Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab EU-studies Scient. Adm.(Lang Forvaltning) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekttitel: Coaching Ledelsens dilemma Udarbejdet af (Navn(e)): Projektets art: Modul: Michael Bruus Hoffmeyer, Projekt SV-B2 Helle Farsinsen, Projekt SV-B2 Henrik Temberg Larsen, Projekt SV-K1 Tine Charlotte Rørbæk Madsen, Projekt SV-B2 Vejleders navn: Erik Mygind Du Plessis Afleveringsdato: Antal normalsider: 50,2 (I sidetallet indregnes: forord, indholdsfortegnelse, indledning, problemformulering, teori, metode, analyse, konklusion, litteraturliste, tabeller, figurer og billeder men ikke appendiks) Tilladte normalsider jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se det tilladte antal sider for dit fag på næste side)

2 Resume I denne rapport har vi forsøgt, at analysere os frem til, hvordan coaching kan anvendes til at styre i organisationer samt hvilke mennesker man søger at skabe med denne styring. Med afsæt i Michel Foucaults forståelse af magten, som begreb, vil vi definere, hvordan magten påvirker henholdsvis leder og medarbejder i coachingrelationen. Vi vil analysere to værker: Ledelsesbaseret Coaching og Protreptik. Hver især repræsenterer de to forskelligartede tilgange til det problem der opstår, når medarbejderen skal coaches på arbejdspladsen. Til at analysere disse to værker benytter vi Mithcell Deans governmentalityanalysemodel, der er baseret på Governmentalitybegrebet, der også er udviklet af Foucault. Vi kommer frem til, at der er væsentlige ligheder imellem Foucaults begreb om det pastorale styresystem og den måde man søger at implementere coaching på arbejdspladsen, i begge tilgange. Den store forskel består i, hvordan værkerne hver især forholder sig til medarbejderen, når ønsket om styring imod organisationens mål, slår fejl. Abstract In this rapport we have analyzed how coaching as a tool, can be used to control employees and leaders in organizations and which kind of people this coaching seeks to produce in order to be effective. Based on Michel Foucaults understanding of power, we have defined how power affects both leader and employee in the relationship of coaching. We have analyzed two works: Ledelsesbaseret Coaching and Protreptik. Each work in particular represents a different approach to the problems that arise, when an employee is subjected to coaching in the organization. To analyze these works we have used Mitchell Deans model for governmentality analysis, which is based on the concept of governmentality, originally developed by Foucault. We arrive at the conclusion, that there are significant similarities between Foucaults concept of the pastorate power, and the way coaching is portrayed and presented in both works. The major difference consists in how each work in particular reacts, when the control of the employee, fails. Side 2 af 58

3 Side 3 af 58

4 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Afgrænsning Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsafklaring Læsevejledning Projektets opbygning Metode Videnskabsteori Socialkonstruktionisme Præsentation af empiri Ledelsesbaseret Coaching Protreptik Teori Refleksion over valgt teori Magt Skabelsen af subjektet Dispositiver Styresystemer Ledelse eller styring? Conduct of Conduct Selvledelse det pastorale dispositive Governmentality analysemodellen Synlighedsfelter hvordan kommer styringen til syne? Styringens tekniske aspekter hvordan anvendes styringsteknikker (Techne)? Side 4 af 58

5 Styringens rationalitet hvilken tænkning, og hvilket mål, har styringen (Episteme)? Skabelsen af subjekter hvilke karaktertræk efterstræbes i styringen? Analyse Ledelsesbaseret Coaching Teknikker i ledelsesbaseret coachings Styringstænkning bag ledelsesbaseret coaching De fremelskede subjekter Opsummering af ledelsesbaseret coaching Protreptik Teknikker i Protreptik Styringstænkning bag protreptikken De fremelskede subjekter Opsummering af protreptikken Diskussion Den altomsluttende styring Diktatur eller anarki? Pastoral styring i coaching Styring en nødvendighed? Konklusion Litteraturliste Litteratur fra projektseminar Side 5 af 58

6 1. Problemfelt Gennem de seneste årtier er der sket et øget krav og behov om fleksibilitet på arbejdspladsen, der forudsætter en vedvarende omstillingsparathed, udvikling og opdatering af medarbejderne. Disse behov og krav har især udmøntet sig i en kritik af faste og stive magtforhold og hierarkisering på arbejdspladsen. Arbejdsmarkedets udvikling har deraf resulteret i et stigende krav til lederne og organisationerne, der forudsætter, at kravet om fleksibilitet imødekommes. Omstændighederne på arbejdsmarkedet har muliggjort coachingens indtog på arbejdspladsen, da det anses for at være løsningen på problemet vedrørende, en stigende konkurrence, øgede forandringer og hierarkiets ophør (Boltanski og Chiapello 2010: 209). Kvaliteterne af coachingens indtog på arbejdsmarkedet bliver af nogen fremhævet som; Coaching kan helbrede mange af den moderne virksomheds alvorligste sygdomme. Den kan skabe engagerede medarbejdere og finde nye ressourcer frem med et trylleslag (Due 2007: 1). Fra at arbejdsmarkedet i 1960 erne var præget af en jobsikkerhed og en meritokratisk tilgang, blev der i 1990 erne identificeret en forkastelse af hierarkiet. Parolen jeg er min egen lykkes smed kan virke til at være blevet gennemgående på arbejdsmarkedet, da fokus lægges på den enkelte medarbejders såkaldte ansættelighed. Ansætteligheden karakteriserer medarbejderens personlige kvaliteter, faglige og sociale færdigheder samt erfaringer, der kan være interessante for den enkelte organisation (Boltanski og Chiapello 2010: 208). Det er hermed også dette ændrede fokus, som har været den afgørende årsag til coachingens succes og indpas i erhvervslivet. Coachingens fremkomst i erhvervslivet startede og udviklede sig op gennem 1960 erne og 1970 erne, men slog først for alvor igennem i 1990 erne. Det har sine rødder i og inspiration fra tennistræneren Timothy W. Gallwey, der var en af de første til at anvende metoden i sit arbejde som en spørgende og støttende træner. Udover inspirationen fra sportens verden, stammer coachingen fra den kendte psykologiske teori om behovspyramiden, udviklet af Abraham Maslow. Pyramiden anses for at være baggrunden for et fokus på individets selvudvikling og samtidig være med til at give coachingen dets terapeutiske aspekt (Molly-Søholm et al. 2013: 16f). John Whitmore er, om nogen anden, den, som repræsenterer coachingens overgang fra sportens verden, til erhvervslivet. Han beskriver coachingens popularitet og siger at: Coaching er det nye slagord i erhvervslivet ( ) Side 6 af 58

7 [man kan red.] ikke undgå at høre ordet lige så hyppigt som overskud eller lavkonjunktur (Whitmore 1996: 5). Dette terapeutiske aspekt afspejler sig også i tankegangen om den traditionelle coach, der forventes at træde ind i en neutral og faciliterende hjælperrolle. Her tilstræbes det at skabe et magtfrit og fortroligt rum (Molly-Søholm et al et al. 2013: 16f). Målet er i den traditionelle coaching ligeledes, at motivere til individets personlige selvudvikling, hvor fokus udelukkende er på den coachedes mål og drømme. Det anses for at være årsagen til, at coaching kan associeres som et værktøj, der primært benyttes til personlig udvikling samt realisering af individuelle ønsker og ambitioner, selvom det i høj grad ikke anvendes sådan i erhvervslivet. I nyere tilgange af arbejdsrelateret coaching bliver egenskaberne neutralitet, magtfrihed og fortrolighed nedtonet eller ligefrem helt fraværende. Egenskaber der ellers kendetegner den traditionelle coaching. Nyere arbejdsrelateret coachingtilgange udspringer især af en kritik, der omhandler magtforholdet. Det er ud fra en bevidsthed om, at det er uundgåeligt at den enkelte organisations visioner og mål ikke vil have betydning for coachingsamtalen mellem leder og medarbejder; Ofte vil det[coaching red.] nemlig være som et mere eller mindre bevidst redskab til at føre medarbejderne i én bestemt retning, og det er naturligvis virksomhedens retning. (Due 2007: 2). Der fremkommer således en ny og omfattende kritik af det naturlige magtforhold på arbejdspladsen, som i relation til coachingens stigende udbredelse, kritiseres for at ende som en ny form for intimteknologi (Kirkeby et al. 2008: 181). Den store udbredelse af coaching fører til forskellige kritiske indgangsvinkler og faldgruber; Det [coaching red.] er dog ikke en medicin uden bivirkninger. Brugt forkert bliver coaching hurtig til uetisk manipulation. (Due 2007: 1). Risikoen for, at det udvikler sig til uetisk manipulation, er en årsag til en udbredt kritik, der siger at coaching bruges som et, mere eller mindre, bevidst magtredskab til at føre medarbejderen i én bestemt retning. Kritikken lyder altså, at selvom medarbejderen tilsyneladende selv skal finde vejen til målet, sker det reelt kun ved hjælp af ledercoachens forførelse (Risbjerg og Triantafillou 2008: 18). Coaching kan i så fald befinde sig i en gråzone mellem læring og udvikling over for ensretning og i værste tilfælde magtmisbrug. Det handler nemlig om, at coachingforløbet bliver det modsatte af coaching. Det bliver udfoldelsen af en asymmetrisk, uartikuleret magt. (Due 2007: 2). Side 7 af 58

8 Coaching kan ikke umiddelbart forstås som et isoleret fænomen, men må ses som del af en bredere strømning inden for ledelse. Det er en strømning, som især adskiller sig i forskellige måder at problematisere magtforholdet i coaching på arbejdspladsen. Det er ligeledes forskellige problematiseringer, som derved anlægger forskellige perspektiver på, hvorledes disse udfordringer bedst kan håndteres. Den fortsatte udvikling og diversitet af coachingtilgange samt udvidelsen af områder coaching kan anvendes i, tyder på en permanent status coaching er tilsyneladende et fænomen, der er kommet for at blive. Det er denne udvikling, der er fundamentet for vores interesse i denne undersøgelse. Interessen for coaching udspringer af en undren vedrørende kritikken af magten, der falder på coaching når det anvendes i erhvervslivet. Det har resulteret i en fortsat videreudvikling af adskillelige nye coachingtilgange og forståelser. Coachingen kan derfor risikere at blive opfattet, som en misforstået ledelsesstrategi, på trods af coachingens udbredelse Afgrænsning Coachingen har altså ikke ubemærket arbejdet sig frem som en ledelsesstrategi i erhvervslivet. På trods af, at være et meget anvendt og anerkendt redskab i mange store virksomheder såsom Danske Bank, Nordea og IBM (Lauritsen og Storberg 2008: 38f), møder det stadig en massiv kritik, hvor især forholdet mellem leder og medarbejder kritiseres for at være styret af magt. Det er særligt lederens brug af coaching, som en ny strategi til at lede medarbejderen i en ønsket retning, som kritiseres for at være et magtredskab (Risbjerg og Triantafillou 2008: 18). Det er denne problematisering af magten, når det anvendes på arbejdspladsen, som vil være central for opgavens problemstilling. Som tidligere skrevet, har denne problematisering været en central del af arbejdsmarkedets udvikling og deraf også af coachingens indpas og udbredelse. Ønsket om en transformation af magten kritiseres for ikke at være fyldestgørende. Kritikken kommer fra de senest udviklede arbejdsrelaterede coachingtilgange og er henvendt mod de tidligere. Derved bliver det interessant, hvad de seneste coachingtilgange egentlig gør ved magten og hvordan den søger at transformere magten på arbejdspladsen. Det vil sige, hvilken form for magt, der inddrages når coaching anvendes i erhvervsmæssig sammenhæng samt hvilken betydning magten har for ledermedarbejder relationen. I lyset af ovenstående problemfelt, ønsker vi at stille følgende problemformulering: Side 8 af 58

9 1.2. Problemformulering Hvordan kan coaching anvendes som ledelse i organisationer og hvilke subjekter søger man at skabe med denne styring? Arbejdsspørgsmål For at besvare vores problemformulering, vil vi med udgangspunkt i de fire dimensioner, der ligger til grund for Mitchell Deans governmentality-analyse. Disse er styring, techne, episteme og subjektivering. Det vil vi gøre med følgende fire arbejdsspørgsmål: 1. Hvordan kommer styringen til syne? 2. Hvordan anvendes styringsteknikker? 3. Hvilken tænkning, og hvilket formål, har styringen? 4. Hvilke karaktertræk efterstræbes der i styringen? De fire arbejdsspørgsmål er tænkt som en guideline, der har til formål at føre en rød tråd gennem rapporten. Spørgsmålene vil derfor ikke slavisk blive besvaret, men vil derimod indgå som vigtige tematikker opgaven igennem. Hensigten er således, at besvarelsen indirekte vil blive anskueliggjort for læseren i de efterfølgende afsnit Begrebsafklaring Idet der kan sås tvivl om nogle af de anvendte begreber, der vil være fremtrædende gennem rapporten, vil der i det følgende blive foretaget en begrebsafklaring, som skildrer vores forståelse. Magt: Igennem opgaven vil vores magtforståelse været inspireret af Michel Foucault. I en foucaultianske forståelse er magt ikke noget nogen har, men derimod noget, der virker i relationer og er allestedsnærværende. Magten ligger altså implicit i alle relationer, hvor muligheden for en konfrontation eller et opgør er til stede. Styring: Begrebet vil i rapporten været inspireret af Mitchell Dean, der definerer styring således: Side 9 af 58

10 Enhver mere eller mindre kalkuleret og rationel aktivitet, som udføres af en mangfoldighed af autoriteter og organer, som benytter sig af en mangfoldighed af teknikker og vidensformer, og som søger at forme vores adfærd ( ) (Dean 2010: 340). Styring er således modsat magt, noget der udøves af nogen over for andre. Det udspringer af en rationel og kalkuleret aktivitet, som blandt andet udtrykkes i forskellige autoriteter, teknikker og vidensformer, som repræsentant for styringen. Det er vigtigt som læser, at man gennem opgaven har for øje, at denne distinktion mellem magt og styring forekommer. Intimteknologi: Dette begreb vil i projektet anvendes med inspiration fra Ole Fogh Kirkeby til at beskrive, når coachingen optræder som et strategisk middel til at styre medarbejderen. Intim fordi coaching signalerer nærvær, omsorg og åbenhed men samtidig en teknologi der har et bevidst, strategisk sigte mod organisationens mål. Det er altså, når styringen gennem coachingen forsøger at ændre på individets tanker, følelser og adfærd på en mere eller mindre bevidst kalkuleret måde (Kirkeby et al. 2008: 181) Læsevejledning Efter at have udfoldet projektets problemfelt, vil vi i det efterfølgende præsentere og begrunde vores valgte opbygning af projektet Projektets opbygning Det metodiske grundlag for rapporten vil være inspireret af Kenneth J. Gergens udvikling af socialkonstruktionismen og Michel Foucaults magtteori med Mitchell Deans operationalisering af governmentality analysemodel. Indledningsvis vil vi introducere projektets videnskabsteoretiske forståelsesramme, socialkonstruktionisme. På baggrund af vores problemfelt, problemformulering og arbejdsspørgsmål, mener vi, at socialkonstruktionismen, med vægt på Gergens teori, kan belyse italesættelsen af coaching som ledelsesstrategi og dennes betydning for det relationelle magtforhold. Når vi i analysen undersøger den valgte empiri med afsæt i socialkonstruktionismen, tilstræber vi altså at forstå, hvordan de konstruerer rammerne for medarbejderens og lederens handlen, igennem sproget og konteksten. Det betyder, at der i rapporten opereres inden for en akademisk konstrueret Side 10 af 58

11 virkelighed, som derfor a priori, kommer til at indvirke på vores tolkning og forståelse og dermed også på undersøgelsens udfald. Dette kan vi ikke sætte os fri af, da det på forhånd er givet, men vi accepterer disse betingelser og tilstræber højest mulig validitet. Med vores anvendelse af socialkonstruktionisme anerkender vi, at vores resultater er betinget af vores egen forståelse samt den, der eksisterer i den valgte teori og empiri. Efter at have afklaret projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt vil vi præsentere dets primære empiri, der vil være gennemgående for undersøgelsen. De valgte værker er henholdsvis Ledelsesbaseret Coaching af Molly-Søholm et al. og Protreptik af Kirkeby et al., da de repræsenterer to forskellige tilgange til anvendelse af coaching i erhvervslivet. De er udvalgt med det for øje, at de forholder sig til magtkritikken og samtidig forsøger at indlemme den i deres teoretiske og metodiske skildring. Til at analysere denne skildrings betydning for magtforholdet mellem leder og medarbejder, vil vi benytte os af Foucaults forståelse af magten som begreb. Det skal efterfølgende anvendes til at diskutere, hvordan magtforholdet mellem leder og medarbejder i coaching, påvirker og konstruerer medarbejderens såvel som lederens - muligheder for handlen. Argumentet for anvendelsen af Foucault er, at han distancerer sig fra den klassiske hegemoniske opfattelse. Foucault betragter i stedet magt som noget organisk, der konstant reproduceres og udøves i alle relationer, kontekster og sprog. Foucaults forståelse af magt stemmer samtidig overens med denne rapports videnskabsteoretiske udgangspunkt, da magten beskrives til, at være noget relationelt mellem individerne. Da Foucault ikke præsenterer en direkte analysemetode, vil vi yderligere præsentere Mitchell Deans analysemodel. Denne model vil være styrende for projektets opbygning, lige så vel som den har været styrende for projektets problemformulering og arbejdsspørgsmål. Ledelsesbaseret Coaching såvel som Protreptik vil begge være genstand for en governmentality analyse. Argumentet herfor er ønsket om at udfolde begge tilgange ligeværdigt, da vi mener det vil skabe et godt fundament og give mulighed for at diskutere begge tilgange i forhold til hinanden. Efter at have introduceret læseren for valg af videnskabsteoretisk position, empiri, teori og analysemodel, kan vi videre påbegynde en analyse. Som det fremgår tidligere vil analysen være Side 11 af 58

12 opdelt i to 1) Analyse af Ledelsesbaseret Coaching og 2) Analyse af Protreptik. Besvarelsen af de fire arbejdsspørgsmål, vil være kronologisk opbygget med udgangspunkt i Deans fire dimensioner, synlighed, techne, episteme og subjektivering. Da Protreptik tager udgangspunkt i Ledelsesbaseret Coaching, vil den første del af analysen være tilegnet netop Ledelsesbaseret Coaching. Udover ønsket om sammenlignelighed, er årsagen til, at der udføres to governmentalityanalyser primært, at de to coachingtilgange italesættes forskelligt og hviler på hver sit fundament. Hvor rationaliteten bag Ledelsesbaseret Coaching er strategisk er den i Protreptik filosofisk funderet. Derfor har det været mest interessant og hensigtsmæssigt for rapporten, at lave to forskellige governmentalityanalyser, da vi på den måde får vist, hvordan de hver især problematiserer og inddrager magten. Efterfølgende vil vi diskutere og sammenstille de resultater, der er fremkommet i begge analyser og afslutningsvis konkludere herpå. 2. Metode Vi kan nu gå i gang med at danne rammen for analysen. I det følgende præsenteres det videnskabsteoretiske og teoretiske afsæt, der vil være fundamentet for analysen. Vi vil indledningsvis præsentere projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt, herefter præsentation af empiri og slutteligt den valgte teori. I præsentationen af teorien vil der samtidigt blive redegjort for projektets analytiske model. Formålet med at fremlægge vores arbejdsproces er at skabe gennemsigtighed i forhold til vores undersøgelse, så læser kan følge vores valg igennem processen Videnskabsteori Rapportens videnskabelige udgangspunkt vil nu blive afklaret. Udgangspunktet for rapporten er socialkonstruktionismen, der er udviklet af professor Kenneth J. Gergen. Socialkonstruktionisme er karakteriseret ved blandt andet at anvende sproget som værktøj til at konstruere virkeligheden (Gergen 2010: 26). På baggrund af vores problemfelt, problemformulering og arbejdsspørgsmål, mener vi, at socialkonstruktionismen, med vægt på Gergens teori, kan belyse italesættelsen af coaching som ledelsesstrategi og dennes betydning for magtforholdet i leder-medarbejderrelationen Socialkonstruktionisme Anvendelsen af Gergen som det videnskabsteoretiske fundament i nærværende rapport kræver en nærmere behandling af Gergens videnskabelige udgangspunkt. Socialkonstruktionisme og Side 12 af 58

13 socialkonstruktivisme hører begge under konstruktivismens paraply og har flere fællestræk. Distinktionen mellem socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme er genstand for megen diskussion og bruges, som konsekvens deraf, ofte synonymt. Begge retninger er dog enige om sprogets betydning for konstruktionen af virkeligheden (Gergen 2010: 52). Gergen introducerede i slutningen af 1980 erne socialkonstruktionismen, hvor sproget i høj grad er udslagsgivende for, hvordan verden opfattes af individet. Det vil altså sige, at måden der tales om virkeligheden på er udslagsgivende for, hvordan denne tager sig ud. Gergens forståelse af socialkonstruktionismen bygger grundlæggende på fire antagelser, herunder objektivitet i parentes, erkendelsen som kulturel og relationel proces, sprogets skabende kraft for erkendelsen samt den nødvendige refleksion (Gergen 2010: 52f). Den første antagelse er et opgør med den positivistiske empiriske videnskab, der forudsætter en objektiv forståelse af verden. Overfor den positivistiske videnskab, står konstruktivismen, som bygger på antagelsen om, at der ikke eksisterer en objektiv erkendelse af virkeligheden, men at virkeligheden derimod er resultatet af individuelle perceptioner og overbevisninger (Gergen 2010: 29). Virkeligheden sker gennem sociale relationer, som altovervejende konstrueres gennem sproget. De sociale relationer er i konstant forandring, hvilket gør socialkonstruktionismen til en dynamisk retning inde for konstruktivismen. I forlængelse heraf tilfører socialkonstruktionismen den relationelle og sproglige dimension til konstruktionen af virkeligheden ved at fremhæve, at vores sansninger og forståelser formidles videre og koordineres gennem sproget. Sproget bliver derfor en central dimension i forhold til konstruktionen af virkeligheden og er således et vigtigt opgør med den positivistiske videnskab, hvor sproget anvendes til at formidle en entydig refleksion af verden, som den fremstår i sig selv. Gergen beskriver der som, at sproget ikke reflekterer tilværelsen, men er den skabende kraft for tilværelsen (Gergen 2010: 52). Der tages således afstand fra et traditionelt syn på sprog, hvor sproget betragtes som et udtryk for en indre realitet. Ifølge Gergen ville dette i så fald betyde, at hvert enkelt individ ville tale ud fra eget private sprog, som ville umuliggøre verbal kommunikation mellem mennesker en slags hermeneutisk blindgyde (Gergen 2010: 20). Sproget er derimod et socialt og relationelt anliggende, hvor man gennem en social overenskomst kan lære, hvordan man refererer til objekter i verdenen. Dette perspektiv skal ses i forlængelse af Gergens anden centrale antagelse om Side 13 af 58

14 erkendelsen som en kulturel og relationel proces. Gergen mener, at forståelsen af verden er socialt betinget og et produkt af historiske og relationelle forhold. Her er netop relationer et nøgleord: Noget af det vigtigste, der sker, når vi samles, er, at vi forhandler en fælles virkelighed. Jeg kan ikke lige med ét blive alt det, jeg ved, hvordan man kan være, og det kan du heller ikke. Og hvis vi hele tiden skifter position fra det ene øjeblik til det næste ( ) vil det ikke lykkes os at koordinere os sammen. (Gergen 2010: 151). Uden relationen er der intet sprog, et individ kan anvende til at sætte ord på følelser, tanker eller intentioner. Her introducerer Gergen også sin forståelse af den menneskelige identitet. Gergen mener nemlig ikke, at individet har én identitet, men derimod, at der konstant konstrueres nye identiteter for at imødekomme skiftende arenaer. Ved sit syn på identitet og selvet anfægter Gergen forestillingen om identiteten, som en stabil og afgrænset kerne og argumenterer for, at identiteten er kompleks og skiftende (Gergen 2010; 76f). Gergens tredje antagelse udspringer også af, at sproget har sit udgangspunkt i relationer. Som argument herfor fremhæves det, at relationer er bundet til bredere fællesskaber med fælles ritualer og traditioner, hvori sproget har en afgørende funktion. Gergen mener med andre ord, at det er sproget, som skaber det sociale liv. Ud fra den socialkonstruktionistiske forståelse er ritualer og traditioner ikke objektivt givet, men derimod sociale og relationelle konstruktioner, som kan omdefineres til hver en tid. Nutid og fremtid står altså til løbende forhandling, som konsekvens af en social forhandlingsproces (ibid.). Gergen pointerer derved, at måden hvorpå sproget og talen anvendes, er med til at definere måden at leve på. I forlængelse af dette introducerer Gergen sin fjerde antagelse, hvis fokus er på den nødvendige refleksion. Denne antagelse fremhæver vigtigheden af en kritisk stillingtagen til de naturlige og åbenlyse forståelser af samfundsmæssige forhold. Refleksiviteten skal her forstås, som en forpligtelse til løbende at undersøge præmisserne for de valg, der træffes samt en kritisk stillingtagen til traditioner og ritualer, som med Gergens formulering, er historisk og kulturelt betinget (ibid.). Som konsekvens af sprogets betydning for erkendelse af virkeligheden, inddrager Gergen et ideologikritisk perspektiv. Med det ideologikritiske perspektiv menes, at sproget er med til at Side 14 af 58

15 fastholde bestemte diskurser (Gergen 2010: 25). Sammenfattende kan man sige, at Gergen med de fire socialkonstruktionistiske antagelser forkaster den positivistiske tradition, som baserer sig på præmissen om en objektiv sand viden, uden påvirkning fra historiske elementer. Gergen afviser dermed, at verden kan erkendes uafhængigt af sociale og kulturelle sammenhænge. Socialkonstruktionismen ønsker, at opstille et vidensbegreb, hvor viden konstrueres i relationen mellem mennesker. I denne forståelse er viden et resultat af menneskeligt sammenspil og ikke fremkommet ud fra objektive metodiske regler (Gergen 2010: 29). Socialkonstruktionismens nøgleord, relationen, giver os mulighed for netop at undersøge forholdet mellem leder og medarbejder i en organisation. Det vil unægtelig betyde, at magtforholdet ikke på forhånd er givet, men er et produkt af den historiske kontekst. Samtidig giver det os muligheden for at udfordre disse historiske ritualer og traditioner der ligger til grund for relationen og organisationens opbygning Præsentation af empiri I denne del af opgaven ønsker vi, kort at præsentere vores valgte empiri, der vil være gennemgående for projektet. Empirien vil yderligere blive udfoldet i analysen, hvor det findes relevant. Værkerne Ledelsesbaseret Coaching og Protreptik er udvalgt på baggrund af deres fokus på coaching i erhvervslivet. Derudover tager de udgangspunkt i to forskellige magtperspektiver og holdninger til, hvordan magten skal udfoldes i et leder-medarbejderforhold Ledelsesbaseret Coaching Ledelsesbaseret Coaching er udarbejdet af Thorkil Molly-Søholm, Jacob Storch, Andreas Juhl, Kristian Dahl og Asbjørn Molly. Metoden er udviklet på baggrund af et behov for en klar og tydelig beskrivelse af, hvordan lederen gennem coaching kan udvikle sine medarbejdere. Derudover har de mødt en stigende efterspørgsel fra ledere, der ønsker at vide hvordan organisationen kan udvikles gennem mellemledere. De beskriver ledelsesbaseret coaching til at være: ( ) en coaching forståelse, der integrerer lederens aktive brug af arbejdspladsens vision i samtalerne, indarbejder coaching i en udfoldet ledelsesmodel(defineret som ledelsesfilosofi, ledelsesstil og ledelsesteknikker). (Molly-Søholm et al. 2013:13). Formålet med Ledelsesbaseret Coaching er at fremvise en metodisk tilgang til, hvordan medarbejdere bedst coaches. Side 15 af 58

16 Protreptik Protreptik filosofisk coaching i ledelse er skrevet af Ole Fogh Kirkeby, Tobias Dam Hede, Mette Mejlhede & Jens Larsen. Protreptik er en coaching- og ledelsesstrategi, der udspringer fra en filosofisk orienteret ledelsestradition, som benytter dybe refleksioner over sproget og magten. Udgangspunktet er, at andre former for ledelse og dialogformer i organisationer ikke formår at tematisere forholdet til magt og individuel frihed fyldestgørende. Især kritiserer og distancerer protreptikken sig i forhold til ledelsesbaseret coaching, som anklages for at ende som intimteknologi. Det er især dette kritikpunkt, der søges at mestres og som ligeledes definerer protreptikkens berettigelse. Det er samtidig et forsøg på at styrke og udvikle det centrale ideal i coaching, som opnås gennem de opstillede rammer for coachingsamtalen, der er formuleret i Eventualerne og de 10 principper Teori Efter at have udfoldet projektets videnskabsteoretiske forståelse, kan vi nu gå videre med det teoretiske afsæt vi ønsker at tage i projektet. Som tidligere nævnt vil vi præsentere Foucaults magtbegreb med udgangspunkt i artiklen The Subject and Power og værket Mellem Ting af Anders Fogh Jensen. Derudover vil vi introducere læser for Mitchell Deans governmentality-analyse, som vil være skelettet for analysen. Vi vil dog indlede med en kritisk refleksion over Foucaults teoretiske ramme Refleksion over valgt teori Idet Foucault bedst lader sig positionere som idehistoriker, er det med dette forbehold at vi anvender ham. Foucault er ikke kritisk teoretiker og er som sådan ikke normativ i sin stillingtagen til, hvordan magten virker. Vi vil bruge Foucault til at redegøre for magtens mulige fremtrædelsesformer og hvordan disse har udviklet og indvikler sig igennem historien, for at bringe os til det punkt hvor vi er i dag. Vi har i vores anvendelse af Foucault forsøgt at påtage os Foucaults begrebsapparat og det er igennem vores læsning af dette, at vi vil forsøge at anvende ham på vores empiri. Vi vil supplere vores læsning af Foucault med to andre forfattere, der ligeledes forsøger at afdække og beskrive linjerne i hans forfatterskab, for at sikre os at vores læsning af Foucault er så valid som muligt. Side 16 af 58

17 Da Foucault ikke selv, direkte, opstiller nogen anvendelig model der kan anvendes til analysen, har vi valgt at benytte os af Mitchell Dean, der i bogen Governmentality - magt og styring i det moderne samfund, opstiller en analysemodel der læner sig op af Foucaults governmentality-begreb Magt I vores empiri er forholdet til magt gennemgående. Magt er i den traditionelle forståelse opfattet hegemonisk, kendetegnet ved herre-slave forholdet. Det er noget som en har og kan udøve over en anden. En slave er ikke fri, i og med hans handlemuligheder er bemægtiget og underlagt hans herre. Dette magtbegreb er dog ensidigt og svært anvendeligt, da vi ønsker at undersøge de teknikker, samt hvilket rationale, der lægger til grund for anvendelsen af coaching på arbejdspladsen. For at diskutere magt i forhold til coaching, har vi valgt at anvende Foucaults begreb om magt og dets distinktioner. I læsningen af Foucault, bliver det hurtigt åbenlyst at Foucaults mission ikke er at give en rigid definition på et magtbegreb. Foucault forsøger i højere grad at fortælle historien om hvilke løsninger og svar, der har været givet i forhold til forskellige epistemologier og hvordan de har udviklet sig. The exercise of power is not simply a relationship between partners, individual or collective; it is a way in which certain actions modify others. Which is to say, of course, that something called Power, with or without a capital letter, which is assumed to exist universally in a concentrated or diffused form, does not exist. (Foucault 1982: 788) Magten udspiller sig i relationer, en måde at påvirke andres handlemuligheder på. Det er ikke en ting man kan eje og udøve over andre men er noget der virker i relationen mellem ting. Et voldeligt forhold er ikke en magtudøvelse, da volden lukker handlerummet. Offeret har ikke en frihed eller mulighed for at agere modsat den, der forårsager vold. Magt forudsætter altså frihed til at agere anderledes (Foucault 1982: 790). In effect, what defines a relationship of power is that it is a mode of action which does not act directly and immediately on others. Instead, it acts upon their actions: an action upon an action, on Side 17 af 58

18 existing actions or on those which may arise in the present or the future. A relationship of violence acts upon a body or upon things; it forces, it bends, it breaks on the wheel, it destroys, or it closes the door on all possibilities. Its opposite pole can only be passivity, and if it comes up against any resistance, it has no other option but to try to minimize it. (Foucault 1982: 789) Det giver ikke mening at snakke om magt, men i stedet om forhold eller relationer hvori magten virker. I den relation, der har relevans for vores projekt er det coaching imellem leder og medarbejder, som er interessant at kigge på. Med denne forståelse er magten ikke noget en leder har men noget, der udspiller sig i relationen til medarbejderen. Den er et forsøg på at påvirke handlinger, nuværende såvel som fremtidige. Til at supplere og yderligere eksplicitere pointen, skriver Anders Fogh Jensen: (...) vi må ikke se magt som en substans, og substantivet synes bare at drille os, for magten er ikke en ting, magten er ganske vist relationel, men aldrig sin egen relation, altid inhærent i andre mål. Magten undertrykker ikke bare, men producerer hele tiden, formerer sig, magt er lyst og magten inciterer ( ) Men ingen har magten, magt er det navn, man tilskriver en kompleks strategisk situation i et samfund, ja faktisk, så eksisterer magt slet ikke, og hvad er magt så egentlig? Det handler om styresystemer for menneskeledelse. (Jensen 2005: 186) Det at operere med magt som et substantiv, tjener derfor kun til yderligere vildledelse da magten er en omnipotent størrelse. Inhærent i alle relationer. Altid a priori og samtidig a posteriori. For at kunne anvende Foucault, er det først nødvendigt at redegøre for de essentielle dele i hans begrebsapparat. For, at magten kan virke, må den have nogen at virke på. Vi vil derfor redegøre for den måde menneskers identitet og selvforhold skabes. Måden hvorpå vi bliver subjekter Skabelsen af subjektet Foucault beskriver, at hans mission ikke hovedsageligt er at afdække et anvendeligt magtbegreb, men snarere at beskrive hvordan mennesker igennem historien er blevet subjektsliggjort. Det, at være et subjekt er, hos Foucault, af en dobbelt betydning: Side 18 af 58

19 There are two meanings of the word "subject": subject to someone else by control and dependence; and tied to his own identity by a conscience or self-knowledge. Both mean-ings suggest a form of power which subjugates and makes subject to. (Foucault 1982: 781) At man som subjekt kan være underkastet en andens kontrol, men samtidig, at man har en selvbevidsthed og et selvforhold. Derfor skal subjekt ikke forstås som en given identitet, der er uforanderlig og upåvirkelig. Det synes derfor mere frugtbart at forstå subjektet som noget, der er på vej, som altid allerede er i gang med at opbrydes og blive til noget nyt at live op. Det betyder at forholdet imellem subjekt og magt er mere kompliceret end at magten fastlåser mennesket i en identitet et subjekt for så at undertrykke og udnytte det. (Jensen 2005: 24). Subjektet er påvirkeligt og konstant i udvikling, dannet af de erfaringer det gør sig. Vi kan konstatere at subjektet altid er i magtens felt og altid er påvirket af magt. Spørgsmålet er, hvordan dette foregår og hvordan det udvikler sig? Dispositiver Foucault ville nødig have, at man gav ham et prædikat, men skulle man forsøge, kunne man passende kalde ham idéhistoriker. Hans filosofi er i høj grad forsøget på at beskrive, hvordan forskellige løsninger har været givne for bestemte perioder i historien og hvordan de har udviklet sig med tiden. Igennem tiden har mennesker opdelt dets forskellige rum i anordninger, hvor bestemte former for handling blev betragtet som enten afvigende eller normale. Måden man forholder sig til de forskellige former at agere på, er givet som løsninger på problemer. Eksempelvis giver det mening at indespærre kriminelle, da de har forbrudt sig imod rummets regler. Hvordan man igennem tiden forholder sig til, og skaber, problemer og løsninger, er essentielt for at forstå dispositiverne. Eksempelvis hvordan man forholder sig til de gale. I tidligere tider forsøgte man at straffe de gale for deres opførsel, ekskludere dem fra samfundet, spærre dem inde og sidenhen behandle dem. Det er blandt andet denne disposition Foucault optegner i sin afhandling: Galskabens Historie. Hvordan man igennem tiden har opfattet de gale som et problem og hvordan man har søgt at løse problemet i forskellige dispositiver (Jensen 2005: 9). Side 19 af 58

20 I ethvert rum, i en given periode, er der således forskellige former for rationaler, der definerer acceptabel og uacceptabel adfærd. Men disse, dispositioner (dispositiverne) ændrer sig også med tiden og erstattes af nye (Jensen 2005: 36f). Det er Foucaults tese, at ikke alle spørgsmål kan stilles til alle tider, og at det gør historien til en række rum med hver deres særegne logik, rationalitet og måde at lede på. (Jensen 2005: 9). Med den forståelse in mente, er vi også indlejret i et dispositiv et tanke- og styresystem, der giver mening til vores måde at opfatte, og løse, problemer på. Coaching på arbejdspladsen skal således analyseres som et værktøj, der har til formål at løse visse problemer, som er givet for os som mennesker i vores samtid. At finde ud af, hvilke problemer vi kan afdække på arbejdspladsen, som coaching kan være løsningen på og, ikke mindst, hvordan man forsøger at styre medarbejderen derhen Styresystemer Styringsmentaliteter rummer et besynderligt utopisk element. I denne henseende indebærer det at styre, mere end blot at udøve autoritet. Styring er drevet af en tro på, at styring ikke blot er nødvendig, men også gennemførlig. (Dean 2010: 76). Styresystemer og dispositiver er langt hen af vejen det samme, men hvor dispositiverne er mere overordnede har styresystemerne et mål de stræber imod. En utopi. De ønsker at styre nogen imod noget, hvilket også ligger immanent i ordet. En styring, som et skib, der skal navigere i én bestemt retning. Om nødvendigt skifte kurs. Det er et greb man igennem tiden har søgt at anvende systematisk på mennesker for at påvirke handlinger men mere end det, det kan også være selve struktureringen af et rum, der faciliterer visse handlinger frem for andre. Take, for example, an educational institution: the dis-posal of its space, the meticulous regulations which govern its internal life, the different activities which are organized there, the diverse persons who live there or meet one another, each with his own function, his well-defined character - all these things constitute a block of capacity-communication-power. The activity which ensures apprenticeship and the acquisition of aptitudes or types of behavior is developed there by means of a whole ensemble of regulated communications (lessons, questions and answers, orders, Side 20 af 58

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD BACHELOR PROJEKT MAJ 2015 RESUME Bachelorprojektet har, med et hermeneutisk og socialkonstruktivistisk udgangspunkt, undersøgt, skildrer en fødsel og hvordan billedet

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Kurset er datofastsat således: Endelig tilmelding: 1. juli 2013 til Martin Brolin på email: martin.b.brolin@hotmail.com.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

En lille bog om. nlp og

En lille bog om. nlp og En lille bog om Coaching med nlp og enneagrammet Indhold 3 Hvad er coaching? 6 Hvad skal en Coach kunne? 8 NLP og coaching 10 Enneagrammet og coaching 12 NLP Huset Hvad er coaching? Begrebet coaching stammer

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse Facilitering Flow og fremdrift af arbejdsprocesser NGO ere er medlems- og frivillighedsbaserede vidensorganisationer,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Nye former for ledelsesrum

Nye former for ledelsesrum Nye former for ledelsesrum Af Alice Juel Jacobsen, Adjunkt, Ph.d., Institut for Læring og filosofi, Aalborg Universitet og Mette Knippel, selvstændig konsulent i KNIPPEL ledelse, www.knippelledelse.dk

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby At spotte og udvikle talenter Ordet talent Via latin talentum fra græsk talanton, balance, vægt, pengesum af stor værdi Fra PIE *tel-, *tol- at løfte, at udholde, at tåle, at tolerere. tilbøjelighed, disposition,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere