Pædagogisk arbejde med vuggestue børns leg og læring med henblik på at støtte børnenes udvikling af sanserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk arbejde med vuggestue børns leg og læring med henblik på at støtte børnenes udvikling af sanserne"

Transkript

1 Pædagogisk arbejde med vuggestue børns leg og læring med henblik på at støtte børnenes udvikling af sanserne Pegagogical work with nursery children s play and learning in nature in order to support children s development of the senses Mia Borregaard Nielsen Bachelorprojekt type 2 Juni 2014 VIA University College Pædagoguddannelsen Jydsk Stamhold: 10v1 Studienr: Vejleder: Christian Rask Matthisen Censor: Niels Ole Damgaard Nielsen Anslag i alt:

2 Indholdsfortegnelse Abstrakt... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metode... 4 Videnskabsteori... 5 Målgruppe... 6 Leg... 8 Lege typer... 8 Børns frie leg og voksenstyret leg... 9 Leg i naturen Pædagogens rolle Læring Læring i naturen Pædagogens rolle Udvikling af sanserne Sansestimulering igennem leg og læring Naturen som sanserum Pædagogens rolle Konklusion Litteraturliste Bilag

3 Abstrakt I denne opgave vil jeg undersøge, hvilken betydning det har for børnenes sanseudvikling, når børnene selv får lov til at lege, og hvordan pædagogen kan støtte udviklingen af børnenes sanser gennem leg og læring i naturen. Jeg vil beskæftige mig med børnenes frie leg og den voksenstyret leg gennem hele opgaven, fordi netop den frie leg vs. den voksenstyret leg skaber dilemma i daginstitutionerne i dag. Efter hvert teori afsnit vil jeg undersøge pædagogens rolle, for at koble teori og praksis sammen. Jeg er kommet frem til at den frie leg er et godt læringsmiljø i sig selv, men at den voksenstyret leg er et godt supplement til barnet læring af sanserne, og at det er pædagogen der skaber rammerne for børnenes leg og læring. 2

4 Indledning Vores samfund går fra et velfærdssamfund til at blive mere og mere en konkurrencestat, hvor der er fokus på uddannelse. Der er derfor blevet skabt fokus på læring allerede i daginstitutionerne. 1 Denne læring kommer til udtryk gennem loven om pædagogiske læreplaner fra Læreplanerne bliver beskrevet i dagtilbudsloven 8 og har til formål at fremme børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring i gennem et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 2 Læreplanerne kommer til udtryk gennem oplevelser og leg i hverdagen, og de pædagogiske tilrettelagte aktiviteter spiller i særdeleshed en stor rolle til opnåelsen af læreplanerne i daginstitutionerne. 3 Efter at læreplanerne er blevet indført, er læring blevet en relation til leg på forskellige måder. Læring kan dog være en forhindring og kan begrænse legen, da legen kan risikere at miste sin værdi og betydning, når den bliver set som funktion af læring på denne måde. 4 Leg og læring spiller altså en central rolle i hverdag i daginstitutionerne igennem læreplanerne, da det er igennem leg, at læringen opstår. Legen er nødvendig for børnenes udvikling og dermed også nødvendig til opnåelse af de 6 pædagogiske læreplaner. 5 De pædagogiske læreplanerne består af: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Social kompetence, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturer og kulturelle udtryksformer. 6 Jeg vil have fokus på leg og læring i naturen, fordi naturen er et sjovt og anderledes læringsrum. Ved at naturen er mangfoldig, er den med til at udfordre barnet på mange måder. Naturen kan samtidig være en forudsætning for børnenes sanseudvikling. 7 Jeg har valgt at fokusere særligt på de ældste børn i vuggestuen, da børnene inden de skal i børnehave skal igennem en status- og udviklingssamtale, hvor børnene ud fra et dialoghjul får testet deres færdigheder. Her er det igen de pædagogiske læreplaner der er fokus på at opnå. 8 Børnene i alderen 2-3 år begynder samtidig at lege mere sammen, og kan ved at lege med hinanden opnå læring. Sanseudvikling i vuggestuen har samtidig stor betydning for om barnets færdigheder udvikles som de skal, fordi hjernen, fra barnet bliver født, udvikler sanseintegration. Hjernen organiserer de 1 Holm-Pedersen, Dagtilbudsloven 3 Ibid. 4 Kragh-Müller; Andersen og Hvitved (red.). 2010, s Ibid., s Ibid., s Dahlgren og Szczepanski, 2001, s Århus kommune, s. 11 3

5 sanseoplevelser, som barnet sanser med sin krop, i nervesystemet. Disse sanseoplevelser er med til at få barnet op at stå og bevæge sig rundt i verden. 9 De er også med til at udvikle barnets færdigheder, som er et krav gennem de pædagogiske læreplaner. Eftersom at de pædagogiske læreplaner er blevet en del af hverdagen i daginstitutionerne, betyder det så, at pædagogerne skal involvere sig i børnenes leg, ved at gøre legen til en lærerig oplevelse, eller kan børnenes leg i sig selv være lærerig? Det vil jeg i denne opgave gerne undersøge nærmere, med denne problemformulering. Problemformulering Hvilken betydning har det for børnenes sanseudvikling, når børnene selv for lov til at lege, og hvordan kan pædagogen støtte udviklingen af børnenes sanser gennem leg og læring i naturen? Metode Jeg vil undersøge, hvordan det lille barn udvikler selvet fra 0-3 år. Jeg vil derfor anvende Daniel Sterns opdeling af de 5 stadier, det gryende selv, kerneselvet, det subjektive selv, det verbale selv og det narrative selv. Stern var professor i psykologi og havde speciale i udviklingspsykologi. Jeg har valgt at bruge hans teori om barnet udvikling i min opgave, fordi jeg har fokus på barnets læring i legen, og udvikling af barnets sanser. Stern forsøgte at bevise at barnet er kompetent lige fra fødslen, derfor antager jeg, at hans teori er relevant for min opgave. Mit fokus i opgaven er særligt barnets leg, til at beskrive, hvad leg er, vil jeg benytte bogen lærerig leg af Johansson og Samuelsson. I denne bog anvendes mange forskellige teoretikere, som har forskelligt syn på, hvilke værdier legen har, derved opnår jeg en bred forståelse af, hvad leg er. Piaget opdeler legen i tre typer, som indikere, hvilket udviklingstrin barnet er på. Piaget var en schweizisk psykolog, som anså det lille barn som ustabil, og mente det havde brug for hjælp til at blive kompetent. Hans teori om legens typer, mener jeg dog holder stik. Der findes forskellige holdninger til, hvor god barnets frie leg og voksenstyret leg er. Mange mener at voksenstyret leg slet ikke er leg, og at barnets frie leg er lige så godt et læringsmiljø, som voksenstyret leg er og omvendt. Her giver bogen gode læringsmiljøer for børn af Kragh-Müller, Andersen og Hvitved forskellige bud på dette dilemma. Da jeg har særligt fokus på leg i naturen, vil jeg bruge Dahlgren og Szczepanskis teori, fordi de har specialiseret sig i udendørs pædagogik. De ved derfor, hvordan 9 Ayres, 2005, s. 35 4

6 børnene kan bruge naturen i legen. Efter hvert teori afsnit vil jeg undersøge, hvilken rolle pædagogen har i forhold til at opnå målet, for at anvende teorien i praksis. Jeg vil anvende Lillemyrs meningen om, at læring er mere end blot læring af færdigheder. Lillemyr er læreruddannet med en magistergrad i pædagogik, han ved derfor om nogen, hvordan læring opstår i pædagogikken. Jeg vil også beskæftige mig med Vygotskys teori om den nærmeste udviklingszone. Vygotsky var en russisk psykolog, og hans teorier har stadigvæk betydning for udviklingspsykologi og pædagogik i dag. Han er særligt optaget af, at mennesket er socialt og udvikler sig i et fælleskab, som legen er præget af. Ejbye-Ernst er lektor, Cand. pæd. og er naturvejleder. Han har forsket i pædagogers formidling af naturen for børn. I min opgave vil jeg bruge hans beskrivelse af de tre vidensformer, som er et redskab pædagogen kan bruge i forbindelse med børns læring i naturen. I afsnittet om barnets udvikling af sanserne, vil jeg beskrive de 7 forskellige sanser. Jeg vil anvende bogen Giv dit barn lyst til at lære af Annika Dessau som er fysioterapeut, Helle Aagaard Nielsen som er tale- og hørepædagog og Erna Nørgaard som er talepædagog. Disse tre kvinder har grobund for at vide noget om barnets sanseudvikling, fordi de beskæftiger sig med småbørn til hverdag gennem deres job. Ayres er en amerikansk ergoterapeut og forsker, som mener at al udvikling starter gennem sanseindtryk, og den bearbejdning af sanseindtryk barnet foretager sig, mener Ayres, kaldes sanseintegration. Derfor vil jeg anvende hendes teori om sanseintegration. Til at beskrive sansestimulering gennem leg og læring vil jeg benytte Mogens Hansens teori om læringens fire temaer, hvor jeg vil drage paralleller til barnets udvikling af sanserne. Mogens Hansen er adjungeret professor ved Institut for Pædagogisk Psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har arbejdet meget med børn, bevægelse og indlæring, og han ved derfor, hvordan barnet kan stimulere sanserne igennem leg og læring. Jeg vil anvende bogen børns udeleg, som giver bud på, hvordan naturen kan bruges til sansestimulering. Jeg vil igennem min opgave benytte dagtilbudsloven, fordi lovgivning spiller en afgørende rolle i forbindelse med leg og læring i vuggestuen, efter at de 6 pædagogiske læreplaner fra 2004 er blevet sat i værk. Børnene kan ikke altid lege frit, pædagogen skal nemlig sikre sig, at de udvikler sig efter læreplanerne. Videnskabsteori Videnskabsteori omhandler den tilgang mennesket har til at undersøge, dokumentere og videre bringe den viden, som mennesket opnår ved at fortolke verdenen. Der findes forskellige måder at gribe det an på. Den måde jeg vil anvende videnskabsteori på, er gennem den hermeneutisk tilgang, 5

7 som tager afsæt i et humanistisk menneskesyn, hvor det at opnå en forståelse af mennesket, og dets omgivelser, er i fokus. Den hermeneutiske metode er bygget op af en forforståelse, som sættes ind i den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel udspringer af forskellige dele, som skal blive til en helhed. For at kunne forstå delene er helheden nødt til at inddrages, og omvendt for at kunne forstå helheden skal de enkelte dele inddrages. Der er altså en sammenhæng mellem delene og helheden, som giver mulighed for at kunne forstå og fortolke verdenen. 10 Inden jeg gik i gang med at skrive min opgave, havde jeg en forforståelse, som påvirkede, den opfattelse jeg havde af emnet. Efterfølgende undersøgte jeg, hvad forskellige teoretikere mente om mit emne, dermed fik jeg en ny forståelse, som jeg kunne tolke på. Cirklen kørte i ring indtil jeg var færdig med at skrive min opgave. Jeg har også selv været ude at undersøge emnet gennem observationer, for at se hvordan teori og praksis hænger sammen. Der kan opstå fejlkilder i helheden, hvis ikke jeg selv går ud og undersøger emnet, fordi de forskellige teoretikere kommer med deres egen fortolkning af emnet. Så hvis ikke jeg selv går ud og laver observationer, kan det være svært for mig at skelne mellem, hvad der er rigtig, og hvad der er forkert. 11 Målgruppe Barnets udvikling i alderen 0-3 år har stor betydning for dets senere liv, da barnet i de første år danner en fornemmelse for selvets udvikling. Ifølge Stern kan barnets udvikling af selvet fra 0-3 år opdeles i 5 stadier. Det gryende selv, 0-2 måneder: fra barnet bliver født, er det modtageligt overfor sansemæssige indtryk. Den måde barnet danner kontakt med sine omsorgspersoner på, er ved at kigge, dreje hovedet og sutte. Når barnet er omkring 2 måneder har det udviklet en stabil øjenkontakt og kommunikere ved at smile. Igennem lugte- og høresansen kan barnet genkende sine omsorgspersoner ud fra deres stemme og duft. Det er gennem de mange sanseindtryk, at barnet får en fornemmelse for det grynende selv, fordi barnet knytter sanseindtryk og oplevelser sammen til en helhed. Der opstår altså en form for struktur i barnet udvikling. 12 Kerneselvet, 2-6 måneder: Barnet får en fornemmelse for sig selv ved hjælp af, de mange sanseindtryk barnet oplever. Barnet har tilbøjelighed til at gøre sig mere fri af sine 10 Fuglsang; Olsen og Rasborg (red.). 2013, s Jørnø. 2014, s Broström; Herring og Nielsen. 2010, s. 21 6

8 omsorgspersoner, for at få en fornemmelse for sig selv. Omsorgspersonerne kan hjælpe barnet på vej ved at støtte barnet i legen, så det ser sig selv i en større sammenhæng og mærker sine egne følelser. 13 Det subjektive selv, 7-15 måneder: De oplevelser barnet får igennem legen gør at barnet får en fornemmelse for sig selv, og barnet begynder at tage initiativ for egen udvikling. Alle de oplevelser barnet tilegner sig, deler de med andre, det er denne udvikling der kendetegner det subjektive selv. For at barnet kan få en optimal udvikling af det subjektive selv, skal pædagogen anvende den nærmeste udviklingszone, dette kræver, at pædagogen kender til barnets nuværende kompetenceniveau. 14 Det verbale selv, måneder: barnet begynder meget tidligt at bruge sit kropssprog til at kommunikere med, men når barnet begynder at lære det verbale sprog, åbner der en helt ny verden for barnet. Barnet kan ved hjælp af det verbale sprog forhandle med andre børn og de voksne. Med sproget kan barnet også kommunikere med sig selv, som har til formål at videre udvikle sin forståelse af sig selv og sin omverden. 15 Det narrative selv, 3 år: I denne fase bruger barnet sproget til at fortælle historier om sig selv og sine omgivelser. Barnet bruger historierne til at skabe en sammenhæng i sit liv, ved at konstruere oplevelser det allerede har haft, og oplevelser det gerne vil have. Når barnet sætter ord på sine oplevelser, har det nemmere ved at mestre dem. 16 For at barnet kan mestre sin udvikling fra 0-3 år, har det brug for omsorg særligt fra sine forældre, men pædagogens omsorg er også vigtig. Omsorgen danner grundlag for barnets udvikling af trivsel, som er et af de vigtigste stadier til barnets læring og udvikling. Når barnet når 2-3 års alderen kan, og vil det mange ting selv. Ved at barnet gør mange ting selv styrkes dets udvikling, dette kræver dog tålmodighed fra pædagogens side i form af opmuntring og støtte. Barnet har i denne alder en god kropsfornemmelse fra de mange sanseindtryk, det har erfaret gennem de første leve år, derfor kan barnet lege og bevæge sig næsten uden problemer Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Dessau; Nielsen og Nørgaard. 2009, s. 37 7

9 Leg Leg er en vigtig del af barnets udvikling og den udspringer af barnets eget initiativ. Det er igennem legen at barnet lærer at erfare og at skabe en verden, som giver mening for barnet. Legen er med til at fremme værdier i en verden barnet opfatter som en forudsætning for livet. De værdier som barnet har tilegnet sig deler de med andre børn i legen. 18 I legen opstår der et specielt bånd mellem deltagerne, dette bånd kan være svært for andre udenfor legen at forstå. Det ene barns intentioner bliver en del af det andet barn og omvendt. Børn der legen sammen, får øje for hinandens perspektiver og kan i legen lære at respektere hinandens forskelligheder. Børnenes forskelligheder er med til at udvide deres opfattelser af livsverdenen. 19 Børnenes leg kan karakteriseres af fantasi, spænding, hengivenhed og engagement. Børnene leger af lyst og for legens skyld. Der kan dog opstå et magt forhold mellem børnene i legen, dette skyldes at legen er værdifuld for børnene, og de vil gerne forsvare den. Nogle af børnene kan få ejer fornemmelse for legen og vil derfor bestemme, hvem der må være med, og hvordan legen skal forløbe. 20 Lege typer Der skelnes mellem tre former for leg. Aleneleg, hvor barnet leger for sig selv, parallelleg, hvor barnet leger ved siden af andre børn og social leg, hvor barnet leger med et eller flere børn. 21 Der findes samtidig forskellige lege typer. Piaget har opdelt lege typerne i tre kategorier, som indikere hvilken alder, og hvilket udviklingstrin barnet er på. Funktionslege styrker barnets færdigheder, ved at gentage de samme aktiviteter om og om igen. Disse aktiviteter er præget af sensorisk-motorisk leg som f.eks. at kravle, at løbe og at spille bold. Aktiviteterne kan også styrke barnet kognitivt igennem rim og remser. Funktionslege kan siges at være mesterlære, da barnet øver sig på dem, til de kan dem. Barnet udforsker, eksperimentere og udvikler sig på denne måde. Denne type leg starter i vuggestuealderen og fortsætter gennem barndommen. I Symbollege bruger barnet sin fantasi, ved at forestille sig forskellige genstande bliver til noget andet, end det er, som f.eks. at en pind bliver til en guitar. Det er ikke kun genstande der bliver til noget andet, barnet bruger også sin fantasi til at identificere sig med en anden person som f.eks. en 18 Johansson og Samuelsson. 2011, s Ibid., s Ibid., s Kragh-Müller; Andersen og Hvitved (red.). 2010, s. 28 8

10 prinsesse eller Superman. Denne type leg starter også i vuggestuealderen og fortsætter senere i lidt ældre børns rolleleg. I Regellege er der opstillet nogle regler for børnenes legen. Disse regler kan dog ændres undervejs i legen. Regellege begynder typisk i børnehavealderen. 22 Børns frie leg og voksenstyret leg I daginstitutionerne skelnes mellem børns frie leg, og leg som er voksenstyret. Når der er tale om børns frie leg, har børnene mulighed for selv at bestemme over legen. Børnene tager selv initiativ til legen, og de styrer selv legen enten alene eller sammen med andre børn. I forhold til børns frie leg er voksenstyret leg lige modsat. Her er det f.eks. pædagogen der igangsætter og styrer legen. De lege pædagogen sætter i gang er typisk aktiviteter, der har et mål med at udvikle børnene indenfor de pædagogiske læreplaner. Det kan dog diskuteres om voksenstyret leg overhovedet er leg, eller om aktiviteterne bare er legepræget. 23 Børns frie leg: Det er i de lege, hvor barnet selv styre legen, at de lære noget om sig selv og de andre børn. Det er særligt barnets sociale kompetencer, der udvikles i den frie leg. Dette skyldes, at barnet skal tage hensyn og lytte til de andre børn, som er med i legen, for at legen kan fungere. Barnet lære hermed at være en del af et fællesskab. Når børnene leger frit med hinanden opstår der symmetri i legen. Det betyder at børnene er frie til at vælge rammerne for legen, uden at blive forstyrret af en voksen. Den symmetriske relationen opstår, når børnene har samme alder og samme udviklingsstatus. Børnene kan i den symmetriske relationen lære af hinanden, og sammen skabe nye ideer. 24 I børns frie leg lære barnet også at være selvstændig, og dette giver dem selvtillid. 25 Når barnet bliver lidt ældre og nærmere sig børnehavealderen, opstår der en forhandlingsfase i den frie leg, hvor der bliver forhandlet om legens roller og regler mellem børnene. Her lære barnet at sige fra, hvis ikke de synes om et andet barns ideer, og barnet lære samtidig at komme med egne ideer til legen. Det er i disse situationer, hvor barnet lære at gå på kompromis med hinanden. Det er derfor især sprogudviklingen hos barnet, som bliver styrket under forhandlingsfasen. 26 Voksenstyret leg: 22 Kragh-Müller; Andersen og Hvitved (red.). 2010, s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s. 36 9

11 Det er pædagogen, som sætter rammerne for legen, og børnene skal indordne sig efter de opstillede rammer. I voksenstyret leg kan pædagogen blande leg og læring sammen, her kan læringsaspektet komme til at dominere legen, og dermed ødelægge legen. Når det er den voksne, der styre leg, kan det være svært for barnet at lære, at komme med dets egne ideer til legen. Det kan derfor i de voksenstyret lege være vanskeligt, at opretholde det kompetente hos barnet, da dets ideer til legen udebliver. 27 Den voksenstyret leg er dog ikke nødvendigvis altid dårlig for legen. Dette vil jeg komme ind på i næste afsnit. Fri leg vs. voksenstyret leg: Som sagt kan det diskuteres om voksenstyret leg overhovedet er leg, fordi leg som ikke er fri, ikke er leg. Navnet voksenstyret leg giver dog et godt billede på, hvad det betyder. Om det så er leg eller ikke er leg er en anden sag. Spørgsmålet er, hvilken betydning den voksenstyret leg har for børnene. Den voksenstyret leg kan nemlig være en forudsætning for, at ødelægge børnene frie muligheder for udfoldelse, ved at pædagogen opstiller bestemte rammer for leg. Den frie lege er dog ikke foruden rammer, regler eller strukturer, og hvis ikke børnene selv er i stand til at få legen til at fungere, kan det være en fordel, at der er en voksen, som kan hjælpe legen i gang. 28 Her vil den voksenstyret leg ikke ødelægge børnenes leg, den vil blot styrke legen, og børnenes leg kan efterfølgende fortsætte. I de tilfælde, hvor børnene ikke får hjælp af en voksen og aldrig lære, hvordan de får en leg til at fungere, kan det få betydning for f.eks. deres sociale kompetencer, fordi legen sandsynligvis vil ophøre. Leg i naturen Naturen giver mange muligheder til børnenes leg. I naturen kan børnene iagttage, undersøge og eksperimenter. For børnene har de skiftende årstider, og det skriftende vejr særlig betydning for, hvilke lege og aktiviteter de vælger, når de er i naturen. Disse skiftende variationer er med til, at give børnene varierende udfordringer og muligheder i legen. Naturens mangfoldige læringsrum skaber rammerne for, at børn i alle aldre kan være med på hver deres niveau. Mangfoldigheden får samtidig børnene til at få inspiration til legen ved at omforme naturen efter deres behov. 29 Det der er helt særlig for legen i naturen, er at den giver plads til at lege vilde lege, som ikke er mulige indenfor. Naturen kan også give børnene en indre ro og tryghed, som betyder at børnene tør udforske på egne hånd eller sammen med hinanden igennem legen. Naturen danner grundlag for 27 Ibid., s Ibid., s Grahn; Mårtensson; Lindblad; Nilsson og Ekman. 2000, s

12 børnenes interesser, da det er et lærende miljø, hvor børnenes nysgerrighed og kreativitet kan styrkes. Leg i naturen er derfor proportionel for deres udvikling. 30 Pædagogens rolle Det fremstår som et mål i dagtilbudsloven 7 stk. 3 at børnenes udvikling skal fremmes gennem leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter. 31 Det er derfor en af pædagogens opgaver, at kunne støtte og hjælpe børnene i hverdagen til at opnå optimale forhold, så de har mulighed for at udvikle sig, som de skal. Pædagogen kan have mange funktioner, når det gælder om at fremme børnenes udvikling gennem legen. De kan have en dominerende rolle i legen, hvor pædagogen skaber legen for børnene. Her er børnene en del af en pædagogisk tilrettelagt aktivitet, hvor legen eller aktiviteten udformer sig på pædagogens præmisser. Pædagogen skal samtidig kunne skabe en leg sammen med børnene, hvor de i fælleskab bestemmer, hvordan legen skal udformes. En tredje mulighed for pædagogens funktion i legen er, at de har en mindre rolle i børnenes leg, hvor legen udformer sig på børnenes præmisser. De tre muligheder pædagogen har som funktion i legen kan betegnes som foran, ved siden af og bagved. Som nævnt tidligere har pædagogen altid et mål med de pædagogiske tilrettelagte aktiviteter. Der er som regel særlig fokus på, at børnenes færdigheder skal udvikles. I de pædagogiske planlagte aktiviteter er det vigtigt, at pædagogen skaber motivation for legen. De skal altså virke begejstret i gennem legen, da dette smitter af på børnene, så alle parter har det sjovt. Pædagogen skal samtidig have øje for hvert enkelt barn i legen, da hvert barn er forskelligt. Pædagogen skal derfor være opmærksom på, at børnene skal udfordres på forskellige måder i legen, så hvert barn opnår sin alsidige personlige udvikling, som er en del af de 6 pædagogiske læreplaner. Den voksenstyret leg kan åbne op for, at børnene kan videre udvikle deres egne lege, ved at børnene sætter deres personlige præg på pædagogens ideer og gøre dem til deres egne. Under børnenes frie leg, skal pædagogen observere dem, da de skal være opmærksomme på, hvordan legen udvikler sig, og hvis legen pludselig har behov for støtte, skal pædagogen være i stand til at træde til for at hjælpe legen videre. I afsnittet om børns frie leg nævnte jeg den symmetriske relation, der findes mellem jævnalderen børn, som befinder sig på samme udviklingstrin. Denne symmetriske relation er ikke mulig for barnet og pædagogen, da de hverken er jævnaldrende eller på sammen udviklingstrin. 30 Dahlgren og Szczepanski , s Dagtilbudsloven 11

13 Pædagogen skal i fælleslegen aflæse barnets følelsesmæssige tilstand og mærke denne følelse i sig selv. Ved at pædagogen kan dette, påvirker det deres relation positivt, fordi barnet føler at han/hun bliver forstået af pædagogen. Schousboe mener altså at barnet og pædagogen får meget ud af at lege sammen. 32 Når pædagogen er en del af børnenes leg, skal han/hun passe på ikke at komme til at overtage legen, ved at komme med ideer, som børnene ikke er med på. Som jeg har nævnt tidligere kan pædagogen blande leg og læring sammen. Når pædagogen er opmærksom på det lærende i legen kan det forvirre børnene, og de kan komme ud på et side spor, der er med til at stoppe børnenes leg. Det er utrolig svært for pædagogen at vide, hvilke ideer børnene ikke er med på, derfor handler det for pædagogen om at være passive i børnenes leg, og vente på at få ordre fra børnene. De kan, hvis legen er ved at gå i stå, komme med ideer til en eventuel fortsættelse. Pædagogen skal tage stilling til, om de skal gå ind i legen, som den erfarende, eller lade børnene styre legen selv. De skal have et overblik over legen, så de kan træde til, hvis det bliver nødvendigt. Pædagogens rolle i naturen er, at de med fordel kan have en viden om naturen omkring f.eks. dyr eller planter, for at kunne formidle denne viden videre til de nysgerrige børn. Dette er dog ikke en nødvendighed, for det er pædagogens lyst og nysgerrighed, som er afgørende i naturformidlingen. Denne lyst til at opleve, undersøge og være aktiv i naturen smitter nemlig af på børnene. Når pædagogen er aktive i naturen, ved at pege, vise og fortælle, kan han/hun påvirke børnenes opmærksomhed, så deres interesse fanges. Det er med til at motivere og inspirere børnene til at udforske naturen på egen hånd. Pædagogen skal altså være opmærksom på ikke kun at formidle information om naturen til børnene, men at skabe en forståelse for børnene gennem aktiviteter og oplevelser. I bund og grund handler det ikke om at skulle vide en masse om naturen på forhånd, men derimod om at lære at gå på opdagelse og fordybe sig, være engageret og interesseret 33 Det er interessant at undersøge, hvordan legen i sig selv kan udvikle børnenes færdigheder, for ifølge en rapport fra American Academy of Pediatrics er der blevet konkluderet, at leg har stor betydning for, at børnene udvikler deres sociale, følelsesmæssige og kognitive færdigheder. Leg har altså stor indflydelse på børnenes læring. 34 Pædagogen skal derfor finde en balance mellem den frie 32 Kragh-Müller; Andersen og Hvitved (red.). 2010, s Bang. 1998, s Kragh-Müller; Andersen og Hvitved (red.). 2010, s

14 leg og voksenstyret leg, når der er tale om børnenes udvikling gennem de 6 pædagogiske læreplaner. Læring Læring kan komme til udtryk på forskellige måder. Læring kan henvise til læreprocesser, som ændre barnets kompetencer og adfærd. Læring er det som læres gennem f.eks. leg eller pædagogiske aktiviteter. Når ordet læring bliver nævnt, kommer mange til at tænke på skolen og undervisning, som er underlagt lovgivningen. Lovgivningen skal sikre at barnet lærer og tilegner sig bestemte kompetencer og færdigheder. Disse bestemmelser er med til udvikle barnet efter en samfundsmæssig interesse. Som jeg har nævnt i min indledning kommer denne samfundsmæssige interesse ikke kun til udtryk i skolerne, den kommer frem allerede i daginstitutionerne igennem de 6 pædagogiske læreplaner. 35 Læreplanerne danner ramme om den læring som skal føre børnene videre i livet, ved at danne grundlag for senere læring. 36 Lillemyr mener, at læring er mere end blot læring af færdigheder, læring skal skabe mulighed for at føle, opleve og synes, da dette er med til at stimulere barnets identitet. 37 Barnet skal altså opleve og danne egne erfaringer og meninger, som kan forekomme i legen. Barnet lærer noget hele tiden, ved f.eks. at være udforskende og nysgerrig. De opdagelser barnet gør, kan danne barnets personlighed. Den viden barnet har tilegnet sig ved at være udforskende og nysgerrig, bliver præget af en læring, som indebære at barnet kommer til at kunne noget, som det ikke magtede før. Barnet danner en ny viden, som gør at det nu forstår noget, det ikke gjorde før, og barnet kan handle på andre måde end førhen. 38 Læringsbegrebet kan ses som en psykologisk vinkel, hvor det er læreprocessen, som er i fokus. Den psykologiske vinkel er altså præget af, hvordan barnet lærer de forskellige færdigheder. En anden vinkel på læringsbegrebet er den pædagogiske og didaktiske vinkel, hvor der er fokus på, hvilke færdigheder barnet skal lære enten selv eller med hjælp fra f.eks. en pædagog. 39 Ifølge Vygotsky er det en form for undervisning, som har indflydelse på barnets læring. Det mener han, fordi den udvikling som barnet opnår igennem læring er med til at danne nye måder at tænke, føle og handle på. Vygotsky er især optaget af den nærmeste udviklingszone, når han udtrykker sig 35 Dagtilbudsloven 36 Lillemyr. 2005, s Ibid., s Broström; Herring og Nielsen. 2010, s Ibid., s

15 om barnets læring. Han mener, at barnets læring effektiviseres igennem den nærmeste udviklingszone, fordi læringen tilrettelægges efter, hvad det enkelte barn kan udviklingsmæssigt. Legen eller aktiviteterne skal efter Vygotskys mening ikke tilrettelægges efter, hvad barnet allerede kan, men den skal tilrettelægges efter, hvad barnet er ved at lære. 40 I teorien om den nærmeste udviklingszone skelner Vygotsky mellem det eksisterende udviklingsniveau og det potentielle udviklingsniveau. Det eksisterende udviklingsniveau omhandler, den udvikling barnet har tilegnet sig frem til nu, og det potentielle udviklingsniveau indebære, den udvikling barnet skal tilegne sig fremadrettet. Det potentielle udviklingsniveau udvikles ved hjælp af en voksen eller andre børn, som er mere kompetent end barnet selv. Den nærmeste udviklingszone bliver skabt gennem det eksisterende udviklingsniveau og det potentielle udviklingsniveau, og den skal skabe grundlag for barnets fremtidige kompetenceniveau. 41 Denne udviklingsproces er dynamisk, da den hele tiden skal balancere barnet udviklingsniveau. Vygotsky mener, at al læring er social, dvs. at barnet lærer bedst, når det er sammen med andre børn og voksne. 42 Når det drejer sig om børns læring, skal læringen opbygges på de erfaringer, som det enkelte barn konstruerer ved at være i et socialt fællesskab. Fællesskabet skal være opmærksom og lydhør over for barnet, da barnet skal føle sig trygt og blive set, for at læringen kan finde sted. Det stiller især krav til de voksne omkring barnet. Læring i naturen I naturen kan børnene udfolde sig på det niveau, hvor de udviklingsmæssigt befinder så på, og fordi naturen er så mangfoldig, som den er, vil børnene kunne udfolde sig efter, hvilke interesser de har. Ved at der er så mange muligheder for udfoldelse i naturen, kan børnenes nysgerrighed give dem en meningsfuld læring. Når børnene får lov til at udforske naturen på egen hånd bliver læringen karakteriseret af deres lyst, fremfor noget de skal. Børnenes læring i naturen styrkes af deres opmærksomhed, aktiv sansning, undersøgelser og eksperimenter, da de gennem disse, får en forståelse af den natur, som de er omgivet af. Naturen giver rig mulighed for, at børnene kan opnå flere af de pædagogiske læreplaner, da naturen udvikler børnene fysisk og psykisk. De naturoplevelser børnene får i samvær med andre børn og voksne er med til, at de får øje for glæden ved at være i naturen. Ved at børnene er respektfulde over for 40 Lillemyr. 2005, s Ibid., s Smidt. 2009, s

16 naturen, og det de oplever i den, får de en forståelse af, hvilke muligheder naturen kan berige dem med. 43 I naturen kommer de tre vidensformer; den kataloge, den analoge og den dialoge viden særligt i spil, når børnene skal lære i og om naturen. Den katalog viden er den vidensform, som grundlæggende bliver brugt i forbindelse med den traditionelle klasseundervisning, da det er en boglig viden, som f.eks. pædagogen anvender i sit arbejde. Den kataloge vidensform anvendes i forbindelse med nye emner, som børnene ikke kender til. Den er samtidig med til at åbne op for nye interesser hos børnene. Den analog viden betragtes som den vidensform, som rummer fortællinger og betragtninger. Den åbner op for den lærte viden, ved at fremhæve og nuancere den kataloge viden. Den analog viden er altså den, der gør den katalog viden interessant, meningsfuld og levende for børnene. Den kommer til udtryk gennem bl.a. kropslige og sansemæssige oplevelser og har betydning for, at børnene kan etablere kropslige, sociale og emotionelle forbindelser til læreprocessen. Den dialog viden skaber mulighed for, at børnene kan sætte ord på, den viden de har tilegnet sig gennem den katalog og den analog viden. 44 Pædagogens rolle Barnet lærer gennem hele livet, både når det udforsker omverden alene og med hjælp fra andre børn og voksne. Den læring barnet tilegner sig i vuggestuen er i mange tilfælde præget af pædagogens målrettede aktiviteter. Den støtte pædagogen giver i aktiviteterne er med til at udfordre barnet, så det udvikler sine færdigheder. Barnet skal dog være aktiv i sin egen læringsproces, for hvis barnet er passivt, lærer det ikke noget, og der sker dermed heller ingen udvikling. Pædagogen spiller derfor en aktiv rolle i barnets udvikling blot ved, at støtte op om de opdagelser barnet gør sig f.eks. i naturen. Pædagogen kan være med til at opstille nye muligheder for barnet, så barnet får lyst til at undersøge og eksperimentere nye områder. Ved at stille børnene over for nye oplevelser og undersøgelsesmuligheder, og ved at støtte barnets lyst til at eksperimentere i hver dagen, er pædagogen med til at skubbe udvikling i gang hos barnet. Ved blot at opstille rammerne til barnets egen udforskning, har pædagogen banet vejen for en kvalificeret læring og udvikling. I forbindelse med Vygotskys teori om den nærmeste udviklingszone er pædagogens mål at hjælpe barnet med at gå fra det eksisterende kompetenceniveau til det fremtidige kompetenceniveau. Pædagogen skal her være opmærksom på, om aktiviteten passer til det niveau, som barnets Ejbye-Ernst. 2011, s

17 kompetenceniveau ligger på. For hvis det ikke gør det f.eks. ved at være for lavt, sker der ingen udvikling, og barnet risikerer at gå i stå i dets udvikling. Hvis niveauet er for højt, kan barnet komme til at føle sig usikker, og den nærmeste udviklingszone bliver derfor svær at opnå. For at den nærmeste udviklingszone kan fungere, skal pædagogen kende barnets læreproces, for at kunne give den mest hensigtsmæssige støtte til videre udvikling af barnets fremtidige kompetenceniveau. Støtten er vigtig, da barnet er i en udviklingsfase, som er præget af udfordringer, som i mange tilfælde kræver hjælp fra pædagogen. Ved at pædagogen hjælper kan barnet udføre nye opgaver, som det ikke kunne klare selv. Som jeg har nævnt tidligere skal pædagogen udvise nysgerrighed og lyst til at være i naturen, da det smitter af på børnene. Når pædagogen kender til de muligheder, som naturen kan give børnene, kan de udnytte det ved at overføre denne viden videre til børnene. De kan også benytte naturens forskellige lokaliteter og tage børnene med ud og opleve de forskellige årstider. Her får børnene de bedste udviklingsmuligheder, og dermed også de bedste læringsmuligheder. Pædagogen skal dog have en klar idé om, hvordan de vil anvende naturen som læringsrum. I artiklen om Naturen lærer ikke bare fra sig er Karen Wistoft nemlig af den overbevisning, at naturen ikke alene kan lære fra sig uden hjælp fra f.eks. en pædagog. Pædagogen skal altså reflektere og have udtænkt didaktiske overvejelser om, hvorfor børnene skal ud, hvad de vil bruge naturen til, og hvad de vil fokusere på i naturen. De overvejelser pædagogen gør sig har betydning for, hvilke værdier børnene får med sig. 45 I samme artikel mener Niels Ejbye-Ernst, at pædagogen ikke blot skal belære børnene om naturen, de skal forstå, at barnet har et andet syn på naturen, end pædagogen har. Børnene har ikke den samme opfattelse af, hvad der er vigtigt for naturen. Pædagogen skal derfor kun belære børnene med viden, hvor det giver mening. Pædagogen skal samtidig støtte børnene i at blive gode til at undersøge de mange små detaljer, som naturen byder på. 46 For at pædagogen kan opnå de bedste resultater i forbindelse med, børnenes læring er, at møde dem på deres niveau, så de føler sig set, hørt og forstået. Udvikling af sanserne Barnet bliver født med 7 sanser, som består af følesansen (den taktile sans), balance- /bevægelsessansen (den vestibulære sans), muskel-/ledsansen (den kinæstetiske sans), høresansen, synssansen, lugtesansen og smagssansen. 45 Wistoft og Ejbye-Ernst. 2014, s Ibid., s

18 Følesansen er en af de første sanser, som barnet udvikler. Den findes i huden og i slimhinderne, derfor udvikles den, når barnet bliver rørt af andre børn og voksne, og når barnet rører ved sig selv og andre ting, i form af f.eks. legetøj. Balance-/bevægelsessansen udvikles, når barnet er i bevægelse f.eks. ved at løbe eller gynge. Den påvirkes af ligevægtsorganerne, som sider i øret, og har betydning for barnets fornemmelse for tyngdekraften igennem hastighed og retning. Muskel-/ledsansen udvikles når barnet har fået en fornemmelse af følesansen og balance- /bevægelsessansen, fordi muskel-/ledsansen er den kropsbevidsthed, som barnet får når det f.eks. bøjer eller strækker benene. Høresansen bruger barnet især i de første måneder til at genkende stemmer. Høresansen er også afgørende for at barnet udvikler sit sprog. Synssansen udvikles sammen med de andre sanser, og har betydning for barnets afstandsbedømmelse f.eks. når barnet skal fra et punkt til et andet. Lugtesansen påvirkes af barnets omgivelser, og har en betydning for, hvordan maden smager. Smagssansen siger noget, om det barnet spiser er surt, sødt, salt eller bittert. Disse 7 sanser er alle med til at udvikle barnet, og især følesansen og balance-/bevægelsessansen danner grundlag for barnets tidlige kommunikation, som er kropslig. 47 Følesansen, balance-/bevægelsessansen og muskel-/ledsansen bliver betragtet som de primærsanser, da de spiller en afgørende rolle for barnets udvikling. De primærsanser kommer indefra og kaldes også for de næresanser. De sekundæresanser er høre-, syns-, lugte- og smagssansen. Alle de sekundæresanser påvirkes udefra, af de omgivelser barnet er omringet af, de kaldes også for fjernsanserne. 48 Barnet fødes nysgerrigt, og det er opmærksom på den verden, det lever i. Når barnet er nysgerrig og opmærksom, bruger barnet sanserne til at gå på opdagelse med. Sanserne er med til at påvirke, hvordan barnet bevæger sig, og hvordan det udvikler sig. Ved at barnet går på opdagelse påvirker det sanserne udviklingsmæssigt. Det er særligt i de første år af barnets liv, at sanseudviklingen er vigtig, da barnet kan få indlæringsvanskeligheder senere i livet, hvis ikke barnet udvikler sanserne. Sanserne udvikles ved, at barnet udforsker enten på egen hånd eller sammen med andre børn eller voksne. 47 Dessau; Nielsen og Nørgaard. 2009, s Ringsted og Froda. 2008, s

19 Alle de oplevelser og erfaringer barnet tilegner sig, er sanseindtryk, som påvirker barnets syn på omverden. Sanseindtrykkene bliver bearbejdet i hjernen og sorteres, denne proces kaldes sanseintegration. Ved at barnet skaber en helhed gennem de mange sanseindtryk, som det hele tiden modtager, og ved at barnet bruger denne helhed til videre udvikling, kaldes ifølge Ayres en god sanseintegration. Den gode sanseintegration styrker barnets selvværd. Sanseintegrationen omdannes til erfaring, som barnet kan anvende senere i livet. Barnet kan også opnå en dårlig sanseintegration, hvis barnet ikke formår at skabe og sortere de mange sanseindtryk på en hensigtsmæssig måde. Så har barnet ikke mulighed for at anvende sanseindtrykkene i andre situationer, og det har konsekvenser for barnet senere udvikling. 49 Sansestimulering igennem leg og læring Barnet kan i gennem legen udvikle sine sanser, og når barnet leger og sanser, lærer det sin krop at kende. Alle de sanseindtryk barnet får gennem legen bl.a. ved at løbe, røre ved ting, rulle i græsset, gå på line osv. er med til at udvikle barnet motorisk. Når legen er varieret får barnet flere sanseindtryk, og barnet vil derfor også udvikle sig mere. Legen har altså betydning for barnets sanseudvikling og læring både igennem de planlagte aktiviteter og barnets frie leg. De sanseoplevelser barnet får ved, at lege er samtidig med til, at det lære sig selv bedre at kende, men også den verden det lever i. Det er igennem legen, at barnet kan afprøve sine grænser og på den måde få nye erfaringer. Det er barnets nysgerrighed, fantasi og kreativitet som udvikler de nye erfaringer som fører til sansestimulering. Barnets læreproces kan udvide, dets sanseoplevelser og kan opstilles på denne måde: At kunne: Ved at barnet har tilegnet sig følelsen af at kunne noget, opstår der en kompetenceglæde. Denne kompetenceglæde er med til, at barnet øver sig igen og igen på forskellige udviklingsmæssige færdigheder gennem legen. Sanseudviklingen styrkes ved, at barnet gentager forskellige øvelser gennem legen, og barnet opnår dermed nye kompetencer. At opleve: Når barnet leger bliver kroppen sat i spil, det kan både være fysiske aktiviteter f.eks. at løbe eller at trille ned af bakken, eller stille aktiviteter f.eks. at få fortalt en sansehistorie, som påvirker barnets læreproces. De oplevelser barnet får gennem legen indebære sanseindtryk, som har betydning for barnets læring. 49 Ibid., s

20 At nyde: Her er det barnets begær som er i fokus, denne begær har forbindelse til barnets sanser. Det kan f.eks. være trangen til at smage de røde bær på busken eller at dufte til de mange blomster. Denne trang åbner op for nye indtryk hos barnet, som er en del af læreprocessen. At forstå: Det er den forståelse barnet tilegner sig i læreprocessen, det kunne f.eks. være en forståelse for dyrenes behov i form af at give dem mad og passe dem. Den forståelse barnet har fået, er ofte en sammenligning af sine egne behov, som det videre giver til dyrene. Det er sådan barnet finder ud af, hvordan verden hænger sammen. Barnet mærker altså på sin egen krop ved at sanse omverdenen, og de overføre denne viden videre til f.eks. dyrene. 50 Sansestimulering findes altså hele tiden, når børnene leger og lærer i vuggestuen. Naturen som sanserum Naturen giver grobund for børnenes sansestimulering, og det er særligt de kropslige udfoldelser barnet styrker i naturen. Det skyldes at naturen har så mange muligheder, og børnene har mere frie rammer ude end inde. Børnene bliver udfordret på mange områder, fordi naturen er så mangfoldig. Den er samtidig uforudsigelig, derfor skal børnene hele tiden være klar på nye udfordringer i legen. I naturen har de mulighed for at bruge deres fantasi, og de kan mærke på deres egen krop, hvordan sanserne påvirkes. Det er særligt børnenes motorik, der bliver udfordret i naturen i og med at terrænet varierer meget. Jo mere børnene befinder sig i naturen, jo bedre udvikles motorikken. Når børnene oplever og mærker naturens mange årstider i al slags vejr, er det med til at de udvikles bedre både motorisk og sansemæssigt. I naturen har børnene mulighed for at undersøge omgivelserne og eksperimentere ved at bruge kroppen på en sansende måde, og når børnene gentager en øvelse igen og igen, eller ved at iagttage andre børn og voksne opnår de både kropslig og sansemæssig læring. Naturen er altså en enestående legeplads, hvor både børnenes krop og sind kan styrkes. Når børnene udvikler deres sanser i naturen, ved at lytte til de mange forskellige lyde der er, ved at mærke på de mange natur materialer, ved at se på naturens mange detaljer, og ved at smage de mange bær, kommer alle sanserne til udtryk og barnet opnår en læring, som ikke er mulig indendørs. Børnene kan altså få lov til at høre, mærke, føle, se og smage i naturen, alle disse indtryk giver børnene en bedre oplevelse af det de lærer, fordi de mærker det på deres egen krop ved at bruge sanserne. Sanserne udvikles ved at blive stimuleret gennem naturoplevelserne børnene får i 50 Hansen. 2003, s

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på sprogudviklingen. Vuggestueafdelingen er normeret til

Læs mere

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes.

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013-14 Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 3 Mission... 3 Læringssynet... 3... 4 Pædagogiske

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Pædagogisk læreplan Side 1 Indledning: I Daginstitution Stensballe definerer vi os som Højkvalitetsdagtilbud, udfra en bevidsthed om, at forskningsresultater

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Barnets alsidige personlige kompetence Barnets personlige udvikling trives bedst hvor omverdenen er positiv, lydhør og empatisk. En frugtbar og alsidig personlighedsudvikling

Læs mere

BLYANTDANS FOR ALLE BØRN MELLEM 2 OG 6 ÅR

BLYANTDANS FOR ALLE BØRN MELLEM 2 OG 6 ÅR BLYANTDANS FOR ALLE BØRN MELLEM 2 OG 6 ÅR LEG - FANTASI BEVÆGELSE TIL MUSIK INDEHOLDER CD MED MUSIK TIL BLYANTDANS BLYANTDANS FOR ALLE BØRN MELLEM 2 OG 6 ÅR BLYANTDANS For alle børn mellem 2 og 6 år. Tekst:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Praksis / handleplan. Vi voksne arbejder i retning af at udvikle barnets forståelse for sin omverden og sig selv. Vi tilbyder barnet udfordringer.

Praksis / handleplan. Vi voksne arbejder i retning af at udvikle barnets forståelse for sin omverden og sig selv. Vi tilbyder barnet udfordringer. Kleinkindgruppe Pinguin Haus Tingleff og BMV 2015 for småbørnsgruppen (0-3 år) referent Renate Når børnene skal udvikle sig til handlekraftige, sociale og selvstændige individer med en alsidig personlighed,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Beatesmindevej

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Beatesmindevej PÆDAGOGISKE LÆREPLANER.... 2 ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER... 2 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV... 2 DE SEKS LÆREPLANSTEMAER... 3 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING... 3 Mål for det 4,5 årige barn:... 3...3 Mål

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

BØRNS MANGE EVNER. om arbejdet med forskellige intelligenser i Toftegårdens Børnehave

BØRNS MANGE EVNER. om arbejdet med forskellige intelligenser i Toftegårdens Børnehave Udgivet af Toftegårdens Børnehave, marts 2005 1.oplag Tryk: Møllegårdens Grafisk Grafik: Charlotte Eltang Foto: PF Lars Skaaning Tekst: Toftegårdens Børnehave redigeret af journalist Connie Mikkelsen om

Læs mere

Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart.

Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart. Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart. Med udgangspunkt i en grundlæggende viden omkring børns udvikling, tilrettelægges de her anførte læreplaner.

Læs mere

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN Indholdsfortegnelse: Indledning Hverdagsliv og læring (Definition) Vores læringssyn Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog

Læs mere

Pædagogisk handleplan. Hillerød kommune

Pædagogisk handleplan. Hillerød kommune Pædagogisk handleplan Hillerød kommune Pædagogisk handleplan for 0-6 års dagtilbud i Hillerød kommune Indhold 1.1. Indledning 2 1.2. Børnesyn 2 2.0. Science didaktik 3 2.1. Den professionelle pædagog 3

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

- brug af hjælpemidler (eks skohorn,specialkop + service, mosgummi, toiletstol, boardmaker)

- brug af hjælpemidler (eks skohorn,specialkop + service, mosgummi, toiletstol, boardmaker) Krop og bevægelse Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Læringsmål. Tegn på at vi er på rette vej. Metoder og pædagogisk praksis. Børn med særlige behov. Dokumentation. Evaluering

Læringsmål. Tegn på at vi er på rette vej. Metoder og pædagogisk praksis. Børn med særlige behov. Dokumentation. Evaluering 1. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier, bliver udviklet gennem udfordrende, kulturelle aktiviteter. Kulturelle oplevelser er med

Læs mere