Iværksættere i 1990 erne Statistisk portræt nr. 3

Transkript

1

2 Iværksættere i 1990 erne Statistisk portræt nr. 3 Erhvervsfremme Styrelsen Erhvervsministeriet

3 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Hovedresultater Indledning Datagrundlag og fremgangsmåde Tilgang af nye virksomheder De nye virksomheders fordeling på brancher Aktiviteten i de nye virksomheder Tilgangen af nye virksomheder fordelt på ressourceområder Tilgangen af nye virksomheder fordelt geografisk Overlevelsen og væksten i de nye virksomheder De nye virksomheders overlevelse på kort sigt Væksten i de nye virksomheder på kort sigt Virksomhedernes overlevelse og vækst på lang sigt Virksomheder der genstartes Genstartede virksomheder De genstartede virksomheders overlevelse Væksten i genstartede virksomheder Iværksætterne en profil af personerne bag de nye virksomheder Iværksætternes personlige baggrund Erhvervsmæssig baggrund Kompetencer Et profil af iværksætterne fordelt på brancher Iværksætternes overlevelse Iværksætternes overlevelse på brancheniveau Iværksætternes personlige baggrund Iværksætternes erhvervsmæssige baggrund Iværksætternes kompetencer En statistisk model for iværksætternes overlevelse Iværksætterne og de nye virksomheders vækst Iværksætterne og væksten i de nye virksomheder Profil af de overlevende iværksættere

5 9. Iværksættere der genstarter En profil af genstartere Genstarternes fordeling på brancher Væksten i de overlevende genstarteres virksomheder En statistisk model for genstarternes overlevelse Kvindelige iværksættere Kvindelige iværksætteres personlige baggrund Kvindelige og mandlige iværksætteres overlevelse Motiver og barrierer i forbindelse med etablering af virksomhed Innovative iværksættere De innovative iværksætteres personlige baggrund Erhvervsrelaterede karakteristika Kompetencer De innovative iværksætteres branchevalg Tilgang af nye virksomheder i andre lande Nye virksomheder i Sverige Nye virksomheder i Holland Nye virksomheder i Frankrig Nye virksomheder i Schweiz Appendiks 1. Datamateriale og metode Appendiks 2. Branchebeskrivelse Appendiks 3. En statistisk model for iværksætternes overlevelse Appendiks 4. En statistisk model for genstarternes overlevelse

6 Forord Iværksætterne og de nye virksomheder er et vigtigt led i erhvervslivets dynamiske udvikling. Derfor er viden om de nye virksomheder og personerne bag iværksætterne central for den erhvervspolitiske debat og beslutningstagning. Det var baggrunden for, at Erhvervsfremme Styrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik i 1996 etablerede et statistisk datamateriale, der kunne skabe et grundlag for den videre politiske debat om og forskning i, hvordan der skabes bedre rammebetingelser for fremtidens iværksættere. Dette resulterede i første omgang i rapporten Iværksættere i 1990 erne fra I 1999 udkom Iværksættere i 1990 erne 2. statistiske portræt, som opdaterede indholdet i den første rapport. Desuden satte rapporten fokus på en række nye emner, bl.a. international sammenligning af iværksættervirksomheder og kvindelige iværksættere. Iværksættere i 1990 erne 3. statistiske portræt er baseret på specialkørsler på Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase. Rapporten belyser de nye virksomheder og iværksætterne fra Desuden indeholder rapporten forløbsanalyser af overlevelsen og væksten i de virksomheder, der blev startet i hhv og 1994, og som har overlevet frem til Endelig sætter rapporten fokus på nye emner som genstartede virksomheder og personerne bag genstarterne - samt innovative iværksættere. Som supplement til denne rapport udgiver Erhvervsfremme Styrelsen publikationen Kort og godt om danske iværksættere, der i kort form opsummerer undersøgelsens vigtigste resultater og tegner en profil af den danske iværksætter. 5

7 6

8 Hovedresultater Nye virksomheder afspejler dynamikken og fornyelsen i erhvervslivet Nye virksomheder medvirker til at skabe en dynamisk erhvervsudvikling gennem økonomisk vækst, åbning af nye jobs, fornyelse af produktionsprocesser samt produktinnovation. De nye virksomheders bidrag til økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst er begrænset i virksomhedernes startfase, men de spiller alligevel en væsentlig rolle, idet de nye virksomheder medvirker til at øge flexibiliteten og fornyelsesprocessen i erhvervslivet. Derfor er viden om de nye virksomheder og personerne bag - iværksætterne - central for den erhvervspolitiske debat og beslutningstagning. Denne rapport følger op på de tidligere statistiske analyser om iværksættere i Danmark, som er blevet udgivet af Erhvervsfremme Styrelsen. 1 Nærværende undersøgelse fremlægger de nyeste tal om iværksættere og deres virksomheder. Endvidere indeholder rapporten også nye undersøgelser af de personer, der starter egen virksomhed for anden gang (eller mere). Disse virksomheder, som jo også er udtryk for en tilgang, indgår ikke i den officielle definition på "nye virksomheder". Et sidste nyt element er undersøgelsen af de innovative iværksættere. I gennemsnit etableres lidt over nye virksomheder hvert år 9% af de nye virksomheder starter op inden for IT-konsulentvirksomhed Opstilling af pejlemærker til international benchmarking I årene 1990 til 1998 blev der i alt etableret ca nye virksomheder i Danmark - eller i gennemsnit lidt over nye virksomheder om året. Tilgangen af nye virksomheder har varieret fra år til år, men tilgangen har i de seneste år, 1997 og 1998, ligget over årligt. Dette højere niveau for tilgangen af nye virksomheder kan i høj grad henføres til de virksomheder, der starter op inden for IT-konsulentvirksomhed. I 1998 blev lidt over virksomheder - eller næsten 9 pct. af samtlige nystartede virksomheder - startet op inden for denne branchegruppe. Det forhold understreger de nye virksomheders betydning for fornyelse og udvikling af det danske erhvervsliv. Et ofte gentaget synspunkt i diskussionen om tilgangen af nye virksomheder er, at tilgangen af nye virksomheder i Danmark er for lille i forhold til tilgangen i andre lande. Grundet forskelle i de statistiske definitioner og metoder har det dog været vanskeligt at vurdere niveauet imellem de forskellige lande. Rapporten opstiller to pejlemærker til vurdering af udviklingen i tilgangen af nye virksomheder: Etableringsandelen, dvs. antal nye virksomheder i forhold til virksomheds- 1 Det drejer sig om Iværksættere i 1990'erne - et statistisk portræt (1996) og Iværksættere i 1990'erne - Statistisk portræt nr. 2" ( 7

9 bestanden og etableringshyppigheden, dvs. antal nye virksomheder i forhold til den erhvervsaktive befolkning. Hovedkonklusionen på denne sammenholdelse af tilgangen af nye virksomheder i Danmark, Frankrig, Holland, Schweiz og Sverige er, at tilgangen af nye virksomheder synes at ligge på et relativt ensartet niveau i de undersøgte lande, og at Danmark samtidig ligger relativt højt placeret og fremviser den største vækst i perioden for de udvalgte pejlemærker. Undersøgelsen sætter fokus på iværksætternes personlige kompetencer. En af undersøgelsens hovedkonklusioner er, at de nye tal bekræfter og understøtter de tidligere undersøgelsers resultater, nemlig at iværksætternes personlige kompetencer som faglig uddannelse, branchekendskab og generel erhvervserfaring er centrale for de nye virksomheders overlevelses- og vækstmuligheder. Undersøgelsen dokumenterer også, at der er betydelige forskelle i iværksætternes kompetencer fra branche til branche. Centralt i undersøgelsen står endvidere profileringen af iværksætterne. I første omgang profileres iværksætterne i forhold til befolkningen, jf. figur 0.1. Det er karakteristisk for iværksætterne, at de i forhold til befolkningen generelt primært består af mænd, er yngre (25-34 år), og har en højere grad af arbejdsløshed i året inden start af egen virksomhed. De iværksættere, som starter op direkte fra job, har i langt højere grad været ansat i den private sektor. Endeligt har iværksætterne i forhold til befolkningen generelt større kompetencer i form af gennemført erhvervsuddannelse og opnået erhvervserfaring. Ensartet niveau - Danmark med i toppen Iværksætterens personlige kompetencer er centrale for overlevelse og vækst Iværksætterne i forhold til befolkningen generelt Derefter er de overlevende iværksættere profileret i forhold til iværksætterne generelt, og denne sammenligning viser også tydelige tendenser, jf. figur 0.1. De 43 pct. af iværksætterne, der startede op i 1994 og overlevede frem til 1998, er kendetegnet ved at være ældre end iværksætterne generelt, i større omfang at besidde centrale kompetencer som branchekendskab, i større grad have erhvervsuddannelse og mere erhvervserfaring end iværksætterne generelt. Endeligt viser denne delundersøgelse, at rådgivning og uddannelse i forbindelse med etablering af egen virksomhed har forbedret overlevelsesmulighederne. Undersøgelsen viser, at de iværksættere, der har benyttet Klippekortsordningen - og dermed modtaget rådgivning i forbindelse med virksomhedsetablering - har en væsentlig højere overlevelse (62 pct.) sammenlignet med de øvrige iværksættere (40 pct.). Hvad kendetegner de overlevende iværksættere? Rådgivning kan øge overlevelsen 8

10 Figur 0.1 Kendetegn for forskellige iværksættergrupper Befolkningen Samtlige iværksættere Overlevende iværksættere Kendetegn for iværksættere i forhold til befolkningen Mænd Yngre (25-34 år) Højere arbejdsløshed Ansættelse i den private sektor Med erhvervsuddannelse Med erhvervserfaring Kendetegn for overlevende iværksættere Ældre Branchekendskab Benyttet klippekort-ordningen Med erhvervserfaring Med erhvervsuddannelse Overlevende iværksættere 1998 Vækstorienterede iværksættere Vækstiværksættere Heltidsiværksættere uden ansatte Deltidsiværksættere Med erhvervsfaglig uddannelse Med erhvervserfaring Ældre Med videregående uddannelse Med branchekendskab Ingen ansatte i 1998 Benyttet klippekort-ordningen Opstilling af fire iværksættertyper Den grundlæggende form for succes for iværksætteren personligt er, at den nye virksomhed overlever. Men overlevelse er i sig selv ikke det ultimative succeskriterium. Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er det værdi- og jobskabelsen, der er af afgørende betydning. Derfor har 9

11 undersøgelsen - på baggrund af de statistiske resultater - opereret med en typologisering af de overlevende iværksættere. Denne typologisering er baseret på antagelsen af, at der er en grundlæggende forskel mellem de enkelte iværksættere afhængig af, om de er arbejdsgivere eller ej. Årsagen til, at denne forskel anses for helt central, er, at arbejdsgiverstatus medfører en række økonomiske, juridiske og administrative forpligtelser. De fire iværksættertyper består af hhv.: "Deltidsiværksætteren", identificeret ved en så beskeden aktivitet i virksomheden, at iværksætteren ikke kan leve af denne indtægt alene. Denandentype,"heltidsiværksætterenudenansatte",bestårafiværksættere, hvis virksomhed efter fire års levetid har nået et så højt omsætningsniveau, at der er tale om en heltidsvirksomhed, men uden ansatte. Den tredje type af iværksættere betegnes "den vækstorienterede iværksætter", som kendetegnes ved, at have ansatte tilknyttet virksomheden, dog højest fire ansatte efter fire år. "Vækstiværksætteren" Denfjerdeogsidstegruppeafiværksætterebetegnes"vækstiværksætteren". Disse iværksættere er karakteriseret ved, at deres virksomhed har mindst fem ansatte efter fire år. Med undtagelse af deltidsiværksætternes virksomheder er der stor vækst blandt de overlevende iværksættere fra etableringsåret og de efterfølgende fire år. Vækstiværksætternes virksomheder vokser mest, nemlig fra en omsætning på gennemsnitlig 1,3 mio. kr. i etableringsåret til 4,7 mio. kr. fire år efter. I den samme periode vokser beskæftigelsen ligeledes kraftigt, nemlig fra 4 til 8 ansatte i gennemsnit. Definitionen af de vækstorienterede iværksættere betyder, at beskæftigelsen ikke øges i samme omfang som i vækstiværksætternes virksomheder, dog er der en stigning fra 1,5 ansatte til 1,9 ansatte i gennemsnit. Undersøgelsen viser, at der er markante forskelle i iværksætternes profil grupperne imellem. Aldersprofilen er således yngre blandt de overlevende iværksættere med ansatte, dvs. blandt de vækstorienterede iværksættere og vækstiværksætterne, hvor der også er flere med en erhvervsfaglig uddannelse. Omvendt er der relativt mange med en videregående uddannelse blandt deltidsiværksætterne og heltidsiværksætterne uden ansatte. "Deltids-iværksætteren" "Heltidsiværksætteren uden ansatte" "Den vækstorienterede iværksætter" Fordobling af beskæftigelsen hos vækstiværksætterne Aldersprofilen for de vækstorienterede iværksættere og vækstiværksætterne er yngre Erhvervserfaring, branchekendskab og brug af klippekortsordningen er forhold, der har stor betydning for virksomhedernes overlevelse. Vækstiværksætterne er generelt i besiddelse af mere erhvervserfaring end de øvrige overlevende iværksættere, da det i denne gruppe er 73 10

12 pct., der har mere end 6 års erfaring, mod cirka 66 pct. i de øvrige grupper. Det er kun 14 pct. af deltidsiværksætterne, der er i besiddelse af branchekendskab, mens den tilsvarende andel er 51 pct. blandt vækstiværksætterne. Klippekortet er ligeledes mest udbredt blandt vækstiværksætterne, hvor det er 30 pct., der har modtaget rådgivning, mod kun 7 pct. af deltidsiværksætterne. Iværksættere, der genstarter virksomhed Mænd dominerer gruppen af genstartere hvoraf mange starter inden for Bygge og anlæg Rapporten indeholder en helt ny delundersøgelse af de såkaldte genstartere, dvs. den gruppe af personer, der etablerer en virksomhed, men som - i modsætning til de reelt nyetablerede iværksættere - tidligere har drevet virksomhed. Som nævnt falder denne gruppe uden for den statistiske definition af iværksættere, men repræsenterer jo en ny økonomisk aktivitet alligevel. En anden årsag til, at denne gruppe er interessant i en erhvervspolitisk sammenhæng, er diskussionen om, hvorvidt negative oplevelser afholder tidligere virksomhedsejere fra at starte op igen. Undersøgelsen kan ikke belyse genstarternes motiver for at starte op eller årsag til ophør med tidligere virksomhed, men kan profilere genstarterne i forhold til iværksætterne. Genstarterne adskiller sig fra iværksætterne ved bl.a. en overrepræsentation af mænd, som udgør 79 pct. af genstarterne, mod kun 70 pct. af iværksætterne. Aldersmæssigt er genstarterne ældre end iværksætterne - kun 49 pct. er under 40 år, mens 75 pct. af iværksætterne findes i denne aldersgruppe. Branchemæssigt adskiller de sig fra iværksætterne ved, at relativt mange genstarter inden for Bygge og anlæg, og relativt få inden for Detailhandel. Det er med til at præge kønssammensætningen, da der er meget få kvindelige iværksættere inden for netop Bygge og anlæg,men relativt mange inden for Detailhandel. Undersøgelsen viser, at de genstartede virksomheder har en lidt højere overlevelsesandel (47 pct.) end de reelt nye virksomheder (44 pct.). Dog er væksten - og især jobskabelsen - mindre blandt de genstartede virksomheder end blandt de reelt nyetablerede virksomheder efter 4 år. Innovative iværksættere Innovation er et af fokusområderne i den videnbaserede økonomi. Rapporten inddrager en ny undersøgelse af innovative iværksættere. Denne gruppe af iværksættere, som Innovationsmiljøerne har til formål at hjælpe igang med en kommercialisering mv. af deres idéer, er genstand for et særskilt kapitel. Det er på grund af ordningens korte levetid ikke muligt at vurdere disse iværksætter-virksomheders resultater i økonomisk og beskæftigelsesmæssig henseende. Der indgår i alt 252 innovative iværksættere i undersøgelsen, hvilket begrænser en detaljeret statistisk belysning. 11

13 Mænd udgør 95 pct. af de innovative iværksættere og er således betydeligt overrepræsenteret i forhold til kønsfordelingen blandt iværksætterne generelt. Aldersmæssigt er de innovative iværksættere karakteriseret ved at være ældre end iværksætterne i øvrigt. En meget stor del af de innovative iværksættere kommer fra en stilling i staten. I alt 37 pct. af de årige og 43 pct. af aldersgruppen 40- årige og derover havde baggrund i en statslig ansættelse. Det svarer til, at der er ca. 4,5 gange flere tidligere statsligt ansatte end blandt de øvrige iværksættere, hvor de tilsvarende andele var hhv. 8 pct. og 10 pct. 63 pct. af de innovative iværksættere har en lang eller mellemlang videregående uddannelse, hvilket er en væsentlig større andel end de øvrige iværksættere, hvor den tilsvarende andel var 14 pct. De innovative iværksættere er i stor udstrækning koncentreret inden for nogle enkelte brancheområder som IT/Kommunikation (41 pct.), Medico/Sundhed (23 pct.) og Metalindustri/Produktionsteknologi (11 pct.), svarende til at tre ud af fire innovative iværksættere findes inden for disse områder. Betydelig overrepræsentation af mænd hvoraf mange kommer fra statslig ansættelse og videregående uddannelse Stærk koncentration på få brancheområder, herunder IT 12

14 1 Indledning Nye virksomheder medvirker til at skabe en dynamisk erhvervsudvikling gennem økonomisk vækst, åbning af nye jobs, fornyelse af produktionsprocesser samt produktinnovation. De nye virksomheders bidrag til økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst er begrænset i virksomhedernes startfase, men de spiller alligevel en væsentlig rolle, idet de nye virksomheder medvirker til at øge flexibiliteten og fornyelsesprocessen i erhvervslivet. Grundet de nye virksomheders beskedne størrelse i opstartsfasen er der et betydeligt sammenfald mellem virksomheden og personen bag. For at forstå fremkomsten og ikke mindst livsforløbet for de nye virksomheder, er viden om personerne bag de nye virksomheder, iværksætteren, et væsentlig element. Et væsentligt grundlag for gennemførelsen af en succesrig erhvervspolitik er tilstedeværelsen af et tilstrækkeligt vidensgrundlag, herunder et statistisk datamateriale. Den danske erhvervspolitik har været i den situation, at der siden starten af 1990 erne har været etableret et omfattende statistisk datamateriale til belysning af tilgangen af nye virksomheder og iværksættere. Et materiale, der gradvist er blevet udbygget og opdateret op igennem 1990 erne, og som ikke findes af lignende karakter og omfang i noget andet land. Regeringens erhvervsstrategi.dk21 har stimulering af iværksætterkulturen som et af indsatsområderne, og etableringen af statistiske pejlemærker indgår som et led i regeringens erhvervsstrategi. Denne statistiske rapport, som er en opdatering af den i 1999 af Danmarks Statistik udarbejdede rapport om nye virksomheder, iværksætterne og deres personlige baggrund, indgår som et centralt element i etableringen af det tilstrækkelige vidensgrundlag for at etablere den fremtidige iværksætterpolitik i Danmark. Iværksættere i 1990'erne - tredje statistiske portræt belyser de iværksættere, der startede egen virksomhed i Udover at være en opdatering af den gamle undersøgelse, er der inddraget nye emner som en gennemgang af genstartede virksomheder, dvs. nyregistrerede virksomheder, der ikke er reelt nyetablerede virksomheder. For første gang etableres et materiale, der kan belyse de virksomheder og personerne bag, der starter virksomhed op for anden gang (eller mere). Endvidere gennemgår undersøgelsen også den gruppe af såkaldt innovative iværk- 13

15 sættere, der er tilknyttet Erhvervsfremme Styrelsens særlige innovationsmiljøer for højteknologiske virksomheder. 1.1 Datagrundlag og fremgangsmåde Denne undersøgelse bygger udelukkende på en viderebearbejdning af eksisterende statistiske oplysninger i Danmarks Statistik. Det har været et vigtigt mål for undersøgelsen at gennemføre den uden belastning af de nye virksomheder. Det statistiske materiale, der ligger til grund for undersøgelsen, er dannet ved særkørsler i Danmarks Statistik. Undersøgelsen er baseret på to synsvinkler på iværksættere og deres virksomhed: En virksomhedssynsvinkel og en personsynsvinkel. For så vidt angår virksomheder, anvendes Statistikken over nye virksomheder, der giver oplysninger om antal nye virksomheder samt deres omsætning, eksport, antal ansatte, ejerform og branchetilhørsforhold 2. Ejere af de virksomheder, der blev startet op som personligt ejede virksomheder, betragtes som iværksættere. Personoplysningerne om disse iværksættere er hentet fra IDA-databasen. Det drejer sig bl.a. om køn, alder, uddannelse, erhvervserfaring og branchetilhørsforhold 3. Udover beskrivelsen af iværksætterne og deres virksomheder startet i 1998, indeholder det statistiske materiale forløbsanalyser af de virksomheder, der har blev startet i hhv og 1994 og har overlevet frem til De overlevende virksomheder er identificeret på baggrund af oplysninger fra Det erhvervsstatistiske Register. Udover ovennævnte oplysninger for etableringsåret 1990 hhv er der til populationen af overlevende virksomheder knyttet oplysninger om dels omsætning, eksport og køb fra Omsætningsstatistikken for årene , dels antal ansatte ultimo november samt fuldtidsansatte fra Erhvervsbeskæftigelsesstatistikken for årene Der er dermed skabt et enestående statistisk grundmateriale, hvis hovedresultater er analyseret i denne undersøgelse, men hele det etablerede datamateriale findes i Danmarks Statistiks såkaldte iværksætterdatabase, hvorfra det er muligt at rekvirere særkørsler. Datamaterialet er nærmere beskrevet i appendiks. 2 For nærmere beskrivelse af denne statistik henvises til Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger. Generel Erhvervsstatistik og Handel 1998:16. 3 For en nærmere beskrivelse af opbygningen af og dataindholdet i den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen), jf. Danmarks Statistik. IDA - en integreret database for arbejdsmarkedsforskning, Hovedrapport (1991). 14

16 2 Tilgang af nye virksomheder Dette kapitel omhandler den årlige tilgang af nye virksomheder i perioden fra 1990 til Antallet af nye virksomheder fordeles efter branchetilhørsforhold. De nye virksomheders økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning belyses ud fra deres omsætning, antal virksomheder med ansatte, samt antal arbejdspladser opgjort på brancheniveau. Udviklingen fra 1990 til 1998 beskrives og sammenholdes med udviklingen i erhvervslivet generelt. De nye virksomheder belyses endvidere ud fra deres fordeling på indbyrdes sammenhængende erhvervsområder, ressourceområder. Et ressourceområde omfatter alle brancher, der indgår i produktionen af beslægtede slutprodukter. Endelig indeholder kapitlet regionale opgørelser over tilgangen af nye virksomheder, deres omsætning og beskæftigelse fordelt på amter. Tilgangen relateres til forhold, der må formodes at have indflydelse på antallet af nystartede virksomheder, nemlig den eksisterende bestand af virksomheder og arbejdsstyrkens størrelse i de enkelte amter. 2.1 De nye virksomheders fordeling på brancher nye virksomheder fra 1990 til 1998 I perioden fra 1990 til 1998 blev der i alt etableret ca nye virksomheder i Danmark. Den årlige tilgang var lavest i 1990, hvor der blev etableret nye virksomheder og højest i 1997, hvor der blev etableret nye virksomheder, jf. tabel 2.1 næste side. Antallet af nye virksomheder varierer en del mellem årene. Bortset fra de seneste år, hvor der startes flere nye virksomheder, er der tilsyneladende tale om tilfældige udsving. 15

17 Tabel 2.1 Antal nyetablerede virksomheder fordelt på branche 4, procent og total Pct. Industri 9,0 8,5 8,6 7,5 6,8 6,2 6,5 6,4 6,3 Bygge og anlæg 7,2 8,2 7,0 7,1 7,8 8,7 9,8 11,4 11,8 Handel m. biler 4,5 3,5 3,9 3,6 3,0 3,8 3,3 3,1 3,2 Engroshandel 11,5 15,9 13,7 13,4 11,6 10,7 9,7 9,9 8,1 Detailhandel 19,6 16,3 20,0 22,4 22,6 21,1 20,5 20,3 19,3 Hotel og rest. 5,9 5,7 6,3 5,8 7,1 6,3 6,5 7,0 6,7 Transport mv. 4,2 4,3 3,6 4,1 5,2 5,7 5,5 4,7 5,3 Forretningsservice 29,9 30,3 28,9 28,3 28,9 30,6 30,8 29,7 31,6 Øvrige serviceerhverv 8,3 7,2 8,1 7,8 6,9 6,9 7,5 7,4 7,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total (værdi) Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år. 4 Tabel 2.2 Antal nyetablerede virksomheder fordelt på ejerform Pct. Personligt ejet firma 98,0 85,4 91,6 91,7 91,2 91,7 88,6 84,8 85,4 A/S og Aps 1,9 13,3 7,2 6,4 7,3 6,5 10,1 12,7 12,9 Øvrige selskaber 0,1 1,3 1,2 1,9 1,5 1,8 1,3 2,5 1,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år. 4 I appendix 1 sidst i rapporten er givet en detaljeret oversigt over de enkelte branchegruppers indhold. 16

18 De fleste nye virksomheder etableres som enkeltmandsfirmaer Stadig færre nye virksomheder inden for Industri og stadig flere inden for Bygge og anlæg Stigning i serviceerhvervene pga. udviklingen i IT-konsulent-virksomhed Langt den største del af de nye virksomheder etableres som personligt ejede firmaer, dvs. enkeltmandsfirmaer, som i 1998 udgør 85 pct. af samtlige nyetablerede virksomheder, jf. tabel 2.2. Set over årrækken er der dog tale om en udvikling, hvor flere nye virksomheder etableres i selskabsform, herunder primært som aktie- eller anpartsselskaber, som i 1998 udgør 13 pct. af de nyetablerede virksomheder, mod 6-7 pct. i perioden Den årlige tilgang af nye virksomheder inden for Industri har siden 1990 udgjort en stadig mindre andel af samtlige nye virksomheder. I 1990 var det omkring 9 pct. af de nye virksomheder, der blev startet inden for Industri, i 1998 kun godt 6 pct. Dette er et udtryk for udviklingen i erhvervsstrukturen generelt, hvor der er sket et gradvist skift fra industrisamfund henimod et servicesamfund. I 1990 blev 27,1 pct. af den samlede momspligtige omsætning i Danmark således skabt i industrivirksomheder. I 1998 var andelen faldet til 24,5 pct. 5. Antallet af nye virksomheder inden for Bygge og anlæg udgør en nogenlunde konstant andel af den samlede nytilgang af virksomheder fra 1990 til 1993, hvorefter andelen stiger årligt frem til Perioden er generelt præget af lavkonjunktur/stagnation fra 1990 til 1993 og derefter en ubrudt højkonjunktur. Bygge og anlæg er traditionelt en konjunkturfølsom branche, hvilket tilsyneladende også kan aflæses i den årlige tilgang af virksomheder. Tilgangen af nye virksomheder inden for serviceerhvervene er nogenlunde konstant gennem perioden, idet ca. hver tredje nye virksomhed findes i dette erhverv. I den sidste halvdel af perioden ses dog en stigning i antallet af nye virksomheder, hvilket skyldes udviklingen inden for IT-konsulentvirksomhed 6, jf. figur 2.1. I perioden frem til 1995 er antallet af nye virksomheder inden for ITkonsulentvirksomhed nogenlunde konstant med omkring 800 nye virksomheder årligt. Derefter stiger det årlige antal frem til 1998, hvor der starter ca nye IT-konsulentvirksomheder. Denne udvikling betyder, at antallet af nye virksomheder inden for Forretningsservice vokser fra 1995 og frem, selv om den årlige tilgang i de øvrige erhverv inden for Forretningsservice er konstant. 5 Se Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt 2000, side I "Iværksættere i 90'erne statistisk portræt nr. 2" blev branchen "Databehandlingsvirksomhed" fremhævet som værende i kraftig vækst. "IT-konsulentvirksomhed" er defineret af OECD og er lidt bredere end "Databehandlingsvirksomhed". 17

19 Figur 2.1 Tilgangen af nye virksomheder inden for Forretningsservice IT-konsulentvirk. Øvrige brancher I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år. Som nævnt er de nye virksomheders branchemæssige fordeling i høj grad bestemt af den generelle erhvervsstruktur. For at få et bedre indtryk af dynamikken i erhvervslivet, er antallet af nye virksomheder i de enkelte brancher relateret til den eksisterende bestand af virksomheder 7 i henholdvis 1992 og 1998, jf. figur Det fremgår, at de nye virksomheder udgør 7 pct. af samtlige eksisterende virksomheder i såvel 1992 som i Der er dog store forskelle brancherne imellem i de enkelte år, ligesom etableringsandelen inden for enkelte brancher ændres fra 1992 til De nye virksomheder udgør 7 pct. af samtlige virksomheder I 1998 er ca. 10 pct. af virksomhederne inden for Forretningsservice startet samme år. Forretningservice havde dermed den højeste etableringsandel. Etableringsandelen er ligeledes høj inden for Detailhandel, hvor ca. 8 pct. af virksomhederne er nye i Modsat er etableringsandelen lav inden for Industri, Handel m. biler og Engroshandel. Den laveste etableringsandel findes således inden for Industri, hvor under 4 pct. af virksomhederne er nye. men 10 pct. inden for Forretningsservice 7 Den eksisterende bestand af virksomheder er opgjort i "Firmastatistikken". For en nærmere beskrivelse, se Statistisk Efterretning, Generel Erhvervstatistik, 2000:13. 8 Statistikken over tilgangen af nye virksomheder eksisterer fra 1990 og frem. Da en sammenlignelig statistik over bestanden af virksomheder kun findes fra 1992 og frem er 1992 valgt som sammenligningsgrundlag. 18

20 Figur 2.2 Nye virksomheders andel af den samlede virksomhedsbestand fordelt på branche, 1992 og 1998 Pct Industri Bygge og anlæg Handel m. biler Hotel og rest. Engroshandel Detailhandel Transport mv. Forretningsservice Øvrige serviceerhverv I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år. Etableringsandelene er i de fleste brancher stort set uændret fra 1992 til Etableringsandelen er dog steget betydeligt inden for Bygge og anlæg, fra3,8pct.til6,2pct.,ogtransport, fra 4,9 pct. til ca. 7,6 pct. Modsat er der sket et fald i etableringsandelen inden for Engroshandel, nemlig fra 7,4 pct. til 4,9 pct. 22 pct. nye IT-konsulentvirksomheder i 1998 De meget forskellige etableringsandele brancherne imellem viser de nye virksomheders betydning for fornyelsen og dynamikken i erhvervslivet. Dette bliver endnu tydeligere, hvis man alene ser på ITkonsulentvirksomhed, hvor etableringsandelen i 1992 var 12,5 pct. og i ,8 pct. Dette understreger, at tilgangen af nye virksomheder i høj grad afspejler udviklingen i erhvervslivet generelt, hvor netop ITerhvervene i løbet af 1990'erne er den hurtigst voksende branche. 2.2 Aktiviteten i de nye virksomheder De nye virksomheders betydning for erhvervslivet kan ikke vurderes alene på baggrund af antallet af virksomheder. Det er også nødvendigt at undersøge deres beskæftigelsesmæssige og økonomiske betydning. Mange virksomheder med ansatte inden for Hotel og restauration af de i alt nye virksomheder i 1998 har ansatte i startåret, svarende til 12,9 pct., jf. tabel 2.3, side 20. Størstedelen af virksomhederne med ansatte findes inden for Bygge og anlæg, Detailhandel, 19

21 Hotel og restauration og Forretningsservice, hvor af de nye virksomheder med ansatte er aktive. Opgjort i forhold til det samlede antal nye virksomheder er der relativt flest virksomheder med ansatte inden for Hotel og restauration, da næsten hver tredje nye virksomhed i denne branche har ansatte i startåret. Omvendt er det kun 7,6 pct. af virksomhederne inden for Forretningsservice, der har ansatte i startåret. Dette mønster genfindes i stort set alle årene fra 1990 til 1998, hvor der er relativt flest nye virksomheder med ansatte inden for Hotel og restauration og relativt færrest inden for Forretningsservice. Forskellen på Forretningsservice og Hotel og restauration afspejler sandsynligvis strukturelle forskelle mellem de to brancher. Hvor det er muligt for ejeren af en virksomhed inden for Forretningsservice at drive denne alene, kræver en virksomhed inden for Hotel og restauration ansættelse af personale udover ejeren selv. Dette skyldes blandt andet lange åbningstider, perioder med spidsbelastning og flere forskellige jobfunktioner i samme virksomhed. En sammenligning med de eksisterende virksomheder understøtter dette 9 : Samlet har 38 pct. af virksomhederne i dansk erhvervsliv ansatte. Hotel og restauration har den højeste andel af virksomheder med ansatte, nemlig 53 pct., mens andelen er lavest inden for Forretningservice, hvor kun 23 pct. af virksomhederne har ansatte. Tabel 2.3 Antal nye virksomheder med ansatte fordelt på branche, procent og total Pct. Industri 8,6 11,7 9,8 9,2 10,3 9,2 7,7 7,9 8,0 Bygge og anlæg 8,8 13,2 11,8 12,3 12,4 14,6 14,1 17,5 17,0 Handel m. biler 7,8 2,4 3,0 3,5 3,2 2,8 2,8 2,9 3,3 Engroshandel 6,2 18,3 11,7 9,7 9,7 9,9 9,0 9,2 8,9 Detailhandel 24,7 11,7 19,0 18,9 18,4 18,9 17,4 16,6 16,7 Hotel og rest. 21,3 14,0 18,2 19,2 20,7 20,1 20,4 19,0 17,1 Transport mv. 2,2 3,2 3,4 3,1 3,8 4,4 3,6 4,5 4,8 Forretningsservice 14,5 19,1 16,4 16,9 14,8 14,1 18,4 16,1 18,7 Øvrige serviceerhverv 6,0 6,4 6,6 7,2 6,6 6,0 6,5 6,2 5,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt (værdi) Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år. 9 Specialkørsel på Firmastatistik

22 De største virksomheder med ansatte etableres i industrien De virksomheder, der i 1998 startede op med ansatte, havde i alt ansatte, svarende til 2,9 ansatte i gennemsnit, jf. tabel 2.4. De største virksomheder findes inden for Industri og Transport med hhv. 4,4 og 3,7 ansatte i gennemsnit. De mindste virksomheder findes inden for Engroshandel, hvor der i gennemsnit er 1,6 ansatte i virksomhederne med ansatte. Tabel 2.4 Antal ansatte ult. november i de nye virksomheder Pct. Industri Bygge og anlæg Handel m. biler Engroshandel Detailhandel Hotel og rest Transport mv Forretningsservice Øvrige serviceerhverv I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år. Flest jobs inden for Hotel og restauration Samlet over hele perioden fra 1990 til 1998 er der startet nye virksomheder i Danmark, heraf ca med ansatte i startåret. Der blev i disse virksomheder skabt beskæftigelse for godt personer i startåret, eksklusiv ejerne af virksomhederne 10. Det største samlede antal jobs er skabt i de nye virksomheder inden for Hotel og restauration, hvor de nye virksomheder har næsten ansatte. Det laveste antal findes inden for Handel m. biler, hvor der er ca ansatte i de nye virksomheder. 10 Det er ikke muligt at opgøre beskæftigelsesomfanget blandt ejerne af de nye virksomheder på det anvendte datagrundlag. En del af de nye virksomheder er alene etableret som en nødvendig momsregistrering af deltidsaktiviteter for ejeren ved siden af en ordinær beskæftigelse som lønmodtager. I det følgende kapitel 3 behandles dette nærmere. 21

23 Tabel 2.5 Gennemsnitlig omsætning (1.000 kr.) i de nye virksomheder , årets priser Industri Bygge og anlæg Handel m. biler Engroshandel Detailhandel Hotel og rest Transport mv Forretningsservice Øvrige serviceerhverv I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år. Da det kun er en mindre del af de nye virksomheder, der har ansatte i startåret, er det ikke tilstrækkeligt at opgøre aktiviteten i de nye virksomheder ud fra antal ansatte. I tabel 2.5 er den gennemsnitlige omsætning i de nye virksomheder opgjort branchevis for årene 1990 til I 1998 er den gennemsnitlige omsætning blandt samtlige nye virksomheder på kr. Til sammenligning er den gennemsnitlige omsætning blandt samtlige danske virksomheder uden ansatte i byerhvervene i 1998 lidt over Den økonomiske aktivitet i de nye virksomheder er derfor relativt begrænset i etableringsåret. Omsætningen i de nye virksomheder er begrænset Opgjort ud fra den gennemsnitlige omsætning findes de største nye virksomheder inden for Engroshandel ( kr.) og Bygge og anlæg ( kr.), mens de mindste findes inden for Forretningsservice ( kr.) og Øvrige serviceerhverv ( kr.). Forskellene i omsætningen mellem brancherne skyldes først og fremmest, at der i omsætningen også indgår køb af varer. Inden for eksempelvis Engroshandel er køb og videresalg af varer virksomhedernes hovedaktivitet. Den gennemsnitlige omsætning i denne branche er derfor langt højere endindenforfxforretningsservice. 11 Det er ikke uproblematisk at finde et sammenligningsgrundlag. Gruppen af virksomheder uden ansatte er valgt, da langt størstedelen af de nye virksomheder ikke har ansatte i etableringsåret. Tallet er beregnet på baggrund af Firmastatistikken 1998, Statistisk Efterretning, Generel erhvervsstatistik, 2000:13. 22

24 Det indbyrdes størrelsesforhold brancherne imellem er nogenlunde konstant i løbet af perioden. Den gennemsnitlige omsætning er lavest i virksomhederne inden for Transport, Forretningsservice og Øvrige serviceerhverv og størst i virksomhederne inden for Handel m. biler og Engroshandel. Aktiviteten i de nye virksomheder følger konjunkturerne Opgørelserne i tabel 2.1 viste, at der ikke er nogen systematisk udvikling i det årlige antal af nye virksomheder fra 1990 til Det ser derimod ud til, at aktiviteten i de nye virksomheder følger konjunkturerne i perioden, jf. figur 2.3, hvor konjunkturudviklingen er søgt sammenfattet i den årlig gennemsnitlige ledighedsprocent. Fra 1990 til 1993 steg ledigheden hvert år. I samme periode faldt den gennemsnitlige omsætning i de nye virksomheder. Fra 1994 begynder ledigheden at falde, mens den gennemsnitlige omsætning i de nye virksomheder begynder at vokse fra 1995 og frem. Figur 2.3 Udviklingen i ledigheden og i de nye virksomheders omsætning (1990=100) Omsætningsindeks Ledighedsindeks Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år og Statistisk Tiårsoversigt,

25 2.3 Tilgangen af nye virksomheder fordelt på ressourceområder Et alternativ til fordelingen af de nye virksomheder på brancher, er en fordeling på ressourceområder. Ressourceområderne går på tværs af brancher, da de omfatter alle de erhverv, der medvirker i produktionen af beslægtede slutprodukter. Et eksempel på dette er ressourceområdet "Fødevarer", hvor virksomheder der producerer, forarbejder eller sælger fødevarer er samlet 12. De nye virksomheder blev i 1998 primært startet inden for ressourceområderne Bygge/bolig og IT/kommunikation. Opgjort ud fra omsætningen og antal ansatte er det ligeledes disse ressourceområder, der er de største. Blandt samtlige nye virksomheder skabes næsten 40 pct. af omsætningen således inden for Bygge/bolig og IT/kommunikation. Andelen af de ansatte, der er beskæftiget i disse ressourceområder, er ligeledes knap 40 pct. Mange nye virksomheder inden for Bygge/bolig Tabel 2.6 Nye virksomheder, etableringsandel, omsætning og antal ansatte fordelt på ressourceområder 1998 Antal virksomheder Etableringsandel Omsætning Antal ansatte Pct. Fødevarer 6,1 5,0 10,7 9,7 Møbler /beklædning 5,4 6,1 7,1 5,5 Turisme 5,4 7,9 7,2 14,7 Bygge/bolig 21,9 6,4 24,4 26,9 IT/kommunikation 15,6 9,0 14,3 12,0 Transport 9,9 6,0 10,0 8,7 Energi/miljø 0,3 2,5 1,2 0,8 Medico/sundhed 0,3 2,4 0,8 0,3 Øvrige erhverv 35,0 8,0 24,4 21,3 I alt 100,0 7,0 100,0 100,0 I alt (værdi) , Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år (specialkørsel). 12 Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Generel Erhvervsstatistik, 2000:17. 24

26 Mange ansatte inden for Turisme Der er ligeledes mange ansatte inden for Turisme, hvilket skyldes, at en stor del af ressourceområdet udgøres af virksomheder inden for Hotel og restauration, der generelt har mange ansatte i etableringsåret, jf. ovenfor. Af det samlede antal ansatte i de nye virksomheder er 14,7 pct. beskæftiget med Turisme, mens kun 5,4 pct. af de nye virksomheder etableres inden for dette ressourceområde. Højeste etableringsandel indenfor IT/kommunikation Den højeste etableringsandel findes inden for IT/kommunikation, hvor 9,0 pct. af virksomhederne i 1998 var startet samme år. Dette er ikke overraskende, da de brancheopdelte opgørelser netop viser, at ITerhvervene præger de nye virksomheder, jf. tabel 2.6. De laveste etableringsandele findes inden for Energi/miljø og Medico/sundhed, hvor kun 2,4 pct. af virksomhederne er startet i Dette hænger sandsynligvis sammen med, at etableringsomkostningerne må formodes at være relativt høje inden for disse områder. 2.4 Tilgangen af nye virksomheder fordelt geografisk De nye virksomheder er fordelt geografisk efter amt for at undersøge, hvorvidt der er regionale forskelle i tilgangen af nye virksomheder, jf. tabel 2.7 næste side. Størstedelen af de nye virksomheder startes i Københavns Kommune (16,4 pct.), Københavns Amt (12,8 pct.) og Århus Amt (11,6 pct.). Modsat er det kun 0,5 pct. af de nye virksomheder, der startes i Bornholms Amt, og 2,7 pct. der startes i Frederiksberg Kommune. De nye virksomheder i Ribe amt er størst Den største gennemsnitlige omsætning i de nye virksomheder findes i Ribe Amt ( kr.) og i Nordjyllands Amt ( kr.), mens de laveste gennemsnitlige omsætninger findes blandt virksomhederne i Bornholms Amt ( kr.) og Frederiksberg Kommune ( kr.). Opgjort ved antal ansatte er virksomhederne i Ribe Amt ligeledes blandt de største (3,3 ansatte i gennemsnit i virksomheder med ansatte). Generelt er der dog ingen sammenhæng mellem den gennemsnitlige omsætning i virksomhederne og antal ansatte pr. virksomhed med ansatte amterne imellem. Således findes det største gennemsnitlige antal ansatte pr. virksomhed med ansatte i Frederiksberg Kommune (3,4 ansatte), der samtidig har den næstlaveste gennemsnitlige omsætning. At der ikke er en klar sammenhæng mellem omsætning og antal ansatte skyldes, at det gennemsnitlige antal ansatte kun er opgjort blandt virksomhederne med ansatte, mens den gennemsnitlige omsætning er opgjort for samtlige virksomheder. 25

27 Tabel 2.7 Tilgang af nye virksomheder, etableringshyppighed, gennemsnitlig omsætning og antal ansatte fordelt på amt, 1998 Antal (pct.) Omsætning (1.000 kr.) Antal ansatte Etableringshyppighed Københavns Kommune 16, ,9 7,4 Frederiksberg Kommune 2, ,4 6,7 Københavns Amt 12, ,9 5,1 Frederiksborg Amt 8, ,8 5,5 Roskilde Amt 4, ,6 4,4 Vestsjællands Amt 5, ,9 4,2 Storstrøms Amt 3, ,2 3,6 Bornholms Amt 0, ,2 2,6 Fyns Amt 7, ,8 3,7 Sønderjyllands Amt 3, ,8 3,5 Ribe Amt 3, ,3 3,6 Vejle Amt 6, ,7 4,1 Ringkøbing Amt 3, ,5 2,9 Århus Amt 11, ,1 4,3 Viborg Amt 3, ,3 3,6 Nordjyllands Amt 7, ,1 3,6 I alt 100, ,9 4,5 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år. Den gennemsnitlige omsætning er typisk højere i virksomheder inden for Industri, Bygge og anlæg og Hotel og restauration end i virksomhederne inden for Forretningsservice og Øvrige serviceerhverv, jf.tabel 2.5. Forskelle i den branchemæssige fordeling mellem amterne er en del af forklaringen på forskellene i virksomhedernes størrelse, målt ved omsætningen. Ribe Amt, hvor de nye virksomheder har en relativt høj gennemsnitlig omsætning, er således karakteriseret ved forholdsvis mange nye virksomheder inden for Industri. Modsat er Frederiksberg Kommune, hvor den gennemsnitlige omsætning i de nye virksomheder er relativ lav, karakteriseret ved mange nye virksomheder inden for Forretningsservice. Forskellig erhvervsstruktur mellem amterne 26

28 Flere nye virksomheder i store amter Flest nye virksomheder pr. indbygger i Københavnsområdet Forskelle i potentielle iværksættere Det må formodes, at indbyggertallet påvirker antallet af virksomheder, der etableres i de enkelte lokalområder. For det første har indbyggertallet betydning som rekrutteringsgrundlag - og dermed for antallet af potentielle iværksættere. For det andet er en række brancher, som fx Detailhandel, afhængig af et vist kundegrundlag i lokalområdet, hvor virksomheden etableres. Det er derfor ikke overraskende, at der etableres flere nye virksomheder i fx Københavns Amt end i Bornholms Amt, da Københavns Amt er ca. 15 gange større end Bornholms Amt, målt ved antal indbyggere. I sidste kolonne af tabel 2.7 er antallet af nye virksomheder i de enkelte amter relateret til antallet af indbyggere i alderen 16 til 66 år ide enkelte amter. Denne gruppe er valgt, da det er i dette aldersinterval, de potentielle iværksættere primært skal findes. I Københavns og Frederiksberg Kommune startes der flest nye virksomheder i forhold til indbyggertallet, nemlig hhv. 7,4 og 6,7 pr indbyggere. Københavns og Frederiksborg Amt ligger ligeledes noget over landsgennemsnittet med hhv. 5,1 og 5,5 nye virksomheder pr indbyggere. Det laveste antal nye virksomheder findes i Bornholms og Ringkøbing amter, hvor der kun startes 2,6 nye virksomheder pr indbyggere i alderen år. Fordelingen af de nye virksomheder på amter viser, at der er stor forskel på den årlige tilgang af virksomheder. Dette kan skyldes, at der er forskelle i befolkningens sammensætning amterne imellem, hvilket igen betyder, at antallet af potentielle iværksættere er forskelligt. I rapportens anden del, der omhandler personerne bag de nye virksomheder, søges dette belyst ved at undersøge, hvorvidt iværksætterne som gruppe adskiller sig fra befolkningen generelt med hensyn til køn, alder, uddannelse mv. Forskellige efterspørgselsforhold En anden årsag til forskellene i tilgangen af virksomheder kan være forskelle i efterspørgselsforholdene. En indikator for dette kan være indkomstforskelle mellem amterne, der afspejler forskelle i befolkningens sammensætning mht. beskæftigelsesstatus, uddannelse, alder mv. Store indkomstforskelle inden for et amt indikerer, at der i amtet er forskellige befolkningsgrupper, der efterspørger forskellige varer og tjenesteydelser. Dette giver mulighed for, at der kan etableres flere forskellige typer af virksomheder. 27

29 Figur 2.4 Antal nye virksomheder pr indbyggere og indkomstmulighed, indeks: landsgennemsnit = 100 Bornholms Amt Ringkøbing Amt Sønderjyllands Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Storstrøms Amt Viborg Amt Fyns Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Århus Amt Roskilde Amt Københavns Amt Frederiksborg Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Kvartilafstand Etableringshyppighed Kilde: Danmarks Statistik, Iværksætterdatabase. Generelt ser det ud til, at jo større spredning der er i indkomsterne i amterne, jo flere nye virksomheder etableres, jf. figur Antallet af nye virksomheder pr indbyggere er højere end landsgennemsnittet i Roskilde, Københavns og Frederiksborg Amter og i Frederiksberg Kommune. Disse områder er samtidig karakteriseret ved, at indkomstspredningen er større end i resten af landet. En undtagelse fra dette er Københavns Kommune, der har det største antal nye virksomheder pr indbyggere, mens indkomstspredningen ligger under landsgennemsnittet. Københavns Kommune må dog antages at være atypisk. 13 Kvartilafstanden er valgt som mål for indkomstspredningen i amterne. Kvartilafstanden er forskellen på de ind-komster der opdeler befolkningen i hhv. de 25 pct. laveste og 25 pct. højeste indkomster. Da kvartilafstanden måles i kroner er det ikke muligt at sammenligne direkte med antallet af nye virksomheder pr indbyggere. Kvartilafstanden og tilgangen af virksomheder er derfor opgjort relativt i forhold til landsgennemsnittet: En værdi over 100 betyder, at amtet ligger højere end landsgennemsnittet, mens en værdi under 100 omvendt betyder at amtet ligger under landsgennemsnittet. 28

30 Virksomhedernes kundegrundlag er væsentligt større end indbyggertallet i kommunen på grund af den store indpendling til arbejdspladserne i dagtimerne. Opsummering Undersøgelsen viser, at etableringsandelen for nye virksomheder ligger stabilt på 7pct.årligt i perioden , men samtidig, at der er store branchemæssige forskelle: Inden for IT-konsulentvirksomhed, hvor etableringsandelen har været stigende fra 1992 til 1998 viser udviklingen således, at tilgangen af nye virksomheder afspejler udviklingen i erhvervslivet generelt. De nye virksomheder har i perioden skabt beskæftigelse for ca personer i startåret, eksklusiv ejerne af virksomhederne. Den økonomiske aktivitet i de nyetablerede virksomheder er forholdsvist begrænset med en gennemsnitlig omsætning pr. virksomhed på knapt ½ mio. kr. Undersøgelsen viser endvidere, at der er væsentlige geografiske forskelle: Etableringshyppigheden er størst i Københavns og Frederiksberg kommune, hvilket må formodes at være påvirket af det store indbyggertal, både som rekrutterings- og kundegrundlag. Derimod ligger Ribe amt, der er karakteriseret ved mange nye industrivirksomheder, forrest med hensyn til gennemsnitlig beskæftigelse og omsætning i de nye virksomheder. 29