Den professionelle samtale i højskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den professionelle samtale i højskolen"

Transkript

1 Den professionelle samtale i højskolen Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår 2012 Anja Otte Eva Olesen Louis Mogensen

2 Vi behandler altid hinanden, - godt eller dårligt Case: Vi starter denne rapport med et par eksempler fra den praksis vi har gennemført. Vi har valgt disse fordi de illustrerer noget af det vi gerne vil undersøge. Vores erfaring og påstand er den, at en del unge har vanskeligt ved at koncentrere sig fordi små og store udfordringer ligger som private og uafklarede bomber. Når udfordringer ikke imødegås, bliver de til problemer. Problemer der ikke finder en løsning eller en afklaring bliver til begrænsninger, - også for højskoleelever. Samtidig er det vores erfaring, at 1 problem sjældent kommer alene. Lige i kølvandet på uløste personlige problemer kommer ofte sociale problemer og manglende selvværd. Det er en voldsom udfordring for en ung hvor højskolens mål og idegrundlag er myndiggørelse af den enkelte i et fællesskab. Eksempel: Jonas er højskoleelv; han er tynget af en lang række problemstillinger. Han melder sig til en terapeutisk samtale. Han er meget åben med hensyn til en opvækst med mange problemer Terapeuten får drøftet hans baggrund og lader Jonas få udtrykt sin frustration og sin vrede. Hans skoleliv har båret præg af problemerne. Hash, alkohol og hårde stoffer har været en del af hans hverdag siden han var 16. Dog har han på højskolen været helt stoffri, undtaget hash når han har været hjemme. Terapeuten arbejder med Jonas drømme Senere i forløbet vælger Jonas en coachsamtale, hvor han er klar til at vælge fremtid. Jeg har fået en platform at gå ud fra, siger han. Coachingen er derfor ét langt løft, hvor hans gå på mod er den afgørende driv Eksempel: Anna vil gerne prøve coaching. Hun har to udfordringer, - den ene omhandler forholdet til hendes far, den anden udfordring er samværet med specielt en anden elev på højskolen. Coachingen forløber udmærket. Hun udvikler en strategi for samværet med den anden. Under hele samtalen smiler Anna, men det opleves som en facade. Derfor afsluttes coachingen med en drøftelse af hvad coaching kan og hvad den ikke kan. Anna vælger derefter en terapeutisk samtale. Det viser sig, at Anna har meget voldsomme oplevelser fra barndommen som hun ikke kan forholde sig til. De terapeutiske samtaler bliver det sted hvor Anna får luft og hvor hun får plads til at bearbejde de oplevelser hun har tumlet med. Anna giver med det samme udtryk for, at det skaber overskud til at være højskoleelev. Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

3 Indhold Indledning Terminologi Hvem er vi Samtalerne Overvejelser omkring samtaler Samtalen som problem Lærerne og de vanskelige samtaler Coachingens værktøjskasse Hvad er coaching? Et aftalt rum Coachens egen værktøjskasse Den åbne værktøjskasse De terapeutiske samtaler Bevidst terapeutisk nærvær,- nogle betragtninger Forskelle på de professionelle samtaler Elevernes udbytte Hvem skal gennemføre de prof. samtaler? Konklusioner og anbefalinger Tak til de tre højskoler for medvirken og især tak til e mange elever der har prøvet muligheden af. Det har vi lært meget af, og selvom samtalerne er professionelle, er det meget livsbekræftende at opleve unge i et miljø der tydeligvis stimulerer deres åbenhed og vilje til ændringer. Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

4 Indledning Med denne rapport stikker vi måske fingrene ned i en hvepserede. Vi gør det ikke fordi vi skal bevise, at andre tager fejl; men fordi vi har oplevet, at vores erhvervede professionelle kompetencer har givet nogle nye muligheder. Vi har igennem mange år oplevet, at de professionelle værktøjer har været gode til at fastholde elever i højskolen og desuden har elever kunnet fokusere mere på det de kom for, og det der er højskolens hovedsigte, Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. I dette ligger en dobbelthed. Det er vores opfattelse, at højskolen bør være for flest mulig mennesker, jf. højskolelovens åbenhedskriterium. Samtidig er det vigtigt, at et højskoleophold bliver effektivt. Der ydes stor støtte til et højskoleophold og eleverne betaler mange penge for at deltage. Derfor må vi forsøge at optimere elevernes udbytte. Det betyder bl.a. at vi må anvende de fornuftige tilgængelige midler der er til rådighed således at elevernes vaner, dårlige oplevelser eller manglende livslyst står i vejen for det optimale ophold. Sagt ligeud: Det er ikke meningen, at et højskoleophold kan reduceres til at være træning i at kunne stå op om morgenen. På den anden side er det heller ikke meningen, at et højskoleophold kun er et karrierespringbræt. Højskolens fortræffelighed er bl.a. at den forpligter eleverne til at leve og udvikle sig individuelt i sammenhæng og i sammenhængskraft med andre. Her er elevforudsætningerne bare forskellige. Man kan indvende, at professionelle samtaler i højskolen blot er endnu en tendens i retningen af at sygeliggøre borgerne. Vi mener, at tilværelsen byder på udfordringer og at modgang ikke er ensbetydende med, at man nødvendigvis skal have en diagnose eller et behandlingsforløb. Melankoli er en integreret mulighed i et liv, mødet med modgang og skuffelser er uundgåeligt, og endda muligheder for udvikling og visdom. Vi deler også bekymringen over at mange unge får psykofarmaka meget tidligt og nogle gange formodentligt for let. Vi oplever også, at unge trækker diagnosekortet for at undgå at forholde sig til de udfordringer de finder besværlige. Det bør være et pejlemærke, når man prøver at professionalisere samtaler, at man ikke bringer eleverne i retning af denne tendens; men at man er tydelig i forhold til, at målet er mere højskole. Vi har selv en indvending mod den meget traditionelle højskole. I højskoleverdenen er der et par tendenser der synes at bygge på ønsketænkning. Lidt groft skåret ud, kan man sige, at traditionen vægter enhver samtale som en ligeværdig del af det levende ord. Grundtvigs begreb var tænkt i modsætning til det døde bogstav, altså udenadslæren og dogmatikken; men i mange tilfælde har det betydet, at enhver samtale opfattes som god og befordrende. Hvem kender ikke historien om faderen der syntes at han har haft en god snak med sønnen; men han kan ikke huske hvad sønnen sagde, hvis han da over hovedet sagde noget. Den anden tendens der også er med til at bestyrke (eller måske svække) den første tendens er, at højskolelæreren bestrider et job, hvor samværet med eleverne udgør en stor del. Dette samvær er imidlertid ikke bekrevet i love, bekendtgørelser eller vejledninger, og derfor er det nødvendigt, at højskolelæreren ofte går ind i arbejdet med en god portion gør det selv tankegang. Det er ikke ualmindeligt, at højskolelærere gør en dyd ud af, at de indgår med de menneskelige kompetencer de nu engang har. Den uprofessionelle tilgang gøres også til en force, hvilket er godt i mange tilfælde. Men når man går all-in er der også en udpræget risiko for at man enten finder bevidste eller ubevidste overlevelsesstrategier eller at man brænder ud i utide. I denne rapport ønsker vi at fremlægge vore erfaringer. Vi ønsker at: Vise hvordan professionelle samtaler kan støtte højskolelovens ambition. Overveje, om der er elementer af de professionelle strategier og teknikker der kan formidles til de højskolelærere der står i orkanens øje. Give eksempler på samtaler og overvejelser i forbindelse med dem. Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

5 Terminologi Når vi taler i generelle vendinger, omtaler vi alle samtaler som Professionelle samtaler. Det er i mangel af bedre ord, for det lyder jo lidt som kittel, stetoskop og journaler. Virkeligheden er helt anderledes. Der jo bare tale om samtaler om tilværelsen, hvor rollefordelingen er aftalt og hvor den professionelle inddrager de samtalestrategier og de værktøjer han eller hun har til rådighed. Vi prøver i et afsnit at diskutere forskelle og uligheder mellem terapi og coaching. Her skelner vi naturligvis. Hvem er vi? Vi har alle været højskolelærere (og forstander) i op til 30 år. Vi har oplevet successer og fiaskoer i samtaler med elever. Qua vore undervisningsområder, bl.a. psykologi, politik, etik har vi sikkert haft flere problemsamtaler end de fleste. Jo ældre man bliver i jobbet, jo oftere efterspørger højskoleelever samtaler, hvor de efterspørger erfaringer. Det går ofte godt; men ærligt talt, har vore erfaringer mest tjent til, at samtalerne er forløbet smertefrit, - det er tvivlsomt, om erfaringer kan overføres. Det er også tvivlsomt, om det er rimeligt at videregive erfaringer til et menneske som er i forlegenhed og som typisk har efterspurgt en samtale fordi de ser op til personen eller lægger vægt på, at personen virker kompetent eller som en person med integritet. Vi har uddannet os til professionelle samtalepartnere sideløbende med vores jobs på højskoler, og det er vores klare opfattelse, at vi har fået redskaber som både er til gavn for eleverne, højskolen og os selv. Anja Otte er socialrådgiver, underviser og ICC certificeret coach. Socialrådgiveruddannelsen lægger vægt på systematisk udredning og rådgivning ud fra den anerkendende dialog. ICC Coach uddannelsen har fokus på motivation gennem værdier og er inspireret af socialkonstruktionisme samt systemisk tankegang. Eva Olesen er cand. mag i religion og dansk og uddannet oplevelsesorienteret Psykoterapeut. Denne uddannelse lægger vægt på, at inddrage de oplevelser som eleven har og forsøge at gøre dem frugtbare for det fremtidige liv. Et af de stærkeste værktøjer er arbejdet med drømme. Louis Mogensen er lærer og har en pædagogisk diplomuddannelse. Er desuden certificeret coach fra firmaet Axept. I den version af coaching lægges der vægt på en systemisk og en kognitiv tilgang. Samtalerne Vi har gennemført 91 professionelle samtaletimer på henholdsvis Nordjyllands Idrætshøjskole, Vrå Højskole og Ålborg Sportshøjskole. De tre skoler er valgt fordi det er praktisk; men først og fremmest fordi eleverne repræsenterer et meget bredt spekter at danske højskolelever. Nordjyllands Idrætshøjskole er først og fremmest kendetegnet ved, at hovedparten af eleverne har en ungdomsuddannelse, lang de fleste har en gymnasial uddannelse og de ved, hvad de vil. De er vant til at sætte sig mål og arbejde sig frem mod dem. Det harmonerer fint med at være vant til at dyrke meget idræt og skolens daglige praksis bærer præg af, at eleverne er vant til at tage ansvar og vant til at de kan magte det. Antallet af unge med vanskeligheder i den retning er meget lille og som regel er kulturen så stærk, at den smitter således at mindre ansvarsorienterede unge lærer at påtage sig det. Vrå folkehøjskole har en lang række elever der ikke har haft succes med skole/uddannelse. Højskolen tilbyder at råde bod på dette ved at tilbyde fag der kan bidrage til, at man kommer videre. Samtidig har man en særdeles kreativ profil, hvilket tiltrækker folk med helt andre forudsætninger. På Vrå folkehøjskole er det tydeligt, at mange elever efterspørger voksenkontakt og omsorg. Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

6 Aalborg Sportshøjskole har idrætten og fællesskabet som centrum for aktiviteter. Ålborg Sportshøjskole har mere eller mindre samme målgruppe som Nordjyllands Idrætshøjskole og er kendetegnet ved, at hovedparten af eleverne har en ungdomsuddannelse. Aalborg Sportshøjskole huser ligeledes ældre elever, der ønsker et karriereskifte eller en supplerende idrætsfaglig uddannelse, her tilbydes forløb på Trænerakademiet og evt. uddannelse til elitetræner, der forpligter eleven i forhold til praktikperioder og projekter ulig det traditionelle idrætshøjskoleophold. Højskolerne er ambitiøse og optaget af at eleverne får et helt og fuldt højskoleophold. Der er ikke nogen kvalitativ forskel på eleverne. De arbejder alle ud fra deres forudsætninger og målet er til stadighed, at de bliver myndige personer i en kontekst. Deres udfordringer er forskellige; men fælles for dem er, at deres udfordringer og problemer ofte står i vejen for at de kan opfylde deres drømme om at være aktive medborgere. Selvom skolerne er meget forskellige, er der mange fællesmængder; men også forskelle. Der er naturligvis forskel på, om man er forvirret på grund af de mange muligheder man har eller om man er stærkt begrænset på grund af manglende uddannelse eller forudsætninger. Fælles for alle er, at de ønsker at leve et liv hvor de selv er aktive og ikke bare er et produkt af omstændigheder. Det er det de professionelle samtaler skal bidrage til i samspil med højskolen. Temaer: I de knap 90 timer vi har samtalet er vis stødt på mange forskellige temaer: Dødsfald i familien, inkl. selvmord Angst, dødsangst Incest Kriminalitetsdom Spiseforstyrrelse Ambitionshåndtering Vold Stofmisbrug ADHD/tourette Søvnbesvær Mareridt Voldtægt Selvværdsproblemer Forældrerelationer Diagnose (muskelsvind) Depressioner Relationer på højskolen Opgør med den indre pleaser Fremtid Manglende koncentrationsevne Temperament/vrede Sårbarhed Eleverne har kun fået en kort introduktion til muligheden for at benytte samtalerne. Der er ikke gjort meget ud af at fortælle om forskellene og alligevel har eleverne sagtens kunne finde ud af, om de ønsker coaching eller terapeutiske samtaler. Vi anvender ikke alle samtaler i denne rapport; men kun dem vi har fundet mest relevante. Eleverne har kendt til denne anvendelse, og vi har efterfølgende spurgt ind til udbyttet. Alle elever er udstyret med fiktive navne. Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

7 Overvejelser omkring samtaler Når vi i højskolen taler om samtalen, mener vi ofte den samtale hvor: man vil lære og ikke belære En fælles optagethed person person Samtale er i højskoleregi et absolut positivt ord. Det skyldes naturligvis, at samtalen forbindes med det levende ord som var Grundtvigs indvending mod et dannelsessyn der var dogmatisk og byggede på udenadslære. I det grundtvigske univers er det afgørende, at der kastes lys på den tilværelse der er. Oplysningsprojektet er ikke en holdningsbearbejdelse; bygger derimod på, at fri meningsudveksling vil åbne samtalepartnernes øjne for hvad der allerede er til stede. Det er ikke en forudsætning, at man derfor eller derefter måtte opleve det på samme måde eller mene det samme. Der er tale om en samtale der forudsætter, at mennesker der mødes i samtale udvikler sammen. Derfor fremkommer de lidt mere overskriftsagtige fyndord som og han har ikke levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær, ideen om, at det ikke er eleven; men læreren der skal eksamineres, etc. Tankegangen er sympatisk og også visionær; men den forudsætter, at der ikke er tale om et magtforhold eller nogle hensigter der har indflydelse på samtalerne. Der er to yderpunkter i dette. Man kan dårligt undgå at undres over hvor håndfast mange af de første højskoler håndterede det levende ord. Man får ofte det indtryk, at Grundtvigs tanker i høj grad blev taget til indtægt for et endeligt åndeligt opgør, som skolen abonnerede på. Der er en lang rækkes eksempler på, at der gik en hel del ideologi i projekterne. F.eks. når man forbød eleverne at deltage i foredrag der blev opfattet som værende i modstrid med det grundtvigske eller når nogle af eleverne var inspirerede af f.eks. kommunismen eller darwinistiske synspunkter. Højskoler har i perioder set humanisme som et direkte angreb på det grundtvigske univers. I andre perioder har store dele af højskolevirksomheden også været præget af tidens trends eller modtrends. I perioder har især forholdet mellem individ og fællesskab været mere bastant, og det har endda taget form af både berøringsangst overfor individet og på den anden side også manglende respekt for den enkelte. Højskoletraditionen er også præget af K.E. Løgstrups tanker om samtalen. Løgstrup har begrebet talens åbenhed. Hermed menes, at vi nærmest instinktivt tror på, at den person man taler med, mener hvad han/hun siger. Det kan illustreres med begreberne tillid og mistillid. Tilliden er der, indtil man oplever svigt. Mistillid er således det tillærte. På samme måde forudsætter vi, at samtalen er et udtryk for ærlighed, også selvom man er lodret uenige. Løgstrup sondrer også mellem dagligdagssproget og det sprog der er teknokratisk. Det daglige sprog er fælles og uden omsvøb i modsætning til det teknokratiske. Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

8 Uden at forklejne Løgstrup,- intet ligger os fjernere-, må vi overveje, om hans iagttagelser hører en anden tid til. Hvis man hører radio- eller optagelser fra selv de oprørske 70 er unge, er sproget temmelig nuanceret og ganske entydigt. I 2012 er sproget ikke entydigt. Vi konstaterer, at unge kan samtale så ældre ikke forstår det. Vi konstaterer stor forskel på unges evne til at udtrykke sig nuanceret. En hel del unge udtrykker sig via kortfattede begreber, ofte med engelske slangudtryk (ex. nice, meganice, nederen, ). Desuden har de unges sprog en undertone af humor og sarkasme. Samtalen i den Løgstups optik er netop samtalen der respekterer andres urørlighedszone og som netop ikke er sarkastisk, - altså en samtale i øjenhøjde. Det er også en samtale, hvor magtrelationerne er lige eller tilnærmelsesvis lige. I det mindste er der en klar bevidsthed om forskelle, f.eks. at den ældre har erfaring som baggrund. Man kan diskutere, om det stadig er udgangspunktet. Vores hurtige kultur vægter ungdom, omstillingsparathed og performance i en grad der gør, at man ofte skal finde ind til den medmenneskelige kerne ved at skrælle en række kulturelle lag af. Den professionelle samtale skræller netop disse kulturelle lag af, - i samarbejde med fokuspersonen. Hvor Løgstrup var bekymret over det teknokratiske sprogs omklamring af den egentlige samtale, er der grund til at udvide bekymringen til også at omfatte det sprog der tjener til performance. Habermas tanker om samtalen spiller også en afgørende rolle for megen moderne pædagogisk tankegang. Den herredømmefri samtale ses som intet mindre end den mulige befrier af mennesket fra det altomklamrende system. Spørgsmålet er, hvad den herredømmefri samtale er i en højskolesammenhæng. Samtalen som problem Der er formentlig mange faktorer der spiller ind hvis man vil pege på, hvorfor samtalen mellem højskolelærer og elev ikke er en entydig størrelse. Informationssamfundets utrolige mængder af information gør det vanskeligt at trænge ind til en egentlig samtale. Karakteren af informationer har mange niveauer, fra Week-endavisen til Facebook, Paradice Hotel og Stand-up. Det er ikke tydeligt hvor validiteten ligger. Det moderne projekt er bl.a. kendetegnet ved lukkede selvreferentielle systemer. Det betyder, at den enkelte i høj grad opfatter sig selv som autonom. For mange unge er målet autonomitet. Unge savner erfaringer med samtale jf. familiens ændrede betydning. Det er interessant, at Grundtvig faktisk anså familielivet som en grundlæggende forudsætning for det han kaldte folkelivet samt det åndelige liv (Kristenlivet hos Gr.) Effektivitet og faglighed er væsentlige trends. Rundkredspædagogik opfattes som modsætning hertil. Et andet aspekt drejer sig om det man kan kalde relationen mellem højskolelærer og elev. Elever kan opfatte højskolelæreren på mange måder, bl.a. Faglig autoritet Vejleder Eksponent for en særlig højskoletankegang (reservat) Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

9 Forældreerstatning Ven Lovens håndhæver Moralens vogter Ideal Det er oplagt, at disse opfattelser, eller måske endda forventninger påvirker den tilgang eleven har til samtalen, og det er lige så oplagt, at der findes forskellige typer samtale mellem lærer og elev. Tre eksempler: Samtaler om tilværelsen Faglige samtaler Samtaler om livet på skolen I den første samtale kan man sagtens forestille sig ligeværdighed; men i de to sidste har læreren pr. definition en magtposition som man vanskeligt kan lægge til side. Især er samtalerne om livet på skolen næsten umulig at tage uden at en lærer må påtage sig ansvar eller rose/irettesætte adfærd. De senere år har højskolerne desuden påtaget sig vejledning som opgave. Det er klart, at det i nogen grad er forstyrrende for en ligeværdig samtale. Der er en mere eller mindre tydelig intention i samtalerne. Uanset om man er meget fokuseret på kommende jobs eller uddannelse, er vejledning med til at lægge vægt på, at eleverne skal ville noget med deres liv. Det er der ikke noget galt i; men naturligvis påvirker det samtalekulturen, - især hvis man ikke er opmærksom på det. Pointen er, at det man i højskoleverdenen kalder eksistentiel vejledning, ofte varetages af skolens lærere. Hvis man som ung går til en UU-vejleder eller til Studievalg, forventer man faglighed i vejledningen. På højskolen forventer man formentlig meget andet. I en professionel samtale sætter man netop rammerne for samtale op for at sikre, at man ikke sammenblander logiske niveauer, intentioner og evt. magtbalancer, baseret på en fælles historie. En sidste vinkel på samtalen drejer sig om intentionalitet. Hvad er det eleven retter sig mod i samtalen? Det kan være flere ting, bl.a. mod at skabe betydning, fællesskab og mestring af indsigter. Det er alle tre intentioner som, hvis de er entydige og rendyrkede, kalder på læreren som en god mentor og samtalepartner. Ofte blandes intentionerne imidlertid og krydres desuden med en rettethed mod selvfremstilling. Det er måske denne kompleksitet der gør samtaler udfordrende og fornøjelige; men det er også en begrænsning. Man kan indvende, at de professionelle samtaler er endnu et angreb på den ligeværdige samtale; men vi opfatter det ikke sådan. Vi ser disse samtaler som en mulighed for dels at skrælle kulturelle lag af og dels skabe et rum for de samtaler der netop ikke passer ind i kompleksiteten men som kræver specielle rammer og fokus. Vi tror det skaber bedre rammer, - også for samtalerne om tilværelsen. Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

10 Lærerne og de vanskelige samtaler På lærermøder har højskolelærere identificeret hvilke samtaler det opleves vanskeligt at føre: 1. De samtaler der skal følges op af en konsekvens 2. De samtaler der udvikler sig til, at det er vanskeligt at trække grænsen mellem at være professionel og privat. 3. De samtaler, hvor man som lærer godt kan se hvad det drejer sig om; men hvor eleven ikke bekender kulør (fx lesbisk pige). 4. Hvad gør man den grædende elev? 5. Er vores samtalekultur et udtryk for, at vi nurser for meget. 6. Samtaler med elever man har meget lidt til fælles med, både fagligt og historisk og kønsmæssigt? I de professionelle samtaler er disse elementer næsten eliminerede 1. Den eneste konsekvens der er af en prof. samtale, er den fokuspersonen vælger at tage. Det betyder, at fokuspersonen er den egentlige magtfaktor. Det er ikke muligt, at den professionelle tager initiativet, bortset fra tilfælde der kan indebære underretningspligt ( har ingen af os nogensinde oplevet) 2. Den professionelle har redskaber der helt tydeligt sætter disse grænser. Det er befordrende for visse samtaletyper, - for andre sider af højskoleærer- elev relationen er grænsesætning ikke fremmende. Den professionelle arbejder ud fra netop det fokuspersonen bringer frem, fordi man ikke rubricerer problemer. Den gode professionelle samtale skaber desuden rum for at fokuspersonen åbner sig, især fordi samtalen er et lukket forum med tavshedspligt. Henrik udtaler: Det er mere positivt med en objektiv professionel samtalepartner end med en lærer. Jeg har et filter overfor min lærer. Mit output er anderledes, når jeg samtaler med en coach udefra og får et pusterum fra højskolemiljøet 3. Gråd er, i den professionelle sammenhæng, en reaktion på linje med smil, glæde, forundring etc. En kilde til udvikling. 4. Måske nurser vi meget i vores kultur; men ved at rammesætte det, bliver det ikke et element der i så høj grad influerer på enhver samtale eller pædagogisk sammenhæng. Desuden er det et spørgsmål, om vinklen er rigtig. Der er måske nok en tendens til, at mange borgere ser ud til at skulle have hjælp til at håndtere tilværelsen; men tidligere var vejledning og håndtering af tilværelsens store udfordringer heller ikke en autonom sag for den enkelte. Man kunne i højere grad forvente en familiestruktur, der var vant til at håndtere vanskeligheder. Det har også været mere almindeligt, at man som menneske har hentet inspiration i store fortællinger til at forstå sit liv. Endelig er der i 2012 ikke en entydig ungdomskultur som kan være en midlertidig referenceramme for de unges vanskeligheder. Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

11 Derfor flytter mange refleksioner væk fra f.eks. familien og de nære relationer. Man kan desværre også overveje, om højskolen og dens lærere i dag kan mønstre det rum, erfaringer og tradition der giver plads til at unge mennesker kan tumle eksistentielle udfordringer. Det er uden for denne opgaves fokus, at gå dybere ind i dette. Her skal kun antydes, at det ikke er nok med faglighed og undervisning af bred almen karakter. Endelig har nursing karakter af at passe på. Det er kun ét aspekt af de professionelle samtaler. Der er i høj grad et udviklingsaspekt i alle professionelle samtaler. 5. Det er en rimelig indvending fra højskolelærere, at de meget ofte er forpligtet på en bestemt flok elever som de skal samtale med, og at det kan være vanskeligt at samtale med en person som man ikke har et naturligt fællesskab med. Man samtaler fordi man skal, - og ofte finder man selvfølgelig noget der kan samtales om. Imidlertid har de fleste lærere en bundet opgave med samtaleark, undersøgelser omkring elevernes trivsel mm. For den professionelle er det vilkåret, og man kan lytte sig ind på det der er på spil for eleven og arbejde med vedkommendes univers. Man kan sige, at når højskolesamtaler gøres til en institution, sætter højskolelæreren sig i en umulig situation mellem to stole. For dels ønsker man den ligeværdige samtale; men samtidig har man en dagsorden. Samtalemodellen Den ligeværdige samtale person person Den professionelle samtale prof. fokusperson refleksion Modellen er nok lovlig forenklende. I den gode ligeværdige samtale er der naturligvis også tale om refleksion for begge samtalepartnere og naturligvis reflekterer den professionelle på fuld tryk unders en prof. samtale. Pointen er, at i den professionelle samtale er målet, at den professionelle faktisk reflekterer strategisk med det formål, at skabe mest mulig refleksion over eget liv hos fokuspersonen. Den tynde pil i modellen skal understrege, at en kommunikation der går fra fokuspersonen til den professionelle ikke kan eller bør opfattes som vi opfatter daglig kommunikation. Den professionelle prøver nemlig hele tiden at udforske og udfordre personen for at kunne levere netop det der skaber mest mulig refleksion hos fokuspersonen. Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

12 Eksempel: En coach-session med Tanja er ganske rodet. Tanja er meget ulykkelig over en lang række svigt hun har oplevet, især som folkeskoleelev. Når hun tænker over tingene udløser det gråd og frustration hos hende. Coachen fastholder fokus, selvom et kunne være oplagt, at vise Tanja sympati, f.eks. ved at generalisere hendes udfordring til at omhandle folkeskolen i almindelighed og dårlig pædagogik i særdeleshed. Fokus bliver til stadighed, hvordan hun i dag kan forholde sig til hendes egen historie. Hvordan kan hun gøre det så frugtbart som muligt? Hvor putter man svigt hen? Tanja er glad for samtalen fordi hun synes hun har prøvet at nytolke hendes oplevelser, og har en strategi for, hvordan hun lægger noget af det bag sig: Lige efter sessionen møder hun en lærer fra skolen der kan se, at hun er slidt. Er det nu du trænger til et knus, siger læreren og giver Tanja knuset. Eksemplet understreger, at det kræver flere ting, at komme på den anden side af svigt og dårlige oplevelser. Her får Tanja både empati(coachen), hjælp til strategier (coachen) og sympati (læreren). Det er formentlig ganske vigtigt, at disse reaktioner er tydeligt adskilt for Tanja. Når reaktionerne er mere umiddelbare, f.eks. gennem et normalt lærer-elevforhold, er risikoen, at sympatien overskygger alt andet. (sympati forstås her som det, at vi solidariserer os med hinanden). Coachingens værktøjskasse Det er tankevækkende, at coachingen har tiltrukket meget forskellige elever i projektet. Deres temaer har været meget forskellige; men i dette univers skelner man ikke mellem store og små udfordringer. Man vurderer heller ikke udfordringerne på en skala, selvom skalaer bestemt er et værktøj i selve coachingen. Derfor tager coachen altid en udfordring dybt alvorlig. Coachen undlader, at vurdere, om fokuspersonens udfordring er af praktisk eller mere eksistentiel karakter. Udgangspunktet er, at fokuspersonens udfordring er alvorlig for vedkommende, hvad enten temaet er rygestop, vægttab, valg af studium eller vanskeligheder i samspillet med andre. I dette projekt har beskeden været, at samtalerne har til formål, at skabe mere overskud til at indgå i højskolelivet. Derfor har der heller ikke været nogle af de såkaldte livsstilsudfordringer; men derimod en hel del udfordringer vedr. fremtidsvalg og konkrete udfordringer der hænger sammen med at håndtere den konkrete dagligdag. Mange samtaler er blevet afsluttet med et spørgsmål om, hvorvidt coachingen har skabt mere klarhed og mere overskud, og svarene er næsten entydigt positive. Eksempel: Maria : Godt at få delt mit liv op, få et overblik over mit liv og hvad jeg skal arbejde med. Skolen evner ikke at skabe et fortroligt rum, der kan rumme de virkelige problemer jeg har. Jeg får gjort ting, handlet på ting, får ting ud af hovedet. Jannie: Godt med en aftale om at melde tilbage på tasks/opgaver, så tænker jeg mere over hvad der sker, når jeg handler/ gør noget. Jeg forholder mig anderledes til sejrene. Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

13 Hans: Det er et godt tilbud for en højskoleelev, det som højskoler reklamerer med er at lære sig selv bedre at kende, og det er et meget flydende begreb, under samtaleforløbet, bliver jeg bevidst om hvad det helt konkret er at lære mig selv bedre at kende og hvad det handler om for mig som person. Hvad er coaching? Definitionen på coaching er, at hjælpe fokuspersonen til at optimere mulighederne for at nå sine mål. Udgangspunktet er fra sportens verden, hvor trænere eksperimenterede med at undlade, at give anvisninger; men derimod forsøgte at skabe større bevidsthed om udfordringerne og dermed indsigt i mulige løsninger. Efterfølgende har en del hjerneforskning understreget, at den metode er givtig fordi der skabes nye forbindelser i hjernen via en pædagogik der kræver overvejelser. Coaching er i bund og grund værdifrit. Der kan coaches entydigt mod at opnå store sportsresultater eller økonomisk gevinst, - og det sker i vid udstrækning og med både succes og så stor opmærksomhed, at coaching er både dyrt og omgærdet af en uheldig managements aura. Coachingen har også mange kilder, og nogle af dem forekommer at være temmelig ureflekterede. F.eks. er hele skolen omkring Positiv tænkning coachingen meget lidt anvendelig eller ønskelig. Når man abonnerer på en opfattelse, hvor man bare skal ville det nok og skabe selvsuggestion nok, er der tale om en tendens, der ikke hører hjemme i en sammenhæng hvor man ønsker at skabe reflektion. Coaching er i udgangspunktet værdifrit; men coachen har nogle etiske udfordringer: 1. Vil jeg medvirke til at opnå det fokuspersonen ønsker? 2. Hvilke metoder skaber selvindsigt og hvilke skaber illusioner? Det betyder, at coachen nødvendigvis hele tiden må overveje coachingen. Især når der er tale om et forhold der ikke er helt uden magtstrukturer, skal det overvejes meget nøje. I værste tilfælde vil en højskoleelev måske købe teknikker og synspunkter i kraft af den position coachen/læreren har i forvejen. På den anden side, er det, for os at se, vigtigt at prøve at bruge de midler man har erfaring for hjælper til at skabe klarhed og større indsigt. Den anvendte coaching bygger bevidst på både kognitiv psykologi og systemisk tænkning. Der er tale om retninger der på mange måder har haft indflydelse på megen pædagogisk tænkning og formentlig på mange af de samtaler der føres. Her anvendes tænkningen åbent og reflekteret. Et aftalt rum Coaching bygger på den forudsætning, at fokuspersonen ejer udfordringen og besidder løsningsmulighederne. Coachens eneste opgave er at sørge for, at hjælpe fokuspersonen bedst muligt rundt om disse løsninger. Sandra: Coaching har været effektiv for mig, det at jeg selv kommer frem til nogle ting fremfor at en vejleder sidder og fortæller mig, hvad jeg skal gøre. Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

14 Fuld tilfredshed eller problemet tilbage. Det er meget vigtigt, at fokuspersonen kender de spilleregler der er for coaching. En introduktion kunne være: Nu skal vi coache. Det er dig der er i centrum og jeg skal nok sørge for, at vi følger en model som jeg kender og som i bedste fald gør dig klogere på hvad du vil. I værste fald bliver du ikke klogere. Jeg spørger om en helt masse, og du er altid velkommen til at sige fra, hvis du synes vi er på vildspor, eller hvis der er spørgsmål som du ikke har lyst til at svare på. Du skal prøve at abstrahere fra hvad vi har sammen i forvejen, og du skal ikke fortælle mig noget som jeg burde høre i min egenskab af lærer/forstander. Det skal vi tage i en anden sammenhæng. Det vi taler om bliver mellem os, med mindre vi aftaler andet I skolesammenhæng er det meget vigtigt, at gøre sig klart, at man som coach/lærer/forstander påtager sig ansvaret for at fokuspersonen ikke fortaler sig. F.eks. kan der opstå dilemmaer omkring andre elever eller lærere på skolen. Når et sådant dilemma opstår, er det coachens ansvar, at stoppe det. F.eks. kan man sige, at det er meget vigtigt, at vi ikke taler om nogle vi begge kender eller du skal omtale andre i en anonymitet eller det vi taler om, kan udvikle sig til, at jeg kommer i en dobbeltrolle, derfor må vi standse nu. Dette ansvar kan man med fordel overveje gyldigheden af i andre elev-lærer samtaler. Man bør nok overveje, om det er rimeligt, at fortrolige samtaler kan omhandle andre. Der er især to problemer: 1. Skal man som lærer gå videre med de informationer man får? Kan man have fortrolighed med en elev om en kollega? 2. Hvis man som lærer lægger øre til kritik af andre, er der nok nogle umiddelbare points at score; men eftertanken hos eleven bliver ofte, at det faktisk er lidt utrygt at læreren gør det. Altså opleves læreren uden loyalitet og integritet. Der skal, med andre ord etableres en samtale med helt bestemte spilleregler. Mange vil også foretrække, at samtalerne foregik på neutral grund således at man ikke konkret sidder i et miljø der har andre betydninger. Det er vores erfaring, at det er mindre vigtigt, når man blot er tydelig i rammesætningen af indholdet. Coachens egen værktøjskasse I den anvendte coaching har coachen nogle iagttagelser og teknikker som coachen anvender for at optimere samtalen. De afspejler både den indre dialog coachen fører med sig selv og de iagttagelser der gøres. De er ikke hemmelige, så man kan sagtens dele det med fokuspersonen. Dog er der altid en risiko for, at det fører til en omgang show-off, hvilket flytter fokus fra det forhold, at fokuspersonen både ejer udfordringen og løsningen af dem. 1. Sproglige og kropslige markører. Coachen lytter og ser efter tegn der indikerer hvordan dialogen bedst forløber. Der kan f.eks. tages udgangspunkt i NLP tankegangen om at vi alle har repræsentationssystemer. I denne sammenhæng er der fire grundrepræsentationer: Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

15 Fokusperson orienterer sig via Tegn Auditiv hørelsen Sprog- anvender auditive begreber (hører, siger, udtrykker.) Visuel Synet Sprog- anvender visuelle begreber (ser for mig, billeder..) Kinæstetisk Følesans, retning og rum Forklarer med gestik Audio-digital Logik Argumenterer Der er ikke tale om, at fokuspersonen er enten eller; men ofte er der en foretrukken repræsentation som coachen med fordel kan lægge sig op ad. F.eks. er der er hel del unge med et kinæstetisk repræsentationssystem, der har det meget svært i en traditionel samtale hvor logik er en gennemgående vinkel. Auditive fokuspersoner kan have meget svært ved at danne billeder; men til gengæld husker de konkrete formuleringer og oplever sproglige nuancer. Coachen forsøger naturligvis at anvende en kommunikation der er så optimal som muligt ud fra de forudsætninger fokuspersonen ser ud til at have. 2. Match mismatch Denne teknik bygger på, at det meste af vores kommunikation ikke er semantisk begrundet. Undersøgelser viser, at fremtoning, stemmeleje, ordvalg etc. er meget vigtige elementer. Derfor forsøger coachen, at matche fokuspersonens fremtoning samt ordvalg. Man prøver, i rimelig udstrækning, at sidde, stå og vælge ord som fokuspersonen anvender, ganske enkelt for at fokuspersonens hele oplevelse er præget af afslappethed og imødekommenhed. Coachen kan vælge at mismatche fokuspersonen, hvis det opleves at der er brug for en passende forstyrrelse. 3. Chunking Som coach forsøger man at sikre, at dialogen foregår på det man kan kalde samme niveau. Der er meget forskel på om man taler om en konkret udfordring eller om man drøfter en generel weltschmerz. Coachen prøver at undgå, at man går fra niveau til niveau, da det ofte er udtryk for en ubevidst modvilje mod at gå ned i substansen. Helt konkret kunne en coach intervenere således: Vi talte om hvordan du syntes du bliver overset i musiktimerne, og nu siger du, at du generelt føler et mindreværd. Hvad skal vi tale om? Målet er ikke, at ville tvinge et bestemt niveau ind i samtalen. Det ene kan være lige så rigtigt som det andet. Det er bare vigtigt, at man ikke drøfter det på forskellige niveauer. Den klassiske illustration er mellem ægtefolk: Du har ikke vasket op!. Svar: Du elsker mig ikke længere. 4. Backtracking Backtracking er dybt irriterende at høre på. Coachen gentager simpelthen hvad fokuspersonen siger, - meget gerne med de samme formuleringer. Formålet er dobbelt: * har jeg forstået det rigtigt? * har du udtrykt dig præcist? Ikke sjældent, oplever fokuspersonen via backtracking, at han eller hun måske ikke har været præcis. Når coachen gentager en beskrivelse, hører man ofte, at man er for generel. Jo mere præcis man er, jo tydeligere bliver udfordringerne og dermed også løsningsmodellerne. Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

16 Eksempel Tina - Når jeg ikke lykkes, ender jeg i et dybt hul. - Du ender i et dybt hul. - Nej, jeg kan jo godt se, at der er tale om bagateller. - Så prøv lige at formulere hvad der sker. - Jeg mangler overblik når jeg har modgang. - Du mangler overblik når du ikke lykkes? Altid? - Nej, hvis jeg ikke kan gøre det jeg gerne vil, glemmer jeg, at det nok bare er noget kortvarigt? - Det er kortvarigt at du mister overblikket Backtracking er knapt så irriterende at høre på, når det ikke handler om at gentage konkrete udsagn, men når det handler om konkrete værdiladede ord, som fokuspersonen siger. Coachen kan anvende backtracking som et værktøj til at skabe overblik eller motivation. Eksempel Jens Tidligere i samtalen, gav du udtryk for, at det vil give dig mentalt overskud, energi og velvære, hvis du effektuerer denne strategi, så hvad forhindrer dig? Coachen kan også spørge om lov eller høre fokuspersonen, om der er behov for backtracking, eventuelt anvende ordet opsummering, såfremt fokuspersonen er låst fast i det ved jeg ikke!. Ofte fordrer backtracking /opsummering yderligere refleksion hos fokuspersonen. 5. Empati/sympati Coachen bruger megen energi på at forholde sig empatisk. I denne sammenhæng skal det forstås som en modsætning til at forholde sig sympatisk. Man forsøger at forstå det udgangspunkt og de værdier fokuspersonen har. En sympatisk tilgang betyder her, at man kommer til at sammenholde fokuspersonens oplevelser og opfattelser med egne ditto. Hvis det sker, er risikoen for, at man bliver rådgiver mere overhængende. Hermed forlader man coachingens domæne og bevæger sig snarere ind i rådgivningens eller metorskabets domæne. Hvis dette er ønskeligt, skal det være et bevidst valg. 6. Hen imod Coaching bygger på en ide om, at fejltagelser ikke så vigtige som ideen om, hvad man ønsker. Det bygger på nogle erfaringer og også visse hjerneforskningsmæssige resultater der viser, at man i højere grad tænker kreativt og positivt på det man ønsker at opnå. Desværre er vores kultur delvist en fejlfinderkultur, hvor vi ofte tager udgangspunkt i noget som vi gerne vil lægge bag os. Hele dette projekt har jo som udgangspunkt, at der er noget som forstyrrer elevens muligheder for at vie hele opmærksomheden på at være netop højskoleelev. Dette lidt negativt formulerede udgangspunkt, må coachen prøve at få omformuleret til noget positivt. For eksempel er det ikke optimalt hvis fokuspersonen taler om dårligt samvær, dårlige vaner og dårlige erfaringer. I coachingen prøver vi at se på hvad det gode samvær, de ønskede vaner og ønsket til de fremtidige erfaringer går ud på. Der er naturligvis tale om et dilemma, fordi fokuspersonen kan have brug for at reflektere over dårlige oplevelser. Det kan der godt gøres plads til; men i coaching insisterer coachen på at se fremad og arbejde med hvordan fremtiden ikke bare afspejler fortiden; men derimod en refleksion og nogle forsøg på at vælge. Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

17 Løft Coaching miskrediteres nogle gange for at være så fokuseret på det positive, at man kommer til at lægge låg på vanskelige problemstillinger. Kritikere påpeger endvidere, at tilværelsen består af både positive og negative sider. Vi er enige i det; men vi mener ikke, at det pr. definition ligger i coachingen eller den såkaldte positive psykologi. Coachen forsøger dog altid at lytte sig frem til de muligheder der synes at ligge til højrebenet. Et løft handler om at finde frem til de styrker fokuspersonen selv synes han har og prøve at aktivere det som et positivt element samt at skabe en positiv udgang på samtalen. Eksempel: Jonas har besluttet sig for at ville tilbage til en ungdomsuddannelse efter en temmelig turbulent periode med pjæk og stoffer på dagsordenen. Samtalen drejer sig bl.a. om hvad der kræves for at han kan gennemføre og undgå tilbagefald via gamle kammerater. Jonas formulerer, at højskolen har været meget positiv for ham. Han bedes identificere det positive i forhold til den kommende udfordring. Han siger, at han har fået et ståsted. Da det skal defineres nærmere, kommer han frem til, at hans ståsted handler om, at han har kunnet fokusere på musik og har lært sig at koncentrere sig. Det slår ham pludselig, at han også er blevet inspireret til at læse og at det faktisk interesserer ham at lære noget nyt. Løftet går nu på, at samtalen går ned i bl.a. musikalske elementer, hvor coachen spørger ind til musikgenre, instrumenter, sammenspil etc. Jonas er tydeligt stolt over det han kan fortælle og næsten lidt overivrig for selv at konkludere, at der er meget der kan overføres til de kommende skoleår. 7. Tavsheden/ kunstpausen er ligeledes en effektivt værktøj i coaching. Coachen rummer og accepterer pausen/ opholdet i samtalen. Pausen skal lede til ro til refleksion hos fokuspersonen. Intet forceres, og coachen signalerer, at der er skabt et naturligt tålmodigt rum, der står i kontrast til det højskoleelevens tanke om effektivitet og signalværdi via det hurtige svar. 8. Coaching bygger på en idé om, at coachen kan aftale forpligtende handlinger eller tasks med fokuspersonen fra session til session. Idet højskoleeleven er et meget målrettet og aktivt individ, stemmer det godt overens med den forpligtende task. Det er vigtigt, at fokuspersonen selv er overbevist om, at det er det korrekte mål og den tilpas udfordrende opgave, der er aftalt, så fokuspersonen ikke føler, at den bliver pålagt en opgave eller handling i forhold til den drøftede målsætning. Eksempler på tasks: Task : Henvende sig til lærer for feed back og give udtryk for behov. Task: Lære at sige fra/ nej tak i konkret situation. Task : Udforme støttende sætninger, der modsiger de negative tanker. Task : Henvende sig til medstuderende grundet dårlig oplevelse i konkret undervisningssituation. Task: Skabe positivt styrkende sætninger i forhold til det der fylder i hovedet om intet at kunne. Task : Konfrontere relation med konkret problemstilling Task: Genfortælle egen fortolkning af oplevelsen af ensomhed Task: Udfordre sig selv ved at give udtryk for usikkerhed til udvalgte personer Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

18 Den åbne værktøjskasse Coachen anvender nogle metoder der har til formål at fastholde fokus. I et anvendt system, arbejder coachen med nogle forskellige faser: 1 fase: Dialogfasen Her arbejdes på at få gjort kridtet banen op. Der findes flere varianter af systemer; men de fleste coachsystemer forholder sig ganske systematisk til denne fase. Her anvendes skabelonen SMART. Begrundelsen for at være meget systematisk er, at systematikken på den ene side sikrer, at coachen ved, hvad udfordringen er og hvilken status den har. Samtidig er det med til at fokuspersonen får afgrænset udfordringen og oplever, at coachen ved, hvad han vil. Her er en kort introduktion: Coachen introducerer hvad coaching er: * en samtale med dig i fokus * jeg sørger for, at vi følger et mønster og får sluttet af * indholdet er kun mellem os *en ide om, at du selv har løsningerne på dine udfordringer. *du bestemmer selv om du vil svare på mine mange spørgsmål En lidt kryptisk måde at starte den egentlige samtale kunne være: Hvad ved du om 45 minutter? eller Hvad er det for en udfordring du har styr på når vi er færdige? Det er kryptisk fordi det provokerer mange, at denne samtaleform forsøger at være så målrettet. Det er helt naturligt, at man skal bruge tid og kræfter på, at fokuspersonen har brug for at gøre det så specifikt som muligt i samarbejde med coachen. I coachens hoved eller på papiret noterer coachen gerne elementerne fra SMART efterhånden som de afklares. For mange er det en pointe, at der noteres på en flipover. Coach og fokusperson noterer sammen eller på skift, gerne intuitivt og fokuspersonen kan bringe notatet med fra samtalen. S pecifik Man bruger relativt mange kræfter på at få formuleret udfordringen så specifik som muligt. Der er meget forskel på, om fokuspersonen generelt gerne vil sige til eller fra, eller om det er i nogle specielle sammenhænge det er tilfældet. Derfor undersøger coachen om udfordringen er knyttet til bestemte situationer eller personer. Man undersøger, om de ønskede tilstande er generelle eller specifikke. Jo mere specifikke de kan gøres, jo lettere er det, at opnå. Eksempel: Camilla starter med at sige, at udfordringen er, at hun ikke synes hun får vist omverdenen hvem hun er. I løbet af en kort specificeringsfase er det tydeligt, at der især er én højskolekammerat, som hun har brug for at få et andet forhold til, dvs. få sagt fra overfor. Coachingen ender med, at hun beslutter sig for at tale med den anden elev og hun har besluttet sig for, hvordan man skal gøre det, og hvilke principper hun gerne vil følge. Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

19 Eksempel: Anne synes ikke hun får kredit nok for sine kreative evner. Det betyder, at hun ofte er i dårligt humør. Specifikt ender hun med at hendes udfordring er, at hun gerne vil kunne drøfte kreativiteten uden at hun føler, at hele hendes person er i spil. Det er naturligvis ikke et mål, at nedskrive alt til små overkommelige udfordringer; men det er vigtigt, at coachen toner rent flag i forhold til egne evner. Hvis ikke en fokusperson kan hjælpes til at specificere udfordringerne til et rimeligt overskueligt niveau er det spørgsmålet, om coaching er muligt. Det er også et spørgsmål, om en almindelig højskolesamtale er nok. M ålbart Hvordan ved du, at du er lykkedes med din udfordring?. Denne udmelding fra en coach er virkelig provokerende for de fleste; men den tjener til at afgrænse både udfordringen og tidsforløbet. Nogle helt konkrete og specifikke udfordringer er jo løst ved, at man træffer det valg man nu engang træffer og udfører det ønskede; men andre udfordringer kan sagtens gradbøjes. Det er meget vanskeligt at fastslå, hvornår man kan sige, at man har lagt en dårlig vane bag sig. Eksempel: Sørens udfordring er, at han i nogle tilfælde forløber sig. Hvis han føler uretfærdighed fra lærere eller andre ansatte, mister han overblikket og humøret. Hvornår er du lykkedes? Når jeg har evnet at tage tre uretfærdigheder i strakt arm, er det en udfordring jeg har klaret er svaret. - Det betyder jo ikke, at Søren kan være sikker på, at han aldrig kommer i en lignende situation; men han opnår to ting. For det første virker udfordringen mere overkommelig end hvis det er hele hans baggrund han skal have gjort op med ( Søren mener, at hans overreaktioner skyldes nogle grove foreteelser i hans barndom). For det andet er det i reglen mere motiverende hvis man arbejder hen imod en overkommelig løsningsmodel. A ttraktivt A ceptabelt Hvor attraktivt er det for dig at få styr på din udfordring? Spørgsmålet kan godt være lidt retorisk, for i de fleste tilfælde siger fokuspersonen, at det er meget vigtigt. Derfor kan spørgsmålet og især svaret være stærkt motiverende. For coachen kan der også være tale om en interessant indikator på, om man har været specifik nok. Det kan være lejlighed til at undersøge, om det er aktuelt, at omformulere udfordringen. Tænkt eksempel: Hvor attraktivt er det for dig, at du får ændret din vane? Meget Prøv at sætte tal på. En skal fra 1 til 10, hvor 10 er så attraktivt som det overhovedet kan være 4 Skal vi fortsætte med denne udfordring, eller skal vi skærpe den? Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

20 Acceptabelt går på, at fokuspersonen bedes overveje, om der indgår andre væsentlige personer i løsningen af udfordringen. Det er en slags undersøgelse af, hvilke betydninger en løsning vil få for andre. Vil det nye betyde, at man får problemer andre steder, skal det være bevidst og helst planlagt. Eksempel: Udfordringen med en højskoleveninde betyder formentlig, at andre på holdet vil vide, at hun har taget affære. Er det OK? Hvad vil det betyde for dig og de andre?. Er der nogle andre der kan inddrages positivt Tine forholder sig til hvad familien vil sige, hvis hun bryder vanen med at falde i et sort hul ved modgang. De vil synes det er helt vild godt og de kan bakke mig op. R ealistisk Hvor realistisk er det, at du lykkes med dit forehavende?. Dette spørgsmål virker også dobbelt. For det første får coachen mulighed for at tage en revurdering op og for det andet er det vigtigt, at få fat på nogle gode argumenter for at det er realistisk. Flere unge mennesker har gang på gang forsøgt, at arbejde med deres svagere sider og har oplevet det ene tilbagefald efter det andet. De ender ofte med at tro, at det enten ligger i deres gener eller i deres opvækst, at de ikke kan forfølge en ambition. Eksempel: Tine er dybt frustreret over, at et dårligt knæ har sat en stopper for, at hun får fuldt udbytte af sit højskoleophold og nok må udsætte en optagelsesprøve ved politiet. Coachingen bringer hende på sporet af en mulighed for at forberede sig gennem et attraktivt studium; men hun er stadig træt af at knæet volder hende vanskeligheder. Hvad er det der gør, at dit knæs nuværende situation belaster dig så meget? I min familie dyrker vi alle sammen idræt. For mig er en god dag når jeg kan smage mine lunger Eksemplet skal vise, at vi ofte anvender vores opvækst og genetik som en forklaring eller et uomgængeligt udgangspunkt: Sådan er jeg altså bare. Arbejdet med at finde realistiske argumenter er mere produktivt. Her går man på jagt efter de gode erfaringer man har, hvor det faktisk er lykkedes. Det kan sagtens være genetisk begrundet. Det kan også være tillært; men det afgørende er, at det er nogle eksempler på, at fokuspersonen tidligere er lykkedes. Ofte møder man afværgemeldinger som: Når jeg vil, kan jeg også Hertil er det oplagt at tænke, at det så bare handler om at ville; men spørgsmålet kan være : Hvornår har du oplevet det tydeligst? Et FFD forsøgs- og udviklingsprojekt forår

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Dagens agenda: - Velkommen og introduktion til coaching - Patient

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Styrk din konflikthåndtering

Styrk din konflikthåndtering Workshop for Kost & Ernæringsforbundet Styrk din konflikthåndtering 7. september 2015 Hans C. Hansen, FTF Workshoppens hensigt og mål Hensigt At I får indsigt i hvilke faktorer, der fremmer eller hæmmer

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Mentorens værktøjskasse

Mentorens værktøjskasse Mentorens værktøjskasse Den vigtigste forudsætning for at kunne fungere som en god mentor i DJ mentor, er et oprigtigt ønske om at stille sin erfaring og opmærksomhed til rådighed for et mindre erfarent

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Rejser som pædagogisk redskab

Rejser som pædagogisk redskab Rejser som pædagogisk redskab Pigegruppen og De 4 Årstider planlagde og drog begge af sted på rejser med unge i efteråret. De 4 Årstider pakkede taskerne og tog til Mallorca, mens Pigegruppens endestation

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år

Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år Følgende emner er grundlæggende på hvert modul, hvorfor de ikke altid nævnes under de enkelte modulbeskrivelser. Emnerne behandles både teoretisk og praktisk:

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere