Kommunenotat. Norddjurs Kommune

Transkript

1 Kommunenotat Norddjurs Kommune 2015

2 Befolkning og arbejdsmarked Norddjurs Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg. I Norddjurs kommune fortsatte beskæftigelsen med at falde efter 2010, hvorimod mange andre kommuner i regionen oplevede en stabilisering i antallet af beskæftigede. I de senere år er ledigheden faldet, hvilket i høj grad skyldes, at arbejdsstyrken er blevet mindre en tendens der også gør sig gældende på regionalt niveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Norddjurs Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Norddjurs Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 2015 bor der personer i Norddjurs Kommune. Fremskrevet forventes befolkningstallet at stige til personer i I samme periode forventes en ændring i befolkningens alderssammensætning. Antallet af 0-18 årige ændres ikke væsentligt, men antallet af borgere i alderen år forventes at falde med mere end 11 pct. Den væsentligste ændring forventes dog i aldersgruppen 66 år+, hvor antallet af borgere stiger fra de nuværende til i 2040 svarende til en stigning på 48 pct. Det betyder samtidig, at de åriges andel af befolkningen falder fra de nuværende 58,9 pct. til 50,1 pct. i Samme tendens gør sig gældende i Region Midtjylland som sådan, hvor de åriges andel af befolkningen i dag udgør 60,7 pct. og forventes at falde til 53,9 pct. i Arbejdsmarkedet De to sektorer, der beskæftiger flest mennesker i Norddjurs Kommune, er privat- og offentlig service med beskæftigelsesandele på henholdsvis 31 pct. og 37 pct. Det samme gør sig gældende for Region Midtjylland i øvrigt, hvor privat service beskæftiger 40 pct., og offentlig service beskæftiger 36 pct. Mens andelen af beskæftigede i privat service således er lidt lavere i Norddjurs Kommune, er der flere beskæftigede i lang- og skovbrug, fiske- 2

3 ri og råstofindvinding. I sektorerne/brancherne industri, forsyning og renovation samt bygge og anlæg er beskæftigelsesandelen lidt højere i Norddjurs Kommune, men den ligger tæt på det regionale niveau. Brancheudvikling I 2013 var der arbejdspladser i Norddjurs Kommune, mens det tilsvarende tal i 2008 var Antallet af arbejdspladser i kommunen er således faldet med 10 pct. I Region Midtjylland er antallet af arbejdspladser i samme periode faldet med 6 pct. Faldet i antallet af arbejdspladser skyldes i vid udstrækning, at Norddjurs Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, mistede et stort antal arbejdspladser fra 2008 til Når faldet i antallet af arbejdspladser i Norddjurs Kommune er større end det regionale gennemsnit, er det fordi kommunen mistede godt og vel arbejdspladser fra 2010 til I mange af regionens øvrige kommuner var antallet af arbejdspladser stabilt i denne periode. Fordelt på brancher er det først og fremmest inden for handel og transport; industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt bygge og anlæg at arbejdspladser er gået tabt det gælder for Norddjurs Kommune og for Region Midtjylland som helhed. Af de arbejdspladser, som Norddjurs Kommune har mistet siden 2008, er de nedlagt i en af disse tre brancher. Norddjurs Kommune har endvidere mistet arbejdspladser inden for offentlig administration, undervisning og sundhed svarende til en nedgang på 4 pct. I regionen er beskæftigelsen inden for denne branche steget med 2 pct. Ligeledes har Norddjurs Kommune oplevet en markant nedgang i beskæftigelsen inden for information og kommunikation, mens Region Midtjylland har oplevet en svag stigning. Modsat er beskæftigelsen inden for landbrug, skovbrug og fiskeri steget med 2 pct. i Norddjurs Kommune, mens den inden for samme branche er faldet med 6 pct. på regionalt niveau. Endelig er beskæftigelsen inden for ejendomshandel og udlejning steget i Norddjurs Kommune såvel som i regionen. Moderat pendling Niveauet for pendling ind og ud af Norddjurs Kommune er moderat. I 2013 var der udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner, svarende til at 32 pct. af de beskæftigede, som er bosiddende i Norddjurs kommune, pendler til arbejde i andre kommuner. Det højeste antal findes inden for offentlig administration, undervisning og sundhed; handel og transport mv. samt industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. 3

4 Samtidig er der af de ansatte på arbejdspladserne i Norddjurs Kommune, som er indpendlere, hvilket svarer til, at 21 pct. af arbejdspladserne i Norddjurs Kommune er besat med indpendlere. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen er faldet både blandt beskæftigede med bopæl i Norddjurs Kommune og blandt beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Beskæftigelsen toppede for begge grupper i 2008, hvorefter den er faldet frem mod Som illustreret ved grafernes stort set ens forløb har udviklingen for grupperne været næsten identisk, og det gælder for begge grupper, at beskæftigelsen i perioden er faldet med 11 pct. Faldende ledighed I Norddjurs Kommune begyndte ledigheden, som i resten af landet, at stige fra midten af Den toppede i februar 2010, hvor ledigheden i Norddjurs Kommune nåede 7,7 pct. højere end regionen, hvor ledigheden toppede med 6,3 pct. Efterfølgende, frem mod april 2015, er ledigheden faldet til et niveau på 4,6 pct., hvilket er 0,8 pct. point højere end niveauet for regionen. I absolutte tal var der 781 ledige i Norddjurs Kommune pr. april Den største gruppe udgøres af medlemmer af 3F, hvoraf 189 var ledige i april Det er imidlertid værd at bemærke, at ledigheden blandt 3F-medlemmer faldt med 24 pct. fra april 2014 til april Som andel af det samlede antal forsikrede er ledigheden blandt 3F-medlemmer 7,4 pct. Næststørste ledighedsgruppe er HK ere med 102 ledige medlemmer, og en ledighed der er uændret det seneste år. 6,6 pct. af HK s medlemmer i Norddjurs Kommune 4

5 er ledige. Som andel af det samlede antal forsikrede er ledigheden i Norddjurs Kommune højest i NNF (9,9 pct.), FFA (8,2 pct.), Min a-kasse (7,9 pct.) og Byggefagenes a-kasse (7,6 pct.). Omvendt er der også a-kasser med lavt ledighedsniveau herunder Lærere, Danske sundhedsorganisationer, El-faget og selvstændige, som alle har ledighedsniveauer mellem 1 og 2 pct. Langtidsledighed I januar 2013 var der 319 langtidsledige i Norddjurs Kommune, hvilket er et relativt højt tal. Frem mod december 2014 er langtidsledigheden imidlertid faldet i hele Region Midtjylland herunder også i Norddjurs Kommune, hvor det procentuelle fald (46 pct.) er noget over det regionale gennemsnit, som er et fald på 32 pct. I Norddjurs Kommune er langtidsledigheden faldet for alle aldersgrupper dog mest for de årige (60 pct.), efterfulgt af 5

6 de årige (58 pct.). Langtidsledigheden er faldet mindst for de årige (25 pct.), efterfulgt af de årige (28 pct.). De langtidsledige findes i alle aldersgrupper, men der er relativt flest i alderen år, idet 57 pct. af de langtidsledige borgere i Norddjurs Kommune tilhører denne gruppe. Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Det skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken. Således var der individer i arbejdsstyrken i Norddjurs Kommune i Dette tal var i 2013 faldet til svarende til et fald på 7,5 pct. Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 40 timer månedligt. Som det fremgår af figuren, er jobomsætningen ikke ændret væsentligt gennem perioden. Variationen fra måned til måned er udtryk for sæsonudsving, idet jobomsætningen er størst i foråret og sommeren og lavest hen over vinteren. Figuren viser også udviklingen i antallet af stillingsopslag på Jobnet. Her er tendensen et svagt fald fra januar 2012 til februar 2015, men fra januar 2014 har antallet af stillingsopslag været stigende. 6

7 Personer på offentlig forsørgelse Antallet af årige borgere i Norddjurs Kommune, som modtager offentlige ydelser, er svagt faldende, men andelen er fortsat højere end det regionale gennemsnit. De senere år har også været præget af reformer, som har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret, hvilket har medført forskydninger i datamaterialet. Udfordringerne for Norddjurs Kommune ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Således er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Norddjurs Kommune noget over det regionale niveau, ligesom Norddjurs Kommune ikke har reduceret tilgangen til førtidspension for borgere under 40 år i samme omfang som i regionen i øvrigt. Endvidere har Norddjurs Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, en stor andel af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Unge, der har en tidlig debut i kontanthjælpssystemet, har ofte vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at gøre en særlig indsats for denne gruppe, hvilket også skal ses i lyset af befolkningsfremskrivningen, som understreger vigtigheden af, at borgere i den erhvervsaktive alder indtræder i arbejdsstyrken. Niveauet for virksomhedskontakt er lidt over det regionale gennemsnit, mens andelen af langtidsforsørgede, der har modtaget et virksomhedsrettet tilbud, er på niveau med Region Midtjylland. Fald i antallet af personer på offentlige ydelser det seneste år I december 2013 var fuldtidspersoner modtagere af offentlige ydelser i Norddjurs Kommune. I december 2014 var dette tal faldet med 3 pct. til svarende til 22,9 pct. af kommunens årige. Udviklingen i antallet af personer, som modtager offentlige ydelser, er på linje med den generelle udvikling i regionen, mens andelen af årige, der modtager offentlige ydelser, er lidt over regionsgennemsnittet på 20,3 pct. De største grupper, som modtager offentlige ydelser, er førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og modtagere af sygedagpenge. Fra december 2013 til december 2014 har der været en lille tilgang til fleksjobordningen, ligesom flere har påbegyndt et ressourceforløb. Modsat er antallet af dagpengemodtagere faldet i takt med den faldende ledighed. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er ligeledes faldet markant, men det skyldes, at omtrent en fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne fra januar 2014 flyttes fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. Endelig er der blevet færre borgere på revalidering. De skitserede tendenser gør sig også gældende på regionalt niveau. 7

8 A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Fra januar 2013 falder antallet af a- dagpengemodtagere frem mod august samme år. Herefter observeres en stigning varende til februar 2014, hvorefter antallet igen falder. Fra august 2014 afløses faldet af en svag stigning, som varer frem til december samme år. Samme mønster ses også på regionalt niveau, men det gælder dog ikke det stigende antal a-dagpengemodtagere i de sidste måneder af Antallet af modtagere af særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse stiger frem mod januar/februar 2014, hvor 73 personer modtager en af de to ydelser. Herefter falder antallet, og i juli 2014 er der 37 borgere, som modtager en af de to ydelser. Herefter stiger antallet igen, og i december 2014 er der 63 modtagere af arbejdsmarkedsydelse. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I januar 2013 var der 925 kontanthjælpsmodtagere i Norddjurs Kommune, mens der i december samme år var Kontanthjælpsreformen medførte et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra januar Følgelig blev antallet af kontanthjælpsmodtagere reduceret til 767 personer, mens 259 personer blev modtagere af uddannelseshjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er næsten konstant frem mod april 2015, hvor 788 personer modtager kontanthjælp. For modtagere af uddannelseshjælp var der et fald på 17 pct. fra juni til juli måned Antallet stiger imidlertid igen de efterfølgende måneder, og i april 2015 er der 280 modtagere af uddannelseshjælp. Samlet set er der, i april 2015, personer, som modtager en af de to ydelser, hvilket svarer til en stigning på 4 pct. siden januar Det tilsvarende tal for Region Midtjylland er en stigning på 2 pct. Endelig bør det tilføjes, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er relativt højt i Norddjurs Kommune. 8

9 Kontanthjælp - visitation Af de 788 kontanthjælpsmodtagere i Norddjurs Kommune, april 2015, er 15 pct. visiteret jobparate, mens 85 pct. er aktivitetsparate. Andelen af jobparate er lidt lavere end i Region Midtjylland, hvor 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er jobparate. 10 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Norddjurs Kommune er under 30 år. De unge i denne gruppe har en erhvervskompetencegivende uddannelse, da de ellers ville være visiteret til uddannelseshjælp, men det er kun 12 pct. af de unge i gruppen, der er visiteret jobparate. Uddannelseshjælp - visitation I april 2015 er der 280 unge, der modtager uddannelseshjælp. Heraf er kun 2 pct. visiteret som åbenlyst uddannelsesparat, hvilket er væsentligt lavere end det regionale gennemsnit på 9 pct. 29 pct. er visiteret som uddannelsesparat tæt på det regionale gennemsnit på 31 pct. Endelig er gruppen af aktivitetsparate relativt stor i Norddjurs Kommune med 69 pct. mod et regionalt gennemsnit på 60 pct. Modtagerne af uddannelseshjælp i Norddjurs Kommune er noget ældre end i den regionale gennemsnitskommune, og 91 pct. af de unge i Norddjurs Kommune, som modtager uddannelseshjælp, er 20 år eller ældre. Dermed står kommunen med en relativt stor gruppe af unge, som er i 20 erne, mangler en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke umiddelbart er klar til at påbegynde et uddannelsesforløb. Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a-dagpenge, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, eller uddannelseshjælp, som i løbet af en måned påbegynder uddannelse (ministermålet) var i september 2014 på 4,9 pct. mod 3,5 pct. i regionen og 4,2 pct. på landsplan. Af samme gruppe af unge var der i september 9

10 2014 6,9 pct., der kom i beskæftigelse. I Region Midtjylland var det tilsvarende tal 9,7 pct., mens det på landsplan var 9,4 pct. Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra 717 personer i januar 2013 til 592 i marts Procentuelt et fald på 17 pct., hvilket er større end i regionen, hvor faldet er på 14 pct. I Norddjurs Kommune er der blevet færre sygedagpengemodtagere inden for alle visitationskategorier. Procentuelt er det største fald i antallet af sygedagpengemodtagere i kategorien match 3: midlertidig passiv (- 86 pct.), efterfulgt af match 1: jobklar (-49 pct.). I kategorien match 2: indsatsklar er der blevet 36 pct. færre sygedagpengemodtagere. Omvendt er der sket en betydelig stigning i kategorien uoplyst, hvilket er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som blandt andet muliggør, at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb I perioden januar 2013 til april 2015 er antallet af personer på revalidering næsten halveret fra 35 til 19, mens antallet af borgere på forrevalidering er steget lidt fra 35 i januar 2013 til 43 i april Efter førtidspensionsreformens ikrafttræden er der sket en konstant stigning i antallet af borgere i ressourceforløb, således at antallet i marts 2015 er 33. Samme udvikling ses, endnu mere markant, i forhold til jobafklarings- 10

11 forløb, som blev indført med sygedagpengereformen, og i april 2015 er der 104 borgere i jobafklaringsforløb. Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 2013 til marts 2015 falder antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse, med 28 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er et fald på 15 pct. Antallet af førtidspensionister falder i samme periode med 8 pct. i Norddjurs Kommune, mens faldet i regionen er på 6 pct. Endelig stiger antallet af borgere i fleksjob med 20 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er en stigning på 18 pct. Udviklingen afspejler implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen, og som det fremgår af tallene, er udviklingen i Norddjurs Kommune på linje med udviklingen i regionen. Dog er faldet i antallet af ledighedsydelsesmodtagere noget større i Norddjurs Kommune. Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. I Norddjurs Kommune er tilgangen til førtidspension svagt faldende fra januar 2012 til oktober I november og december 2012 umiddelbart før indfasningen af førtidspensions- og fleksjobreformen stiger tilgangen til førtidspension. Herefter er der et markant fald frem mod december 2013 i Norddjurs Kommune falder tilgangen med 63 pct., mens faldet i Region Midtjylland fra januar 2013 til april 2014, er på 62 pct. Fra starten af 2014 og frem til april 2015 er der imidlertid igen en stigning i tilgangen til førtidspension. I Norddjurs Kommune stiger tilgangen fra januar 2014 til april 2015 med 49 pct., mens stigningen i regionen fra april 2014 til april 2015 er på 26 pct. 11

12 Der er således en kraftigere stigning i tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune end i regionen generelt. Intentionen bag førtidspensions- og fleksjobreformen er, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. I Region Midtjylland er faldet i tilgangen for borgere over 40 år, fra januar 2013 til april 2015, på 43 pct., mens faldet for borgere under 40 år er på 71 pct. Denne tendens genfindes ikke i Norddjurs Kommune, hvor tildelingen af førtidspension til borgere under 40 år tværtimod er steget med 43 pct. fra januar 2012 til april Tallet for tilkendte førtidspensioner er lavt i januar Tages fx august 2012 som udgangspunkt, er der sket et fald i antallet af førtidspensioner til borgere under 40 år, men under alle omstændigheder har Norddjurs Kommune ikke begrænset adgangen til førtidspension for borgere under 40 år i det omfang, det har været tilfældet i regionen i øvrigt. For borgere over 40 år er udviklingen i Norddjurs Kommune på linje med den regionale udvikling, idet der fra januar 2012 til april 2015 er sket et fald på 48 pct. Virksomhedskontakt I 3. kvartal 2014 havde 33,9 pct. af virksomhederne i Norddjurs Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 26,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Norddjurs, og 10,3 pct. af virksomhederne samarbejdede med andre jobcentre. Det var således Norddjurs Kommune selv, der varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Samarbejdsgraden i Norddjurs Kommune er lidt højere end i Region Midtjylland, hvor 31,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 2014 havde 30,4 pct. af de langtidsforsørgede i Norddjurs Kommune modtaget et virksomheds- 12

13 rettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er på niveau med regionsgennemsnittet på 30,2 pct. 13

14 Strukturelle udfordringer i Østjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 2008 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken er blevet mindre i Østjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i 2007 et niveau på individer efter at have været næsten konstant stigende siden Efter 2007/2008 faldt arbejdsstyrken frem mod 2013 med ca personer til et niveau omkring På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet endnu mere, men det bemærkes dog, at beskæftigelsen, da den toppede, var over arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Sammenlignes Østjylland med RAR-områderne Vest og Nord, er det tydeligt, at arbejdsstyrkens udvikling er væsentligt mere gunstig i Øst, hvor faldet i arbejdsstyrken trods alt er begrænset. Udviklingstræk efter 2008 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 1980 og frem, er det særligt perioden efter 2007/2008, at der sker 14

15 et fald i arbejdsstyrken. I perioden mistede Østjylland arbejdspladser, mens det tilsvarende tal i Vestjylland var tæt på det samme Der er imidlertid stor forskel på, hvad der sker med de personer, der mister deres job. I Østjylland steg arbejdsløsheden med personer, mens personer forlod arbejdsstyrken. I Vestjylland steg arbejdsløsheden med personer, mens hele personer forlod arbejdsstyrken. Der er således en klar tendens til, at østjyder, som mister beskæftigelse, i langt højere grad forbliver i arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figurerne, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er væsentligt højere end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at der i perioden har været en tilvækst i befolkningen af personer i den erhvervsaktive alder på individer. Til sammenligning har Vestjylland haft en negativ udvikling i befolkningen i den erhvervsaktive alder på i alt individer. Endelig er udviklingen i perioden isoleret i de to figurer. For Østjylland viser de røde søjler, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i , hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Beskæftigelsen er tilmed øget i , og arbejdsløsheden er faldet et fald der, som nævnt, skyldes øget beskæftigelse og ikke afgang fra arbejdsstyrken. Til sammenligning er tendensen til faldende beskæftigelse og afgang fra arbejdsstyrken fortsat i Vestjylland. Fremadrettet er det væsentligt at fastholde den relativt gunstige udvikling i arbejdsstyrken. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed fortsat er et stort problem i mange kommuner. 15