First lego league. En vejledning til skole- og fritidshold 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "First lego league. En vejledning til skole- og fritidshold 2013"

Transkript

1 First lego league En vejledning til skole- og fritidshold 2013

2 Innholdsfortegnelse Velkommen som vejleder i FLL! I dette dokumentet finder du al den information du har brug for når du skal deltage i projektet. I Skandinavien deltager der årligt over 800 hold, hvoraf de fleste arbejder med projektet i skoletiden. Mange af informationerne henvender sig direkte til lærerne og skolen, men er også meget relevante for fritidsholdene. Udover den konkrete information om de forskellige dele af projektet, vil du også finde gode ideer til hvordan I kommer i gang, didaktiske overvejelser samt en række eksempler fra Fælles Mål 2009, som kan begrunde din deltagelse. God fornøjelse med din deltagelse i FIRST LEGO League. HJERNEKRAFT.ORG 1. Hvad er FIRST LEGO League? 4 2. Hvorfor FLL i Skolen? 5 3. Tema i FLL 6 4. Hvad skal holdene arbejde med i projektet? 7 Forskning 7 Teknologi 8 Markedsføring & samarbejde 9 5. Komme i gang Tilmelding Udgifter Nødvendigt udstyr Forberedelse før prosjektperioden Vejlederens rolle Kende og vide noget om årets tema Kursus og træning Forberedende arbejde 6. Projektperioden 6.1 Tidsplan Skole hjem samarbejd Samarbejde med erhvervslivet Organisering FIRST LEGO League og Fælles Mål 2009? Turnering 14 Pit-området 14 Robotbanerne 14 Præsentationerne 14 Bedømmelserne Robotter Didaktiske overvejelser Kilder 19 Bilag 11. FIRST LEGO League og Fælles Mål Mølleskolen og FLL Eksempel på projektindlevering Forældreskema FLL bord: byggevejledning 34 3

3 1. Hvad er FIRST LEGO League? September Prosjektstart FIRST LEGO League er et tværfagligt projekt, som kan opfylde flere af fagenes mål. I bilaget FIRST LEGO League og Fælles Mål 2009 (se side 21) er der givet eksempler. FIRST LEGO League (FLL) er et tværfagligt teknologiprojekt for børn og unge i alderen 10 til 16 år. Der findes ikke en bestemt måde, som opgaven skal løses på. De deltagende hold bestemmer selv hvor meget arbejde de vil lægge i projektet. I en periode på 8 uger skal holdene arbejde med forskning, teknologi og profilering. Det kan du læse mere om på de følgende sider. De grundlæggende værdier FLL s grundlæggende værdier er hjørnestenene i projektet og er grunden til, at FLL adskiller sig fra tilsvarende projekter. forskning FORSKNING TEKNOLOGI MARKEDSFØRING & SAMARBEJD Der stilles ikke krav om bestemte forudsætninger for at deltage, men holdene bør sammensættes af børn og unge med forskellige kompetencer og interesser. Det vigtigste er at holdene ønsker at lære på en anderledes måde, - og hvor det også godt må være sjovt. Erfaringerne viser, at de hold, hvor der er mange forskellige kompetencer blandt deltagerne, opnår de bedste resultater. 4 Dokumentet kan downloades fra hjernekraft.org. Vi anbefaler at elever, forældre og lærere afsætter tid til at lære denne hjemmeside at kende. Her er der også tilbagemeldinger og tips fra lærere som har erfaringer fra deres deltagelse i FLL. Samtidig giver den projektorienterede arbejdsform lærerne mulighed for at differentiere undervisningen og i høj grad sørge for at den enkelte elevs kompetencer kommer i spil. Men det stiller krav til lærerne om at ændre deres lærerrolle. Desuden vil et projekt som FIRST LEGO League kunne styrke fællesskabet i klassen. Eleverne får mulighed for at erfare at deres forskelligheder kan være en ressource. Ved at deltage i FIRST LEGO League får lærerne mulighed for: November Regionale turneringer I november mødes alle hold i hele Skandinavien i lokale FLL-turneringer for at konkurrere med roboterne og præsentere resten af deres projekter. Hvem kan deltage? Klasser SFO Fritidsklubber I dette dokument kan man finde gode råd og tips om hvordan man kan gennemføre projektet på sin skole. Det er for længst dokumenteret, at den projketorienterede arbejdsform kan give eleverne gode muligheder for fordybelse indenfor både selve fagene og indenfor projektet. Vi samarbejder som et hold. Vi samarbejder om at finde løsninger, med hjælp fra vores vejledere. Det vi lærer, oplever og erfarer er vigtigere end det at vinde. Vi deler vores erfaringer med andre. Vi er gode konkurrenter. Vi er venlige og professionelle i alt hvad vi gør. Vi har det sjovt! 2. Hvorfor FLL i skolen? - at arbejde med et projekt, der kan opfylde flere af målene i Fælles Mål 2009 for flere af fagene: Dansk, de praktiskmusiske fag, matematik, natur/teknik, fysik/kemi, biologi, geografi, fremmedsprogene, samfundsfag og historie. - at inddrage innovation i undervisningen Desember Skandinavisk finale - at få et praktisk og konkret samarbejde mellem skolen, forældrene, faglige miljøer og erhvervslivet Ved at deltage i FIRST LEGO League får eleverne mulighed for: Hvem kan være vejleder? En lærer En pædagog En anden voksen - at få erfaring med den projektorienterede arbejdsform og den naturfaglige metode Holdets vejleder(e) behøver ingen forudsætninger indenfor programmering, men skal have lyst til at arbejde undersøgende og eksperimenterende sammen med børn og unge. - at arbejde med et projekt som har tydelig forbindelse til det virkelige liv - at erfare at forskelligheder i klassen kan være en ressource - at deltage i et praktisk samarbejde mellem skolen, forældrene og erhvervslivet 5

4 3. Tema i FLL 4. Hvad skal holdene arbejde med i projektet? I FIRST LEGO League kommer der hvert år en ny opgave, som knytter sig til et aktuelt samfundsrelevant tema. Temaet er grundlaget for holdenes arbejde indenfor forskning og teknologi. I teknologidelen arbejder holdene med opgaven på en robotbane, hvor LEGO-installationerne har direkte sammenhæng med årets tema. I forskningsdelen må holdene selv konkretisere og definere hvad de vil undersøge og udforske. En kort beskrivelse af årets tema offentliggøres hver år i januar. Yderligere information om temaet og konkrete opgave offentliggøres 8 uger før turneringen. Her er nogle eksempler på temaer fra tidligere år. Body Forward/Vores krop Vores krop er en fantastisk konstruktion. Undersøg hvordan vi med hjælp fra biomedicin kan reparere skader eller på andre måder hjælpe kroppen - og dermed os selv - til et bedre liv! Biomedicin omhandler både biologi, medicin og teknik. Disse fagområder inddrages og udvikles for at opnå videnskabelige og praktiske fremskridt indenfor sundhed. Food Factor. Pas godt på vores mad! Hvordan bliver vores mad af en endnu bedre kvalitet? Vær med til at undersøge vores fødevaresikkerhed og hvad der kan bidrage til at vores mad bliver af endnu bedre kvalitet. Flere forhold kan være med til at forringe madens kvalitet, fx insekter og smådyr, manglende hygiejne når vi laver mad, forskellige tilsætningsstoffer samt transport af madvarer. Undersøg og kom med ideer til hvordan man kan minimere og måske helt fjerne de forhold, der kan forringe madens kvalitet. FLL-opgaven har arbejdsopgaver indenfor områderne forskning, teknologi og markedsføring. Forskningsoppgaven A. Forske og finde en innovativ løsning Deltagerne formulerer spørgsmål til nogle af de områder de ønsker at fordybe sig i indenfor årets tema. Deltagerne beslutter, hvilke spørgsmål de vil arbejde videre med. Holdets arbejdsopgave er at: opstille to til tre hypoteser indenfor de områder de har fordybet sig i. afprøve hypoteserne. finde en innovativ løsning. I afsnittet om didaktiske overvejelser kan man læse om metoder B. Præsentation for dommere Lagets valg av problemstilling i forbindelse med årets oppdrag: Forskning Forklar kort hvordan og hvorfor dere landet på problemstillingen dere har valgt. Lagets Holdene løsning skal selv på problemet formulere spørgsmål som er valgt: til nogle af de områder de ønsker at fordybe Beskriv sig i indenfor lagets idé årets og tema. forklar De kort skal hva lave som en er plan nyskapende for hvordan ved deres de vil løsning, undersøge den og arbejde realiserbar, med deres hvordan problemformuleringer kom dere fram til og akkurat hvordan denne vil løsningen præsentere og litt det om for hvilken andre. På turneringsdagen vil denne skal holdet løsningen præsentere ha for samfunnet forskningsopgaven vårt. for betydning dommerne. Holdet skal planlægge en mundtlig præsentation af holdets arbejde hvad har holdet arbejdet med og hvad har holdet fundet ud af? Desuden skal holdet øve sig på præsentationen. Holdet vælger selv hvordan de vi præsentere arbejdet, men alle deltager på holdet skal deltage aktivt. Nogle hold benytter PowerPoint, andre viser noget frem samtidig med at de fortæller og andre laver rollespil. C. Skriftlig dokumentation Turneringsdagen Holdet har 5 minutter til at præsentere forskningsarbejdet for dommerne. Dommerne vil stille spørgsmål til holdet efter præsentationen. Pris og kriterier Kriterierne for forskningsprisen er: klar definition af problemstillingen tydelig sammenhæng mellem problemstillingen og løsningen korrekt og hensigtsmæssig brug af faglige begreber innovativ løsning brug af kilder struktureret og logisk fremstilling god stemmeføring, variation i sproget og bevidsthed om hvem modtageren er brug af hensigtsmæssige hjælpemidler Gode råd Det er vigtigt at problemstillingen vedrører et område holdet har valgt at fordybe sig i. Formulering af hypoteser vil være til hjælp når holdet skal afgrænse hvad det vil arbejde med.! Yderligere information på: hjernekraft.org Når et hold tilmelder sig FLL får det sin egen holdside på hjernekraft.org. Her skal holdet skrive en rapport om arbejdet med projektet. Det kaldes i FLL for Projektindlevering. Der er klare retningslinjer for hvordan det skal foregå og det kan ske fortløbende under hele arbejdsprocessen. Hver del skal være på max to sider og indsendes samlet få dage før turneringsdagen ved at trykke på knappen: Sende projektindlevering. Dommerne vil bruge projektindleveringen til at forberede sig på at møde holdet på turneringsdagen. Se bilaget med et eksempel på en indlevering. Lav en PDF-fil eller word af projektindleveringen og brug den som informationsmateriale til forældrene, sponsorerne og de andre lærere. Det kan være en fordel at inddrage det innovative aspekt når eleverne er kommet godt i gang med forskningsopgaven. Se bilaget med et eksempel på en indlevering 6 7

5 Profileringsoppgaven Teknologioppgaven Forskningsoppgaven Plan for profilering av lag og prosjekt: & samarbejde PåMarkedsføring hvilken måte har dere delt løsningen deres på prosjektoppgaven med andre? Har dere noen planer for markedsføring av det dere kom fram til etter Holdet skal planlægge en præsentation af deres projekt og af sig selv. De skal præsenturneringensdagen? tere projektet for andre før eller efter turneringsdagen. På turneringsdagen har holdet lavet en udstilling i en pit og gennemfører en til præsentation for dommerne. ProfilerinHvordan vil lage profilere seg/bli lagt merke på turneringsdagen? gen skal være fagligt relevant i forhold til årets tema. Forklar litt rundt arbeidet deres med pit og det dere vil presentere der. Robotens design og programmering: Sett inn med bildeårets av roboten. Lagets valg av problemstilling i forbindelse oppdrag: Teknologi Beskriv nettopp ut, hvilke overveielser ligger bakhar design Forklar kort hvorfor hvordanden og ser hvorfor dereslik landet på problemstillingen dere valgt. og konstruksjon. Forklar kort om programmeringen deres, hvordan programmet Holdet skal og planlægge, bygge ogerer teste en robot som løser forskellige opgaver på en er bygd løsning opp hvilke sensorer som benyttet. Lagets på problemet som valgt: robotbane. De må prøve sig frem, få erfaringer, revurdere strategier og diskutere med Beskriv lagets idé og forklar kort hva som er nyskapende ved deres løsning, er den Strategi på På robotbanen: Forklar strategien deres på banen.robotten Begrunn valgene. hinanden. turneringsdagen skal holdet præsentere dommerpanel realiserbar, hvordan kom dere fram til akkurat denne løsningen og littfor omethvilken Hva har derei lært i arbeidetpå med roboten? Er det laget selv som har kommet og deltage en betydning vilrobotkørsler denne løsningen harobotbane. for samfunnet vårt. frem til disse ideene eller har laget hentet inspirasjon andre steder? A. Løse opgaver på en robotbane Turneringsdagen A. Markedsføring af projektet Turneringsdagen Inden turneringsdagen skal holdet: bygge installationerne til robotbanen (challenge sættet). lære at benytte programmeringsværktøjet. lave en strategi for kørslen på banen. bygge og programmere en robot der kan løse opgaverne på banen. læse og forstå regler og opgaver. læse svar på spørgsmål og finde nye oplysninger under FAQ på hjernekraft.org Holdene deltager i mindst tre robotkørsler og i den tekniske præsentation for dommerne. I robotkørslen er det pointssummen fra den bedste kørsel der vil afgøre om holdet går videre til mellemrunderne. l Inden turneringsdagen skal holdet: Designe en pit som på turneringsdagen skal præsentere holdet og projektet. Indrette pit en med de nødvendige materialer, billeder, plancher, osv. forberede en præsentation for andre (enten før eller efter turneringsdagen). Dagen før eller om morgenen på turneringsdagen må holdet indrette og klargøre pit en. Størrelsen vil variere i de forskellige turneringsbyer. Den lokale projektledelse vil kende de præcise mål. Holdet skal på 5 minutter gennemføre en præsentation af pit en for dommerne og fortælle noget om arbejdet med projektet. Dommerne vil stille spørgsmål til holdet. B. Præsentere robotten og de tekniske løsninger planlægge en teknisk præsentation af robotten. Præsentationen er mundtlig. øve sig på præsentationen. Holdet skal vise robotten frem og forklare hvilke sensorer der er benyttet, hvordan og hvorfor robotten er designet som den er, hvilke problemstillinger man har mødt i designfasen, hvordan den er programmeret og hvilke begrundelser der er for at det endelige resultat er blevet som det er. Holdet skal vise dommerne en løsning på mindst en af robotopgaverne. Holdet skal medbringe en PC så de kan vise dommerne programmet og forklare hvordan det virker. C. Skriftlig dokumentation Når et hold tilmelder sig FLL får det sin egen holdside på hjernekraft.org. Her skal holdet skrive en rapport om arbejdet med projektet. Det kaldes i FLL for Projektindlevering. Der er klare retningslinjer for hvordan det skal foregå og det kan ske fortløbende under hele arbejdsprocessen. Hver del skal være på max to sider og indsendes samlet få dage før turneringsdagen ved at trykke på knappen: Sende projektindlevering. Dommerne vil bruge projektindleveringen til at forberede sig på at møde holdet på turneringsdagen. Se det vedlagte eksempel på en projektindlevering. Se vedlegg for et eksempel på innlevering. 8 Holdet skal på 5 minutter gennemføre en teknisk præsentation for dommerne. Det er forberedt på at vise robottens funktioner frem, f.eks. brugen af forskellige sensorer og kommandoer. Holdets egne udviklede programmer og design vises også frem her. I lokalet til den tekniske præsentation vil der være opstillet en robotbane, hvor holdet kan vise robottens egenskaber. Priser og kriterier Kriterier for Robotkonkurrencens 1.og 2. pris: Se robotopgaven på hjernekraft.org. Kriterier for Teknologiprisen er: Robot og programmering: stabil konstruktion funktionelle værktøjer til løsning af opgaven hensigtsmæssig brug af sensorer programmets kvalitet og effektivitet strategi på banen korrekt brug af faglige udtryk og begreber programmeringskompetencer klar og tydelig mundtlig præsentation Gode råd At bygge installationerne er en hyggelig holdaktivitet. Få hold klarer alle opgaverne. Begynd med de enkle og lette! Øv robotkørsler med tidtagning inden turneringsdagen. Holdet beslutter selv hvordan pit en skal indrettes. Nogle hold laver plakater, vægaviser og hænger billeder op. Andre har medbragt modeller og/eller genstande som er relevante i forhold til projektet. Eleverne vælger selv hvordan og for hvem de vil præsentere projektet. De kan fx før turneringsdagen præsentere deres løsning af forskningsopgaven for forældre, andre klasser eller for nogle af skolens lærere. B. Præsentation af pit Inden turneringsdagen skal holdet: planlægge en mundtlig præsentation af holdet, arbejdsprocessen og indretningen af pit en. Øve sig på præsentationen. Holdet skal giver en kort præsentation af sig selv og præsentere indretningen af pit en for dommerne. Holdet fortæller noget om arbejdsprocessen og hvordan de har præsenteret projektet for andre (eller hvordan de planlægger at gøre det). Priser og kriterier Kriterier for markedsføringsprisen: Pit en: teknologi- og forskningsdelen samt selve holdet bliver præsenteret i pit en på en overskuelig måde der er en sammenhæng mellem indholdet i pit en og holdets projekt Pit-præsentation: holdet giver en informativ præsentation af indholdet i pit en og af selve arbejdsprocessen holdet beskriver hvordan det før og/eller efter turneringen har præsenteret projektet for andre holdet er opmærksom på hvem der er modtager struktureret og logisk fremlæggelse Kriterier for Samarbejdsprisen er: klar arbejdsfordeling godt kendskab til hinandens arbejde holdets medlemmer støtter hinanden C. Skriftlig dokumentation Når et hold tilmelder sig FLL får det sin egen holdside på hjernekraft.org. Her skal holdet skrive en rapport om arbejdet med projektet. Det kaldes i FLL for Projektindlevering. Der er klare retningslinjer for hvordan det skal foregå og det kan ske fortløbende under hele arbejdsprocessen. Hver del skal være på max to sider og indsendes samlet få dage før turneringsdagen ved at trykke på knappen: Sende projektindlevering. Dommerne vil bruge projektindleveringen til at forberede sig på at møde holdet på turneringsdagen. Se det vedlagte eksempel på en projektindlevering. Tips og råd Tag billeder under hele forløbet Markedsføringen kan afprøves på andre klasser på skolen, lærerne, forældrene, det lokale erhvervsliv eller eventuelt sponsorer. På hjernekraft.org har holdene adgang til en blogg. Vi opfordrer holdene til at benytte den, men det er ikke noget krav. 9

6 Komme i gang 5.1 Tilmelding Man kan tilmelde sig på hjernekraft.org. Holdet tilmelder sig den i foretrukne turneringsby. Inden tilmeldingen må læreren vurdere om der skal tilmeldes mere end et hold, afhængig af antallet af elever i klassen. Læs mere om det i kapitel 5.4. Når man har tilmeldt sig modtager man en faktura på Udgifter Tilmeldingen er åben fra 1. februar til 1. september. Alle hold skal betale et tilmeldingsgebyr og købe et challengesæt. Dog kan flere hold fra samme klasse eller skole godt dele et challengesæt. Desuden skal holdene købe et robotsæt såfremt de ikke har det i forvejen. Robotsættet kan bruges fra år til år og man kan købe reservedele både sensorer og andre dele som holdet måtte mangle. Tilmeldingsgebyr: kr. Challenge sæt: 920 kr. LEGO Robotsæt: fra ca kr kr. (dette er en engangsudgift) Tilmeldingsgebyret dækker 12 T-shirts, årets opgave og adgang til egne holdsider på hjernekraft.org. Såfremt et hold ønsker flere T-shirts kan disse bestilles mod betaling. Tjek altid hjernekraft.org angående priser. De øvrige udgifter vil variere fra hold til hold: materialer til pit en øvrige materialer (kontorartikler, papir og karton, printerpatroner, LEGO reservedele) PC (På turneringsdagen er det mest hensigtsmæssigt at medbringe en bærbar) kostumer og/eller andre effekter transportudgifter på turneringsdagen Nødvendigt udstyr PC med internetadgang OBS: Holdet skal medbringe sin egen PC på turneringsdagen. Challenge sæt Robotsæt Robotbord Nærmere beskrivelse af udstyret: 1. PC med internetadgang a. for at udarbejde projektindleveringen. se 4.4. b. for at aflevere projektindleveringen - c. for at programmere robotten. se 4.2. d. til den tekniske præsentation på turneringsdagen - Se 4.3. e. eventuelt i pit en på turneringsdagen - 2. Challenge sæt Sættet bestilles ved tilmeldingen og bliver sendt i god tid før projektet starter. Sættet indeholder: a. Robotmåtte (ca. 1,2 x 2,4 meter). b. LEGO materialer til at bygge installationerne som skal stå på robotmåtten. De bygges af holdet. c. En CD med byggevejledninger til installationerne. d. Dual lock burretape, som bruges til at fastgøre installationerne til robotmåtten. Hvis holdet beslutter at bygge et robotbord, rulles måtten ud på bordet og installationerne fastgøres. En beskrivelse af hvor installationerne skal stå på bordet findes sammen med årets opgave på: hjernekraft.org 3. Robotsæt Robotsættet er en LEGO æske som indeholder de elementer der skal til for at bygge og programmere robotten. Det kan bruges fra år til år. Ekstra LEGO elementer kan benyttes efter behov og kan købes hos Mikro Værkstedet- 4. Robotbord Alle robotkørsler på selve turneringsdagen bliver kørt på et FLL robotbord. Det kan være en fordel selv at bygge et til at træne på, men det er naturligvis frivilligt. Bygning af et robotbord er en god måde at inddrage forældrene på. Arbejdstegninger til robotbordet findes på hjernekraft. org eller på side i denne vejledning 5.4 Forberedelse før prosjektperioden Vejlederens rolle Vejlederens rolle bliver at være holdets leder, som leder og fordeler arbejdet i projektet. Det anbefales at der er flere voksne involveret i projektet for at fordele ansvaret. En mulighed kan være at en lærer sammen med en pædagog eller et par forældre deler ansvaret. Så kan det aftales, hvad der arbejdes med i skoletiden og i fritiden. Typiske opgaver for en vejleder kan være: Hjælpe deltagerne med at forstå opgaven. Hjælpe deltagerne med at opdage, respektere og bruge hver enkelt deltagers stærke sider. Udarbejde en tidsplan sammen med holdet og hjælpe med at den bliver overholdt. Holde møder med holdet for at sikre at de ved hvad hver især laver. Være kontaktperson i forhold til forældrene. Sørge for hjælp til at komme i gang med at program mere robotten, hvis holdet har brug for det. På turneringsdagen: holde øje med tidsplanen og i det hele taget støtte og hjælpe holdet Kende og vide noget om årets tema Hvad der er årets tema bliver offentliggjort tidligt på året. Det er en fordel hvis lærerne i god tid forbereder efterårets projektarbejde. Ved at kende og vide noget om årets tema er det lettere at få inddraget FLL i årsplanen for et eller flere af fagene Kursus og træning Benyt tiden før projektet til et programmeringskursus. Spørg arrangørerne af den lokale turnering om der er mulighed for at få hjælp fra fx andre hold, Seminariet, Ingeniørhøjskolen eller fra Universitetet. Hvis skolen tidligere har deltaget, så kan tidligere deltagere måske også hjælpe Forberedende arbejde Noget af det forberedende arbejde til FLL kan med fordel udføres i tiden mellem tilmeldingen og offentliggørelsen af opgaven. Lærerteamet må lægge FLL ind i årsplanen. Find og undersøg informationer på hjernekraft.org. Her er blandt andet holdsider, præsentationer og andet materiale som kan være nyttige. Se også bilagene bagest i dette hefte. Beslut hvilket navn holdet/klassen skal have. Finde materialer (bøger, film, websites) om årets tema. Planlæg organiseringen af holdet/klassen i projektperioden 10 11

7 6. Prosjektperioden 6.1 Tidsplan En tidsplan kan være en god hjælp når lærerne eller vejlederne skal planlægge forløbet af projektperioden. Ved at udarbejde en tidsplan tvinges holdet og lærerne/vejlederne til at tænke projektets faser igennem. At udarbejde en tidsplan består i at definere aktiviteterne og opgaverne, fastsætte en startdato og fastlægge varigheden af hver enkelt aktivitet. Holdet bør vælge en ansvarlig for de forskellige opgaver, der skal udføres. voksne, hvor nogle af de praktiske opgaver bliver løst (lave udstillingsmaterialer til pit en, lave plakater, find gode billeder frem og lave andet materiale til brug for profileringen). Det kan være en idé, at du som lærer på forhånd har afsat et antal eftermiddage, som du beder forældre have ansvaret for at gennemføre. Der skal gerne være konkrete arbejdsopgaver for børnene. Turneringsdagen. Konkrete opgaver kan uddelegeres, fx at sørge for at holdene er klar til præsentationerne og robotkørslerne på de tidspunkter der står på turneringsplanen. 6.3 Samarbejde med erhvervslivet En måde at organisere arbejdet på er at lade alle deltagerne arbejde med projektet i en periode, for derefter at lade grupperne specialisere sig nogle programmerer robotten, nogle arbejder med forskningsopgaven mens andre arbejder med markedsføring. Man bør sikre sig, at alle arbejder med de dele af projektet, som relaterer sig direkte til Fælles Mål Samtidig skaber det større forståelse for hele projektet, at eleverne i perioder arbejder med de samme dele af det. Der er mange måder at organisere projektet på og der findes ikke noget svar på hvilken der er den bedste. 6.5 FIRST LEGO League og Fælles Mål 2009 Det er ikke ualmindeligt at en tidsplan skal ændres undervejs, fx hvis lærerne eller vejlederne oplever at et hold er bagud i forhold til tidsplanen. FLL er et projekt der relaterer sig til det virkelige liv. Det er en fordel for holdene, hvis de får kontakt med erhvervslivet i projektperioden. På turneringsdagen er blandt andet medarbejdere fra erhvervslivet dommere. Hvordan arbejdet med de enkelte dele i FLL kan opfylde dele af Fælles Mål 2009 for flere af Folkeskolens Fag er beskrevet i bilaget FIRST LEGO League og Fælles Mål 2009 (se side 21) 6.2 Skole-hjem samarbejde Både forældre og elever skal have informationer om FLL projektet. Der er lavet en PowerPoint præsentation, som kan bruges på forældremøder. Den kan downloades fra hjernekraft.org. Nogle lærere/skoler vælger at gennemføre FLL som et rent skoleprojekt, men det er også muligt at inddrage forældre i selve arbejdet. Til de lærere og vejledere der ønsker at inddrage forældre har vi nogle for slag til opgaver: Bidrage fagligt. Er der forældre, som på grund af deres erhverv/arbejde kan bruges som ressourcepersoner i forskningsdelen? Forældre kan overtage ansvaret for dele af projektet (fx: teknologi). Lad holdene tage kontakte med en virksomhed, som kan have noget at bidrage med i forbindelse med årets tema. Det er også muligt at spørge virksomhederne om de vil sponsorere holdenes forskellige udgifter. Måske vil en virksomhed også gerne overvære en forskningspræsentation. 6.4 Organisering Organiseringen af holdet i projektet er meget vigtig. Der vil være forskellige udfordringer, afhængig af om der er 25 eller 8 deltagere på et hold. Hvis holdet er en stor klasse må lærerne vurdere om der skal tilmeldes et eller flere hold. Vi har ikke noget svar på hvad der fungerer bedst. Tilbagemeldinger fra lærere som har deltaget i projektet viser at begge dele kan fungere godt. Her bliver det op til jer at vurdere, hvad der vil være bedst for netop jeres elevgruppe. Udover at ville kunne opfylde flere af målene for fagene vil eleverne også blive udfordret på kreativitet, problemløsning, samarbejde og ideudvikling. Det er i projektperioden før turneringen at det er muligt at opfylde flere af fagenes mål og det vil være lærerne der vurderer hvordan det er muligt. Klassen vil ikke få tilbagemeldinger på de skriftlige rapporter, da det er de mundtlige præsentationer der vurderes på turneringsdagen. Sponsorer. Forældre kan i samarbejde med eleverne skaffe sponsormidler til udstyr og til dækning af andre udgifter. Socialt samvær. Forældre og/eller skolen kan i løbet af projektet planlægge sociale aktiviteter for børn og Uanset antal hold må vejlederne bruge tid på at planlægge organiseringen af holdet (-ene). Erfaringen viser at det, som er sværest for holdene, er selv at tage ansvar. En klar styring fra vejlederne er nødvendig for at holdene kan få et fagligt udbytte af projektarbejdet

8 7. Turnering På turneringsdagen mødes holdene for at præsentere de forskellige dele af deres projekt. De regionale turneringer foregår samme dag i hele Skandinavien. Vinderne af de regionale turneringer inviteres til at deltage i den skandinaviske finale tre uger senere. Flere informationer om den skandinaviske finale findes her: hjernekraft.org. 8. Robotter I teknologidelen bruges LEGO MINDSTORMS Education NXT, som kan købes hos MikroVærkstedet. En ny generation MINDSTORMS robot, EV3, er nu på trapperne, men vil ikke være tilgængelig før i slutningen af Se for nærmere information. NXT en kræver en ledig USB-port på maskinen eller Bluetooth til overførsel af programmerne til NXT. Arrangørerne af den lokale turnering udarbejder eget program med angivelse af tidspunkter for alt hvad der skal foregå på turneringsdagen. Vejlederne vil få informationerne på forhånd. Turneringstedet åbnes nogle timer før selve turneringen starter. Så kan holdene chekke ind og de kan indrette deres pit. Holdene medbringer robotten, præsentationerne, materiale og udstyr til pit en og egen PC med programmerne til robotten. Pit-området Når holdene har chekket ind bliver de henvist til pitområdet hvor de så kan indrette pit en. Der vil være opstillet robotbaner som kan benyttes til testkørsler med robotten. PC-en skal klargøres. Såfremt et hold bruger en lyssensor på robotten skal den kalibreres til at have de rette værdier afhængigt af lysforholdene. Mellem robotkørslerne og præsentationerne kan holdet samles i pit en for at justere robotten, programmere, øve sig på præsentationerne og møde andre hold. Robotbanerne I det område, hvor robotkørslerne foregår, er der opsat en eller flere stormskærme, der spilles musik fra et musikanlæg og der er en speaker/konferencier. Der er opstillet fire robotbaner - to og to ved siden af hinanden. Spontane indslag, som bidrager til at gøre dagen festlig, vil blive positivt modtaget: kostumer, heppekor, dans, osv. Der er gratis adgang og flere af turneringsstederne har en café eller en kantine, der er åben. Præsentationerne Tidsplanen for turneringsdagen er stram. Det er derfor meget vigtigt at alle holdene møder præcist til præsentationerne og robotkørslerne. På turneringsstedet vil der være særlige lokaler både til præsentation af forskningsopgaven og teknologiopgaven. De fleste turneringssteder har mulighed for at lade publikum overvære præsentationerne. Bedømmelserne Holdene vil på forskellige tidspunkter af dagen blive bedømt; på robotbanen, i præsentationslokalerne og i holdets pit. Dommerne, som alle er repræsentanter fra erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne, vil være inddelt i forskellige grupper; teknologidommere, forskningsdommere, profileringsdommere og banedommere. De vil vurdere de forskellige dele holdene har arbejdet med. Desuden er der en hoveddommer som har det overordnede ansvar for bedømmelserne. Hoveddommeren tager også den endelige beslutning i eventuelle tvivlstilfælde. Dommerne bedømmer ud fra de kriterier som er fastsat for hver pris. Man kan læse mere om de forskellige priser i kapitel 4. Man har som vejleder mulighed for at være til stede og overvære præsentationerne. LEGO MIND-STORMS NXT LEGO MIND-STORMS NXT er microcomputeren som styrer robotten. NXT en har en indbygget hukommelse og mulighed for at lagre programmer. Programmerne skrives på en PC/MAC og overføres så til NXT en via et USB-kabel eller via trådløst Bluethooth. NXT en har flere indbyggede programmer og funktioner som kan benyttes til at styre og teste robotten. Motorer med rotationssensor Motorerne er elektriske og får strøm fra NXT en. De har indbyggede rotationssensorer, som tæller motoromdrejninger. Hvis man ønsker at en robot skal køre en bestemt afstand, kan man bruge rotationssensoren. Ved først at finde omkredsen på hjulene kan man udregne antallet af omdrejninger hjulene skal rotere for at køre en bestemt afstand. Fordelen ved rotationssensoren er, at den ikke er afhængig af batterikapaciteten. Robotten kører lige langt hver gang - uafhængig af flade batterier. Software Softwaren, som følger med NXT bruger man til at lave de opgaver/aktiviteter/missioner som man vil have robotten til at udføre. Den kan installeres både på PC og Mac. Under installationen ses en vejledning på skærmen. LEGO s software indeholder alle de funktioner, som man behøver, for at løse FIRST LEGO League missionerne. For at komme i gang anbefales det at gennemarbejde vejledningerne. Når man begynder får man en programoversigt, som viser hvordan man kan tage robotten og de forskellige dele af programmet i brug, og man får adgang til bygge- og programmeringsvejledninger. Ved at bygge og programmere efter vejledningerne lærer man hvilke muligheder dette programmeringsværktøj har og man kan benytte sin viden når man skal løse opgaverne på robotbanen. Sensorer Sensorerne modtager signaler fra omgivelserne og et program på NXT en kan modtage signalerne gennem ledningerne, som sættes i NXT ens sensorporte 1, 2, 3 og 4. Sensorerne er konstruerede til at modtage forskellige typer påvirkning fra omgivelserne. Da man har mulighed for at programmere en robot, kan man bestemme hvad der skal ske og hvordan robotten skal opføre sig, afhængigt af hvilke påvirkninger, der modtages fra sensorerne

9 Til at løse robotopgaverne må man bruge: Sensor: Antal: NXT 1 Motorer 3 Sensorer 1 (så mange man vil) 1 Det er tilladt at bruge tryksensor, lyssensor, farvesensor, rotationssensor og ultrasonisk sensor. Lyssensor Lyssensoren måler hvor meget lys der bliver reflekteret fra det sensoren er rettet mod. For eksempel reflekterer en hvid overflade mere lys end en sort overflade. Ved hjælp af View -funktionen i NXT en kan man se i displayet, hvor meget lys, der reflekteres fra en bestemt overflade. Lyssensoren er meget følsom for belysningen i rummet. Bruges lyssensoren, må denne kalibreres på turneringsdagen i forhold til det lys, som er på turneringsområdet. Farvesensor (skal købes særskilt) Farvesensoren giver robotten mulighed for at se sine omgivelser. Den har tre forskellige funktioner. Farvesensoren giver robotten mulighed for at skelne mellem lyse og mørke farver. Den kan registrere og skelne mellem 6 forskellige farver, måle lysstyrken i lokalet og måle mængden af reflekteret lys fra en flade. Du kan også bruge farvesensoren som en lampe, der kan lyse med tre forskellige farver. Tryksensor Tryksensoren måler om en fjederbelastet knap er trykket ind eller ikke. Tryksensoren kan for eksempel give besked om at robotten er stødt ind i en væg. Som programmør bestemmer du, hvad robotten skal gøre når væggen mødes dvs. når knappen på sensoren bliver trykket ind. F.eks. kan du bestemme, at begge motorer skal skifte retning i 5 sekunder så robotten bakker. Ultrasonisk sensor Den ultrasoniske sensor giver robotten mulighed for at måle afstanden til objekter f.eks. en væg. Sensoren kan bruges til fx at undgå objekter, navigere ned ad en bane med vægge eller opdage, at objekt bevæger sig. Batterier nogle gode råd Husk, at du skal skifte batterier i løbet af design- og byggeprocessen. For at gøre dette, skal man kunne åbne det grå dæksel på undersiden af NXT`en. Pas derfor på, at dækslet ikke bliver dækket til, så robotten skal skilles ad ved hvert batteriskift. Med genopladelige batterier behøver man kun benytte batteriopladeren, men det kan godt være en fordel at benytte normale batterier en gang imellem, fordi de oftest er kraftigere end de genopladelige. Husk at skifte batterier en efter en. Hvis du tager alle batterierne ud samtidig, har du kun et minut til at sætte de nye i. Hvis du ikke når dette, mister du programmerne, som er lagret i NXT`en og må overføre dem igen. Hvis du tager dem ud en efter en, får du et minut pr. batteri i stedet for 1 minut til alle 6. Enkelte robotter, specielt de, som er programmeret med udstrakt brug af tid (f.eks. kør frem i 5 sekunder), vil opføre sig forskelligt, afhængigt af batterikapaciteten. Robotten vil komme længere på 5 sekunder med nye batterier end med godt brugte batterier. Husk dette under designfasen og på turneringsdagen. Planlæg batteriskiftene. Bemærk! Se nærmere beskrivelser af reglerne her: hjernekraft.org 9. Didaktiske overvejelser I FIRST LEGO League er de praktiske og undersøgende arbejdsformer fremherskende. Hvordan kan vi benytte disse arbejdsformer og hvordan kan vi begrunde det? Sæt metoderne på skemaet Sciencecenteret Experimentarium i København har udviklet konceptet MetodeLab. Det er et samlet kursustilbud til lærere, der underviser i natur/teknik, som gerne vil have nye værktøjer og inspiration til undervisningen. Målet er at gøre både lærer og elever bevidste om valg af metode. Afprøv en hypotese eller find svar på et fagligt spørgsmål ved at udvælge den metode, som er mest egnet til opgaven. Til dette kursus er udarbejdet Metoder i naturfag - en antologi, hvor flere af kapitlerne kan downloades her: Antologiens kapitel 1 har overskriften Sæt metoderne på skemaet og giver nogle konkrete anvisninger på hvordan man kan arbejde med naturfaglige metoder i skolen. Om de naturfaglige metoder står der, at de kan opfattes som de spilleregler, alle naturfag har til fælles. Metoderne udgør et særligt fagsprog og en særlig måde at skaffe sig viden om verden på, ligesom andre fag i skolens fagrække har et særligt sprog og en særlig metodik. Naturfagene henter både indhold og arbejdsmetoder fra videnskabsfagene fysik, kemi, geografi og biologi. Metoderne, der arbejdes med i naturfagene, er altså lånt fra naturvidenskaberne, men det er ikke meningen, at naturfag i skolen skal være et miniformat af universitetsforskning. Når man fremstiller naturvidenskaben som en simpel stræben efter mere og mere viden, overser man blandt andet det faktum, at naturvidenskaben er ligeså interesseret i at undersøge, ikke kun hvad man mener at vide, men også i at undersøge og diskutere hvordan man ved det. Indenfor naturvidenskaben er det altså ikke nok, at en forsker kan fortælle, hvad hun ved. Hun skal også redegøre for, hvordan hun er nået frem til sine resultater. Med andre ord hvilken metode hun har brugt. Valget af undersøgelsesmetode kan være kilde til endda meget stor debat blandt forskere og valget af undersøgelsesmetode vil også være indlejret i den samtid samt de normer og værdier som omgiver forskeren og/eller forskerteamet. MetodeLab-Modellen organiserer og anskueliggør forskellige begreber i naturfagenes metoder. Cirklen i modellen er en simplificering af en videnskabelig proces, som går fra enkeltundersøgelser til videnskabelig viden og indsigt. Ideelt set starter den videnskabelige proces mec et spørgsmål, som bliver omformuleret til en hypotese. Hypotesen eller formodningen forfølges i en undersøgelse, som resulterer i en form for data, som skal behandles og tolkes for at kunne svare på spørgsmålet og uddrage konklusioner i form af lovmæssigheder. I MetodeLab-antologien findes en nærmere beskrivelse af de fem undersøgelsesmetoder: Modeller Modeller er forsimplede, overskuelige gengivelser af udvalgte dele af virkeligheden. Modeller kan være teoretiske eller fysiske. Modeller er nødvendige, når komplicerede sammenhænge skal anskueliggøres, og modeller kan hjælpe, når man skal danne sig et overblik over den viden man har om et felt. I naturfagene er modeller en væsentlig del af undervisningen og findes i lærebøgernes illustrationer og grafer. Modellerne står også på naturfagslokalets hylder i form af globusser, verdenskort, økosystemer i glasbowler osv. Modellernes styrke i naturfagene er blandt andet, at de tillader, at man kan tale om dele af virkeligheden, uden at fænomenet er konkret til stede i undervisningen. Eksempelvis kan klassen arbejde med modeller af fødekæder i skoven, uden nødvendigvis at tage alle skovens dyr med ind i klassen. Eller man kan begrebsliggøre principperne i et rensningsanlæg ved at bygge et i miniformat i klassen. Den store udfordring ved modeller er, at det kræver høj abstraktionsevne at forstå, hvad modeller skal illustrere. Eksempelvis kan det være en stor opgave for en elev at 16 17

10 omsætte streger og pile på en tegning til at være en repræsentation af vandets kredsløb. En models værdi i undervisningssammenhæng afhænger altså af, om eleverne har bedre kendskab til modellen, end til det modellen skal repræsentere. Modeller kan deles op i fysiske modeller og teoretiske modeller. Fysiske modeller kan man håndtere og kan eksempelvis være: Økosystemer i glasbowler, et akvarium, plastikmodeller af øjet eller af menneskets indre organer. Teoretiske modeller er forskellige afbildninger på papir eller på pc ens skærm. Det kan eksempelvis være diagrammer, illustrationer, tabeller eller kort. Prøv-dig-frem Kaldes også Trial-and-error. Prøv-dig-frem er en meget resultatorienteret undersøgelsesmetode, hvor der er hovedvægt på at finde en konkret løsning på et problem eller tilfredsstillende svar på et spørgsmål. Prøv dig-frem lægger op til læreprocesser, hvor ideer kan afprøves og forkastes intuitivt og uden større systematik. Karakteristisk for Prøv-dig-frem er, at eleverne i deres arbejde inddrager de ubevidste forestillinger og hypoteser, de har om emnet. I fx klassens natur/teknik-undervisning er der mange muligheder for at lave Prøv-dig-frem, når klassen bliver udfordret til at bygge broer og bygninger, eller når eleverne skal finde ud af, hvordan man får en pære til at lyse. Det er ikke et krav, at der sker systematisk dataindsamling i Prøv-dig-frem, da der ofte er fokus på, at eleverne skal prøve på så mange måder som muligt og netop bare prøve-sig-frem. Data kan dog gøres håndgribelige i form af logbøger med løbende notater om hypoteser, succeser og fiaskoer. Det er blot vigtigt at holde fokus på, at eleverne prøver sig frem, forfølger ideer og gør sig mange erfaringer, frem for at man har fokus på en sirlig logbog. I Prøv-dig-frem kan der være god basis for, at eleverne kan få lejlighed til at formulere ideer og hypoteser til andre undersøgelser. Observation Observationer er omhyggelige registreringer af, hvad man sanser. Observationer kan involvere alle sanser og kan være forstærket med måleudstyr (kikkert, lydoptager, vægt, målebånd osv.). I observationer skærpes elevernes opmærksomhed i jagten på at finde forskelle, ligheder, detaljer og mønstre. Eksemplerne på observation som undersøgelsesmetode er mange og omfatter alt fra simple iagttagelser af havens dyreliv, over målinger af UV-indekset til organdissektion samt aflæsninger af kort og tabeller. Observation er en selvstændig undersøgelsesmetode, men observation er samtidig en integreret del af de andre undersøgelsesmetoder. Når man arbejder med observation, er det vigtigt at være opmærksom på, at alle ikke ser det samme, selvom man er eksponeret for det samme, og at forskelle og ligheder ikke nødvendigvis springer i øjnene på eleverne. Derfor kan det være nødvendigt at strukturere og systematisere observationerne. Målet for observationer er systematiseret dataindsamling, og resultatet af observationer vil være en række data, som efterfølgende skal organiseres og fortolkes. I naturvidenskaben tilstræber man at beskrive og registrere sine observationer meget nøje, så det er muligt for andre at diskutere tolkningen af observationen. Spørg, læs og søg Spørg, læs og søg går grundlæggende ud på at søge viden og information i bøger, på nettet eller gennem interview. Spørg, læs og søg adskiller sig ikke væsentligt fra mange andre skolefags undersøgelsesmetoder. Det er oplagt, at Spørg, læs og søg går forud for eller efterfølger en af de fire andre undersøgelsesmetoder. Inden for videnskaben vil man genfinde Spørg, læs og søg i almindelig research og i reviews. Eksperiment Et eksperiment kaldes også en fair test. Målet i et eksperiment er at undersøge sammenhænge mellem en bestemt årsag og virkning. I et eksperiment ændrer man kun på én variabel og holder alle andre variable konstante. I klassens arbejde med et eksperiment vil meget af arbejdet og mange af erkendelserne ligge i variabelkontrollen. Det er i klassens diskussion af variabelkontrollen, at selve eksperimentet designes og planlægges til mindste detalje, så klassen er sikker på, at det er den rigtige årsag-virkning, som undersøges. I klassens diskussion af eksperimentets udfald vil det også være variabelkontrollen, som er til debat: Blev alle variable holdt konstante? Var det den rigtige variabel vi målte på? Målte vi på den rigtige måde? Hvis klassen ikke synes, at de har fået svar på hypotesen, kan det føre til, at eleverne ønsker at strukturere eksperimentet på en anden måde, med en anden variabelkontrol, eller måske en ny hypotese, hvor klassen undersøger et andet muligt årsag/virkningsforhold. Når klassen gennemfører eksperimenter i undervisningen, bør det blive tydeligt, at klassens diskussion af eksperimentets resultater bliver til en diskussion af metoden, som blev brugt til at nå resultatet. En praktiske og undersøgende undervisning i natur/ teknik. I Fælles Mål 2009 for faget Natur/teknik er der i undervisningsvejledningen et afsnit om en praktisk og undersøgende undervisning. Vi har til inspiration valgt at bringe en del af dette afsnit i uredigeret form: I natur/teknik kan de praktiske og undersøgende arbejdsformer udfoldes på utallige måder, afpasset efter opgave, tid, sted og den enkelte elev. I en passende vekselvirkning foregår undervisningen i klassen, laboratoriet, skolens øvrige lokaler og udearealer, i den omgivende natur eller i lokalsamfundet. Rammerne for undervisningen skal være sådan, at eleverne ikke alene får mulighed for praktisk, undersøgende arbejdsformer, men også for eftertanke, planlægning og vurdering. Praktiske og undersøgende aktiviteter skal derfor tilrettelægges, så de hænger sammen med den øvrige undervisning. Vigtige spørgsmål i denne forbindelse er eksempelvis: Hvordan sikres den gode oplevelse en solid plads i undervisningen? Hvad kan eleverne lære af deres praktiske arbejde? Ved valget af aktiviteter er det nødvendigt, at læreren overvejer, hvad hensigten er. Det kan fx være at gøre opmærksom på fænomener og sammenhænge, at lære nye begreber, at provokere elevernes forestillinger eller at introducere og anvende en ny metode. Generelt er den ene type aktivitet ikke bedre end den anden. Før gennemførelse af iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter bør klassen overveje nogle vigtige spørgsmål, fx: Hvad vil vi prøve at finde ud af? Hvordan vil vi gøre det? Hvilke materialer/udstyr har vi brug for? Hvad vil vi se efter? Hvornår? Hvor ofte? Hvad tror vi der sker? Hvordan kan vi huske resultaterne? Hvad viser resultaterne? Hvordan er resultaterne i forhold til forventninger? Hvad vil vi bruge resultaterne til? Hvordan kan vi fortælle andre om resultaterne? Når eleverne er i gang med konkrete undersøgelser, kommer de som regel med mange påstande og gæt, der kan give anledning til nye undersøgelser. Læreren må give sig tid til at lytte og måske provokere eleverne med spørgsmål som: Kender I noget, der ligner? Har I prøvet at...? Ofte bliver eleverne optaget af og stiller spørgsmål om noget andet end det, de er i gang med. Her må læreren afgøre, om spørgsmålet skal følges op med det samme eller på et andet tidspunkt. 10. Kilder Experimentarium (2009) Metoder i naturfag - en antologi Undervisningministeriet (2009) Fælles Mål 2009 Natur/teknik (Faghæfte 15) 18 19

11 11 FIRST LEGO League og Fælles Mål 2009 Folkeskolens fagrække er opdelt i humanistiske fag, naturvidenskabelige fag og praktisk/musiske fag. Opdeling skyldes, at hver af de tre faggrupper er forskellige fra de to andre og hver har deres særkende. FIRST LEGO League Bilag De humanistiske fag beskæftiger sig meget med sprog og kommunikation. Udover specifikke færdigheder og specifik viden indgår der ofte holdninger, meninger, følelser, osv. i undervisningen i disse fag. I FLL-turneringen indgår mange elementer af sprog og formidling, både skriftligt og mundtligt og det samfundsmæssige aspekt er meget fremtrædende. Derfor vil flere af de humanistiske fags mål kunne tilgodeses ved deltagelse i en FLL-turnering. De naturvidenskabelige fag beskæftiger sig med konkret viden og forståelse af naturvidenskabelige begreber og fænomener, men i høj også med arbejdsmetoder. Den eksperimenterende og undersøgende tilgang til arbejdet med disse fag er meget central. Arbejdet med programmering af robotterne er at arbejde naturvidenskabeligt og med den naturvidenskabelige metode i en praktisk og funktionel sammenhæng: hypotese, afprøvning, forkaste/bekræfte hypotese, eventuelt ny hypotese, ny afprøvning, bekræfte/ forkaste hypotese, osv. De praktisk/musiske fag beskæftiger sig meget med andre udtryksformer og kan beskrive og skabe stemninger. I FLL-turneringen indgår mange elementer af sprog og formidling. Derfor vil flere af de praktisk-musiske fag kunne tilgodeses ved deltagelse i en FLL-turnering. Det er hvert år muligt at opfylde en række af trinmålene for flere af fagene ved at deltage i FIRST LEGO League. Det vil være lærerne der afgør hvilke fag de vil inddrage og hvilke trinmål de kan opfylde. Her er vist nogle eksempler på udvalgte trinmål der kan opfyldes ved arbejdet med Nature s fury i Da FIRST LEGO League er rettet mod eleverne på 5.-9.klasse er der kun udvalgt trinmål fra senere klasserin end 4.klasse. Det er ikke meningen at lærerne skal opfylde alle de mål der er vist i det følgende. Det giver blot lærerne mulighed for selv at afgøre, hvordan deres deltagelse i FIRST LEGO League skal knyttes til undervisningen

12 Vedlegg Dansk Trinmål efter 6.klasse bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer argumentere, debattere og informere lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning layoute tekster til bestemte formål og modtagere skrive på computer med funktionel skriveteknik kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form Trinmål efter 9.klasse fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne Praktisk musiske fag deltage aktivt i fælles musikalsk udfoldelse i sang og spil anvende teknikker, metoder og materialer i digitale og materielle billedarbejder arbejde med design og arkitektur, herunder fremstilling af skitser arbejde med multimediale udtryksformer, herunder kombination af lyd tekst og billeder anvende computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, plakater, tekster og opgaver Natur/teknik Trinmål efter 6.klasse sammenligne egne data og observationer med en vejrudsigt sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker planter, dyr og menneskers levevilkår kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpebyer og verdenshavene kende til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng hermed. redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energiforsyning/forurening anvende begrebet bæredygtighed og give eksempler på bæredygtig udvikling kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi. formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier Matematik Trinmål efter 6.klasse opstille, behandle, afkode og analysere enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegninger, diagrammer (modelleringskompetence) anvende brøker, decimaltal og procent i praktiske sammenhænge arbejde med tredimensionelle modeller og enkle tegninger af disse indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer gennemføre enkle statistiske undersøgelser læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen, det nære samfundsliv og naturen anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. beregningsmetoder, enkle procentberegninger og grafisk afbildning til løsningen af praktiske problemer se matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel. Trinmål efter 9.klasse opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskomptence) forstå og anvende procentbegrebet anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data tilrettelægge og gennemføre enkle statistiske undersøgelser læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier arbejde med problemstillinger vedrørende dagligdagen, bl.a. i forbindelse med privatøkonomi, bolig og transport behandle eksempler på problemstillinger knyttet til den samfundsmæssige udvikling, hvori bl.a. økonomi, teknologi og miljø indgår anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. procentberegninger, formler og funktioner som værktøj til løsning af praktiske problemer arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, bl.a. i projektorienterede forløb Fysik/kemi Trinmål efter 8.klasse anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener, der knytter sig til vejr og klima, herunder vands tilstandsformer, temperatur, tryk, luftfugtighed, gnidningselektricitet og vindhastighed (fælles med geografi) beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen (fælles med biologi og geografi)

13 Vedlegg give eksempler på, at der ved energiforsyning ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet kende fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energikilder beskrive, hvorledes anvendelse af råstoffer eller materialer kan påvirke ressourceforbrug, miljø og affaldsmængde, herunder kul, plast og træ planlægge, gennemføre og evaluere praktiske og teoretiske undersøgelser læse og forstå informationer i faglige tekster anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og geografi). Trinmål efter 9.klasse beskrive vigtige forhold der har indflydelse på vejr og klima, herunder menneskelige aktiviteter (fælles med geografi) forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet, herunder anvendelse fossilt brændsel give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden (fælles med geografi) vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og geografi) læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster vurdere og anvende informationer med fysisk, kemisk eller teknisk indhold formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger. Biologi Trinmål efter 8.klasse beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen (fælles med fysik/kemi og geografi) redegøre for, hvordan forskellige erhverv, herunder landbrug, er afhængige af naturgrundlaget give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer. formulere relevante spørgsmål og hypoteser læse og forstå informationer i faglige tekster anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med fysik/kemi og geografi) Trinmål efter 9.klasse give eksempler på, hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysik-kemiske forhold. vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med fysik/kemi og geografi) forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer såvel lokalt som globalt vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer samt analysere tilhørende interessemodsætninger. opstille og afprøve naturfaglige hypoteser på baggrund af egne undersøgelser læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster formulere konklusioner på grundlag af egne og andres resultater anvende it til søgning af data og informationer om relevante biologiske problemstillinger anvende biologiske begreber og viden om biologiske processer i forskellige sammenhænge formidle resultater og konklusioner af arbejdet med biologiske emner og problemstillinger gennem brug af alsidige metoder. Geografi Trinmål efter 8.klasse placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) beskrive det globale vandkredsløb give eksempler på årsager til og sammenhænge mellem pladetektonik, bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv kende til naturlige klimasvingninger og menneskets påvirkning af Jordens klima herunder hvorledes CO2 udledes og indgår i naturen kende til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler som oplevelser, fortællinger, billeder, film, kort, tekster, elektroniske medier og statistikker sammenligne geografiske forhold som geologi, nedbør, klima, trafik og levevis lokalt, regionalt og globalt anvende geografiske metoder og færdigheder herunder regional analyse i forståelse og perspektivering af aktuelle naturfænomener og problemer knyttet til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, erhvervsforhold og befolkningsfordeling læse og forstå informationer i faglige tekster anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og fysik/kemi). Trinmål efter 9.klasse sætte det globale vindsystem, det globale vandkredsløb og Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter ind i sammenhænge sætte fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv i forhold til teorien om pladetektonik anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer, fastlands- og kystklima beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima herunder menneskelige aktiviteter, der kan påvirke vejr og klimafælles med fysik/kemi) vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af natur grundlag analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser herunder energi, vejr, klima, natur katastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster Samfundsfag Trinmål efter 9.klasse redegøre for, hvordan stat, regioner og kommuner varetager opgaver i forhold til den danske velfærdsstat fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv Engelsk Trinmål efter 7.klasse forstå skrevne tekster, herunder skønlitterære og enkle sagprosatekster eventuelt med støtte i lyd- og billedmedier 24 25

14 Vedlegg anvende engelsk som kommunikationsmiddel i kontakten med elever eller klasser i udlandet anvende elektroniske medier til kommunikation og informationssøgning Trinmål efter 9.klasse forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og sam fundsmæssig relevans kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse Tysk/fransk (I disse to fag er flere af trinmålene de samme.) Trinmål efter 7.klasse lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner, fx interesser, fritid, venner, familien og skolen forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om nære og genkendelige emner læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster om nære og genkendelige emner anvende computeren til informationssøgning og kommunikation uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, fx internettekster, tv-programmer og reklamer Trinmål efter 9.klasse læse og forstå hovedindhold og detaljer i forskellige teksttyper, fx prosa, nyhedstekster, reklamer og sang. spørge om og udveksle meninger, holdninger og informationer inden for nære og centrale emner fra dagligdagen udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk/fransk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster, herunder også internettekster m.m. Historie Trinmål efter 6.klasse beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv. Trinmål efter 9.klasse sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi 12 Mølleskolen og FLL Hvordan har du brugt FIRST LEGO League Power Puzzle i din undervisning? 8. årgang på Mølleskolen har i efteråret haft et energiprojekt, med udgangspunkt i den globale opvarmning. Eleverne skulle finde både kort- og langsigtede løsninger på energiproduktion. De elever der har været årets deltagere i FLL, har brugt energiprojektet som udgangspunkt for årets Power Puzzle-opgave. Dimensionen med at gøre energidebatten nærværende, med udgangspunkt i egen skole, har gjort vejen fra teori til handling lettere, holdet har givet gode råd til skolens miljøråd (nyopstartet i år), om hvilke tiltag skolen kan gøre for at spare på energien, ligesom de har givet forslag til opsætning af solceller og solfangere på vore mange flade tage, en idé om en vindmølle som demonstration af hvordan man kan lave el- energi, var også en del af forslaget. På sigt forestiller eleverne sig en dyrkning af alger - som vi om efteråret har nok af i Gudenåen - i aluminiumstanke (indsamlet via kampagne om at gemme sodavandsdåser, Al danner ikke porøs Al2O3, når det eroderer), med brug af overskuds CO2 fra det lokale kraftvarmeværk; algerne skal gæres, destilleres og bruges som biobrændsel. Eleverne fik endda illustreret processen med forsøg. Sammenfattet kan siges at Power Puzzle oplægget, gjorde den almindelige undervisning nærværende, og gav eleverne mulighed for at sætte deres arbejde i perspektiv, med udgangspunkt i deres egen hverdag. De formåede at få utroligt mange detaljer med, ikke meget var overladt til tilfældighederne. De har klart opfattelsen af at deres projekt kan gøre en forskel på Mølleskolen. Logbogen er uundværlig i processen med mange forskellige arbejdsopgaver, der kræver Uddelegering af opgaver, men også hyppige opsamlinger med mange beslutninger. At opleve elever tage ansvar og selv løse konflikter, kun med en smule vejledning, opnå faglig indsigt, er jo næsten målet med al undervisning. Det bekræfter endnu engang at projektarbejdsformen skal vi finde tid til i den daglige skolegang, ligesom at eleverne skal have lov/tid til at følge deres idéer helt til dørs. FLL er tidskrævende, og eleverne vil helst arbejde på meget lange dage/døgn det kan være svært at få indpasset i almindelig skolegang, det kræver en anden logistik næste år. Hvad har dine elever fået ud af at arbejde med Power Puzzle? Sammenhold, faglig indsigt, problemløsning. Det at have nogle fælles opgaver der skal løses. At tage ansvar. Banekørslen var desværre noget af det færrest på holdet brændte for derfor blev det hurtigt et fælles ansvar. Eleverne vidste at her måtte de virkelig stå sammen og at alle måtte høres for ingen havde bedre forudsætninger end andre. Jeg hører fra forældrene at eleverne har fået et større sammenhold, ses i fritiden. Eleverne er meget enige om at de skal have lært NXT en bedre at kende inden næste års opgave. Jeg tror at der hvor de har følt den største tilfredsstillelse er ved at deres opgave kan føre til handling. Hvis du skulle beskrive arbejdet med FLL i undervisningen på 5 linier, hvad ville du så fortælle? FLL giver eleverne mulighed for at lære samarbejde, at få faglig indsigt, at kunne omsætte teori til handling. Hele konceptet giver mange forskelligartede arbejdsopgaver lige fra show til programmering, mange forskellige kompetencer skal i brug, og der skal tages mange beslutninger. FLL er: Ansvar, debat, problemløsning, show, teknisk snilde, robotkørsel, faglig indsigt, programmering, sjove indslag, fællesskab, sammenhold og mulighed for at forene teori og praksis. Hvad har du fået ud af at arbejde med Power Puzzle? Når eleverne gribes af en idé, og forfølger idéen, arbejder med løsningsforslag, kommer med ændringer, debatterer, konkluderer og ender med et færdigt og bæredygtigt projekt; hvor der er sammenhæng mellem teori og handling, kan man som lærer ikke ønske sig mere. Mvh. Lotte Thorup; Mølleskolen 26 27

15 Vedlegg 13 NB: innleveringen er fra Innleveringensutseende og kriterier endrer seg

16 30 31 Vedlegg

17

18 15 Byggevejledning Byggevejledning Challengeset og robotmåtte sendes Challengeset ud lige og før robotmåtte projektstart. sendes På turneringsdagen ud lige før projektstart. vil På turneringsdagen vil robotkonkurrencen foregå på robotkonkurrencen baner som dem, der foregå er vist på baner billedet som nedenfor. dem, der Det er vil vist på billedet nedenfor. Det vil derfor være en god ide at bygge derfor sit eget være bord en god til brug ide at i projektperioden. bygge sit eget bord Dette til brug i projektperioden. Dette kapitel indeholder en byggevejledning. kapitel indeholder en byggevejledning Bordets mål Bordets mål Placering af lysarmatur Placering af lysarmatur Monter to standere på ydersiden Monter og tværlæggeren to standere på på ydersiden toppen af og disse, tværlæggeren som vist på toppen af disse, som vist på tegningen nedenfor. Spænd på dem tegningen godt fast! nedenfor. Hæng så Spænd lysarmaturet dem godt op fast! under Hæng så lysarmaturet op under tværlæggeren. Vi anbefaler at tværlæggeren. lysstofrørene er Vi på anbefaler 2x40W/2X36. at lysstofrørene er på 2x40W/2X36. Placer det færdige bord på et Placer par skoleborde det færdige eller bord et sæt på bukke. et par skoleborde eller et sæt bukke mm 1143 mm Robotmåtten som skal ligge på Robotmåtten som skal ligge på bordet har målene: bordet har målene: B X L= 1143mm x 2362mm B X L= 1143mm x 2362mm (45 x 93 ) (45 x 93 ) mm Lysarmatur mm Lysarmatur 1300mm Nr. Dim. Længde Nr. Dim. Antal Længde Antal x mm 4 36x mm x mm 5 36x mm mm 77±13mm 77±13mm Montering af stivere og banerammer Montering af stivere og banerammer 1 1 Krydsfinerpladens mest ru side Krydsfinerpladens skal vende nedad. mest ru side skal vende nedad. Fastgør stiverne til undersiden Fastgør ved hjælp stiverne af til undersiden 2 ved hjælp af 3 klemmer, og skru disse fast som klemmer, vist nedenfor. og skru disse fast som vist nedenfor. Fastgør banerammerne med klemmer Fastgør banerammerne på med klemmer på oversiden af finerpladen. oversiden af finerpladen. 1 Skru rammerne fast når målene Skru er korrekte. rammerne fast når målene er korrekte. Banerammer skal males sorte. Banerammer skal males sorte Nr. Dim. Længde Nr. Dim. Antal Længde Antal 1 36x mm 1 36x mm x mm 2 36x mm 2 3 Finér 2434x1215mm 3 Finér x1215mm

19 FIRST Scandinavia står bag FLL i Skandinavien Siden 2000 har vi arrangeret 302 FLL turneringer og 11 skandinaviske finaler, hvor ca børn har deltaget. I 2007 og 2009 arrangerede vi FLLOEC, verdensfinale i FIRST LEGO League. Stiftelsens formål er at stimulere børns interesse for naturvidenskab og tekniske/matematiske fag gennem engagerende projekter hvor børnene selv er drivkraften. Stiftelsen har hele Skandinaviaen som sit arbejdsområde og styret (bestyrelsen) består af repræsentanter fra Norge, Sverige og Danmark. Baggrunden for etableringen af FIRST Scandinavia var en erkendelse af, blandt flere skandinaviske virksomheder, organisationer og offentlige institutioner, at der indenfor en kort årrække ville opstå en betydelig mangel på arbejdskraft med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer. Derfor var der behov for at tilbyde børn og unge teknologirelaterede projekter som de kunne blive begejstret for. FIRST Scandinavia har hovedkontor i Bodø i Norge og arbejder både med FIRST LEGO League og det naturfaglige koncept Newton. MED ENTUSIASME, KREATIVITET OG FAGLIGHED ER ALT MULIGT! HOVEDSPONSOR SPONSORER

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

3 naturvidenskabelige projekter

3 naturvidenskabelige projekter 3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012 Børn og Unge har siden

Læs mere

LEGO MINDSTORMS Education EV3

LEGO MINDSTORMS Education EV3 LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Projektindlevering, del 2, Teknologiopgaven bruges som forberedelse i forhold til bedømmelsen af teknologiprisen.

Projektindlevering, del 2, Teknologiopgaven bruges som forberedelse i forhold til bedømmelsen af teknologiprisen. TEKNISK TEKNOLOGI BEDØMMING MODELL 1. Lag Hold nr: nr: Lagets Holdets alder: Lag Hold navn: Teknologiprisen Forslag Fri vurdering til spørsmål Konstruktion & design Funktionelle værktøjer Programmeringskundskab

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

14 aktiviteter til natur/teknik. 1MetodeKit SÆT METODER PÅ SKEMAET

14 aktiviteter til natur/teknik. 1MetodeKit SÆT METODER PÅ SKEMAET 14 aktiviteter til natur/teknik 1MetodeKit SÆT METODER PÅ SKEMAET Sæt metoder på skemaet 14 aktiviteter til natur/teknik... Redaktion Lene Hybel Kofod, Morten Kisendal Fabricius, Mette Rehfeldt Meltinis,

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk...

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

LEGO Education WeDo. Fremtiden tilhører de kreative ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE

LEGO Education WeDo. Fremtiden tilhører de kreative ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE LEGO Education WeDo Fremtiden tilhører de kreative ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Aktiv læring Aktiv læring Forestil dig et læringsmiljø, som udfordrer dine elever til at eksperimentere,

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

MANDS OPLÆRING HVORDAN?

MANDS OPLÆRING HVORDAN? MANDS OPLÆRING HVORDAN? SIDE Du har fået en elev, en lærling eller en ny kollega, som du skal lære op på dit fagområde. Her får du 4 metoder. Arbejdsopgaven og situationen bør afgøre, hvilken metode du

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Kom godt i gang med LEGO Education Innovation Studio

Kom godt i gang med LEGO Education Innovation Studio Kom godt i gang med LEGO Education Innovation Studio Mekanik Energi Robotter og IT Problemløsning Kreativitet Samarbejde LEGO Education Innovation Studio Indhold LEGO Education Innovation Studio...4 Kom

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger!

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger! Elevguide Hvad er ideen? Jeres klasse deltager i Naturfagsmaraton(NFM), som er et natur/teknik-undervisningsforløb. Det afsluttes med, at alle klasser, der deltager i Naturfagsmaraton, mødes til en konkurrence

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative

Fremtiden tilhører de kreative LEGO DUPLO Mekanik Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, DUPLO and the Brick configuration are trademarks of the LEGO Group. 2008 The LEGO Group. Mikro Værkstedet is an authorized LEGO Education

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM Teknikfag På 3. år på HTX uddannelsen kommer teknikfaget på skemaet. Det fylder ca. halvanden dag om ugen. Det obligatoriske teknikfag kan vælges frit på tværs af studieretningerne.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere