Familie, leg og erfaring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familie, leg og erfaring"

Transkript

1 Barn nr :9 25, ISSN Norsk senter for barneforskning Familie, leg og erfaring Børnehavebørn og moderniseringsprocessen på Færøerne Baggrund Børn på Færøerne Færøerne består af 18 øer, hvoraf én er ubeboet, og ligger midt imellem Island, Shetlandsøerne og Norge. Øgruppen ligger isoleret i Nordatlanten, med omtrent 350 kilometer til nærmeste nabo, Shetlandsøerne i sydøst. Det samlede landareal er km 2, men færøsk havområde dækker hele km 2. Hovedstaden Torshavn, beliggende på den største ø Streymoy, har omtrent indbyggere, hvilket svarer til en tredjedel af Færøernes samlede befolkning. Færøske børn i dag hører til den første generation børn bortset fra en del af hovedstadens børn der går i børnehave. Det var utænkeligt at sende børn i børnehave i bygderne for bare år siden. Hovedstaden Torshavn havde også ret begrænset børnehavekapacitet indtil slutningen af 1990 erne. Der var næsten ingen uddannede pædagoger der arbejdede med børn, og institutionernes faciliteter var ikke tidsmæssige. Hovedstadskommunen havde 18 vuggestuer (423 børn) og 22 børnehaver (747 børn) i 2005; af andre institutioner der varetager børnepasningsopgaver kan nævnes to frilufts-børnehaver (34 børn), otte beboerhuse (382 børn), den kommunale dagplejeordning (120 børn), to fritidshjem (51 børn) og syv fritidsskoler (292 børn). Beboerhus er i denne sammenhæng forsamlingshuse i forskellige perifere bydele som benyttes til flere formål bl.a. børnehaveinstitutioner. Der er 75 legepladser i 9

2 kommunen. Til sammenligning kan nævnes, at kommunen kun havde seks vuggestuer og otte børnehaver år Den store vækst i institutioner for børn skyldes en ny stigende (politisk) prioritering af børn/unge, men også at kommunen har lagt flere nabobygder og -kommuner under sig og dermed oplevet en stor befolkningsvækst siden år Samlet, kan nævnes, gik og 578 børn i henholdsvis børnehave og vuggestue på Færøerne i 2004; desuden var der og 578 børn i henholdsvis dagpleje og fritidsskole; i alt var børn tilknyttet daginstitutionssystemet. Antallet og omfanget af institutioner der retter sig imod de yngste i hovedstadskommunen kommer efter al sandsynlighed til at vokse yderligere i de kommende år. Det har altid været meget svært at få vuggestueplads til børn i Torshavn. Ventelisterne har været meget lange og mange familier har været nødt til at vente i ét år eller mere før deres barn har fået tildelt en af de eftertragtede pladser i daginstitutionerne. Dagplejeordningen har været en god hjælp, men ikke alle ønsker at have sine børn i dagpleje. Der har heller ikke altid været garanti for at få en plads i en børnehave. Nu, efter at kommunen har etableret en række ny institutioner i de nye bydele, er ventetiden reduceret betydeligt angående vuggestuerne, og alle børn får børnehaveplads uden ventetid. Dronning Ingrids (menigheds-)børnehave i Torshavn centrum blev stiftet i 1950 og er en af byens og landets ældste institutioner for børn. Børnehaven ligger i en tætbebygget del af byen med meget trafikerede gader til to sider. Børnehaven er traditionsrig og meget populær blandt byens borgere. Den er har tre stuer med plads til i alt 60 børn i alderen 3 7 år, men i 2006 er kun 42 børnehavebørn og 28 fritidsskolebørn tilknyttet institutionen. Børnehaven minder meget om andre kommunale børnehaver, angående de daglige aktiviteter og det kulturelle miljø, selv om Dronning Ingrids Børnehave eksplicit baserer sig på kristne værdier og er tilknyttet Menighedshuset (missions-frikirke på Færøerne) i Torshavn. Børnehavens formål er, ifølge institutionens grundregler, at i hverdagens dagtimer have omsorg for, udvikle og kultivere børn i en kristen ånd i trygge forhold på et godt pædagogisk niveau i alderen 3 til 7 år, som er bosiddende i Torshavns kommune. Børnehaven er en selvejerinstitution med en bestyrelse bestående af ni repræsentanter. Fire af bestyrelsens medlemmer har direkte tilknytning til det religiøse miljø: KFUK, Menighedshuset og Menighedsrådet vælger hver sin repræsentant og præsten (ved bydelens kirke) bliver automatisk medlem af bestyrelsen. To medlemmer er forældre til børn i børnehaven. De resterende to medlemmer skal være en 10

3 læge og byrådets repræsentant. Siden 2005 har børnehaven også fungeret som fritidsskole for børn fra første klasse i Kommuneskolen. Børnehaven er ikke stor og børnene betragter arenaen mere som hjem end som institution. Der er kun kvindelige medarbejdere på institutionen og disse tager med stor varme imod børnene hver morgen. Børnene har relativt frie tøjler og pædagogerne er meget tolerante og tålmodige overfor børnene. Der er interessante spor af Montessoris metode og pædagogik at finde her (Rifbjerg 1950), men dagens personale ved institutionen er, så vidt jeg ved, uvidende angående denne ærerige arv. Børnene ved Dronning Ingrids børnehave har ret blandet social baggrund: der er børn fra både rige og beskedne hjem. De sociale klasser er ikke særlig markante på Færøerne, sammenlignet med større europæiske samfund, og Torshavns bydele er ikke segregerede i henhold til social status. Familie og lokal identitet er mere essentielle faktorer end social klasse og position på jobmarkedet i færingers kulturelle bevidsthed og kategorier. Hjemmet Familiens sfære Familien har altid været grundstenen i det færøske samfund. De sociale netværk og bånd udgør i høj grad fra familieenheden, der er en kærne for al social organisering. Familien har traditionelt også været den institution der har stået med ansvaret for de fleste opgaver og problemer der berører børns og unges fysiske, psykiske og kulturelle velvære og udvikling. På Færøerne bliver, som i de fleste andre moderne vestlige samfund, slægt og slægtskabsbånd, ideelt set, beregnet udfra de biologiske bånd, således at ethvert individ til enhver tid betragtes som naturlig del af begge sine forældres slægt. Der er tale om det såkaldte egocentriske familiesystem hvor individet (ego) altid kan betragtes som midtpunktet for sin slægt, som vanskeligt lader sig definere som én afgrænset og entydig enhed med tydelig adskillelse fra alternative slægtsgrupper. Ego er i familie med alle fars og alle mors slægtninge og ingen anden person (bortset fra eventuelle søskende) i verden har præcis samme slægt som vedkommende, selv om utallige personer har slægtskabsbånd til ego. I præmoderne samfund er forskellige varianter af uniliniære familiesystemer, hvor slægten i princippet kun udgår fra enten mors eller fars slægt, mere udbredte. Disse systemer er lettere at afgrænse og praktiske 11

4 med henblik på arv og rettigheder angående f.eks. jord og kvæg (Eriksen 1993). Den omfattende institutionalisering af børnetilværelsen kom relativt sent til Færøerne. Der er stadigvæk mange personer og grupper i samfundet med stærk mistro til (uddannede) børnepædagogers opgave og rolle i det moderne færøske samfund, fordi institutionaliseringen, hævder disse skeptikere, svækker og truer endog familiens integritet og kærneposition i samfundet ikke mindst i forhold til børns socialisering. Hjem og familie repræsenterer fortsat nogle af de stærkeste symboler på færøsk identitet og kultur (Forchhammer 1998, Gaini 2003). Næsten alle færøske familier bor i egne private huse, selv om der, primært i hovedstadsområdet, bygges en del moderne lejligheder til dem der ikke har råd til eller ønske om at tilegne sig et parcelhus i disse dage. (Desuden er det for at udnytte det begrænsede pladsareal i en by der vokser til alle sider og kanter.) Kvinderne deltager aktivt på arbejdsmarkedet, specielt i de større bygder og byer, og har dermed ikke mulighed for at tage sig af småbørn i dagtimerne. Mange børn vokser op hos den ene eller ingen af sine forældre, og den sociale virkeligheds færøske familieliv i dag er en kompleks og fragmenteret affære, uanset om den traditionelle kulturelle konstruktion af den harmoniske færøske familie består i de fleste borgeres sind som en naturlig og evig enhed (Gaini 2006). I Torshavn findes desuden børn, der ikke har et nært forhold til sine bedsteforældre, tanter og onkler, kusiner og fætre, og andre familiemedlemmer, selv om de eventuelt et par gange årligt deltager ved specielle familiehøjtider og fester. Den færøske familie er ret demokratisk, forstået på den måde, at børn og voksne, kvinder og mænd, har meget uformelle og venskabelige interne relationer der hindrer stærkt hierarkiske familiestrukturer. Familien er et fællesskab med tilnærmelsesvis ligeværdige medlemmer. Børnene er meget frie på grund af den udbredte laissez-faire holdning til opdragelse og socialisering der præger mange familier (Gaini 2005). Der sættes få begrænsninger for de yngste, og børnene deltager ved de fleste aktiviteter der involverer deres forældre. Børn bliver ikke gemt væk eller holdt på tryg afstand fra voksne mennesker. Børnene leger overalt og bliver kun undtagelsesvis afbrudt i deres leg af de voksne. Det er jo kun børn, bliver ofte sagt til børns forsvar imod indgreb og sanktioner fra autoritære voksne. Det er kun børns leg, bliver også sagt når bander af børn opfører sig som små hooligans og plager tilfældige personer i nabolaget (op. cit.). Børnene bliver i stor grad sluppet fri på denne måde hverken fordømt 12

5 som ubehøvlede bøller eller forkælet som familiens konger eller dronninger (de såkaldte curling-børn ). Børns natur, mener mange, er at lege frit uden overvågning og disciplin og at lære af sine egne erfaringer og eksperimenter. Præsentationen af børn ændrede sig betydeligt efter indførelsen af moderne elektroniske medier i 1980 erne; medierne blev nu en af de mest dominerende informationskilder i de færøske hjem. Børn og unge, siger Heggli og Hauan (2002:10), are defined as if dictated by nature, the development from infant to adult is seen as a more or less automatic and natural process, but the ideals are of a cultural nature. Forståelsen af det der hører børnekulturen til reflekterer generelle kulturelle modeller og værdier og er derfor knyttet til en specifik tid og kontekst. Børn er ikke bare børn, they are also confronted with images that tell them how they should behave and appear as kids (op. cit.:15). Det der betragtes som naturligt for børn, idealmodeller, bliver medieret gennem moderne medier og dirigerer børns selv-identitet i særlige retninger baseret på stærke kommercielle og politiske prioriteringer. Børn er derfor, som mindreårige og ofre, nemme at udnytte i offentlige debatter om aktuelle problemstillinger. Ideal og praksis i forhold til familie og kultur Den store distance mellem idealbilledet af den færøske familie og hverdagslivet for Torshavns børn virker hæmmende på samfundsdebatten og skaber ofte forvirring og fejlvurderinger i politiske diskussioner om børns behov og rettigheder. Den måde hvorpå vi behandler vore børn giver udenforstående observatører (forskere) indblik i samtidens kultur. Der er, siger Daun (1982:51) om Sverige, numerous ideas and notions about children in our society that can serve as paths towards enhanced insight into our culture, in other words, into concepts which guide people in their reflections about themselves and the world around them. Familien og hjemmet er naturligvis ikke børnenes eneste referenceramme i hverdagens leg og rutine, oplevelser og erfaringer, selv om familien som institution fortsætter med at besidde en nøgleposition i samfundet. Familien er et fællesskab. Den færøske familie er dog ikke gået lige så langt i retning af at blive en modernistisk individualistisk enhed som familien i en række andre lande; den er ikke begrænset til at fungere som a supportive network like other sorts of networks (Mørch & Andersen 2006). Uden 13

6 familien står du meget alene på Færøerne, fordi din sociale status og rolle i samfundet i høj grad er defineret udfra familiebaggrund og netværk. Uden familien har du et begrænset institutionelt støtteapparat til rådighed, der indtil for nyligt havde meget lav prioritet blandt politikere på Færøerne, fordi alle havde en god familie at støtte sig til og som fulgte børnene på den uransagelige rejsen fra børne- til voksentilværelse. På Færøerne har befolkningen selv været af den opfattelse at det var begrænset, hvor mange mennesker der kunne leve af det, som kunne produceres inden for det færøske samfunds daværende økonomiske og erhvervsmæssige rammer. Den gennemsnitlige husholdning var i 1813 på 4,8 personer og har været mindre tidligere, for i perioden 1781 til 1813 voksede befolkningen med 19 % [ ] Der er belæg for, at færingerne praktiserede børnebegrænsning, og for at man i visse bygder begrænsede sig til at få to børn pr. ægtepar (Joensen 2003:28). Hele samfundet blev opfattet som en familie hvor individerne var gensidigt afhængige af hinanden. Børnenes øer Færøske kvinder er de dygtigste til at få børn i Norden, blev der meddelt i færøske radionyheder for et stykke tid siden (se tabel 4). Grønlands kvinder havner på en andenplads. Aviserne på Færøerne skriver flere gange i ugen om de nyeste færinger, der er født på en af øernes tre fødeafdelinger, de fleste på Landssygehuset i Torshavn, og nogle af børnene har også sit første billede i avisen. Den nyfødtes vægt og længde bliver altid oplyst. Forældrenes (eller eventuelt bare moderens) og søskendes navne og hjemstavn står også i den meget populære rubrik. Adoptivbørn, hentet fra Bulgarien, Colombien og andre fjerne himmelstrøg, bliver ikke glemt; de får samme behandling. De bliver også betragtet som nyfødte færinger, lige ankommet til de børnevenlige øer. Aviserne er også pakket med detaljerede lister med oversigter over nyligt afdøde, dåbsceremonier, konfirmationer, nygifte, og stolte ældre par, der fejrer sølv- eller guldbryllup. Avisen Sosialurin er også forsynet med fødselsdagshilsener (med indsendte billeder) til alle mulige tilfældige mennesker, der skal lykønskes offentligt af kæreste, far, onkel eller 14

7 kollegaer. De almindelige borgere er hele tiden i fokus i de provinsielle lokalaviser. Børnene er meget synlige. De leger i gaderne og gyderne; de er med på seminarer og møder; de er med til fåreklipning og -slagt; de er med på familiefester sent om aftenen. Unge mødre med småbørn er gode kunder i Torshavns caféer og restauranter; det kan man se på barnevognsparkeringen uden for vinduerne. Børnetøjforretninger har masser af gavmilde kunder, der gerne vil spendere en hel del på de mindste; og i de fleste hjem med små børn har man skaffet sig adgang til udenlandske (amerikanske) børnefjernsynskanaler, der kører hver dag. Til børnefødselsdage bliver hele familien og vennekredsen indbudt og forberedelserne varer i flere dage. Torshavns svømmehal er hver weekend fuld af larmende legende børn i alle aldre, der bliver observeret af forældre og bedsteforældre, der følger med fra passende afstand. Børnene går til musik, sang, idræt, kristelige frikirkelige møder, og mange er spejdere, men der er også en del børn fra ressourcesvage familier, der ikke har råd til at sende børnene til diverse strukturerede fritidsaktiviteter. Færøerne er børnenes øer. Allerede i Kastrup Lufthavn (København), mens man venter på sin flyafgang til Færøerne, opdager man de mindste færinger; de går og leger mellem kufferter og tasker. Babyer på kun 2 4 uger er også ofte at se i en stolt kvindes arme. Barnet er måske født og bor i Danmark, men skal straks hjem og møde slægten. Og børnene sidder selvfølgelig på forreste række hos Atlantic Airways og faroejet. Man opdeler ikke familier i aldersgrupper med speciel status og rolle, lige så lidt som folk har været opdelt i sociale og etniske klasser op gennem tiderne på øerne. De meget frie tøjler som børn lever under bliver af de fleste set som et gode, en naturlig del af kulturen på øerne, og det skal gå rigtig galt før børn bliver stillet til ansvar for hærværk, tyveri eller lignende. Der er mange små Emil fra Lønneberg typer der vokser op i bygderne, som er frie for farlig trafik og kriminalitet. Alle kender til hinanden; alle ved nogenlunde hvad alle andre sysler med. Børnehavens børn Dronning Ingrid af Danmark ( ) havde hele sit liv en stor interesse for børns vilkår og brugte megen tid og energi på at besøge børneinstitutioner og snakke med børn. Børnene ved Dronning Ingrids børnehave i Torshavn har en stærk tilknytning til sit andet hjem og 15

8 glæder sig til at møde vennerne og personalet ved børnehaven om morgenen. Deres hverdagsliv er uløselig knyttet til børnehaven. Når de skal hjem om eftermiddagen besøger børnene ofte hinanden efter aftale med forældrene. Børnehaven passer ikke ind i det negative billede af daginstitutioner som mange moderne samfundskritikere har lagt frem: Det moderne industrisamfund kritiseres ofte for at være specielt børnefjendtligt. Ud fra denne synsvinkel fremstilles daginstitutionen som en upersonlig opbevaringsanstalt, et børnereservat, en ghetto, en anstalt uden kærlighed og meningsfulde opgaver (Ehn 2004:23). Børnene i Dronning Ingrids børnehave i Torshavn får en varm og personlig modtagelse, en struktureret men ikke stressfyldt hverdag, og dagtimerne byder på både leg og læring. I rolige og trygge omgivelser leger børnene i små grupper; de tegner, klipper, limer, synger, danser, lytter til historier, går ture, spiser madpakke, gynger, cykler, bygger sandslotte, snakker sammen, og så videre. Ud fra en svensk kontekst siger etnologen Ehn (2004:65 66) at den personlige daginstitution er noget af en oase i et samfund, hvor mennesket pendler mellem en anonym offentlig sfære og en intim og selvudlevende privatsfære. Beskrivelsen passer bedre til Sverige end Færøerne, idet det færøske samfund ikke i samme grad karakteriseres af anonymitet. Også stereotypierne om børn, som Ehn nævner, er efter min opfattelse mere skandinaviske end færøske: Stereotypier om børn tager gerne form af symbolsk inversion, dvs. at voksne indirekte definerer sig selv ved at karakterisere deres sociale modpol. Børn bliver det, voksne ikke er: vilde, ukontrollerede, ansvarsløse, nydelsessyge, højrøstede, kropslige, urene (2004:91). På Færøerne er denne polaritet ikke så markant. Børn er lidt som voksne; voksne lidt som børn. Streng disciplin ved børne- og ungdomsinstitutioner er meget sjældent på øerne, hvor de tætte sociale bånd skaber en atmosfære af både tryghed og frihed, spontanitet og kontrol, og hvor børn deltager ved de fleste sociale sammenkomster og sætter sit tydelige præg på begivenhederne (Andreassen 1992, Gaini 2006). Den mere jævnbyrdige relation mellem barn og voksen ved Dronning Ingrids børnehave og færøske daginstitutioner generelt, er i færd med at blive almindelig i andre nordiske landes institutioner (Ehn 2004:74). Børnene leger mere og arbejder mindre end i tidligere tider. De fleste voksne på Færøerne har i dag accepteret at børn leger og hygger sig i deres hverdag, snarere end at forberede sig til et farefuldt liv på det stormfulde hav. Pigerne strikker mindre og starter senere med denne type sysler end tidligere. Drengene har mindre trang til at komme ud at sejle, fordi de 16

9 flestes fædre i dag arbejder i andre næringer på land. I hovedstaden arbejder de fleste i servicenæringen, mens en del bygder fortsat er stærkt afhængige af fiskerisektoren. Livet er på mange måder blevet tryggere og behageligere. Forældre kræver ikke meget arbejde af deres børn. Dronning Ingrids børnehaves børn har forældre i stillinger som f.eks. bankrådgivere, lærere, snedkere, pædagoger, lastbilchauffører og reklamefolk. Børnehaven ligger i et bymiljø på en øgruppe med vild natur og mange små bygdesamfund. Børnene ser flere biler end får, spiser mere pasta end fisk, og for manges vedkommende er de små traditionelle bygder et helt fremmed land. De er ikke vant til at vandre i bjergene, ro i både, fange fugle, eller skære torsk op og rense den. De identificerer sig med sine forældres og venners livsstile. Min egen datter som er seks år og går i Dronning Ingrids børnehave vil meget gerne arbejde som sin far når hun bliver stor: have et kontor med computer, telefon og stort skrivebord. Hun vil gerne skrive, læse og sende breve. I børnehaven har leg naturligvis høj prioritet og de ansatte mener generelt at børnehaven skal have minimalt af skole over sig, fordi børnene alligevel senere skal gå mindst ni år i folkeskole. Børnehavens ældste, de seksårige, har status som skolebarn og får specielle opgaver én dag i ugen. De skriver bogstaver og figurer i et hæfte med små opgaver. Desuden besøger de forskellige arbejdspladser i byen: politistationen, sygehuset, brandstationen, mejeriet, og så videre. Førskole for seksårige findes for tiden kun ved én folkeskole i Torshavn. De fleste forældre foretrækker dog at have børnene i børnehave helt til de skal starte i første klasse. Leg er for børn i 3 12 års alderen en grundleggende livs- og læringsform som de kan udtrykke sig igennem (Lillemyr 2004:49). Leg er en arena for afprøvning hvor børn får afprøvet sin opfattelse af værdier og normer; desuden lærer de at løse problemer og konflikter som er relativt komplicerede (op. cit.:51). Leg er en unik mulighed til at teste og bearbejde forståelse i en uforpligtende kontekst. Det er svært at sætte en entydig grænse op mellem leg og læring. Børneleg er ikke noget nyt fænomen, men indholdet i legen har ændret sig i takt med samfundsændringerne. Legen er mindre knyttet til færøsk natur og traditionelle livsstile og mere fokuseret på individualistiske kreative kundskaber og kommunikation. Den kulturelle kapital der akkumuleres er, kan siges, mindre lokal og mere global end tidligere med kreative og æstetiske erfaringer ophøjet til højeste status. 17

10 Barndom og erfaringer Den nordiske barndom, specielt den skandinaviske, har i det 20. århundrede, ifølge Selmer-Olsen (2005:4), været inspireret af fire hovedkilder: socialdemokratisk lighedstænkning, en pietistisk og moralsk orienteret kristendom, folkelige fortolkninger af Freud og (nordiske) naturforhold. De voksne har haft skyldfølelse og stærk trang til at skubbe ansvar fra sig. Her har Færøerne og Norge en del fællestræk barsk natur, spredt bosætning, små perifere fiskersamfund, man hærdes af modgang tankegang, og så videre der påvirker barndommen og hverdagslivet. Samtidigt er det vigtigt at påpege de markante forskelle der findes mellem Skandinavien og Færøerne angående det 20. århundredes barndomshistorie. Færøernes politiske historie adskiller sig fra Norges og Danmarks, og den socialdemokratiske lighedstænkning har aldrig befæstet samme centrale position i det færøske samfund. Den stærke fokusering på demokratiske idealer og de vellykkede voksne kan heller ikke siges at være gældende for Færøerne. Diskussionen om ligeværd og medbestemmelse vedrørende børn-voksne-relationen, der opstår i efterkrigstidens Norge, er først i de sidste par år for alvor dukket op i den færøske debat. Færøerne har, som tidligere nævnt, været et traditionelt familiebaseret samfund uden stærke strukturelle kulturelle kontraster mellem børn og voksne helt op til det 20. århundrede. Det er først i de sidste år at diskussionen om børn som kategori og samfundsgruppe har fået eksistens i den offentlige debat. Færinger har helt op til efterkrigsårene i større grad levet som fangstfolk og naturfolk end som moderne individualiserede europæere, og denne kendsgerning har været med til at forme forståelsen af børn og unge i det færøske samfund. Frem til 1980 erne blev færøske børn og unge sjældent nævnt i medierne. Det var først i 1990 erne men især efter år 2000 at færøske børn fik nævneværdig opmærksomhed i aviser, radio, tv og, ikke at glemme, på færøske internetsider. Den dybe økonomiske krise tidligt i 1990 erne symboliserer en samfundsmæssig transition, fra det tidligt moderne til det senmoderne samfund, fra isolation til international orientering, og har åbnet og beriget den offentlige diskurs som tidligere var meget snæver og statisk af natur. Børn, unge og andre relativt svage grupper har fået fri adgang til den offentlige arena. Børnekulturen var i 1980 erne stadig lokal og traditionel; den reflekterede ikke de nye stile og tendenser transmitteret gennem udenlandske elektroniske medier. Børnenes kulturelle identitet var stærkt forankret i lokalsamfundet, sociale netværk og familienetværk og 18

11 det færøske landskab (Forchhammer 1998). I slutningen af 1990 erne blev computere og internet introduceret til de færøske hjem, og disse medier gav børn og unge direkte adgang til den offentlige sfære. De unge blev deltagere og meningsdannere i en dynamisk diskurs på nettet. Børnehavebørnene reflekterer naturligvis ikke selv over samfundsændringernes indflydelse på barndommens kultur og daginstitutionernes rolle og status på Færøerne. For børnene er der, siger Piaget, en universel orden i tingene (Ehn 2004:127). Piaget siger, at børnenes verdensbillede styres af idéen om, at ting er som de skal være, at alle handlinger er i overensstemmelse med love. Børnehaven sætter nogle rammer for børnenes udfoldelse og sammenknytter samfund og familie, offentlig og privat sfære. Den institutionaliserede barndom skal ses som et kompromis mellem følelsen af skyld (over for børns uudtalte anklager om forsømmelse) og eftergivenhed (over for deres umættelige begær). I denne sammenhæng repræsenterer børnehaven klogskab og udvidelse af grænserne i et samfund og en tid, hvor børn betyder enten alt for meget eller alt for lidt (Ehn 2004:96). Det er let at romantisere den frie barndom uden autoritative grænser, den naturlige lykkelige barndom, som et ideal alle forældre og pædagoger skal bære og fremavle. Men idealet om det selvopdragende barnet er, siger Selmer-Olsen (2005:5), af mytologisk karakter. De meget frie tøjler som mange børn på Færøerne lever med, er ikke resultatet af et kulturpolitisk projekt der skal forsvare en naturlig sund tilstand, som i Skandinavien, men en levning fra det traditionelle samfund, hvor de yngste fik livsvigtige uerstattelige erfaringer og oplysninger gennem direkte deltagelse i mangfoldige aktiviteter i lokalsamfundet. Praktiske erfaringer var en meget vigtig del af børneopdragelsen. Børnene observerede og deltog i voksnes arbejde. De nye tider med institutioner til børn isolerer børnene som (alders)gruppe og sætter nye rammer om deres hverdagsliv. Det senmoderne samfund Moderniseringen af Færøerne var ingen enkel proces, og der bliver ofte snakket om tiden før og efter krisen på øerne, med henvisning til den alvorlige økonomiske depression, der lammede landet i begyndelsen af 19

12 1990 erne. Krisen på Færøerne symboliserer overgangen fra en (tidlig) moderne til en senmoderne epoke. Færøernes industrialisering førte aldrig til et klassedelt industrisamfund og individualiseringsprocessen var primært et kulturelt fænomen. De sociale relationer forblev og er i stor grad fortsat knyttet til bondesamfundets kultur, stærke familiebånd og lokalsamfund ernes økonomiske omstrukturering på Færøerne var usædvanligt vellykket, og en del af forklaringen er at finde i de traditionelle sociale netværk, som nu befinder sig i en global kontekst. Netværkssamfundet er med andre ord ikke noget nyt det har altid været der (Hovgaard & Gaini 2003, Apostle m.fl. 2002). Børn og ung er i de sidste par år blevet genstand for voksende almen opmærksomhed og de er nu omdrejningspunktet for en række centrale diskussioner om sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og politiske spørgsmål på øerne. Ældre stereotypier om børn har fået ny kraft, samtidig som de også bliver udsat for angreb fra flere hold fra kritiske røster, især blandt de unge selv, men også fra børne- og ungdomsforskere og socialarbejdere. Børn er blevet en del af den offentlige debat. Den øgende fokusering på børn er en følge af (sen)moderniseringsprocessen på Færøerne; det refleksive individualiserede samfund vokser frem og åbner diskursen i samfundet og sætter spørgsmålstegn ved en række tidligere sædvaner og traditioner. Færøske børn har gjort entré i den offentlige diskurs, og deres hverdag og kultur bruges til at belyse samfundet i ordets videste forstand, således at de fremstilles som ambassadører for autentiske færøske værdier ellers samfundets fundament, men samtidig bliver børn i medierne desværre ofte brugt politisk til at forsvare tvivlsomme politiske stillinger og strategier. Under debatten om de homoseksuelles rettigheder og ønske om at få registreret partnerskab ind i loven blev de færøske børn som den traditionelle families fundament gentagne gange draget ind i diskussionen af de konservative religiøse parlamentsmedlemmer. Hvordan vil fremtiden se ud for de færøske børn om de voksne vælger registreret partnerskab frem for naturligt heteroseksuelt ægteskab, var deres spørgsmål. Flere og flere færøske børn går i børnehave i 2 7 års alderen, og flere og flere af institutionernes fastansatte er pædagoger med færøsk, dansk eller anden uddannelse. Børnehaverne er blevet mere moderne og pædagogiske. Institutionaliseringen af samfundet sker på alle niveauer. Og samfundsinsitutionernes infrastruktur moderniseres og harmoniseres 20

13 samtidigt med at efterspørgeselen efter akademikere med specialviden vokser. Staten og samfundsinstitutionerne har et ansvar overfor børnene og de unge på Færøerne, selv om familien fortsat er grundstenen for individernes sociale relationer og netværk. Litteratur Andreassen, Eyðun Folkelig offentlighed. En undersøgelse af kulturelle former på Færøerne i 100 år. København: Museum Tusculanums Forlag. Apostle, Richard, Holm, Dennis, Hovgaard, Gestur, Høgnesen, Olavur Waag & Mortensen, Bjarni The Restructuration of the Faroese Economy. The Significance of the Inner Periphery. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Daun, Åke Ethnological research on children. Ethnologia Scandinavia. A Journal for Nordic Ethnology. Ehn, Billy Skal vi lege tiger? Børnehaveliv set fra en kulturel synsvinkel. Århus: Forlaget Klim. Forchhammer, Jette Børn med tv. København: Nordisk Ministerråd. Eriksen, Thomas Hylland Små steder store spørsmål. Innføring i sosialantropologi. Oslo: Universitetsforlaget. Gaini, Firouz Færøerne Et nordatlantisk øsamfunds ungdom. I: Helve, Helena, red. Ung i utkant. Aktuell forskning om glesbygdsungdomar i Norden. København: Nordisk ministerråd. Gaini, Firouz The presentation of children in the Faroese public debate. Paper på BIN- Norden konferencen: Børn og kultur i teori og metode? december i København. Gaini, Firouz Føroyskur ungdómur ein mentanarlig lýsing. PhD-afhandling. Torshavn: Færøernes universitet. Hovgaard, Gestur & Gaini, Firouz Fisk og mus på Færøerne. Ungdomsforskning. Roskilde: Center for Ungdomsforskning Heggli, Gry & Hauan, Marit Anne Introduction. I: Hauan, Marit Anne og Heggli, Gry, red. Younger than Yesterday, Older than Tomorrow. Turku: Folkloristics, Åbo Akademi. Joensen, Joan Pauli I ærlige brudefolk. Bryllup på Færøerne. København: Museum Tusculanums Forlag. Lillemyr, Ole Fredrik Lek opplevelse læring i barnehage og skole. Oslo: Tano Aschehoug. Mørch, Sven & Andersen, Helle Individualization and the changing youth life. I: Leccardi, Carmen & Ruspini, Elisabetta, red. A New Youth?: Young People, Generations and Family Life. Aldershot: Ashgate. Selmer-Olsen, Ivar Narresmokken: Estetisert barndom. Paper på BIN-Norden konferencen: Børn og kultur i teori og metode? december i København. Rifbjerg, Sofie, red Bogen om Montessori (Store Pædagoger Bind I). København: Rosenkilde og Bagger. Forts... 21

14 Institut for Historie og Samfundsvidenskab Færøernes Universitet J. C. Svabosgøta 7 FO-100 Torshavn, Færøerne e-post: R 22

15 Appendix: Færøsk barndom i tal (et nordisk komparativt perspektiv) I Torshavn kommune bor mennesker, hvoraf er under syv år (2005). Omtrent 37 procent av befolkningen i byen er under 25 år. Tabel 1. Indbyggere i Torshavn (2005) Alder Mænd Kvinder 0 6 år år år år år Færøernes samlede indbyggertal er , det højeste nogensinde, hvoraf ti procent er under syv år og 36 procent under 25 år. Tabel 2. Indbyggere på Færøerne (2005) Alder Mænd Kvinder I alt 0 6 år (10 %) 7 16 år (16 %) år (10 %) år (50 %) 65 år (13 %) I alt (100 %) Fra et nordisk perspektiv har de vestnordiske øsamfund en yngre befolkning end de centrale og østlige stater. Tabel 3. Befolkning i forhold til alder i procent (2003) Alder Danmark Færøerne Grønland Finland Åland Island Norge Sverige

16 Færøerne har Europas højeste fertilitetsrate, men det er vigtigt at være opmærksom på at en omfattende udvandring til Danmark og de andre nordiske lande i perioder har reduceret det samlede befolkningstal på Færøerne betragteligt. Tabel 4. Nordiske befolkningstal (2003/04) (i 1000) Færøerne Island Danmark Norge Sverige Indbyggere Kvinder i % av 48,1 50,0 50,5 50,4 50,5 befolkningen Samlet fertilitetsrate Levendefødte pr 1000 indb. Døde pr 1000 indb Angående borgerstatus har der været en del ændringer i løbet af de sidste tre tiår: flere indbyggere er ugifte eller skilte i dag end i Antal skilte personer har gået op med næsten 400 procent (!) samtidigt som indbyggertallet i landet kun er gået op med 14 procent. Tabel 5. Befolkningen efter borgerstatus Ugift Gift Skilt Enke/enkemand I alt De demografiske forhold på Færøerne er altid, som tabel 6 også viser, meget stærkt påvirket af strømmen til og fra landet, bl.a. af unge studerende der er på vej ud i verden eller tilbage til hjemlandet. 24

17 Tabel 6. Nordiske befolkningstal (december 2003) Færøerne Island Danmark Norge Sverige Indbyggere 34,5 2,8 124,4 14,1 19,9 pr km 2 Forventet levealder, mænd Forventet levealder, kvinder Naturlig befolkningsvækst Immigration Emigration

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Att.: Thomas Palner, Økonomichef Billund Kommune Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Hermed høringssvar fra Daginstitutionerne i Vorbasse: Vi har i bestyrelsen for Børnehuset

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Rapport fra Færøerne 2004. Camilla Andersen, febr. 02 B

Rapport fra Færøerne 2004. Camilla Andersen, febr. 02 B KLINISK UDDANNELSE PÅ LANDSSJUKRAHUSID I THORSHAVN PÅ FÆRØERNE MAJ-JUNI 2004 Forventninger til opholdet I forbindelse med min special praktik havde jeg ønsket at komme til et andet land, for at se hvorledes

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Workshop om kvalitet i legemiljøer Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Dialog til Den danske familie

Dialog til Den danske familie Dialog til Den danske familie 00:01:10 familie (far, mor og to børn) på indkøb. Man kan møde en almindelig dansk familie i supermarkedet lørdag formiddag. Familien er en far og en mor, et, to eller tre

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Hur uppfyller den socialpolitiska äldreomsorgen behov och önskemål hos äldre? Resultat från en studie på Färöarna Àsa Róin, Färöarnas universitet.

Hur uppfyller den socialpolitiska äldreomsorgen behov och önskemål hos äldre? Resultat från en studie på Färöarna Àsa Róin, Färöarnas universitet. Hur uppfyller den socialpolitiska äldreomsorgen behov och önskemål hos äldre? Resultat från en studie på Färöarna Àsa Róin, Färöarnas universitet. Formål med oplægget Hvad kan vi lære af hinanden i de

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Børnehaven SKOVTROLDEN Holmen 8, Bjerre, 8783 Hornsyld. Tlf 75681602 email: skovtrolden@hedensted.dk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Hvad byder fremtiden på? og hvad så. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Hvad byder fremtiden på? og hvad så. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Hvad byder fremtiden på? og hvad så Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere. Drengen 1 Du blev født. Du voksede op. Du havde en lykkelig barndom i naiv forventning om, at hele verden ville dig det godt, og at livet altid ville forblive trygt og dejligt. Så blev dine forældre skilt,

Læs mere

Synopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur

Synopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur Ungdomskultur I uge 42-45 skal du arbejde med din synopsis om ungdomskultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om den uregerlige ungdom og deres forbrug af kultur. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Anna- Marie s dagpleje

Anna- Marie s dagpleje Anna- Marie s dagpleje Anna-Maries dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anna-Marie Wiuff Anderson Grønhøjgade 9 6600 Vejen Tlf.: 21604726 Anna-Marie Wiuff Anderson Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Kære forældre. I Vejen Kommune arbejder vi med læreplaner, og jeg vil her beskrive, hvad jeg gør i forhold til de forskellige temaer.

Kære forældre. I Vejen Kommune arbejder vi med læreplaner, og jeg vil her beskrive, hvad jeg gør i forhold til de forskellige temaer. Lene s dagpleje Lenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lene Køhlert Jensen Skovvej 31 6650 Brørup Tlf.: 22933739 Lene Køhlert Jensen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Kære forældre. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING Om 50 års forskning i den vigtigste socialiseringsarena Interview med seniorforsker Mai Heide Ottosen Af Mads Andersen Høg Kernefamilien har levet en omskiftelig tilværelse

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Børn lærer også mens de spiser men hvad - hvorfor og hvordan? Københavns Madhus April 2013 Per Schultz Jørgensen

Børn lærer også mens de spiser men hvad - hvorfor og hvordan? Københavns Madhus April 2013 Per Schultz Jørgensen Børn lærer også mens de spiser men hvad - hvorfor og hvordan? Københavns Madhus April 2013 Per Schultz Jørgensen Mad og pædagogik Måltidet Madlavningen Børns deltagelse Opvækst i en åben verden Hvad giver

Læs mere

Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg?

Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg? 21. august 2009 Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg? To hovedvinkler 1) Erhverv 2) Mennesker og kulturmøde Formål med projektet: Give et dækkende billede af Grønland i Aalborg, fordi det

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Gå-hjem-møde om familie og opdragelse 24. juni 2014 Karen Margrethe Dahl, forsker i børn, unge og familier ved SFI En undersøgelse

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere