Prisen på pasning Lav udvikling af takster - reduceret omsorg - tidlig overflytning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prisen på pasning 2011. - Lav udvikling af takster - reduceret omsorg - tidlig overflytning"

Transkript

1 Prisen på pasning Lav udvikling af takster - reduceret omsorg - tidlig overflytning

2 Prisen på pasning 2011 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau Studentermedarbejder: Lennart Anthony Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA Fag og Arbejde Henvendelser: FOA Fag og Arbejde Staunings Plads København V Tlf.: Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til: Bureau 2000 Analyse og forskning Skråplanet Værløse Tlf.: Copyright: Bureau 2000 ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Forord Hovedresultater Undersøgelsens baggrund og metode Taksterne Hvad ligger der bag takstudviklingen Bliver det lettere at være småbørnsfamilie? Taksterne De lovgivningsmæssige rammer Takstudviklingen for børn i dagpleje/vuggestuealderen Takstudviklingen i institutioner for børn i børnehavealderen Takstudviklingen i tilbud til skolebørn Modulordninger i institutioner for småbørn Den samlede takstudvikling Variationen i taksterne Hvad ligger der bag takstudviklingen? Standardreduktioner Begrundelser for lavere enhedsomkostninger Hvordan afbureaukratisering bliver til nedskæring Bliver det lettere for børnefamilierne: Forældrebetaling og bekymring for omsorgen Hvad skal der tjenes til børnepasningen? Konsekvenserne af besparelserne Bilag Teknikken i familieberegningerne med Odense som eksempel Beregning af, hvad man skal tjene for at få passet børn Hvor er det dyrest/billigst at bo, hvis man har to børn og betaler topskat

4 4

5 Forord Det er kun et år siden, danskerne især de velstillede kunne glæde sig over massive skattelettelser. Nu betales regningen. Efterlønnen skal væk, siger regeringen. Og i kommunerne har man såkaldt nulvækst, som i realiteten betyder massive nedskæringer, bl.a. på daginstitutionerne. Denne nulvækst vil regeringen fastholde i de kommende tre år, og flere kommuner har allerede bebudet yderligere besparelser i Nedskæringerne har en bivirkning: For hver 100 kr. der skæres i standarden, sparer forældrene de 25 kr. Sådan er reglerne for forældrebetaling. Og derfor er årets prisrapport præget af meget små prisændringer på nogle områder endda et direkte fald. Men prisen vil mange steder være mindre omsorg for børnene. Det påvises endnu engang i denne rapport ved en analyse på grundlag af den rundspørge til institutionerne, Bureau 2000 har foretaget for FOA. Nogle vil undre sig over, at sammenhængen mellem ressourcer og omsorg er så direkte, men sagen er, at der for længst er skåret ind til benet på daginstitutionsområdet. Det betyder, at når der kommer nye besparelser, så kan man ikke bare få budgettet til at hænge sammen ved at spare lidt hist og her. Man må skære i tid til omsorg, typisk ved at lade én voksen være alene med en børnegruppe i længere tid end nu. Regeringens såkaldte afbureaukratisering har ikke hjulpet. Tværtimod er dette tiltag blevet brugt som alibi for yderligere nedskæringer. Mindre omsorg bliver også resultatet, når man, som det sker mange steder, sænker aldersgrænserne og politisk vedtager, at børn fx er klar til børnehave, når de fylder 2 år og 9 mdr. i stedet for 3 år som hidtil. Desværre kniber det med forståelsen blandt politikerne af, hvor langt ind til benet, der er skåret, og hvor meget af institutionernes værdifulde arbejde der går tabt i disse år. Rapporten er udarbejdet for FOA af Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau Et stort antal medarbejdere i de kommunale forvaltninger har ofret tid på at besvare bureauets spørgsmål. Det vil vi gerne sige dem tak for. Jakob Sølvhøj Formand Pædagogisk Sektor, FOA 5

6 6

7 1. Hovedresultater 1.1. Undersøgelsens baggrund og metode Undersøgelsen er gennemført af Bureau 2000 for FOA og er en opfølgning af tidligere undersøgelser omkring priser på børnepasning. Undersøgelsen bygger på en rundspørge til alle kommuner. De indsamlede data er efterfølgende sendt til tjek i kommunerne. Alle kommuner har deltaget. Detaljerede oplysninger om de enkelte kommuner kan findes på FOA s hjemmeside (www.foa.dk) Taksterne 2011 Tabel 1.1. Viser udviklingen i gennemsnitstakster fra 2010 til 2011 på landsplan. Tabel 1.1. Udviklingen i gennemsnitstakster 2010 og 2011 i dagtilbud omregnet til 12 mdr. betaling 2010kr. mdl. i 12 mdr kr. mdl. i 12 mdr. Antal kommuner med dette tilbud Takstudvikling i pct. Dagpleje ,9 Vuggestueplads med mad ,0 Vuggestuer uden mad ,0 Børnehaver med mad ,7 Børnehaver uden ,7 mad Fritidshjemsplads ,0 SFO- fuld tid ,7 SFO-eftermiddag ,5 Skolebørn i alt ,7 Pris- og lønudvikling beregnet ud fra KLs skøn 0,62 Ser vi på udviklingen de sidste 10 år har taksterne i dagpleje og navnlig børnehaver udviklet sig langsommere end samfundets generelle prisudvikling. Dette skyldes navnlig den nedsættelse af forældreandelen (fra 30 til 25 pct.), som fandt sted Derimod har vuggestuetaksterne og navnlig SFO-taksterne udviklet sig hurtigere 7

8 end priserne generelt. For vuggestuerne hænger det sammen med, at kommunerne har droppet de fleste ekstraordinære taksttilskud. For SFO-erne hænger det sammen med, at der ikke er noget loft for forældrebetalingen. Når det gælder modulbetaling, er der i dag kun 14 kommuner (mod 18 i 2010), der har modulordninger som et generelt princip. Bl.a. Århus kommune har ikke længere en egentlig modulordning Hvad ligger der bag takstudviklingen Tager man de kommuner, der oplyste en takst for en børnehaveplads uden mad begge år, er taksten faldet fra 1494 kr. i 2010 til 1488 kr. i Det er et fald på 0,4 pct. Selv om tallet ikke er stort, er det ret usædvanligt, at prisen på offentlig service går ned. Det skal bemærkes, at der forventes en meget lille pris- og lønudvikling fra Kommunernes Landsforening skønner, at lønnen kun vil stige med 0,34 pct. i gennemsnit, og da lønnen udgør hovedparten af institutionernes udgifter, kan man ud fra KLs tal anslå en samlet pris- og lønudvikling på daginstitutionsområdet på 0,62 pct. Om dette skøn holder, kan man ikke vide. Overenskomsterne for de ansatte skal jo fornyes i foråret 2011, og man kan vel ikke på forhånd helt udelukke, at nogle lønninger vil stige. Den lave takstudvikling hænger imidlertid først og fremmest sammen med, at der er skåret i budgetterne. Bureau 2000 har spurgt i de 21 største kommuner, hvor meget prisen pr. plads er reduceret i faste priser. Svarene fremgår af Figur 1. 8

9 Figur ROSKILDE Silkeborg -14 Procentvis reduktion i driftsudgiften pr. børnehaveplads i de største kommuner Køge Randers -8 Slagelse Vejle Gentofte Gladsaxe Helsingør -4,5 Holbæk -4 Næstved Odense Esbjerg Horsens Kolding Herning -5,2 København Frederiksberg -3 Århus Viborg Ålborg ,8-1,5-1,5-1,2-1 -0,6-0,5-0,5-0, Som det ses er udviklingen meget forskellig fra kommune til kommune, men det vurderes, at de 21 kommuner (som omfatter godt 50 pct. af de 0-5 årige institutionsbørn) er repræsentative for udviklingen på landsplan. Det betyder, at de gennemsnitlige enhedsomkostninger i faste priser er faldet med 2,3 pct. for børnehavernes vedkommende og 2 pct. for vuggestuernes. Kommunerne begrunder ofte en reduktion af enhedsomkostningerne med fx ferielukning eller reduceret daglig åbningstid. I år optræder navnlig ferielukning som sparebegrundelse. En fjerdedel af kommunerne oplyser, at de øger ferielukningen, men eftersom personalebehovet i ferierne kun reduceres marginalt, er det i praksis i hverdagen uden for ferierne, at besparelserne mærkes. Langt de fleste kommuner synes også at have budgetteret med den besparelse, der ligger i regeringens såkaldte afbureaukratiseringstiltag. Historien herom er et lærerigt eksempel på, hvordan debatten om den reelle bemanding i daginstitutionerne kan køre skævt. Historien har så at sige fire faser: 9

10 Fase 1) Dette er fasen, hvor der vedtages en række lovændringer, der fører til, at institutionerne må afsætte mere tid til andet arbejde end det direkte arbejde med børn. Disse lovændringer er: : Indførelse af pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne. Ved fremsættelse af lovforslaget skønnes årlige merudgifter på 5,5 mill. kr : Indførelse af børnemiljøvurderinger. Ved fremsættelse af lovforslaget skønnes årlige merudgifter på 14,6 mill.kr : Indførelse af sprogvurderinger. Ved fremsættelse af lovforslaget skønnes årlige merudgifter på ca. 50 mill. kr. Fase 2) Ikke alene på daginstitutionsområdet, men på en række andre områder føres en offentlig debat om, at der bruges stadig mere tid til dokumentation og registrering. For at afdække problemet udfører konsulentfirmaet Deloitte en undersøgelse for regeringen. På daginstitutionsområdet viser undersøgelsen, at læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger tager de hhv. 3 pct., 1 pct. og 1 pct. af personalets tid eller 5 pct. tilsammen. De samlede lønudgifter til daginstitutioner i 2010 er i 2010 budgetteret til 19,5 mia. kr. Man kan på den baggrund skønne, at læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger reelt koster rundt regnet 1 mia. kr. årligt. Dvs. ca. 10 gange så meget som forudsat i lovgivningen. Fase 3) Regeringen lancerer på denne baggrund en række lovforslag om afbureaukratisering. Finansministeriet udgiver således skriftet Mere tid til velfærd. På daginstitutionsområdet skal læreplaner kun revideres hvert andet år, og sprogvurderingerne skal målrettes mere. Det skønnes at give en lettelse til daginstitutionerne svarende til 200 mill. kr. Tallet er dog usikkert, og i den seneste aftale med Kommunernes Landsforening lægges op til yderligere dokumentationsopgaver på daginstitutionsområdet. Det er med andre ord ikke sikkert, at lovændringen reelt vil betyde, at institutionerne kan spare tid. Fase 4) Eftersom de kommunale budgetter i forvejen er meget stramme, modregner et stort antal kommuner den angivelige besparelse som følge af afbureaukratisering i institutionernes budgetter. Disse beskæres med andre ord svarende til de ca. 200 mill. kr. plus en del mere mange steder. Afbureaukratiseringen er således blevet brugt til nedskæring i standarden. 10

11 1.4. Bliver det lettere at være småbørnsfamilie? I lighed med tidligere år har Bureau 2000 beregnet, hvor meget en familie skal tjene for at have penge nok (efter skat) til pasning af to børn. Det gennemsnitlige krav til indtjening på landsplan fremgår af Tabel 1.2. Tabel 1.2. Gennemsnitligt krav til ekstraindtjening for at få passet to børn i forskellige aldersgrupper og for familier i forskellige indkomstgrupper i 2010 og 2011 Indkomstgruppe Et 3-5 årigt Et 3-5 årigt + et 0-2 årigt barn + et skolebarn Indkomster under grænsen for topskat, kr. årligt Indkomster over grænsen for topskat, kr. årligt I forhold til 2010-rapporten er der sket en nyberegning af 2010-tallene, således at man også for dette år anvender princippet om at tage udgangspunkt i børnehavetakst uden mad, hvis en sådan findes. Kravet til ekstraindtjening er faldet med ca. 0,6 pct., når der er tale om to småbørn, og med 2,8 pct., hvis der er tale om et børnehavebarn og et skolebarn. Men en nærmere analyse på grundlag af den normeringsundersøgelse, Bureau 2000 og FOA gennemførte i foråret 2010, viser at prisen for billigere daginstitutioner meget vel kan være mindre omsorg. For at undersøge denne tese, er der foretaget en fornyet analyse på grundlag af data fra normeringsundersøgelsen, således at takstniveau for den pågældende kommune er hentet ind som variabel. Institutionerne er herefter delt i: - billige institutioner, dvs. den fjerdedel, hvor taksten (for hhv. børnehave og vuggestue) befinder sig i den nederste fjerdedel - ikke-billige institutioner, dvs. resten. Analysen viser, at hvis institutionen befinder sig i den billige ende, er der 30 pct. af svarpersonerne, der dagligt eller flere gange dagligt har en oplevelse af ikke at kunne give tilstrækkelig omsorg. Hvis institutionen ikke befinder sig i den billige ende, er andelen 23 pct. Forskellen er statistisk sikker. 11

12 Der er desuden gennemført en analyse på grundlag af hverdagen i en gennemsnitsinstitution, således som den tegner sig ud fra normeringsundersøgelsen. Undersøgelsen viste, at vuggestuegrupperne i gennemsnit kun har én voksen pr. børnegruppe i 21 minutter, hvis vi alene ser på tidsrummet I børnehavegrupperne er der i gennemsnit en periode på 65 minutter (inden for tidsrummet 8-16), hvor der kun er én voksen til børnene. Det kan beregnes, at en reduktion i bemandingen på fx 2 pct. typisk vil føre til, at den daglige periode, hvor der kun er én voksen til børnegruppen, vil forlænges med 36 minutter. I børnehaverne vil det med andre ord fremover være 1 time og 41 minutter dagligt (inden for tidsrummet 8-16), hvor en børnegruppe kun har én voksen. 12

13 2. Taksterne De lovgivningsmæssige rammer Juni 2010 blev lovgivningen om forældrebetalingen i daginstitutioner ændret endnu engang. Årsagen var den kritik, der var rejst, også internt i regeringspartierne, af de nye regler omkring madordninger. Ændringen betød: - at betaling for et sundt frokostmåltid fremover finansieres fuldt ud af forældrenes betaling, med mindre kommunen beslutter at give tilskud til madordningen eller beslutter, at maden skal være en del af kerneydelsen. Kommunen skal dog under alle omstændigheder betale friplads og søskenderabat i forhold til madordningen. - at forældreandelen i daginstitutioner på ny fastsættes til maksimalt 25 pct. af driftsudgifterne. Ved beregning af driftsudgifterne indgår frokostordningen ikke med mindre kommunen har besluttet, at frokost skal være en del af kerneydelsen. - at den enkelte institution kan beslutte, at den ikke vil være med i frokostordningen. Beslutningen træffes enten af forældrebestyrelsen eller ved afstemning blandt forældrene. - at kommunerne har fået frist til 1. august 2011 til at få frokostordningerne på plads. Kommunerne har fortsat mulighed for at yde ekstraordinære taksttilskud. Efter kommunalreformen opgøres disse taksttilskud ikke længere systematisk, men de er meget små, når bortses fra enkelte kommuner, fortrinsvis omegnskommuner til København. Desuden har kommunerne mulighed for at støtte madordningen, så forældrenes merbetaling for frokost bliver mindre end de fulde omkostninger. For skolefritidsordninger er der ikke noget loft for forældrebetalingen. Udviklingen i forældrebetalingen gennemgås i det følgende for de enkelte aldersgrupper. Der skelnes ikke mellem eksempelvis vuggestuepladser i vuggestuer og vuggestuepladser i integrerede institutioner. Det skyldes, at mange kommuner heller ikke foretager en konsekvent skelnen. Stort set alle steder er betalingen desuden den samme for den samme aldersgruppe, uanset om der er tale om en plads i en aldersintegreret institution eller i en vuggestue/børnehave. 1 1 I Thisted og Tønder er der dog aldersintegrerede institutioner med andre takster for de to aldersgrupper, end man finder i hhv. rene vuggestuer og rene børnehaver. 13

14 2.2. Takstudviklingen for børn i dagpleje/vuggestuealderen De senere år er aldersgrænserne for pasning blevet rykket ned i stadig flere kommuner. Det skyldes næppe, at børnene bliver tidligere modne, men hvis man fx kan sænke aldersgrænsen mellem dagpleje og børnehave med 2 måneder, og rykke starten i SFO 2 måneder frem, er det samlede resultat, at 2 dagplejepladser kan spares til fordel for 2 SFO-pladser hvad der er billigere i drift. De fleste steder bestræber man sig dog fortsat på, at overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave sker ved 3 års alderen (eller ved starten af den måned, hvor børnene fylder 3 år), men i 2008 var der 12 kommuner, hvor overgangen fandt sted tidligere. I 2009 var tallet 14 kommuner, i 2010 var tallet steget til 19 kommuner, og i 2011 vil der være 26 kommuner. De 26 kommuner fremgår af Tabel 2.1. Tabel 2.1. Kommuner, hvor overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave normalt finder sted før 3 års alderen Typisk alder for overgang fra Kommune dagpleje/vuggestue til børnehave Brøndby 2 år 8 mdr. Dragør 2 år 10 mdr. Gentofte 2 år 9 mdr.-3 år Albertslund 2 år 10 mdr. Lyngby-Taarbæk 2 år 9 mdr.-3 år Hørsholm 2 år 10 mdr. Egedal 2 år 11 mdr. Køge 2 år 10 mdr. Holbæk 2 år 9 mdr. Ringsted 2 år 10 mdr. Stevns 2 år 10 mdr. Lolland 2 år 10 mdr. Guldborgsund 2 år 10 mdr. Middelfart 2 år 10 mdr. Nordfyn 2 år 10 mdr. Haderslev 2 år 11 mdr. Sønderborg 2 år 9 mdr. Herning 2 år 9 mdr. Syddjurs 2 år 9 mdr. Skanderborg 2 år 9 mdr.-3 år Ikast-Brande 2 år 9 mdr. Hedensted 2 år 11 mdr. Frederikshavn 2 år 11 mdr. Rebild 2 år 11 mdr. Jammerbugt 2 år 11 mdr. Hjørring 2 år 10 mdr. 14

15 De 26 kommuner omfatter 21,2 pct. af de indskrevne 0-2 årige børn. Det skal nævnes, at Frederiksberg kommune har genindført 3 års grænsen som den normale grænse mellem vuggestue- og børnehavebørn 2. Til gengæld har Gentofte, Hørsholm, Egedal, Ringsted, Lolland, Middelfart, Rebild og Jammerbugt kommuner besluttet at lade børn starte i børnehaven før de er fyldt 3 år. Det bemærkes, at aldersgrænserne ikke altid administreres stramt. I Københavns kommune har forældrene fx mulighed for at bede om børnehaveplads, fra barnet er 2 år og 10 mdr., selv om den normale aldersgrænse er 3 år. 7 kommuner har kun dagpleje til de 0-2 årige. De 7 kommuner er: Nordfyn Langeland Samsø Morsø Vesthimmerland Læsø Rebild 56 kommuner fordeler forældrebetalingen i dagpleje over 11 måneder, mens 42 kommuner tager forældrebetaling i 12 mdr. Når det gælder vuggestuepladser er der 51 kommuner, der opkræver over 11 mdr., mens 40 har betaling i 12 mdr. Ved beregningen af gennemsnitstaksterne er der sket en omregning til 12 mdr. betaling i kommuner, hvor der er 11 rater pr. år. Efter den ændring af dagtilbudsloven, som blev gennemført i sommeren 2010, kan en kommune vælge at lade kostforplejningen i vuggestuerne være en del af kerneydelsen, som forældrene ikke kan fravælge. I så fald indgår kosten som en del af beregningsgrundlaget for forældrebetalingen. Forældrenes andel af udgiften til kost bliver derfor 25 pct. i stedet for at være op til 100 pct. 28 kommuner (med 21 pct. af de indskrevne 0-2 årige institutionsbørn) har valgt denne løsning. De 28 kommuner er: Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Rødovre Ishøj 2 Det er bl.a. sket på baggrund af en ekstern undersøgelse Evaluering af den ændrede børnehavealder, udarbejdet for Frederiksberg kommune af Udviklingsforum (2010). 15

16 Tårnby Vallensbæk Frederikssund Greve Halsnæs Lejre Sønderborg Tønder Esbjerg Varde Horsens Kolding Randers Ikast-Brande Skive Brønderslev Frederikshavn Læsø Mariagerfjord Jammerbugt Otte kommuner har valgt ikke at lade kosten indgå i kerneydelsen, men at yde tilskud til udgiften til kost. Det drejer sig bl.a. om København og Gentofte kommuner. Tabel 2.2. viser herefter udviklingen i forældrebetalingen for de børn, som kommunen henfører til vuggestuealderen. Tabel 2.2. Udviklingen i gennemsnitstakster i dagtilbud for børn i vuggestue/dagplejealderen Vuggestuepladser uden Vuggestuepladser med kost Dagpleje kost Gennemsnit 2010 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2011 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner i Takstudvikling i pct. 1,9-3,0 2,0 Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med henholdsvis antal børn i dagplejen og antal 0-2 årige i vuggestuer/aldersintegrerede institutioner ved den sociale ressourceopgørelse efteråret Strengt taget er denne opgørelsesmetode ikke rigtig. For hvis kun nogle institutioner i en kommune fx tilbyder kost, burde det kun være børnetallet fra disse institutioner, der indgår i vægtningen. Der foreligger imidlertid ikke ved undersøgelsen gennemførelse data, der kan tage højde herfor på 16

17 en sikker måde. 3 I 18 af de 98 kommuner er der mulighed for deltidspladser i dagplejen (dvs. op til 32 timer om ugen). I 2010 var tallet 22, i 2009 var tallet 24, i og i kommuner Takstudviklingen i institutioner for børn i børnehavealderen Ligesom overgangen til børnehave nogle steder sker før barnets 3 års dag, er der også stadig flere kommuner, hvor den videre oprykning til fritidshjem og SFO sker inden barnet begynder i børnehaveklasse. Som det fremgår af Tabel 2.3. bor 67 pct. af børnene nu i kommuner, hvor livet i skolen i hvert fald for nogle af børnene starter inden 1. august. I 2010 var andelen 58 pct. I 2009 var det 51 pct. I 2008 var det 45 pct. Tabel 2.3. Kommuner og børnehavebørn fordelt efter tidspunkt for start i SFO-/fritidshjem Normalt tidspunkt for start i fritidshjem/sfo Antal kommuner Pct. af 5 årige i pasning 1. januar/1. august 1 3,3 1. februar/1. maj 1 0,8 1. februar/1. august 1 1,8 1. marts 1 0,6 1. marts/1. april 1 0,6 1. marts/1. maj 2 1,5 1. marts/1. august 3 3,2 1. april 17 14,0 1. april/1. juni/1. august 1 1,0 1. april/1. august 7 7,3 1. maj 19 15,6 1. maj/1. juni 2 2,0 1. maj/1. august 6 12,7 1. juni 2 1,9 1. juli 2 0,6 1. august 32 33,2 I alt Note: Andel af 5-årige i pasning er opgjort efter den seneste ressourcetælling, som er fra Det ses, at der i 2011 kun er 32 kommuner, hvor alle børn venter til 1. august med at begynde i SFO/fritidshjem. 3 Det kan heller ikke siges med sikkerhed, om den vægtning, der sker, trækker gennemsnittet op eller ned. Der er faktorer der går i begge retninger, og formentlig er tabellens resultat tæt på det resultat, man vil komme frem til med en mere nøjagtig vægtning. 17

18 I nogle kommuner har man en særlig takst (og særlige bemandingsregler) for de måneder, hvor barnet går i SFO/fritidshjem uden at være begyndt i skole. De fleste steder betaler de kommende skolebørn dog samme takst som børn i børnehaveklassen (men bemandingen er ofte udvidet, fordi de børn, der rykker op, skal passes også i skoletiden). I 57 kommuner er der 11 måneders betaling i børnehaverne, mens 41 kommuner har 12 betalingsmåneder. Ved sammenligning kommunerne imellem sker der en omregning til 12 betalingsmåneder. 4 Tabel 2.4. viser herefter udviklingen i gennemsnitstakster i institutionspladser for den gruppe børn, kommunen henregner til børnehavealderen. Tabel 2.4. Udviklingen i gennemsnitstakster i dagtilbud for børn i børnehavegrupper Børnehaveplads uden plads med Børnehave- kost kost. Børnehaveplads uden kost. Kun kommuner med en takst uden kost begge år Børnehaveplads med kost. Kun kommuner med en takst med kost begge år Gennemsnit 2010 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2011 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner Takstudvikling i pct. 1,7-0,7-0,4 0,4 Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med antal indskrevne 3-5 årige ved den sociale ressourceopgørelse efteråret Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for taksterne i forhold til prisrapporten sidste år med nye vægte. I Kapitel 3 diskuteres årsagerne til takstudviklingen nærmere Takstudviklingen i tilbud til skolebørn. Til skolebørn kan kommunerne enten tilbyde fritidshjem, der drives efter dagtilbudsloven, eller skolefritidsordninger. Fire kommuner har kun fritidshjem (eller fritidshjemsgrupper i tilslutning til en aldersintegreret institution). De fire kommuner er: 4 Ved afgrænsning af antallet af betalingsmåneder anvendes det antal måneder, forældrene er tvunget til at betale. Nogle kommuner med 11 mdr. betaling tilbyder kun pasning i juli måned, hvis der betales ekstra. Men de fleste kommuner med 11 mdr. betaling har pasning alle 12 mdr. inkluderet i prisen. I begge tilfælde regnes med 11 mdr. betaling. 18

19 Dragør Hvidovre Furesø Fanø 17 kommuner har tilbud til skolebørn såvel i fritidshjem (fritidshjemsgrupper) som i SFO. I fx København er fritidshjem den dominerende pasningsform for denne aldersgruppe. De 17 kommuner fremgår af Tabel 2.5. Tabel 2.5. Takster (omregnet til 12 mdr.) i kommuner med både fritidshjem og SFO Kommune Fritidshjemstakst Fuldtids SFO-takst København Frederiksberg Albertslund Tårnby Allerød Fredensborg Faxe Slagelse Næstved Bornholm Svendborg Aabenraa Herning Holstebro Randers Ringkøbing-Skjern Hjørring kommuner, heriblandt København, har samme takst i Fritidshjem og SFO. De øvrige 13 kommuner har højere takst i SFO end i fritidshjem. Antallet af fritidshjemspladser har været faldende de senere år. Det store dyk skete fra 2006 til 2007 i forbindelse med kommunalreformen, jf. tabel

20 Tabel 2.6. Indskrevne i fritidshjem og fritidshjemsgrupper ifølge Danmarks Statistik 6-9 årige i aldersintegrerede institutioner i kommuner med Fritidshjemspladser i alt Indskrevne i SFO (kommunale og -privatskoler) År Indskrevne i fritidshjem en takst for denne gruppe Kilde: Egne beregninger på grundlag af Statistikbanken. Tabellen viser, at der efteråret 2009 var fritidshjemsbørn. Heraf gik de i institutioner i Københavns kommune. 77 kommuner har kun skolefritidsordninger. Tabel 2.7. viser nu udviklingen i taksten i institutioner for skolebørn. Tabel 2.7. Udviklingen i gennemsnitstakster i institutioner for skolebørn Fritidshjem/fritidshjemsgrup SFO Skolebørn i alt per SFO fuld tid eftermiddag Gennemsnit 2010 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2011 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner Takstudvikling i pct. -4,0 1,7 2,5 1,7 Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med henholdsvis antal fritidshjemsbørn lagt sammen med antal 6-9 årige børn i aldersintegrerede institutioner ved den sociale ressourceopgørelse efteråret 2009 og med antallet af SFO-børn i kommunen. Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for En eftermiddagsplads skal svare til mindst 20 timer om ugen. Hvis der ikke er særskilt eftermiddagsbetaling, regnes fuldtidstaksten som eftermiddagstakst. Taksterne for 2010 er taksterne pr. januar Taksten for skolebørn i alt er beregnet som det vægtede gennemsnit af fritidshjemshhv. SFO-taksten i de enkelte kommuner. Det ses, at taksten for pasning af skolebørn generelt er steget med 1,7 pct. 20

21 Takstsystemerne i skolefritidsordninger er i øvrigt fortsat meget forskellige. Tabel 2.8. viser fordelingen på takstsystemer, hvis man opgør efter to dimensioner: Opdeling af dagen og opdeling efter antal aldersgrupper. Der er f.eks. to aldersgrupper, hvis der er én takst for børnehaveklasse-3. klasse og en anden takst for klasse. Tabel 2.8. Kommuner og SFO-børn opdelt efter takstsystemet i kommunens SFO er. Antal aldersgrupper I alt Pct. af børn 17,9 24,8 4 46,7 Kun fuldtidspladser Antal Fuldtid og eftermiddag Fuldtid+ morgenplads Fuldtid/morgen/ eftermiddag Andre systemer: I alt kommuner Pct. af børn 0,1 2, 2,2 Antal kommuner 1 3, 4 Pct. af børn 6,4 4 1,5 11,9 Antal kommuner Pct. af børn 20,6 5,9 2 28,4 Antal kommuner Pct. af børn 2,3 5,2 3,3 10,8 Antal kommuner Pct. af børn 47,3 41,9 10,9 100 Antal kommuner Note: Nogle kommuner har en særskilt takst for børn, der starter i SFO, før skolen begynder. Fx samme takst som i børnehave (idet SFO en så har ekstra bemanding i de måneder, det drejer sig om). Dette er ikke regnet som en særlig aldersgruppe i tabellen. I Tabellen indgår Furesø kommune, hvor man kun har fritidshjem op til 3. klasse, men klubberne er organiseret som SFO. Det ses, at der f.eks. er 18 kommuner, der kun har fuldtidspladser og kun har én aldersgruppe. Disse 18 kommuner rummede i ,9 pct. af de indskrevne SFObørn. De 11 kommuner, der har andre systemer, er følgende: Furesø: Fritidshjem: kr. mdl. SFO-2: 358 kr. SFO kr. mdl. Nyborg: 6:00-8: kr mdl i 11 md. 13:00-16:00: kr. 13:00-17: kr Fuldtidsplads: kr. mdl. Ferier: 559 kr. pr. uge. Nordfyn: kr. mdl. i 11 mdr. for fuld tid kr. for hele eftermiddagen. Morgenpasning: 670 kr. mdl. 840 kr. mdl. for kort eftermiddag. SFO-klubber: Kort eftermiddag: 570 kr. Hele eftermiddagen: 910 kr. mdl. 21

22 Sønderborg: kr. mdl. i 11 mdr. for en fuldtidsplads. Deltidsplads (6:30-13:00): 902 kr. SFO-klub 828 kr. mdl. for 5 dage om ugen. 535 kr. for tre dage. Tønder: kr. mdl. i 11 mdr. for fuld tid kr. for 20 ugentlige pasningstimer. 497 kr. for morgenåbning. Sommerferie: 415 kr. ugl. Tilkøb af ekstra pasningstimer i vinterferien, efterårsferie og uge 32. Aabenraa: SFO-takster: kr. mdl. for heltid, for deltid. Lidt forskelligt fra skole til skole. Den 1.8. overgår fri fritidshjem til SFO eller bliver private. Vejle: Morgenpasning: 375 kr. mdl. i 11 mdr : kr : 1405 kr. 6:30-16:00: kr. Fuld tid: 1740 kr. 5 timer pr. uge: 430 kr. Ferie: 740 kr. pr. uge. SFO-klub fra 4. klasse: 740 kr. mdl. Silkeborg: kr. mdl. i 11 mdr. for en fuldtidsplads. Eftermiddagsplads: 1530 kr. Morgenpasning: 530 kr. 4. klasse: 900 kr. 5. klasse 350/700 kr. for 250/600 årlige timer. 6. klasse: 275/550 kr. for 250/600 årlige timer. Ikast-Brande: Bh.kl.-2. kl: kr. mdl. for 5 ugedage. 916 kr. for 3 dage klasse hhv: og 807 kr. mdl. 5. klasse hhv og 645 kr. mdl. Morgenmodul: 121 kr. Juli betalingsfri. Morsø: 10 timer om ugen: 656 kr. mdl. i 11 mdr. 15 timer: kr Over 15 timer: kr. mdl. Brønderslev: Op til 15 timer om ugen: kr. mdl. i 11 mdr. Over 15 timer: kr. SFO-2: Op til 10 timer om ugen: 475 kr. 20 timer: 946 kr. 10 kommuner har givet oplysninger om særskilt ekstrabetaling i ferier. De ti kommuner fremgår nedenfor. Tabel 2.9. Kommuner med betaling for feriepasning Ugepris for feriepasning Kommune i kr. Gribskov 285 Holbæk 320 Kerteminde 365 Nyborg 559 Haderslev 976 Billund 416 Tønder 415 Vejle 740 Randers 790 Hedensted

23 I Esbjerg betaler man 336 kr. mdl. hele året, hvis man ønsker pasning af barnet i SFO på skolefri dage. 22 kommuner har 12 mdr. betaling i SFO, 71 har 11 mdr. En kommune har 10 mdr Modulordninger i institutioner for småbørn De såkaldte familiefleksordninger synes på retur og findes nu kun i 13 kommuner (med 16 pct. af børnehavebørnene) som et generelt princip. Det er navnlig bemærkelsesværdigt, at Århus kommune har droppet de egentlige modulordninger. Kommunen tilbyder fortsat 30 timers pladser, men den tidligere opdeling i 25-, 35, 45- og 50 timers pladser er afskaffet. Tabel viser i oversigtsform, hvilke muligheder, der er i kommunerne for deltid/moduler i vuggestuer og børnehaver. Der er i tabellen regnet med modulordning i en kommune, hvis man som generelt princip foruden fuldtidspladser også har pladser på timer om ugen (foruden evt. yderligere muligheder for deltid). Tabel Kommuner fordelt efter mulighed for deltids- og modulpladser i vuggestue- og børnehavepladser 2011 Pct. af 0- Antal 2 årige indskrevet i Antal kommuner Pct. af 3-5 årige indskrevet kommuner institution i institution Ingen deltids - eller modulpladser 64 70, ,5 Modulordninger 11 12, ,4 Begrænsede muligheder for deltid 16 17, ,1 I alt Tabellen skal forstås således: 14 kommuner har modulordninger i børnehaverne. I disse kommuner finder man 17,4 pct. af de 3-5 årige institutionsbørn. Man skal dog bemærke, at dette ikke betyder, at 17,4 pct. af børnene faktisk benytter modulerne. Langt de fleste af børnene også i disse kommuner har fuldtidsplads. På vuggestueområdet er det 11 kommuner med 12,1 pct. af vuggestuebørnene, der har egentlige modulordninger. De kommuner, der har modulordninger er følgende: Hørsholm: Institutionerne kan beslutte at tilbyde deltid: Børnehaver halv tid: 735 kr. 3/4 tid kr. mdl. Skovbørnehave: kr. Priserne er uden mad. Vuggestue halv tid: kr. mdl. 3/4 tid: kr. mdl. (uden mad). 23

24 Køge: Børnehaver 24 timer ugl: kr mdl. 34 timer: Småbørnsgrupper: 24 timer: kr. 34 timer: kr. mdl kr. for fuld tid. (u. mad). Vuggestuer 24 timer: mdl. 34 timer: kr. (u. mad) Roskilde: Børnehaver: 25/35/45/53,4 timer/u.: 1.074/1.225/1.375/1502 kr. mdl. uden mad. Frokostordning: 380 kr. ekstra mdl. Vuggestuer 25/35/45/53,4 t/u hhv /2.147/2.448/2.701 kr. mdl. uden mad. Lejre: I de fleste institutioner er der deltidspladser på 32 timer ugl. i gennemsnit, som kan fordeles over en 8 ugers periode. Taksterne varierer mellem kr. og kr. mdl. 52,5 timers vuggestueplads: kr. 55 timer: kr. Næstved: 25 timer børnehavepl.: 883 kr. mdl. Enkelte institutioner har åbent til kl. 18:00 og koster 95 kr. ekstra mdl. 1 int. inst. er åben til 22:00 og koster 422 kr. ekstra. 35 timers plads: 1178 kr. mdl. 25 timers vuggestuepl.: kr. mdl. Enkelte institutioner har åbent til kl. 18 og koster 95 kr. ekstra mdl. En institution har åbent til 22:00 og koster 422 kr. ekstra. Fanø: Deltidsplads i børnehave: Formiddagsplads 815 kr. Eftermiddagsplads 674 kr. mdl. i 11 mdr. Fredericia: Børnehaver 4/5/7/9,5 timer daglig:845/1.050/1.420/1.890 kr. mdl. i 11 mdr. Også moduler i enkelte småbør nsgrupper for 2-årig. Fuldtids småbørnsgruppe: kr. mdl. Vuggestuebørn 4/5/7/9,5 timer pr. dag: 1.235/1.695/2.275/3.535 kr. mdl. i 11 mdr. Vejle: Moduler: Børnehaver: 25 timer/35 timer/fuld tid: hhv: 920/1.320/ mdl (uden frokost) 50 timer (kun efter ansøgning): kr. Moduler i vuggestuer: 25 timer/35 timer/fuld tid: 1.700/2.350/2.830 kr. mdl. (uden frokost) 50 timer (kun efter ansøgning) kr. Lemvig: 25 timers børnehaveplads: kr. mdl. 35 timer: kr plus 415 for mad. 25 timers vuggestueplads: kr. mdl. 35 timer: kr plus 210 for mad. Randers: Børnehaver: 35/45/51 timer : 1.079/1.348/1.528 kr. mdl. Tilkøb af 6 timer 188 kr. mdl. Vuggestuer: 35/45/51 timer om ugen: 1.743/2.179/2.470 kr. mdl. Silkeborg: Modulbetaling i børnehaver: 30/40/45/50 timer om ugen: 1.665/1.935/2.035/2.085 kr. mdl. i 11 mdr. incl. kost. Uden kost hhv /1.385/1.485/1.535 kr. mdl. Modulbetaling for 30/40/45/50 timer om ugen: 2.930/3.380/3.525/3.640 kr. mdl. i11 mdr. incl frokost. Uden mad hhv.: 2.380/2.830/2.975/3.090 kr. mdl. Thisted: I aldersintegrerede institutioner er der modulpladser for 3-5 årige. 25 timer/32 timer/fuld tid hhv.: 926/1234/1542 kr. mdl. Børnehaver: 988/1.316/1.644 kr. mdl. Disse takster er uden frokost. Småbørnstakst (2-årige) med frokost: 1.480/1.974/2.466 kr. mdl. I aldersintegrerede institutioner er der modulpladser for 24

25 0-2 årige. 25 timer/32 timer/fuld tid hhv /2.364/2.956 kr. Egentlige vuggestuer halvtid kr. Fuld tid kr. mdl. Frederikshavn: Ingen deltidspladser i vuggestuerne, men institutionerne i øvrigt har fleksible pladser (32 timer) til kr. mdl. uden mad og kr. med mad. Aalborg: Børnehaver: 25/35 timer ugl: hhv /1.490 kr. mdl. uden mad 1.770/1.950 kr. med mad. Vuggestuer 25/35 timer om ugen: 3.375/3.000 kr. mdl. med mad. uden mad bliver det 670 kr billigere Den samlede takstudvikling I Tabel er der foretaget et skøn over den samlede takstudvikling. Det skal bemærkes, at der også i forhold til den opgørelse som skete 2010 er sket nogle definitionsmæssige ændringer: - I kommuner, hvor der for vuggestuerne findes en takst såvel med mad som uden mad, regnes i 2010 og 2011 med taksten med mad. Dette skyldes, at langt de fleste kommuner hidtil har givet mad i vuggestuerne, og at de fleste vuggestuer formentlig stadig tilbyder mad. Taksten med mad giver derfor det bedste billede af udviklingen over tid. - I kommuner, hvor der for børnehaverne findes en takst såvel med mad som uden mad, regnes i 2010 og 2011 omvendt med taksten uden mad. Dette skyldes, at langt de fleste kommuner hidtil ikke har givet mad i børnehaverne, og at de fleste børnehaver formentlig ikke har en kommunal frokostordning. Taksten uden mad giver derfor det bedste billede af udviklingen over tid. Det skal imidlertid bemærkes, at efter de regler, som gjaldt i 2010, var alle institutioner med i madordningen, hvis kommunen havde besluttet at indføre den. Disse kommuner havde med andre ord ikke to takster i 2010 og ligger derfor højere dette år end i Taksten for børnehaverne i 2010 bliver med andre ord kunstigt høj, hvis man anvender denne definition. 25

26 Tabel Udviklingen i gennemsnitstakster År Dagpleje Institutioner Institutioner Fritids- SFO, fuld for 0-2 årige for 3- hjem 5 årige tid SFO, eftermiddag Forbrugerprisindex. 2000= 100 Kr. mdl. i 12 mdr , , , , , , , , , , ,0 Ændring i procent Udvikling ,9 1,5-8,0-4,3 1,6 2,5 1,3 Udvikling ,9 30,4 9,4 18,0 48,1 47,5 21,1 Note: 2009-taksterne er nyberegnet i forhold til 2009-rapporten. Forbrugerprisindexet for 2009 og 2010 er skønnet. Det er beregnet ud fra Danmarks Statistiks tidsserie frem til november Det bemærkes, at lønningerne er steget mere end forbrugerpriserne i perioden. Det ses, at taksterne i dagpleje og navnlig børnehaver har udviklet sig langsommere end samfundets generelle prisudvikling. Dette skyldes især den nedsættelse af forældreandelen (fra 30 til 25 pct.), som fandt sted Derimod har vuggestuetaksterne og navnlig SFO-taksterne udviklet sig hurtigere end priserne generelt. For vuggestuerne hænger det sammen med, at kommunerne har droppet de fleste ekstraordinære taksttilskud. For SFO-erne hænger det sammen med, at der ikke er noget loft for forældrebetalingen. I Figur 2 er takstudviklingen over de sidste 10 år sammenholdt med udviklingen i lønninger og priser. Mens taksterne under ét er steget med 25,8 pct. 5, ventes de øvrige forbrugerpriser at stige med 21,1 pct. For lønningerne i den private sektor ventes en stigning på 37,8 pct. 6 Takstudviklingen holder således nogenlunde trit med samfundets pris- og lønudvikling i øvrigt. 5 Beregnet som udgiften til en kurv sammensat af det antal institutionspladser af de forskellige typer, der var i Egne beregninger på grundlag af Danmarks Statistik. Der skønnes en lønudvikling i 2011 på 0,5 pct. pr. kvartal. 26

27 Figur Udvikling i takster, lønninger og priser Index 2001= Børnepasning Forbrugerpriser Lønindex den private sektor 2.6. Variationen i taksterne Tabel viser, hvor taksterne i 2011 bliver højest og lavest. I tabellen er taksterne omregnet til 12 måneders betaling, hvis der f.eks. er betaling i 11 mdr. For at muliggøre en rimelig sammenligning, er der kun taget vuggestuetakster med fra kommuner, hvor der findes en takst med mad. For børnehaver er der kun taget kommuner med, hvor der findes en takst uden mad. For skolebørn tages udgangspunkt i en fuldtids SFO-plads, men hvis der ikke er SFO er i kommunen anvendes fritidshjemstaksten 27

28 Tabel Højeste og laveste takster Omregnet til 12 mdr. betaling De 10 kommuner med den laveste betaling i dagpleje 2011 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Herning Struer Kalundborg Odense Rebild Vallensbæk Nyborg Randers Nordfyn Brønderslev De 10 kommuner med den laveste betaling i vuggestuer med mad 2011 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Vallensbæk Randers Herlev Lejre Tønder Jammerbugt Hjørring Struer Ishøj Frederikshavn De 10 kommuner med den højeste betaling i dagpleje 2011 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 København Frederiksberg Dragør Helsingør Gladsaxe Ballerup Hvidovre Hørsholm Rudersdal Gentofte De 10 kommuner med den højeste betaling i vuggestuer med mad 2011 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Århus Faxe Aalborg Hillerød Hørsholm Brøndby Fredensborg København Køge Thisted

29 De 10 kommuner med den laveste betaling i børnehave 2011 uden mad Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Vordingborg Jammerbugt Fanø Norddjurs Aabenraa Randers Ringsted Guldborgsund Viborg Fredensborg De 10 kommuner med den laveste betaling i SFO/fritidshjem 2011 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Fanø* Hvidovre* Læsø Furesø* Fredensborg Herning Ishøj Ringkøbing- Skjern København Tårnby Note: De kommuner, der er mærket med * har kun fritidshjem De 10 kommuner med den højeste betaling i børnehave 2011 uden mad Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Vallensbæk Ballerup Ærø Ishøj Lemvig Langeland Fredericia København Gribskov Tønder De 10 kommuner med den højeste betaling i SFO/fritidshjem 2011 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Nyborg Kerteminde Kolding Holstebro Nordfyn Haderslev Århus Middelfart Ærø Langeland

30 3. Hvad ligger der bag takstudviklingen? For første gang i en årrække kan man fra 2010 til 2011 konstatere, at nogle af taksterne for børnepasning falder. Tager man fx de kommuner, der oplyste en takst for en børnehaveplads uden mad begge år, er gennemsnitstaksten faldet fra kr. i 2010 til kr. i Det er et fald på 0,4 pct., dvs. et beskedent fald. I et samfund, hvor vi har vænnet os til, at takster og priser konstant stiger, er faldet imidlertid bemærkelsesværdigt. Når man skal sammenligne 2011-taksterne med 2010-taksterne, må man være opmærksom på flere forhold, der vanskeliggør en sammenligning. Det gælder først og fremmest i de kommuner, hvor man allerede begyndte på madordningen i 2010 eller tidligere. Her blev udgiften til kost indeholdt i driftsudgifterne, men til gengæld fik kommunerne mulighed for at sætte taksten op til 30 pct. af disse driftsudgifter. En del kommuner undlod dog at gøre dette fuldt ud, navnlig i vuggestuerne. Fremover må forældrenes andel igen kun udgøre 25 pct., men til gengæld kan man lægge udgiften til mad oven i. Det er dog ikke alle kommuner, der gør dette. Disse forskelle gør, at det samlet er meget svært direkte at sammenligne de priser, hvor maden er inkluderet, fra det ene år til det næste. Men prisen uden mad må for begge år svare til (maksimalt) 25 pct. af driftsomkostningerne. Der er 78 kommuner, der fx i børnehaverne har angivet en pris uden mad for begge år. Hvis taksten falder, er den mest nærliggende forklaring derfor, at driftsudgifterne falder. Samlet vil takstudviklingen afspejle følgende forhold: 1) Det pris- og lønskøn, kommunerne har anvendt 2) Ændrede principper for opgørelse af driftsudgifterne 3) Ændring i den andel forældrene betaler 4) Ændring i den faktiske standard. Når det gælder pris- og lønudvikling, anvender stort set alle kommuner KLs skøn. Skønnet fremgår af Tabel Vægtet med alle indskrevne 3-5 årige i kommunen. 8 Det ses, at KL forventer, at de ansattes løn kun stiger med 0,34 pct., mens den øvrige prisudvikling vil være næsten 2 pct. med andre ord et reallønsfald. Eftersom der skal være overenskomstforhandling i foråret 2011, kan man ikke være sikker på, at denne forventning vil holde. Men hvis forventningerne ikke holder, skal man på den anden side ikke være sikker på, at regeringen vil give kommunerne kompensation. Derfor vil man kunne komme i den situation, at kommunerne henviser til overenskomstresultaterne som årsag til, at der må spares på ny. 30

31 Tabel 3.1. KLs pris- og lønskøn. Procentvis stigning år for år Løn 5,41 3,35 0, Priser i alt 1,44 2,35 1,85 1,85 1,85 1,85 Løn og priser i alt 4 3 0, Note: KLs pris- og lønskøn er lidt forskelligt for fx varekøb, tjenesteydelser og brændsel. Ifølge de kommunale 2010-budgetter udgør lønningerne 81,3 pct. af driftsudgifterne på daginstitutionsområdet. Vægter man tallene i Tabel 3.1. i forhold hertil, får man, at en almindelig pris- og lønfremskrivning på daginstitutionsområdet svarer til en forventet udvikling i omkostningsniveauet på 0,62 pct. Når det gælder principperne for opgørelse af driftsudgifterne, har en del kommuner i flere år søgt at gøre afgrænsningen så bred som muligt. For hvis man kan beregne høje driftsudgifter, kan man også hæve forældrebetalingen. Et eksempel herpå, som nævnes i en kommune, er omdannelse af en specialinstitution, der tidligere blev drevet efter servicelovens 32, til en kommunal institution (med omtrent samme opgaver). Ved at indregne udgifterne til en specialinstitution for handicappede bliver gennemsnitsprisen pr. plads højere. Når det gælder forældreandelen, er der i flere kommuner sket en regulering for vuggestuernes vedkommende. Det gælder navnlig nogle kommuner, hvor man har tilbudt mad i vuggestuerne i en årrække og fortsat ønsker maden som en del af kerneydelsen. Her gav lovgivningen, som den var i 2010, mulighed for at sætte forældrebetalingen højere end 25 pct. Men i 2011 bliver de 25 pct. på et maksimum Standardreduktioner Den sidste faktor, der er bestemmende for forældrebetalingen, er den reale udvikling i enhedsomkostningerne budgetterne har været præget af de meget stramme rammer for den kommunale økonomi, der har betydet nedskæringer i standarden i en række kommuner. Bureau 2000 har på den baggrund henvendt sig til de 21 kommuner, der har flest børn under skolealderen i daginstitution. 9 I den forbindelse har vi forespurgt i budgetafdelingerne, hvor store de reale ændringer er i enhedsomkostningerne, eller hvis det ikke har kunnet oplyses hvilke beregningsforudsætninger, man i øvrigt har arbejdet med, og hvilke kommentarer man har til beregninger for den enkelte kommune, gennemført af Bureau I nogle kommuner er indhentet vedtagne sparekataloger m.v. 9 Når vi har taget 21 kommuner, er det fordi man derved kan nå op på lige godt 50 pct. af de indskrevne førskolebørn. 31

32 Ud fra disse samtaler, har Bureau 2000 for hver enkelt kommune skønnet, hvor meget de reale enhedsomkostninger er reduceret i hver enkelt kommune. Bureau 2000s skøn fremgår af Tabel 3.2. Tabel 3.2 Anslået procentvis reduktion i enhedsomkostningerne i de 21 kommuner med flest børn i institutionspasning Kommune Anslået procentvis reduktion i enhedsomkostningerne i vuggestuer og vuggestuegrupper Anslået procentvis reduktion i enhedsomkostningerne i børnehaver og børnehavegrupper København 1 1 Frederiksberg 0,6 0,6 Gentofte 2,9 3 Gladsaxe 0 0 Helsingør 3 3 Køge 4,5 4,5 Roskilde 10,2 14 Holbæk 0,5 0,5 Slagelse 4 4 Næstved 2 2 Odense 0 0 Esbjerg 0 0 Horsens 1,5 1,5 Kolding 0,5 0,5 Vejle 3 3 Herning 1,7 1,8 Randers 6,8 5,2 Silkeborg 8 8 Århus 2,1 1,5 Viborg 2 0,2 Ålborg 1,2 1,2 Gennemsnit af de 21 kommuner (vægtet med indskrevne børn) 2,0 2,3 Som det ses er udviklingen meget forskellig fra kommune til kommune, men det vurderes, at de 21 kommuner (som omfatter godt 50 pct. af de 0-5 årige institutionsbørn) er repræsentative for udviklingen på landsplan. 32

33 Det skal bemærkes, at nogle af de strukturelle ændringer, som gennemføres, kan ramme institutionerne, uden at det giver sig udslag i lavere enhedsomkostninger. Et eksempel er sænkning af aldersgrænserne. Antager vi, at et vuggestuebarn alt andet lige kræver dobbelt så meget personale som et børnehavebarn, svarer en sænkning af børnehavealderen fx fra 3 år til 2 år 9 mdr. til en standardreduktion på 3-4 pct. 10 Men enhedsomkostningerne i børnehaver hhv. vuggestuer kan for så vidt være uændret, selv om der følger mere arbejde med for begge typer af pladser Begrundelser for lavere enhedsomkostninger Kommunerne begrunder ofte en reduktion af enhedsomkostningerne med fx ferielukning eller reduceret daglig åbningstid. I år optræder navnlig ferielukning som sparebegrundelse. En fjerdedel af kommunerne oplyser, at de øger ferielukningen. Bureau 2000 har tidligere påvist, at øget ferielukning næppe betyder ret meget for arbejdsmængden i institutionen: - Ser man på børnene, holder de i højere grad ferie på samme tid, men de holder formentlig kun i beskeden grad mere ferie end året før. - Ser man på personalet, tvinges det også i højere grad til at holde samlet ferie, i stedet for at kunne fordele personaleferien efter, hvornår der var få børn. 12 I stedet udløser ferielukning en betydelig external diseconomics, dvs. et tab for andre end kommunen selv, ved at børnefamilierne tvinges til at tage deres ferie på et tidspunkt, hvor rejser, sommerhuse m.v. er meget dyre. Ferielukning anvendes som regel som begrundelse for personalereduktion, men eftersom personalebehovet i ferierne kun reduceres marginalt, er det i praksis i hverdagen uden for ferierne, at besparelserne mærkes Hvordan afbureaukratisering bliver til nedskæring Langt de fleste kommuner synes også at have budgetteret med den besparelse, der ligger i regeringens såkaldte afbureaukratiseringstiltag. Historien bag denne besparelse er på mange måder karakteristisk for den måde, rammerne for daginstitutionernes økonomi er blevet til. 10 Man kan anslå det således: I en institution med børn i alderen 1-5 år, antager vi at børn i alderen 2 år 9 mdr. 3 år udgør 1/20 af alle børn (svarende til en jævn aldersfordeling). Det vil sige 5 pct. Da aldersgrænsen var 3 år, ville de 1-2 årige (40 pct. af børnene ved en jævn aldersfordeling) udløse dobbelt bemanding. Ved en aldersgrænse på 2 år og 9 mdr. er det kun 35 pct., der udløser dobbelt bemanding Hvis børnehavebemandingen er K personaletimer pr. barn, og der er 100 børn, var den gamle bemanding (2 x 40 x k) + (60 x K) = 140 K. Den nye bemanding bliver (2 x 35 x K) + (65 x K) = 135 K. Det svarer til en reduktion i bemandingen på 3,6 pct. 11 I 2010 var det 17,8 pct. af de indskrevne 0-2 årige, der boede i kommuner med en lavere aldersgrænse end 3 år. I 2011 vil det være 20,5 pct. 12 Se bl.a. Notat om lukkedage FOA-Bureau

34 I 2003 fremsatte socialminister Henriette Kjær lovforslaget om pædagogiske læreplaner i dagtilbud, som trådte i kraft i Om de økonomiske konsekvenser hed det i lovforslaget (L 124): Lovforslaget skønnes at medføre samlede merudgifter på 25,0 mio. kr. i hvert af årene 2004 og 2005, 20,0 mio. kr. i 2006 og 5,5 mio. kr. i 2007 og årligt herefter. Heraf vurderes, at der i dagtilbuddene vil være et årligt merarbejde i forbindelse med at udarbejde og løbende revidere de pædagogiske læreplaner, svarende til 5,5 mio. kr.. Herudover vil der i de første år være yderligere udgifter ved implementeringen, således at de samlede merudgifter for dagtilbuddene udgør 11,0 mio. kr. 2004, 7,0 mio. kr. i 2005 og 5,5 mio. kr. i De resterende beløb anvendes bl.a. til at udarbejde efteruddannelsestilbud for det pædagogiske personale, udsende informationsmateriale til dagtilbud, kommuner og forældre samt til effektmåling af lovændringen. I 2006 fremsatte familie- og forbrugerminister Lars Barfoed forslaget om børnemiljøvurderinger i dagtilbud. Om de økonomiske konsekvenser hed det i dette lovforslag (L 179): Forslaget skønnes at medføre merudgifter for kommunerne på 14,6 mio. kr. i 2006 og 25,1 mio. kr. årligt i 2007 og følgende år. Der er ved vurderingen af meropgaven for kommunerne lagt til grund, at der skal anvendes samme ressourceindsats pr. daginstitution/legestue, som kommunerne er blevet kompenseret for i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsmiljøvurderinger. For dagplejen er lagt til grund, at der udarbejdes én børnemiljøvurdering for dagplejen under ét i kommunen, samt at børnemiljøvurderingen vil have karakter af en beskrivelse af de mere overordnede principper og politikker for børnemiljøet i dagplejen. For dagplejen er der forudsat en ressourceindsats, der svarer til det dobbelte af indsatsen i en institution. Forslaget vil herudover medføre merudgifter til arbejdet i DCUM på 1,0 mio. kr. i 2006 og 2,0 mio. kr. årligt fra I 2007 fremsatte familie- og forbrugerminister Carina Christensen forslag til ny dagtilbudslov (L 170). I den forbindelse blev der indført obligatorisk tilbud om sprogvurderinger af alle 3-årige. Om de økonomiske konsekvenser hedder det herom: Udgifterne i tilknytning til sprogvurdering og sprogstimulering forventes at medføre merudgifter på 45,6 mio. kr., mens udgifterne til planer for håndtering og opfølgning i tilknytning til den øgede sprogstimulerende indsats vurderes at medføre merudgifter på 4,3 mio. kr. Tilsammen er der ved indførelsen regnet med kompensation til ansættelse af mere institutionspersonale af størrelsesordenen mill. kr. årligt for læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger tilsammen. I løbet af disse år voksede kritikken af de stadig flere regler for kontrol, dokumentation m.v. på daginstitutionsområdet såvel som på andre serviceområder. 34

35 Der blev færre varme hænder. Dokumentationen stjal tiden fra børnene, lød kritikken. Regeringen iværksatte derfor et udredningsarbejde med henblik at finde frem til områder, hvor dokumentationsarbejdet kunne begrænses. For daginstitutionsområdet blev en kortlægning af personalets tidsanvendelse gennemført af analysefirmaet Deloitte. Figuren neden for viser således den fordeling af arbejdstiden, Deloitte fandt frem til I Finansministeriets fremstilling af undersøgelsen i Mere tid til velfærd er figuren lidt anderledes, fordi samtaler med forældre og praktiske gøremål der typisk udføres sammen med børnene er slået sammen med aktiviteter med børn. Det kaldes så under ét for tid med børn. Hermed når Finansministeriet op på, at 66 pct. af personalets tid er tid med børn. 35

36 Figur 3 Efteruddannelse, undersøgelser og transport 2% Praktiske gøremål, fx oprydning, som udføres sammen med børnene 9% Forberedelse og dokumentation af aktiviteter med børn 5% Forberedelse m.v. af forældrekontakt, forældrebestyrelser, klager 5% Pæd. Læreplaner, sprogvurderinger, børnemiljøvurderin ger, børn med særlige behov 9% Samtaler med forældre 6% Interne opgaver og møder, frokost 13% Fordeling af pædagogernes arbejdstid i følge Deloitte Aktiviteter med børn 51% Går man i detaljen og ser på læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger tager de hhv. 3 pct., 1 pct. og 1 pct. af personalets tid eller 5 pct. tilsammen. De samlede lønudgifter til daginstitutioner er i 2010 budgetteret til 19,5 mia. kr. Man kan på den baggrund skønne, at læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger reelt koster rundt regnet 1 mia. kr. årligt. 14 Dvs. ca. 10 gange så meget som forudsat i lovgivningen. 15 Efter offentliggørelsen af denne rapport foreslog regeringen en ændring af 14 For kommuner og forældre tilsammen. 15 Der kan argumenteres for, at der også blev brugt tid dengang institutionerne havde virksomhedsplaner i stedet for læreplaner. Kravet om virksomhedsplaner var en følge af indførelse af forældrebestyrelser (1992), som forudsatte, at forældrebestyrelsen havde noget at tage stilling til. Imidlertid hed det i lovforslaget om forældrebestyrelser (L 195, folketingssamlingen 1991/92): Forslaget er økonomisk neutralt og har derfor ingen konsekvenser for de økonomiske forhold mellem staten og kommunerne. De økonomiske forhold vil blive drøftet med de berørte kommunale parter. Kravene til virksomhedsplaner var desuden langt lempeligere. 36

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Dagtilbud: Pris og kvalitet 2013. - Hvad er der blevet af kvalitetsmidlerne - Hvordan går det med forældrebetaling - Nye strukturer

Dagtilbud: Pris og kvalitet 2013. - Hvad er der blevet af kvalitetsmidlerne - Hvordan går det med forældrebetaling - Nye strukturer Dagtilbud: Pris og kvalitet 2013 - Hvad er der blevet af kvalitetsmidlerne - Hvordan går det med forældrebetaling - Nye strukturer Dagtilbud pris og kvalitet 2013 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Prisen på pasning 2008. Betaling Moduler Mad

Prisen på pasning 2008. Betaling Moduler Mad Prisen på pasning 2008 Betaling Moduler Mad PRISEN FOR PASNING 2008. SIDE 2 Prisen på pasning 2008 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Susanne Pade og seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Enhedsomkostningerne i dagplejen hhv. institutionspladser for 0-2 årige /Niels Glavind 28.3.2011

Enhedsomkostningerne i dagplejen hhv. institutionspladser for 0-2 årige /Niels Glavind 28.3.2011 Enhedsomkostningerne i dagplejen hhv. institutionspladser for 0-2 årige /Niels Glavind 28.3.2011 Resumé FOA - Pædagogisk Sektor har bedt Bureau 2000 om at vurdere en påstand, FOA har mødt de senere år,

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad

Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad Mennesket lever ikke af brød alene Matt 4,4 Dette notat omhandler spørgsmålet om kost i daginstitutioner. Det påvises, at der er et paradoks:

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Billigere at købe hus i de dyre kommuner dyrere at købe hus i de billige kommuner

Billigere at købe hus i de dyre kommuner dyrere at købe hus i de billige kommuner 12. juli 2011 Billigere at købe hus i de dyre kommuner dyrere at købe hus i de billige kommuner Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk For præcis fire år siden toppede priserne på det

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere