afprøvet en model til koordineret samarbejde mellem landsbyer og landsbyområder. Ved at fokusere på et samlet lokalområde frem for på den enkelte landsby, var målet dels, at skabe en fælles vision for den fremtidige udvikling, baseret på fælles prioriteringer og dels, gennem samarbejdet at skabe nye relationer og fælles projekter. Projektet fokuserede på udvikling af fysiske, sociale og/eller kulturelle tiltag, der kan bidrage til at fastholde det gode liv i landsbyerne. Processen skulle også bidrage til at styrke grundlaget for det samarbejde, der gennem kommunens Landsbyforum, er mellem landsbyerne Stepping PLATFORM TIL SAMARBEJDE Fælles udviklingskultur - det arbejder landsbyerne ud fra! Den fælles udviklingskultur baseres på en stærk platfor for samarbejde, borgernes engagement og konkrete udviklingstiltag. Nye mødesteder som opfordrer til leg for alle aldre kunne blive resultatet af samarbejdet. Kunstprojekt i Søndermarken, Frederiksberg [ Ekstrakt] BORGERE FÆLLES UDVIKLINGSKULTUR UDVIKLINGSTILTAG Side 16 LANDSBYER PÅ FORKANT

17 og Ødis. Målet var at udvikle rammerne for en aktiv og lokalt forankret samarbejdsog udviklingskultur. Udgangspunktet var kommunens udviklingsplaner for områderne. Igennem projektet blev der sat fokus på, hvordan der kan skabes synergieffekter mellem landsbyernes visioner gennem projekter, der rækker på tværs af landsbygrænserne. FASE1 FASE 2 FASE 3 FORANKRING Definering af rammer og mål IDÉGENERERING Idéudvikling gennem involvering KONKRETISERING Prioritering og konkretisering af tiltag Indlende projektudvikling Model til koordineret samarbejde SAMARBEJDSMODEL Samarbejdsmodellen tager udgangspunkt i, at dialog og gensidig respekt og forståelse for hinandens meninger og idéer er en grundlæggende forudsætning, hvis man skal skabe en fælles dagsorden mellem forskellige grupper. Modellens kerne er etablering af en fælles platform med lokal forankring, som forudsætningen for at skabe et bæredygtigt samarbejde. Modellen bygger på en involverende proces, med vekselvirkning mellem borgerinddragelse og præcisering og prioritering med en arbejdsgruppe. Modellen er desuden målrettet udviklingen af konkrete tiltag. Målet har været, at mobilisere borgerne gennem en koncentreret proces med åben debat og direkte indflydelse på udviklingstiltag. Forudsætninger Side 17

18 PROJEKTETS RAMMER PROJEKTETS OPDELING Forsøgsprojektet dækker første og anden del af en proces i tre dele, som er illustreret i diagrammet Procesmodel på næste side. Den første del, Grundlag og Fundraising, er forud for selve forsøgsprojektet. Projektet blev udviklet og der blev søgt om midler hos Landdistriktspuljen til afprøvning af samarbejdsmodellen. Denne rapport dækker den anden del, Udvikling, som er selve udførelsen af forsøgsprojektet, og hvor der blev udviklet konkrete projektforslag (tiltag). I den sidste del, Realisering, udvikles og realiseres projekterne. Landsbyerne står selv for denne del. PROJEKTETS ORGANISATION Styregruppe: Styregruppen har medvirket til den overordnede planlægning, prioritering og konkretisering af emner og idéer. Arbejdsgruppe: Arbejdsgruppen har defineret projektets rammer gennem en prioritering af forskellige udviklingsemner og stået for projektets forankring i landsbyerne. Rådgivere: Projektets rådgivere har udviklet konceptet for forsøgsprojektet, gennemført analyser, faciliteret inddragelsen af borgerne og styret processen med styregruppe og arbejdsgruppe. Desuden har borgere fra Stepping, Frørup, Ødis og Ødis-Bramdrup samt en række embedsmænd og byrådspolitikere fra Kolding Kommune medvirket. Side 18 LANDSBYER PÅ FORKANT

19 Prioritering og konkretisering af tiltag Indlende projektudvikling 1 GRUNDLAG FUNDRAISING Projekt- og procesbeskrivelse Fondsansøgning Lokale arbejdsgrupper Kolding Kommune 2 UDVIKLING Projektudvikling Involvering: Afdækning af muligheder FASE1 FORANKRING FASE 2 IDÉGENERERING FASE 3 KONKRETISERING 3 REALISERING Videreudvikling Implementering idler dige projekter Procesmodel for forsøgsprojektet Landsbyer på forkant. STYREGRUPPE: By- og Udviklingsforvaltningen, Kolding Kommune Stepping-Frørup Landsbyforening Ødis Sogneforening ARBEJDSGRUPPE: Rita Larsen, Landsbykoordinator i Kolding Kommune Anne Busch, Stepping-Frørup Landsbyforening Kristina Dahl, Ødis Sogneforening RÅDGIVERE Grontmij - Maria M. Beyer, Projektledelse Ekstrakt - Barbara Wandall, Procesledelse FORSØGSPROJEKTET LANDSBYER PÅ FORKANT Organisationen Projektets rammer Side 19

20 PROCES OG METODE Projektets del 2 var delt op i samarbejdsmodellens tre faser: Forankring, idégenerering og konkretisering. I fase 1 arbejdedes der på en platform til forankring og definering af projektets rammer og mål. I fase 2 blev landsbyernes børn og borgere samt lokalpolitikere inddraget for at komme med idéer til tiltag. I fase 3 blev inddragelses output prioriteret og konkretiseret. Processen og metoderne i de tre hovedfaser beskrives nærmere her: FASE 1: Forankring Platformen, etablering af fælles udgangspunkt Indsamling af viden Fastlæggelse af strategi FASE 2: Idégenerering Inddragelse af børn Inddragelse af voksne Opsamling FASE 3: Konkretisering Prioritering af tiltag Konkretisering af tiltag Idékatalog FASE 1 - FORANKRING PLATFORMEN Platformen for projektet var at få fælles rammer og mål. Den lokale forankring tog udgangspunkt i de to lokale landsbyforeninger, Stepping-Frørup Landsbyforening og Ødis Sogneforening. Der blev dannet en arbejdsgruppe med medlemmer fra de to foreninger. De to foreninger har lidt samarbejde i forvejen, da formændene sidder i Kontaktforum, som er en del af landsbysamarbejdet i Kolding Kommune. For at få forankret projektet og sat gang i dialogen og samarbejdet mødtes alle fra styregruppe, arbejdsgruppe og rådgivere til en opstartsworkshop. Formålet med opstartsworkshoppen var at bringe alle sammen for at i fællesskab identificere fælles værdier og udfordringer i landsbyerne. Da workshoppen gik i gang udtrykte deltagerne fra begge landsbyer en skepsis overfor et samarbejde: Vi er jo så forskellige, Vi har ikke naturlige mødesteder, som fx Brugsen, tankstationen eller idrætsforeninger, Vi handler i Vamdrup og Kolding og I handler i Christiansfeld og Haderslev, I taler dansk og vi taler sønderjysk. Men som workshoppen kom i gang gik det op for deltagerne at deres landsbyer, på trods af de historiske forskelle, rummede deres landsbyer mange af de samme kvaliteter og står overfor præcis de samme Side 20 LANDSBYER PÅ FORKANT

21 udfordringer. Under processen med at finde landsbyernes individuelle kvaliteter og fælles udfordringer var der mest debat om hvordan en forsat udvikling sikres og hvordan man kan udnytte det stærke foreningsliv. Oplandsidentitet / byudvikling på landet og i lokalområdet samt kulturelle skel blev fremhævet som meget vigtige emner. Den overordnede kvalitet var foreningslivet som omdrejningspunkt for begge landsbyer. Og den overordnede udfordring er at være en lille landsby i en stor kommune, som dertil centraliserer midlerne omkring hovedbyerne. Den umiddelbare konklusion og løsning på udfordringen er at bruge det stærke foreningsliv og engagement til at lave en fælles, stærk udviklingskultur. INDSAMLING AF VIDEN Både før og efter opstartsworkshoppen blev der indsamlet viden om landsbyerne gennem lokale medier og kommunens landsbykoordinator. Men den vigtigste viden kom direkte fra arbejdsgruppen, som havde stor viden om de små nuancer, der karakteriserer de to landsbymiljøer mht. kultur og værdier, både før og nu. STRATEGI Resultatet af opstartsworkshoppen blev fastlæggelse af en strategi for involveringsprocessen herunder 6 overordnede emner til mulige udviklingstiltag, som lægges til grund for den efterfølgende borgerinvolvering. Proces og metode Side 21

22 De 6 emner: FRITIDS- OG FORENINGSLIV KULTUR UDVIKLING LANDSBYIDENTITET NYE BEBOERE MARKEDSFØRING FASE 1 ANBEFALING For at skabe et bæredygtigt samarbejde kræver det, at der som udgangspunkt skabes en stærk platform for et fælles udgangspunkt. Samarbejdet har mulighed for at forankres hurtigere hvis der tagestage fat i eksisterende fora. Det kan fx være i form af foreninger, som har et solidt fundament/bredt netværk/stor berøringsflade i lokalsamfundet. I dette tilfælde var der i forvejen skabt et lokalt forankret forum for fælles dialog gennem Kolding Kommunes Landsbyforum. Hvis der ikke i forvejen findes et fælles forum, er det vigtigt, at tage sig tid til at etablere et. Side 22 LANDSBYER PÅ FORKANT

23 Vi kan her, med det vi har gang i vise et skoleeksempel på, hvordan to landsbyer samarbejder på trods af tidligere historiske og naturlige skel Fra Kommunes borgmester, Jørn Pedersen s velkomsttale [Uddrag fra Vamdrup Netavis d ] FASE 2 - IDÉGENERERING Denne fase af projektet havde til formål at få involveret landsbyernes børn og voksne i arbejdet med at finde de konkrete fysiske, sociale og kulturelle tiltag, som igangsætter den fælles udviklingskultur. Der blev brugt workshops til at accelerere idégenereringen. Involveringen skulle også sætte skub i en bredere dialog på tværs af landsbyerne. Involveringen var målrettet de 6 emner, som blev fastlagt i fase 1, for at holde fokus på konkrete tiltag, som understøtter en fortsat positiv udvikling af det gode landsbyliv. Se foregående side. PRISER Dameklip vask og føn 195,- Farve kort hår fra...145,- Børneklip...125,- Herreklip...175,- Farve langt hår fra ,- Striber kort hår fra...135,- Striber langt hår fra...230,- Farve bryn...50,- ELEVPRIS Klip...135,- Herreklip + lyse striber...220,- Frisør Head Hunter Adelgade Kolding Tlf ÅBNINGSTIDER: Mandag - Fredag Ugens profil Denne uges profil er Støt børnecancerfonden med bikefit bød på en kop kaffe og Marlene B. Lorentzen Edel Lund fra First Hotel i Kolding Side 8 og latinmix Side 18 en snak. Side 10 Kolding Onsdag 23. februar 2011 årgang 13 uge 8 Kolding er en attraktiv by Kolding kan glæde sig over en topplacering, når det handler om at være efterspurgt som lokalitet for detailvirksomhed. Det viser de nyeste undersøgelser af dansk detailhandel foretaget af storematcher.com. Det er noget der luner i en ellers kold og trist tid. - Det giver selvfølgelig grund til optimisme i Koldings handelsliv, siger handelschef hos Business Kolding, Claus Flensborg, der kan glæde sig over at flere butikker er på vej eller allerede er etableret i Kolding. Side 4 Kom i form Livets kolbøtter Onsdag 23. februar Tandproteser Klinisk Tandtekniker EVA JØRGENSEN Hyrdestræde Vi fremstiller alle former for tandproteser Ring for en gratis uforpligtigende undersøgelse Parkering ved døren Før 1.299,- Nu 600,- Før 1.599,- Nu 800,- SØNDERTORV 17 KOLDING CITY TLF Åben borgerinvitation til fælles landsbymøde i lokalbladet for Kolding Kommune, Budstikken, ønsdag d Proces og metode Side 23

24 INDDRAGELSE AF LANDSBYENS BØRN Inddragelse af landsbyernes børn foregik gennem de lokale skoler. Elever fra de to 5. og 6. klasser fik stillet et skoleopgave, hvor de skulle beskrive de bedste kvaliteter ved landsbyen og landsbylivet: Hvad er det bedste ved at bo i din landsby? Opgaven havde fri udtryksform og eleverne besvarede med både Power Point præsentationer med fotos af yndlingsstederne, plancher/collager, malerier, tegninger, et digt, en historie og to film. Et par uger efter opgaven var stillet mødte de 4 skoleklasser, med i alt 42 børn, op i Stepping Forsamlingshus til en halv dag med fælles workshop. Eleverne startede dagen med at præsentere deres besvarelser og efter en pause med fodboldkamp og leg blev de blandet i grupper. Grupperne kom med ideer til fælles aktiviteter som fælles idrætsdag, fodboldturnering, grill- eller bålaften med fest og fælles overnatning, årlig vandkamp og mange flere. Eleverne fra begge skoler havde gjort meget ud af at besvare skoleopgaven og mange havde gjort sig mange tanker om både kvaliteterne og udviklingsmulighederne for landsbyerne. Eleverne gav et fælles billede af at landsbyernes børn sætter stor pris på de landskabelige kvaliteter og det hyggelige i at Side 24 LANDSBYER PÅ FORKANT

25 Der måtte godt komme nogle steder, hvor vi kan mødes, så der bliver mere at lave i fritiden Vores Ideer, elever fra Stepping Skole være del af et lille samfund. Eleverne var tydeligt engageret i, hvad der sker og skal ske med deres landsby og de kan blive vigtige aktører og ambassadører for en fælles udviklingskultur. Det viste sig på to områder: Forældrene blev inddraget via eleverne både i opgavebesvarelsen Flere forældre deltog i borgerworkshoppen sammen med deres børn. Involveringen resulterede i to konkrete output: Eleverne fik lært hinanden at kende og alle ville gerne til at lave noget med hinanden. Genertheden blev hurtigt overvundet og der var ingen barrierer at spore. De var også meget villige til at samarbejde med hinanden selv om kun få kendte hinanden på forhånd. Der kom mange gode forslag til både fælles aktiviteter og fysiske tiltag. Forslagene blev formidlet i forbindelse med borgerworkshoppen og samtidig viste de, at der er en stor vilje hos landsbyernes børn for fællesskab omkring aktiviteter som er både fysiske og sociale. Proces og metode Side 25

26 Den største udfordring er... at få nok personer som vil deltage aktivt i de mange foreninger og udvalg, som der er i lokalområdet Borgers besvarelse af spørgsmålet Hvad er den største udfordring i forhold til at fastholde det gode landsbyliv INDDRAGELSE AF LANDSBYENS VOSKNE Borgerne blev inviteret til et fælles landsbymøde gennem annoncer i de to lokale landsbyblade og i Budstikken, som er et ugentligt lokalblad i Kolding Kommune. Ved at annoncere bredt var der en forventning om at nå bredere ud end til de sædvanlige ildsjæle. Det lykkedes at få samlet omkring 50 borgere fra begge landsbyområder inklusiv en håndfuld børn. Foruden borgerne var der bred kommunal opbakning med deltagelse fra By- og Udviklingsforvaltningen og byrådsmedlemmer fra samtlige politiske partier. I alt deltog der ca. 70 personer i Ødis Forsamlingshus. Formålet med landsbymødet var at afholde en borgerworkshop. Inden workshoppen blev sat i gang, fik de fremmødte en kort gennemgang af forsøgsprojektets formål, forløb og ønskede resultat. Der blev lagt vægt på følgende fire formål: At styrke den lokale udvikling At skabe fælles visioner At mindske konkurrencen om de samme midler (Landsbypuljen m.fl.) At få fælles prioriteringer som forhindrer konkurrerende projekter i de to hovedlandsbyer, Stepping og Ødis. For at få alle til at føle ejerskab til samarbejdet og få et fælles udgangspunkt skulle deltagerne besvare en kort spørgeundersøgelse, en såkaldt vox-pop: 1. På en skala fra 1-10 hvor god er kvaliteten af jeres landsbyliv? 2. Beskriv kort hvad I ser som jeres største udfordringer i forhold til at fastholde det gode landsbyliv? Halvdelen svarede 8 til det første spørgsmål og størstedelen af besvarelserne lå i intervallet 6-8, så borgere i Stepping og Ødis må siges at være godt tilfredse med kvaliteten af deres landsbyliv. Men der er plads til at gøre det endnu bedre. Mens nogle så den manglende offentlige transport som den største udfordring, var der andre der mente, at det var centraliseringen. Flere pegede på, at det er en udfordring, at få nok frivillige til foreningerne, så der fortsat kan være aktivitetstilbud i landsbyerne. Workshoppen blev gennemført ved at dele deltagerne op i to grupper med ca. lige mange fra hver landsby, som derefter fordelte sig rundt om to store borde. Hvert bord havde en proceskonsulent som bordformand og til at hjælpe sig var der en fra arbejdsgruppen, Side 26 LANDSBYER PÅ FORKANT

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Lokalrådet Hashøj Nordvest. Vennelandsbyer. - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed

Lokalrådet Hashøj Nordvest. Vennelandsbyer. - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed Lokalrådet Hashøj Nordvest Vennelandsbyer - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed Udgiver Lokalrådet Hashøj Nordvest Bidragsydere Lokalrådet Hashøj Nordvest; Troels Brandt, Per Madsen. Hejninge/Stillige

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Prækvalifikation - konsulentydelser

Prækvalifikation - konsulentydelser 10-09-2015 Sagsnummer.: 15/19096 Sagstype: KLE: 88.08.12 Sagsbehandler: Karin Sonne Tlf.: 87535775 Prækvalifikation - konsulentydelser Strategiplan for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune annoncerer hermed

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer: Projektbeskrivelse Projekttitel Virtuelt netværk til landsbyerne i Favrskov Kommune Oplysninger om ansøger Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Workshop - Mindset, vilje og holdning

Workshop - Mindset, vilje og holdning Workshop Mindset, vilje og holdning Mindset? Hvad sælger I ud over jeres produkter? Hvad er jeres overordnet fokus? Hvad er det egentlig for et problem i løser Kommunikation: Adfærd og Mindset Service:

Læs mere

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel UDKAST FORENINGEN LIV I LANDSBYEN - et socialøkonomisk projekt - ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Delprojekt Alken Købmandshandel Foreningen Liv i Landsbyen Foreningen Alken Mejeri Alken,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo?

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo? Idekatalog fra udviklingsværkstedet Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo? Skelund Midtpunkt søndag den 27. november 2005 21. november 2005 Nærværende idekatalog er et referat med alle

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere