Prisen på pasning Lav udvikling af takster - reduceret omsorg - tidlig overflytning

Transkript

1 Prisen på pasning Lav udvikling af takster - reduceret omsorg - tidlig overflytning

2 Prisen på pasning 2011 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau Studentermedarbejder: Lennart Anthony Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA Fag og Arbejde Henvendelser: FOA Fag og Arbejde Staunings Plads København V Tlf.: Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til: Bureau 2000 Analyse og forskning Skråplanet Værløse Tlf.: Copyright: Bureau 2000 ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Forord Hovedresultater Undersøgelsens baggrund og metode Taksterne Hvad ligger der bag takstudviklingen Bliver det lettere at være småbørnsfamilie? Taksterne De lovgivningsmæssige rammer Takstudviklingen for børn i dagpleje/vuggestuealderen Takstudviklingen i institutioner for børn i børnehavealderen Takstudviklingen i tilbud til skolebørn Modulordninger i institutioner for småbørn Den samlede takstudvikling Variationen i taksterne Hvad ligger der bag takstudviklingen? Standardreduktioner Begrundelser for lavere enhedsomkostninger Hvordan afbureaukratisering bliver til nedskæring Bliver det lettere for børnefamilierne: Forældrebetaling og bekymring for omsorgen Hvad skal der tjenes til børnepasningen? Konsekvenserne af besparelserne Bilag Teknikken i familieberegningerne med Odense som eksempel Beregning af, hvad man skal tjene for at få passet børn Hvor er det dyrest/billigst at bo, hvis man har to børn og betaler topskat

4 4

5 Forord Det er kun et år siden, danskerne især de velstillede kunne glæde sig over massive skattelettelser. Nu betales regningen. Efterlønnen skal væk, siger regeringen. Og i kommunerne har man såkaldt nulvækst, som i realiteten betyder massive nedskæringer, bl.a. på daginstitutionerne. Denne nulvækst vil regeringen fastholde i de kommende tre år, og flere kommuner har allerede bebudet yderligere besparelser i Nedskæringerne har en bivirkning: For hver 100 kr. der skæres i standarden, sparer forældrene de 25 kr. Sådan er reglerne for forældrebetaling. Og derfor er årets prisrapport præget af meget små prisændringer på nogle områder endda et direkte fald. Men prisen vil mange steder være mindre omsorg for børnene. Det påvises endnu engang i denne rapport ved en analyse på grundlag af den rundspørge til institutionerne, Bureau 2000 har foretaget for FOA. Nogle vil undre sig over, at sammenhængen mellem ressourcer og omsorg er så direkte, men sagen er, at der for længst er skåret ind til benet på daginstitutionsområdet. Det betyder, at når der kommer nye besparelser, så kan man ikke bare få budgettet til at hænge sammen ved at spare lidt hist og her. Man må skære i tid til omsorg, typisk ved at lade én voksen være alene med en børnegruppe i længere tid end nu. Regeringens såkaldte afbureaukratisering har ikke hjulpet. Tværtimod er dette tiltag blevet brugt som alibi for yderligere nedskæringer. Mindre omsorg bliver også resultatet, når man, som det sker mange steder, sænker aldersgrænserne og politisk vedtager, at børn fx er klar til børnehave, når de fylder 2 år og 9 mdr. i stedet for 3 år som hidtil. Desværre kniber det med forståelsen blandt politikerne af, hvor langt ind til benet, der er skåret, og hvor meget af institutionernes værdifulde arbejde der går tabt i disse år. Rapporten er udarbejdet for FOA af Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau Et stort antal medarbejdere i de kommunale forvaltninger har ofret tid på at besvare bureauets spørgsmål. Det vil vi gerne sige dem tak for. Jakob Sølvhøj Formand Pædagogisk Sektor, FOA 5

6 6

7 1. Hovedresultater 1.1. Undersøgelsens baggrund og metode Undersøgelsen er gennemført af Bureau 2000 for FOA og er en opfølgning af tidligere undersøgelser omkring priser på børnepasning. Undersøgelsen bygger på en rundspørge til alle kommuner. De indsamlede data er efterfølgende sendt til tjek i kommunerne. Alle kommuner har deltaget. Detaljerede oplysninger om de enkelte kommuner kan findes på FOA s hjemmeside ( Taksterne 2011 Tabel 1.1. Viser udviklingen i gennemsnitstakster fra 2010 til 2011 på landsplan. Tabel 1.1. Udviklingen i gennemsnitstakster 2010 og 2011 i dagtilbud omregnet til 12 mdr. betaling 2010kr. mdl. i 12 mdr kr. mdl. i 12 mdr. Antal kommuner med dette tilbud Takstudvikling i pct. Dagpleje ,9 Vuggestueplads med mad ,0 Vuggestuer uden mad ,0 Børnehaver med mad ,7 Børnehaver uden ,7 mad Fritidshjemsplads ,0 SFO- fuld tid ,7 SFO-eftermiddag ,5 Skolebørn i alt ,7 Pris- og lønudvikling beregnet ud fra KLs skøn 0,62 Ser vi på udviklingen de sidste 10 år har taksterne i dagpleje og navnlig børnehaver udviklet sig langsommere end samfundets generelle prisudvikling. Dette skyldes navnlig den nedsættelse af forældreandelen (fra 30 til 25 pct.), som fandt sted Derimod har vuggestuetaksterne og navnlig SFO-taksterne udviklet sig hurtigere 7

8 end priserne generelt. For vuggestuerne hænger det sammen med, at kommunerne har droppet de fleste ekstraordinære taksttilskud. For SFO-erne hænger det sammen med, at der ikke er noget loft for forældrebetalingen. Når det gælder modulbetaling, er der i dag kun 14 kommuner (mod 18 i 2010), der har modulordninger som et generelt princip. Bl.a. Århus kommune har ikke længere en egentlig modulordning Hvad ligger der bag takstudviklingen Tager man de kommuner, der oplyste en takst for en børnehaveplads uden mad begge år, er taksten faldet fra 1494 kr. i 2010 til 1488 kr. i Det er et fald på 0,4 pct. Selv om tallet ikke er stort, er det ret usædvanligt, at prisen på offentlig service går ned. Det skal bemærkes, at der forventes en meget lille pris- og lønudvikling fra Kommunernes Landsforening skønner, at lønnen kun vil stige med 0,34 pct. i gennemsnit, og da lønnen udgør hovedparten af institutionernes udgifter, kan man ud fra KLs tal anslå en samlet pris- og lønudvikling på daginstitutionsområdet på 0,62 pct. Om dette skøn holder, kan man ikke vide. Overenskomsterne for de ansatte skal jo fornyes i foråret 2011, og man kan vel ikke på forhånd helt udelukke, at nogle lønninger vil stige. Den lave takstudvikling hænger imidlertid først og fremmest sammen med, at der er skåret i budgetterne. Bureau 2000 har spurgt i de 21 største kommuner, hvor meget prisen pr. plads er reduceret i faste priser. Svarene fremgår af Figur 1. 8

9 Figur ROSKILDE Silkeborg -14 Procentvis reduktion i driftsudgiften pr. børnehaveplads i de største kommuner Køge Randers -8 Slagelse Vejle Gentofte Gladsaxe Helsingør -4,5 Holbæk -4 Næstved Odense Esbjerg Horsens Kolding Herning -5,2 København Frederiksberg -3 Århus Viborg Ålborg ,8-1,5-1,5-1,2-1 -0,6-0,5-0,5-0, Som det ses er udviklingen meget forskellig fra kommune til kommune, men det vurderes, at de 21 kommuner (som omfatter godt 50 pct. af de 0-5 årige institutionsbørn) er repræsentative for udviklingen på landsplan. Det betyder, at de gennemsnitlige enhedsomkostninger i faste priser er faldet med 2,3 pct. for børnehavernes vedkommende og 2 pct. for vuggestuernes. Kommunerne begrunder ofte en reduktion af enhedsomkostningerne med fx ferielukning eller reduceret daglig åbningstid. I år optræder navnlig ferielukning som sparebegrundelse. En fjerdedel af kommunerne oplyser, at de øger ferielukningen, men eftersom personalebehovet i ferierne kun reduceres marginalt, er det i praksis i hverdagen uden for ferierne, at besparelserne mærkes. Langt de fleste kommuner synes også at have budgetteret med den besparelse, der ligger i regeringens såkaldte afbureaukratiseringstiltag. Historien herom er et lærerigt eksempel på, hvordan debatten om den reelle bemanding i daginstitutionerne kan køre skævt. Historien har så at sige fire faser: 9

10 Fase 1) Dette er fasen, hvor der vedtages en række lovændringer, der fører til, at institutionerne må afsætte mere tid til andet arbejde end det direkte arbejde med børn. Disse lovændringer er: : Indførelse af pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne. Ved fremsættelse af lovforslaget skønnes årlige merudgifter på 5,5 mill. kr : Indførelse af børnemiljøvurderinger. Ved fremsættelse af lovforslaget skønnes årlige merudgifter på 14,6 mill.kr : Indførelse af sprogvurderinger. Ved fremsættelse af lovforslaget skønnes årlige merudgifter på ca. 50 mill. kr. Fase 2) Ikke alene på daginstitutionsområdet, men på en række andre områder føres en offentlig debat om, at der bruges stadig mere tid til dokumentation og registrering. For at afdække problemet udfører konsulentfirmaet Deloitte en undersøgelse for regeringen. På daginstitutionsområdet viser undersøgelsen, at læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger tager de hhv. 3 pct., 1 pct. og 1 pct. af personalets tid eller 5 pct. tilsammen. De samlede lønudgifter til daginstitutioner i 2010 er i 2010 budgetteret til 19,5 mia. kr. Man kan på den baggrund skønne, at læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger reelt koster rundt regnet 1 mia. kr. årligt. Dvs. ca. 10 gange så meget som forudsat i lovgivningen. Fase 3) Regeringen lancerer på denne baggrund en række lovforslag om afbureaukratisering. Finansministeriet udgiver således skriftet Mere tid til velfærd. På daginstitutionsområdet skal læreplaner kun revideres hvert andet år, og sprogvurderingerne skal målrettes mere. Det skønnes at give en lettelse til daginstitutionerne svarende til 200 mill. kr. Tallet er dog usikkert, og i den seneste aftale med Kommunernes Landsforening lægges op til yderligere dokumentationsopgaver på daginstitutionsområdet. Det er med andre ord ikke sikkert, at lovændringen reelt vil betyde, at institutionerne kan spare tid. Fase 4) Eftersom de kommunale budgetter i forvejen er meget stramme, modregner et stort antal kommuner den angivelige besparelse som følge af afbureaukratisering i institutionernes budgetter. Disse beskæres med andre ord svarende til de ca. 200 mill. kr. plus en del mere mange steder. Afbureaukratiseringen er således blevet brugt til nedskæring i standarden. 10

11 1.4. Bliver det lettere at være småbørnsfamilie? I lighed med tidligere år har Bureau 2000 beregnet, hvor meget en familie skal tjene for at have penge nok (efter skat) til pasning af to børn. Det gennemsnitlige krav til indtjening på landsplan fremgår af Tabel 1.2. Tabel 1.2. Gennemsnitligt krav til ekstraindtjening for at få passet to børn i forskellige aldersgrupper og for familier i forskellige indkomstgrupper i 2010 og 2011 Indkomstgruppe Et 3-5 årigt Et 3-5 årigt + et 0-2 årigt barn + et skolebarn Indkomster under grænsen for topskat, kr. årligt Indkomster over grænsen for topskat, kr. årligt I forhold til 2010-rapporten er der sket en nyberegning af 2010-tallene, således at man også for dette år anvender princippet om at tage udgangspunkt i børnehavetakst uden mad, hvis en sådan findes. Kravet til ekstraindtjening er faldet med ca. 0,6 pct., når der er tale om to småbørn, og med 2,8 pct., hvis der er tale om et børnehavebarn og et skolebarn. Men en nærmere analyse på grundlag af den normeringsundersøgelse, Bureau 2000 og FOA gennemførte i foråret 2010, viser at prisen for billigere daginstitutioner meget vel kan være mindre omsorg. For at undersøge denne tese, er der foretaget en fornyet analyse på grundlag af data fra normeringsundersøgelsen, således at takstniveau for den pågældende kommune er hentet ind som variabel. Institutionerne er herefter delt i: - billige institutioner, dvs. den fjerdedel, hvor taksten (for hhv. børnehave og vuggestue) befinder sig i den nederste fjerdedel - ikke-billige institutioner, dvs. resten. Analysen viser, at hvis institutionen befinder sig i den billige ende, er der 30 pct. af svarpersonerne, der dagligt eller flere gange dagligt har en oplevelse af ikke at kunne give tilstrækkelig omsorg. Hvis institutionen ikke befinder sig i den billige ende, er andelen 23 pct. Forskellen er statistisk sikker. 11

12 Der er desuden gennemført en analyse på grundlag af hverdagen i en gennemsnitsinstitution, således som den tegner sig ud fra normeringsundersøgelsen. Undersøgelsen viste, at vuggestuegrupperne i gennemsnit kun har én voksen pr. børnegruppe i 21 minutter, hvis vi alene ser på tidsrummet I børnehavegrupperne er der i gennemsnit en periode på 65 minutter (inden for tidsrummet 8-16), hvor der kun er én voksen til børnene. Det kan beregnes, at en reduktion i bemandingen på fx 2 pct. typisk vil føre til, at den daglige periode, hvor der kun er én voksen til børnegruppen, vil forlænges med 36 minutter. I børnehaverne vil det med andre ord fremover være 1 time og 41 minutter dagligt (inden for tidsrummet 8-16), hvor en børnegruppe kun har én voksen. 12

13 2. Taksterne De lovgivningsmæssige rammer Juni 2010 blev lovgivningen om forældrebetalingen i daginstitutioner ændret endnu engang. Årsagen var den kritik, der var rejst, også internt i regeringspartierne, af de nye regler omkring madordninger. Ændringen betød: - at betaling for et sundt frokostmåltid fremover finansieres fuldt ud af forældrenes betaling, med mindre kommunen beslutter at give tilskud til madordningen eller beslutter, at maden skal være en del af kerneydelsen. Kommunen skal dog under alle omstændigheder betale friplads og søskenderabat i forhold til madordningen. - at forældreandelen i daginstitutioner på ny fastsættes til maksimalt 25 pct. af driftsudgifterne. Ved beregning af driftsudgifterne indgår frokostordningen ikke med mindre kommunen har besluttet, at frokost skal være en del af kerneydelsen. - at den enkelte institution kan beslutte, at den ikke vil være med i frokostordningen. Beslutningen træffes enten af forældrebestyrelsen eller ved afstemning blandt forældrene. - at kommunerne har fået frist til 1. august 2011 til at få frokostordningerne på plads. Kommunerne har fortsat mulighed for at yde ekstraordinære taksttilskud. Efter kommunalreformen opgøres disse taksttilskud ikke længere systematisk, men de er meget små, når bortses fra enkelte kommuner, fortrinsvis omegnskommuner til København. Desuden har kommunerne mulighed for at støtte madordningen, så forældrenes merbetaling for frokost bliver mindre end de fulde omkostninger. For skolefritidsordninger er der ikke noget loft for forældrebetalingen. Udviklingen i forældrebetalingen gennemgås i det følgende for de enkelte aldersgrupper. Der skelnes ikke mellem eksempelvis vuggestuepladser i vuggestuer og vuggestuepladser i integrerede institutioner. Det skyldes, at mange kommuner heller ikke foretager en konsekvent skelnen. Stort set alle steder er betalingen desuden den samme for den samme aldersgruppe, uanset om der er tale om en plads i en aldersintegreret institution eller i en vuggestue/børnehave. 1 1 I Thisted og Tønder er der dog aldersintegrerede institutioner med andre takster for de to aldersgrupper, end man finder i hhv. rene vuggestuer og rene børnehaver. 13

14 2.2. Takstudviklingen for børn i dagpleje/vuggestuealderen De senere år er aldersgrænserne for pasning blevet rykket ned i stadig flere kommuner. Det skyldes næppe, at børnene bliver tidligere modne, men hvis man fx kan sænke aldersgrænsen mellem dagpleje og børnehave med 2 måneder, og rykke starten i SFO 2 måneder frem, er det samlede resultat, at 2 dagplejepladser kan spares til fordel for 2 SFO-pladser hvad der er billigere i drift. De fleste steder bestræber man sig dog fortsat på, at overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave sker ved 3 års alderen (eller ved starten af den måned, hvor børnene fylder 3 år), men i 2008 var der 12 kommuner, hvor overgangen fandt sted tidligere. I 2009 var tallet 14 kommuner, i 2010 var tallet steget til 19 kommuner, og i 2011 vil der være 26 kommuner. De 26 kommuner fremgår af Tabel 2.1. Tabel 2.1. Kommuner, hvor overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave normalt finder sted før 3 års alderen Typisk alder for overgang fra Kommune dagpleje/vuggestue til børnehave Brøndby 2 år 8 mdr. Dragør 2 år 10 mdr. Gentofte 2 år 9 mdr.-3 år Albertslund 2 år 10 mdr. Lyngby-Taarbæk 2 år 9 mdr.-3 år Hørsholm 2 år 10 mdr. Egedal 2 år 11 mdr. Køge 2 år 10 mdr. Holbæk 2 år 9 mdr. Ringsted 2 år 10 mdr. Stevns 2 år 10 mdr. Lolland 2 år 10 mdr. Guldborgsund 2 år 10 mdr. Middelfart 2 år 10 mdr. Nordfyn 2 år 10 mdr. Haderslev 2 år 11 mdr. Sønderborg 2 år 9 mdr. Herning 2 år 9 mdr. Syddjurs 2 år 9 mdr. Skanderborg 2 år 9 mdr.-3 år Ikast-Brande 2 år 9 mdr. Hedensted 2 år 11 mdr. Frederikshavn 2 år 11 mdr. Rebild 2 år 11 mdr. Jammerbugt 2 år 11 mdr. Hjørring 2 år 10 mdr. 14

15 De 26 kommuner omfatter 21,2 pct. af de indskrevne 0-2 årige børn. Det skal nævnes, at Frederiksberg kommune har genindført 3 års grænsen som den normale grænse mellem vuggestue- og børnehavebørn 2. Til gengæld har Gentofte, Hørsholm, Egedal, Ringsted, Lolland, Middelfart, Rebild og Jammerbugt kommuner besluttet at lade børn starte i børnehaven før de er fyldt 3 år. Det bemærkes, at aldersgrænserne ikke altid administreres stramt. I Københavns kommune har forældrene fx mulighed for at bede om børnehaveplads, fra barnet er 2 år og 10 mdr., selv om den normale aldersgrænse er 3 år. 7 kommuner har kun dagpleje til de 0-2 årige. De 7 kommuner er: Nordfyn Langeland Samsø Morsø Vesthimmerland Læsø Rebild 56 kommuner fordeler forældrebetalingen i dagpleje over 11 måneder, mens 42 kommuner tager forældrebetaling i 12 mdr. Når det gælder vuggestuepladser er der 51 kommuner, der opkræver over 11 mdr., mens 40 har betaling i 12 mdr. Ved beregningen af gennemsnitstaksterne er der sket en omregning til 12 mdr. betaling i kommuner, hvor der er 11 rater pr. år. Efter den ændring af dagtilbudsloven, som blev gennemført i sommeren 2010, kan en kommune vælge at lade kostforplejningen i vuggestuerne være en del af kerneydelsen, som forældrene ikke kan fravælge. I så fald indgår kosten som en del af beregningsgrundlaget for forældrebetalingen. Forældrenes andel af udgiften til kost bliver derfor 25 pct. i stedet for at være op til 100 pct. 28 kommuner (med 21 pct. af de indskrevne 0-2 årige institutionsbørn) har valgt denne løsning. De 28 kommuner er: Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Rødovre Ishøj 2 Det er bl.a. sket på baggrund af en ekstern undersøgelse Evaluering af den ændrede børnehavealder, udarbejdet for Frederiksberg kommune af Udviklingsforum (2010). 15

16 Tårnby Vallensbæk Frederikssund Greve Halsnæs Lejre Sønderborg Tønder Esbjerg Varde Horsens Kolding Randers Ikast-Brande Skive Brønderslev Frederikshavn Læsø Mariagerfjord Jammerbugt Otte kommuner har valgt ikke at lade kosten indgå i kerneydelsen, men at yde tilskud til udgiften til kost. Det drejer sig bl.a. om København og Gentofte kommuner. Tabel 2.2. viser herefter udviklingen i forældrebetalingen for de børn, som kommunen henfører til vuggestuealderen. Tabel 2.2. Udviklingen i gennemsnitstakster i dagtilbud for børn i vuggestue/dagplejealderen Vuggestuepladser uden Vuggestuepladser med kost Dagpleje kost Gennemsnit 2010 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2011 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner i Takstudvikling i pct. 1,9-3,0 2,0 Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med henholdsvis antal børn i dagplejen og antal 0-2 årige i vuggestuer/aldersintegrerede institutioner ved den sociale ressourceopgørelse efteråret Strengt taget er denne opgørelsesmetode ikke rigtig. For hvis kun nogle institutioner i en kommune fx tilbyder kost, burde det kun være børnetallet fra disse institutioner, der indgår i vægtningen. Der foreligger imidlertid ikke ved undersøgelsen gennemførelse data, der kan tage højde herfor på 16

17 en sikker måde. 3 I 18 af de 98 kommuner er der mulighed for deltidspladser i dagplejen (dvs. op til 32 timer om ugen). I 2010 var tallet 22, i 2009 var tallet 24, i og i kommuner Takstudviklingen i institutioner for børn i børnehavealderen Ligesom overgangen til børnehave nogle steder sker før barnets 3 års dag, er der også stadig flere kommuner, hvor den videre oprykning til fritidshjem og SFO sker inden barnet begynder i børnehaveklasse. Som det fremgår af Tabel 2.3. bor 67 pct. af børnene nu i kommuner, hvor livet i skolen i hvert fald for nogle af børnene starter inden 1. august. I 2010 var andelen 58 pct. I 2009 var det 51 pct. I 2008 var det 45 pct. Tabel 2.3. Kommuner og børnehavebørn fordelt efter tidspunkt for start i SFO-/fritidshjem Normalt tidspunkt for start i fritidshjem/sfo Antal kommuner Pct. af 5 årige i pasning 1. januar/1. august 1 3,3 1. februar/1. maj 1 0,8 1. februar/1. august 1 1,8 1. marts 1 0,6 1. marts/1. april 1 0,6 1. marts/1. maj 2 1,5 1. marts/1. august 3 3,2 1. april 17 14,0 1. april/1. juni/1. august 1 1,0 1. april/1. august 7 7,3 1. maj 19 15,6 1. maj/1. juni 2 2,0 1. maj/1. august 6 12,7 1. juni 2 1,9 1. juli 2 0,6 1. august 32 33,2 I alt Note: Andel af 5-årige i pasning er opgjort efter den seneste ressourcetælling, som er fra Det ses, at der i 2011 kun er 32 kommuner, hvor alle børn venter til 1. august med at begynde i SFO/fritidshjem. 3 Det kan heller ikke siges med sikkerhed, om den vægtning, der sker, trækker gennemsnittet op eller ned. Der er faktorer der går i begge retninger, og formentlig er tabellens resultat tæt på det resultat, man vil komme frem til med en mere nøjagtig vægtning. 17

18 I nogle kommuner har man en særlig takst (og særlige bemandingsregler) for de måneder, hvor barnet går i SFO/fritidshjem uden at være begyndt i skole. De fleste steder betaler de kommende skolebørn dog samme takst som børn i børnehaveklassen (men bemandingen er ofte udvidet, fordi de børn, der rykker op, skal passes også i skoletiden). I 57 kommuner er der 11 måneders betaling i børnehaverne, mens 41 kommuner har 12 betalingsmåneder. Ved sammenligning kommunerne imellem sker der en omregning til 12 betalingsmåneder. 4 Tabel 2.4. viser herefter udviklingen i gennemsnitstakster i institutionspladser for den gruppe børn, kommunen henregner til børnehavealderen. Tabel 2.4. Udviklingen i gennemsnitstakster i dagtilbud for børn i børnehavegrupper Børnehaveplads uden plads med Børnehave- kost kost. Børnehaveplads uden kost. Kun kommuner med en takst uden kost begge år Børnehaveplads med kost. Kun kommuner med en takst med kost begge år Gennemsnit 2010 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2011 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner Takstudvikling i pct. 1,7-0,7-0,4 0,4 Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med antal indskrevne 3-5 årige ved den sociale ressourceopgørelse efteråret Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for taksterne i forhold til prisrapporten sidste år med nye vægte. I Kapitel 3 diskuteres årsagerne til takstudviklingen nærmere Takstudviklingen i tilbud til skolebørn. Til skolebørn kan kommunerne enten tilbyde fritidshjem, der drives efter dagtilbudsloven, eller skolefritidsordninger. Fire kommuner har kun fritidshjem (eller fritidshjemsgrupper i tilslutning til en aldersintegreret institution). De fire kommuner er: 4 Ved afgrænsning af antallet af betalingsmåneder anvendes det antal måneder, forældrene er tvunget til at betale. Nogle kommuner med 11 mdr. betaling tilbyder kun pasning i juli måned, hvis der betales ekstra. Men de fleste kommuner med 11 mdr. betaling har pasning alle 12 mdr. inkluderet i prisen. I begge tilfælde regnes med 11 mdr. betaling. 18

19 Dragør Hvidovre Furesø Fanø 17 kommuner har tilbud til skolebørn såvel i fritidshjem (fritidshjemsgrupper) som i SFO. I fx København er fritidshjem den dominerende pasningsform for denne aldersgruppe. De 17 kommuner fremgår af Tabel 2.5. Tabel 2.5. Takster (omregnet til 12 mdr.) i kommuner med både fritidshjem og SFO Kommune Fritidshjemstakst Fuldtids SFO-takst København Frederiksberg Albertslund Tårnby Allerød Fredensborg Faxe Slagelse Næstved Bornholm Svendborg Aabenraa Herning Holstebro Randers Ringkøbing-Skjern Hjørring kommuner, heriblandt København, har samme takst i Fritidshjem og SFO. De øvrige 13 kommuner har højere takst i SFO end i fritidshjem. Antallet af fritidshjemspladser har været faldende de senere år. Det store dyk skete fra 2006 til 2007 i forbindelse med kommunalreformen, jf. tabel

20 Tabel 2.6. Indskrevne i fritidshjem og fritidshjemsgrupper ifølge Danmarks Statistik 6-9 årige i aldersintegrerede institutioner i kommuner med Fritidshjemspladser i alt Indskrevne i SFO (kommunale og -privatskoler) År Indskrevne i fritidshjem en takst for denne gruppe Kilde: Egne beregninger på grundlag af Statistikbanken. Tabellen viser, at der efteråret 2009 var fritidshjemsbørn. Heraf gik de i institutioner i Københavns kommune. 77 kommuner har kun skolefritidsordninger. Tabel 2.7. viser nu udviklingen i taksten i institutioner for skolebørn. Tabel 2.7. Udviklingen i gennemsnitstakster i institutioner for skolebørn Fritidshjem/fritidshjemsgrup SFO Skolebørn i alt per SFO fuld tid eftermiddag Gennemsnit 2010 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2011 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner Takstudvikling i pct. -4,0 1,7 2,5 1,7 Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med henholdsvis antal fritidshjemsbørn lagt sammen med antal 6-9 årige børn i aldersintegrerede institutioner ved den sociale ressourceopgørelse efteråret 2009 og med antallet af SFO-børn i kommunen. Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for En eftermiddagsplads skal svare til mindst 20 timer om ugen. Hvis der ikke er særskilt eftermiddagsbetaling, regnes fuldtidstaksten som eftermiddagstakst. Taksterne for 2010 er taksterne pr. januar Taksten for skolebørn i alt er beregnet som det vægtede gennemsnit af fritidshjemshhv. SFO-taksten i de enkelte kommuner. Det ses, at taksten for pasning af skolebørn generelt er steget med 1,7 pct. 20

21 Takstsystemerne i skolefritidsordninger er i øvrigt fortsat meget forskellige. Tabel 2.8. viser fordelingen på takstsystemer, hvis man opgør efter to dimensioner: Opdeling af dagen og opdeling efter antal aldersgrupper. Der er f.eks. to aldersgrupper, hvis der er én takst for børnehaveklasse-3. klasse og en anden takst for klasse. Tabel 2.8. Kommuner og SFO-børn opdelt efter takstsystemet i kommunens SFO er. Antal aldersgrupper I alt Pct. af børn 17,9 24,8 4 46,7 Kun fuldtidspladser Antal Fuldtid og eftermiddag Fuldtid+ morgenplads Fuldtid/morgen/ eftermiddag Andre systemer: I alt kommuner Pct. af børn 0,1 2, 2,2 Antal kommuner 1 3, 4 Pct. af børn 6,4 4 1,5 11,9 Antal kommuner Pct. af børn 20,6 5,9 2 28,4 Antal kommuner Pct. af børn 2,3 5,2 3,3 10,8 Antal kommuner Pct. af børn 47,3 41,9 10,9 100 Antal kommuner Note: Nogle kommuner har en særskilt takst for børn, der starter i SFO, før skolen begynder. Fx samme takst som i børnehave (idet SFO en så har ekstra bemanding i de måneder, det drejer sig om). Dette er ikke regnet som en særlig aldersgruppe i tabellen. I Tabellen indgår Furesø kommune, hvor man kun har fritidshjem op til 3. klasse, men klubberne er organiseret som SFO. Det ses, at der f.eks. er 18 kommuner, der kun har fuldtidspladser og kun har én aldersgruppe. Disse 18 kommuner rummede i ,9 pct. af de indskrevne SFObørn. De 11 kommuner, der har andre systemer, er følgende: Furesø: Fritidshjem: kr. mdl. SFO-2: 358 kr. SFO kr. mdl. Nyborg: 6:00-8: kr mdl i 11 md. 13:00-16:00: kr. 13:00-17: kr Fuldtidsplads: kr. mdl. Ferier: 559 kr. pr. uge. Nordfyn: kr. mdl. i 11 mdr. for fuld tid kr. for hele eftermiddagen. Morgenpasning: 670 kr. mdl. 840 kr. mdl. for kort eftermiddag. SFO-klubber: Kort eftermiddag: 570 kr. Hele eftermiddagen: 910 kr. mdl. 21

22 Sønderborg: kr. mdl. i 11 mdr. for en fuldtidsplads. Deltidsplads (6:30-13:00): 902 kr. SFO-klub 828 kr. mdl. for 5 dage om ugen. 535 kr. for tre dage. Tønder: kr. mdl. i 11 mdr. for fuld tid kr. for 20 ugentlige pasningstimer. 497 kr. for morgenåbning. Sommerferie: 415 kr. ugl. Tilkøb af ekstra pasningstimer i vinterferien, efterårsferie og uge 32. Aabenraa: SFO-takster: kr. mdl. for heltid, for deltid. Lidt forskelligt fra skole til skole. Den 1.8. overgår fri fritidshjem til SFO eller bliver private. Vejle: Morgenpasning: 375 kr. mdl. i 11 mdr : kr : 1405 kr. 6:30-16:00: kr. Fuld tid: 1740 kr. 5 timer pr. uge: 430 kr. Ferie: 740 kr. pr. uge. SFO-klub fra 4. klasse: 740 kr. mdl. Silkeborg: kr. mdl. i 11 mdr. for en fuldtidsplads. Eftermiddagsplads: 1530 kr. Morgenpasning: 530 kr. 4. klasse: 900 kr. 5. klasse 350/700 kr. for 250/600 årlige timer. 6. klasse: 275/550 kr. for 250/600 årlige timer. Ikast-Brande: Bh.kl.-2. kl: kr. mdl. for 5 ugedage. 916 kr. for 3 dage klasse hhv: og 807 kr. mdl. 5. klasse hhv og 645 kr. mdl. Morgenmodul: 121 kr. Juli betalingsfri. Morsø: 10 timer om ugen: 656 kr. mdl. i 11 mdr. 15 timer: kr Over 15 timer: kr. mdl. Brønderslev: Op til 15 timer om ugen: kr. mdl. i 11 mdr. Over 15 timer: kr. SFO-2: Op til 10 timer om ugen: 475 kr. 20 timer: 946 kr. 10 kommuner har givet oplysninger om særskilt ekstrabetaling i ferier. De ti kommuner fremgår nedenfor. Tabel 2.9. Kommuner med betaling for feriepasning Ugepris for feriepasning Kommune i kr. Gribskov 285 Holbæk 320 Kerteminde 365 Nyborg 559 Haderslev 976 Billund 416 Tønder 415 Vejle 740 Randers 790 Hedensted

23 I Esbjerg betaler man 336 kr. mdl. hele året, hvis man ønsker pasning af barnet i SFO på skolefri dage. 22 kommuner har 12 mdr. betaling i SFO, 71 har 11 mdr. En kommune har 10 mdr Modulordninger i institutioner for småbørn De såkaldte familiefleksordninger synes på retur og findes nu kun i 13 kommuner (med 16 pct. af børnehavebørnene) som et generelt princip. Det er navnlig bemærkelsesværdigt, at Århus kommune har droppet de egentlige modulordninger. Kommunen tilbyder fortsat 30 timers pladser, men den tidligere opdeling i 25-, 35, 45- og 50 timers pladser er afskaffet. Tabel viser i oversigtsform, hvilke muligheder, der er i kommunerne for deltid/moduler i vuggestuer og børnehaver. Der er i tabellen regnet med modulordning i en kommune, hvis man som generelt princip foruden fuldtidspladser også har pladser på timer om ugen (foruden evt. yderligere muligheder for deltid). Tabel Kommuner fordelt efter mulighed for deltids- og modulpladser i vuggestue- og børnehavepladser 2011 Pct. af 0- Antal 2 årige indskrevet i Antal kommuner Pct. af 3-5 årige indskrevet kommuner institution i institution Ingen deltids - eller modulpladser 64 70, ,5 Modulordninger 11 12, ,4 Begrænsede muligheder for deltid 16 17, ,1 I alt Tabellen skal forstås således: 14 kommuner har modulordninger i børnehaverne. I disse kommuner finder man 17,4 pct. af de 3-5 årige institutionsbørn. Man skal dog bemærke, at dette ikke betyder, at 17,4 pct. af børnene faktisk benytter modulerne. Langt de fleste af børnene også i disse kommuner har fuldtidsplads. På vuggestueområdet er det 11 kommuner med 12,1 pct. af vuggestuebørnene, der har egentlige modulordninger. De kommuner, der har modulordninger er følgende: Hørsholm: Institutionerne kan beslutte at tilbyde deltid: Børnehaver halv tid: 735 kr. 3/4 tid kr. mdl. Skovbørnehave: kr. Priserne er uden mad. Vuggestue halv tid: kr. mdl. 3/4 tid: kr. mdl. (uden mad). 23

24 Køge: Børnehaver 24 timer ugl: kr mdl. 34 timer: Småbørnsgrupper: 24 timer: kr. 34 timer: kr. mdl kr. for fuld tid. (u. mad). Vuggestuer 24 timer: mdl. 34 timer: kr. (u. mad) Roskilde: Børnehaver: 25/35/45/53,4 timer/u.: 1.074/1.225/1.375/1502 kr. mdl. uden mad. Frokostordning: 380 kr. ekstra mdl. Vuggestuer 25/35/45/53,4 t/u hhv /2.147/2.448/2.701 kr. mdl. uden mad. Lejre: I de fleste institutioner er der deltidspladser på 32 timer ugl. i gennemsnit, som kan fordeles over en 8 ugers periode. Taksterne varierer mellem kr. og kr. mdl. 52,5 timers vuggestueplads: kr. 55 timer: kr. Næstved: 25 timer børnehavepl.: 883 kr. mdl. Enkelte institutioner har åbent til kl. 18:00 og koster 95 kr. ekstra mdl. 1 int. inst. er åben til 22:00 og koster 422 kr. ekstra. 35 timers plads: 1178 kr. mdl. 25 timers vuggestuepl.: kr. mdl. Enkelte institutioner har åbent til kl. 18 og koster 95 kr. ekstra mdl. En institution har åbent til 22:00 og koster 422 kr. ekstra. Fanø: Deltidsplads i børnehave: Formiddagsplads 815 kr. Eftermiddagsplads 674 kr. mdl. i 11 mdr. Fredericia: Børnehaver 4/5/7/9,5 timer daglig:845/1.050/1.420/1.890 kr. mdl. i 11 mdr. Også moduler i enkelte småbør nsgrupper for 2-årig. Fuldtids småbørnsgruppe: kr. mdl. Vuggestuebørn 4/5/7/9,5 timer pr. dag: 1.235/1.695/2.275/3.535 kr. mdl. i 11 mdr. Vejle: Moduler: Børnehaver: 25 timer/35 timer/fuld tid: hhv: 920/1.320/ mdl (uden frokost) 50 timer (kun efter ansøgning): kr. Moduler i vuggestuer: 25 timer/35 timer/fuld tid: 1.700/2.350/2.830 kr. mdl. (uden frokost) 50 timer (kun efter ansøgning) kr. Lemvig: 25 timers børnehaveplads: kr. mdl. 35 timer: kr plus 415 for mad. 25 timers vuggestueplads: kr. mdl. 35 timer: kr plus 210 for mad. Randers: Børnehaver: 35/45/51 timer : 1.079/1.348/1.528 kr. mdl. Tilkøb af 6 timer 188 kr. mdl. Vuggestuer: 35/45/51 timer om ugen: 1.743/2.179/2.470 kr. mdl. Silkeborg: Modulbetaling i børnehaver: 30/40/45/50 timer om ugen: 1.665/1.935/2.035/2.085 kr. mdl. i 11 mdr. incl. kost. Uden kost hhv /1.385/1.485/1.535 kr. mdl. Modulbetaling for 30/40/45/50 timer om ugen: 2.930/3.380/3.525/3.640 kr. mdl. i11 mdr. incl frokost. Uden mad hhv.: 2.380/2.830/2.975/3.090 kr. mdl. Thisted: I aldersintegrerede institutioner er der modulpladser for 3-5 årige. 25 timer/32 timer/fuld tid hhv.: 926/1234/1542 kr. mdl. Børnehaver: 988/1.316/1.644 kr. mdl. Disse takster er uden frokost. Småbørnstakst (2-årige) med frokost: 1.480/1.974/2.466 kr. mdl. I aldersintegrerede institutioner er der modulpladser for 24

25 0-2 årige. 25 timer/32 timer/fuld tid hhv /2.364/2.956 kr. Egentlige vuggestuer halvtid kr. Fuld tid kr. mdl. Frederikshavn: Ingen deltidspladser i vuggestuerne, men institutionerne i øvrigt har fleksible pladser (32 timer) til kr. mdl. uden mad og kr. med mad. Aalborg: Børnehaver: 25/35 timer ugl: hhv /1.490 kr. mdl. uden mad 1.770/1.950 kr. med mad. Vuggestuer 25/35 timer om ugen: 3.375/3.000 kr. mdl. med mad. uden mad bliver det 670 kr billigere Den samlede takstudvikling I Tabel er der foretaget et skøn over den samlede takstudvikling. Det skal bemærkes, at der også i forhold til den opgørelse som skete 2010 er sket nogle definitionsmæssige ændringer: - I kommuner, hvor der for vuggestuerne findes en takst såvel med mad som uden mad, regnes i 2010 og 2011 med taksten med mad. Dette skyldes, at langt de fleste kommuner hidtil har givet mad i vuggestuerne, og at de fleste vuggestuer formentlig stadig tilbyder mad. Taksten med mad giver derfor det bedste billede af udviklingen over tid. - I kommuner, hvor der for børnehaverne findes en takst såvel med mad som uden mad, regnes i 2010 og 2011 omvendt med taksten uden mad. Dette skyldes, at langt de fleste kommuner hidtil ikke har givet mad i børnehaverne, og at de fleste børnehaver formentlig ikke har en kommunal frokostordning. Taksten uden mad giver derfor det bedste billede af udviklingen over tid. Det skal imidlertid bemærkes, at efter de regler, som gjaldt i 2010, var alle institutioner med i madordningen, hvis kommunen havde besluttet at indføre den. Disse kommuner havde med andre ord ikke to takster i 2010 og ligger derfor højere dette år end i Taksten for børnehaverne i 2010 bliver med andre ord kunstigt høj, hvis man anvender denne definition. 25

26 Tabel Udviklingen i gennemsnitstakster År Dagpleje Institutioner Institutioner Fritids- SFO, fuld for 0-2 årige for 3- hjem 5 årige tid SFO, eftermiddag Forbrugerprisindex. 2000= 100 Kr. mdl. i 12 mdr , , , , , , , , , , ,0 Ændring i procent Udvikling ,9 1,5-8,0-4,3 1,6 2,5 1,3 Udvikling ,9 30,4 9,4 18,0 48,1 47,5 21,1 Note: 2009-taksterne er nyberegnet i forhold til 2009-rapporten. Forbrugerprisindexet for 2009 og 2010 er skønnet. Det er beregnet ud fra Danmarks Statistiks tidsserie frem til november Det bemærkes, at lønningerne er steget mere end forbrugerpriserne i perioden. Det ses, at taksterne i dagpleje og navnlig børnehaver har udviklet sig langsommere end samfundets generelle prisudvikling. Dette skyldes især den nedsættelse af forældreandelen (fra 30 til 25 pct.), som fandt sted Derimod har vuggestuetaksterne og navnlig SFO-taksterne udviklet sig hurtigere end priserne generelt. For vuggestuerne hænger det sammen med, at kommunerne har droppet de fleste ekstraordinære taksttilskud. For SFO-erne hænger det sammen med, at der ikke er noget loft for forældrebetalingen. I Figur 2 er takstudviklingen over de sidste 10 år sammenholdt med udviklingen i lønninger og priser. Mens taksterne under ét er steget med 25,8 pct. 5, ventes de øvrige forbrugerpriser at stige med 21,1 pct. For lønningerne i den private sektor ventes en stigning på 37,8 pct. 6 Takstudviklingen holder således nogenlunde trit med samfundets pris- og lønudvikling i øvrigt. 5 Beregnet som udgiften til en kurv sammensat af det antal institutionspladser af de forskellige typer, der var i Egne beregninger på grundlag af Danmarks Statistik. Der skønnes en lønudvikling i 2011 på 0,5 pct. pr. kvartal. 26

27 Figur Udvikling i takster, lønninger og priser Index 2001= Børnepasning Forbrugerpriser Lønindex den private sektor 2.6. Variationen i taksterne Tabel viser, hvor taksterne i 2011 bliver højest og lavest. I tabellen er taksterne omregnet til 12 måneders betaling, hvis der f.eks. er betaling i 11 mdr. For at muliggøre en rimelig sammenligning, er der kun taget vuggestuetakster med fra kommuner, hvor der findes en takst med mad. For børnehaver er der kun taget kommuner med, hvor der findes en takst uden mad. For skolebørn tages udgangspunkt i en fuldtids SFO-plads, men hvis der ikke er SFO er i kommunen anvendes fritidshjemstaksten 27

28 Tabel Højeste og laveste takster Omregnet til 12 mdr. betaling De 10 kommuner med den laveste betaling i dagpleje 2011 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Herning Struer Kalundborg Odense Rebild Vallensbæk Nyborg Randers Nordfyn Brønderslev De 10 kommuner med den laveste betaling i vuggestuer med mad 2011 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Vallensbæk Randers Herlev Lejre Tønder Jammerbugt Hjørring Struer Ishøj Frederikshavn De 10 kommuner med den højeste betaling i dagpleje 2011 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 København Frederiksberg Dragør Helsingør Gladsaxe Ballerup Hvidovre Hørsholm Rudersdal Gentofte De 10 kommuner med den højeste betaling i vuggestuer med mad 2011 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Århus Faxe Aalborg Hillerød Hørsholm Brøndby Fredensborg København Køge Thisted

29 De 10 kommuner med den laveste betaling i børnehave 2011 uden mad Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Vordingborg Jammerbugt Fanø Norddjurs Aabenraa Randers Ringsted Guldborgsund Viborg Fredensborg De 10 kommuner med den laveste betaling i SFO/fritidshjem 2011 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Fanø* Hvidovre* Læsø Furesø* Fredensborg Herning Ishøj Ringkøbing- Skjern København Tårnby Note: De kommuner, der er mærket med * har kun fritidshjem De 10 kommuner med den højeste betaling i børnehave 2011 uden mad Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Vallensbæk Ballerup Ærø Ishøj Lemvig Langeland Fredericia København Gribskov Tønder De 10 kommuner med den højeste betaling i SFO/fritidshjem 2011 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Nyborg Kerteminde Kolding Holstebro Nordfyn Haderslev Århus Middelfart Ærø Langeland

30 3. Hvad ligger der bag takstudviklingen? For første gang i en årrække kan man fra 2010 til 2011 konstatere, at nogle af taksterne for børnepasning falder. Tager man fx de kommuner, der oplyste en takst for en børnehaveplads uden mad begge år, er gennemsnitstaksten faldet fra kr. i 2010 til kr. i Det er et fald på 0,4 pct., dvs. et beskedent fald. I et samfund, hvor vi har vænnet os til, at takster og priser konstant stiger, er faldet imidlertid bemærkelsesværdigt. Når man skal sammenligne 2011-taksterne med 2010-taksterne, må man være opmærksom på flere forhold, der vanskeliggør en sammenligning. Det gælder først og fremmest i de kommuner, hvor man allerede begyndte på madordningen i 2010 eller tidligere. Her blev udgiften til kost indeholdt i driftsudgifterne, men til gengæld fik kommunerne mulighed for at sætte taksten op til 30 pct. af disse driftsudgifter. En del kommuner undlod dog at gøre dette fuldt ud, navnlig i vuggestuerne. Fremover må forældrenes andel igen kun udgøre 25 pct., men til gengæld kan man lægge udgiften til mad oven i. Det er dog ikke alle kommuner, der gør dette. Disse forskelle gør, at det samlet er meget svært direkte at sammenligne de priser, hvor maden er inkluderet, fra det ene år til det næste. Men prisen uden mad må for begge år svare til (maksimalt) 25 pct. af driftsomkostningerne. Der er 78 kommuner, der fx i børnehaverne har angivet en pris uden mad for begge år. Hvis taksten falder, er den mest nærliggende forklaring derfor, at driftsudgifterne falder. Samlet vil takstudviklingen afspejle følgende forhold: 1) Det pris- og lønskøn, kommunerne har anvendt 2) Ændrede principper for opgørelse af driftsudgifterne 3) Ændring i den andel forældrene betaler 4) Ændring i den faktiske standard. Når det gælder pris- og lønudvikling, anvender stort set alle kommuner KLs skøn. Skønnet fremgår af Tabel Vægtet med alle indskrevne 3-5 årige i kommunen. 8 Det ses, at KL forventer, at de ansattes løn kun stiger med 0,34 pct., mens den øvrige prisudvikling vil være næsten 2 pct. med andre ord et reallønsfald. Eftersom der skal være overenskomstforhandling i foråret 2011, kan man ikke være sikker på, at denne forventning vil holde. Men hvis forventningerne ikke holder, skal man på den anden side ikke være sikker på, at regeringen vil give kommunerne kompensation. Derfor vil man kunne komme i den situation, at kommunerne henviser til overenskomstresultaterne som årsag til, at der må spares på ny. 30

31 Tabel 3.1. KLs pris- og lønskøn. Procentvis stigning år for år Løn 5,41 3,35 0, Priser i alt 1,44 2,35 1,85 1,85 1,85 1,85 Løn og priser i alt 4 3 0, Note: KLs pris- og lønskøn er lidt forskelligt for fx varekøb, tjenesteydelser og brændsel. Ifølge de kommunale 2010-budgetter udgør lønningerne 81,3 pct. af driftsudgifterne på daginstitutionsområdet. Vægter man tallene i Tabel 3.1. i forhold hertil, får man, at en almindelig pris- og lønfremskrivning på daginstitutionsområdet svarer til en forventet udvikling i omkostningsniveauet på 0,62 pct. Når det gælder principperne for opgørelse af driftsudgifterne, har en del kommuner i flere år søgt at gøre afgrænsningen så bred som muligt. For hvis man kan beregne høje driftsudgifter, kan man også hæve forældrebetalingen. Et eksempel herpå, som nævnes i en kommune, er omdannelse af en specialinstitution, der tidligere blev drevet efter servicelovens 32, til en kommunal institution (med omtrent samme opgaver). Ved at indregne udgifterne til en specialinstitution for handicappede bliver gennemsnitsprisen pr. plads højere. Når det gælder forældreandelen, er der i flere kommuner sket en regulering for vuggestuernes vedkommende. Det gælder navnlig nogle kommuner, hvor man har tilbudt mad i vuggestuerne i en årrække og fortsat ønsker maden som en del af kerneydelsen. Her gav lovgivningen, som den var i 2010, mulighed for at sætte forældrebetalingen højere end 25 pct. Men i 2011 bliver de 25 pct. på et maksimum Standardreduktioner Den sidste faktor, der er bestemmende for forældrebetalingen, er den reale udvikling i enhedsomkostningerne budgetterne har været præget af de meget stramme rammer for den kommunale økonomi, der har betydet nedskæringer i standarden i en række kommuner. Bureau 2000 har på den baggrund henvendt sig til de 21 kommuner, der har flest børn under skolealderen i daginstitution. 9 I den forbindelse har vi forespurgt i budgetafdelingerne, hvor store de reale ændringer er i enhedsomkostningerne, eller hvis det ikke har kunnet oplyses hvilke beregningsforudsætninger, man i øvrigt har arbejdet med, og hvilke kommentarer man har til beregninger for den enkelte kommune, gennemført af Bureau I nogle kommuner er indhentet vedtagne sparekataloger m.v. 9 Når vi har taget 21 kommuner, er det fordi man derved kan nå op på lige godt 50 pct. af de indskrevne førskolebørn. 31

32 Ud fra disse samtaler, har Bureau 2000 for hver enkelt kommune skønnet, hvor meget de reale enhedsomkostninger er reduceret i hver enkelt kommune. Bureau 2000s skøn fremgår af Tabel 3.2. Tabel 3.2 Anslået procentvis reduktion i enhedsomkostningerne i de 21 kommuner med flest børn i institutionspasning Kommune Anslået procentvis reduktion i enhedsomkostningerne i vuggestuer og vuggestuegrupper Anslået procentvis reduktion i enhedsomkostningerne i børnehaver og børnehavegrupper København 1 1 Frederiksberg 0,6 0,6 Gentofte 2,9 3 Gladsaxe 0 0 Helsingør 3 3 Køge 4,5 4,5 Roskilde 10,2 14 Holbæk 0,5 0,5 Slagelse 4 4 Næstved 2 2 Odense 0 0 Esbjerg 0 0 Horsens 1,5 1,5 Kolding 0,5 0,5 Vejle 3 3 Herning 1,7 1,8 Randers 6,8 5,2 Silkeborg 8 8 Århus 2,1 1,5 Viborg 2 0,2 Ålborg 1,2 1,2 Gennemsnit af de 21 kommuner (vægtet med indskrevne børn) 2,0 2,3 Som det ses er udviklingen meget forskellig fra kommune til kommune, men det vurderes, at de 21 kommuner (som omfatter godt 50 pct. af de 0-5 årige institutionsbørn) er repræsentative for udviklingen på landsplan. 32

33 Det skal bemærkes, at nogle af de strukturelle ændringer, som gennemføres, kan ramme institutionerne, uden at det giver sig udslag i lavere enhedsomkostninger. Et eksempel er sænkning af aldersgrænserne. Antager vi, at et vuggestuebarn alt andet lige kræver dobbelt så meget personale som et børnehavebarn, svarer en sænkning af børnehavealderen fx fra 3 år til 2 år 9 mdr. til en standardreduktion på 3-4 pct. 10 Men enhedsomkostningerne i børnehaver hhv. vuggestuer kan for så vidt være uændret, selv om der følger mere arbejde med for begge typer af pladser Begrundelser for lavere enhedsomkostninger Kommunerne begrunder ofte en reduktion af enhedsomkostningerne med fx ferielukning eller reduceret daglig åbningstid. I år optræder navnlig ferielukning som sparebegrundelse. En fjerdedel af kommunerne oplyser, at de øger ferielukningen. Bureau 2000 har tidligere påvist, at øget ferielukning næppe betyder ret meget for arbejdsmængden i institutionen: - Ser man på børnene, holder de i højere grad ferie på samme tid, men de holder formentlig kun i beskeden grad mere ferie end året før. - Ser man på personalet, tvinges det også i højere grad til at holde samlet ferie, i stedet for at kunne fordele personaleferien efter, hvornår der var få børn. 12 I stedet udløser ferielukning en betydelig external diseconomics, dvs. et tab for andre end kommunen selv, ved at børnefamilierne tvinges til at tage deres ferie på et tidspunkt, hvor rejser, sommerhuse m.v. er meget dyre. Ferielukning anvendes som regel som begrundelse for personalereduktion, men eftersom personalebehovet i ferierne kun reduceres marginalt, er det i praksis i hverdagen uden for ferierne, at besparelserne mærkes Hvordan afbureaukratisering bliver til nedskæring Langt de fleste kommuner synes også at have budgetteret med den besparelse, der ligger i regeringens såkaldte afbureaukratiseringstiltag. Historien bag denne besparelse er på mange måder karakteristisk for den måde, rammerne for daginstitutionernes økonomi er blevet til. 10 Man kan anslå det således: I en institution med børn i alderen 1-5 år, antager vi at børn i alderen 2 år 9 mdr. 3 år udgør 1/20 af alle børn (svarende til en jævn aldersfordeling). Det vil sige 5 pct. Da aldersgrænsen var 3 år, ville de 1-2 årige (40 pct. af børnene ved en jævn aldersfordeling) udløse dobbelt bemanding. Ved en aldersgrænse på 2 år og 9 mdr. er det kun 35 pct., der udløser dobbelt bemanding Hvis børnehavebemandingen er K personaletimer pr. barn, og der er 100 børn, var den gamle bemanding (2 x 40 x k) + (60 x K) = 140 K. Den nye bemanding bliver (2 x 35 x K) + (65 x K) = 135 K. Det svarer til en reduktion i bemandingen på 3,6 pct. 11 I 2010 var det 17,8 pct. af de indskrevne 0-2 årige, der boede i kommuner med en lavere aldersgrænse end 3 år. I 2011 vil det være 20,5 pct. 12 Se bl.a. Notat om lukkedage FOA-Bureau

34 I 2003 fremsatte socialminister Henriette Kjær lovforslaget om pædagogiske læreplaner i dagtilbud, som trådte i kraft i Om de økonomiske konsekvenser hed det i lovforslaget (L 124): Lovforslaget skønnes at medføre samlede merudgifter på 25,0 mio. kr. i hvert af årene 2004 og 2005, 20,0 mio. kr. i 2006 og 5,5 mio. kr. i 2007 og årligt herefter. Heraf vurderes, at der i dagtilbuddene vil være et årligt merarbejde i forbindelse med at udarbejde og løbende revidere de pædagogiske læreplaner, svarende til 5,5 mio. kr.. Herudover vil der i de første år være yderligere udgifter ved implementeringen, således at de samlede merudgifter for dagtilbuddene udgør 11,0 mio. kr. 2004, 7,0 mio. kr. i 2005 og 5,5 mio. kr. i De resterende beløb anvendes bl.a. til at udarbejde efteruddannelsestilbud for det pædagogiske personale, udsende informationsmateriale til dagtilbud, kommuner og forældre samt til effektmåling af lovændringen. I 2006 fremsatte familie- og forbrugerminister Lars Barfoed forslaget om børnemiljøvurderinger i dagtilbud. Om de økonomiske konsekvenser hed det i dette lovforslag (L 179): Forslaget skønnes at medføre merudgifter for kommunerne på 14,6 mio. kr. i 2006 og 25,1 mio. kr. årligt i 2007 og følgende år. Der er ved vurderingen af meropgaven for kommunerne lagt til grund, at der skal anvendes samme ressourceindsats pr. daginstitution/legestue, som kommunerne er blevet kompenseret for i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsmiljøvurderinger. For dagplejen er lagt til grund, at der udarbejdes én børnemiljøvurdering for dagplejen under ét i kommunen, samt at børnemiljøvurderingen vil have karakter af en beskrivelse af de mere overordnede principper og politikker for børnemiljøet i dagplejen. For dagplejen er der forudsat en ressourceindsats, der svarer til det dobbelte af indsatsen i en institution. Forslaget vil herudover medføre merudgifter til arbejdet i DCUM på 1,0 mio. kr. i 2006 og 2,0 mio. kr. årligt fra I 2007 fremsatte familie- og forbrugerminister Carina Christensen forslag til ny dagtilbudslov (L 170). I den forbindelse blev der indført obligatorisk tilbud om sprogvurderinger af alle 3-årige. Om de økonomiske konsekvenser hedder det herom: Udgifterne i tilknytning til sprogvurdering og sprogstimulering forventes at medføre merudgifter på 45,6 mio. kr., mens udgifterne til planer for håndtering og opfølgning i tilknytning til den øgede sprogstimulerende indsats vurderes at medføre merudgifter på 4,3 mio. kr. Tilsammen er der ved indførelsen regnet med kompensation til ansættelse af mere institutionspersonale af størrelsesordenen mill. kr. årligt for læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger tilsammen. I løbet af disse år voksede kritikken af de stadig flere regler for kontrol, dokumentation m.v. på daginstitutionsområdet såvel som på andre serviceområder. 34

35 Der blev færre varme hænder. Dokumentationen stjal tiden fra børnene, lød kritikken. Regeringen iværksatte derfor et udredningsarbejde med henblik at finde frem til områder, hvor dokumentationsarbejdet kunne begrænses. For daginstitutionsområdet blev en kortlægning af personalets tidsanvendelse gennemført af analysefirmaet Deloitte. Figuren neden for viser således den fordeling af arbejdstiden, Deloitte fandt frem til I Finansministeriets fremstilling af undersøgelsen i Mere tid til velfærd er figuren lidt anderledes, fordi samtaler med forældre og praktiske gøremål der typisk udføres sammen med børnene er slået sammen med aktiviteter med børn. Det kaldes så under ét for tid med børn. Hermed når Finansministeriet op på, at 66 pct. af personalets tid er tid med børn. 35

36 Figur 3 Efteruddannelse, undersøgelser og transport 2% Praktiske gøremål, fx oprydning, som udføres sammen med børnene 9% Forberedelse og dokumentation af aktiviteter med børn 5% Forberedelse m.v. af forældrekontakt, forældrebestyrelser, klager 5% Pæd. Læreplaner, sprogvurderinger, børnemiljøvurderin ger, børn med særlige behov 9% Samtaler med forældre 6% Interne opgaver og møder, frokost 13% Fordeling af pædagogernes arbejdstid i følge Deloitte Aktiviteter med børn 51% Går man i detaljen og ser på læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger tager de hhv. 3 pct., 1 pct. og 1 pct. af personalets tid eller 5 pct. tilsammen. De samlede lønudgifter til daginstitutioner er i 2010 budgetteret til 19,5 mia. kr. Man kan på den baggrund skønne, at læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger reelt koster rundt regnet 1 mia. kr. årligt. 14 Dvs. ca. 10 gange så meget som forudsat i lovgivningen. 15 Efter offentliggørelsen af denne rapport foreslog regeringen en ændring af 14 For kommuner og forældre tilsammen. 15 Der kan argumenteres for, at der også blev brugt tid dengang institutionerne havde virksomhedsplaner i stedet for læreplaner. Kravet om virksomhedsplaner var en følge af indførelse af forældrebestyrelser (1992), som forudsatte, at forældrebestyrelsen havde noget at tage stilling til. Imidlertid hed det i lovforslaget om forældrebestyrelser (L 195, folketingssamlingen 1991/92): Forslaget er økonomisk neutralt og har derfor ingen konsekvenser for de økonomiske forhold mellem staten og kommunerne. De økonomiske forhold vil blive drøftet med de berørte kommunale parter. Kravene til virksomhedsplaner var desuden langt lempeligere. 36