Prisen på pasning Betaling Moduler Mad

Transkript

1 Prisen på pasning 2008 Betaling Moduler Mad

2 PRISEN FOR PASNING SIDE 2 Prisen på pasning 2008 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Susanne Pade og seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000, på bestilling af FOA Fag og Arbejde Henvendelser: FOA Fag og Arbejde Staunings Plads København V Tlf.: Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til: Bureau 2000 Skråplanet Værløse Tlf.: Copyright: Bureau 2000 ISBN:

3 PRISEN FOR PASNING SIDE 3 Indholdsfortegnelse Forord Hovedresultater Undersøgelsens baggrund og metode Taksterne Betydningen for småbørnsfamiliernes økonomi Madordninger Taksterne Takstudviklingen for børn i dagpleje/vuggestuealderen Takstudviklingen i institutioner for børn i børnehavealderen Takstudviklingen i tilbud til skolebørn Familiefleksordninger Den samlede takstudvikling Årsager til takststigningerne Variationen i taksterne Forældrebetaling og småbørnsfamiliernes økonomi Hvad skal der tjenes for at få passet børn? Forældrebetaling sammenholdt med forældrenes indtjening Madordninger Kost og madordninger FOAs rundspørge Madordninger efter Dagtilbudsloven Hvad koster kostforplejning til alle?...36 Bilag...38 Teknikken i familieberegningerne med Odense som eksempel

4 PRISEN FOR PASNING SIDE 4 Forord Den maksimale forældrebetaling er blevet nedsat til 25 pct. af driftsudgifterne i 2006/2007, for børn i vuggestue, dagpleje og børnehave. For de fleste børnefamilier er udgiften til dagtilbud derfor blevet lettet de seneste år. Som det fremgår af årets prisrapport, er forældrebetalingen imidlertid fortsat en tyngende post for mange børnefamilier. Det gælder navnlig for familier med relativt lave indkomster. For en familie med to børn i de mindre velstående dele af landet, kan forældrebetalingen udgøre op imod 10 pct. af den disponible indkomst. Det mærkes. I nogle kommuner har man valgt at differentiere forældrebetalingen i forhold til den tid børnene opholder sig i daginstitutionerne. Disse familiefleksordninger der tidligere hed modulordninger er i stort omfang blevet gennemført som led i kommunale besparelser. Derfor er indførelsen af ordningerne stødt på betydelig modstand fra mange forældre, og det er derfor ikke uventet, at det i denne rapport kan konstateres, at ordningerne indtil videre har fået en begrænset udbredelse. Sammenhængen mellem sund kost og et stigende antal overvægtige børn fylder meget i den offentlige debat, men meget tyder på, at den lovgivning der er indført om etablering af madordninger i daginstitutionerne ikke umiddelbart trækker i den rigtige retning. Omkring halvdelen af landets kommuner har sagt ja til princippet om, at forældrene kan etablere madordningerne, hvis de ønsker, men forældrene er generelt ikke interesserede i madordninger, der rummer risiko for, at nogle børn holdes uden for de fælles madordninger. Meget tyder på, at der er brug for en lovgivning om gratis kost, hvis der for alvor skal gøres noget for at sikre sund mad til alle børn i daginstitutioner. Rapporten er udarbejdet af Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau Et stort antal medarbejdere i de kommunale forvaltninger har ofret tid på at besvare bureauets spørgsmål. Det vil vi gerne sige dem tak for. Jakob Sølvhøj Formand Pædagogisk Sektor, FOA 4

5 PRISEN FOR PASNING SIDE 5 1. Hovedresultater 1.1. Undersøgelsens baggrund og metode Undersøgelsen er gennemført af Bureau 2000 for FOA og er en opfølgning af tidligere undersøgelser omkring priser. Undersøgelsen bygger på en rundspørge til alle kommuner. De indsamlede data er efterfølgende sendt til tjek i kommunerne. Alle kommuner har deltaget. Detaljerede oplysninger om de enkelte kommuner kan findes på FOA s hjemmeside ( Taksterne 2008 Tabel 1.1. Viser udviklingen i gennemsnitstakster fra 2007 til 2008 på landsplan. Tabel 1.1. Udviklingen i gennemsnitstakster 2007 og 2008 i dagtilbud omregnet til 12 mdr. betaling Dagpleje Vuggestueplads Børnehaveplads Fritidshjemsplads SFO- Fuld tid SFO-eftermiddag Kr. mdl. (omregnet til 12 mdr.) Antal kommuner med dette tilbud Takstudvikling i pct. 3,4 3,4 3,0-6,6 3,5 1,3 Ser vi på udviklingen siden 2001 dvs. siden VK-regeringens tiltræden - er forældrebetalingen i dagpleje og børnehave steget klart mindre end priser og lønninger. Forældrebetalingen i vuggestuer svarer omtrent til prisudviklingen i det øvrige samfund, men da lønningerne er steget endnu mere, er vuggestuebetalingen ikke steget så meget som lønnen. Derimod er stigningen i SFO-taksten godt og vel på niveau med udviklingen i lønninger, som er steget 26 pct., og klart højere end den øvrige prisudvikling, som er på 14 pct. 5

6 PRISEN FOR PASNING SIDE 6 Når det gælder moduler, er der i dag 18 kommuner, der har indført modulordning, forstået på den måde, at der som generelt princip for institutionerne er indført en betalingsordning med mulighed for valg af timers pladser inden for rammerne af de sædvanlige heldagsinstitutioner. Der er dog ikke sket nogen nævneværdig udvikling på dette område siden de budgetvedtagelser, som blev truffet sidste år. Samtidig er antallet af kommuner, der tilbyder traditionelle halvtidspladser gået yderligere tilbage Betydningen for småbørnsfamiliernes økonomi I lighed med tidligere år har Bureau 2000 beregnet, hvor meget en familie skal tjene for at have penge nok (efter skat) til pasning af to børn. Beregningerne for de enkelte kommuner findes på FOA s hjemmeside ( Det gennemsnitlige krav til indtjening på landsplan fremgår af Tabel 1.2. Tabel 1.2. Gennemsnitligt krav til ekstraindtjening for at få passet to børn i forskellige aldersgrupper og for familier i forskellige indkomstgrupper i 2007 og 2008 Indkomstgruppe Et 3-5 årigt + et 0-2 årigt barn Et 3-5 årigt + et skolebarn Indkomster under grænsen for topskat Indkomster over grænsen for topskat Selv om takstudviklingen de senere år har været beskeden for børn under skolealderen, kan forældrebetalingen fortsat være en tyngende post for mange børnefamilier. Det gælder selvsagt især, hvis man har jævne indkomster men ikke så jævne, at man får friplads. Bureau 2000 har i den forbindelse set på børnefamiliernes indkomst. Udgangspunktet er gennemsnitsindkomsterne i de enkelte kommuner for børnefamilier tallene er skønsmæssigt opreguleret med 10,3 pct. - svarende til den forventede lønudvikling i den private sektor På landsplan har den gennemsnitlige parfamilie med børn efter dette skøn en samlet indkomst på kr. i Efter skat er indkomsten kr. En gennemsnitsfamilie med to småbørn i offentlig pasning skal på den baggrund betale 6,6 pct. af den disponible indkomst i forældrebetaling. Hvor stor denne andel bliver for gennemsnitsfamilien i den enkelte kommune, afhænger selvsagt dels af indkomstniveauet i den pågældende kommune, dels af, hvor høje taksterne er. Måler man pasningsudgiften i pct. af den disponible indkomst, kommer Brøndby kommune på 1. pladsen med 9,4 pct. af indkomsten. Gentofte kommune ligger lavest med 4,6 pct. af indkomsten, idet en gennemsnitsparfamilie med børn i denne kommune skønnes at 6

7 PRISEN FOR PASNING SIDE 7 tjene godt 1,3 mill. kr. i Ser vi på enlige med børn, modtager gennemsnitsbørnefamilien delvis friplads i alle kommuner undtagen Gentofte, hvor enlige med børn i 2005 i gennemsnit tjente kr. pr. år, hvilket anslås at være steget til kr. i Lolland kommune er den kommune, hvor enlige med børn i gennemsnit tjener mindst. I 2005 var gennemsnitsindkomsten kr. (beregnet som et gennemsnit vægtet med antallet af enlige med børn i de gamle Maribo, Holeby, Rødby, Nakskov, Rudbjerg, Ravnsborg og Højreby kommuner). Dette anslås i 2008 at være steget til kr., hvilket giver en fripladsandel på 66 pct., hvis der er to børn. I gennemsnit får de enlige et nedslag i forældrebetalingen på 51 pct Madordninger Kommunerundspørgen 2008 har givet mulighed for endnu engang at undersøge, hvordan det går med nogle af regeringens mærkesager på børnepasningsområdet, nemlig madordninger og modulordninger (også kaldet familiefleksordninger). Når det gælder madordninger viser rundspørgen, at 45 ud af 98 kommuner har sagt ja til princippet om, at forældrene kan etablere madordninger, hvis de ønsker det. Men indtil nu er der rent faktisk kun etableret sådanne madordninger i mindre end 200 institutioner i hele landet eller mindre end 5 pct. af det samlede antal børnehaver og aldersintegrerede institutioner. Forældrene er således ikke interesserede i den model, der ligger i Dagtilbudsloven. Denne model betyder bl.a., at de enkelte forældre skal have mulighed for at sige nej til en madordning. Man kan derfor ikke være sikker på, at en evt. forældrebetalt madordning får alle børn med i den fælles spisning. Rundspørgen peger i retning af, at 90 pct. af vuggestuebørnene i dag får mad i institutionen, mens det kun er få kommuner, hvor mad til børnehavebørn er en del af kerneydelsen. De forældrebetalte madordninger, der er indført, koster typisk omkring 400 kr. mdl. pr. barn, mens den kommunale madordning i Albertslund koster lidt mere, når køkkenpersonale medregnes. 7

8 PRISEN FOR PASNING SIDE 8 2. Taksterne De lovgivningsmæssige rammer Daginstitutioner og dagpleje fik 1. august 2007 nye rammer i form af en helt ny dagtilbudslov, hvor bestemmelserne om børnepasning er skilt ud fra den sociale servicelov. Når det gælder forældrebetaling byder den nye lov dog ikke på væsentlige ændringer. De lovgivningsmæssige rammer for betalingen er således de samme i 2008 som i Forældrebetalingens maksimale andel af driftsudgifterne er 25 pct. begge år. Efter dagtilbudslovens 23 skal alle børn under skolealderen være sikret plads senest 4 uger efter barselsorlov (ved en barselsorlov på mindst 26 uger). Søger man ikke i forbindelse med endt barsel (f.eks. fordi man er tilflytter), er der en frist på 3 mdr. Hvis en kommune ikke kan overholde disse regler, er det brud på pasningsgarantien. Det har i så fald den virkning, at en kommune højst må kræve 22 pct. (i stedet for 25 pct.) af forældrene. Denne regel er dog ikke i anvendelse i praksis, idet alle kommuner sørger for at overholde garantiens bestemmelser. En anden mulighed for, at forældrenes betalingsandel bliver lavere end 25 pct. er, at kommunen yder ekstraordinært taksttilskud. Efter kommunalreformen opgøres disse taksttilskud ikke længere systematisk, men de har i en årrække været faldende. I de kommunale 2006-budgetter udgjorde de 0,6 pct. af forældrebetalingen. Efter alt at dømme er de faldet yderligere siden, men de kan fortsat spille en rolle i nogle få kommuner. Som hovedregel må man dog formode, at forældrebetalingen i institutioner for børn under skolealderen i dag ligger lige omkring 25 pct. af driftsudgifterne. Til gengæld sker der mange steder en nyberegning af disse driftsudgifter, således at man eksempelvis begynder at inddrage støttepædagoger, fælles kursusudgifter, en andel af det kommunale EDBsystem eller lønmidler til Ny Løn, der tidligere har figureret på en anden hovedkonto. I fritidshjem er forældreandelen 30 pct., mens der ikke er noget loft over forældrenes andel i skolefritidsordninger. Udviklingen i forældrebetalingen gennemgås i det følgende for de enkelte aldersgrupper. Der skelnes således ikke mellem eksempelvis vuggestuepladser i vuggestuer og vuggestuepladser i integrerede institutioner. Det skyldes, at mange kommuner heller ikke foretager en konsekvent skelnen. Stort set alle steder er betalingen desuden den samme for den samme aldersgruppe, uanset om der er tale om en plads i en aldersintegreret institution eller i en vuggestue/børnehave. 1 1 I Haderslev og Thisted er der dog aldersintegrerede institutioner med andre takster for de to aldersgrupper, end man finder i hhv. vuggestue og børnehave. 8

9 PRISEN FOR PASNING SIDE Takstudviklingen for børn i dagpleje/vuggestuealderen Langt de fleste steder bestræber man sig på, at overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave sker ved 3 års alderen (eller ved starten af den måned, hvor børnene fylder 3 år). Der er dog 12 kommuner, hvor man har en anden norm. De 12 kommuner fremgår af Tabel 2.1. Tabel 2.1. Kommuner, hvor man ikke tilstræber overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave ved 3 års alderen. Typisk alder for overgang fra dagpleje/vuggestue Kommune til børnehave Brøndby 2 år 8 mdr. Albertslund 2 år 10 mdr. Lyngby-Taarbæk 2 år 9 mdr.-3 år Køge 2 år 10 mdr. Holbæk 2 år 9 mdr. Stevns 2 år 9 mdr. Guldborgsund 2 år 6 mdr. Haderslev 2 år 11 mdr. Tønder 2 år 9 mdr. Esbjerg 2 år 9 mdr. Herning 2 år 9 mdr. Ikast-Brande 2 år 9 mdr. De 12 kommuner omfatter 11 pct. af de indskrevne 0-2 årige børn. 8 kommuner har kun dagpleje til de 0-2 årige. De 8 kommuner er: Nordfyn Langeland Samsø Morsø Vesthimmerland Læsø Rebild Jammerbugt 53 af de nye kommuner fordeler forældrebetalingen i dagpleje over 11 måneder, mens 45 kommuner tager forældrebetaling i 12 mdr. Når det gælder vuggestuepladser er der 48 kommuner, der opkræver over 11 mdr., mens 42 har betaling i 12 mdr. Ved beregningen af gennemsnitstaksterne er der sket en omregning til 12 mdr. betaling i kommuner, hvor der i dag er 11 rater pr. år. 9

10 PRISEN FOR PASNING SIDE 10 Tabel 2.2. viser herefter udviklingen i forældrebetalingen for de børn, som kommunen henfører til vuggestuealderen. Tabel 2.2. Udviklingen i gennemsnitstakster i dagtilbud for børn i vuggestue/dagplejealderen Dagpleje Vuggestuepladser Gennemsnit 2007 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2008 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner Takstudvikling i pct. 3,4 pct. 3,4 pct. Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med henholdsvis antal børn i dagplejen og antal 0-2 årige i vuggestuer/aldersintegrerede institutioner ved den sociale ressourceopgørelse efteråret Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for 2007-taksterne i forhold til prisrapporten sidste år med de nye vægte. I 26 af de 98 nye kommuner er der mulighed for deltidspladser i dagplejen (dvs. op til 32 timer om ugen). I 2007 var tallet 31 kommuner Takstudviklingen i institutioner for børn i børnehavealderen Ligesom overgangen til børnehave nogle steder sker før barnets 3 års dag, er der også en del kommuner, hvor den videre oprykning til fritidshjem og SFO sker inden barnet begynder i børnehaveklasse. Som det fremgår af Tabel 2.3. begynder 45 pct. af de kommende skolebørn i en institution for skolebørn, inden de starter i skole. 2 I de 26 kommuner er ikke indregnet kommuner, hvor deltidsdagpleje er under afvikling, således at man ikke tager nye børn ind. 10

11 PRISEN FOR PASNING SIDE 11 Tabel 2.3. Kommuner og børnehavebørn fordelt efter tidspunkt for start i SFO- /fritidshjem Pct. af børnehavebørn i pasning (2006) Normalt tidspunkt for start i fritidshjem/sfo Antal kommuner 1. januar/1. maj januar/1. august 1 0,6 1. februar/1. april 2 1,8 1. februar/1. maj 1 0,8 1. marts 2 1,4 1. marts/1. april 1 0,6 1. marts/1. august april 8 7,5 1. april/1. juni 1 1,1 1. april/1. august 4 4,6 1. maj 9 7,3 1. maj/1. juni maj/1. august 2 9,1 1. juni 2 1,8 1. juli 3 2,5 1. juli/1. august 3 2,7 28. juli 1 0,4 1. august 55 54,9 I alt I nogle kommuner har man en særlig takst (og særlige bemandingsregler) for de måneder, hvor barnet går i SFO/fritidshjem, uden at være begyndt i skole. De fleste steder betaler de kommende skolebørn dog samme takst som børn i børnehaveklassen (men bemandingen er ofte udvidet, fordi de børn, der rykker op, skal passes også i skoletiden). I 54 kommuner er der 11 måneders betaling (samme antal som i 2007). Her er der sket en omregning til 12 måneder. 3 3 Ved afgrænsning af antallet af betalingsmåneder anvendes det antal måneder, forældrene er tvunget til at betale. Nogle kommuner med 11 mdr. betaling tilbyder kun pasning i juli måned, hvis der betales ekstra. Men de fleste kommuner med 11 mdr. betaling har pasning alle 12 mdr. inkluderet i prisen. I begge tilfælde er der dog regnet med 11 mdr. betaling. 11

12 PRISEN FOR PASNING SIDE 12 Tabel 2.4. viser herefter udviklingen i gennemsnitstakster i institutionspladser for den gruppe børn, kommunen henregner til børnehavealderen. Tabel 2.4. Udviklingen i gennemsnitstakster for børnehavebørn Børnehavepladser Gennemsnit 2007 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2008 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner 98 Takstudvikling i pct. 3,0 pct. Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med henholdsvis antal børn i børnehaver og antal 3-5 årige i aldersintegrerede institutioner ved den sociale ressourceopgørelse efteråret Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for 2007-taksterne i forhold til prisrapporten sidste år med de nye vægte Takstudviklingen i tilbud til skolebørn. Til skolebørn kan kommunerne enten tilbyde fritidshjem, der drives efter dagtilbudsloven, eller skolefritidsordninger. Fem kommuner har kun fritidshjem (eller fritidshjemsgrupper i tilslutning til en aldersintegreret institution). De fem kommuner er: Dragør Hvidovre Ishøj Furesø Fanø 30 kommuner har tilbud til skolebørn såvel i fritidshjem (fritidshjemsgrupper) som i SFO. I f.eks. København er fritidshjem den dominerende pasningsform for denne aldersgruppe. De 30 kommuner fremgår af Tabel

13 PRISEN FOR PASNING SIDE 13 Tabel 2.5. Takster (omregnet til 12 mdr.) i kommuner med både fritidshjem og SFO Kommune Fuldtids SFO-takst Fritidshjemstakst København Frederiksberg Albertslund Tårnby Allerød Fredensborg Hørsholm Roskilde Faxe Ringsted Slagelse Stevns Lolland Guldborgsund Assens Svendborg Langeland Esbjerg Varde Vejen Aabenraa (forskellig takst i de gamle kommuner) (forskellig takst i de gamle kommuner) Kolding Herning Holstebro Randers Ringkøbing-Skjern Skive Frederikshavn Vesthimmerland Hjørring Note: Fuldtidstaksten i Esbjerg er taksten i den gamle Esbjerg kommune incl. pasning på skolefri dage, omregnet til 12 mdr. Man kan gøre op, at 6 af de 30 kommuner har samme takst i fritidshjem og SFO. En kommune (Allerød) har højest takst i fritidshjem. I Åbenrå kommune er taksterne fortsat forskellige i de gamle kommuner (og til dels fra skole til skole). De sidste 22 kommuner har højere takst i SFO end i fritidshjem. Denne skævhed er næppe holdbar i det lange løb. Flere steder har de nye kommuner bevaret et mindre antal fritidshjem fra nogle af de gamle kommuner, eller nogle spredte tilbud til skolebørn i aldersintegrerede institutioner i dele af kommunen. Når taksterne er lavere i 13

14 PRISEN FOR PASNING SIDE 14 fritidshjem, er det typisk fordi loven her sætter en grænse for forældrebetalingen på 30 pct. af driftsudgifterne. På længere sigt er det derfor nærliggende at antage, at en del af disse kommuner afvikler fritidshjemmene, således at man alle steder kan komme op på den samme høje forældreandel. De resterende 63 kommuner har kun skolefritidsordninger. Tabel 2.6. viser nu udviklingen i taksten i institutioner for skolebørn. Tabel 2.6. Udviklingen i gennemsnitstakster i institutioner for skolebørn Fritidshjem/fritidshjemsgrupper SFO fuld tid SFO eftermiddag Gennemsnit 2007 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2008 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner Takstudvikling i pct. - 6,6 3,5 1,3 Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med henholdsvis antal fritidshjemsbørn lagt sammen med antal børn over 6 år i aldersintegrerede institutioner ved den sociale ressourceopgørelse efteråret 2006 og med antallet af SFO-børn i kommunen. Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for taksterne i forhold til prisrapporten sidste år med de nye vægte. En eftermiddagsplads skal svare til mindst 20 timer om ugen. Hvis der ikke er særskilt eftermiddagsbetaling, regnes fuldtidstaksten som eftermiddagstakst. Det ses, at gennemsnitstaksten er faldet i fritidshjemmene. Dette skyldes især de to største kommuner: I Københavns kommune, som har ca. 1/3 af fritidshjemspladserne, er taksten sat ned fra 1253 kr. mdl. i 11 mdr. til 1190 kr. I Århus kommune, som havde mere end 5000 fritidshjemspladser i 2006, har man afskaffet fritidshjemmene og omdannet dem til SFO. Taksten i Århus var i kr. (omregnet til 12 mdr.). Det trak gennemsnittet i vejret. Ser man bort fra de to kommuner, er fritidshjemstaksterne steget med 2,4 pct. Takstsystemerne i skolefritidsordninger er i øvrigt fortsat meget forskellige. Tabel 2.7. viser fordelingen på takstsystemer, hvis man opgør efter to dimensioner: Opdeling af dagen og antal aldersgrupper. Der er f.eks. to aldersgrupper, hvis der er én takst for børnehaveklasse- 3. klasse og en anden takst for klasse. 14

15 PRISEN FOR PASNING SIDE 15 Tabel 2.7. Kommuner og SFO-børn opdelt efter takstsystemet i kommunens SFO er. Opdeling af dagen Antal aldersgrupper All Kun fuldtidspladser Pct. af børn 25,9 12,9 4,3 1,3 44,4 Antal kommuner Fuld tid og eftermiddag Pct. af børn 0,7 0, ,2 Antal kommuner Pct. af børn 5,6 3, ,5 Fuld tid+morgenplads Antal kommuner Fidtid/morgen/ eftermiddag Pct. af børn 21,8 11, ,4 Antal kommuner Andet Pct. af børn 6,8 4,4 0,4 0 11,6 Antal kommuner I alt Pct. af børn 60,9 33,1 4,7 1,3 100 Antal kommuner Det ses, at der f.eks. er 21 kommuner, der kun har fuldtidspladser og kun har én aldersgruppe. Disse 21 kommuner rummede i ,9 pct. af de indskrevne SFO-børn. Fem kommuner har givet oplysninger om særskilt ekstrabetaling i ferier. 25 kommuner har 12 mdr. betaling i SFO, 67 har 11 mdr., mens en kommune har 10 mdrs. betaling. Følgende kommuner har en anden opdeling af dagen end morgen/eftermiddag/fuld tid: Allerød: Kun morgen: 235 kr. mdl. Morgen : 668 kr. Morgen : 969 kr. mdl. Førskolegrupper: 1387 kr. Hørsholm: Bh.kl.-3. klasse: 1170 kr. mdl. i 11 mdr. for fuld tid. Kl : 850 kr : 1060 kr : 320 kr. Enkelttimer: 95 kr./time. Kun morgen: 350 kr. Morgen-15: kr. mdl. Pasning i juli: 290 kr. ugl. Fra 4. kl. 450 kr. mdl. Kalundborg: 1400 kr. i 11 mdr. for en fuldtidsplads. 500 kr. for en morgenplads. 600 kr. for kort eftermiddag. 900 kr. for eftermiddag mere end 2,5 time dgl. Middelfart: 1476 kr. mdl. i 11 mdr. for en fuldtidsplads. På nogle skoler tillige eftermiddagsplads til 1255 kr og morgenplads til 340 kr. På Båring og Nr. Åby skole SFO-2 til 585 kr. Nogle skoler har SFO-klippekort: 786 kr. for 10 gange. Assens: 1344 kr. mdl. i 11 mdr. for en fuldtidsplads. Morgenpasning: 517 kr. mdl klasse: 2 dage om ugen 250 kr. mdl. i 10 mdr. 4-5 dage ugl. 405 kr. mdl. 15

16 PRISEN FOR PASNING SIDE 16 Nyborg: 6:00-8: kr. mdl. i 11 mdr. 13:00-16:00: 975 kr. 13:00-17: Fuldtidsplads: 1720 kr. mdl. Langeland: Fuld tid: 1650 kr. mdl. i 11 mdr. Halv tid: 1250 kr. Fritidshjemsgrupper: 1186 kr. for fuld tid. 938 kr. mdl. for halv tid. Esbjerg: Skolefritidsordninger i gl. Esbjerg kommune: Morgenpasning 556 kr. mdl. i 11 mdr. Eftermiddag: 836 kr. Fuld tid: 1392 kr. Pasning på skolefri dage: 280 kr. ekstra mdl. Andre takster i tidl. Ribe og Bramming kommuner. Aabenraa: Fritidshjem i Aabenraa: 1250 kr. for fuld tid kr. for eftermiddagsplads. Andre takster i fritidshjem/sfo i de tidligere Tinglev, Lufttoft, Rødekro og Bov kommuner. Vejle: Morgenpasning: 300 kr. mdl. i 11 mdr : 1010 kr : 1145 kr. 6:30-16:00: 1300 kr. Fuld tid: 1410 kr. 5 timer pr. uge: 350 kr. Ferie: 600 kr. ugl. SFO-klub fra 4. kl. 550 kr. Ikast-Brande: bh.kl.-2. klasse: 1320 kr. mdl. for 5 ugedage, 790 kr. for 3 dage klasse: 1135 kr. for 5 ugedage., 680 kr. for 3 dage. 5. klasse: 930 kr. mdl. for 5 ugedage. 558 kr. for 3 ugedage. Morgenmodul i SFO-1/2/3: 103 kr. mdl. Morsø: 10 timer om ugen: 600 kr. mdl. i 11 mdr. 15 timer: 955 kr. Over 15 timer: 1295 kr. mdl. Brønderslev: Op til 15 timer om ugen: 1136 kr. mdl. i 11 mdr. Over 15 timer: 1303 kr. mdl Familiefleksordninger En af regeringens mærkesager på daginstitutionsområdet er tilskyndelse til oprettelse af familiefleksordninger. Disse blev tidligere kaldt modulordninger, men regeringen vil gerne med det nye navn understrege, at sigtet er at etablere ordninger, der giver familierne mere fleksible muligheder for valg end kun fuldtidspladser. Egentlige halvdagspladser og halvdagsinstitutioner har man haft, stort set så længe man har haft daginstitutioner. Målgruppen for disse institutioner var i sin tid især familier, hvor moderen var hjemmegående. Disse institutioner har en stadig mere begrænset udbredelse. 28 kommuner har i dag slet ingen deltidspladser eller deltidsinstitutioner. Alene fra 2007 til 2008 er der 6 kommuner, der har afskaffet muligheden for deltid. 29 pct. af børnehavebørnene bor i disse kommuner. 16 kommuner har enkelte særlige deltidsinstitutioner, og yderligere 30 kommuner har deltidspladser i almindelige fuldtidsinstitutioner, men ikke gennemført generelle modulord- 16

17 PRISEN FOR PASNING SIDE 17 ninger. 4 Modulordninger (familiefleksordninger) findes i 18 kommuner (med 25 pct. af børnehavebørnene). I denne forbindelse forstås ved en modulordning: - at der ikke blot er deltidspladser, men også ¾ tids pladser (f.eks. 32 eller 35 timer ugentlig) - at princippet om modulbetaling er gennemført som generelt princip i institutionerne. I fem kommuner kan man købe tillægstid, f.eks. i form af mulighed for aftenpasning. Endelig kan Ballerup kommune nævnes. Her er der en ordning med flekspladser, hvor barnet skifter mellem at være tre dage (fuldtids) i institution og to dage hjemme. Samlet må det vurderes, at udbredelsen af modulordninger går langsomt. Efter at Århus kommune sidste år besluttede at indføre modulbetaling (med virkning fra 1. august 2007) var det ventet, at yderligere et betydeligt antal kommuner ville komme med i år. Men dette er ikke sket. Tabel 2.8. viser betalingsreglerne i de 18 kommuner med modulordninger. 4 Blandt de 30 kommuner er Hørsholm, hvor institutionerne kan indføre modulbetaling, men kun hvis den enkelte institution ønsker det. 17

18 PRISEN FOR PASNING SIDE 18 Tabel 2.8. Kommuner med modulordninger 2008 Kommune Børnehavetakst Antal betalingsmdr. Modulbetaling Køge 1348 Børnehaver 24 timer ugl: 967 kr. mdl. 34 timer: Vuggestuer: 24 timer 1973 kr., 34 timer 2354 kr. Småbørnsgrupper: 24 timer: kr., 34 timer: 1892 kr. mdl. Lejre 1554 I de fleste institutioner er der deltidspladser på 32 timer ugl. i gennemsnit, som kan fordeles over en 8 ugers periode, til 1258 kr. mdl. 11 Billund Børnehaverne har deltidsplads (32 timer) til 1196 kr. mdl. Tønder timers børnehave: 1135 kr. mdl, 35 timers vuggestue: 1945 kr., timer i int. inst.: 1660 kr. mdl. Vejen 1242 Deltidspladser for børnehavebørn: 25/37,5 timer ugl.: 807/1054 kr. 12 mdl. i 11 mdr. Vuggestuebørn 25/37,5 timer: 1128/1476 kr. mdl. Fredericia 1685 Vuggestuebørn: 4/5/7/9,5 time daglig hhv. 1325/1660/2235/2985 kr. mdl. i 11 mdr. Børnehave: 4/5/7/9,5 timer: 750/935/1265/1685 kr. 11 daglig. Også moduler i enkelte småbørnsgrupper for 2-årig Vejle 1550 Moduler: Børnehaver: 25/35/45/50 timer: hhv: 890/1280/1550/1740 kr. mdl. Vuggestuer: 25/35/45/50 timer ugl.: hhv.: /2400/2910/3255 kr. mdl. Holstebro 1418 Institutionerne har 35 timers pladser til 1134 kr. mdl. for en børnehaveplads, 2266 kr. mdl. for en vuggestueplads, 1572 for en småbørnsplads 11 Lemvig timers børnehaveplads: 1045 kr. mdl. 35 timer: 1395 kr. 25 timers 11 vuggestueplads: 1770 kr. 35 timer: 2359 kr. mdl. Odder ,5 timers pladser i børnehaverne: 1081 kr. mdl. Randers 1408 Vuggestuer: 35/45/51 timer: 1907/2383/2701 kr. mdl. Børnehaver: 35/45/51 timer: 1127/1408/1596 kr. mdl. Ordningen starter nytår i to institutioner Silkeborg 1520 Modulbetaling: 30/40/45/50 timer i vuggestue: 2215/2830/3075/3325 kr. mdl. Børnehaver: 30/40/45/50 timer: 1095/1400/1520/1645 kr. 11 mdl. 48 timers dagpleje: 2355 kr. Århus 1664 Modulpasning for børnehavebørn: 25/25/45/50 timer: 999/1331/1664/1923 kr. mdl. i 11 mdr. Vuggestuebørn 25/35/45/52 11 timer: 1945/2593/3241/3746 kr. Ringkøbing- Skjern 1676 Moduler i børnehaver: 30/40 timer om ugen hhv. 1006/1341 kr. mdl. 11 Vuggestuer: 30/40/50 timer ugl.: 1942/2590/3237 kr. mdl. i 11 mdr. Hedensted 1545 Børnehaverne har 25- og 35 timers pladser til hhv. 945 kr. mdl. og kr. mdl. i 11 mdr. Brønderslev Børnehaverne har 32 timers til 1145 kr. mdl. i 11 mdr. Frederikshavn Institutionerne har fleksible pladser (32 timer) til 860 kr. mdl. Aalborg 1525 Børnehaver: 25/35 timer ugl: hhv. 1200/1370 kr. mdl. Vuggestuer: 11 25/35 timer: 2340/2630 kr. mdl. 18

19 PRISEN FOR PASNING SIDE Den samlede takstudvikling Udviklingen i de gennemsnitlige takster de seneste 10 år fremgår af Tabel 2.9. Tabel 2.9. Udviklingen i gennemsnitstakster År Dagpleje Institutioner for 0-2 ner for 3-5 tid Institutio- Fritidshjem SFO, fuld årige årige SFO, eftermiddag Forbrugerprisindex. 1997=100 Kr. Mdl. i 12 mdr , , , , , , , , ,9 Ændring i procent Udvikling 3,4 3,4 3-6,6 3,5 1, Udvikling 3,3 12,2 2,3 10,2 29,6 26,4 13, Udvikling 21,3 27,1 17,1 29,6 51,2 49,3 22, Note: 2007-taksterne er nyberegnet i forhold til 2007-rapporten. Forbrugerprisindexet er beregnet ud fra Danmarks Statistiks tidsserie frem til november Fra november til december skønnes en prisudvikling på 0,2 pct., mens der regnes med 2 pct. for 2008 set i forhold til Dette skal ses i forhold til, at inflationen de seneste 12 mdr har ligget på ca. 1,7 pct, mens KL regner med en prisstigning på 2,2 pct. for varer og tjenesteydelser i den kommunale sektor. Danmarks Statistiks index, hvor 2000=100 er omregnet til 1998=100. Det bemærkes, at lønningerne er steget mere end forbrugerpriserne i perioden. Det ses, at takstudviklingen under den nuværende regering ( ) har været klart lavere end den øvrige prisudvikling, når det gælder dagpleje og børnehaver. Når det gælder vuggestuer, er taksterne næsten fulgt med den øvrige prisudvikling. Dette hænger formentlig sammen med, at mange kommuner har droppet de særlige taksttilskud til denne gruppe, efter at den maksimale forældreandel er sat ned til 25 pct. Derimod har stigningstaksten været højere end den øvrige prisudvikling, når det gælder skolefritidsordninger. 19

20 PRISEN FOR PASNING SIDE Årsager til takststigningerne Kommunernes Landsforening skønner, at lønningerne på det kommunale område fra 2007 til 2008 vil stige med 3,3 pct. Tabel 2.8. viser stigninger i samme størrelsesorden, når det gælder forældrebetalingen for børn under skolealderen. Langt hovedparten af omkostningerne i dagtilbud er løn, og man kan derfor sige, at forældrebetalingen omtrentligt svarer til omkostningsudviklingen. Og eftersom forældrebetalingen de fleste steder udgør en fast andel på 25 pct. af driftsudgifterne, kan man fristes til at slutte, at personalestandarden er omtrent uændret fra 2007 til Man skal dog være varsom med at drage en så éntydig slutning. For at vurdere, om der er en sammenhæng mellem takststigning og standard, har Bureau 2000 kontaktet en række kommuner med høje takststigninger. Disse kommuner er udvalgt på den måde, at de 10 kommuner, hvor børnehavetaksten er steget mest fra 2007 til 2008, er suppleret med de 5 kommuner, hvor dagplejetaksten er steget mest og de 5 kommuner, hvor vuggestuetaksten er steget mest (såfremt disse kommuner ikke var med i forvejen). Det giver denne liste: Tabel Udvalgte kommuner med høje takststigninger fra 2007 til 2008 Kommune Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Stigning i pct. fra 2007 til 2008 Frederiksværk-Hundested 10,0 8,6 17,9 Hillerød 6,5 4,4 12,4 Solrød 8,9 5,5 10,5 Ærø 5,9 8,9 9,9 Odsherred 6,1 6,5 9,9 Århus 5,2 6,9 9,1 Syddjurs 2,0-8,4 7,9 Haderslev 0,9 7,3 7,9 Struer 2,4 8,4 7,7 Svendborg 4,8 3,5 7,7 Gladsaxe 22,1 22,1 3,5 Hvidovre 17,0 4,0 4,3 Guldborgsund 12,8 0,2 0,2 Langeland 11,0 - -0,3 Tønder 10,7 4,7 3,6 Mariagerfjord 6,9 13,5 5,6 Norddjurs 1,1 12,6-4,5 Assens 7,8 11,5 4,6 Albertslund 9,5 9,5-0,3 Ved udvælgelsen af kommuner er Syddjurs, Guldborgsund, Langeland, Norddjurs og Albertslund kommuner taget fra, fordi takststigninger i én pasningsform modsvares af et fald eller nulvækst i andre pasningsformer. 20