OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang på kontanthjælpsmodtagere i match 3 og på indsatsen for at få unge i uddannelse. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Bornholm, Frederikshavn- Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse og Vordingborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Kommune Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere med bopæl i Januar 28 marts Fortsat fald i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl i kommune er det seneste år faldet 2,2 pct. Det svarer til, at der i dag er ca. 75 færre beskæftigede. Til sammenligning er beskæftigelsen faldet med 1 pct. i hele. Siden finanskrisens start i august 28 er beskæftigelsen faldet med ca. 1 pct., svarende til at der er ca færre lønmodtagere i kommune jan-8 jun-8 nov-8 apr-9 sep-9 feb-1 jul-1 dec-1 maj-11 okt-11 mar-12 Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 212 og 213. Debatoplæg for Kommune. Figur 2: Udvikling i nytilgang til permanente ydelser i jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 Fald i tilgangen permanente ydelser Tilgang til permanente forsørgelsesydelser i er det seneste år reduceret med næsten 11 pct. Dette skyldes især fald i tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse, som er reduceret med 5 pct. Når der tages højde for befolkningens størrelse, er tilgangen i næsten på niveau med klyngen og, dog har en højere tilgang til førtidspension end. Fleksjob og Ledighedsydelse Førtidspension I er der kommet flere borgere i Kilde: jobinsats.dk risikogrupperne. Det seneste år er der væsentlig flere indsatsklare og midlertidig passive kontanthjælpsmodtagere. Antallet af borgere på permanente forsørgelsesydelser kan kun påvirkes ved at bremse tilgangen til ydelserne. Flere unge på offentlig forsørgelse Der er over det seneste år kommet flere unge på offentlig forsøgelse i, således at 1 pct. af alle unge i er på offentlig forsørgelse. Stigningen er især slået igennem på kontanthjælp og ledighedsydelse, mens antallet af unge i fleksjob og revalidering er faldet. har en højere andel af unge under 25 år på offentlig forsørgelse end og klyngen. 2

3 95 borgere i var fortsat i match 3 efter et år For kontanthjælpsmodtagere betyder en placering i match 3, at man er midlertidigt passiv. Jobcentrets vurdering er, at der i en periode hverken kan stilles krav om jobsøgning eller deltagelse i aktive tilbud. Borgeren kan i stedet tilbydes en indsats efter lov om social service, fx misbrugsbehandling. På trods af denne status som midlertidigt passive ses det i en række kommuner, at kontanthjælpsmodtagere er i match 3 både primo og ultimo et givet år. Sådan er det også i Kommune. Primo 211 var der 11 personer i match 3, og ultimo året var de 95 af dem stadig at finde i match 3 1. To tredjedele var altså ved årets udgang stadig i matchgruppe 3. Resten altså en tredjedel har fået tildelt en anden matchkategori eller er blevet selvforsørgende eller har fået en anden ydelse. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 3 i Kommune har været stigende de senere to år. Over de seneste to år, er der således kommet 31 pct. flere kontanthjælpsmodtager i match 3. Figur 3: Kontanthjælpsmodtagere i match 3 i Kommune, fuldtidspersoner Fuldtidspersoner jan-12 sep-11 maj-11 jan-11 sep-1 maj-1 jan-1 Ressourcer i match 3 En ny undersøgelse, som Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet, viser, at der, selv blandt personer i match 3, er ressourcer, som regionens kommuner med fordel kan bygge på 2. Den viser, at man ikke på forhånd kan vide, hvem der har potentiale til at komme videre og at en indsats derfor er tilrådelig over for alle borgere, også borgere i match 3. 5 Ifølge undersøgelsen kom 7 pct. af regionens borgere i match 3 i løbet af 211 fri af kontanthjælp i mindst otte sammenhængende uger. Det er især personer under 3 år, der formår at starte i job eller uddannelse. 12 pct. af Kilde: Jobindsats.dk de unge i match 3 forlader i løbet af året kontanthjælpen i mere end otte sammenhængende uger, og halvdelen af dem går direkte til job eller uddannelse. Undersøgelsen viser, at den altovervejende forklaring på, at de i første omgang blev placeret i match 3, var, at de var ramt af sygdom. De, der siden er kommet i arbejde eller i uddannelse, fordeler sig i to næsten lige store grupper, når de skal beskrive årsagen til bevægelsen ud af match 3. Den ene gruppe vurderer, at behandlingen af sygdommen er den primære forklaring på. Den anden tilskriver egen vilje den største betydning. Det er bemærkelsesværdigt, at der er et sammenfald mellem dem, der er kommet videre, og den gruppe borgere under år der er politisk fokus på i forhold til at undgå førtidspensionering. Nogle af dem, som ellers kunne være i risiko for at ende på førtidspension, har bevæget sig væk fra offentlig forsørgelse, fordi de ville. Fokusområder for kommune: At holde kontakt med og involvere sig i selv de mest udsatte borgere i match 3 At øge samarbejdet på tværs af forvaltninger særligt til socialforvaltningen og sundhedssektoren At overveje brugen af efterværn for de borgere i match 3, der afgår til job eller uddannelse 1 I denne opgørelse tæller kun borgere, der primo 211 var på kontanthjælp OG ultimo 211 enten stadig var på kontanthjælp eller uden offentlig ydelse. Dvs. borgere, der primo 211 var på kontanthjælp i match 3 og ultimo 211 var overgået til anden offentlig ydelse herunder førtidspension ikke indgår i opgørelsen. 2 Note: Undersøgelsen kan findes på hvor man også kan læse historien om ti match-3-borgere fra, der er sprunget direkte fra match 3 til job eller uddannelse. 3

4 Flere unge tager en uddannelse men også mange der falder fra 5 flere unge på dagpenge eller kontanthjælp siden krisens start I marts 212 var der unge på offentlig forsørgelse i. Siden marts 28 før krisen satte ind er der i kommet 511 flere unge på offentlig forsørgelse. Det svarer til en stigning på 66 %. 7 % af de unge er på dagpenge eller kontanthjælp, og det er også disse grupper, der især er steget. Der er således næsten 3 gange så mange unge på dagpenge og ca. 89 % flere unge på kontanthjælp i dag sammenlignet med marts 28. Beskæftigelsesministeren har i april udmeldt et nyt mål for beskæftigelsesindsatsen i 213 om, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Størstedelen af de unge på dagpenge og kontanthjælp har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse (ca. 3 ud af på regionsbasis 3 ). For de unge der har en uddannelse er målet hurtigst muligt at komme i ordinær beskæftigelse. Figur : Antal årige i, der er i gang med en uddannelse Personer De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er en meget forskelligartet gruppe. En stor del af de unge har barrierer i forhold til at tage uddannelse eller gå i job. Næsten 78 % af de unge kontanthjælpsmodtagere i er f.eks. matchet som ikkearbejdsmarkedsparate, og det er især disse kontanthjælpsmodtagere der er kommet flere af. 3 Flere unge tager en uddannelse men også mange der falder fra Der er tegn på, at ungeindsatsen de seneste år har Kilde: Danmarks Statistik medført, at flere unge går i gang med en uddannelse. Der var således 2,7 % flere unge i, der var i gang med en uddannelse i 21 end i 28. Der er dog også mange unge, der falder fra en uddannelse især fra de erhvervsfaglige uddannelser. F.eks. falder 37 % af de uddannelsesegnede unge ledige, der går i uddannelse, fra uddannelsen inden for de første 9 måneder (tal for hele regionen) 3. Store økonomiske gevinster ved flere unge i uddannelse eller job Det stigende antal unge, som modtager offentlig forsørgelse har store konsekvenser for kommunens økonomi. En ny analyse af ungeindsatsen i viser, at der er en årlig gevinst for kommunerne på mellem 6- og 15. kr. for hver ung dagpenge- og kontanthjælpsmodtager, der går i uddannelse eller job. I dette beløb er indregnet både forsørgelsesudgifter og andre kommunale udgifter (f.eks. til sociale tilbud, botilbud, aktivering) samt ændringer i kommunens skatteprovenu. Lykkes det f.eks. over en 5årig periode at bringe 7 ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i uddannelse medfører det en kommunal besparelse på ca. 15 mio. kr. over de 5 år. Fokusområder: En ny analyse af ungeindsatsen i opstiller en række anbefalinger til indsatsen for at få flere unge til at starte på og gennemføre en uddannelse 3. Det drejer sig bl.a. om: Et klart uddannelsesfokus bl.a. med motiverende og afklarende forløb og systematisk brug af uddannelsespålæg. En samlet tværgående strategi for ungeindsatsen, der omfatter alle de forskellige aktørers indsats, f.eks. UU, uddannelsesinstitutioner, socialafdeling, børne- og ungeafdeling mv. Fastholde de unge i uddannelse, f.eks. gennem uddannelsesmentorer der følger den unge i starten af uddannelsen og etablering af varslingssystemer mellem aktørerne, så der kan iværksættes en fastholdelsesindsats inden den unge afbryder uddannelsen. En målrettet og differentieret indsats. Fælles uddannelsesplaner der følger den unge fra afgangen fra folkeskole til gennemførelsen af en kompetencegivende uddannelse. 3 Kilde: Ungeindsatsen i, Beskæftigelsesregion. I beregningen er forudsat at de unge primært går i ordinær uddannelse, og at effekten af en styrket indsats stiger henover den femårige periode. Der er ikke modregnet udgifter til en styrket ungeindsats. For flere detaljer om beregningen se Ungeindsatsen i, Beskæftigelsesregion 212.

5 Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 5. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), mar. 11 mar ,5 -,7-25,6,6 Arbejdskraftreserven i dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år næsten uændret, mens der er et fald i klyngen på,7 %. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål 2: Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 6. Udvikling i tilgang til permanente Antallet af personer på førtidspension er faldet med forsørgelsesydelser, mar. 11 mar. 12 1,9 % og i klyngen med,7 %. Udviklingen gælder især ledighedsydelse og fleksjob, men også førtidspension er faldet. Samtidig er tilgangen til -1 -,7-1,9 permanente ydelser faldet noget mere end klyngen, -2-17,8 1,9 % ,3 Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, mar. 11 mar. 12 Antallet af unge på offentlige ydelser er det seneste år steget i, hvor klyngen har haft en 1 7,8 noget mindre stigning. Andelen af unge på offentlig 5 2,6 3, forsørgelse er omvendt mindre end i klyngen ,6 Der har været stegninger for de fleste ydelsesgrupper, mens antallet af personer i fleksjob og revalidering er faldet. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, mar. 11 mar ,8 Kilde: Jobindsats.dk 5,5-6,, Antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse i ligger næsten på niveau med klyngen. har fået færre ikke-vestlige indvandrere på fleksjob, revalidering og midlertidig passive kontanthjælpsmodtager. De øvrige ydelsesgrupper har der været stigninger. 5