Prisen på pasning Betaling Moduler Mad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prisen på pasning 2008. Betaling Moduler Mad"

Transkript

1 Prisen på pasning 2008 Betaling Moduler Mad

2 PRISEN FOR PASNING SIDE 2 Prisen på pasning 2008 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Susanne Pade og seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000, på bestilling af FOA Fag og Arbejde Henvendelser: FOA Fag og Arbejde Staunings Plads København V Tlf.: Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til: Bureau 2000 Skråplanet Værløse Tlf.: Copyright: Bureau 2000 ISBN:

3 PRISEN FOR PASNING SIDE 3 Indholdsfortegnelse Forord Hovedresultater Undersøgelsens baggrund og metode Taksterne Betydningen for småbørnsfamiliernes økonomi Madordninger Taksterne Takstudviklingen for børn i dagpleje/vuggestuealderen Takstudviklingen i institutioner for børn i børnehavealderen Takstudviklingen i tilbud til skolebørn Familiefleksordninger Den samlede takstudvikling Årsager til takststigningerne Variationen i taksterne Forældrebetaling og småbørnsfamiliernes økonomi Hvad skal der tjenes for at få passet børn? Forældrebetaling sammenholdt med forældrenes indtjening Madordninger Kost og madordninger FOAs rundspørge Madordninger efter Dagtilbudsloven Hvad koster kostforplejning til alle?...36 Bilag...38 Teknikken i familieberegningerne med Odense som eksempel

4 PRISEN FOR PASNING SIDE 4 Forord Den maksimale forældrebetaling er blevet nedsat til 25 pct. af driftsudgifterne i 2006/2007, for børn i vuggestue, dagpleje og børnehave. For de fleste børnefamilier er udgiften til dagtilbud derfor blevet lettet de seneste år. Som det fremgår af årets prisrapport, er forældrebetalingen imidlertid fortsat en tyngende post for mange børnefamilier. Det gælder navnlig for familier med relativt lave indkomster. For en familie med to børn i de mindre velstående dele af landet, kan forældrebetalingen udgøre op imod 10 pct. af den disponible indkomst. Det mærkes. I nogle kommuner har man valgt at differentiere forældrebetalingen i forhold til den tid børnene opholder sig i daginstitutionerne. Disse familiefleksordninger der tidligere hed modulordninger er i stort omfang blevet gennemført som led i kommunale besparelser. Derfor er indførelsen af ordningerne stødt på betydelig modstand fra mange forældre, og det er derfor ikke uventet, at det i denne rapport kan konstateres, at ordningerne indtil videre har fået en begrænset udbredelse. Sammenhængen mellem sund kost og et stigende antal overvægtige børn fylder meget i den offentlige debat, men meget tyder på, at den lovgivning der er indført om etablering af madordninger i daginstitutionerne ikke umiddelbart trækker i den rigtige retning. Omkring halvdelen af landets kommuner har sagt ja til princippet om, at forældrene kan etablere madordningerne, hvis de ønsker, men forældrene er generelt ikke interesserede i madordninger, der rummer risiko for, at nogle børn holdes uden for de fælles madordninger. Meget tyder på, at der er brug for en lovgivning om gratis kost, hvis der for alvor skal gøres noget for at sikre sund mad til alle børn i daginstitutioner. Rapporten er udarbejdet af Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau Et stort antal medarbejdere i de kommunale forvaltninger har ofret tid på at besvare bureauets spørgsmål. Det vil vi gerne sige dem tak for. Jakob Sølvhøj Formand Pædagogisk Sektor, FOA 4

5 PRISEN FOR PASNING SIDE 5 1. Hovedresultater 1.1. Undersøgelsens baggrund og metode Undersøgelsen er gennemført af Bureau 2000 for FOA og er en opfølgning af tidligere undersøgelser omkring priser. Undersøgelsen bygger på en rundspørge til alle kommuner. De indsamlede data er efterfølgende sendt til tjek i kommunerne. Alle kommuner har deltaget. Detaljerede oplysninger om de enkelte kommuner kan findes på FOA s hjemmeside (www.foa.dk) Taksterne 2008 Tabel 1.1. Viser udviklingen i gennemsnitstakster fra 2007 til 2008 på landsplan. Tabel 1.1. Udviklingen i gennemsnitstakster 2007 og 2008 i dagtilbud omregnet til 12 mdr. betaling Dagpleje Vuggestueplads Børnehaveplads Fritidshjemsplads SFO- Fuld tid SFO-eftermiddag Kr. mdl. (omregnet til 12 mdr.) Antal kommuner med dette tilbud Takstudvikling i pct. 3,4 3,4 3,0-6,6 3,5 1,3 Ser vi på udviklingen siden 2001 dvs. siden VK-regeringens tiltræden - er forældrebetalingen i dagpleje og børnehave steget klart mindre end priser og lønninger. Forældrebetalingen i vuggestuer svarer omtrent til prisudviklingen i det øvrige samfund, men da lønningerne er steget endnu mere, er vuggestuebetalingen ikke steget så meget som lønnen. Derimod er stigningen i SFO-taksten godt og vel på niveau med udviklingen i lønninger, som er steget 26 pct., og klart højere end den øvrige prisudvikling, som er på 14 pct. 5

6 PRISEN FOR PASNING SIDE 6 Når det gælder moduler, er der i dag 18 kommuner, der har indført modulordning, forstået på den måde, at der som generelt princip for institutionerne er indført en betalingsordning med mulighed for valg af timers pladser inden for rammerne af de sædvanlige heldagsinstitutioner. Der er dog ikke sket nogen nævneværdig udvikling på dette område siden de budgetvedtagelser, som blev truffet sidste år. Samtidig er antallet af kommuner, der tilbyder traditionelle halvtidspladser gået yderligere tilbage Betydningen for småbørnsfamiliernes økonomi I lighed med tidligere år har Bureau 2000 beregnet, hvor meget en familie skal tjene for at have penge nok (efter skat) til pasning af to børn. Beregningerne for de enkelte kommuner findes på FOA s hjemmeside (www.foa.dk). Det gennemsnitlige krav til indtjening på landsplan fremgår af Tabel 1.2. Tabel 1.2. Gennemsnitligt krav til ekstraindtjening for at få passet to børn i forskellige aldersgrupper og for familier i forskellige indkomstgrupper i 2007 og 2008 Indkomstgruppe Et 3-5 årigt + et 0-2 årigt barn Et 3-5 årigt + et skolebarn Indkomster under grænsen for topskat Indkomster over grænsen for topskat Selv om takstudviklingen de senere år har været beskeden for børn under skolealderen, kan forældrebetalingen fortsat være en tyngende post for mange børnefamilier. Det gælder selvsagt især, hvis man har jævne indkomster men ikke så jævne, at man får friplads. Bureau 2000 har i den forbindelse set på børnefamiliernes indkomst. Udgangspunktet er gennemsnitsindkomsterne i de enkelte kommuner for børnefamilier tallene er skønsmæssigt opreguleret med 10,3 pct. - svarende til den forventede lønudvikling i den private sektor På landsplan har den gennemsnitlige parfamilie med børn efter dette skøn en samlet indkomst på kr. i Efter skat er indkomsten kr. En gennemsnitsfamilie med to småbørn i offentlig pasning skal på den baggrund betale 6,6 pct. af den disponible indkomst i forældrebetaling. Hvor stor denne andel bliver for gennemsnitsfamilien i den enkelte kommune, afhænger selvsagt dels af indkomstniveauet i den pågældende kommune, dels af, hvor høje taksterne er. Måler man pasningsudgiften i pct. af den disponible indkomst, kommer Brøndby kommune på 1. pladsen med 9,4 pct. af indkomsten. Gentofte kommune ligger lavest med 4,6 pct. af indkomsten, idet en gennemsnitsparfamilie med børn i denne kommune skønnes at 6

7 PRISEN FOR PASNING SIDE 7 tjene godt 1,3 mill. kr. i Ser vi på enlige med børn, modtager gennemsnitsbørnefamilien delvis friplads i alle kommuner undtagen Gentofte, hvor enlige med børn i 2005 i gennemsnit tjente kr. pr. år, hvilket anslås at være steget til kr. i Lolland kommune er den kommune, hvor enlige med børn i gennemsnit tjener mindst. I 2005 var gennemsnitsindkomsten kr. (beregnet som et gennemsnit vægtet med antallet af enlige med børn i de gamle Maribo, Holeby, Rødby, Nakskov, Rudbjerg, Ravnsborg og Højreby kommuner). Dette anslås i 2008 at være steget til kr., hvilket giver en fripladsandel på 66 pct., hvis der er to børn. I gennemsnit får de enlige et nedslag i forældrebetalingen på 51 pct Madordninger Kommunerundspørgen 2008 har givet mulighed for endnu engang at undersøge, hvordan det går med nogle af regeringens mærkesager på børnepasningsområdet, nemlig madordninger og modulordninger (også kaldet familiefleksordninger). Når det gælder madordninger viser rundspørgen, at 45 ud af 98 kommuner har sagt ja til princippet om, at forældrene kan etablere madordninger, hvis de ønsker det. Men indtil nu er der rent faktisk kun etableret sådanne madordninger i mindre end 200 institutioner i hele landet eller mindre end 5 pct. af det samlede antal børnehaver og aldersintegrerede institutioner. Forældrene er således ikke interesserede i den model, der ligger i Dagtilbudsloven. Denne model betyder bl.a., at de enkelte forældre skal have mulighed for at sige nej til en madordning. Man kan derfor ikke være sikker på, at en evt. forældrebetalt madordning får alle børn med i den fælles spisning. Rundspørgen peger i retning af, at 90 pct. af vuggestuebørnene i dag får mad i institutionen, mens det kun er få kommuner, hvor mad til børnehavebørn er en del af kerneydelsen. De forældrebetalte madordninger, der er indført, koster typisk omkring 400 kr. mdl. pr. barn, mens den kommunale madordning i Albertslund koster lidt mere, når køkkenpersonale medregnes. 7

8 PRISEN FOR PASNING SIDE 8 2. Taksterne De lovgivningsmæssige rammer Daginstitutioner og dagpleje fik 1. august 2007 nye rammer i form af en helt ny dagtilbudslov, hvor bestemmelserne om børnepasning er skilt ud fra den sociale servicelov. Når det gælder forældrebetaling byder den nye lov dog ikke på væsentlige ændringer. De lovgivningsmæssige rammer for betalingen er således de samme i 2008 som i Forældrebetalingens maksimale andel af driftsudgifterne er 25 pct. begge år. Efter dagtilbudslovens 23 skal alle børn under skolealderen være sikret plads senest 4 uger efter barselsorlov (ved en barselsorlov på mindst 26 uger). Søger man ikke i forbindelse med endt barsel (f.eks. fordi man er tilflytter), er der en frist på 3 mdr. Hvis en kommune ikke kan overholde disse regler, er det brud på pasningsgarantien. Det har i så fald den virkning, at en kommune højst må kræve 22 pct. (i stedet for 25 pct.) af forældrene. Denne regel er dog ikke i anvendelse i praksis, idet alle kommuner sørger for at overholde garantiens bestemmelser. En anden mulighed for, at forældrenes betalingsandel bliver lavere end 25 pct. er, at kommunen yder ekstraordinært taksttilskud. Efter kommunalreformen opgøres disse taksttilskud ikke længere systematisk, men de har i en årrække været faldende. I de kommunale 2006-budgetter udgjorde de 0,6 pct. af forældrebetalingen. Efter alt at dømme er de faldet yderligere siden, men de kan fortsat spille en rolle i nogle få kommuner. Som hovedregel må man dog formode, at forældrebetalingen i institutioner for børn under skolealderen i dag ligger lige omkring 25 pct. af driftsudgifterne. Til gengæld sker der mange steder en nyberegning af disse driftsudgifter, således at man eksempelvis begynder at inddrage støttepædagoger, fælles kursusudgifter, en andel af det kommunale EDBsystem eller lønmidler til Ny Løn, der tidligere har figureret på en anden hovedkonto. I fritidshjem er forældreandelen 30 pct., mens der ikke er noget loft over forældrenes andel i skolefritidsordninger. Udviklingen i forældrebetalingen gennemgås i det følgende for de enkelte aldersgrupper. Der skelnes således ikke mellem eksempelvis vuggestuepladser i vuggestuer og vuggestuepladser i integrerede institutioner. Det skyldes, at mange kommuner heller ikke foretager en konsekvent skelnen. Stort set alle steder er betalingen desuden den samme for den samme aldersgruppe, uanset om der er tale om en plads i en aldersintegreret institution eller i en vuggestue/børnehave. 1 1 I Haderslev og Thisted er der dog aldersintegrerede institutioner med andre takster for de to aldersgrupper, end man finder i hhv. vuggestue og børnehave. 8

9 PRISEN FOR PASNING SIDE Takstudviklingen for børn i dagpleje/vuggestuealderen Langt de fleste steder bestræber man sig på, at overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave sker ved 3 års alderen (eller ved starten af den måned, hvor børnene fylder 3 år). Der er dog 12 kommuner, hvor man har en anden norm. De 12 kommuner fremgår af Tabel 2.1. Tabel 2.1. Kommuner, hvor man ikke tilstræber overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave ved 3 års alderen. Typisk alder for overgang fra dagpleje/vuggestue Kommune til børnehave Brøndby 2 år 8 mdr. Albertslund 2 år 10 mdr. Lyngby-Taarbæk 2 år 9 mdr.-3 år Køge 2 år 10 mdr. Holbæk 2 år 9 mdr. Stevns 2 år 9 mdr. Guldborgsund 2 år 6 mdr. Haderslev 2 år 11 mdr. Tønder 2 år 9 mdr. Esbjerg 2 år 9 mdr. Herning 2 år 9 mdr. Ikast-Brande 2 år 9 mdr. De 12 kommuner omfatter 11 pct. af de indskrevne 0-2 årige børn. 8 kommuner har kun dagpleje til de 0-2 årige. De 8 kommuner er: Nordfyn Langeland Samsø Morsø Vesthimmerland Læsø Rebild Jammerbugt 53 af de nye kommuner fordeler forældrebetalingen i dagpleje over 11 måneder, mens 45 kommuner tager forældrebetaling i 12 mdr. Når det gælder vuggestuepladser er der 48 kommuner, der opkræver over 11 mdr., mens 42 har betaling i 12 mdr. Ved beregningen af gennemsnitstaksterne er der sket en omregning til 12 mdr. betaling i kommuner, hvor der i dag er 11 rater pr. år. 9

10 PRISEN FOR PASNING SIDE 10 Tabel 2.2. viser herefter udviklingen i forældrebetalingen for de børn, som kommunen henfører til vuggestuealderen. Tabel 2.2. Udviklingen i gennemsnitstakster i dagtilbud for børn i vuggestue/dagplejealderen Dagpleje Vuggestuepladser Gennemsnit 2007 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2008 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner Takstudvikling i pct. 3,4 pct. 3,4 pct. Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med henholdsvis antal børn i dagplejen og antal 0-2 årige i vuggestuer/aldersintegrerede institutioner ved den sociale ressourceopgørelse efteråret Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for 2007-taksterne i forhold til prisrapporten sidste år med de nye vægte. I 26 af de 98 nye kommuner er der mulighed for deltidspladser i dagplejen (dvs. op til 32 timer om ugen). I 2007 var tallet 31 kommuner Takstudviklingen i institutioner for børn i børnehavealderen Ligesom overgangen til børnehave nogle steder sker før barnets 3 års dag, er der også en del kommuner, hvor den videre oprykning til fritidshjem og SFO sker inden barnet begynder i børnehaveklasse. Som det fremgår af Tabel 2.3. begynder 45 pct. af de kommende skolebørn i en institution for skolebørn, inden de starter i skole. 2 I de 26 kommuner er ikke indregnet kommuner, hvor deltidsdagpleje er under afvikling, således at man ikke tager nye børn ind. 10

11 PRISEN FOR PASNING SIDE 11 Tabel 2.3. Kommuner og børnehavebørn fordelt efter tidspunkt for start i SFO- /fritidshjem Pct. af børnehavebørn i pasning (2006) Normalt tidspunkt for start i fritidshjem/sfo Antal kommuner 1. januar/1. maj januar/1. august 1 0,6 1. februar/1. april 2 1,8 1. februar/1. maj 1 0,8 1. marts 2 1,4 1. marts/1. april 1 0,6 1. marts/1. august april 8 7,5 1. april/1. juni 1 1,1 1. april/1. august 4 4,6 1. maj 9 7,3 1. maj/1. juni maj/1. august 2 9,1 1. juni 2 1,8 1. juli 3 2,5 1. juli/1. august 3 2,7 28. juli 1 0,4 1. august 55 54,9 I alt I nogle kommuner har man en særlig takst (og særlige bemandingsregler) for de måneder, hvor barnet går i SFO/fritidshjem, uden at være begyndt i skole. De fleste steder betaler de kommende skolebørn dog samme takst som børn i børnehaveklassen (men bemandingen er ofte udvidet, fordi de børn, der rykker op, skal passes også i skoletiden). I 54 kommuner er der 11 måneders betaling (samme antal som i 2007). Her er der sket en omregning til 12 måneder. 3 3 Ved afgrænsning af antallet af betalingsmåneder anvendes det antal måneder, forældrene er tvunget til at betale. Nogle kommuner med 11 mdr. betaling tilbyder kun pasning i juli måned, hvis der betales ekstra. Men de fleste kommuner med 11 mdr. betaling har pasning alle 12 mdr. inkluderet i prisen. I begge tilfælde er der dog regnet med 11 mdr. betaling. 11

12 PRISEN FOR PASNING SIDE 12 Tabel 2.4. viser herefter udviklingen i gennemsnitstakster i institutionspladser for den gruppe børn, kommunen henregner til børnehavealderen. Tabel 2.4. Udviklingen i gennemsnitstakster for børnehavebørn Børnehavepladser Gennemsnit 2007 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2008 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner 98 Takstudvikling i pct. 3,0 pct. Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med henholdsvis antal børn i børnehaver og antal 3-5 årige i aldersintegrerede institutioner ved den sociale ressourceopgørelse efteråret Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for 2007-taksterne i forhold til prisrapporten sidste år med de nye vægte Takstudviklingen i tilbud til skolebørn. Til skolebørn kan kommunerne enten tilbyde fritidshjem, der drives efter dagtilbudsloven, eller skolefritidsordninger. Fem kommuner har kun fritidshjem (eller fritidshjemsgrupper i tilslutning til en aldersintegreret institution). De fem kommuner er: Dragør Hvidovre Ishøj Furesø Fanø 30 kommuner har tilbud til skolebørn såvel i fritidshjem (fritidshjemsgrupper) som i SFO. I f.eks. København er fritidshjem den dominerende pasningsform for denne aldersgruppe. De 30 kommuner fremgår af Tabel

13 PRISEN FOR PASNING SIDE 13 Tabel 2.5. Takster (omregnet til 12 mdr.) i kommuner med både fritidshjem og SFO Kommune Fuldtids SFO-takst Fritidshjemstakst København Frederiksberg Albertslund Tårnby Allerød Fredensborg Hørsholm Roskilde Faxe Ringsted Slagelse Stevns Lolland Guldborgsund Assens Svendborg Langeland Esbjerg Varde Vejen Aabenraa (forskellig takst i de gamle kommuner) (forskellig takst i de gamle kommuner) Kolding Herning Holstebro Randers Ringkøbing-Skjern Skive Frederikshavn Vesthimmerland Hjørring Note: Fuldtidstaksten i Esbjerg er taksten i den gamle Esbjerg kommune incl. pasning på skolefri dage, omregnet til 12 mdr. Man kan gøre op, at 6 af de 30 kommuner har samme takst i fritidshjem og SFO. En kommune (Allerød) har højest takst i fritidshjem. I Åbenrå kommune er taksterne fortsat forskellige i de gamle kommuner (og til dels fra skole til skole). De sidste 22 kommuner har højere takst i SFO end i fritidshjem. Denne skævhed er næppe holdbar i det lange løb. Flere steder har de nye kommuner bevaret et mindre antal fritidshjem fra nogle af de gamle kommuner, eller nogle spredte tilbud til skolebørn i aldersintegrerede institutioner i dele af kommunen. Når taksterne er lavere i 13

14 PRISEN FOR PASNING SIDE 14 fritidshjem, er det typisk fordi loven her sætter en grænse for forældrebetalingen på 30 pct. af driftsudgifterne. På længere sigt er det derfor nærliggende at antage, at en del af disse kommuner afvikler fritidshjemmene, således at man alle steder kan komme op på den samme høje forældreandel. De resterende 63 kommuner har kun skolefritidsordninger. Tabel 2.6. viser nu udviklingen i taksten i institutioner for skolebørn. Tabel 2.6. Udviklingen i gennemsnitstakster i institutioner for skolebørn Fritidshjem/fritidshjemsgrupper SFO fuld tid SFO eftermiddag Gennemsnit 2007 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2008 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner Takstudvikling i pct. - 6,6 3,5 1,3 Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med henholdsvis antal fritidshjemsbørn lagt sammen med antal børn over 6 år i aldersintegrerede institutioner ved den sociale ressourceopgørelse efteråret 2006 og med antallet af SFO-børn i kommunen. Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for taksterne i forhold til prisrapporten sidste år med de nye vægte. En eftermiddagsplads skal svare til mindst 20 timer om ugen. Hvis der ikke er særskilt eftermiddagsbetaling, regnes fuldtidstaksten som eftermiddagstakst. Det ses, at gennemsnitstaksten er faldet i fritidshjemmene. Dette skyldes især de to største kommuner: I Københavns kommune, som har ca. 1/3 af fritidshjemspladserne, er taksten sat ned fra 1253 kr. mdl. i 11 mdr. til 1190 kr. I Århus kommune, som havde mere end 5000 fritidshjemspladser i 2006, har man afskaffet fritidshjemmene og omdannet dem til SFO. Taksten i Århus var i kr. (omregnet til 12 mdr.). Det trak gennemsnittet i vejret. Ser man bort fra de to kommuner, er fritidshjemstaksterne steget med 2,4 pct. Takstsystemerne i skolefritidsordninger er i øvrigt fortsat meget forskellige. Tabel 2.7. viser fordelingen på takstsystemer, hvis man opgør efter to dimensioner: Opdeling af dagen og antal aldersgrupper. Der er f.eks. to aldersgrupper, hvis der er én takst for børnehaveklasse- 3. klasse og en anden takst for klasse. 14

15 PRISEN FOR PASNING SIDE 15 Tabel 2.7. Kommuner og SFO-børn opdelt efter takstsystemet i kommunens SFO er. Opdeling af dagen Antal aldersgrupper All Kun fuldtidspladser Pct. af børn 25,9 12,9 4,3 1,3 44,4 Antal kommuner Fuld tid og eftermiddag Pct. af børn 0,7 0, ,2 Antal kommuner Pct. af børn 5,6 3, ,5 Fuld tid+morgenplads Antal kommuner Fidtid/morgen/ eftermiddag Pct. af børn 21,8 11, ,4 Antal kommuner Andet Pct. af børn 6,8 4,4 0,4 0 11,6 Antal kommuner I alt Pct. af børn 60,9 33,1 4,7 1,3 100 Antal kommuner Det ses, at der f.eks. er 21 kommuner, der kun har fuldtidspladser og kun har én aldersgruppe. Disse 21 kommuner rummede i ,9 pct. af de indskrevne SFO-børn. Fem kommuner har givet oplysninger om særskilt ekstrabetaling i ferier. 25 kommuner har 12 mdr. betaling i SFO, 67 har 11 mdr., mens en kommune har 10 mdrs. betaling. Følgende kommuner har en anden opdeling af dagen end morgen/eftermiddag/fuld tid: Allerød: Kun morgen: 235 kr. mdl. Morgen : 668 kr. Morgen : 969 kr. mdl. Førskolegrupper: 1387 kr. Hørsholm: Bh.kl.-3. klasse: 1170 kr. mdl. i 11 mdr. for fuld tid. Kl : 850 kr : 1060 kr : 320 kr. Enkelttimer: 95 kr./time. Kun morgen: 350 kr. Morgen-15: kr. mdl. Pasning i juli: 290 kr. ugl. Fra 4. kl. 450 kr. mdl. Kalundborg: 1400 kr. i 11 mdr. for en fuldtidsplads. 500 kr. for en morgenplads. 600 kr. for kort eftermiddag. 900 kr. for eftermiddag mere end 2,5 time dgl. Middelfart: 1476 kr. mdl. i 11 mdr. for en fuldtidsplads. På nogle skoler tillige eftermiddagsplads til 1255 kr og morgenplads til 340 kr. På Båring og Nr. Åby skole SFO-2 til 585 kr. Nogle skoler har SFO-klippekort: 786 kr. for 10 gange. Assens: 1344 kr. mdl. i 11 mdr. for en fuldtidsplads. Morgenpasning: 517 kr. mdl klasse: 2 dage om ugen 250 kr. mdl. i 10 mdr. 4-5 dage ugl. 405 kr. mdl. 15

16 PRISEN FOR PASNING SIDE 16 Nyborg: 6:00-8: kr. mdl. i 11 mdr. 13:00-16:00: 975 kr. 13:00-17: Fuldtidsplads: 1720 kr. mdl. Langeland: Fuld tid: 1650 kr. mdl. i 11 mdr. Halv tid: 1250 kr. Fritidshjemsgrupper: 1186 kr. for fuld tid. 938 kr. mdl. for halv tid. Esbjerg: Skolefritidsordninger i gl. Esbjerg kommune: Morgenpasning 556 kr. mdl. i 11 mdr. Eftermiddag: 836 kr. Fuld tid: 1392 kr. Pasning på skolefri dage: 280 kr. ekstra mdl. Andre takster i tidl. Ribe og Bramming kommuner. Aabenraa: Fritidshjem i Aabenraa: 1250 kr. for fuld tid kr. for eftermiddagsplads. Andre takster i fritidshjem/sfo i de tidligere Tinglev, Lufttoft, Rødekro og Bov kommuner. Vejle: Morgenpasning: 300 kr. mdl. i 11 mdr : 1010 kr : 1145 kr. 6:30-16:00: 1300 kr. Fuld tid: 1410 kr. 5 timer pr. uge: 350 kr. Ferie: 600 kr. ugl. SFO-klub fra 4. kl. 550 kr. Ikast-Brande: bh.kl.-2. klasse: 1320 kr. mdl. for 5 ugedage, 790 kr. for 3 dage klasse: 1135 kr. for 5 ugedage., 680 kr. for 3 dage. 5. klasse: 930 kr. mdl. for 5 ugedage. 558 kr. for 3 ugedage. Morgenmodul i SFO-1/2/3: 103 kr. mdl. Morsø: 10 timer om ugen: 600 kr. mdl. i 11 mdr. 15 timer: 955 kr. Over 15 timer: 1295 kr. mdl. Brønderslev: Op til 15 timer om ugen: 1136 kr. mdl. i 11 mdr. Over 15 timer: 1303 kr. mdl Familiefleksordninger En af regeringens mærkesager på daginstitutionsområdet er tilskyndelse til oprettelse af familiefleksordninger. Disse blev tidligere kaldt modulordninger, men regeringen vil gerne med det nye navn understrege, at sigtet er at etablere ordninger, der giver familierne mere fleksible muligheder for valg end kun fuldtidspladser. Egentlige halvdagspladser og halvdagsinstitutioner har man haft, stort set så længe man har haft daginstitutioner. Målgruppen for disse institutioner var i sin tid især familier, hvor moderen var hjemmegående. Disse institutioner har en stadig mere begrænset udbredelse. 28 kommuner har i dag slet ingen deltidspladser eller deltidsinstitutioner. Alene fra 2007 til 2008 er der 6 kommuner, der har afskaffet muligheden for deltid. 29 pct. af børnehavebørnene bor i disse kommuner. 16 kommuner har enkelte særlige deltidsinstitutioner, og yderligere 30 kommuner har deltidspladser i almindelige fuldtidsinstitutioner, men ikke gennemført generelle modulord- 16

17 PRISEN FOR PASNING SIDE 17 ninger. 4 Modulordninger (familiefleksordninger) findes i 18 kommuner (med 25 pct. af børnehavebørnene). I denne forbindelse forstås ved en modulordning: - at der ikke blot er deltidspladser, men også ¾ tids pladser (f.eks. 32 eller 35 timer ugentlig) - at princippet om modulbetaling er gennemført som generelt princip i institutionerne. I fem kommuner kan man købe tillægstid, f.eks. i form af mulighed for aftenpasning. Endelig kan Ballerup kommune nævnes. Her er der en ordning med flekspladser, hvor barnet skifter mellem at være tre dage (fuldtids) i institution og to dage hjemme. Samlet må det vurderes, at udbredelsen af modulordninger går langsomt. Efter at Århus kommune sidste år besluttede at indføre modulbetaling (med virkning fra 1. august 2007) var det ventet, at yderligere et betydeligt antal kommuner ville komme med i år. Men dette er ikke sket. Tabel 2.8. viser betalingsreglerne i de 18 kommuner med modulordninger. 4 Blandt de 30 kommuner er Hørsholm, hvor institutionerne kan indføre modulbetaling, men kun hvis den enkelte institution ønsker det. 17

18 PRISEN FOR PASNING SIDE 18 Tabel 2.8. Kommuner med modulordninger 2008 Kommune Børnehavetakst Antal betalingsmdr. Modulbetaling Køge 1348 Børnehaver 24 timer ugl: 967 kr. mdl. 34 timer: Vuggestuer: 24 timer 1973 kr., 34 timer 2354 kr. Småbørnsgrupper: 24 timer: kr., 34 timer: 1892 kr. mdl. Lejre 1554 I de fleste institutioner er der deltidspladser på 32 timer ugl. i gennemsnit, som kan fordeles over en 8 ugers periode, til 1258 kr. mdl. 11 Billund Børnehaverne har deltidsplads (32 timer) til 1196 kr. mdl. Tønder timers børnehave: 1135 kr. mdl, 35 timers vuggestue: 1945 kr., timer i int. inst.: 1660 kr. mdl. Vejen 1242 Deltidspladser for børnehavebørn: 25/37,5 timer ugl.: 807/1054 kr. 12 mdl. i 11 mdr. Vuggestuebørn 25/37,5 timer: 1128/1476 kr. mdl. Fredericia 1685 Vuggestuebørn: 4/5/7/9,5 time daglig hhv. 1325/1660/2235/2985 kr. mdl. i 11 mdr. Børnehave: 4/5/7/9,5 timer: 750/935/1265/1685 kr. 11 daglig. Også moduler i enkelte småbørnsgrupper for 2-årig Vejle 1550 Moduler: Børnehaver: 25/35/45/50 timer: hhv: 890/1280/1550/1740 kr. mdl. Vuggestuer: 25/35/45/50 timer ugl.: hhv.: /2400/2910/3255 kr. mdl. Holstebro 1418 Institutionerne har 35 timers pladser til 1134 kr. mdl. for en børnehaveplads, 2266 kr. mdl. for en vuggestueplads, 1572 for en småbørnsplads 11 Lemvig timers børnehaveplads: 1045 kr. mdl. 35 timer: 1395 kr. 25 timers 11 vuggestueplads: 1770 kr. 35 timer: 2359 kr. mdl. Odder ,5 timers pladser i børnehaverne: 1081 kr. mdl. Randers 1408 Vuggestuer: 35/45/51 timer: 1907/2383/2701 kr. mdl. Børnehaver: 35/45/51 timer: 1127/1408/1596 kr. mdl. Ordningen starter nytår i to institutioner Silkeborg 1520 Modulbetaling: 30/40/45/50 timer i vuggestue: 2215/2830/3075/3325 kr. mdl. Børnehaver: 30/40/45/50 timer: 1095/1400/1520/1645 kr. 11 mdl. 48 timers dagpleje: 2355 kr. Århus 1664 Modulpasning for børnehavebørn: 25/25/45/50 timer: 999/1331/1664/1923 kr. mdl. i 11 mdr. Vuggestuebørn 25/35/45/52 11 timer: 1945/2593/3241/3746 kr. Ringkøbing- Skjern 1676 Moduler i børnehaver: 30/40 timer om ugen hhv. 1006/1341 kr. mdl. 11 Vuggestuer: 30/40/50 timer ugl.: 1942/2590/3237 kr. mdl. i 11 mdr. Hedensted 1545 Børnehaverne har 25- og 35 timers pladser til hhv. 945 kr. mdl. og kr. mdl. i 11 mdr. Brønderslev Børnehaverne har 32 timers til 1145 kr. mdl. i 11 mdr. Frederikshavn Institutionerne har fleksible pladser (32 timer) til 860 kr. mdl. Aalborg 1525 Børnehaver: 25/35 timer ugl: hhv. 1200/1370 kr. mdl. Vuggestuer: 11 25/35 timer: 2340/2630 kr. mdl. 18

19 PRISEN FOR PASNING SIDE Den samlede takstudvikling Udviklingen i de gennemsnitlige takster de seneste 10 år fremgår af Tabel 2.9. Tabel 2.9. Udviklingen i gennemsnitstakster År Dagpleje Institutioner for 0-2 ner for 3-5 tid Institutio- Fritidshjem SFO, fuld årige årige SFO, eftermiddag Forbrugerprisindex. 1997=100 Kr. Mdl. i 12 mdr , , , , , , , , ,9 Ændring i procent Udvikling 3,4 3,4 3-6,6 3,5 1, Udvikling 3,3 12,2 2,3 10,2 29,6 26,4 13, Udvikling 21,3 27,1 17,1 29,6 51,2 49,3 22, Note: 2007-taksterne er nyberegnet i forhold til 2007-rapporten. Forbrugerprisindexet er beregnet ud fra Danmarks Statistiks tidsserie frem til november Fra november til december skønnes en prisudvikling på 0,2 pct., mens der regnes med 2 pct. for 2008 set i forhold til Dette skal ses i forhold til, at inflationen de seneste 12 mdr har ligget på ca. 1,7 pct, mens KL regner med en prisstigning på 2,2 pct. for varer og tjenesteydelser i den kommunale sektor. Danmarks Statistiks index, hvor 2000=100 er omregnet til 1998=100. Det bemærkes, at lønningerne er steget mere end forbrugerpriserne i perioden. Det ses, at takstudviklingen under den nuværende regering ( ) har været klart lavere end den øvrige prisudvikling, når det gælder dagpleje og børnehaver. Når det gælder vuggestuer, er taksterne næsten fulgt med den øvrige prisudvikling. Dette hænger formentlig sammen med, at mange kommuner har droppet de særlige taksttilskud til denne gruppe, efter at den maksimale forældreandel er sat ned til 25 pct. Derimod har stigningstaksten været højere end den øvrige prisudvikling, når det gælder skolefritidsordninger. 19

20 PRISEN FOR PASNING SIDE Årsager til takststigningerne Kommunernes Landsforening skønner, at lønningerne på det kommunale område fra 2007 til 2008 vil stige med 3,3 pct. Tabel 2.8. viser stigninger i samme størrelsesorden, når det gælder forældrebetalingen for børn under skolealderen. Langt hovedparten af omkostningerne i dagtilbud er løn, og man kan derfor sige, at forældrebetalingen omtrentligt svarer til omkostningsudviklingen. Og eftersom forældrebetalingen de fleste steder udgør en fast andel på 25 pct. af driftsudgifterne, kan man fristes til at slutte, at personalestandarden er omtrent uændret fra 2007 til Man skal dog være varsom med at drage en så éntydig slutning. For at vurdere, om der er en sammenhæng mellem takststigning og standard, har Bureau 2000 kontaktet en række kommuner med høje takststigninger. Disse kommuner er udvalgt på den måde, at de 10 kommuner, hvor børnehavetaksten er steget mest fra 2007 til 2008, er suppleret med de 5 kommuner, hvor dagplejetaksten er steget mest og de 5 kommuner, hvor vuggestuetaksten er steget mest (såfremt disse kommuner ikke var med i forvejen). Det giver denne liste: Tabel Udvalgte kommuner med høje takststigninger fra 2007 til 2008 Kommune Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Stigning i pct. fra 2007 til 2008 Frederiksværk-Hundested 10,0 8,6 17,9 Hillerød 6,5 4,4 12,4 Solrød 8,9 5,5 10,5 Ærø 5,9 8,9 9,9 Odsherred 6,1 6,5 9,9 Århus 5,2 6,9 9,1 Syddjurs 2,0-8,4 7,9 Haderslev 0,9 7,3 7,9 Struer 2,4 8,4 7,7 Svendborg 4,8 3,5 7,7 Gladsaxe 22,1 22,1 3,5 Hvidovre 17,0 4,0 4,3 Guldborgsund 12,8 0,2 0,2 Langeland 11,0 - -0,3 Tønder 10,7 4,7 3,6 Mariagerfjord 6,9 13,5 5,6 Norddjurs 1,1 12,6-4,5 Assens 7,8 11,5 4,6 Albertslund 9,5 9,5-0,3 Ved udvælgelsen af kommuner er Syddjurs, Guldborgsund, Langeland, Norddjurs og Albertslund kommuner taget fra, fordi takststigninger i én pasningsform modsvares af et fald eller nulvækst i andre pasningsformer. 20

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Resumé Bureau 2000 har efter aftale med FOA kortlagt forældrebetaling og åbningstid for skolefritidsordningerne fra august

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 222 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 222 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 222 Offentligt Undervisningsministeriet 9. september 2014 Notat om takstudviklingen i SFO i forlængelse af samråd den 9. september 2014 Undervisningsministeriet

Læs mere

Prisen på pasning 2009. - På vej mod billig mad til høj betaling?

Prisen på pasning 2009. - På vej mod billig mad til høj betaling? Prisen på pasning 2009 - På vej mod billig mad til høj betaling? PRISEN FOR PASNING 2009. SIDE 2 Prisen på pasning 2009 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Udviklingstendenser på dagtilbudsområdet 2017

Udviklingstendenser på dagtilbudsområdet 2017 Udviklingstendenser på dagtilbudsområdet 2017 Januar 2017 Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA Henvendelser: FOA Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46 97 26 26 Rapporten er udarbejdet af

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere