At se, høre, røre og føle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At se, høre, røre og føle"

Transkript

1 4 At se, høre, røre og føle Kollegaerne har bestemt sig for at lære italiensk i fritiden. De deltager derfor i en studiekreds hver tirsdag aften. Dette indgår i deres efteruddannelse. Der findes derfor en vis gulerod i projektet. Sammen med en gruppe elever skal de om to år rejse til Italien for at studere kulturhistorie i praksis. Lærerne sidder på skolebænken. De erfarer den samme behandling, som de selv udsætter eleverne for. Som studiekredsleder har de italienske Inez en charmerende dame godt op i årene. Inez taler meget. Dette passer den auditive Anita, som synes, at tirsdagsaftenerne er lærerige. Anita har et stort ordforråd og deltager gerne i samtaler med Inez. Viola har et andet syn på tirsdagsaftenerne. Hun vil altid se de gloser og tekster, som Inez taler om, ellers lærer hun dårligere. Viola vil også kende de grammatiske regler og finder ofte undtagelser. Kalle og Tore derimod virker til at være mentalt fraværende, når Inez spiller rollespil, eller når hun tager interessante temaer op som vinens historie, italienske biler eller lignende. Kan du genkende dig selv i nogen af personerne? Hvordan lærer du egentligt bedst? Hvilken er din dominerende sans, når du lærer? Vi lærere bør begrunde disse spørgsmål, fordi Som vi selv lærer, således har vi en tendens til at undervise (og opdrage) IT-efteruddannelse Lad os antage, at du og dine kollegaer ved den næste efteruddannelse skal lære et nyt edb-program. En IT-lærer er primært visuel, så han viser via computeren, hvordan alt skal gøres, og deltagerne står rundt omkring ham og kigger på. For en sikkerheds skyld vil han vise det endnu en gang, da protesterer Kalle; Jeg vil prøve at gøre det nu i stedet for at se det en gang til. Kalle er en såkaldt kinestetisk elev en som lærer ved selv at gøre det. De andre deltager i den anden fremvisning og går derefter i gang med at prøve det, IT-Olle har vist. Nogle deltagere derimod begynder indbyrdes at diskutere, hvad de skal gøre, og hvordan de skal gribe det an. Disse er mest auditive elever, dvs. de lærer bedst via høresansen. De skal diskutere og sætte egne ord på kundskaben for at skabe forståelse. Der findes yderligere en kategori elever, nemlig de tak- 40

2 tile, de som lærer ved at røre ved og anvende fingrene. Disse deltagere udmærker sig formodentligt ved allerede at kende edb-systemet eller går glade i gang med at prøve sig frem. Under efteruddannelsen kan man også studere deltagernes totale kommunikation for at få et billede af, hvilken type elever de repræsenterer. De visuelle arbejder hurtigt og effektivt og taler kun, når de absolut ikke kan lade være, eller når de er færdige og ønsker flere opgaver. Hvis IT-Olle giver uklare instruktioner, bliver de irriterede og siger: Hvad mener du egentligt? De auditive elever taler og diskuterer hele tiden. De er ikke helt så effektive, men de synes at trives, bare de kan småsnakke med hinanden. Gennem samtale, når de selv lytter og siden får kundskaben verbaliseret mundtligt, integreres læringen for dem. Kinestetikkerne arbejder, så længe de forstår opgaven. Hvis de ikke forstår, optager de straks lederens opmærksomhed, gerne på en provokerende måde. De er vovede og løser gerne opgaverne på deres måde ofte ukonventionelt. Hvordan de skal arbejde er mindre vigtig end hvorfor. De taktile elever er virkelig i deres rette element i edb-rummet. De arbejder klogt og systematisk. IT-arbejde er en taktil stimulans. Disse deltagere fortsætter helst hjemme med opgaverne og er langt foran deres kollegaer ved det næste kursus. Hvilke af disse grundkarakterer føler du dig mest beslægtet med? Barndommens vigtige udvikling Den vigtigste udvikling i hjernen sker i løbet af de første leveår. I de første fire år udvikles 50% af hjernens nerveforbindelser, og de følgende år udvikles yderligere 30%. Ved otteårs alderen er 80% af hjernecellerne etableret. 28 For at optimere et barns forudsætninger bør de første leveår fyldes med noget, som positivt stimulerer hjernens udvikling: tryghed, kærlighed, stimulerende miljø, ernæringsrigtig kost, social interaktion, aktiv kommunikation m.m. Med andre ord er hjemmet den vigtigste faktor for, at hjernens udvikling kan ske i en positiv retning. Det er ikke kun de neurologiske koblinger, som udvikles mest under de første leveår, men også de senere fokuserende og for hele livet vigtige emotionelle intelligenser (hvilket bl.a. omfatter selverkendelse, bevidsthed, følelsesmæssig impulskontrol og empati). 29 Giv næring til dit barns anlæg og talenter helt fra fødslen af fra Dunn & Dunn & Treffinger: "Alla barn är begåvade på sitt sätt" Den perceptuelle dominans (d.v.s. den sans som dominerer) er af den største vigtighed ved læringen. Når vi skal lære noget, som er svært og nyt, vil vi helst have informationerne præsenteret på vort repræsentative system. Vi lærer bedst, når flere 41

3 sanser involveres såkaldt multisensorisk læring. Hvis vi kan stimulere børn til at anvende forskellige sanser, hjælper vi dem til større fleksibilitet i vort komplekse informationssamfund. Små børn lærer først via den kinestetiske sans. Med hele kroppen involveret huden er jo et stort følelsesorgan indhenter de informationer og skaffer sig de grundlæggende færdigheder. Hvis man studerer små børn grundigt, ser man hurtigt, at kroppen udvikles tidligere end øjnene. Derefter udvikles den taktilske sans, d.v.s. de lærer ved at tage fat i og røre ved tingene. Små børn vil helst stoppe tingene i munden. I hænderne findes der mange receptorer, og læringen forstærkes og bliver håndgribelig, når man fingererer og manipulerer med genstande. Den visuelle sans udvikles stærkt som læringssans under førskoleårene, og nu lærer man ved at se og betragte billeder, ord, diagrammer, symboler o.lign. Gradvist udvikles evnen til at huske, hvad man ser eller læser under en lektion. Til sidst udvikles den auditive sans, dvs. høreforståelsen. I årsalderen kan flertallet af børnene huske mere komplicerede ting. Dog kommer den visuelle og auditive udvikling noget senere til drengene sammenlignet med pigerne. Forskning fra USA viser, at 1/3 af alle drenge hovedsageligt forbliver taktile og kinestetiske i hele grundskolen. De bliver aldrig rigtig visuelle og auditive. 30 Selv om vi kan synes, at ovennævnte tal ligger skræmmende højt, kan vi fundere over de svenske forhold. En international undersøgelse testede læseevnerne i forskellige lande. Svenskerne lå i den bedste ende, men ca. 1,4 millioner svenskere i aldersgruppen år anses for ikke at kunne klare grundskolens krav for 9. klasse, hvad angår læseevner. 31 Andre signaler, som skal tages alvorligt, er antallet af undervurderede i gymnasiets kernefag. Rapporter viser, at op imod 25-30% af eleverne på visse skoler ikke klarer godkendelsesgrænserne i svensk, matematik og engelsk. Her ligger der en stor udfordring for skolen; kan vi stimulere disse elever til at knække de perceptuelle koder, som informationssamfundet domineres af? Hvordan skal de andre klare sig? Hvordan skal de andre kunne integrere den livslange læring og kunne konkurrere med de bedre uddannede på arbejdsmarkedet? Hvis ikke vil de kompetencemæssige kløfter ubønhørligt øges, og visse af de taktilt/kinestetisk dominerede elever kommer bagud med hensyn til læse-, skrive- og lytteevner. Der findes en gruppe elever, de såkaldte oversættere, som har en dominant læringskanal. Denne kanal er så markant, at disse elever skal have informationerne præsenteret på deres vilkår, for at de skal kunne tage dem til sig. I en almindelig klasse på 30 elever kan der være 4-6 af denne gruppe. 32 Hvis vi fx har en kinestetisk oversætter i klassen, og læreren underviser auditivt, bliver denne elev tilsidesat. For den elev er det, som om læreren taler et fremmedsprog, som han ikke forstår. Derfor bliver han måske besværlig, passiv eller giver op! Sådan en oversætter kan tage op til 60-80% af lærerens tid. For at nå disse børn og dermed øge effektiviteten 42

4 i undervisningen totalt set, skal læreren lære at sende på deres kanal! Vi skal også være realistiske og indse, at der altid findes nogen i hvert klasseværelse, som netop nu ikke er modtagelige for skolens læring. Michael Grinder anser, at der i en klasse på ca. 30 elever kan findes 2-3 elever, som ikke er modtagelige for skolearbejdet netop nu af forskellige årsager: sociale, psykologiske, biologiske eller på grund af stoffer. Disse elever kan dog også findes i de andre grupper, når de forstyrrende omstændigheder er afklarede, men da er det måske andre elever, som findes i denne gruppe i stedet for. Industrisamfundets arv Lisas far sagde ofte til sit barn: Få dig en ordentlig uddannelse, så du ikke skal slide lige så hårdt, som jeg har gjort! Læs og studér og skaf dig et bedre arbejde, end jeg har haft. Lisas far havde arbejdet som skovarbejder hele sit liv med det resultat, at han havde fået en ryg, der var opslidt før tiden. Denne tankegang har været udbredt i mange familier i den bedste mening for, at barnet skal skabe sig et så godt liv som muligt. For at skaffe sig et godt arbejde skal man studere indhente kundskaber gennem læsning og lytning vurderes højest i skolen og ude i samfundet. Dermed har der også været en vurdering af vores sanser. En succesrig læring sker via boglige studier og forelæsninger, og virkelig viden testes ved prøver, inklusive mundtlige overhøringer og eksamen. Fra hjernens udgangspunkt er vi stadig nybegyndere og skal hele livet vandre fra det konkrete til det abstrakte og vice versa. Abstrakt tænkning skal stimuleres i skolen. Jo ældre eleverne bliver, desto mere skal vi medvirke til, at hjernen udvikles på dette niveau, men vi skal hele tiden være bevidste om hjernens behov for at koble læringen til den konkrete verden. Hvem kan lære at køre bil uden først at have lært færdselsreglerne? Den bedste måde at huske på er generelt set, at man hurtigst muligt får mulighed for at omsætte det indlærte til praktisk handling, ved at anvende flere sanser og undervise i noget andet end det, man har lært. I disse afsluttende sætninger ligger en hel verden af metodiske muligheder. Jo højere op vi kommer i undervisningsvæsenet desto mere almindeligt bliver det, at nogle sanser og metoder klassificeres som bedre eller dårligere afhængigt af almene vurderinger. Vi kan ikke affærdige, at nogle læringsmetoder på gymnasieog voksenniveau er som småbørnsmetodik. Vi skal i stedet for se på vor opgave som lærere og på slutresultatet for eleverne og vælge de metoder, som fører til det bedst mulige resultat for eleverne. Det eneste vurderingsinstrument er elevernes synlige kundskaber opfylder de undervisningsplanens krav om de fire F er inden for emnet viser de færdighed, forståelse, fortrolighed og fakta i dette øjeblik? Med facit i hånden kan det konstateres, at vi har været dygtige til at servere fakta i skolen, men har vi stimuleret og mættet elevernes fortrolighed, forståelse og 43

5 færdighed lige så godt? Faktakundskaberne inden for forskellige emner er lette at mætte, og det er oftest dem, der indbringer de højeste karakterer. Men hvem vil klare sig bedst i Frankrig: Lotta som kan opremse alle bøjningsformerne på fransk, men knap nok tør kommunikere med en franskmand eller Olle, som gladeligt taler fransk hellere end godt? Sensoriske modaliteter Rektor er på besøg i 5. klasse. Da eleverne er kommet ind i klasseværelset, giver hun, af gammel overstrømmende vane, følgende instruktion: - Læg alt det, du har foran dig væk, sid stille, kig på mig og lyt til det, som jeg nu siger! Kalle, klassens kinestetiske leder protesterer derefter: - Min far siger, at nogle af os lytter godt nok og lærer, selv om vi kigger et andet sted hen, tegner små figurer eller piller ved et eller andet. Desuden hvem er det, der siger, at jeg lærer bedst, når jeg sidder ned. Jeg vil måske hellere stå op! Rektor bliver forundret over Kalles indlæg. Derfor beslutter hun at tage en samtale med den unge mand efter informationerne. Da erfarer hun, at Kalles far er tennistræner og virkelig har forstået betydningen af, at mennesker lærer på hver på sin bedste måde, og der her findes uendelige variationer. Rektor erindres endnu en gang om læringens kernespørgsmål, nemlig at lære selv ikke er synonym med at lære fra sig, og at det vigtigste i en kommunikationssituation er, om budskabet går hjem. For at tage kundskaber til sig, skal hjernen kunne fatte det og forstå vigtigheden af informationerne. Dette sker mellem ørerne på den lærende og ikke mellem læberne på den, der lærer fra sig. Nils Simonsson, lærer i Österund De fire sansemodaliteter er af største betydning for læringen. Det visuelle, det auditive, de kinestetiske og det taktile kan ligeledes inddeles i undergrupper: 44

6 - YDRE BILLEDER - ORD - INDRE BILLEDER - LYTTE - TALE - INDRE DIALOG - INDRE (FØLELSER) - YDRE (BEVÆGELSER) Den kinestetiske sans kan inddeles i ydre og indre faktorer. Nogle elever tænker bedre, når de rører sig. Oplysningerne bliver morsommere, og sansen forbedres, når de får lov til at gøre noget med hele kroppen under læringsøjeblikket. For at nå frem til det bedste studieresultat skal de være aktive i projektet, udføre fysiske aktiviteter, foretage udflugter og deltage i rigtige situationer. Nogle elever er meget følelsesprægede i deres måde på at modtage informationer. Beslutninger træffes sjældent ved rationel tænkning men af følelsesmæssige årsager. For disse elever skal læringssituationerne føles positive, ellers daler motivationen hurtigt. For at holde præstationen oppe og bibeholde entusiasmen er det vigtigt, at de trives med arbejdsmåden. Det er derfor ekstra vigtigt, at læreren har gode relationer til disse elever. Taktile elever foretrækker praktisk arbejde med hænderne. De vil altså anvende hænderne, når de koncentrerer sig eller arbejder aktivt. De husker bedre, når hænderne er involveret i læreprocessen. De visuelle elever lærer bedst via iagttagelser. Tekstvisuelle personer husker bedst det, de har læst. Deres blik søger ofte automatisk til den skrevne tekst. De skriver ofte notater eller skriver huskesedler ved kommunikation med andre. De vil helst se teksten for at huske, og deres notater er oftest logisk ordnet. Billedvisuelle personer foretrækker billeder, diagrammer, filmkort og lignende. Når de selv tager notater, anvender de gerne idékort, gerne med personlig udformning, kulørte og kreative billeder. At have en indre visuel evne indebærer, at man gerne laver indre billeder (visualiserer) for at huske. Ved at lukke øjnene og se informationerne skaber de sig en stærk erindringsbank. En del auditive elever kan være gode lyttere og foretrækker mundtlige instruktioner fra forelæsningerne. Disse elever husker, hvad der bliver sagt. Hvis de har deres styrke i den ydre auditive evne, d.v.s. at tale og diskutere er de formodent- 45

7 lig gode forhandlere eller selskabsmennesker. Disse personer har en forkærlighed for diskussioner og samtaler for bedre at optage kundskaber. Mange bånd til auditive typer Auditive Anders og hans ligemænd har fået mange påtaler fra lærerne. De elsker nemlig at tale højt og for meget. Det virker, som om Anders elsker at høre sin egen stemme. Da høresansen er deres stærkeste modalitet, kan de ofte repetere ord for ord, hvad de har hørt. Auditive personer er oftest dygtige til at imitere andres stemmer. Dette kan de drage nytte af i social sammenhæng. Hvis en auditiv person ringer til dig, sørg for at have noget at give dig til, fordi samtalen vil formodentligt tage længere tid. I frikvarterer, i gruppearbejde og ved offentlige lejligheder kan du ofte høre dem. De trives ypperligt som sociale væsener og bliver ofte valgt som forhandlere eller talsmænd. De kan berette morsomme historier med perfekt timing og kan få folk til at grine af den samme vittighed gang på gang. Historiefortælling er en stærk side hos auditive personer, men hvis de bliver afbrudt, starter de forfra igen. Disse læringstyper bryder sig ikke om at arbejde med papir og blyant. De vil hellere tale om eller diskutere emnet. Musik, rytmer og toner stimulerer dem, og i klasseværelset kan du få en fysisk indikation af, hvem det er: Se efter hvem, der småstamper i gulvet, banker med blyanten i bænken eller småtaler med andre eller sig selv. Dels vil de gerne bevæge sig under informationsbearbejdningen, dels skal de selv verbalt gennemgå det, de netop har lært. Et avanceret gæt er, at mange lærere har en tendens til at være auditive typer. Når man som forelæser taler et stykke tid for en lærergruppe, sker der noget mærkeligt. Mange vender sig nemlig til deres sidemand og fortæller, hvad forelæseren netop har sagt, og der bliver ofte lidt uro i lokalet da ved man, at denne læringsgruppe opsuger informationerne aktivt. Et godt råd når du har at gøre med auditive elever; vær forsigtig med det, du siger. Han vil huske ordret, hvad du har sagt. Mange gange er det tidsspilde, for ikke at sige meningsløst, at argumentere med en auditiv person. Match den auditive elev Auditive elever er egentlig dem, som er lettest at undervise. Denne gruppe klarer at opsuge mundtlige instruktioner meget godt. Når de lytter, lærer de bedst. De kan med fordel indspille lektioner for bedre at kunne repetere indholdet. Til forskel fra visuelle elever, som oftest er hurtige læsere, læser disse sjældent hurtigt, men artikulerer desto bedre. Ved sproglæring er de oftest dygtige til udtale og intonation. For at få en meningsfuld respons fra auditive elever, bør du stille spørgsmål til dem, inden du giver instruktioner. Herved får du dem til at lytte for at kunne besvare spørgsmål. De har ofte succes med at arbejde parvis eller i grupper, hvor de 46

8 kan tale og dele deres idéer og kundskaber med andre. Som vejleder og lærer bør du for at lette læringen og få denne gruppe engageret arrangere læringsaktiviteter omkring deres behov for auditive indtryk og udtryk. Lærere elsker visuelle elever! For de fleste lærere er det en drøm at arbejde med visuelle elever. De sidder opret, kigger på læreren og synes at lytte til ethvert ord, der siges, specielt lærerens. I klasseværelset sidder de gerne forrest eller grupperet i rækken længst fremme og lige ned i midten af klasseværelset. De er altid de første til at vende siderne i arbejdsbogen, og deres arbejder er oftest meget nydeligt udført. De har ofte en æstetisk interesse, hvilken man hos en del kan se på den smagfulde måde, de klæder sig på. Stærkt visuelle mennesker behøver egentligt ikke at gå til en såkaldt farveanalyse, fordi de ofte har den rette forståelse af deres personlige farver. De går endda gerne til sådanne analyser, måske for at få deres visuelle farvefølelse bekræftet. Deres æstetiske interesse giver sig ofte udtryk i indretning af hjemmet, dekorationer og lignende, og de kunne meget vel designe et klasseværelse, så det bliver smagfuldt, farverigt og harmonisk. Denne farvefølelse kan ind imellem blive ekstrem, så at de let forstyrres af tøj eller miljøer, som er disharmoniske. Man kan identificere visuelle elever ved, at de er opmærksomme på alle små detaljer. Ind imellem kan de være ubehagelige for læreren med alle deres påtaler af detaljer. Sørg for at du har orden på dine lektionsplanlægninger og på det, du skriver på tavlen. De husker, hvad du skrev længst nede til højre i matematiktimen, da klokken var 13.45! Vær omhyggelig med at tage undtagelser op, som ofte bekræfter reglen, ellers kan du være sikker på, at den stærkt visuelle elev vil være opmærksom på dette. Visuelle elever anvender gerne forskellige farver, når de arbejder. I deres bøger finder man ofte understregninger, markeringer og symboler. De lærer ikke så godt gennem mundtlige instruktioner. De vil hellere se, hvordan tingene fungerer. De får mange anvendelige informationer gennem observationer. Vær derfor opmærksom på dit ansigtsudtryk og din adfærd i nærheden af disse mennesker, fordi de vil være opmærksomme og erindre sig dine gestikker (specielt hvis de afslører negative tanker). Meget stærkt visuelle elever er ikke altid så dygtige til at udtale fremmedsprog og lærer heller ikke så godt ved forelæsninger. De har hele tiden brug for visuelle forestillinger til at integrere med eller tage stilling til. De direktiver, du ønsker, de skal huske, bør du skrive ned. De er tit kopimaskiner og tager gerne notater under en forelæsning. Visuelle elever har brug for visuelle metoder. Visuelle personer udmærker sig ved at blinke lidt mere end andre. Lidt spøgefuldt kan man påstå, at de har et kamera i hovedet. Når puslebrikkerne falder på plads, blinker de for at få plads til nye billeder. Ind imellem når de forsøger at forstå 47

9 eller fokusere på informationer, opfører de sig også som et kamera de småblinker, som om de indstiller linsen. Match de visuelle elever For at lette læringen for denne elevtype, kan du prøve nogle af følgende idéer: tal ikke når de afskriver vigtige oplysninger. variér dit ordvalg og appellér til deres fantasi og indre billedsyn gennem malende beskrivelser. få dem til at anvende idékort eller grafiske fremstillinger, formindskelse eller forstørrelse af tekster, ja alt som visuelt kan markere vigtige dele. medbring altid farvepenne og opmuntrér dem til at lave personlige notater, hvor symboler og farver indgår. lad dem afskrive eller omskrive tekster. brug andre metoder som fx pusle- eller rollespil for at udvide deres læringsrepertoire. giv dem visuelle erindringssymboler til mundtlige forelæsninger. sørg for at have ekstra opgaver de bliver nemlig hurtigt færdige med opgaver. lad dem først og fremmest få lejlighed til at gøre rede for vigtige kundskaber visuelt. Kinestetikkerne Lærerne har ofte problemer med at takle de kinestetiske elever. De lærer nemlig med følelser og kropslig aktivitet. Hvis de ikke accepterer læreren, er forudsætningerne ikke de bedste. For en lærer gælder det om at opbygget fortrolighed og være leder for kinestetikkerne. Du kan aldrig vælge en kinestetikker han/hun vil vælge dig. Hvis du en gang har opnået fortrolighed, har du en ven, som hjælper dig med at opbygge en positiv atmosfære i gruppen. Hvis du derimod ikke opnår dennes fortrolighed, har du en person, som vil prøve at tage lederskabet eller i alt fald sabotere din undervisning. Kinestetikkerne er de sande innovatører. Da de bygger deres liv mest på følelser, vover de at teste uden først at kalkulere. De kan ofte komme med de mest fantastiske opfindelser, men de kan ikke forklare hvordan. De visuelle mennesker tænker, funderer og kalkulerer derimod, og når de langt om længe får udviklet nye ting, har kinestetikkerne for længst opfundet den samme sag I klasseværelset er det ofte kinestetikkerne, som ikke kan sidde stille, dem som oftest kommer for sent eller forstyrrer. Deres sans sidder i musklerne, så derfor har de brug for sande fysiske aktiviteter. De er ofte de bedste til idræt og samtidig dem, som oftest er mislykkede i skolen. Mange henvises til speciallærere og afslutter skolen før tid. Det er ikke lykkedes skolen i tilstrækkelig høj grad at finde 48

10 frem til metoder til denne læringstype. Det tager længere tid for dem at lære svære eller nye ting, men når de har lært det, husker de dem ofte resten af livet. De har en god hukommelse! Kinestetikkerne er dem, som højest værdsætter eksperimenter, studiebesøg ja alle aktiviteter, som foregår uden for skolen. I deres tøjsmag er de meget personlige. De kan tit have det samme tøj på flere uger i træk, bare det er noget tøj, de godt kan lide. De er meget følsomme med hensyn til personlig integritet. Sørg for at du ikke sårer en kinestetikker og forsøg frem for alt ikke at være påtrængende. Så vinder du intet gehør. Derimod er kinestetikkeren i sit rette element den sande leder med såvel humor som skuespillertrang. Mød kinestetikkerne på deres vilkår Kinestetikkerne er aktive ved læring. De skal have afløb for deres bevægelsesenergi og deres praktiske sans. Du bør planlægge dette ind i mange praktiske øjeblikke og interagere med andre. Inkludér drama og pantomime i dine lektioner. Opmuntrér dem til på en eller anden måde at agere, det de har lært. Sociale emner og naturvidenskab kan blive levende for dem, hvis de fx får lejlighed til at spille historiske episoder eller forskellige videnskabelige opgaver. De er ofte meget kreative, hvis de får lov til at planlægge på egen hånd. Sørg for at din undervisning indeholder projektarbejder, helst tematiske. Når de tænder på et emne, kan de arbejde dag og nat. De har ofte egne projekter hjemme, som er meget imponerende. Leg, spil og eksperimenter er stærke ankre for deres læring. For at fange denne elevtype bør du starte lektionerne med et praktisk øjeblik med forbindelse til deres personlige livserfaringer. En anden strategi er at anvende så lidt øjenkontakt som mulig. Udfordrér dem ikke unødvendigt. De vil formodentligt vinde direkte konfrontationer. Vær en så inspirerende leder, at de jagter dig, ikke det modsatte. Taktile elever Hvis du ser en elev, som sidder og fingererer ved nogle småting, kan du formode, at denne elev har en stærk taktil læringspræference. Taktile elever er dem, som hele tiden har brug for at røre ved noget ofte til mange læreres (og kammeraters) ærgrelse. De kan nemlig gøre mange i deres omgivelser lidt nervøse med deres bestandige pilleri. For disse elever sidder mange vigtige læringsreceptorer i hænderne eller fingrene. Dette kan ind imellem give sig udtryk i neglebidning, trækken i håret eller rygning. Denne læringstype har brug for taktil stimulering for at forankre nye og svære sager. 49

11 Ligesom kinestetikkerne bygger de læringen og relationerne på følelser, men til forskel fra kinestetikkerne er de langt mere finmotoriske. Når kinestetikkerne anvender et svulmende kropssprog med stærk mimik, er de taktile langt mere beherskede. De gestikker, de anvender i deres fremstillinger, er ofte langt mere sofistikerede og særdeles effektfulde. De er ikke lige så højtråbende og forstyrrende som kinestetikkerne. De arbejder lidt mere i det tavse, men på en ind imellem ekstrem måde. Det tager ofte ganske lang tid, inden de udtaler sig, men det, som de så siger, er nøje overvejet. Deres kommentarer kan være rigtig skarpe ind imellem. Vi finder først og fremmest de taktile elever i edb-rummene. Her trives de i deres rette element. Her arbejder de med hænderne, får omgående feedback og kan eksperimentere og udforske. De er tit meget dygtige inden for IT-området. De er også meget interesseret i arbejde, som har noget med finmotorik at gøre: som fx finsnedkeri, elektronik, håndarbejde og madlavning. Taktil matchning Da Tore startede på gymnasiet, havde han i hele sin skoletid ikke læst en hel roman, og svensklæreren uddelte en mursten hver tredje uge. Tore sukkede dybt. Hvorfor dette forhadte romanlæseri? Men Tore tænkte også på, at han havde måttet vente to år på at komme ind på den eftertragtede linje. Han måtte gøre sig umage med studierne. Svensklæreren havde også fortalt om de forskellige læringstyper, og Tore genkendte straks sig selv som en taktil elev. Lisa (læreren) medbragte altid nogle skinnende bolde, som hun påstod, skulle være gode for netop sådan en som ham. I hver time lagde Tore beslag på en bold. Han havde det faktisk ikke så dårligt, når han havde noget at røre ved, når han læste. Hurtigere end han nogensinde havde troet det, havde han pløjet sig igennem den første roman i sit 18-årige liv med en bold i hænderne. For at møde de taktile elever på den bedste måde, bør læreren udarbejde taktile læringsmetoder. Eleverne bør selv udarbejde redskaber til nye og svære øjeblikke fx læringskort, elektrospil og looper. Ved at de selv laver materialet, lærer de muskulært. IT er et udmærket hjælpemiddel til taktil læring. Der findes mange konstruktive programmer til skolebrug. Mange taktile elever er ofte virkelig gode ressourcer i computerrummene. Præcis som med kinestetikkerne bør man ikke være for påtrængende med en taktil elev. De områder og de mennesker, han føler for, bliver vigtige for hans læring. Han skal have lidt mere tid end de andre og have lov til at sidde i ro og fred. Slutprodukterne er mange gange velgennemtænkte. I klasseværelset bør der findes enkelte ting for taktil stimulering, fx kooschbolde eller kulørte bolde, plukmateriale og finurligt pillemateriale. Du vil straks se, hvem der lægger beslag på disse stimuleringsredskaber. Lad de taktile elever får fingre i disse småting under andre aktiviteter. Dermed skabes såvel koncentration som bedre læring. 50

12 Læringsstile og personlighedstræk Med lidt træning kan man opøve sin evne til at aflæse, hvilken læringstype eleverne repræsenterer. Dette har vi lærere nytte af i flere henseender: for at tilpasse metodikken og forbedre lederskabet i klasseværelset samt for at lette elevernes planlægning, når de skal bearbejde svært og nyt materiale. Gennem vor måde på at kommunikere ikke-verbalt viser vi, hvordan vi bearbejder informationer gennem vores sanser. Når vi taler, trækker vejret, rører os, blinker m.m. giver vi tydelige indikationer på, hvilken modalitet der dominerer. Følgende generelle oversigt er hentet fra NLP (neuro-lingvistisk programmering) samt egne observationer gennem flere år. Visuel Auditiv Kinestetisk Tanke/erindring Billeder Lyd Følelser Ord Se, vise, blik, sigt, uklart Høre, melodi, buldre, røst, lyde Kende, røre, gå, såre, greb Vejrtrækning - højt -overfladisk åndedræt - midt i brystet - jævnt åndedræt - dybt - langsomt Tale Kroppen - hurtigt - støt -højt stemmeniveau - udstrakt - hagen opad - næsen i vejret - taler meget - velmoduleret - rigt sprog - hovedet på skrå - telefon-position -rytmiske bevægelser - dybere stemme - afventende - øh hm.. - små hop - skifter ofte stilling Hvilken er din dominerende sans? Lige som i livet, hvor intet er sort eller hvidt, har de fleste af os ikke bare en sansemodalitet, som dominerer. De fleste af os har tre eller fire fungerende kanaler, men vi har et eller to systemer, som er stærkere eller, som præger vores personligheder. Med viden om disse læringsmodeller kan vi ændre eller forbedre vores metoder for de fleste elever. Vi kan med andre ord matche dem bedre og dermed forbedre vor handlingsrolle. Ved hjælp af følgende tabel kan du få en indikation af din dominerende læringskanal. Markér det i højre margin, som passer bedst til dig. Du får sikkert markeret flere meninger på hver række. Du kan med denne enkle øvelse få en grafisk oversigt over, hvilken læringskanal der groft set er stærkest respektive svagest. 51

13 Hvilken type er du mest? Når du VISUEL AUDITIV Lærer Tale Læser Stave Får en prøve tilbage Koncentrerer dig Slapper af Læser helst selv, vil se demonstrationer, diagrammer, billeder, film, dias Taler komprimeret ind imellem kortfattet, afviser at lytte for længe Elsker beskrivelser, standser op for at forestille sig scenerne Forsøger at se ordene Læser den igennem og noterer fejlene Bliver let distraheret af uorden og bevægelser Foretrækker at se tv, læse, kigge på spil/leger Foretrækker mundtlige instruktioner, forelæsninger og diskussioner Synes om at lytte, men er utålmodig efter selv at tale Foretrækker dialoger og konversationer, Høre hvordan personerne udtrykker sig Udtaler ordene højt eller tyst Spørger hvad er det for en fejl? Forstyrres af lyd og uvæsen Lytter til radio, plader, bånd eller musicerer KINESTE- TISK OG TAKTIL Praktiske erfaringer, lærer gennem direkte deltagelser, projekter, rollespil Overvåger dine ord, gestikulerer meget, anvender udtryksfulde bevægelser Vil helst læse bøger med megen handling, er ikke så aktiv en læser Nedskriver ordene og efterprøver om de er korrekte Smider prøven væk Distraheres af bevægelser Dyrker idræt eller spiller spil V A K 52

14 Glemmer Er vred Skabe forretningskontakter Glemmer navne men husker ansigter Bliver tavs og syder indvendigt Vil have et direkte, personligt møde, øje til øje Glemmer ansigter men husker navne Får verbale udbrud Foretrækker telefonkontakter Værdsætte nogen Nedskriver rosen Udtrykker din værdsættelse højt Forsøger at forstå nogen Når du er interaktiv Ser først og fremmest på deres ansigtsudtryk Ser dig omkring, fokuserer på detaljer Lytter til deres stemmer Taler med dig selv eller til andre Husker bedst det, man har lavet Styrter af sted, skærer tænder, knytter næverne Samtaler og gør andre ting samtidig, fx promenerer Giver dem et klap på ryggen Ser på kropssprog Bevæger dig, føler dig nervøs, irriteret eller utålmodig Tabellen peger på, at min mest dominante kanal er Didaktiske konsekvenser I klasseværelset findes elever med forskellige dominante sansemodaliteter. Forskningen viser, at vi som regel har et repræsentativt system, dvs. en kanal, som er lidt stærkere end de andre. Vi foretrækker at anvende en, muligvis to sanser ved læringen. Nyt og svært materiale skal introduceres ved hjælp af hver elevs individuelle perceptuelle evne, forstærkes af en anden eller tredje (men anderledes sans) og skal senere tillempes ved, at man lader eleven bruge informationerne. fra Dunn & Dunn & Treffinger: "Alla barn är begåvade på sitt sätt" 53

15 Med indsigt i forskellige sansedominanser bliver det naturlige lærerspørgsmål: Hvordan skal vi kunne undervise de forskellige elevtyper på en tilfredsstillende måde? Når vi skifter perspektiv fra undervisning til læring, handler den nye lærerrolle mere om at være vejledere end at være kundskabsformidlere. Eleverne skal dermed tage et mere aktivt ansvar for deres læring. Didaktisk set bliver konsekvenserne, at eleverne skal opmuntres til at indlære på deres stærkeste kanal. Praktisk set kan svært og nyt materiale introduceres på følgende måde: Auditive elever lærer bedst via høresansen. Først lytter de til lærerens mundtlige gennemgang eller indspillede bånd. De skal altså have indholdet forklaret mundtligt. Senere vil de gerne selv verbalisere det, de har hørt, altså sætte deres egne ord på kundskaberne. De har ofte svært ved at tage notater, mens de lytter, derfor kan de efter forelæsningen selv læse indholdet og tage notater. Til sidst bør de forstærke læringen gennem en praktisk øvelse: et rollespil, en sang, en opførelse, et krydsord osv. Disse elever trives i øvrigt godt med aktiviteter som spørgetimer, debatter, diskussioner, interviews og mundtlig fremstilling. Visuelle elever husker bedst det, de har set, læst eller observeret. De behøver først visuelt materiale: tekster, billeder, film, idékort og lignende. De kan have nogle vanskeligheder ved at lytte til en forelæsning, hvis de ikke får lov til at se teksten. De har ofte et stærkt behov for mentale billeder, og derfor tager de notater eller tegner under forelæsningen, for senere at kunne gå tilbage til erindringsnotaterne og skabe forståelse. De rigtige nedkradsere er ofte billedvisuelle elever. For at spare tid og skabe opmærksomhed kan et arbejdsark med allerede udfyldte dele være en hjælp. De får også en god hjælp ved at understrege med penne i forskellige farver og symboler. De lektioner, som passer til dem, skal derfor først gives via tekster, siden mundtlige gennemgange og til sidst nogen kreativ aktivitet; eksperimenter, paneldiskussioner, projekter m.m. Kinestetiske elever bør først og fremmest have lov til at bevæge sig, når de selv læser nyt materiale eller lytter til en mundtlig gennemgang. De lærer lettest gennem aktiv, fysisk deltagelse. De har oftest en stærk præference for at bevæge sig, og gennem bevægelserne fæstnes deres læring. For at fange deres interesse bør praktiske øvelser såsom: rollespil, udflugter, samarbejdslæring, laboratorier og lignende indlede nyt og svært materiale og siden forstærkes gennem mundtlige gennemgange eller tekstlæsning. Taktile elever lærer lettest svært eller nyt materiale gennem fysisk berøring med hænderne. De bør have mulighed for at kradse ned, tegne, skrive, bygge modeller og 54

16 kopiere oplægget. For dem er læringsredskaber, læringscirkler, elektrospil, edbprogrammer eller lignende spil et ypperligt hjælpemiddel, når et nyt emne skal introduceres. Efter denne tilpassede metodik kan de læse tekster og deltage i diskussioner for at forstærke læringen og arbejde med flere sanser. For denne type elever fungerer fx bløde bolde aldeles udmærket, når de koncentrerer sig og arbejder. De vil gerne fingerere med noget under intensivt arbejde. 33 For metodisk at kunne matche de forskellige læringskrav kræves der et gennemtænkt og gedigent forarbejde fra lærerside. Det er derfor en stor fordel at samarbejde i arbejdsgrupper og skabe netværk som idéforum. En anden grundlæggende tanke i læringsstile er, at eleverne selv skal stille spørgsmål og søge svar og dermed også bestemme arbejdsmåden på de forskellige tidspunkter. I praksis indebærer det, at eleverne selv kan udvikle læringsredskaber, tage ansvar for og kontrollere deres egne kundskaber og færdigheder. En yderligere vigtig dimension er konstant at udvikle læring. Multisensorisk læring Eleverne skal ikke udsættes for undervisning, uden at de selv deltager aktivt i læringen. For at accelerere læringen hos eleverne, bør alle kanaler stimuleres, som tidligere fremhævet. De fleste elever har oftest en stærk kanal, men meget succesfulde elever har to eller flere stærke sansekanaler. Hvorfor en kanal bliver dominant, ved man ikke, men der er en hypotese om, at de stærkeste sanser udvikles i den tidlige spædbarnsalder. Den måde, som bedst fører til overlevelse prioriteres generelt set, selv om det i et sikkert, trygt miljø ikke drejer sig om direkte overlevelse. 34 De traditionelle læringsmetoder, dvs. visuel og auditiv læring, er ikke specielt effektive. At diskutere, lære ved at gøre og ved at undervise andre og umiddelbart omsætte det, man har lært sig, fører til det bedste hukommelsesudbytte og slet ikke forelæsninger! Denne indsigt skaber også forståelse for konkrete læringsredskaber, d.v.s. sådant materiale som eleverne selv udarbejder af klippe-klistre karakter. Læringen for adskillige elever, uanset alder, sker netop, når de aktivt arbejder med udvælgelse af informationer, som skal bearbejdes med praktiske læringsredskaber. Alle sanser stimuleres, når eleverne nedskriver fakta og mundtligt beretter om redskaber eller forhører deres kammerater. For at få det bedst mulige hukommelsesudbytte bør vi give eleverne mulighed for at omsætte kundskaberne i praksis til det virkelige liv uden for skolens vægge. 55

17 Man lærer ved at gøre noget selv om du tror, at du ved det, har du ingen vished for det, før du prøver. Sofokles I hjernen opbygges vigtige forbindelser, når vi aktivt arbejder med så mange sanser som muligt. Således beskriver dr. Carla Hannaford betydningen af sansefornemmelserne: Jo rigere vort sensoriske miljø er, jo større er vor frihed til at udforske den, jo mere indviklede bliver mønstrene for læring og kreativitet. 35 Hvis vi lærer på en måde, afsættes der et elektrokemisk spor i hjernen. Når vi lærer på flere forskellige måder, udvikles hele hjernen og integrerer mange forskellige nervecellers forbindelser. Elevens læringsstil og lærerens undervisningsstil Har du haft en klasse eller gruppe, som du ikke kunne matche? Har du nogle gange følt, at noget ikke stemmer i klasseværelset? Hvis ikke hører du til undtagelsen, som bekræfter reglen, nemlig at en nøgle til succes i klasseværelset er metodisk at kunne matche såvel individerne som gruppen. For lærere er det af den største vigtighed at kunne granske sin egen arbejdsstil og undervisningsstil. Hvordan fungerer jeg egentligt? På hvilken kanal er det sandsynligt, at jeg selv sender? Det er rimeligt at antage, at jeg har en tendens til at foretrække de elever, som ligner min egen stil. For at nå så mange elever som muligt skal læreren kunne spille på mange strenge og undervise multisensorisk. Følgende opstilling viser, hvordan forskellige lærertyper matcher de forskellige elevtyper samt, hvilke metodiske indslag vi specielt bør iagttage: 36 56

18 LÆRERENS UNDERVISNINGSSTIL E L E V S T I L AUDITIV VISUEL TAKTIL Udmærket kombination. Læreren forelæser, anvender kassettebånd og plader. Eleverne lærer ved at lytte. Det går godt, når du samtaler og instruerer. Sørg dog for at det ikke bliver til for mange diskussioner! Svæv ikke for langt ud i periferien - og sørg for at eleverne holder sig til emnet. Anvend gerne visuelle hjælpemidler, men tillad eleverne at verbalisere, sætte egne ord på det, som de hørte under lektionen. Småsnakken eleverne imellem tyder på, at læring foregår. Hvis du taler og skriver samtidigt, vil eleverne protestere. Auditive elever har nemlig svært ved både at lytte og skrive. Da du foretrækker at give eleverne taktile aktiviteter, såsom at klippe eller klistre, skal du bestræbe dig på at give mundtlige instruktioner til eleverne. Giv aldrig kun skriftlige direktiver. Opmuntrér eleverne til at ræsonnere, mens de arbejder med taktile læringsmetoder. AU- DI- TIV A U D I T I V KINESTE- TISK Hvis du anvender læringsaktiviteter med hele kroppen som metode, skal du huske at tale med børnene, når de løser opgaver. De skal have auditiv kontakt med dig, for at det kan lykkes. 57

19 E L E V S T I L E L E V S T I L V I S U E L T A K T I L Selv om du er tilfreds med at forelæse, anvend film, billedbånd, billeder, tegninger som supplement til dine lektioner. Dine visuelle elever har brug for denne ekstra læringsfinesse. Giv gerne skriftlig dokumentation til dine gennemgange. Dine forelæsninger og klasseværelsesdiskussioner skal inkludere klippe, klistre og skriveaktiviteter. Eleverne foretrækker at gøre ting med deres hænder, så lad dem udforme praktiske læringsredskaber. En helt fantastisk kombination! Du trives ved at undervise med visuelle teknikker, og eleverne lærer bedst på denne måde. Du og eleverne er synkroniserede. Her passer prøver og skriftlige eksaminationer godt ind i undervisningen. Selv om du foretrækker at anvende billeder og andre visuelle stimuli, skal du tillade disse elever at anvende deres hænder til at skabe ting, der relaterer til emnet. Opmuntrér dem til at skrive på computer Når du giver dine elever taktile aktiviteter, skal du huske at give dem skriftlige instruktioner på et stykke papir eller på tavlen, så de lettere kan tage din metodik til sig. Sørg for at disse metoder føles meningsfulde og ikke er alt for barnlige for disse elever. Ypperlig kombination. Du er virkelig henrykt for alle taktile aktiviteter og inspirerer eleverne på deres bedste kanal; læring via puslespil, spil, edbprogrammer o.s.v. Her findes ingen hæmninger ved at anvende barnlige læringsredskaber. Da du foretrækker praktiske aktiviteter, temastudier o.lign. med dine elever, bør du komplettere dette med at vise billeder, diagrammer og film som supplement. Giv også en masse bogtips, så de selv kan fordybe sig i emnet. Inspirér til taktile aktiviteter efter ekskursioner, udflugter eller fysisk læring. Eleverne lærer bedst ved at klippe, klistre eller farvelægge det, som er relateret til oplevelsesbaseret læring. 58

20 E L E V S T I L K I N E S T E T I S K Forklar gerne indholdet mundtligt, men tillad elevernes fysiske aktiviteter for, at de skal forstå bedre. Fx kan de udføre pantomime for at forstærke det, du gennemgår mundtligt. Fang eleverne med morsomme episoder eller anekdoter, helst når du har en følelsesmæssig personlig kobling. Komplettér din visuelle undervisningsstil med historier og skuespil. Lad eleverne deltage i rollespil eller andre fysiske aktiviteter for at lette læringen. Anvend interessevækkende billeder og sproglige metaforer. Taktile og kinestetiske aktiviteter kan let kombineres. Anvend store puslespil, alfabetiske ruter og labyrinter. Lad eleverne udforme store læringsredskaber, gerne gruppevis. God kombination. Du og eleverne foretrækker samme type læring: udflugter og fysiske aktiviteter. Konkrete eksperimenter såsom spil og episoder, hvor virkeligheden kan fange eleverne. Fundér over, hvem der er lederen. 59

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Moderne skolebyggeri. Den pædagogiske overlægger

Moderne skolebyggeri. Den pædagogiske overlægger Moderne skolebyggeri Den pædagogiske p overlægger Mening motiverer Lysten driver os, og vi prøver og fejler og prøver igen, indtil vi er tilfredse med løsningen. Når r vi arbejder hårdt h og lærer l effektivt,

Læs mere

Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord.

Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord. Sproglig intelligens (at være ord-klog ) Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord. tale, læse, skrive, fortælle og høre historier, stave, lege ordlege og diskutere. huske navne, steder,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og Læringsstile Af Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, 2010 Hvad er læringsstile? Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Hvad er læringsstile?

Hvad er læringsstile? Hvad er læringsstile? En kort indføring i Building Excellence efter Dunns og Dunns læringsstilsmodel Ole Lauridsen WWW.LEARNINGSTYLES.NET - her tages BE-profileringen. Indholdsfortegnelse: Vi lærer konstant

Læs mere

Klasseledelse Del 2. Dagens program. God klasseledelse. Ledelsesskompetence. Relationskompetence. Didaktisk kompetence

Klasseledelse Del 2. Dagens program. God klasseledelse. Ledelsesskompetence. Relationskompetence. Didaktisk kompetence agens program 14.15-17.15 med små indlagte pauser Klasseledelse el 2 Siden sidst og hvor er vi nu? agen fokus En lille test og dens betydning en store scanner Opgaven til næste gang Tirsdag d. 4. oktober

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted. ØVELSE GØR MESTER men man må jo starte et sted. at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Efterår 2008 Dag 1 Kropsproget i rådgivningssamtalen kl.10:00 Velkomst og siden sidst Erfaringer fra AL dagene Hvad er kommunikation?

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn SELV TEST 7 Intelligenser Learn2Learn Denne test tilhører: 1 De 7 intelligenser 7 intelligenser Intra-personel Sproglig Inter-personel Musisk Visuel-rumlig Logiskmatematisk Kropsligkinæstetisk De fremtrædende

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring 1 Hvordan kan vi styrke lysten til at være sammen? Hvordan kan vi styrke lysten til at lære noget? Hvordan omgås vi hinanden? Marte Meo

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå.

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå. Næste gang: Lørdag d. 16. april 2016 Kl. 10.00 16.00 5 TRIN TIL DINE DRØMME Kan man få, hvad man beder om? Ja! Men det kræver indsigt og træning. Få her 5 trin, der sætter dig på sporet til at nå dine

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole Til børn og unge Workshop d. 6/2-2016 Nyborg Heldagsskole INDEN DU GÅR I GANG 3 grundlæggende trin 1 - Keep it simple (start småt) Mindfulness skal være et positivt og roligt input i løbet af skoledagen,

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Flyt dig med effektiv kommunikation

Flyt dig med effektiv kommunikation Flyt dig med effektiv kommunikation Mette Demkjær Baggrund Cand.merc -> Salg & marketing, kommunikationsrådgivning NLP Master Coach, Enneagram Practitioner Under uddannelse til NLP & Enneagram Træner og

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Bilag 8. Styrkekort til yngre børn

Bilag 8. Styrkekort til yngre børn Bilag 8. Styrkekort til yngre børn Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du leder tit efter svar på nettet. Du synes, det er dejligt,

Læs mere

Årsplan for 0A & 0B skoleåret 2014/2015

Årsplan for 0A & 0B skoleåret 2014/2015 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Trinmål: Undervisningens indhold: Det talte sprog

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND T A L E N T B E S K R I V E L S E HVORDAN OPFØRER TALENTET SIG? 1. Strategisk Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER 24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde Hjernen meget kort fortalt! Hvorfor nye ting er klamme Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser mellem limbiske system

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse Aktiv matematikundervisning - fuld af bevægelse Program I dag Præsentation Hvad er bevægelse? Hvorfor bevægelse i undervisningen? Forskellige typer bevægelsesaktiviteter Matematikbogen som udgangspunkt

Læs mere