Resultatrevision Gældende for året 2008

Transkript

1 Resultatrevision Gældende for året 2008 Jobcenter Frederikssund 2009 Sammenligningsgrundlaget er Jobcentre med rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg.

2 Resultatrevision 2008 for Jobcenter Frederikssund Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Frederikssund. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om en i jobcentrets beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser resultaterne for forskellige ydelsesgrupper (modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge etc.) og viser en for antal berørte personer, fuldtidspersoner, udbetalte ydelser mv. Foruden at give et overblik over indsatsen giver resultatrevisionen også jobcentret mulighed for at nligne sig med gennemsnittet for de nlignelige jobcentre også kaldet klyngen. Vær opmærksom på, at den gruppe af jobcentre, som Frederikssund nlignes med i Resultatrevisionen, er en landsdækkende gruppe. Der er således kommuner fra andre beskæftigelsesregioner med i det nligningsgrundlag, der i hele Resultatrevisionen omtales som klyngen. Den gruppe af jobcentre, som Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland normalt nligner Frederikssunds indsats med, omfatter kun jobcentre fra Hovedstaden & Sjælland. Der er løbende gjort opmærksom på hvilket nligningsgrundlag, der refereres til. Ved at vise en i indsatsen over tid og indsatsen nlignet med gennemsnittet for de nlignelige jobcentre (klyngen) gør resultatrevisionen kommunen opmærksom på eventuelle faresignaler i beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Frederikssund. Da Jobcenter Frederikssunds indsats nlignes med den gennemsnitlige indsats blandt de nlignelige jobcentre (klyngen), kan resultatrevisionen anvise områder, hvor Jobcenter Frederikssund med fordel kan sætte ind fremover for at opnå en mere effektiv indsats. Resultatrevisionen giver derudover et billede af de potentielle besparelser, som Jobcenter Frederikssund kan opnå, hvis varigheden af forløb på offentlige forsørgelsesydelser afkortes. Resultatrevisionen er et redskab, der kan styrke planlægningen og budgetteringen af kommunens beskæftigelsesindsats. Den kan således anvendes, når der skal lægges budgetter og planer for det næste års beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser, hvilke forsørgelsesydelser der er steget og faldet, hvilket igen giver et fingerpeg om områder, hvor der kan opnås en økonomisk gevinst ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen giver arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Frederikssund. Endelig giver resultatrevisionen alle parter et fælles udgangspunkt for en dialog: Arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen kan bruge rapporten som fælles referenceramme i forhold til beskæftigelsesindsatsen. For at understøtte udarbejdelsen af resultatrevisionen, har Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet en skabelon for resultatrevision på Tabeller og scorecards i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er dermed de for alle landets jobcentre. Resultatrevisionen bliver dannet automatisk via portalen hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om, hvordan det går i landets jobcentre. Resultatrevisionen opgøres én gang om året, men på kan der løbende hentes opdaterede opgørelser af resultater af jobcentrets indsats i form af resultatoversigter. Resultatoversigterne viser svis resultaterne af jobcentrets indsats i forhold til forudgående s resultater hos både jobcentret selv samt nlignelige jobcentre (klyngen) samt resultaterne i forhold til det seneste rullende år. På den måde stilles data automatisk til rådighed for jobcentret, som dermed løbende kan følge en. 2

3 Tabel 1: Arbejdskraftreserven Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste en året i klyngen ift. året før, pct. Arbejdskraftreserve i alt Jan A-dagpenge Jan Kontant- og starthjælp Jan Med en stigning på 20 personer i arbejdskraftreserven svarende til 11 % er ministerens mål om et fald i antallet af ledige med mere end tre ers nhængende ledighed ikke blevet opfyldt. Udviklingen dækker over et fald på 14 personer svarende til13 % blandt de ledige på A-dagpenge, hvilket er på niveau med klyngens, og en stigning på 34 personer svarende til 45 % blandt modtagere af kontant- og starthjælp, som skal holdes op med et fald på 18 % for denne gruppe. Ovennævnte dækker over, at Frederikssund især på kontant- og starthjælpsområdet har modtaget en stor gruppe ufaglærte - mange af dem unge - som tidligt mistede jobbet i byggeriet eller industrien, da krisen satte ind. På trods af en bevidst, tidlig indsats, med fokus på job og vende i døren strategi har denne gruppe ledige vist sig vanskelig at genplacere, og de skal derfor motiveres til uddannelse, hvilket er en længere proces. Som udgangspunkt har Frederikssund gennem de senere års højkonjunktur haft en relativ lavere ledighed og andel i arbejdskraftreserven end klyngen generelt, og derfor vil en given stigning i ledigheden/ arbejdskraftreserven give en forholdsvis større procentvis i ledigheden/arbejdskraftreserven. Ser man f.eks. på arbejdskraftreserven i forhold til arbejdsstyrken ligger Frederikssund stadig på niveau med den regionale klynge generelt, idet arbejdskraftreserven i Frederikssund udgjorde 0,9 % af arbejdsstyrken i dec mod 1,0 % for den regionale klynge 1. Jobcenter Frederikssund har i 2008 iværksat følgende initiativer specielt målrettet overfor unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som henvender sig for at søge om kontanthjælp: Etablering af et samarbejde med UU Vest, hvor UU vejlederen i tæt samarbejde med jobcentrets visitation afholder vejledningssamtaler med alle nye arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. På den måde kan uddannelsesplanen ofte danne baggrund for udarbejdelsen af jobplanen. Etablering af korte 4 ugers forløb på Produktionsskolen, som bl.a. indeholder CV-udarbejdelse, jobsøgning, uddannelsesvejledning samt afklaring af den unges studieegnethed. 1 Kilde: BRHS: Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 3, s. 6 3

4 Tabel 2: Sygedagpengeforløb over 26 uger Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning en året Bedste Sygedagpengeforløb over 26 uger Dec I takt med at ledigheden har været faldende, er der sket en generel stigning i antallet af sygemeldte helårspersoner, såvel på landsplan som i Frederikssund. Frederikssund Kommune har en relativ høj andel af arbejdsstyrken på 44 %, som er beskæftiget inden for de 12 brancher med højst sygefravær 2. En øget beskæftigelse inden for disse brancher medvirker til at øge belastningen på sygedagpengeområdet. Regionen har i deres analyserapport for 2010 beregnet, at sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i Frederikssund udgjorde 2,8 % af arbejdsstyrken i september 2008, hvor gennemsnittet for regionen lå på 2,7 %. I Regionens Rapport Sygedagpengefraværet i Østdanmark 3 er foretaget en beregning, der viser, at rammevilkårene i Frederikssund er nsat sådan, at det ville være forventeligt, at andelen af sygedagpengemodtagere lå på 3,7 % af arbejdsstyrken. Gennem 2008 har man fra kommunens side ønsket at opprioritere indsatsen på sygedagpengeområdet og bl.a. bevilliget 4 ekstra stillinger. Samtidig har Fastholdelsesteamet arbejdet med forslag til en mere effektiv organisering af sagsbehandlingen. Begge initiativer har dog vist sig vanskelige at realisere primært pga. problemer med rekruttering af kvalificeret personale. Fra august 2008 har der været 5 vakante stillinger i Fastholdelsesteamet, stillinger der er forsøgt dækket med vikarer. Som konsekvens heraf er organisationsændringerne udskudt til 1. maj Personalesituationen har yderligere haft den konsekvens, at en del sager har skiftet sagsbehandler flere gange i løbet af året, og er derved i visse tilfælde ikke blevet fuldt afklaret inden varighedsbegrænsningen på 52 uger. Da en fuld afklaring af sagen er en forudsætning for at kunne stoppe en sag efter 52 uger, har personalesituationen medvirket til en stigning i antallet af sager over 52 uger og generelt givet flere sager over 26 uger. Der arbejdes fortsat på at løse rekrutteringsproblemet og organisationsændringerne træder i kraft fra 1. maj Det er jobcenterets forventning, at når det lykkes, at få alle vakante stillinger besat, vil det vende den stigning, der har været i antallet af sager over 26 uger, og samtidig nedbringe sagsbehandlingstiden på sager under 26 uger. Under disse forudsætninger er det jobcenterets vurdering, at det vil være muligt at indhente en del af det besparelsespotentiale på 4 millioner som Arbejdsmarkedsstyrelsen har beregnet i tabel De 12 brancher: Sociale institutioner, Bygge- og anlægsbranchen, Fødevareindustrien, Transportområdet, Post- og teleområdet, Sundhedssektoren, Sten-, ler- og glasindustri, Fiskeriet, Rengøringsområdet, Renovation, Gummi- og plastindustri og Folkeskoler. S. 28 i Rapporten: Sygedagpengefraværet i Østdanmark. 3 Sygedagpengefraværet i Østdanmark - en analyse af den aktuelle på sygedagpengeområdet i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, november

5 Tabel 3: Unge Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste en året Unge under 30 år i alt Jan A-dagpenge Jan Kontant- og starthjælp Jan Samlet set har der været en stigning i antallet af unge ledige gennem 2008 på i alt 54 %. Jobcenter Frederikssund har derfor ikke kunne opfylde ministermålet om at nedbringe antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år i forhold til året før. Forklaringen for begge ydelsesgrupper hænger n med den økonomiske krise, der for alvor slog igennem i sidste kvartal Således var antallet af unge modtagere af kontant- og starthjælp nede på 140 i juli 2008, mens tallet for modtagere af a-dagpenge var nede på 16 personer. Umiddelbart er stigningen på 84 % for unge a-dagpengemodtagere mest iøjnefaldende, men ser man på de faktiske tal, dækker det over en stigning fra 34 i januar 2008 til 63 i januar Målt i antal personer er stigningen på kontant- og starthjælp gået fra 157 i januar 2008 til 232 i januar 2009, svarende til 75 personer. Tendensen er dog meget klar, og årsagen til, at Frederikssund oplever en kraftigere stigning end klyngen som helhed, skyldes 2 forhold. Frederikssund har haft et relativt godt udgangspunkt, når man ser på de unge modtagere af a-dagpenge, med få ledige i forhold til klyngen. Således var tallet i sidste års resultatrevision 32 personer i december 2007 mod 57 personer i december 2006, en der var 10 % bedre end klyngens. Omvendt giver det altså en procentvis kraftigere, når tendensen vender, og tallene begynder at stige. På den anden side er tallene for kontant- og starthjælpsmodtagere en fortsættelse af den stigende tendens, der også kunne ses i sidste års resultatrevision. En del af stigningen kan forklares ud fra, at arbejdsstyrken i Frederikssund traditionelt er præget af mange ufaglærte. Netop de senere års gode jobmuligheder har gjort det let for mange unge at få job, uden at have en uddannelse, og de har dermed haft mulighed for at videreføre en uheldig tradition under de positive konjunkturer. Samtidig har mange af de unge valgt ikke at forsikre sig, og de er nu nødsaget til at søge kontanthjælp i forbindelse med fyring. Der ses da også en lidt større stigningen blandt de arbejdsmarkedsparate unge kontanthjælpsmodtagere på 44 fuldtidspersoner, overfor de ikke arbejdsmarkedsparate på 33 fuldtidspersoner fra januar 2008 til januar Samtidigt er der en klar tendens til, at stigningen i ledigheden blandt de unge er størst i aldersgruppen 18 til 24 år, samt at en del af disse har andre problemer end ledighed. Stigningen blandt de ikke arbejdsmarkedsparate er der ikke en særskilt forklaring på. Ser man på antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i match 4 5, svinger antallet også med konjunkturerne. Figur 1: Ledige unge fordelt på matchkategori Jan 2006 Jan 2007 Jan 2008 Jan 2009 Match % % % % Match % % % % I alt Kilde: Jobindsat.dk, april 2009 Det ser med andre ord ud til, at gode konjunkturer mindsker antallet af ledige unge uanset matchgruppering. Jobcenteret har i samarbejde med LBR haft særlig fokus på netop de unge gennem de sidste 2 år. Der er blevet afdækket en række mulige indsatsområder og konkrete tiltag er gennemført. Udviklingen viser dog med stor tydelighed, at der er behov for at fortsætte og forstærke dette fokus særligt med henblik på at få flere til at gå i gang med uddannelse, nu hvor arbejdsløsheden er stigende. 5

6 Tabel 4: Forsørgede i alt Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste en året Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner fra tabel 5 til og med 11.) Målt på fuldtidspersoner i samtlige forsørgelsesgrupper (forsørgede i alt) ligger Frederikssund antalsmæssigt på personer, hvilke er en stigning på 1 % i forhold til den forudgående periode og på niveau med klyngen generelt, idet klyngen ligeledes har haft en stigning på forsørgede i alt på 1 %. Tabel 5 Arbejdsmarkedsparate fuldtidspersoner Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste en året før, pct. Arbejdsmarkedsparate fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Jan Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Jan Målt i fuldtidspersoner er ledigheden i Frederikssund steget med 153 personer, svarende til 33 % i perioden januar 2008 til januar 2009, hvilket er 20 % mere end stigningen hos klyngen generelt. Denne dækker imidlertid over en meget forskelligartet målt på antal berørte personer på henholdsvis A- dagpenge og kontant- og starthjælp. Specifikt viser en, at antal berørte personer på A-dagpenge er steget med 49 personer svarende til 11 %, hvilket er på niveau med klyngens på 9 %, mens antal berørte personer på kontant- og starthjælp er steget med 105 personer svarende til 62 % i Frederikssund, hvilket skal holdes op imod en stigning generelt på 9 %. Frederikssunds kraftigere stigning i ledigheden end klyngen generelt skal ses på baggrund af to forhold. Dels en markant uddannelsesstruktur blandt befolkningen i Frederikssund. Tal fra Danmarks Statistik (år 2008) viser, at 30,5 % og 38,8 % af befolkningen har henholdsvis grundskole og en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Til nligning er de tilsvarende tal for Region Hovedstaden henholdsvis 26,2 % og 27,1 %. Med andre ord har Frederikssund en overvægt af personer, der enten er beskæftiget som ufaglærte eller håndværkere, og da krisen for alvor satte ind i 4. kvartal 2008, var det netop disse faggrupper, som tidligt mistede deres job i byggeriet eller industrien og jævnfør afsnittet ovenfor var der især mange unge iblandt disse. Dels har Frederikssund under de forudgående års højkonjunktur haft en relativ lavere ledighed end klyngen generelt, og derfor slår en given stigning i ledigheden procentvis hårdere igennem i Frederikssund end hos klyngen. På trods af ovennævnte ligger Frederikssund målt på fuldtidspersoner på A-dagpenge i procent af befolkningen bedre end klyngen generelt, idet Frederikssund ligger på 0,92 %, og klyngen ligger på 1,07 %, hvilket svarer til, at Frederikssund gør det 43 fuldtidspersoner bedre end klyngen generelt. (Se tabel 14, Besparelsespotentiale Frederikssund). Modsat forholder det sig for de arbejdsmarkedsparate på kontant- og starthjælp, hvor Frederikssund for den gruppe målt i fuldtidspersoner i procent af befolkningen ligger dårligere end klyngen generelt med 0,56 % i forhold til klyngen med 0,49 %, hvilket svarer til, at Frederikssund gør det 18 fuldtidspersoner dårligere end klyngen generelt. Det skal dog bemærkes, at forskellig praksis med hensyn til matchning af 6

7 kontanthjælpsmodtagere fra match 1 til 5, kan være afgørende for hvor gode resultater man opnår i forhold til henholdsvis arbejdsmarkedsparate og ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Vælger man at betragte kontanthjælpsmodtageren som en samlet gruppe, har Jobcenter Frederikssund således 104 helårspersoner færre end gennemsnittet. Tabel 6: Ikke arbejdsmarkedsparate fuldtidspersoner Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste en året før, pct. Ikke-arbejdsmarkedsparate fuldtidspersoner Jan Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Jan Både målt på fuldtidspersoner og antal berørte personer er ledigheden i Frederikssund blandt ikkearbejdsmarkedsparate borgere på kontant- og starthjælp steget med 8 % i perioden januar 2008 til januar 2009, hvilket er 2 % mindre end hos klyngen generelt. Udtrykt i fuldtidspersoner svarer det til en stigning på 24 personer i Frederikssund. Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere på kontant- og starthjælp er altså ikke helt så konjunkturfølsom som gruppen af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, hvilke skal ses i nhæng med, at gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere netop er defineret ved, at de har yderligere problemer end ledighed. Udtrykt ved fuldtidspersoner blandt ikke-arbejdsmarkedsparate modtagere af kontant- og starthjælp i procent af befolkningen ligger Frederikssund markant bedre end klyngen generelt med 1,07 % i forhold til klyngen med 1,50 %, hvilket svarer til, at Frederikssund gør det 122 fuldtidspersoner bedre end klyngen generelt. (Se tabel 14, Besparelsespotentiale Frederikssund). Tabel 7: Sygedagpenge Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning en året Bedste Sygedagpenge - fuldtidspersoner Dec forløb (26-52 uger) Dec forløb (over 52 uger) Dec Som nævnt i afsnittet om nedbringelse af antallet af sygedagpengesager over 26 uger har 2008 været præget af stor personaleudskiftning og perioder med vakante stillinger. Det har resulteret i en stigning i såvel antal forløb mellem uger som i antallet af forløb over 52 uger. Det skal dog bemærkes, at når sygedagpengeudgifterne omregnes til et samlet antal fuldtidspersoner, er der tale om et fald i forhold til året før på 12 %. Der har tilsyneladende været en faldende tendens i antallet af sager gennem 2008, hvilket den generelle synes at bekræfte. Besparelsespotentialet for Frederikssund er dog stadig pænt og bliver beregnet til 50 fuldtidspersoner i forhold til klyngens gennemsnit. En del af dette potentiale vil muligvis blive indfriet i 2009, hvor en ny organisation i Fastholdelsesteamet (sygedagpenge) og en bedre personalesituation formentlig vil give en hurtigere sagsbehandlingstid. Om Frederikssund kommer på niveau med gennemsnittet er dog ikke sikkert, da der som nævnt er relativt stor andel af arbejdsstyrken (44 %), der er beskæftiget inden for de 12 brancher, som giver mest sygefravær. 7

8 Tabel 8: Revalidering Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste en året i klyngen ift. året før, pct. Revalidering - fuldtidspersoner Jan berørte personer Jan Målt på fuldtidspersoner er der i Frederikssund i perioden januar 2008 til januar 2009 sket et fald på 18 revalidenter svarende til et fald på 18 %, mens en i periode udviser et fald på 8 %. Udtrykt ved antal berørte personer viser en i Frederikssund et fald på 20 berørte personer, svarende til et fald på 20 %, mens den tilsvarende hos klyngen viser et fald på 9 %. Faldet i antallet af revalideringer er ikke udtryk for en bevidst strategi hos Jobcenter Frederikssund, men skal nok mere ses som en konsekvens af den ovenfor omtalte ophobning i antallet af lange uafklarede sygedagpengeforløb. Jobcenter Frederikssund prioriterer således fortsat revalidering i sagsbehandlingen, da omskoling og uddannelse erfaringsmæssig giver mere solide og holdbare løsninger. Målt på fuldtidspersoner på revalidering (inkl. forrevalidering) i procent af befolkningen ligger Frederikssund lidt bedre end klyngen generelt med 0,31 %, hvilket svarer til, at Frederikssund har 6 fuldtidspersoner mindre under revalidering end klyngen generelt. (Se tabel 14 Besparelsespotentiale Frederikssund). Tabel 9: Fleksjob Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste udviklin e g i n før, året klyngen pct. før, pct. Fleksjob fuldtidspersoner Jan Påbegyndte forløb Jan berørte personer Jan I Frederikssund er der både målt på fuldtidspersoner og antal berørte personer i perioden januar 2008 til januar 2009 sket en stigning i antallet af fleksjob på 32 svarende til en stigning på 10 %, hvilket er på niveau med klyngens stigning på 9 %. 8

9 Tabel 10: Ledighedsydelse Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste udviklin e g i n før, året klyngen pct. før, pct. Ledighedsydelse fuldtidspersoner Jan berørte personer Jan forløb (over 13 uger) Dec I perioden januar 2008 til januar 2009 har der i Frederikssund været en stigning på 15 fuldtidspersoner på ledighedsydelse svarende til en stigning på 26 %, mens der har været en stigning på 12 %. Tilsvarende målt på antal berørte personer har der i Frederikssund været en stigning på 13 personer svarende til en stigning på 19 %, som skal holdes op imod 14 % stigning. Dette indikerer dels, at Frederikssund ligger nogenlunde på niveau med klyngen, hvad angår modtagere af ledighedsydelse og dels, at den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelsesforløbene i Frederikssund er steget både målt konkret og relativt i forhold til klyngen. Dette forhold fremgår også ved, at antal forløb over 13 uger i perioden december 2008 til december 2009 er steget med 12 i Frederikssund svarende til en stigning på 27 %, hvilket skal sættes i forhold til et fald på 2 % generelt. På trods af ovennævnte ligger Frederikssund målt på fuldtidspersoner på ledighedsydelse i procent af befolkningen stadig marginalt bedre end klyngen generelt, idet Frederikssund ligger på 0,23 % og klyngen generelt ligger på 0,24 %, hvilket svarer til, at Frederikssund gør det 2 fuldtidspersoner bedre end klyngen generelt. (Se tabel 14 Besparelsespotentiale Frederikssund). Tabel 11: Førtidspension Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste udviklin e g i n før, året klyngen pct. før, pct. Førtidspension - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Målt på fuldtidspersoner er antallet af personer på førtidspension i Frederikssund faldet med 80 personer i perioden februar 2008 til februar 2009 svarende til et fald på 5 %, hvilket skal holdes op imod en stigning på 1 % generelt. Den positive i Frederikssund på førtidspensionsområdet kan yderligere perspektiveres, idet Frederikssund målt på fuldtidspersoner på førtidspension i procent af befolkningen ligger markant bedre end klyngen generelt, idet Frederikssund ligger på 5,94 % og klyngen generelt ligger på 6,33 %, hvilket svarer til, at Frederikssund gør det 111 fuldtidspersoner bedre end klyngen generelt. (Se tabel 14 Besparelsespotentiale Frederikssund). 9

10 Tabel 12: Aktiveringsgrad i alt Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Højeste niveau i niveau i Procent en klyngen klyngen i året i point point, pct., pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Jan Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Jan Kontant- og starthjælp, ikkearbejdsmarkedsparate Jan Samlet ligger aktiveringsgraden, som angiver den andel af perioden på ydelsen, hvor personerne er i aktivering, på 18 %, hvilket er på niveau med klyngen, som ligeledes ligger på 18 %. 10

11 Tabel 13: Rettidighed Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Rettidighed Højeste niveau i Procent en klyngen året i point, niveau i klyngen i, pct. point pct. Jobsamtaler a-dagpenge Jan Jobcenter Frederikssund ligger generelt på et tilfredsstillende niveau med en rettidighed omkring de 90 %. Jobsamtaler kontant- og starthjælp Jan Det viste tal for rettidigheden i januar 2009 med hensyn til kontaktsamtaler for kontant- og starthjælpsmodtagere er ikke retvisende for jobcentrets indsats på dette område. Gennemsnittet for hele år 2008 viser at kontaktsamtalerne er afholdt til tiden i mere end 80 % af tilfældene, hvilket er højt i forhold til klyngen. Resultaterne for henholdsvis december 2008 (84,6 %) og februar 2009 (84,1 %) ligger da også på et helt tilfredsstillende niveau. At ikke alle samtaler afholdes indenfor tidsfristen, skal ikke ses som udtryk for, at jobcentret ikke lever op til lovgivningens krav. En del kontanthjælpsmodtagere udebliver imidlertid fra samtalerne. Såfremt jobcentret skulle kunne afholde endnu flere samtaler inden for tidsfristen, vil jobcentret skulle indkalde til samtaler allerede omkring 8. uge eller på anden vis tidligere i forløbet får afklaret rådigheden, f.eks. ved tilbud om aktivering i forbindelse med første henvendelse. Det vil på kort sigt kræve flere personaleressourcer, men vil samtidig vurderet ud fra erfaringer fra tidligt i gang forkorte den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioderne. Første tilbud - a-dagpenge Jan Rettidigheden for januar 2009 er 100 %, hvilket er højere end gennemsnittet og en forbedring i forhold til sidste år. Første tilbud - kontant- og starthjælp Dec arbejdsmarkedsparate Dec ikke-arbejdsmarkedsparate Dec De angivne målinger af i hvilket omfang jobcentret har givet 1. tilbud inden 3/9 er, kan ikke bruges som mål for i hvilket omfang jobcentret lever op til lovgivningens krav om afgivelse af aktive tilbud. Baggrunden herfor er, at de mange kontanthjælpsmodtagere, der er fritaget for aktivering på grund af barsel, sygdom, behov for afklaring af arbejdsevnen med henblik på iværksættelse af revalidering, fleksjob eller indstilling om rejsning af sager om førtidspension, mv., medtages i målingerne. På baggrund af en gennemgang af de sager, der dannede baggrund for tallene i november 2008, har jobcentret dokumenteret, at 9-10 personer ud af de 19, som indgik i målingen, rent faktisk ikke skulle tilbydes aktivering, da de var omfattet af lovens fritagelsesgrunde. Det vil således ikke være muligt for jobcentret at opnå de ønskede målsætninger om afgivelse af tilbud inden udløb af 3., henholdsvis 9. ers perioden på kontanthjælp i 80 % af tilfældene for personer i match 1-3 og i 75 % af tilfældene for personer i match 4-5 førend de personer, der ikke er i stand til at modtage et tilbud, kan udelades af målingerne. Jobcentret har været i dialog med Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, som har erklæret sig enige i, at de 9-10 personer ikke skulle have tilbud. Gentagne tilbud - a-dagpenge Jan Rettidigheden for januar 2009 er 100 %, hvilket er højere end gennemsnittet og en forbedring i forhold til sidste år. Gentagne tilbud - kontant- og Dec starthjælp Jobcenter Frederikssund er på niveau med klyngen og har også en højere rettidighed end året før. Målingen vurderes ikke som retvisende, så længe personer, der jf. lovens bestemmelser er fritaget fra aktivering, indgår i målingerne. Se ovenfor under: Første tilbud kontant- og starthjælp. - arbejdsmarkedsparate Dec Jobcenter Frederikssund er på niveau med klyngen og har også en højere rettidighed end sidste år. - ikke-arbejdsmarkedsparate Dec Jobcenter Frederikssund er på niveau med klyngen og har også en højere rettidighed end sidste år. 11

12 Tabel 14: Besparelsespotentiale Resultatrevision - indsatsen 2008, Jobcenter Frederikssund, 27. april 2009 Besparelsespotentiale Frederikssund Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2008 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 0,92 1, ,0 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,56 0, ,3 Kontant- og starthjælp, ikkearbejdsmarkedsparate 1,07 1, ,9 Introduktionsydelse 0,08 0, ,2 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,31 0, ,3 Sygedagpenge 2,47 2, ,0 Ledighedsydelse 0,23 0, ,2 Førtidspension 5,94 6, ,0 I alt 11,58 12, ,5 Kilde: Jobindsats.dk AMS bemærkninger: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de nlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Jobcenter Frederikssunds bemærkninger: Ser man på besparelsespotentialet som helhed, viser tabellen, at Jobcenter Frederikssund kan spare 5,5 millioner kr., hvis forbruget på ydelserne til kontant- og starthjælp for arbejdsmarkedsparate, introduktionsydelse og sygedagpenge kom ned på gennemsnit som klyngen. Det skal dog fremhæves, at Jobcenter Frederikssund i 2008 sparede i alt 21,4 millioner kr. i forhold til det gennemsnitlige forbrug i klyngen på de øvrige ydelser, som er vist i tabellen. De 2 ydelsesområder, hvor besparelsespotentialet er størst, er i forhold til arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere samt sygedagpenge. Anskuer man alle kontanthjælpsmodtager som en samlet gruppe er billede dog radikalt anderledes og der er omvendt tale om, at Frederikssund hvert år sparer 6,6 millioner i forhold til gennemsnittet. Som nævnt tidligere er det i høj grad et spørgsmål om forskellig praksis med hensyn til matchning. Hvis Jobcenter Frederikssund vurderede flere kontant- og starthjælpsmodtagere som ikke arbejdsmarkedsparate (M4-5) ville det være muligt at opnå bedre tal på en række områder. Der er tidligere gjort rede for årsagerne til, at netop sygedagpengeområdet har haft større udgifter gennem 2008, og den særlige fokus der er på sygedagpengeområdet i For de arbejdsmarkedsparate på kontantog starthjælp er målet stadig at få flest mulig i arbejde og uddannelse, men med de aktuelle konjunkturer er vilkårene for at få flere i arbejde hurtigt blevet vanskeligere end i

13 Tabel 15: Scorecard Scorecard - Frederikssund Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Jobcenter personer Jan 2009 Udvikling ift. året forløb Dec 2008 Udvikling ift. året fuldtidspersoner Jan 2009 Udvikling ift. året Placering Hillerød Furesø Gladsaxe Holbæk Fredensborg Viborg Kolding Roskilde Ballerup Herning Sorø Holstebro Glostrup Greve Frederikssund Hele klyngen Kilde: jobindsats.dk AMS bemærkninger: Jobcenterets placering er givet på baggrund af, hvor god en i jobcenteret har været for hvert ministermål ift. året før, nlignet med de andre jobcentre. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret har opnået i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Jobcenter Frederikssunds bemærkninger: Jobcenter Frederikssunds position som dårligst placeret i ovenstående scorecard er umiddelbart iøjnefaldende. Gennem resultatrevisionen er der løbende gjort rede for årsagerne til de stigninger, der har været i antallet af ydelsesmodtagere på specifikke ydelsesområder. Da ovenstående scorecard alene måler på en over en 12 ers periode, siger det mest om Jobcenter Frederikssunds målt på egne vilkår. Det forhold, at Jobcenter Frederikssund har oplevet at gå fra et relativ lavt udgangspunkt til et højere niveau, har resulteret i den dårlige placering. Det er således muligt for øvrige jobcentre både at have et højere udgangspunkt og aktuelt et højere niveau på en række ydelser, men alligevel blive placeret bedre i dette scorecard end Jobcenter Frederikssund, fordi scorecardet alene forholder sig til. 13

14 Tabel 16: Rettidighed Rettidighed 4. kvt 2008 Jobsamtaler Resultatrevision - indsatsen 2008, Jobcenter Frederikssund, 27. april 2009 A-dagpenge Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Gentagne aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Målsætning Ikke-arbejdsmarkedsparate Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Randers Skive Slagelse Egedal Hedensted Middelfart Stevns Struer Holbæk Ikast-Brande Odense Skanderborg Thisted Vesthimmerland Aabenraa Allerød Frederikshavn/Læsø Guldborgsund Haderslev Kalundborg Kerteminde Lemvig Lolland Mariagerfjord Norddjurs Nordfyns Nyborg Rebild Billund Esbjerg/Fanø Faaborg-Midtfyn Faxe Fredensborg Fredericia Furesø Gentofte Gribskov Helsingør Herning Horsens Hvidovre Høje-Tåstrup Jammerbugt Morsø Odder Ringsted Roskilde Silkeborg Sorø Syddjurs Tårnby/Dragør Vallensbæk/Ishøj Varde Vejen Vejle Viborg Vordingborg Århus/Samsø Halsnæs Holstebro Ringkøbing-Skjern Aalborg Albertslund Bornholm Brøndby Favrskov Frederiksberg Frederikssund Gladsaxe Herlev Hillerød Hjørring Kolding København Køge Lyngby-Taarbæk Næstved Odsherred Rudersdal Solrød Sv.borg/Langel./Ærø Sønderborg Hørsholm Ballerup Brønderslev Glostrup Greve Lejre Rødovre Tønder Assens Hele landet Placering

15 Kilde: Jobindsats.dk AMS bemærkninger: En grøn farve i tabellen angiver, at den givne rettidighedsmålsætning er nået. Placeringen er givet på baggrund af antallet af opnåede rettidighedsmålsætninger. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv. Jobcenter Frederikssunds bemærkninger: Bemærkningerne angående rettidighed er gengivet i tabel