MarieBladet. Vi holder fast i drømmen! - hos børn og unge på Caroline Marie. TRIVSEL på Ellen Mariehjemmet - eller taler vi bag ryggen på hinanden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MarieBladet. Vi holder fast i drømmen! - hos børn og unge på Caroline Marie. TRIVSEL på Ellen Mariehjemmet - eller taler vi bag ryggen på hinanden"

Transkript

1 MarieBladet Vi holder fast i drømmen! - hos børn og unge på Caroline Marie Coaching - mon det er noget for os?! Værdipr diprojekt! - med beboer boere,, pårørende og personale TRIVSEL på Ellen Mariehjemmet - eller taler vi bag ryggen på hinanden Bestyrelsen elsen og hjemmet - et bud på aspekterne i samarbejdet Leder Selvejende - selvstændig Februar 2010 FONDEN HJEMMENE

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, SOFIE MARIE Skansen Ringsted, INGE MARIE Skansen Ringsted, CAROLINE MARIE Godhersgade København K, Forsiden: På billedet ses Bent Oluf Jacobsen kaldet Jacob og Inger Friis Bentsen, som begge er beboere på Else Mariehjemmet. Læs om værdiprojekt side 11. Leder Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Selvejende - selvstændig For tiden er Konkurrencestyrelsen ved at udarbejde en vejledning om, i hvilket omfang selvejende institutioner er selvstændige i forhold til kommunerne. Mange ting gøres lettere for institutionerne, hvis de i realiteten kan opfattes som en del af kommunernes virksomhed. Når det er Konkurrencestyrelsen, der arbejder med problemerne, er det fordi de aktiviteter kommunerne betaler for, skal leveres af virksomheder, der er i indbyrdes konkurrence. Netop i Mariehjemmene har vi i modsætning til mange andre selvejende institutioner valgt at understrege vores selvstændighed, så diskussionen, om vi kan opfattes som en del af en eller flere kommuner, er ikke relevant for os. Flere andre institutioner har svært ved at få markeret, hvori det selvejende ligger, fordi der med det tætte afhængighedsforhold til kommunerne ligger en række bindinger for deres dispositionsmuligheder. At vi er mere selvstændige er ikke det samme som det, at vi kan gøre, som vi lyster. Vi skal sikre, at vi er attraktive for dem, der skal bruge os. Behov, kvalitet og pris skal være i orden. Det er imidlertid vigtigt, at vi selv bestemmer, hvilke nye opgaver vi vil kaste os over. Og her er det, det bliver spændende for det betyder også, at når vi får henvendelser om initiativer, så kan vi -ubundet af forvaltningsgrænser mm.- selv bestemme, om vi tør tage initiativerne til os. Vi har set det med mange af de seneste års nyskabelser, og vi kan se, at det bliver ved. At vi er åbne og tør kaste os ind i atypiske projekter gør, at vi også får mange henvendelser fra grupper, der ønsker at samarbejde med os og heldigvis er det sådan, at vi også kan starte samarbejde om flere af den slags projekter. Glæd jer vi kommer til at se flere spændende ting i den nærmeste fremtid! I mellemtiden må I have en god læselyst Redaktionsgruppen. 2

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg Kristian Wedel Andersen Heinz Reugboe Arne Skovgaard Nielsen ansvarshavende Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Vi holder fast i drømmen Hvad er trivsel på Ellen Mariehjemmet. 8-9 Bestyrelse og Mariehjemmet Værdiprojekt på Else Mariehjemmet FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Fra den store verden Caoching - er det noget for os Bagsiden 5 år med MarieBladet Trykning: StormTryk Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs- og Socialministeriet Sundhedsministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede beboere og pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat ca. 487 medarbejdere, og antallet af bestyrelsesmedlemmer er 87. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at MarieBladet også kan læses på 3

4 Fra vores egen verden Når livet gør ondt, findes der støtte for unge mennesker på Bostedet Caroline Marie i centrum af København, hvor de hjælpes til at komme videre i tilværelsen Artikel af journalist Charlotte Bach Vi holder fast i drømmen På 2. sal i den fem etagers ejendom i Gothersgade midt i København ligger en ung fyr på sofaen i den lille dagligstue og ser fjernsyn. Han er en af de 11 beboere på Bostedet Caroline Marie. Her tilbyder man midlertidig bolig, støtte, omsorg og rehabilitering til unge med sindslidelser eller psykosociale problemer. Sofaen er sort, og foran står et sofabord. Et par lænestole er der også blevet plads til. Beboerne har selv stået for indretningen I hver sin ende af dagligstuen fører en kort gang hen til et par værelser. Der er også et hyggeligt spisekøkken og to badeværelser. Etagen har plads til fire beboere Det minder mest om et lille kollegium, og det er også meningen. Beboerne køber ind, laver mad og spiser sammen, og de går og kommer, som det passer dem. Men de har en række hjælpere lige ved hånden, som kan bistå deres videre færd i tilværelsen. Formålet er, at få de unge til at kunne klare sig selv. At fastholde og videreudvikle deres kompetencer og fokusere på den raske del, så de kan fuldende en uddannelse og opnå et job, siger forstander Gitte Munch-Hansen. Hun er socialrådgiver, har specialiseret sig i social integration og har bl.a. arbejdet med psykisk syge voksne. På en institution, hvor man bor permanent, kan man nemt få frataget sine kompetencer, fordi medarbejderne i den bedste mening kommer til at gøre for meget. Et sådant mønster kan være svært at ændre. Caroline Marie er et midlertidigt tilbud, hvor de unge kan bo i højst fem år, og Gitte Munch-Hansen og (stående) Marie-Louise Dyhrberg. 4 derfor arbejder vi koncentreret på at videreudvikle deres ressourcer, så de kan klare sig selv i egen bolig, siger Gitte Munch-Hansen. Bostedet, der åbnede 1. august sidste år, har plads til 20 unge i alderen år. Diagnoserne er f.eks. anoreksi, selvskade, skizofreni, depression eller ADHD. Nogle er uden diagnose. Kommunerne visiterer til stedet og bevilger opholdet. Beboere over 18 år betaler selv en del af opholdet. Det går til husleje og kost. Caroline Marie er bemandet døgnet rundt, og de 12 medarbejdere tæller bl.a. ergoterapeut, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og afspændingspædagog. Hver beboer har en kontaktperson, og der udarbejdes individuel tilgang til den enkelte. Desuden har de unge hver en dialogpartner, som fører frie samtaler med den unge hvor man ikke nødvendigvis drøfter mål og strategi. Ergoterapeut Marie-Louise Dyhrberg er kontaktperson for tre unge. Hun har lært dem grundigt at kende. Taler med dem. Spørger hvorfor de er kommet. Hjælper dem med at definere deres mål og skaber struktur i dagligdagen for dem, bl.a. ved hjælp af skemaer. Nogen af beboerne har måske en social fobi. Nogen er blevet mobbet og har svært ved at agere i grupper. Også på Caroline Marie har man oplevet mobning, og personalet har rokeret om på de involverede. Der er lavet aftale med dem, der har en social fobi, om at de op-

5 .. at holde fast i drømmen søger andre beboere én gang om dagen og får en lille snak, og det er gået rigtig godt. At lære tilgang til andre mennesker er en vigtig del af livet. Tænker i helheder - arbejder systemisk Ligesom de andre ansatte på Caroline Marie arbejder Marie-Louise Dyhrberg systemisk. Det vil sige, at hun tænker i helheder, når hun arbejder med en beboer og inddrager alle interessenter: den unge selv med sine ønsker og evner, sygdommen, forældrene, sagsbehandleren, uddannelsesvejlederen, de ansatte på Caroline Marie, skoleforløb og erhvervsforløb. Der skal være styr på alle instanser, og der er meget skrivebordsarbejde, telefonsamtaler, møder og kommunikation. Alle skal kende den strategi, der lægges og agere derefter. Vi arbejder ikke mindst med beskæftigelse og holder mange møder med uddannelsesvejledere fra Københavns Kommune. Nogen kommer i specialskole, nogen havner i praktik, men det er ikke let at finde noget til alle. Det kommer meget an på den unges psykiske tilstand. Nogen skal have hjælp til at købe ind eller gå i banken, siger Gitte Munch-Hansen. Ergoterapeut Marie-Louise Dyhrberg (th.) er kontaktperson for tre unge Marie-Louise Dyhrberg påpeger, at mange har været indlagt på psykiatriske hospitaler og været bæltefikseret eller tvangssondemadet, så der er tung bagage at bearbejde. Begge understreger vigtigheden af, at de unge føler sig set og hørt i forhold til de ønsker, de har. De skal betragtes som ligeværdige samarbejdspartnere. Først da er de trygge nok til at åbne sig og fortælle om deres ønsker, og da kan de blive hjulpet videre. Relationen mellem den unge og kontaktpersonen er det, der skal bygges på. Ofte kan det være en social udfordring for en beboer at være sammen med andre unge på etagen. De skal lære at 5 udvikle deres kommunikationsfærdigheder og fungere som et mini-kollektiv med koordinering af rengøring, indkøb, madlavning og måltid, og det er ikke let, påpeger Gitte Munch-Hansen. Tanken er, at de unge skal være ude om dagen. I uddannelse eller beskæftigelse. Men sådan er virkeligheden ikke. Derfor arbejder medarbejderne som rasende på at finde uddannelses- og erhvervsmuligheder. For ifølge Gitte Munch-Hansen betyder det rigtig meget, at den unge er væk om dagen væk fra tankerne om sin sygdom. Men produktionsskoler har ofte for store krav og for store hold til at det kan fungere for Caroline Maries skrøbelige beboere, og specialskoler for 9. klasse hænger ikke på træerne. Praktikpladser heller ikke. Virkeligheden kan være overordentlig barsk. Marie-Louise Dyhrberg fortæller, at nogle arbejdsgivere, der har haft en beboer til samtale med henblik på praktikplads, trækker sig, når de ser, at beboeren har en kontaktperson med til samtalen. En sådan besked er nedslående og kan ødelægge megen møjsommeligt opbygget selvtillid. Så gælder det om at fastholde troen hos den unge. Troen på at det nytter. En anden beboer var så heldig at få tre dages praktik om ugen i en café. Så der er også lyspunkter. Forældrene har overvejende været positive i forbindelse med, at deres barn skulle bo på Caroline Marie. Forud er ofte gået nogle opslidende år for alle parter med mange nederlag. Forældresamarbejdet er tæt, og medarbejderne gør meget ud af at anerkende forældrenes indsats. Der holdes møde med forældrene forud for indflytningen og derefter jævnligt. Hver tredje måned holder man et såkaldt statusmøde med beboeren, forældrene, medarbejderne og kommunens sagsbehandler. Den unge må have sine forældre på besøg så ofte han eller hun vil, og de må også overnatte. Det samme gælder venner. Nogen gange er det bedre, at forældrene kommer her, frem for at den unge tager hjem til dem. Det kan udløse et gammelt mønster med skænderier eller vold. Under alle omstændigheder opfordrer vi til at holde kontakten med hjemmet, men ind imellem kan den unge have brug for en pause fra forældrene, og det finder vi så en løsning på, siger Gitte Munch Hansen. Hun har ligeledes et tæt samarbejde med den visiterende kommune, som modtager en statusrapport hvert halve år. I arbejdet med de unge gælder det om at fastholde håbet, fastslår Gitte Munch-Hansen. At bearbejde de unges identitetsproblemer og bekræfte dem i det, de er gode til. At se på dem som alle mulige andre unge og ikke lade sygdommen fylde for meget. Til trods for at Caroline Marie kun har eksisteret et halvt år, kan medarbejderne allerede se gode fremskridt hos adskillige af beboerne. Vi holder fast i de unges drømme, siger Gitte Munch-Hansen.

6 Fra den store verden Coaching - er det noget for os Hvad er coaching nu for en størrelse og er det interessant for mig, som er ansat på et Mariehjem? Coachingsamtaler er blevet almindelig i ledelse og i medarbejdersammenhæng både i private og offentlige organisationer, hvor der arbejdes med komplekse problemstillinger. Det er centralt, at den enkelte medarbejder rustes til at kunne handle og løse problemer selvstændigt, men i overensstemmelse med hjemmets værdigrundlag. Coahing kan ofte have en understøttende effekt på at arbejde selvstændigt med høj grad af uddelegering. Artikel af Kristian W. Andersen og Heinz Reugboe Cheftræner på håndboldlandsholdet Ulrik Wilbech anvender coaching, når spillerne ikke kan score mål, så har man mulighed for timeout i et par minutter. Her kan han sammen med spillerne tydeliggøre aftalerne på holdet og forstyrre passende med enkelte nye handlemuligheder. Hvad er coaching? Det engelske ord coach betyder en vogn. En vogn benyttes til at flytte én fra et sted til et andet. En coach er oprindeligt en diligence med fire heste forspændt. Da diligencen forsvandt, blev begrebet coach knyttet til en bus samt til chaufføren, der kørte bussen. Det er chaufføren/ coachen, der styrer bussen, men passageren, der bestemmer, hvor man skal hen. I nyere tid har man især brugt metoden i sportens verden og er herfra udviklet til at blive anvendt i erhvervslivet og i privatlivet. Whitemores 1 klassiske definition af coaching er: at slippe et menneskes potentiale løs for derved at maksimere dennes præsentation. Det er at hjælpe ham til at lære, snarere end at lære ham noget. Siden 1990 erne har coaching som metode vundet bred anvendelse i virksomheder til at styrke kvaliteten af ledelsesfunktionen, til at fremme samarbejdet generelt og til at få større udbytte og bedre resultater. Der er mange definitioner på coaching, men de handler alle om at åbne op for menneskers potentiale til at maksimere præstationer. Coaching er at hjælpe mennesker eller teams til faglig og personlig udvikling ved løsning af opgaver. Ud fra ovenstående kan man udlede tre forskellige vinkler på coaching: - Coaching er alt det en leder gør for at frigøre potentialet i medarbejderne - Coaching er en specifik metode til at frigøre potentialet i medarbejderne - Coaching har et særligt menneskesyn, at fokuspersonen selv, inspireret og udfordret af coachens/lederens spørgsmål og idéer, kan skabe de bedste løsninger til en given arbejdssituation. Lederens rolle er i denne forståelse ikke at være en ekspert, som dirigerer medarbejderne i retning af en rigtig At lytte At spørge At forstyrre 6

7 .. at lytte, at spørge og at forstyrre løsning 2. Det er spillerne på håndboldlandsholdet, som kan score og ikke Ulrik Wilbech! Hvad er Coachens opgave? Coachen ser på menneskets potentiale, uanset den aktuelle præstation. Coachen fokuserer på at værdsætte menneskers styrker, at undersøge deres personlige mentale barrierer og hjælpe dem med at opdage deres ressourcer til at give sig i kast med sine udviklingsområder. Coachens/lederens væsentligste værktøjer er at lytte, spørge og forstyrre på en tilpas måde. På den ene side hjælper coachen med at koordinere samtalen imod det fælles mål og på den anden side udvikler den andens forståelse igennem aktiv lytning og spørgsmål og ved at introducere eller foreslå nye handlemuligheder. Coachen sikrer at den der bliver coachet holder fokus på målet, handlingsplanen, løsningen af opgaver og på et konstruktivt samspil med sine omgivelser. Coaching handler om at få mennesker til at være mindre problem-fokuseret og mere løsningsfokuseret. Ideen er via både anerkendende, undersøgende, refleksive og strategiske spørgsmål at stimulere menneskers kreativitet og evne til at tænke nye eller alternative tanker, som så kan føre til udvikling og vækst. Allan Holmgreen 3 fra Dispuk påpeger: Et problem kan ikke løses ved at studere det; så bliver man højst ekspert i at studere problemer og fikseringer i sproget og ikke i at skabe muligheder og sproglige åbninger. Den kreative person taler ud over sine problemer og har sprog om det nye på den anden side af det fastlåste og ikke fungerende. Der er rigtig mange positive erfaringer med coaching både fra sportens verden og erhvervslivet, når der skal laves topresultater. Samtalekontrakt: hvor skal vi hen? Mange samtaler starter med: Har du to minutter? Man får ikke altid sat spilleregler, fordi det kan være invitation til mange ting! Tid er en vigtig markør i vores kommunikation. Afklaring af tid er ofte nyttigt, så tiden gør forskellige ting muligt. Ved coachende eller strategiske samtaler kan det at give sig tid til at udarbejde en mental kontrakt, skabe klarhed omkring tid og indhold for den coachende samtale. Kontrakter kan være åbne i form af, hvad vil du have ud af samtalen? Kontrakter kan være mere lukkede, fx arbejdsopgaven som kontaktperson hos en bestemt beboer. Hvad er der af forventninger til samtalen? Hvis vores samtale er vellykket, hvad har du så fået ud af det? 7 Det er væsentlig at bruge tid på formålet med samtalen, da det skaber ejerskab og engagement for både proces og resultat. Timeout er en væsentlig del af samtalen, hvor du stopper samtalen, fx lad os prøve at tage helikopterperspektivet. Taler vi om det rigtige eller skal vi ændre fokus? Skal vi justere på kontrakten? Her er det muligt at drøfte processen i samtalen. Sidst men ikke mindst at huske at evaluere samtalen, om den gav det ønskede udbytte. Coaching - en nøglefunktion i moderne ledelse! Coaching er idag den ledelsesdisciplin, som bedst matcher med forskellige medarbejderes ønsker om selvstændighed og ansvarlighed. I dag suppleres traditionel ledelse med coaching, fordi man ønsker engagerede og omstillingsparate medarbejdere, som kan bidrage kreativt til udvikling og vækst i løsning af komplekse opgaver. For mange vil behovet for coaching først melde sig, når noget ikke lykkes eller man føler sig fanget i en krise eller konfliktsituation. Mange af de medarbejdere, der indgår i et coachingforløb, er ofte mere fokuseret på problemerne og på at løse dem. Ofte tror de selv, at deres vigtigste mål er at finde en løsning på deres problem. Lederens opgave er derfor at hjælpe medarbejderen/ teamet med at definere det egentlige mål. I moderne ledelse med coaching er målet at erstatte kontrol- og regelstyring med uddelegering af ansvar til medarbejderne, fordi de løser opgaverne selvstændigt og ofte kan have brug for coaching, førend de starter på opgaverne. Det giver også et klart billede af medarbejdernes kompetencer og udviklingsmuligheder. Det er selvfølgelig en god ide at finde en passende stil og overveje forskellige retninger for coaching. Til dem, der har fået blod på tanden, vil vi foreslå: Prøv næste gang en medarbejder kommer med et komplekst problem at udarbejde en kontrakt og bruge spørgsmålene på at komme i dybden. (Fodnoter) 1 Whitmore startede sin karriere som racerkører, tog til USA for at læse psykologi. Han er forfatter til klassikeren Coaching at Work, som er udkommet på 22 sprog. 2 Viden er denne sammenhæng ikke noget, der kan påduttes. Fx kan man tilbyde en hest vand, men man kan ikke tvinge den til at drikke! Læring sker i samspil med leder/coach og medarbejder 3 Allan Holmgreen direktør for Dispuk, som i 2002 var med til at publicere bogen: Værdsættende samtaler.

8 Fra vores egen verden Hvad er Trivsel på Ellen Mariehjemmet Artikel af forstander Kirsten Schaumburg og afdelingsleder Jette Pedersen For et par år siden iværksatte ledelsen på Ellen Mariehjemmet en undersøgelse blandt personalet om Trivsel på arbejdspladsen. I det store hele var medarbejderne glade og tilfredse med arbejdspladsen. De var enige i undersøgelsens konklusion, som var: Man har det godt, samarbejdet er også godt og der bliver lyttet til en. Men et af udsagnene i tilfredshedsundersøgelsen var: Vi taler ikke bag ryggen af hinanden. Det skulle der svares ja eller nej til! Det viste sig, at medarbejderne i høj grad var uenige om svaret, så her var der et problem, der skulle arbejdes med. Der blev afholdt temadage og kurser om kommunikation, og medarbejderne har fået tilbudt supervision. Vi fik mulighed for at søge Legat Rikke Mariehjemmet, så vi kunne lave to workshops, og de blev afholdt i september Hvad er trivsel for ledelsen Den første workshop var for gruppeledere, som arbejdede med deres rolle som gruppeledere hvordan varetager man funktionen? Man arbejdede med gruppelederens ansvar og kommunikation, og hvordan finder vi motivation til nytænkning og samarbejde om nye tiltag. Hvad er trivsel for medarbejderne Den anden workshop blev afholdt for medarbejderne med temaer omkring samarbejdet med gruppeledere og 8 medarbejdere. Ved begge temadage blev der arbejdet med samarbejde, kommunikation og motivation herunder udvikling af nye tiltag. At lytte til hinanden og respektere hinanden Begge dage var meget konstruktive, og der var sammenfald i de drømme og visioner personalet havde i de 2 workshops. Vores udbytte kan deles op i det organisatoriske og drømmene for en rar arbejdsplads med vægt på det psykiske arbejdsmiljø. Vores fælles drømme er at være lydhøre overfor hinanden, respektere forskellighed og arbejdsområder. Vi vil gerne se nye sider af hinanden og

9 .. at lytte til hinanden og respektere hinanden prøve noget nyt. Vi ønsker fokus på det tværfaglige og ser værdien af mange tilgange. Vi ønsker videndeling og har lyst til at få inspiration. Vi ønsker at løse konflikter i opløbet og gå direkte til hinanden med problemer. Større indflydelse På det organisatoriske plan kom der ønsker frem om konkrete ændringer. Der var et ønske om at få indført overlap ved vagtskifte. Efterfølgende har vi besluttet, at det er i orden at bruge tid på overlap, når der er behov for det. Ordningen har kun været brugt en enkelt gang. Der var et ønske om medindflydelse og involvering i forandrings processer. Til gengæld lovede medarbejderne engagement og åbenhed i forhold til at afprøve ny tiltag. Ændring af mødestruktur Det blev efterfølgende besluttet at ændre Ellen Mariehjemmets mødestruktur, så der nu er et tværfagligt møde hver onsdag for dagpersonalet og gruppeledermøder for alle vagtlag en gang om måneden. - giver mening for alle Det har været utroligt positivt at ændre mødestrukturen. Det giver et bedre psykisk arbejdsmiljø, når alle kan følge med i hvad, der er aktuelt, om det så er ved at deltage eller læse om det. Vi tror, at de månedlige gruppeledermøder på sigt kan give ejerskab og fælles fodslag vedrørende beslutninger. Vi skal holde fast i, at loyalitet overfor fælles beslutninger er vigtigt og vi vil arbejde med det på ledermøderne. Det er svært men vigtigt, at alle holder fast i drømmen om en arbejdsplads uden sladder, og hvor det tværfaglige sammenhold og faglige fællesskab bliver styrket. Efterfølgende har reaktionerne fra medarbejdere og ledergruppen været, at det var positivt at mødes i mindre grupper og arbejde på tværs af vagtgrupper. Det har givet respekt for og indblik i hinandens vagter. Det mærkes, at vi er blevet bedre til at tale sammen. Vi får sagt tingene på en bedre måde, så der skabes en positiv stemning. Ingen kan vist være i tvivl om, at disse to beboerne trives på Ellen Mariehjemmet (billedet er fra Ellen Mariehjemmets fotoarkiv) 9

10 Fra vor egen verden Bestyrelsen elsen og Mariehjemmet Her i MarieBladet har vi både før og efter bestyrelsesseminaret, vi afholdte den 7. november, bragt artikler om forholdet mellem bestyrelserne og de enkelte Mariehjem. Vi har i den forbindelse set bud på forskellige aspekter af samarbejdet mellem bestyrelse og forstander/mariehjem, og de forskelligheder kan sagtens trives indenfor den samlede Mariehjemsorganisation, så længe der i øvrigt er et tillidsforhold mellem parterne. Formanden for Bofællesskabet Kirsten Maries bestyrelse, Jørgen B. Schmidt, har i et oplæg til anvendelse på seminaret beskrevet bestyrelsesarbejdet i dets rene form, som det formentlig drives af de fleste Mariehjemsbestyrelser. Oplægget bringes her: Det er helt afgørende for et godt samarbejde mellem bestyrelse og ledelse, at begge parter er klar over og respekterer, hvad der er bestyrelsens, og hvad der er ledelsens opgaver. Bestyrelserne er et ledelsesorgan med kompetence til at varetage den overordnede ledelse og til - om fornødent - at gribe ind i den daglige ledelse. Bestyrelsen har altså som primær opgave at føre tilsyn med ledelsen og forvaltningen af institutionens midler. Det betyder, at bestyrelsen kan blive erstatningspligtig, såfremt man foretager bevidst forkerte beslutninger eller ved svigtende tilsyn er medvirkende til, at institutionerne ikke har orden i eget hus. Det økonomiske ansvar gælder også, såfremt man forsømmer sine pligter eller bryder tavshedspligten. På den anden side er det også bestyrelsens opgave ikke at blande sig i den daglige sagsbehandling. Bestyrelsen skal ikke lege sagsbehandler, men alene forholde sig til institutionens virke og udvikling. 10 Der kan forekomme situationer, hvor en bestyrelse skal tage affære. Det kan være i forbindelse med presseomtale, ved en konflikt med en pårørende, eller med myndighederne. Det at bestyrelsen engang imellem er nødt til at tage førertrøjen på, har to formål. Det kan enten være for at få løst det konkrete problem eller for at sørge for, at ledelsen ikke bliver sovset ind i nogle politiske problemer. Det kan dog også være i konflikter med pårørende om beskyldninger mod personalet, hvad enten disse beskyldninger er relevante eller urimelige. Vi har som bestyrelsesmedlemmer brug for at kunne se os selv som værdifulde, meningsskabende og bidragende mennesker, der har rigtig meget brug for hinanden og som har den der gode fornemmelse i maven af, at hvad der end sker, så skal vi nok klare den.

11 Værdiprocesser - en måde at nå målene Værdiprojekt på Else Mariehjemmet I januar 2010 blev Else Mariehjemmets værdiprojekt for alvor skudt i gang. Beboere, pårørende og medarbejdere deltager. På dagen bestod startskuddet først af en introduktion af værdiprojektet for medarbejderne, hvorefter sangerinden Alouise gav koncert sammen med sin guitarist for både beboere, pårørende og medarbejdere. Efter en meget rørende musikoplevelse blev beboere og pårørende informeret om projektet. Alouise har i sommeren 2009 brugt Else Mariehjemmet som ramme for sin musikvideo til sangen: Richards nye hjem, som handler om en ældre mand, som har demens og flytter på plejehjem. Sangen Alouise på DR1. Musikvideoen kan ses på bruges nu som reklamespot for Alzheimerforeningens demenslinie. Musikvideoen vil i 2010 blive vist som OBS indslag Stor bevilling fra Socialministeriet Else Mariehjemmet fik i 2009 tildelt kr. fra socialministeriets puljemidler m.h.p. at revidere og genoverveje værdigrundlaget for Else Mariehjemmet. Værdierne skal herved blive mere synlige, konkrete og virksomme for såvel beboere, pårørende og medarbejdere i hverdagen. Processen sker i tæt samarbejde mellem beboere, pårørende og medarbejdere, hvor alle tre parter skal være med til at identificere og implementere værdierne i dagligdagen. Projektet hviler på 3 ben : Faglig kvalitet og brugertilfredshed Arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel Else Mariehjemmets omdømme og ansigt udadtil Der vil igennem projektforløbet blive arbejdet med hvert ben for sig og alle 3 ben samlet. Projektet vil indeholde temadage for alle medarbejderne, værdispil for beboere, pårørende og medarbejdere, forumteater og filmoptagelser. Projektet afsluttes ved udgangen af Faktabox Værdiprocesser - en måde at nå målene og skabe forståelse for formålene En værdiproces kan være med til at puste nyt liv i organisationens formål, målsætninger og ambitioner og dermed være direkte værdiskabende. Det er en organisatorisk og strategisk orienteret proces baseret på to kodeord: Involvering og dialog. Værdiprocesser er vigtige til at skabe fælles forståelse og mening under store forandringer i organisationer, sammenbragte afdelinger i sammenlagte kommuner, virksomheder i omstilling til nye udfordringer på verdenskortet eller en revitalisering af meningen med eller retningen for en eksisterende organisation etc. Kendetegnende for levede værdier er, at de er beskrevne, forståede, accepterede og praktiserede. Værdierne skal stå i forhold til organisationens historie og den oplevede hverdag og praksis - de er forudsætninger for værdiernes udbredelse og implementering. Medarbejdere er så individualistiske i dag, at de ikke kan forholde sig til uklare og svært omsættelige missioner, visioner eller værdier. De skal kunne mærke dem, når de står op om morgenen eller folder sig ud i løbet af arbejdsdagen. 11

12 MarieBladets bagside 5 ÅR med MarieBladet I april 2005 udkom det første nummer af MarieBladet i den form, det har nu. Det afløste det tidligere Nyhedsbrev, der havde en hel anden form. Artikel af Jesper Maarbjerg, bestyrelsesformand i Fonden Mariehjemmene. Når vi i en organisation som Mariehjemmene overhovedet udgiver vores eget blad, har vi naturligvis gjort os en del overvejelser over, hvad det nu skal gøre godt for. Meningen er, at vi gerne med bladet vil medvirke til, at vores meget forskellige Mariehjem mærker, at der er en fælles linie i de måder, vores arbejde gribes an på. Uanset at det er meget forskellige grupper mennesker, vi har med at gøre. På den måde kan vi give hinanden en inspiration, som i sidste ende forhøjer kvaliteten i arbejdet. Da vi startede med MarieBladet, fik vi mange meldinger om, at det i modsætning til det tidligere Nyhedsbrev blev læst af rigtig mange. Derved må man sige, at det basale krav til et blad blev opfyldt det blev læst! Målgrupperne for bladet er både personalet, forstanderne og bestyrelserne og så får andre, der har vist interesse for Mariehjemmene, det også får det tilsendt. Stofmæssigt sondrer vi mellem artikler vedrørende vores egen verden og den store verden. Det har været vigtigt for os, at vi med den sondring viser spændende udviklinger eller problemer indenfor vores egne rammers dagligdag - men samtidig også præsentere eller debattere nogle af de udviklinger i samfundet, der har betydning for vores arbejde. Vi vil gerne sikre, at bladet medvirker til en god udvikling af Mariehjemmene, og derfor er vi interesseret i, dels om bladet stadig virker så interessant, at det bliver læst, men dels også om, hvordan det læses. Er bladets indhold relevant? og drøfter man i de enkelte Mariehjem de artikler, der bringes i bladet? Er det en mangel, at der i redaktionsgruppen ikke sidder en repræsentant for medarbejderne? Er der nogen, der har mod på at være med? Findes der på de enkelte Mariehjem allerede materiale, som vi burde bringe i MarieBladet, men som vi overser? I redaktionsgruppen vil vi gerne opfordre til, at man i de enkelte Mariehjem drøfter disse spørgsmål, så vi kan sikre, at de ressourcer, der bruges på MarieBladet, er fornuftigt anvendt. Og vi vil selvfølgelig gerne have nogle tilbagemeldinger!!! Et udvalg af forsider til de knap 50 blade, det er blevet til på 5 år. Se alle bladene i arkivet på 12

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

IDÈKATALOG. Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering. www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf.

IDÈKATALOG. Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering. www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. IDÈKATALOG Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering Indholdsfortegnelse Side 2 Side 3-5 Side 6-11 Baggrund, formål og udførelse Konkrete tiltag Bilag 1 Baggrund, formål og udførelse Baggrunden

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

coach side 2 af 8 De mennesker, som får mest ud af livet, er ikke dem, som har levet i hundrede år, men dem, som har levet hvert minut.

coach side 2 af 8 De mennesker, som får mest ud af livet, er ikke dem, som har levet i hundrede år, men dem, som har levet hvert minut. coach side 2 af 8 De mennesker, som får mest ud af livet, er ikke dem, som har levet i hundrede år, men dem, som har levet hvert minut. Colette coach side 3 af 8 Introduktion Tak for din interesse for

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

MarieBladet. Har bostedet et prob - når udviklingshæmmede bliver gamle. Trivsel på arbejdspladsen. Leder Afbureaukratisering - igen - igen!

MarieBladet. Har bostedet et prob - når udviklingshæmmede bliver gamle. Trivsel på arbejdspladsen. Leder Afbureaukratisering - igen - igen! MarieBladet Bestyrelsens elsens rolle - om at udpege en fælles ledestjerne Har bostedet et prob oblem? - når udviklingshæmmede bliver gamle Ledernes kompetencer - hvad er så de endegyldige normer Trivsel

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.: 9628 4700 Vagtstuen: 9628 4727 Fax: 9628 4710 Web: www.bytoften.dk Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Opdateret Lederskab. Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 9 2008 Tema: MUS kom dybere i samtalen Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS Vi har tidligere peget på Medarbejder- Udviklings-Samtaler (MUS) som et dynamisk og kreativt redskab

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

bostedet caroline marie ung i centrum

bostedet caroline marie ung i centrum bostedet caroline marie ung i centrum bostedet caroline marie VELKOMMEN Caroline Marie er dit bosted i centrum af København, to minutter fra Nørreport Station og med udsigt over Botanisk Have. Du kan bo

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Ib Rønn Konsulentvirksomhed for Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 17. september 2013 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Tilbudstype

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Bo- og rehabiliteringstilbuddet Selma Marie

Bo- og rehabiliteringstilbuddet Selma Marie Bo- og rehabiliteringstilbuddet Selma Marie Uanmeldt tilsyn den 17. januar 2014 Tilsynet blev udført af tilsynsførende konsulenter; Jeanette de Mailly Kirsten Ølshøj Socialtilsyn Hovedstaden 1 Indledning

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Forandringsledelse, kommunikation & medarbejdeinddragelse

Forandringsledelse, kommunikation & medarbejdeinddragelse Forandringsledelse, kommunikation & medarbejdeinddragelse Præsentation Lone Nørgaard Møller Diplom i ledelse Master of Public Management, Syddansk Universitet Ledende sygeplejerske, Århus Universitets

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

"Den coachende samtale som metode

Den coachende samtale som metode "Den coachende samtale som metode - erfaringer med brug af coaching i arbejdet med udsatte kvinder med anden etnisk baggrund Mette Moes Oplæg på BiblioteksCenter for Integration 4. marts 2008 Disposition

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK ARKMANN RAINING EDELSESBASERET OACHING & AMTALETEKNIK DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du har lært at anvende de vigtigste og mest resultatskabende værktøjer indenfor ledelsesbaseret

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

MarieBladet. Mariehjemmene i jubilæumsåret 1958-2008. Leder - Så kom de! November 2008 FONDEN HJEMMENE HJEMMET HJEMMET ELLEN HJEMMET ELSE HJEMMET

MarieBladet. Mariehjemmene i jubilæumsåret 1958-2008. Leder - Så kom de! November 2008 FONDEN HJEMMENE HJEMMET HJEMMET ELLEN HJEMMET ELSE HJEMMET MarieBladet Mariehjemmene i jubilæumsåret 1958-2008 Velfærd for ældre - inspiration på et højere plan! Værdierne skal tydeliggøres - om at være sociale entreprenører Leder - Så kom de! Gensyn med amerikanerne

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Virksomhedsgrundlag - 2005

Virksomhedsgrundlag - 2005 VISITATIONS T E A M E T V i s i t a t i o n s t e a m e t s m i s s i o n V i s i t a t i o n s t e a m e t s v æ r d i e r K v a l i t e t s o p f ø l g n i n g M å l s æ t n i n g e r Virksomhedsgrundlag

Læs mere

Nyhedsbrev Juli 2014

Nyhedsbrev Juli 2014 Nyhedsbrev Juli 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev. Dette er vores andet nyhedsbrev i år, og vi er nu halvvejs i vores satspuljeprojekt. I dette andet kvartal har projektet fyldt

Læs mere