Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg

Transkript

1 Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Februar 211

2

3 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, udviklingskonsulent Center for Socialfaglig Udvikling Udgivelsesår: 211 ISBN-nummer Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside:

4

5 Indhold 1 INDLEDNING RESUMÉ DATAMATERIALE METODISKE OVERVEJELSER LÆSEVEJLEDNING KLIENTERNES BAGGRUND KØN ALDER SAMLIVSSITUATION BOLIG UDDANNELSE OG ERHVERV KLIENT- OG BEHANDLERVURDERING UDDANNELSE ERHVERV INDTÆGTSKILDE GÆLDSSITUATION ALKOHOL- OG STOFMISBRUG KLIENT- OG BEHANDLERVURDERING ANTAL ÅR MED OVERFORBRUG VED INDSKRIVNING OVERFORBRUG OG PROBLEMER MED ALKOHOL DRIKKEMØNSTER BLANDINGSMISBRUG BIVIRKNINGER PSYKISK HELBRED KLIENT- OG BEHANDLERVURDERING PSYKISKE LIDELSER GENNEM LIVET OG DE SIDSTE 3 DAGE SELVMORDSFORSØG BEHANDLING FOR PSYKISKE PROBLEMER FYSISK HELBRED KLIENT- OG BEHANDLERVURDERING FYSISK HELBRED FAMILIEHISTORIE OG OPVÆKSTFORHOLD OPVÆKSTFORHOLD FAMILIEFORHOLD FAMILIEMÆSSIGE OG SOCIALE PROBLEMER KLIENT- OG BEHANDLERVURDERING SAMLIVSSITUATION FRITID KONFLIKTER OVERGREB MOD KLIENTERNE Indledning 5

6 11 KRIMINALITET PROBLEMER MED KRIMINALITET LITTERATURLISTE Indledning

7 1 Indledning Formålet med denne rapport er at give et overbliksbillede af, hvad der kendetegner de personer, der var i behandling for alkoholmisbrug ved Alkoholrådgivningen i Silkeborg Kommune i 29. Målgruppen i 29 sammenlignes i rapporten både på tværs af køn samt med målgruppen fra 28. Oplysningerne er indsamlet i forbindelse med indskrivning til behandling. Indledning 7

8 2 Resumé Overordnet viser analyserne, at der ikke er de store forskelle mellem målgruppen for 28 og målgruppen for 29. Derimod viser de, at der er mange områder hvor mænd og kvinders problemområder adskiller sig fra hinanden. Ved ikke at lave analyser der sammenligner på tværs af køn, mister man derfor vigtige kønsspecifikke informationer, som kan bruges strategisk, når behandlingen skal tilrettelægges. I det følgende opsummeres de vigtigste fund og pointer. Andelen af kvinder er en del lavere i 29-målgruppen og udgør blot 22 %. Det er interessant, fordi analyser viser, at kvinder oftere gennemfører behandlingsforløb succesfuldt, hvorfor det kan have indflydelse på behandlingssuccesen. Analysen viser derudover, at gennemsnitsalderen er 4 år højere, samt at de kvindelige klienter i gennemsnit er 5 år ældre end de mandlige. Andelen af enlige klienter er signifikant lavere, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en stigende tilfredshed med samlivssituationen. Klienterne indskrevet i 29 føler sig gennemsnitligt mindre besværede af arbejdsmæssige og økonomiske problemer end 28-målgruppen på trods af den økonomiske krise. Forskellene er dog ikke statistisk signifikante, og den nærmere undersøgelse af målgruppens uddannelses- og erhvervsmæssige forhold viser ikke tydelige tegn på forbedringer i forhold til 28. Sammenligningerne på tværs af køn viser, at mændene i højere grad føler sig besværede af deres arbejdsmæssige og økonomiske situation. Det er ikke overraskende, at både klienter og behandlere vurderer problemer med alkohol og stofmisbrug højt. Det tyder dog alligevel på, at 29-målgruppens alkoholmisbrug er mindre problematisk, end det var tilfældet med 28-målgruppen. Det fremgår af klient- og behandlervurderingerne, det gennemsnitlige antal dage med alkoholoverforbrug og dage med problemer med alkohol samt det gennemsnitlige antal år med overforbrug. Til gengæld viser analysen, at andelen af klienter med blandingsmisbrug er steget i forhold til 28. Dette kan være problematisk, da der er en lav sandsynlighed for succesfulde behandlingsforløb for klienter med blandingsmisbrug. Endelig vurderer kvinderne deres alkoholproblemer større end mændene. De har endvidere oplevet flere dage med alkoholproblemer og overforbrug. Ser man på andre misbrug er billedet dog det modsatte, idet det udelukkende er mænd, som angiver at have et blandingsmisbrug og være besværede af problemer med stoffer og/eller medicin. Psykisk helbred er ligeledes et af de alvorligste problemområder, men også et område hvor 29- målgruppen føler sig mindre besværede end 28-målgruppen. Det er bemærkelsesværdigt, at mændene faktisk føler sig mere besværede af deres psykiske tilstand end kvinderne, da billedet som oftest er det modsatte. Der er ikke sket væsentlige ændringer i målgruppens fysiske helbred sammenlignet med 28. Det er hovedsageligt kvinderne, som lider af eller er i behandling for fysiske problemer, hvilket kan hænge sammen med den højere gennemsnitsalder i denne gruppe. Det fremgår yderligere af analysen, at 29-målgruppen generelt føler sig mindre besværede af sociale relationer og marginalt mindre besværede af familiære problemer. En væsentlig andel af klienterne har været udsat for forskellige former for overgreb. Det er især tilfældet for de kvindelige klienter. Kriminalitet er ikke et stort problem blandt klienterne, men en væsentligt pointe i rapporten er, at det faktisk er kvinderne som vurderer deres kriminalitetsproblemer samt behov for juridisk rådgivning størst. 8 Resumé

9 3 Datamateriale Rapporten er baseret på data fra Alkoholrådgivningen i Silkeborg for årene 28 og 29. Data er indsamlet i forbindelse med den grundige udredning, der foretages med det standardiserede udredningsværktøj ASI (Addiction Severity Index). ASI-skemaet er tilrettelagt, så det hjælper behandlerne med at afklare klienternes tilstand på de syv områder, som, misbrugsforskningen har fundet, er relevante for at kunne vælge de rigtige behandlingstilbud til en person med et misbrugsproblem. Disse områder er: Fysisk helbred Erhverv og økonomi Misbrug Kriminalitet Familiehistorie og opvækstforhold Familiemæssige og sociale relationer Psykisk status ASI-udredningen er første trin i behandlingsplanlægningen. Efter ca. tre måneders behandling foretages en ASI-opfølgning, der skal give et overblik over klientens problemområder på dette tidspunkt i behandlingen. På denne måde sikres det, at den igangsatte behandling fortsat er den rigtige til den pågældende klient. Der laves opfølgninger efter 3, 6, 12 og 18 måneders behandling. Endelig afsluttes med en ASI-afslutning ved udskrivningen. Det gøres for at sikre, at klienterne ikke har yderligere behandlingsbehov. Denne afsluttende udredning er oplagt at bruge som redskab til at vurdere behovet for forskellige efterbehandlinger. Hvor det ikke er muligt at udfylde en ASIafslutning (fx når et forløb afsluttes pga. udeblivelse), skal der i stedet udfyldes en ASI-udskrivning. Det primære formål med ASI-udredningen er således ikke dataindsamling. Det udgør dog ikke et problem for datakvaliteten. Når data indsamles i en behandlingsmæssig kontekst, sikres det, at klienternes svar bliver så pålidelige som muligt. Samtidig har det stor betydning, at data bliver indsamlet i en sammenhæng, der giver mening for både klienter og behandlere, idet deres motivation har stor betydning for kvaliteten af de data, der indsamles. For 28 er der udfyldt 98 skemaer, mens der i 29 er udfyldt 13 skemaer. Forskellen viser en lille stigning i antallet af klienter. 3.1 Metodiske overvejelser Forud for udarbejdelsen af analyserne ligger flere metodiske overvejelser. De overvejelser, der har direkte betydning ift. læsningen af rapporten, præsenteres i det følgende. I daglig tale betyder signifikans vigtigt, men i forhold til statistik betyder signifikans, at en sammenhæng sandsynligvis er sikker. Et signifikansniveau viser således, hvor sandsynligt det er, at et resultat er reelt og ikke skyldes statistiske tilfældigheder. Anvendelsen af signifikanstest forudsætter således, at der anvendes stikprøvedata. Datamaterialet der anvendes i denne sammenhæng er populationsdata dvs. en totaltælling, hvor der ikke optræder tilfældighedsvariation som en følge af stikprøveusikkerhed. I populationsdata er alle forskelle derfor reelle forskelle. Grunden til, at vi i denne sammenhæng alligevel vælger at anvende signifikanstest, er, at man kan anvende testen konservativt. Dvs. at signifikanstest her anvendes til at identificere, hvor forskelle mellem målgrupper er store nok, til at de er værd at fremhæve. Derfor anvender vi i denne analyse ikke signifikans som en test, men derimod til at identificere de mest Datamateriale 9

10 markante ændringer i målgruppen. Vi vil derfor primært angive signifikansniveauet, hvor noget er signifikant for at vise, at denne forskel statistisk set er ganske stor. 3.2 Læsevejledning I tabeller og grafer vil der være anført et n. Dette refererer til antallet af klienter, der har besvaret det pågældende spørgsmål. Ideelt set bør dette tal svare til antallet af skemaer for samtlige spørgsmål, men da der er nogle klienter, der ikke kan eller ønsker at besvare alle spørgsmål, er tallet typisk en smule lavere. Desuden er det vigtigt for forståelsen af de præsenterede tal i denne rapport at præcisere, hvad der menes, når der henvises til de seneste 3 dage. Denne periode dækker de seneste 3 dage fra første henvendelse i Alkoholrådgivningen og dermed ikke 3 dage fra udredningssamtalen. Der er typisk mellem en uge og 14 dages forskel mellem disse tidspunkter, og i denne periode vil klienten typisk have været igennem en eller flere motiverende samtaler. Tallene i klient- og behandlervurderingerne angiver grader på en skala fra (slet ikke) til 4 (meget). Behandlervurderingen er omregnet, så den passer ind på denne skala. 1 Datamateriale

11 4 Klienternes baggrund Indledningsvist beskrives baggrundsinformation om klienterne. Fokus i dette afsnit er derfor på køns- og aldersfordelingen, civilstand samt boligsituation i 29. Disse tal vil blive holdt op mod de tilsvarende tal for 28, ligesom forskelle på tværs af køn vil blive præsenteret. 4.1 Køn Andelen af kvinder er faldet med 1 procentpoint i forhold til 28. Hvor 32 % af de indskrevne klienter i 28 var kvinder, er det tilsvarende tal i %, som det fremgår af figuren nedenfor. Selvom forskellen ikke er signifikant, er der tale om et bemærkelsesværdigt stort fald, som betyder, at Alkoholrådgivningens kønsfordeling er markant anderledes, end tilfældet er for kønsfordelingen i Alkoholbehandlingen i Randers, Alkoholbehandlingen i Aarhus og Skanderborg Rusmiddelcenters alkoholbehandlingstilbud. Det er interessant fra en behandlingsmæssig synsvinkel, da foreløbige analyser tyder på, at kvinder i højere grad end mænd gennemfører behandlingen. 1 Figur 4.1.1: Kønsfordeling (n=98) 29 (n=13) Mænd Kvinder 4.2 Alder Af analysen fremgår det derudover, at målgruppen gennemsnitligt er 4 år yngre end det var tilfældet i 28. Målgruppens gennemsnitlige alder svarer stadig nogenlunde til aldersprofilen blandt personer med risikabelt alkoholforbrug på regionalt plan. 2 Sammenligner man gruppen af kvindelige og mandlige klienter, viser det sig, at kvinderne gennemsnitligt er 5 år ældre end mændene. 1 Frafaldsanalyser for Alkoholbehandlingen i Aarhus og Skanderborg Rusmiddelcenters alkoholbehandlingstilbud. Tilsvarende analyse for Alkoholrådgivningen i Silkeborg viste ikke en signifikant sammenhæng 2 Larsen og Nordvig, 28; Hvordan har du det?, Region Midtjylland, s. 117ff. Klienternes baggrund 11

12 Figur 4.2.1: Aldersfordeling Gns. alder Samlet (n=98) Samlet (n=13) Kvinder (n=23) Mænd (n=8) Samlivssituation Det fremgår af figur 4.3.1, at andelen af enlige er reduceret med 16 procentpoint i forhold til 28 (fra 67 % til 51 %). Denne forskel er statistisk signifikant, hvilket vil sige, at der er tale om en betydelig ændring. På trods af, at der er sket et markant fald i andelen af enlige, er det stadig ca. halvdelen af den samlede 29-målgruppe, som er enlige. Figur 4.3.1: Samlivssituation Andelen af enlige Samlet (n=97) Samlet (n=93) Kvinder (n=2) Mænd (n=73) Forskellen mellem kønnene er ikke statistisk signifikant, men det er alligevel værd at bemærke, at andelen af enlige er mindre blandt de kvindelige klienter. Internationale undersøgelser viser, at behandlingens succes bl.a. afhænger af, hvorvidt klienten er enlig eller har en samlever. Det interessante er, at mens samlevende mænd ofte oplever deres kvindelige partner som en støtte igennem behandlingsforløbet, kan samlevere være en barriere for kvinder i alkoholbehandling. Dette skyldes, at kvinder med alkoholmisbrug ofte lever sammen med mænd, der også har 12 Klienternes baggrund

13 misbrugsproblemer 3. Set i lyset af denne viden, er det vigtigt at være opmærksom på, at størstedelen af de kvindelige klienter har en samlever. 4.4 Bolig Resultaterne viser, at langt størstedelen af klienterne bor i selvstændig bolig, men andelen i denne gruppe er faldet med 1 procentpoint i forhold til 28. Hvor ingen af klienterne i 28 boede på gaden, på herberg/forsorgshjem eller en anden form for institution, udgør disse grupper i 29 hver især 2 % af den samlede klientgruppe. 4 % af 29-målgruppen bor på et lejet værelse, mens det ikke var tilfældet for nogen af de klienter, der blev indskrevet i 28. Figur 4.4.1: Bolig Samlet (n=98) Samlet (n=1) Kvinder (n=21) Mænd (n=79) Selvstændig bolig Lejet værelse Famile/venner Støttebolig/bofællesskab Gaden/ingen bolig Herberg/pensionat/forsorgshjem Anden institution Fængsel Forskellene mellem de mandlige og kvindelige klienter er insignifikant, og hovedparten af såvel kvinderne som mændene bor i selvstændig bolig. De to grupper adskiller sig dog ved, at en større andel af kvinderne bor på gaden, på et herberg eller er fængslede. De mænd, der ikke bor i egen bolig, bor derimod i højere grad på et lejet værelse, i en støttebolig eller hos familie og venner. Analysen af målgruppens baggrundsoplysninger viser, at andelen af kvinder er faldet, og udgør 22 % af den samlede målgruppe. Derudover er klienterne fra 29-målgruppen gennemsnitligt 4 år yngre end klienterne indskrevet i 28. Resultaterne viser derudover, at de kvindelige klienter gennemsnitligt er 5 år ældre end de mandlige. Andelen af enlige klienter er signifikant lavere i 29 i forhold til 28, og andelen af enlige er størst blandt de mandlige klienter. Hovedparten af klienterne bor fortsat i selvstændig bolig, selvom denne andel er faldet. I det følgende afsnit analyseres klienternes uddannelses- og erhvervsmæssige forhold. 3 Tracey J. Jarvis, (1992): Implications of gender for alcohol treatment research: a quantitative and qualitative review, British Journal of Addiction 87, Klienternes baggrund 13

14 5 Uddannelse og erhverv I dette afsnit analyseres klient- og behandlervurderingerne af belastningsgraden og behovet for hjælp med hhv. arbejdsmæssige og økonomiske problemer, hvorefter andre forhold om klienternes uddannelse, erhverv, indtægtskilde og gæld vil blive undersøgt. 5.1 Klient- og behandlervurdering Som det fremgår af figur 5.1.1, føler de klienter, der blev indskrevet i 29, sig mindre besværede af såvel arbejdsmæssige som økonomiske problemer end 28-målgruppen. Set selvvurderede behov for hjælp med økonomiske problemer er også faldet, mens det selvvurderede behov for hjælp med arbejdsrelaterede problemer er uændret. Generelt vurderes behovet for hjælp både med arbejdsrelaterede og økonomiske forhold mindre end graden af besværet med disse problemer. Figur 5.1.1: Klient- og behandlervurdering - Arbejde og økonomi Besvær med arbejdsmæssige problemer Besvær med økonomiske problemer Behov for hjælp med arbejdsmæssige problemer Behandlervurdering af arbejdsmæssige problemer Behov for hjælp med økonomiske problemer Behandlervurdering af økonomiske problemer 1,491,45 1,371,34,8,88,82,87,8,85,69,65 1,4,95,43,44,53,33 1,461,44,91,95,93,78 Samlet (n=96,97,96,96,97,97) Samlet (n=97,1,96,1,1,1) Kvinder (n= 21, 21, 21, 21, 21, 21) Mænd (n= 76, 79, 75, 79, 79, 79) Behandlervurderingerne indikerer også, at 29-målgruppen er mindre besværede af økonomiske og i særdeleshed arbejdsmæssige problemer end 28-målgruppen. Det er værd at bemærke, at klienterne vurderer sig mere besværede af arbejdsmæssige problemer end økonomiske, mens behandlerne vurderer klienternes behov for hjælp med økonomiske problemer større end behovet for hjælp med de arbejdsrelaterede problemer. Analysen viser endvidere, at mændene generelt føler sig mere besværede af og har et større behov for hjælp med arbejdsrelaterede og økonomiske problemer end kvinderne. Dette billede understreges af både klienternes egen vurdering af graden af behov for hjælp og behandlernes vurdering heraf. Selv om forskellene mellem de mandlige og kvindelige klienter er store, er de ikke signifikante. Figur nedenfor viser, hvorledes klienterne fordeler sig på de forskellige svarkategorier for spørgsmålet vedrørende graden af besvær med økonomiske problemer. Det fremgår, at faldet i besvær mellem 28- og 29-målgruppen skyldes, at en mindre andel af 29-målgruppen vurderer sig meget besværede af deres økonomiske situation, mens en lidt større andel af denne 14 Uddannelse og erhverv

15 gruppe vurderer sig som slet ikke besværede af økonomiske forhold. Der er dog også sket en stigning på 5 procentpoint i andelen, som føler sig betydeligt besværede af økonomiske problemer. Figur 5.1.2: Grad af besvær med økonomiske problemer Samlet (n=97) Samlet (n=1) Kvinder (n=21) Mænd (n=79) Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget Denne måde at gøre klientratingen op på viser, at en større andel af kvinderne svarer, at de slet ikke er besværede eller kun er ubetydeligt besværede af deres økonomiske situation. Disse grupper udgør tilsammen 76 % af kvinderne, mens de hos mændene blot udgør 53 % af gruppen. Den største gruppe hos såvel mænd som kvinder udgøres af klienter, som angiver, at de slet ikke er besværede af økonomiske problemer. Figur viser de tilsvarende tal for graden af besvær med arbejdsmæssige problemer. En større andel af 29-målgruppen er slet ikke eller kun i ubetydelig grad besværet af arbejdsmæssige problemer (61 %), hvilket er lidt højere, end tilfældet var for 28-målgruppen (56 %). Derudover er andelen af klienter, som føler sig betydeligt besværede af arbejdsmæssige problemer faldet fra 2 % i 28 til 8 % i 29. Samtidig er det værd at bemærke, at andelen af klienter, der føler sig meget besværede af deres arbejdsmæssige problemer er steget fra 11 % til 15 %. Figur 5.1.3: Grad af besvær med arbejdsmæssige problemer Samlet (n=96) Samlet (n=97) Kvinder (n=21) Mænd (n=76) Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget Uddannelse og erhverv 15

16 Det fremgår yderligere af figuren, at forskellen mellem de mandlige og kvindelige klienters gennemsnitlige besvær med arbejdsmæssige problemer dækker over, at en større andel af kvinderne slet ikke eller kun i ubetydelig grad er besværet af arbejdsrelaterede problemer (71 % af kvinderne mod 58 % af mændene). Derudover svarer næsten en femtedel af mændene, at de er meget besværede af deres arbejdssituation mod kun 5 % af kvinderne. I det følgende undersøges klienternes uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund nærmere. Man kan forestille sig, at viden herfra kan forklare ovennævnte forskelle i graden af besvær med arbejdsrelaterede og økonomiske problemer. 5.2 Uddannelse Figur viser andelen af klienter med forskellige former for erhvervsuddannelse. Der er ingen signifikante forskelle mellem 28- og 29-målgruppen på dette punkt, men det er alligevel værd at bemærke, at andelen af klienter med kort videregående uddannelse er faldet fra 28 til 29 (fra 12 % til 5 %), mens andelen med en mellemlang videregående uddannelse er steget (fra 14 % til 18 %). Derudover er andelen af klienter uden uddannelse samt med en lærlingeuddannelse en smule mindre i 29 samtidig med, at andelen af specialarbejdere er steget. Figur 5.2.1: Erhvervsuddannelse Ingen uddannelse Lærlinge, EFG- eller HG-uddannelse Specialarbejder Mellemlang videregående uddannelse Handelsskolensgrunduddannelse (HG)m basisår EFG Anden erhvervsfaglig uddannelse Kortere videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Samlet (n=97) Samlet (n=1) Kvinder (n=21) Mænd (n=79) Der er stor forskel på de mandlige og kvindelige klienters uddannelsesbaggrund, og analysen viser, at forskellene er statistisk signifikante. Mens hver tredje mand har en lærlingeuddannelse, har kun hver tyvende kvinde en lærlingeuddannelse. En langt større andel af kvinderne har derimod en mellemlang videregående uddannelse (38 %). Det tilsvarende tal for mændene er blot 13 %. Ingen af kvinderne har en kort eller lang videregående uddannelse, mens henholdsvis 6 % og 3 % af mændene har en kort eller lang videregående uddannelse. Derudover er 8 % af mændene uddannede specialarbejdere, mens ingen af kvinderne har en specialarbejderuddannelse. Til gengæld har 1 % af kvinderne taget handelsskolens grunduddannelse (mod 1 % af mændene), og 19 % har en anden erhvervsfaglig uddannelse (mod 8 % af mændene). Andelen uden uddannelse er for såvel mænd og kvinder 29 %. 16 Uddannelse og erhverv

17 5.3 Erhverv Hovedparten af klienterne er enten faglærte eller ufaglærte arbejdere. Dette var også tilfældet i 28, dog er andelen af ufaglærte arbejdere steget lidt (fra 38 % til 41 %), mens andelen af faglærte arbejdere er faldet en smule (fra 28 % til 26 %). Andelen af underordnede funktionærer, som i 28 udgjorde 1/4 af målgruppen, udgør blot 13 % af målgruppen i 29. Derimod er andelen af overordnede funktionærer steget fra 5 % i 28 til 12 % i 29. Blot 1 % af 29-målgruppen har aldrig været i erhverv. Figur 5.3.1: Erhverv Samlet (n=96) Samlet (n=1) Kvinder (n=21) Mænd (n=79) Har aldrig været i erhverv Selvstændig Overordnet funktionær Underordnet funktionær Faglært arbejder Ufaglært arbejder Medhjælpende ægtefælle Der er også en række forskelle på tværs af køn. En af de forskelle, der falder i øjnene, er, at 29 % af kvinderne er underordnede funktionærer, mens kun 9 % af mændene tilhører denne gruppe. Derudover er andelen af såvel faglærte som ufaglærte arbejdere større blandt mændene (ca. 1 procentpoint for hver gruppe). En lidt større andel af kvinderne er overordnede funktionærer, mens 8 % af mændene er selvstændige mod % af kvinderne. Disse forskelle stemmer udmærket overens med de forskellige, vi så i uddannelse. 5.4 Indtægtskilde Af afsnit 5.1 fremgik, at klienterne fra 29-målgruppen gennemsnitligt følte sig mindre besværede af økonomiske problemer end 28-målgruppen. Figuren nedenfor viser klienternes væsentligste indtægtskilde de seneste 3 dage, og kan derfor være med til at kaste lys over faldet i besværet med økonomiske problemer. Uddannelse og erhverv 17

18 Figur 5.4.1: Væsentligste indtægtskilde Samlet (n=97) Samlet (n=1) Kvinder (n=21) Mænd (n=79) Lønindkomst Arbejdsløshedsdagpenge Aktivering/løn med tilskud Sygedagpenge Kontanthjælp Revalideringsydelse (Førtids-) pension/efterløn SU Anden indtægt Det er dog ikke umiddelbart til at se en forklaring på, hvorfor klienter indskrevet i 29 er mindre besværet af deres økonomiske problemer sammenlignet med 28-mplgruppen. Andelen af klienter, der primært ernærer sig ved lønindkomst, er faktisk faldet med 2 procentpoint. Der er dog tale om en mindre ændring, som ikke er signifikant, og det er fortsat omkring 1/3 af klienterne, hvis væsentligste indtægtskilde er lønindkomst. Andelen af klienter på sygedagpenge samt pension/ efterløn er faldet, mens andelen af kontanthjælpsmodtagere er steget betydeligt (fra 11 % til 25 %). Det lader således ikke til, at ændringer i målgruppens væsentligste indtægtskilde kan forklare, hvorfor 29-målgruppen gennemsnitligt føler sig mindre besværede af økonomiske problemer. Måske påvirkes graden af besvær med konteksten? Man kan forestille sig, at klienterne ikke vurdere besværet med deres egne økonomiske problemer så alvorlige, fordi de sammenligner med venner, kollegaer og familie i en tid, hvor den økonomiske krise har ramt alle. Sammenligner man de mandlige og kvindelige klienter, viser det sig, at en langt større del af mændene er på kontanthjælp, mens en større del af kvinderne er på pension/efterløn. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at kvinderne gennemsnitligt er ældre end mændene. Det er værd at bemærke, at hele 14 % af kvinderne angiver anden indtægt som deres primære indkomst (mod kun 6 % af mændene). 5.5 Gældssituation Andelen af klienter med gæld er steget fra 76 % i 28 til 79 % i 29, hvilket heller ikke stemmer så godt over ens med, at klienter indskrevet i 29 føler sig mindre besværet end de klienter, der blev indskrevet i 28. Mens omkring 8 % af mændene har gæld, er det kun ca. 7 % af kvinderne, som har gæld. 18 Uddannelse og erhverv

19 Figur 5.5.1: Andel der har gæld Andel der har gæld Samlet (n=97) Samlet (n=1) Kvinder (n=21) Mænd (n=79) Uddannelse og erhverv 19

20 6 Alkohol- og stofmisbrug I det foregående afsnit så vi, at 29-målgruppen gennemsnitligt føler sig mindre besværede af arbejdsmæssige og økonomiske problemer end 28-målgruppen. Resultatet er interessant, da en nærmere undersøgelse af de mere objektive spørgsmål om målgruppens uddannelses- og erhvervsmæssige forhold viser, at målgruppen faktisk er lidt mere belastet på disse spørgsmål i forhold til 28-målgruppen. Det er især mændene, der føler sig besværede af disse problemer. I dette kommende afsnit skifter fokus fra klienternes baggrund, uddannelse og erhverv til de spørgsmål, der giver et indblik i alvorligheden af målgruppens alkoholproblemer. 6.1 Klient- og behandlervurdering Nedenfor ses klient- og behandlervurderingerne for klienternes alkoholproblemer og behovet for hjælp hermed. Det fremgår, at klienterne generelt er meget besværede af deres alkoholproblemer. Dette gælder både mænd og kvinder samt både 28- og 29-målgruppen. Analysen viser dog, at klienterne fra 29 føler sig mindre besværede af deres alkoholmisbrug end 28-målgruppen, og samtidig vurderer deres behov for hjælp mindre. Også behandlervurderingerne tyder på, at klienterne indskrevet i 29 er mindre tyngede af deres alkoholproblemer. Figur 6.1.1: Klient- og behandlervurdering Alkohol 4 3 2,96 3,26 3,3 2,67 2,86 3,5 3,3 2,8 2,71 2,71 2,62 2, Samlet (n=97,95,97) Samlet (n=1,1,1) Kvinder (n= 21, 21, 21) Mænd (n= 79, 79, 79) Besvær med alkoholproblemer Behandlervurdering af problemer med alkohol Behov for hjælp med alkoholproblemer Det fremgår derudover, at kvinderne føler sig mere besværede af alkoholproblemer end mændene. Dertil kommer, at kvinderne gennemsnitligt vurderer deres behov for hjælp større end mændene. Figuren nedenfor viser klient- og behandlervurderingerne af klienternes besvær med misbrug af andre rusmidler end alkohol. Gennemsnitligt vurderer både klienter og behandlere problemerne med medicin og stoffer som relativt ubetydelige, men tallene dækker også over enkelte klienter, som er meget besværet af deres forbrug af andre rusmidler (se figur 6.1.4). Såvel klienternes egne vurderinger som behandlernes viser, at problemerne med stoffer/medicin er større blandt klienterne i 29-målgruppen. 2 Alkohol- og stofmisbrug

21 Figur 6.1.2: Klient- og behandlervurdering Medicin/stoffer ,22,36,5,61,32,41,18,3,35,,1,6 Samlet (n=97,96,97) Samlet (n=1,1,1) Kvinder (n= 21,21,21) Mænd (n= 79,79,79) Besvær med medicin-/stofproblemer Behov for hjælp med medicin-/stofproblemer Behandlervurdering af problemer med medicin/stoffer Hvor kvinderne følte sig mere besværede af alkoholproblemer end mændene, er billedet i forhold til stoffer og medicin et andet. På dette område føler mændene sig betydeligt mere besværede og har et større behov for hjælp. Dette er især tydeligt for forskellene mellem behandlervurderingerne af de to køn, hvor behandlerne vurderer, at mændene er signifikant mere tyngede af problemer med stoffer og medicin end kvinderne. De to figurer nedenfor viser fordelingen af klienter på de forskellige svarkategorier for spørgsmålene vedrørende graden af besvær med alkohol og stoffer/medicin. Det fremgår, at en større del af 29-målgruppen slet ikke føler sig besværede af alkoholproblemer samtidig med, at andelen af klienter der føler sig meget besværede af alkoholproblemer er faldet fra 4 % til 25 %. Til gengæld er andelen af klienter, som føler sig betydeligt besværede steget fra 31 % til 42 %. Grupperne af klienter som er betydeligt og meget besværede af alkoholproblemer, udgør derfor 71 % og 67 % af henholdsvis 28- og 29-målgruppen. På trods af at det gennemsnitlige besvær med alkoholproblemer er faldet i forhold til 28 (jf. figur 6.1.1), er det således stadig hovedparten af klienter, som føler sig betydeligt eller meget besværede af deres alkoholmisbrug. Alkohol- og stofmisbrug 21

22 Figur 6.1.3: Grad af besvær med alkohol Samlet (n=97) Samlet (n=1) Kvinder (n=21) Mænd (n=79) Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget Det fremgår yderligere af figur 6.1.3, at en større andel af kvinderne er moderat og meget besværede af alkoholproblemer, mens en større andel af mændene slet ikke eller kun i ubetydelig grad føler sig besværede af alkoholproblemer. Det er dog værd at bemærke, at andelen af klienter som føler sig betydeligt besværede af problemer med alkohol er større blandt mændene. Faktisk føler 67 % af såvel mænd som kvinder sig betydeligt eller meget besværede af alkoholproblemer. For spørgsmålet om graden af besvær med stoffer og medicin så vi, at 29-målgruppen er mere besværet end tilfældet var for 28-målgruppen. Figur på næste side viser, at denne stigning skyldes et fald i andelen af klienter, der slet ikke føler sig besværede af problemer med stoffer og medicin (på 5 procentpoint) samt en lille stigning i andelen, der føler sig meget besværede af disse problemer (på 2 procentpoint). Det fremgår derudover, at alle kvinderne svarer, at de slet ikke er besværede af problemer med stoffer eller medicin, mens den tilsvarende andel hos mændene er 81 %. Der er ikke signifikant forskel på gruppen af mandlige og kvindelige klienter, men det er alligevel værd at bemærke, at 13 % af mændene føler sig moderat eller mere besværede af problemer med stoffer/medicin. 22 Alkohol- og stofmisbrug

23 Figur 6.1.4: Grad af besvær med stoffer/medicin Samlet (n=97) Samlet (n=1) Kvinder (n=21) Mænd (n=79) Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget 6.2 Antal år med overforbrug ved indskrivning Figur viser, at det gennemsnitlige antal år med overforbrug af alkohol er,7 år lavere i 29- målgruppen sammenlignet med 28-målgruppen (14,4 år hhv. 15,1 år). Denne forskel er ikke signifikant. Men analysen viser derimod, at der er signifikant forskel på de mandlige og kvindelige klienter på dette område. Kvinderne har gennemsnitligt haft et overforbrug i 1 år, mens det gennemsnitlige antal år med overforbrug hos mændene er 15 år. Figur 6.2.1: Antal år med overforbrug ved indskrivningen ,1 14, Samlet (n=87) Samlet (n=87) Kvinder (n=16) Mænd (n=71) Alkohol- og stofmisbrug 23

24 6.3 Overforbrug og problemer med alkohol Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Figuren nedenfor viser antal dage med alkoholoverforbrug og -problemer de seneste 3 dage op til behandlingsstart. Det gennemsnitlige antal dage er faldet for begge spørgsmål fra 28 til 29, hvilket stemmer fint overens med, at 29-målgruppen vurderer sig mindre besværede af alkoholproblemer, som vi så i afsnit 6.1. Derudover er det interessant, at kvinderne i gennemsnit angiver flere dage med overforbrug og i særdeleshed alkoholproblemer end mændene. I gennemsnit har kvinderne et overforbrug i to uger om måneden (mod mændenes 12 dage), og de oplever problemer med alkohol 3 uger om måneden (mod 16 dage hos mændene). Dette stemmer også overens med resultaterne i afsnit 6.1 som viste, at kvinderne føler sig mere besværede af alkoholproblemer end mændene. Figur 6.3.1: Alkoholoverforbrug og -problemer Gns. antal dage med overforbrug og problemer (seneste 3 dage) Samlet (n=96,95) Samlet (n=96,95) Kvinder (n= 17, 2) Mænd (n= 79, 75) Dage med overforbrug Dage med oplevede alkoholproblemer 6.4 Drikkemønster Analysen viser, at der blot er små forskelle mellem 28- og 29-målgruppens drikkemønster. Det fremgår også, at den største gruppe i såvel 28- som 29-målgruppen udgøres af klienter, som har drukket hver dag. Der er dog en række forskelle, som er værd at nævne. Andelen af klienter, som angiver at have drukket hver dag de seneste seks måneder, er faldet seks procentpoint (fra 44 % til 38 %), mens andelen, som har drukket flere dage i ugen, er steget med 2 procentpoint. Også andelen af klienter, som har drukket nogle dage i ugen samt andelen som lejlighedsvist har drukket er steget med henholdsvis 3 og 5 procentpoint. Derimod er andelen af klienter, hvis drikkemønster har været præget af drukture samt andelen som hovedsageligt har drukket i weekender og ferier lavere for 29-målgruppen. Andelen af klienter som har været fuldstændig promillefrie er uændret (5 %). 24 Alkohol- og stofmisbrug

25 Figur 6.4.1: Overvejende drikkemønster de sidste seks måneder Samlet (n=96) Samlet (n=1) Kvinder (n=21) Mænd (n=79) Drukket hver dag Drukket flere dage i ugen Hovedsageligt i weekender/ferier Drukture Drukket nogle dage Lejlighedsvis drukket en dag Promillefri Sammenligner man gruppen af mandlige og kvindelige klienter, viser det sig, at en mindre andel af kvinderne har drukket hver dag (29 % af kvinderne mod 41 % af mændene). Samtidig er det en langt større andel af kvinderne, som angiver at have drukket flere dage i ugen (38 % mod 22 %). En mindre andel af kvinderne svarer, at de hovedsageligt har drukket i weekender og ferier, mens en større andel svarer, at de lejlighedsvist har drukket en dag. 6 % af mændene angiver, at de har været fuldstændig promillefri de sidste 6 måneder, mens ingen af kvinderne har været promillefri. Forskellene er dog ikke store nok til at være signifikante. 6.5 Blandingsmisbrug Et vigtigt område set fra en behandlingsmæssig synsvinkel er, hvorvidt klienterne har blandingsmisbrug, idet det er et problem, som typisk fører til ikke gennemførte behandlingsforløb. Det fremgår af analysen, at andelen af klienter med blandingsmisbrug er steget fra 9 % i 28 til 11 % i 29. Udviklingen stemmer godt overens med klient- og behandlervurderingerne af problemerne med stoffer/medicin i afsnit 6.1, men er ikke stor nok til at være signifikant. Derudover er det udelukkende mandlige klienter, som angiver at have et blandingsmisbrug. Alkohol- og stofmisbrug 25

26 Figur 6.5.1: Blandingsmisbrug Samlet (n=96) Samlet (n=97) Kvinder (n=21) Mænd (n=76) Bivirkninger Afsnittet vedrørende målgruppens misbrug afsluttes med en undersøgelse af, hvor stor en andel af klienterne, der har oplevet forskellige bivirkninger ved deres misbrug. Sammenligner man 28- og 29-målgruppen fremgår det, at andelen af klienter, der har taget en overdosis er faldet med 4 procentpoint (fra 2 % til 16 %). Derimod er andelen, som har haft delirium tremens, øget med 2 procentpoint (fra 7 % til 9 %), mens andelen der har oplevet at have abstinenskramper med bevidsthedstab fortsat er 8 %. Der er signifikant forskel på andelen af kvinder og mænd, der har haft delirium tremens. Hele 24 % af kvinderne angiver at have haft delirium tremens, mens det tilsvarende tal for mændene kun er 5 %. Der er ikke signifikant forskel på de mandlige og kvindelige klienter i forhold til de resterende bivirkninger, men det er bemærkelsesværdigt, at 24 % af kvinderne har taget en overdosis, mens det blot er tilfældet for 14 % af mændene. Derimod har 9 % af mændene oplevet abstinenskramper mod 5 % af kvinderne. 26 Alkohol- og stofmisbrug

27 Figur 6.6.1: Alvorlige bivirkninger ved misbrug Samlet (n=97,95,97) Samlet (n=1,1,1) Kvinder (n=21,21,21) Mænd (n=79,79,79) Har haft delirium tremens Har taget overdosis Har haft abstinenskrampe Analysen af målgruppens alkohol- og stofmisbrug viser, at 29-målgruppen føler sig mindre besværede af alkoholproblemer, end det var tilfældet med 28-målgruppen. Dette stemmer overens med, at antallet af dage med overforbrug af alkohol de seneste 3 dage, antallet af dage med oplevede alkoholproblemer de seneste 3 dage samt det gennemsnitlige antal år med alkoholoverforbrug inden behandlingsstart er faldet. Analysen viser samtidig, at andelen af klienter med blandingsmisbrug er steget i forhold til 28, hvilket er i overensstemmelse med klient- og behandlervurderingerne af besværet med stoffer og medicin. Endelig viser analysen, at kvinderne vurderer deres alkoholproblemer større end mændene samt har oplevet flere dage med alkoholproblemer og overforbrug. Ser man på andre misbrug er billedet dog det modsatte, idet det udelukkende er mænd, som angiver at have et blandingsmisbrug og være besværede af problemer med stoffer og/eller medicin. I resten af rapporten er fokus på, hvilke problemer klienterne eventuelt har udover deres misbrugsproblemer. Først undersøges målgruppens psykiske helbred. Alkohol- og stofmisbrug 27

28 7 Psykisk helbred Dette afsnit beskæftiger sig med målgruppens psykiske tilstand. Resultaterne viser, at 29- målgruppen er mindre besværede af psykiske problemer, end tilfældet var for 28-målgruppen. Det er bemærkelsesværdigt, at mændene føler sig mere besværede af deres psykiske tilstand end kvinderne. På trods af, at såvel klient- som behandlervurderingerne tyder på, at 29-målgruppens psykiske helbred er bedre end det var tilfældet med 28-målgruppen, viser analysen, at en væsentlig del af klienterne indskrevet i 29 lider eller har lidt af forskellige psykiske lidelser. Dertil kommer, at en stor andel (især af kvinderne) har været eller er i behandling for psykiske problemer. 7.1 Klient- og behandlervurdering Indledningsvis beskrives klient- og behandlervurderingerne af klienternes psykiske helbred. Figur 7.1.1: Klient- og behandlervurdering Psykiske problemer ,2 1,9 1,48 1,68 1,36 1,32 1,48 1,24 1,19 1,74 1,4 1,36 1 Samlet (n=95,93,97) Samlet (n=97,96,99) Kvinder (n= 21,21,21) Mænd (n= 76,75,78) Besvær med psykiske problemer Behandlervurdering af psykiske problemer Behov for hjælp med psykiske problemer Analysen viser, at 29-målgruppen gennemsnitligt føler sig mindre besværede af psykiske problemer samt vurderer deres behov hjælp mindre end 28-målgruppen (de scorer hhv. 1,68 og 1,36 i 29 mod 2,2 og 1,9 i 28 på skalaen gående fra til 4). Forskellen mellem de to målgruppers vurderede behov for hjælp er tilmed statistisk signifikant. Også behandlervurderingerne tyder på, at 29-målgruppens psykiske tilstand er mindre problematisk end det var tilfældet med 28-målgruppen. Sammenligner man på tværs af køn, viser det sig, at mændene gennemsnitligt føler sig mere besværede af deres psykiske problemer end kvinderne. Derudover vurderer mændene også deres behov for hjælp større end kvinderne. Dette er bemærkelsesværdigt, da analyserne fra Århus Kommune og Randers Kommune begge viser, at kvinderne her er mere besværede af psykiske problemer end deres mandlige medklienter. Forskellen er imidlertid ikke statistisk signifikant, men behandlervurderingerne viser samme tendens, og i dette tilfælde er der tale om en statistisk signifikant forskel. 28 Psykisk helbred

29 Figur 7.1.2: Klientvurdering Grad af besvær med psykiske problemer Samlet (n=95) Samlet (n=97) Kvinder (n=21) Mænd (n=76) Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget Figuren ovenfor viser fordelingen på de enkelte svarkategorier for graden af besvær med psykiske problemer. Det fremgår, at faldet i det gennemsnitlige besvær med psykiske problemer er et resultat af, at en større andel af klienterne vurderer, at de slet ikke eller i ubetydelig grad er besværet af deres psykiske problemer samtidig med, at en mindre andel føler sig moderat, betydeligt og meget besværet af psykiske problemer. Der er signifikant forskel på, hvorledes de mandlige og kvindelige klienter fordeler sig i forhold til dette spørgsmål. Analysen viser, at det højere gennemsnit blandt mændene skyldes, at 12 % af mændene føler sig meget besværede af deres psykiske tilstand, mens den tilsvarende andel for kvinderne blot er 5 %. Derudover angiver en større andel af kvinderne at være ubetydeligt besværede af psykiske problemer. I de følgende afsnit undersøges målgruppens psykiske situation nærmere. Både klienternes aktuelle psykiske tilstand samt de psykiske problemer igennem livet vil blive berørt. 7.2 Psykiske lidelser gennem livet og de sidste 3 dage De følgende to figurer præsenterer andelen af klienter, som har lidt af forskellige psykiske lidelser igennem livet og de seneste 3 dage. Indledningsvis kommenteres resultaterne af analysen af de psykiske lidelser igennem livet. Som det fremgår af figuren, er andelen af klienter, der har oplevet svær depression, svær angst/anspændthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt problemer med at kontrollere voldelig adfærd steget i forhold til 28. Der er ikke tale om markante ændringer. Derimod er andelen af klienter, der har haft en moderat depression eller har oplevet at hallucinere faldet. Forskellen på andelen af klienter, der har haft hallucinationer er statistisk signifikant. Det er interessant, at der er stigninger på disse spørgsmål, når det samlede besvær er faldet så meget, som det er tilfældet. Det kan skyldes, at klienterne er velmedicinerede. Psykisk helbred 29

30 Figur 7.2.1: Psykiske lidelser gennem livet Samlet (n=94, 94, 94, 94, 94, 94) Samlet (n=99,99,98,98,99,99) Kvinder (n=21, 21, 21, 21, 21, 21) Mænd (n=78,78,77,77,78,78) Svær depression Hallucinationer Moderat depression Svær angst/anspændthed Hukommelsesbesvær/koncentrationsproblemer Besvær med at kontrollere voldelig adfærd Det er værd at bemærke, at en større andel af kvinderne angiver at have oplevet perioder med svær depression samt svær angst/anspændthed, mens en større andel af mændene har haft hallucination, hukommelses- og koncentrationsbesvær, moderat depression samt problemer med at kontrollere voldelig adfærd. Overordnet viser analysen, at en betydelig del af klienterne har oplevet forskellige former for psykiske problemer. Det er hovedsageligt psykiske lidelser som moderat depression, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt svær angst og anspændthed som klienterne har problemer med. I det følgende undersøges klienternes aktuelle psykiske tilstand. Figur 7.2.2: Psykiske lidelser de seneste 3 dage inden henvendelse Samlet (n=96,97,97,97,96,97) Samlet (n=98,98,97,98,99,99) Kvinder (n=21,21,21,21,21,21) Mænd (n=77,77,76,77,76,78) Svær depression Hallucinationer Moderat depression Svær angst/anspændthed Hukommelsesbesvær/koncentrationsproblemer Besvær med at kontrollere voldelig adfærd Det fremgår, at der ikke er de store forskelle på 28- og 29-målgruppens aktuelle psykiske tilstand. Det er dog værd at bemærke, at andelen af klienter med hukommelsesbesvær er steget med 1 procentpoint, mens andelen der har haft en moderat depression, er faldet med 5 3 Psykisk helbred

31 procentpoint. Der er signifikant forskel mellem andelen af klienter, der aktuelt har problemer med at kontrollere voldelig adfærd: 11 % af 29-målgruppen har haft problemer med at kontrollere voldelig adfærd den seneste måned mod kun 1 % af 28-målgruppen. Billedet er dog det samme som i analysen af psykiske lidelser igennem livet; en større del af mændene har hukommelsesbesvær, moderat depression samt problemer med at kontrollere voldelig adfærd, mens kvinderne i højere grad oplever angst og anspændthed samt svær depression. Afslutningsvis er det værd at bemærke, at andelen af klienter, der har oplevet hukommelses- og koncentrationsbesvær den seneste måned, er næste lige så stor som andelen, der har oplevet disse problemer igennem livet. 7.3 Selvmordsforsøg Figur præsenterer andelen af klienter, som har forsøgt eller overvejet selvmord igennem livet samt de seneste 3 dage. Det fremgår, at andelen af klienter som har forsøgt selvmord igennem livet er faldet i forhold til 28, mens andelen af klienter som har forsøgt selvmord de seneste 3 dage er steget. Andelen af klienter, som har haft alvorlige selvmordstanker igennem livet er også reduceret, mens andelen af klienter, der har overvejet selvmord den seneste måned er steget en smule. Figur 7.3.1: Selvmordsforsøg Samlet (n=93,97,93,97) Samlet (n=99,99,99,99) Kvinder (n=21,21,21,21) Mænd (n=78,78,78,78) Forsøgt selvmord (gennem livet) Alvorlige selvmordstanker (gennem livet) Forsøgt selvmord (seneste 3 dage) Alvorlige selvmordstanker (seneste 3 dage) Sammenligner man de kvindelige og mandlige klienter ser man, at en større andel af kvinderne har forsøgt selvmord igennem livet og de seneste 3 dage. Det er også en større andel af kvinderne, som har overvejet selvmord den seneste måned, mens en lidt større andel af mændene har haft alvorlige selvmordstanker igennem livet. Der er signifikant forskel på andelen af mænd og kvinder, der har forsøgt selvmord den seneste måned (det har 19 % af kvinderne mod blot 5 % af mændene), men dette billede understøttes af, at kvinderne også i højere grad har forsøgt selvmord gennem livet og overvejet selvmord den seneste måned. 7.4 Behandling for psykiske problemer Afsnittet om klienternes psykiske helbred afsluttes med en oversigt over andelen af klienter, som på et tidspunkt i livet er blevet behandlet for en psykisk lidelse, samt andelen der aktuelt får Psykisk helbred 31

32 medicin pga. psykiske problemer. Der er ikke store forskelle mellem 28- og 29-målgruppen. Omkring halvdelen af klienterne indskrevet i såvel 28 som 29, tager aktuelt medicin for psykiske problemer, mens over 7 % i løbet af livet er blevet behandlet for et psykisk problem. Det må altså siges at være en betydelig andel af klienter både fra 28- og 29-målgruppen, som har været eller er i behandling pga. psykiske lidelser. Dette kan således ikke forklare, hvorfor graden af besvær er lavere for 29-målgruppen, når der samtidig er en stigning i andelen, der lider af symptomer på en række områder. Figur 7.4.1: Behandling for psykisk problem Samlet (n=97, 97) Samlet (n= 95, 95) Kvinder (n=17,18) Mænd (n=78,52) Nogensinde behandlet for psykisk problem Tager aktuelt medicin for psykiske problemer Mens der ikke kan spores store forskelle over tid, viser analysen, at en større andel af kvinderne har været behandlet for et psykisk problem (1 procentpoint flere end mændene), og at hele 3 procentpoint flere af kvinderne aktuelt tager medicin pga. psykiske problemer. Det skal dog bemærkes, at svarprocenten er lav på dette spørgsmål. 32 Psykisk helbred

33 8 Fysisk helbred I det foregående afsnit blev klienternes psykiske situation klarlagt. I dette afsnit sammenlignes 29-målgruppens fysiske helbred med 28-målgruppens. Derudover undersøges eventuelle forskelle mellem kønnene. 8.1 Klient- og behandlervurdering Analyse af ASI-data viser ofte, at klienter i alkoholbehandling er mere besværede af psykiske end af fysiske problemer. Det er også tilfældet med 29-målgruppen for Alkoholrådgivningen i Silkeborg. Sammenligner man 28- og 29-målgruppen viser det sig, at klienterne fra 29-målgruppen føler sig marginalt mere besværede af fysiske problemer. Samtidig er behovet for hjælp faldet, og behandlerne vurderer, at 29-målgruppen er mindre besværede af fysiske problemer. Figur 8.1.1: Klient- og behandlervurdering Fysisk helbred ,48 1,49 1,48 1,5 1,16 1,15 1,25 1, 1,4 1,14,94 1,2 Samlet (n=97,97,97) Samlet (n=99,98,1) Kvinder (n= 21,2,21) Mænd (n= 78,78,79) Besvær med fysiske problemer Behandlervurdering af fysiske problemer Behov for hjælp med fysiske problemer Mændene føler sig en smule mere besværede af fysiske problemer end kvinderne, men klientvurderingerne viser samtidig, at kvinderne har et større behov for hjælp med fysiske problemer. Behandlerne vurderer derudover kvindernes fysiske tilstand som mere problematisk end mændenes. Figur nedenfor ser nærmere på graden af besvær med fysiske problemer. Fysisk helbred 33

34 Figur 8.1.2: Grad af besvær med fysiske problemer Samlet (n=97) Samlet (n=99) Kvinder (n=21) Mænd (n=78) Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget 9 Analysen viser, at der ikke er signifikant forskel hverken over tid eller på tværs af køn på dette spørgsmål. Sammenligner man 28- og 29-målgruppen fremgår det, at andelen af klienter der slet ikke er besværede af deres fysiske tilstand er faldet fra 37 % til 3 %, men samtidig er andelen, som er ubetydeligt besværede steget fra 8 % til 18 %. Derudover er andelen, der er betydeligt besværede faldet samtidig med, at andelen der er meget besværede er steget. Der er altså tale om, at fordelingen af klienter mellem de to yderste positioner i hver ende er forandret. Det fremgår derudover af figuren, at det marginalt højere gennemsnitlige besvær hos mændene skyldes, at en større andel af mændene er betydeligt og meget besværede af fysiske problemer. 8.2 Fysisk helbred Figur viser andelen af klienter, hvis normale livsførelse er eller har været påvirket af fysiske sygdomme eller problemer samt andelen, der får eller har fået lægeordineret medicin pga. fysiske gener. Der er ikke væsentlige forskelle mellem 28- og 29-målgruppen. Andelen hvis normale livsførelse har været påvirket igennem livet er uforandret (63 %), mens andelen hvis livsførelse aktuelt er påvirket er steget med 2 procentpoint (fra 53 % i 28 til 55 % i 29). Derimod er andelen som har taget lægeordineret medicin for et fysisk problem reduceret fra 48 % i 28 til 45 % i 29. Det samme gælder andelen af klienter, der aktuelt tager lægeordineret medicin, som er faldet fra 43 % til 37 %. Det må dog stadig siges at være en betydelig del af målgruppen, som har fået eller får lægeordineret medicin. Derudover er det også en væsentlig andel af klienterne, som angiver at være/have været påvirket i deres daglige livsførelse af fysiske sygdomme. 34 Fysisk helbred

35 Figur 8.2.1: Fysisk helbred Samlet (n=96,97,97,97) Samlet (n=1,1,99,1) Kvinder (n=21,2,21,21) Mænd (n=79,79,79,79) Normal livsførelse påvirket af fysiske sygdomme/problemer (gennem livet) Normal livsførelse påvirket af fysiske sygdomme/problemer (aktuelt) Taget lægeordineret medicin over længere tid Tager aktuelt lægeordineret medicin Sammenligner man på tværs af køn viser det sig, at kvinderne generelt har været og er mere plagede af fysiske sygdomme og problemer samt i højere grad er og har været medicinerede pga. fysiske gener. Der er dog ingen signifikante forskelle i statistisk henseende. Der er således ikke sket væsentlige ændringer i 29-målgruppens fysiske helbred sammenlignet med 28. På trods af, at klienterne ikke føler sig betydeligt besværede af fysiske problemer, er det over halvdelen af klienterne hvis normale livsførelse aktuelt påvirkes af fysiske gener. Analysen viser derudover, at kvindernes fysiske tilstand er mere problematisk end mændenes, idet andelen af kvinder hvis livsførelse påvirkes eller er blevet påvirket samt andelen som medicineres eller er blevet medicineret pga. fysiske problemer er større end hos mændene. Også klient- og behandlervurderingerne stemmer i vid udstrækning overens med disse resultater. En af forklaringerne på kvindernes dårligere fysiske helbred kan være, at den gennemsnitlige alder er højere i denne gruppe, som vi så i afsnit 4.2. Fysisk helbred 35

36 9 Familiehistorie og opvækstforhold Dette afsnit omhandler klienternes familiehistorie og opvækstforhold. Indledningsvis undersøges om klienterne voksede op med deres biologiske forældre samt om de har levet adskilt fra en eller begge forældre i løbet af barndommen. Derefter fokuseres på eventuelle misbrug og psykiske lidelser i den nære familie. 9.1 Opvækstforhold Figuren nedenfor viser andelen af klienter, der ikke voksede op med begge forældre samt andelen, der i løbet af barndommen har levet adskilt fra en forælder i mindst et halvt år. Det fremgår, at andelen af klienter, som ikke er vokset op med begge forældre, samt andelen der har levet adskilt fra en forælder, er steget i forhold til 28. Der er ikke tale om en signifikant forskel, men ændringen er dog på henholdsvis 9 og 1 procentpoint. Forskellene mellem kønnene er ikke betydelige; 29 % af såvel mænd som kvinder er ikke vokset op med begge forældre, mens 48 % af kvinderne har levet adskilt fra en forælder mod 44 % af mændene. Figur 9.1.1: Opvækstforhold Samlet (n=97,97) Samlet (n=1,99) Kvinder (n=21,21) Mænd (n=79, 78) Voksede ikke op hos begge forældre Levede adskilt fra en forælder i et havlt år som barn 9.2 Familieforhold Figur viser andelen af klienter, som har haft nære pårørende med misbrugs- eller psykiske problemer. Generelt er det en betydelig del af klienterne, hvis nære pårørende har haft misbrugsproblemer eller psykiske lidelser. Andelen af klienter, som har haft en nærtstående pårørende med betydelige alkoholproblemer er steget med 2 procentpoint til 69 %. Andelen med familiemedlemmer med narkotika- eller medicinmisbrug er derimod faldet med 2 procentpoint til 25 %. Derudover er andelen af klienter med nære pårørende, som har forsøgt selvmord også faldet fra 53 % i 28 til 46 % i 29. En nogenlunde lignende ændring ses for andelen af klienter, der har en nærtstående pårørende med betydelige psykiske problemer (33 % til 23 %). 36 Familiehistorie og opvækstforhold

37 Figur 9.2.1: Familieforhold Samlet (n=97,97,95,95) Samlet (n=99,1,1,1) Kvinder (n=2,21,21,21) Mænd (n=79,79,79,79) Betydeligt alkoholproblem Betydelige psykiske problemer Betydeligt narkotika-/medicinproblem Forsøgt selvmord Der er en række interessante forskelle mellem de mandlige og kvindelige klienter. For det første er andelen af kvindelige klienter, hvis nære familiemedlemmer har forsøgt selvmord signifikant større end det er tilfældet hos mændene (43 % af kvinderne mod 18 % af mændene). Også andelen af kvinder med nære pårørende, som har haft alvorlige psykiske problemer, er markant større end hos mændene (62 % mod 42 %), om end denne forskel ikke er statistisk signifikant. Derimod er andelen af mænd, som har nærtstående familie med betydelige narkotika- og medicinproblemer signifikant større end andelen af kvinder i samme situation (3 % mænd mod kun 5 % kvinder). Der er ikke signifikant forskel på andelen af mænd og kvinder med nære pårørende med væsentlige alkoholproblemer, men det er alligevel værd at bemærke, at 75 % af kvinderne angiver at have familiemedlemmer med svære alkoholproblemer, mens det tilsvarende tal for mændene er 67. Familiehistorie og opvækstforhold 37

38 1 Familiemæssige og sociale problemer Det foregående afsnit viste, at andelen af klienter, som ikke er vokset op med begge forældre samt andelen som har levet adskilt fra en eller begge forældre i 6 måneder eller mere i løbet af barndommen, er steget. På dette område er der ikke nævneværdig forskel mellem kønnene. Det er imidlertid værd at bemærke, at kvinderne i videre udstrækning har nærtstående pårørende med psykiske problemer, mens mændene i højere grad har nære familiemedlemmer med narkotikamisbrug. En betydelig andel af mændene og i særdeleshed kvinderne, har et eller flere nærtstående pårørende med alkoholproblemer. I dette afsnit skiftes til et mere aktuelt niveau, hvor klienternes aktuelle sociale og familiemæssige situation beskrives nærmere. 1.1 Klient- og behandlervurdering Såvel klient- som behandlervurderingerne viser, at 29-målgruppens familiære og sociale relationer er mindre problematiske end det var tilfældet med 28-målgruppen. Der er tilmed signifikant forskel på klientvurderingerne af behovet for hjælp med sociale relationer samt behandlervurderingerne af problemerne med sociale relationer. Derudover fremgår det, at målgruppens familiære forhold er mere problematiske end andre sociale forhold. Dette var også tilfældet med 28- målgruppen. Figur 1.1.1: Klient- og behandlervurdering Familiemæssige og sociale problemer ,9 1,5,8 1,36 1,1,97,8 1,2 1,62 1,27 1,17 1,1 1,13 1,14,91,8,68,76,73,71,59,4,45,38 Samlet (n=95,95,95,95,97,97) Samlet (n=99,98,98,97,99,99) Kvinder (n= 21,21,2,2,21,21) Mænd (n= 78,77,78,77,78,78) Besvær med sociale relationer Behov for hjælp med sociale relationer Behandlervurdering af sociale relationer Besvær med familliære problemer Behov for hjælp med familiære problemer Behandlervurdering af familiære problemer Sammenligner man de mandlige og kvindelige klienter, viser det sig, at kvinderne generelt føler sig mere besværede af både familiære og sociale relationer samt vurderer deres behov for hjælp med at løse disse problemer større end mændene. Behandlerne vurderer også kvindernes problemer med sociale relationer større end mændenes, til gengæld anser de mændenes familiære problemer som større end kvindernes. Det er kendetegnende for såvel mændene som kvinderne, at de 38 Familiemæssige og sociale problemer

39 vurderer deres familiemæssige forhold som de mest problematiske, hvilket stemmer overens med behandlernes ratings. Nedenstående figurer præsenterer, hvorledes klienterne fordeler sig på de forskellige svarkategorier for spørgsmålene om graden af besvær med familiære og sociale relationer. Figur 1.1.2: Grad af besvær med sociale relationer Samlet (n=95) Samlet (n=99) Kvinder (n=21) Mænd (n=78) Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget Det fremgår, at forskellen i det gennemsnitlige besvær med sociale relationer mellem 28 og 29 skyldes, at en større andel af klienterne fra 29-målgruppen slet ikke er besværede af problemer med sociale relationer. Dertil kommer, at en mindre andel af 29-målgruppen er betydeligt besværede af disse problemer. Til gengæld er andelen af meget besværede klienter faktisk steget med 1 procentpoint. Det fremgår derudover af figuren, at det større gennemsnitlige besvær med sociale relationer blandt kvinderne skyldes, at en mindre andel af kvinderne svarer, at de slet ikke er besværede af disse problemer, mens en større andel af kvinderne er ubetydeligt eller moderat besværede af sociale problemer. Andelen af mænd og kvinder som er betydeligt eller meget besværede af problemer med sociale relationer er den samme. Andelen af klienter, der slet ikke er besværede af familiemæssige problemer er steget i forhold til 28, mens andelen af klienter som er meget besværede af disse problemer er faldet. Disse ændringer er årsagen til det lavere gennemsnitlige besvær med familiære problemer som kan observeres i 29-målgruppen i forhold til 28-målgruppen. Med hensyn til variationer på tværs af køn fremgår det, at en større andel af kvinderne føler sig betydeligt eller meget besværede af familiemæssige problemer, mens en større andel af mændene slet ikke føler sig besværede af familierelaterede problemer. Det er disse forskelle det højere gennemsnitlige besvær med familiemæssige forhold hos kvinderne dækker over. Familiemæssige og sociale problemer 39

40 Figur 1.1.3: Grad af besvær med familiære problemer Samlet (n=95) Samlet (n=98) Kvinder (n=21) Mænd (n=77) Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget 1.2 Samlivssituation Af afsnit 4.3 fremgik, at andelen af enlige var faldet i forhold til 28-målgruppen. Det er derfor ikke overraskende, at andelen af klienter, som er tilfredse med deres samlivssituation er steget betydeligt, jf. figuren nedenfor. Denne forskel er statistisk signifikant. Hovedparten af 29-målgruppen er tilfredse med deres samlivssituation (64 %), mens kun 1 % er utilfredse. En væsentligt større del af kvinderne er tilfredse med deres samlivssituation end mændene, hvilket heller ikke er overraskende, eftersom andelen af enlige var lavere blandt kvinder. Dog er andelen af kvinder, som er utilfredse faktisk større end andel af mændene, da næsten 1/3 del af mændene hverken er tilfredse eller utilfredse. Figur 1.2.1: Tilfreds med samlivssituation Samlet (n=93) Samlet (n=99) Kvinder (n=21) Mænd (n=78) Ja Nej Både og 4 Familiemæssige og sociale problemer

41 1.3 Fritid Figur giver et indblik i målgruppens fritid. Figuren viser således, hvem klienterne hovedsageligt tilbringer deres fritid med. Figur 1.3.1: Fritid Samlet (n=96) Samlet (n=99) Kvinder (n=21) Mænd (n=78) Familie venner Andre Alene Flere af førstnævnte Der er signifikant forskel på 28- og 29-målgruppen på dette spørgsmål. Forskellen består for det første i, at en mindre andel af klienterne fra 29-målgruppen tilbringer fritiden alene (16 % i 29 mod 26 % i 28). Derudover svarer klienterne indskrevet i 29 hyppigere, at de tilbringer fritiden med familie, venner eller andre, mens en større andel af 28-målgruppen svarer, at de både tilbringer fritiden med familie og venner. Der er ikke statistisk signifikant forskel på kønnene, dog fremgår det, at en større del af kvinderne tilbringer fritiden med familie, mens mændene i højere grad er sammen med venner, andre eller er alene. 1.4 Konflikter Dette afsnit omhandler omfanget af sociale konflikter med familie og andre personer. Overordnet viser resultaterne, at klienterne generelt oplever flere dage med familiære konflikter end med konflikter med andre personer. Dette stemmer overens med klient- og behandlervurderingerne i afsnit 1.1, som viste at klienterne gennemsnitligt føler sig mere besværede af familiemæssige problemer end af problemer med andre bekendtskaber. Det fremgår derudover, at 29-målgruppen oplever flere dage med familiære konflikter, men færre dage med konflikter med andre end 28- målgruppen. Der er dog tale om marginale forskelle, som ikke er statistisk signifikante. Familiemæssige og sociale problemer 41

42 Figur 1.4.1: Konflikter med familie og andre Antal dag med svære konflikter indenfor de seneste 3 dage 3,1 1,6 3,7 1,1 Samlet (n=89,95) Samlet (n=97,99) Kvinder (n=2, 21) Mænd (n=77, 78) 5,3, 3,3 1, Familie Andre Kvinderne oplever i gennemsnit 2 dage flere om måneden med familiære konflikter end mændene. Klientvurderingerne i afsnit 1.1 viste, at kvinderne gennemsnitligt følte sig mere besværede af sociale relationer generelt, hvilket er påfaldende, da kvinderne ikke angiver at have konflikter med andre personer, mens mændene gennemsnitligt har haft konflikter med andre 1,3 dage om måneden. 1.5 Overgreb mod klienterne Det sidste emne som berøres i dette afsnit er overgreb. Figuren nedenfor viser andelen af klienter, som har været udsat for hhv. psykiske, fysiske og seksuelle overgreb. Figur 1.5.1: Overgreb mod klienterne Overgreb mod klienterne Samlet (n=97,97,94) Samlet (n=99,99,99) Kvinder (n=21,21,21) Mænd (n= 78,78,78) Mishandlet følelsesmæssigt Mishandlet fysisk Misbrugt seksuelt Analysen viser, at andelen af klienter, der har været udsat for følelsesmæssig mishandling, er steget fra 48 % til 53 %. Derimod er andelen af klienter, som har været udsat for fysiske overgreb, 42 Familiemæssige og sociale problemer

43 faldet fra 43 % til 4 %. Også gruppen af klienter, der har været udsat for seksuelle overgreb, udgør en mindre del i 29 målgruppen (8 % i 29 mod 14 % i 28). Det fremgår, at en stor del af såvel de mandlige som kvindelige klienter har oplevet mishandling, men generelt er det en større andel af kvinderne, som har været udsat for alle typer af overgreb. Hele 71 % af kvinderne er blevet følelsesmæssigt mishandlet (mod 47 % af mændene), hvilket er en statistisk signifikant forskel. En yderligere signifikant forskel angår andelen, som har været udsat for seksuelle overgreb: 19 % af kvinderne er blevet seksuelt misbrugt, mens det tilsvarende tal for mændene er 5 %. Det er også en større del af kvinderne, der er blevet fysisk mishandlet (57 % mod 36 % af mændene), denne forskel er dog ikke signifikant. Det fremgår, at 29-målgruppen generelt føler sig mindre besværede af sociale relationer og marginalt mindre besværede af familiære problemer. En større andel er tilfredse med deres samlivssituation, og en mindre andel tilbringer fritiden alene. Mens det gennemsnitlige antal dage med konflikter med andre er faldet, er antallet af dage med familiære konflikter steget. En væsentlig andel af klienterne, især de kvindelige, har været udsat for forskellige former for overgreb. Der er ingen entydig eller signifikant udvikling over tid i andelen af klienter, som har været udsat for overgreb. Familiemæssige og sociale problemer 43

44 11 Kriminalitet Som afslutning på rapporten undersøges målgruppens problemer med kriminalitet. Dette er sædvanligvis ikke et af de domæner, hvor klienterne har store problemer Problemer med kriminalitet Overordnet fremgår det af analysen, at klienterne ikke føler sig væsentligt besværede af problemer med kriminalitet. Dog vurderer klienterne fra 29-målgruppen deres problemer med kriminalitet marginalt større end klienterne fra 28-målgruppen. Også behovet for juridisk hjælp er større blandt 29-målgruppen. Derudover tyder også behandlervurderingerne på, at klienterne fra 29- målgruppen har større problemer med kriminalitet, end det var tilfældet med 28-målgruppen. Det er kvinderne, som vurderer alvorligheden af deres kriminalitetsproblemer størst. Det samme gælder behovet for juridisk vejledning. På trods af, at der er tale om små forskelle, er det alligevel bemærkelsesværdigt, da det plejer at forholde sig omvendt. Figur : Klient- og behandlervurdering Kriminalitet 4 Bruger- og interwievervurdering - Kriminalitet 3 2 1,47,49,52,49,11,13,21,27,29,28,19,27 Samlet (n=95,95,97) Samlet (n=99,99,1) Kvinder (n= 21,21,21) Mænd (n= 78,78,79) Alvorlighed af nuværende kriminalitet Behov for hjælp med juridiske problemer Behandlervurdering af kriminalitetsproblemer 44 Kriminalitet

45 12 Litteraturliste Richard W. Wilsnack and Sharon C. Wilsnack (1997) Gender and Alcohol Individual and Social Perspectives, Rutgers Center of Alcohol Studies, New Brunswick, N.J. : Rutgers Center of Alcohol Studies, Publications Division Tracey J. Jarvis, (1992): Implications of gender for alcohol treatment research: a quantitative and qualitative review, British Journal og Addiction 87, Larsen og Nordvig (28); Hvordan har du det? Region Midtjylland Søren Risbjerg Thomsen (1997) Note 3. Om anvendelse af signifikanstests i ikke-stikprøve situationer, lokaliseret på: Litteraturliste 45

46 CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling.