Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C. HØRINGSSVAR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C. hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR"

Transkript

1 Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C HØRINGSSVAR marts 2014 Høring af analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet ÅUF takker for invitationen til at afgive høringssvar om analyse af fritids og ungdomsskoleområdets organisering. Århus Ungdommens Fællesråd er optaget af, at de samlede fritidstilbud til børn og unge fra både frivilligt foreningsliv, ungdomsskole og såvel kommunale som selvejende klubber giver det bedst mulige tilbud til flest mulige børn og unge. En kommune som Aarhus må derfor sikre sig, at der er en sammenhæng og en synergi mellem de forskellige fritidstilbud til børn og unge, uanset i hvilken organisatorisk ramme de er sat. De økonomiske udfordringer, der har præget hele kommunen og også fritidslivet nødvendiggør også en økonomisk ansvarlighed i valget af organisationsform. Med de forudsætninger har ÅUFs styrelse behandlet analysen af fritids og ungdomsskoleområdet, som Børn og Unge har sendt i høring. Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) er paraplyorganisation for 120 lokalafdelinger af idébestemte foreninger, fx spejdere, rollespillere, politiske, religiøse, mellemfolkelige og internationalt arbejdende foreninger i Aarhus Kommune. Skolereformen har ændret forudsætninger for at drive fritidsliv. Dels skal noget fritidsliv ind på skolerne, dels skal børnene opholde sig længere på skolen med et øget antal timer i pædagogiske og læringsmæssige miljøer. Det betyder i ÅUFs øjne, at der er et mindre behov for pædagogiske tilbud i den fritid, som børnene selv kan råde over. Samtidig vil der være et almindeligt pasningsbehov for de yngste børn i målgruppen 5. klasse til 13 år. Vi har derfor opdelt de tilbud som i dag er samlet i FU området i tre forskellige kategorier, som efter vores mening bør behandles for sig. 1. Børnepasning i fritidsklubber, børnene skal have et pasningstilbud indtil deres forældre kommer hjem fra arbejde. Tidspunktet, hvor denne aktivitet er aktuel, er i den almindelige arbejdstid, hvor frivillige ikke kan tilbyde reelle alternativer, da de frivillige enten er på arbejde eller følger et studie. 2. Undervisningstilbud i fritiden, i denne kategori har vi sat de klassiske ungdomsskoletilbud, som er en fortsættelse af folkeskolens fag, prøveforberedelse, og øvrige faglige og lovpligtige ungdomsskoletilbud, som ikke udbydes af frivillige foreninger. 3. Fritidstilbud i øvrigt, består af alle de øvrige fritidstilbud i FU områderne, primært ungdomsklubberne, som ligger enten sidst eftermiddag/aften eller i weekenden, hvor der også er mulighed for fritidstilbud i folkeoplysende klubber og frivillige foreninger. Vi medfører også de ungdomsskoletilbud, som ligger meget tæt på de tilbud, som det frivillige foreningsliv tilbyder. Fx den ca. 1/3 del af ungdomsskoledeltagerne, som følger samfund, kultur, sports og friluftslivs tilbud. Derudover har FU området en række tilbud til handicappede, socialt udsatte og andre særlige målgrupper. De har separat budget, som vi ikke forholder os til. Ad 1) Børnepasning i fritidsklubber er en separat opgave, hvor børnene efter SFO alderen, skal have et alsidigt pasningstilbud indtil deres forældre får fri fra arbejde. Dette arbejde vil realistisk i praksis kun blive udført af ansat arbejdskraft. Et pædagogisk tilbud som i dag vil give god mening, men der findes også eksempler på værestedstilbud, som meget minder om fritidsklubberne, men som organiseres i samarbejde med det lokale fritidsliv a la Idræts SFO er eller spejder væresteder i fx Kolding Kommune. For ÅUF er vi optaget af, at tilbuddene er organiseret i en sammenhæng, hvor det giver synergi med de øvrige tilbud til børn og unge. For fritidsklubdelen giver det derfor god mening, at de organiseres sammen med skolerne og med fælles ledelse med skolerne, som i model 2 og 3. Århus Ungdommens Fællesråd Sankt Nicolaus Gade 2 DK Århus C Telefon Fax Web:

2 Ad 2) De klassiske ungdomsskoletilbud læses typisk af en læreruddannet og ligger i naturlig forlængelse af folkeskolens fag. Nogle fag er oven i købet lovbestemte. Derudover giver den nye folkeskolereform en række nye muligheder, hvor ungdomsskolen kan udbyde valgfag i folkeskoleregi i samarbejde med den enkelte skole. Da nogle af disse timer kan ligge uden for almindelig skoletid, er der også gode muligheder for at ungdomsskolen kan samarbejde med det lokale foreningsliv om fag som delvist lægges i skoletiden og delvist i fritiden i foreningen, fx juniortræner fag. ÅUF har i sit høringssvar til implementeringen af folkeskolereformen også kommet med forslag som: Leder/træner (inkl. elevens personlige udvikling), innovations fag, projektledelses fag mm. Det naturlige organisatoriske sted at lægge disse tilbud må ligeledes være i sammenhæng med folkeskolerne som i model 2 og 3. Dog kan der være behov for et større samarbejde mellem de enkelte skoler, for at give flest mulige børn og unge et godt tilbud. Fx kan valgfag udbudt i ungdomsskoleregi på tværs af skolerne, give eleverne et større udbud af valgfag end den enkelte skole selv kan. Side 2 Ad 3) De øvrige fritidstilbud består dels af kan aktiviteterne i ungdomsskolen, som ligger inden for de aktiviteter, som foreningerne også udbyder, dels af de almindelige ungdomsklubtilbud. Dette område dækkes i dag også delvist af det frivillige foreningsliv og af de selvejende klubber, FO klubberne. På netop dette område savner ÅUF i dag en sammenhæng, og med de tanker, som er gjort i analysen i specielt model 1, vil kommunen gå den stik modsatte retning og lave en kommunal parallel til de øvrige tilbud, uden en aktivitetsmæssig koordinering og en økonomisk sammenhæng. Kigger vi på økonomien, så bruges der i tallene fra analysen hhv. 14 mio på FU klubbernes ungdomsklubtilbud, 14 mio kr. på FO klubber og 22 mio. på Ungdomsskolen, hvoraf en andel er i kategorien øvrigt fritidstilbud. Det er i alt ca. 50 mio kr. til den kommunale fritidsindsats kun for de årige og uden de separat afsatte midler til fx udsatte unge og handicappede er talt med. Til sammenligning bruges der ca. 17 mio kr. til aktivitetstilskud til samtlige foreningsaktive børn og unge fra 5 til 25 år. De værdier som ifølge analysen ligger til grund for klub og ungdomsskolearbejdet i kommunalt regi er værdibegreber omkring: Læring, Udvikling, differentieret medlemssammensætning, attraktive ungemiljøer, livsmestring, rummelighed mm. Fuldstændig de sammen værdier som langt de fleste foreninger arbejder efter, og som netop traditionelt er de afledte værdier en ung får med sig efter at have dyrket en aktivitet i det frivillige foreningsliv, uanset om det er idræt eller i en idebestemt forening. Uanset om målet for de kommunale tilbud er at understøtte udsatte unge, så henvender de sig til alle unge i aldersgruppen på en måde og med en retorik som slår på det gratis tilbud. Måden de kommunale tilbud henvender sig til de unge på i alderen omkring de år opfattes af foreningslivet som en direkte konkurrent på pris og fede ting, som foreningerne kun undtagelsesvis kan tilbyde. ÅUF mener på den baggrund at en kommende organisering af området skal understøtte de bedst mulige tilbud til de unge årige, og en stor del af de tilbud vil kunne leveres enten i et kommunalt samarbejde med det frivillige foreningsliv og de selvejende klubber og enkelte tilbud måske direkte af de frivillige foreninger. ÅUF foreslår, at kommunen alene understøtter de områder og aktiviteter, som de frivillige og selvejende ikke formår at levere, i stedet for at man laver en kommunal parallel til nogle af de aktiviteter, som allerede findes eller relativt let ville kunne tilbydes i et ikke kommunalt regi. Det må nødvendigvis også betyde en omfordeling af midler mellem de kommunale tilbud og de frivillige selvejende tilbud, men så længe det understøtter opgaven og vi kan give de unge et billigere og evt. i nogle tilfælde et bedre eller lige så godt tilbud, mener vi, at frivilligheden og det forpligtende fællesskab i foreningslivet har sin egen unikke værdi. Vi foreslår, at foreningerne tilbydes konkrete partnerskaber med ungdomsskolen og ungdomsklubberne, så foreningen forpligter sig til at løse en konkret opgave, som vel at mærke har tæt tilknytning til foreningens primære aktivitet og idegrundlag. Partnerskaber kunne være en idrætsforening som tilbyder bredere idrætstilbud til denne aldersgruppe og samtidig opretter et ungdomsmiljø i klublokalerne, hvor de unge kan hænge ud

3 (klublignende) sammen med de foreningsaktive i samme aldersgruppe. Tilsvarende fx spejderne tilbyde noget lignende i tilknytning til friluftslivsaktiviteter og fx Ungdommens Røde Kors/Red Barnet Ungdom i forbindelse med lektiecafeer osv. De udsatte unge vil også kunne rummes af inklusion i tættere tilknytning til foreningslivet, ved fx at den pædagogiske ressource følger den konkrete unge ind i de positive normfællesskaber, som allerede eksisterer i foreningslivet, i stedet for at de kommunale tilbud bruger uforholdsmæssige store ressourcer på at tiltrække normalgruppen af de unge for at understøtte de udsatte. Det kunne også være et konkret partnerskab. Netop når foreningslivet kigger på attraktive miljøer for unge i alderen år, så arbejdes der med en større ejerskabsfølelse og større sammenhold medlemmerne i blandt. Det handler om, at man ser sig selv i foreningen mere end at man går til noget. Som de kommunale tilskud gives i dag, får foreningerne kun tilskud til den konkrete instruktørunderstøttede aktivitet, hvis de vil hygge socialt, lave fællesspisning, spille bordfodbold og andre løse aktiviteter, så gives der ikke tilskud efter folkeoplysningsreglerne, men det gøres der indirekte i klubberne de unge skal altså lige over vejen til et nyt fritidstilbud for at få de elementer i stedet for at blive i foreningen. Side 3 Der er mange muligheder, men det kræver at denne gren af de kommunale tilbud organiseres på en måde der understøtter det samarbejde og den synergi, der kan være med foreningerne og de selvejende tilbud. Det gøres bedst i model 2A. Endnu bedre, hvis disse kommunale tilbud fulgte FO klubberne over i Kultur og Borgerservice, da en sammenhæng i samme magistrat alt andet lige, vil skabe de bedste muligheder for et samarbejde og en økonomisk prioritering der tilgodeser de unge. Kommentarer til de foreslåede modeller 1 3 (4) Model 1 A+B Er den måde området er organiseret i dag, dog med den forskel, at der i dag kigges på hvilke andre klubtilbud et område har i FO klubberne. Der skeles i dag ikke til i hvor høj grad områderne har et velfungerende foreningsliv, når omfanget af kommunale tilbud budgetteres. Vi henviser til vores kommentarer til høringen om analysen af de økonomiske modeller på FU området, juni I ÅUFs øjne er model 1 den fuldkommen forkerte vej at gå. Modellen lægger op til, at der etableres kommunale fritidstilbud uden økonomisk at skele til, om der er selvejende klubber i FO regi i områderne. Det skaber intet incitament til at understøtte og samarbejde med det frivillige foreningsliv. FU områderne vil uvægerligt skulle måle deres eksistensberettigelse i antallet af unge, som vælger den kommunale løsning, i stedet for at måle antallet af unge som er aktiveret i bredere forstand. Det bliver i dag opfattet af foreningerne som unfair konkurrence, i og med at det kommunale område har en økonomi mange gange større end i foreningslivet. Selvom klubområdet og specielt ungdomsskolen ikke selv synes, der er et konkurrenceparameter, så er der det i dag og det vil kun udbygges med model 1. Modellen har et fravær af synergi uden for det kommunale område, og det kan ikke opvejes af at der i analysen påpeges en række fordele internt i det kommunale område, det er alene endnu et udtryk for, at det kommunale område, ser sig som en parallel udbyder af fritidstilbud til børn og unge, som ikke skal lade sin opgaveudførsel påvirke af, hvad der i øvrigt er af tilbud. Vi skal retfærdighedsmæssigt understrege, at ÅUF har en god dialog med den kommunale ledelse af FU områderne, som vi gerne vil rose. Medarbejderne viser stor vilje til at

4 påbegynde et samarbejde med bl.a. foreningslivet, modellen her understøtter organisatorisk ikke denne vilje og vi kan i dag ikke se, at samarbejdet er reelt prioriteret lokalt (med undtagelser selvfølgelig). ÅUF driver også Aarhus Børn og Unge byråd, som nok bedst kan organiseres i model 1 eller 2A. Men vi har i dette svar taget udgangspunkt i vores medlemsforeningers forhold til FU området mere end ÅUF som organisation. Model 2A Vi har opdelt FU områdets virksomhed i tre kategorier, Model 2 A er efter vores mening den model der bedst understøtter disse forskelligartede kategorier og derfor skaber den bedste synergi med de samarbejdspartnere som det kommunale fritidsområde bør have. Børnepasning i fritidsklubben og de lovpligtige og de klassiske ungdomsskoleaktiviteter hører bedst hjemme organisatorisk sammen med skolen, der kan blive et stærkt lokalt centrum for de kommunale børne og ungdomstilbud. Ved at udskille den del, som uden diskussion kun kan varetages af ansatte, står man tilbage med den reelle fritidsdel, klubtilbuddene og kan mulighederne i ungdomsskoleloven. Dvs. de aktiviteter, hvor man ikke ser barnet eller den unge som kunde, men som deltager. Side 4 Denne del skal have meget større sammenhæng med de øvrige tilbud for samme målgruppe det er de samme børn og unge, vi laver aktivitet for. Her har vi allerede nævnt at forhold, som at der findes lokale FO klubber og et rigt lokalt foreningsliv har stor betydning for graden og niveauet af kommunalt fritidstilbud. ÅUF mener, at det, at de unge oplever frivillige, i sig selv har en værdi. Med den længere skoledag og flere pædagoger på skolerne, vil behovet for pædagogiske tilbud i eftermiddags og aftentimerne være mindre end i dag. Fx fik en frivillig i en ÅUF forening på et tidspunkt denne kommentar i fra en dreng i sit frivillige arbejde: Du er den eneste dansker, jeg kender, der ikke får løn for at være sammen med mig! Der er også områder, hvor foreningslivet står svagt, men der er der andre stærke samarbejdspartnere for de kommunale fritidstilbud fx det boligsociale arbejde, der understøtter aktivitet i udsatte boligområder. Hvor, der ud over det, ikke kan laves meningsfyldte samarbejder eller er nok attraktive tilbud til de unge, har de kommunale tilbud sin primære berettigelse. Dette koordineres bedst, hvis denne kategori med øvrigt fritidstilbud (nr 3) er udskilt; allerbedst, hvis organiseringen ligger samme sted som det frivillige foreningsliv og FO klubberne. Dvs. model 4, som er beskrevet i analysen, men alligevel ikke medtaget pga. en beslutning om at aktiviteten skulle forankres i Børn og Unge. For det som er omfattet af øvrige fritidstilbud (nr. 3) kan man spørge sig selv, om beslutningen er truffet for at tilgodese børnene og de unge, eller om beslutningen er truffet for at give ro til medarbejderne? ÅUF mener, at denne reelt dog mindre del af hele børn og unges portefølje, bør tages op igen, for sammenhængen forbedres alt andet lige ved organisatorisk at lægge aktiviteterne sammen med foreningerne og FO klubberne. Model 2B og Model 3 ÅUF forholder sig alene til fritidsdelen, og derfor behandler vi de to modeller samlet. Vi ser også spændende muligheder ved at forankre hele den kommunale fritidsdel sammen med og på skolerne. Vi kan sagtens se skolerne som lokale stærke kulturinstitutioner, som både rummer almindelig folkeskole, kommunale og forenings fritidstilbud. Og at foreningerne har en mere naturlig adgang til skolerne, så skolerne derved bliver samlingssted for lokalsamfundet på en hel anden måde end i dag. Men at inddrage foreningslivet i de to modeller, kræver at foreningerne føler sig hjemme på skolerne og ikke som gæster. Det kræver også, at der er lokaler til socialt samvær ud over den primære aktivitet jf. attraktive ungemiljøer i foreningerne ovenfor. Netop ved at ungdomsskolen og ungdomsklubben kommer ind på skolerne, vil der være andre typer af lokaler på skolerne end bare almindelige fag og klasselokaler. ÅUF kunne sagtens forestille sig, at adgang til disse klubagtige lokaler, vil kunne det mere attraktivt for foreninger at have tilholdssted på en skole, end det er i dag, hvor der ikke er noget sted at samles, når omklædningsrummet forlades. Det kræver endnu flere faciliteter end de ekstra

5 der skal bygges for at få de kommunale klubber ind på skolerne, men ville kunne styrke samarbejdet mellem kommunale tilbud og fritidstilbud. Anbefaling Samlet set anbefaler ÅUF at aktiviteterne i de nuværende FU områder opdeles i de tre kategorier, som vi ovenfor har skitseret. Model 2A rammer bedst i forhold til et stærkt samlet tilbud til alle unge, når man kigger på alle de muligheder, de unges tilbydes i kommunale fritidstilbud, foreningstilbud, selvejende klubber og boligsociale tilbud. Den nuværende organisering med demografisk budgettildeling vil modarbejde de muligheder for synergi og samarbejde, som vi efterspørger. Der vil ikke være et stort nok kommunalt incitament til at sikre sig de fordele, men det vil alene afhænge af den gode vilje hos den enkelte fritids og ungdomskoleleder. Model 1 fraråder ÅUF derfor at videreføre. Side 5 Model 2B (måske model 3) har spændende muligheder, men de skal udvikles noget mere og er omkostningskrævende i tilbygninger til skolerne, hvis fordelene skal høstes i en ny organisationsform. Samlet anbefaler vi model 2A, hvor de aktiviteter som ligger tæt op ad foreningslivets og FO klubbernes overføres til Kultur og Borgerservice, mens resten organiseres under hhv. skolerne og sociale forhold og beskæftigelse. Med venlig hilsen Pva. ÅUFs styrelse Cecilie Hansen Formand / Henrik Koch sekretariatsleder

HØRINGSSVAR. Analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet. Rådmand Kristian Würtz Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C

HØRINGSSVAR. Analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet. Rådmand Kristian Würtz Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C Rådmand Kristian Würtz Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C hoeringssvar@mbu.aarhus.dk 21. juni 2012 HØRINGSSVAR Analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet (ÅUF) takker for invitationen

Læs mere

Århus Ungdommens Fællesråd Styrelsesmøde Dagsorden

Århus Ungdommens Fællesråd Styrelsesmøde Dagsorden Tidspunkt 7. april kl. 18.00 21.00 Århus Ungdommens Fællesråd Styrelsesmøde Dagsorden Sted ÅUF Sankt Nicolaus Gade 2, 8000 Aarhus C Indbudte Afbud Tilstede Ikke til Navn stede X Cecilie Hansen, formand

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

ÅUFs høringssvar til fritidspolitikken

ÅUFs høringssvar til fritidspolitikken Rådmanden for Kultur og Borgerservice Sport og Fritid Vestergade 55 8100 Århus C. Århus, den 30. december 2008 ÅUFs høringssvar til fritidspolitikken (ÅUF) er glad for at kunne bidrage med et høringssvar

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Ung i Aarhus Horsensvej Børn og Unge

Ung i Aarhus Horsensvej Børn og Unge Mødereferat: Bestyrelsesmøde: Ung i Aarhus - Horsensvej Dato og tidspunkt: 3. marts 2014, klokken 16.00 til 18.30 Deltagere: Sanne, Sus, Kristian, Lasse, Lone, Kim og Michel Referent: Michael 1. Godkendelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Indstilling om vikartimer

Indstilling om vikartimer Byrådet Aarhus Kommune Rådhuset 8000 Aarhus C ÅUF/17.04.13 Indstilling om vikartimer Børn og Unge-byrådet 2012/2013 1. Resumé Børn og Unge-byrådet i Aarhus består af 31 unge i alderen 13 til 17 år og beskæftiger

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/20150527t155506.868/20150527t155507.226/083b4589-47...

file:///c:/adlib%20express/work/20150527t155506.868/20150527t155507.226/083b4589-47... Page 1 of 1 From: Pia Werborg Sent: 19-05-2015 12:13:39 To: Liselotte Skov Subject: Høring juniorklub Attachments: Vedr. Juniorklub; Vedr. Juniorklub; Høringssvar fra Ejby Skole; SV_ ang. høring om juniorklubber;

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Århus Ungdommens Fællesråd Styrelsesmøde Dagsorden

Århus Ungdommens Fællesråd Styrelsesmøde Dagsorden Tidspunkt 7. april kl. 17.00 20.30 Århus Ungdommens Fællesråd Styrelsesmøde Dagsorden Sted ÅUF Sankt Nicolaus Gade 2, 8000 Aarhus C Indbudte Afbud Tilstede Ikke til Navn stede X Cecilie Hansen, formand

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om organisering af Fremtidens Fritidstilbud Nørrebro Lokaludvalg Nørrebrogade 208 2200 København N Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om organisering af Fremtidens Fritidstilbud Med Folkeskolereformen og følgevirkningerne af denne,

Læs mere

Den 6. april 2006 Århus Kommune

Den 6. april 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 6. april 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariat Borgmesterens Afdeling Initiativer der skal styrke forståelsen for respekt, dialog

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

1.1 Inddragelsesproces... 5. 3.1 Børn og Unge-politikken og effektmål... 10. 5.1 Forebyggelsesstrategien i Aarhus Kommune... 22

1.1 Inddragelsesproces... 5. 3.1 Børn og Unge-politikken og effektmål... 10. 5.1 Forebyggelsesstrategien i Aarhus Kommune... 22 Notat Den 7. februar 2014 Analyse af Fritids og Ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune Analyse af Fritids og Ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune... 1 1 Baggrund for analysen... 4 1.1 Inddragelsesproces...

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Hjørring Kommune. Internt notat Børne og Undervisning. Revidering af fritidsmodel BSU

Hjørring Kommune. Internt notat Børne og Undervisning. Revidering af fritidsmodel BSU Hjørring Kommune Internt notat Børne og Undervisning Sag nr. 17.13.00-A00-1-15 22-05-2015 Side 1. Revidering af fritidsmodel BSU Indledning I forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Relationer i foreningen Tidspunkt Sted Kontaktperson. Frederiks Alle 20, Aarhus. Skat og moms i foreningslivet Tidspunkt Sted Kontaktperson

Relationer i foreningen Tidspunkt Sted Kontaktperson. Frederiks Alle 20, Aarhus. Skat og moms i foreningslivet Tidspunkt Sted Kontaktperson Kurser forår 2011 Relationer i foreningen Torsdag d. 10. marts 2011 Brobjergskolen, bygn. A, lok 104. Maria Thuesen Beck, Frederiks Alle 20, Aarhus mail: maria.beck@dgi.dk Skat og moms i foreningslivet

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter

Læs mere

Til Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og samtlige børne- og uddannelsespolitiske ordførere

Til Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og samtlige børne- og uddannelsespolitiske ordførere 16. november 2011 Til Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og samtlige børne- og uddannelsespolitiske ordførere Vedr. fritidshjem, integrerede institutioner og skolefritidsordninger samt

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Fællesadministrationen 1,5% Skoler 42,4%

Fællesadministrationen 1,5% Skoler 42,4% & 623+92+)*36:%82-2+)2*Œ)7 &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Børn- og Ungeudvalget varetager forvaltningen af Odense Kommunes opgaver på børn- og ungeområdet, d.v.s. Y Børnepasning for - 6 årige børn,

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Nyt fritidstilbud til børn i 4.- 6. klasse. Fritidsklubben

Nyt fritidstilbud til børn i 4.- 6. klasse. Fritidsklubben Nyt fritidstilbud til børn i 4.- 6. klasse Fritidsklubben Velkommen i Fritidsklubben Fritidsklubben er et nyt tilbud for alle elever i 4.-6. klasse. Her får børn mulighed for at styrke venskaber og dyrke

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Forberedelsen og implementeringen af folkeskolereformen vil involvere samtlige skoler, SFO er og klubber Politisk spor: drøftelser i udvalg og kommunalbestyrelse,

Læs mere

Frederikssund Klubberne. Formandsberetning 2013-2014 ved Rikke Fink

Frederikssund Klubberne. Formandsberetning 2013-2014 ved Rikke Fink Frederikssund Klubberne Formandsberetning 2013-2014 ved Rikke Fink Klubberne skal være et fleksibelt frirum Formandsberetning 2013-2014 ved Rikke Fink, formand for bestyrelsen, Frederikssund Klubberne

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Indhold Bilag U1: Ungdomsskolens struktur og styring... 2 1.2 Undervisningssteder ... 2 2.1 Frit skolevalg

Indhold Bilag U1: Ungdomsskolens struktur og styring... 2 1.2 Undervisningssteder ... 2 2.1 Frit skolevalg Indhold Bilag U1: Ungdomsskolens struktur og styring... 2 1.2 Undervisningssteder... 2 2.1 Frit skolevalg... 3 Bilag U3: Undervisningens ordning og omfang... 3 3.1 Målgruppe... 4 3.2 Holddannelse... 5

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

Ledelse af processer i

Ledelse af processer i Tilbagespil fra LU-kursusdag Ledelse af processer i Fremtidens fritidsundervisning/almenkurser og klubvirksomhed i fremtidens ungdomsskole LU organiserede d. 28. februar 2013 i Vejle kursusdag for ca.

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

STRATEGIPLAN. Dalum IF

STRATEGIPLAN. Dalum IF STRATEGIPLAN Dalum IF Revideret Februar 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af Dalum IF 3. Bærende principper i Dalum IF 4. Strategier i Dalum IF 5. Mål og Handlingsplaner i Dalum IF

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan Bilag 40 Fremtidens Fritidstilbud ved Lundehusskolen Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar vedrørende den fysiske struktur for Fremtidens Fritidstilbud fremlægger forvaltningen en ny løsningsmodel

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015 Marbækskolen - en skole i udvikling Frederikssund Kommune Budgetafdelingen Torvet 2 3600 Frederikssund Attn.: Økonomiområdets funktionspostkasse: oekonomi@frederikssund.dk Skolechef Ulla Olin uolin@frederikssund.dk

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Budgetopfølgning 1/2013

Budgetopfølgning 1/2013 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 1/2013 Kultur- og Fritidsudvalget Budgetopfølgning 1/2013 23.04.2013 A. Samlet oversigt Budgetopfølgning 1/2013 23.04.2013 Side 2 B. Samlet bemærkning for udvalget

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte. Analyse af mulighederne og udfordringerne for samarbejde imellem folkeskoler, fritidsordninger og billardklubber, henset til den nye folkeskolelov og den åbne skole. Hvordan kan man i DDBU regi udnytte

Læs mere

Time Out fritidsklubber for 10-15 årige

Time Out fritidsklubber for 10-15 årige Time Out fritidsklubber for 10-15 årige Projektplan Side 1 af 7 Baggrund FDF oplever følgende væsentlige udfordringer: Der mangler fritidstilbud til børn fra 10 år, når de ikke længere kan komme i SFO.

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Forlængelse af overenskomst med Fonden Egå Marina

Forlængelse af overenskomst med Fonden Egå Marina Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Dato for fremsendelse til MBA Fonden Fonden om drift af lystbådehavnen, herunder bemyndigelse til Fonden til at forlænge areallejeaftaler

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør

Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Nyt skoleudbygningsprogram

Nyt skoleudbygningsprogram Til Byrådet Fra MBU Dato 14. august 2015 Nyt skoleudbygningsprogram Notatet omhandler Børn og Unges forslag til nyt Skoleudbygningsprogram til erstatning af det tidligere Lokaleprogram. 1. Resume Det nuværende

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Tilskud til ungdomsklubber i Struer Kommune omfattet af folkeoplysningslovens regler

Tilskud til ungdomsklubber i Struer Kommune omfattet af folkeoplysningslovens regler Tilskud til ungdomsklubber i Struer Kommune omfattet af folkeoplysningslovens regler Hjerm Ungdomsklub Resen-Humlum-Bremdal Ungdomsklub Ungt Forum i Asp Vejrum Ungdomsklub Struer Kommune Sekretariatet

Læs mere

Taarbæk Skoles Fritidscenter. Fritidsklub og Ungdomsklub

Taarbæk Skoles Fritidscenter. Fritidsklub og Ungdomsklub Taarbæk Skoles Fritidscenter Fritidsklub og Ungdomsklub Hvem er vi? Centerets personale består af 3 uddannede pædagoger, som er: Kristina Hammer Lorentzen Sebastian Andersen Nadja Dellgren Hvor bor vi

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup.

Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup. Ollerup d 13/3-11 Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup. Initiativgruppen bag en juniorklub i Ollerup består af forældre til børn i 1. - 3. klasse på Ollerup friskole, men støttet af forældrebestyrelserne

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere