Familie, leg og erfaring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familie, leg og erfaring"

Transkript

1 Barn nr :9 25, ISSN Norsk senter for barneforskning Familie, leg og erfaring Børnehavebørn og moderniseringsprocessen på Færøerne Baggrund Børn på Færøerne Færøerne består af 18 øer, hvoraf én er ubeboet, og ligger midt imellem Island, Shetlandsøerne og Norge. Øgruppen ligger isoleret i Nordatlanten, med omtrent 350 kilometer til nærmeste nabo, Shetlandsøerne i sydøst. Det samlede landareal er km 2, men færøsk havområde dækker hele km 2. Hovedstaden Torshavn, beliggende på den største ø Streymoy, har omtrent indbyggere, hvilket svarer til en tredjedel af Færøernes samlede befolkning. Færøske børn i dag hører til den første generation børn bortset fra en del af hovedstadens børn der går i børnehave. Det var utænkeligt at sende børn i børnehave i bygderne for bare år siden. Hovedstaden Torshavn havde også ret begrænset børnehavekapacitet indtil slutningen af 1990 erne. Der var næsten ingen uddannede pædagoger der arbejdede med børn, og institutionernes faciliteter var ikke tidsmæssige. Hovedstadskommunen havde 18 vuggestuer (423 børn) og 22 børnehaver (747 børn) i 2005; af andre institutioner der varetager børnepasningsopgaver kan nævnes to frilufts-børnehaver (34 børn), otte beboerhuse (382 børn), den kommunale dagplejeordning (120 børn), to fritidshjem (51 børn) og syv fritidsskoler (292 børn). Beboerhus er i denne sammenhæng forsamlingshuse i forskellige perifere bydele som benyttes til flere formål bl.a. børnehaveinstitutioner. Der er 75 legepladser i 9

2 kommunen. Til sammenligning kan nævnes, at kommunen kun havde seks vuggestuer og otte børnehaver år Den store vækst i institutioner for børn skyldes en ny stigende (politisk) prioritering af børn/unge, men også at kommunen har lagt flere nabobygder og -kommuner under sig og dermed oplevet en stor befolkningsvækst siden år Samlet, kan nævnes, gik og 578 børn i henholdsvis børnehave og vuggestue på Færøerne i 2004; desuden var der og 578 børn i henholdsvis dagpleje og fritidsskole; i alt var børn tilknyttet daginstitutionssystemet. Antallet og omfanget af institutioner der retter sig imod de yngste i hovedstadskommunen kommer efter al sandsynlighed til at vokse yderligere i de kommende år. Det har altid været meget svært at få vuggestueplads til børn i Torshavn. Ventelisterne har været meget lange og mange familier har været nødt til at vente i ét år eller mere før deres barn har fået tildelt en af de eftertragtede pladser i daginstitutionerne. Dagplejeordningen har været en god hjælp, men ikke alle ønsker at have sine børn i dagpleje. Der har heller ikke altid været garanti for at få en plads i en børnehave. Nu, efter at kommunen har etableret en række ny institutioner i de nye bydele, er ventetiden reduceret betydeligt angående vuggestuerne, og alle børn får børnehaveplads uden ventetid. Dronning Ingrids (menigheds-)børnehave i Torshavn centrum blev stiftet i 1950 og er en af byens og landets ældste institutioner for børn. Børnehaven ligger i en tætbebygget del af byen med meget trafikerede gader til to sider. Børnehaven er traditionsrig og meget populær blandt byens borgere. Den er har tre stuer med plads til i alt 60 børn i alderen 3 7 år, men i 2006 er kun 42 børnehavebørn og 28 fritidsskolebørn tilknyttet institutionen. Børnehaven minder meget om andre kommunale børnehaver, angående de daglige aktiviteter og det kulturelle miljø, selv om Dronning Ingrids Børnehave eksplicit baserer sig på kristne værdier og er tilknyttet Menighedshuset (missions-frikirke på Færøerne) i Torshavn. Børnehavens formål er, ifølge institutionens grundregler, at i hverdagens dagtimer have omsorg for, udvikle og kultivere børn i en kristen ånd i trygge forhold på et godt pædagogisk niveau i alderen 3 til 7 år, som er bosiddende i Torshavns kommune. Børnehaven er en selvejerinstitution med en bestyrelse bestående af ni repræsentanter. Fire af bestyrelsens medlemmer har direkte tilknytning til det religiøse miljø: KFUK, Menighedshuset og Menighedsrådet vælger hver sin repræsentant og præsten (ved bydelens kirke) bliver automatisk medlem af bestyrelsen. To medlemmer er forældre til børn i børnehaven. De resterende to medlemmer skal være en 10

3 læge og byrådets repræsentant. Siden 2005 har børnehaven også fungeret som fritidsskole for børn fra første klasse i Kommuneskolen. Børnehaven er ikke stor og børnene betragter arenaen mere som hjem end som institution. Der er kun kvindelige medarbejdere på institutionen og disse tager med stor varme imod børnene hver morgen. Børnene har relativt frie tøjler og pædagogerne er meget tolerante og tålmodige overfor børnene. Der er interessante spor af Montessoris metode og pædagogik at finde her (Rifbjerg 1950), men dagens personale ved institutionen er, så vidt jeg ved, uvidende angående denne ærerige arv. Børnene ved Dronning Ingrids børnehave har ret blandet social baggrund: der er børn fra både rige og beskedne hjem. De sociale klasser er ikke særlig markante på Færøerne, sammenlignet med større europæiske samfund, og Torshavns bydele er ikke segregerede i henhold til social status. Familie og lokal identitet er mere essentielle faktorer end social klasse og position på jobmarkedet i færingers kulturelle bevidsthed og kategorier. Hjemmet Familiens sfære Familien har altid været grundstenen i det færøske samfund. De sociale netværk og bånd udgør i høj grad fra familieenheden, der er en kærne for al social organisering. Familien har traditionelt også været den institution der har stået med ansvaret for de fleste opgaver og problemer der berører børns og unges fysiske, psykiske og kulturelle velvære og udvikling. På Færøerne bliver, som i de fleste andre moderne vestlige samfund, slægt og slægtskabsbånd, ideelt set, beregnet udfra de biologiske bånd, således at ethvert individ til enhver tid betragtes som naturlig del af begge sine forældres slægt. Der er tale om det såkaldte egocentriske familiesystem hvor individet (ego) altid kan betragtes som midtpunktet for sin slægt, som vanskeligt lader sig definere som én afgrænset og entydig enhed med tydelig adskillelse fra alternative slægtsgrupper. Ego er i familie med alle fars og alle mors slægtninge og ingen anden person (bortset fra eventuelle søskende) i verden har præcis samme slægt som vedkommende, selv om utallige personer har slægtskabsbånd til ego. I præmoderne samfund er forskellige varianter af uniliniære familiesystemer, hvor slægten i princippet kun udgår fra enten mors eller fars slægt, mere udbredte. Disse systemer er lettere at afgrænse og praktiske 11

4 med henblik på arv og rettigheder angående f.eks. jord og kvæg (Eriksen 1993). Den omfattende institutionalisering af børnetilværelsen kom relativt sent til Færøerne. Der er stadigvæk mange personer og grupper i samfundet med stærk mistro til (uddannede) børnepædagogers opgave og rolle i det moderne færøske samfund, fordi institutionaliseringen, hævder disse skeptikere, svækker og truer endog familiens integritet og kærneposition i samfundet ikke mindst i forhold til børns socialisering. Hjem og familie repræsenterer fortsat nogle af de stærkeste symboler på færøsk identitet og kultur (Forchhammer 1998, Gaini 2003). Næsten alle færøske familier bor i egne private huse, selv om der, primært i hovedstadsområdet, bygges en del moderne lejligheder til dem der ikke har råd til eller ønske om at tilegne sig et parcelhus i disse dage. (Desuden er det for at udnytte det begrænsede pladsareal i en by der vokser til alle sider og kanter.) Kvinderne deltager aktivt på arbejdsmarkedet, specielt i de større bygder og byer, og har dermed ikke mulighed for at tage sig af småbørn i dagtimerne. Mange børn vokser op hos den ene eller ingen af sine forældre, og den sociale virkeligheds færøske familieliv i dag er en kompleks og fragmenteret affære, uanset om den traditionelle kulturelle konstruktion af den harmoniske færøske familie består i de fleste borgeres sind som en naturlig og evig enhed (Gaini 2006). I Torshavn findes desuden børn, der ikke har et nært forhold til sine bedsteforældre, tanter og onkler, kusiner og fætre, og andre familiemedlemmer, selv om de eventuelt et par gange årligt deltager ved specielle familiehøjtider og fester. Den færøske familie er ret demokratisk, forstået på den måde, at børn og voksne, kvinder og mænd, har meget uformelle og venskabelige interne relationer der hindrer stærkt hierarkiske familiestrukturer. Familien er et fællesskab med tilnærmelsesvis ligeværdige medlemmer. Børnene er meget frie på grund af den udbredte laissez-faire holdning til opdragelse og socialisering der præger mange familier (Gaini 2005). Der sættes få begrænsninger for de yngste, og børnene deltager ved de fleste aktiviteter der involverer deres forældre. Børn bliver ikke gemt væk eller holdt på tryg afstand fra voksne mennesker. Børnene leger overalt og bliver kun undtagelsesvis afbrudt i deres leg af de voksne. Det er jo kun børn, bliver ofte sagt til børns forsvar imod indgreb og sanktioner fra autoritære voksne. Det er kun børns leg, bliver også sagt når bander af børn opfører sig som små hooligans og plager tilfældige personer i nabolaget (op. cit.). Børnene bliver i stor grad sluppet fri på denne måde hverken fordømt 12

5 som ubehøvlede bøller eller forkælet som familiens konger eller dronninger (de såkaldte curling-børn ). Børns natur, mener mange, er at lege frit uden overvågning og disciplin og at lære af sine egne erfaringer og eksperimenter. Præsentationen af børn ændrede sig betydeligt efter indførelsen af moderne elektroniske medier i 1980 erne; medierne blev nu en af de mest dominerende informationskilder i de færøske hjem. Børn og unge, siger Heggli og Hauan (2002:10), are defined as if dictated by nature, the development from infant to adult is seen as a more or less automatic and natural process, but the ideals are of a cultural nature. Forståelsen af det der hører børnekulturen til reflekterer generelle kulturelle modeller og værdier og er derfor knyttet til en specifik tid og kontekst. Børn er ikke bare børn, they are also confronted with images that tell them how they should behave and appear as kids (op. cit.:15). Det der betragtes som naturligt for børn, idealmodeller, bliver medieret gennem moderne medier og dirigerer børns selv-identitet i særlige retninger baseret på stærke kommercielle og politiske prioriteringer. Børn er derfor, som mindreårige og ofre, nemme at udnytte i offentlige debatter om aktuelle problemstillinger. Ideal og praksis i forhold til familie og kultur Den store distance mellem idealbilledet af den færøske familie og hverdagslivet for Torshavns børn virker hæmmende på samfundsdebatten og skaber ofte forvirring og fejlvurderinger i politiske diskussioner om børns behov og rettigheder. Den måde hvorpå vi behandler vore børn giver udenforstående observatører (forskere) indblik i samtidens kultur. Der er, siger Daun (1982:51) om Sverige, numerous ideas and notions about children in our society that can serve as paths towards enhanced insight into our culture, in other words, into concepts which guide people in their reflections about themselves and the world around them. Familien og hjemmet er naturligvis ikke børnenes eneste referenceramme i hverdagens leg og rutine, oplevelser og erfaringer, selv om familien som institution fortsætter med at besidde en nøgleposition i samfundet. Familien er et fællesskab. Den færøske familie er dog ikke gået lige så langt i retning af at blive en modernistisk individualistisk enhed som familien i en række andre lande; den er ikke begrænset til at fungere som a supportive network like other sorts of networks (Mørch & Andersen 2006). Uden 13

6 familien står du meget alene på Færøerne, fordi din sociale status og rolle i samfundet i høj grad er defineret udfra familiebaggrund og netværk. Uden familien har du et begrænset institutionelt støtteapparat til rådighed, der indtil for nyligt havde meget lav prioritet blandt politikere på Færøerne, fordi alle havde en god familie at støtte sig til og som fulgte børnene på den uransagelige rejsen fra børne- til voksentilværelse. På Færøerne har befolkningen selv været af den opfattelse at det var begrænset, hvor mange mennesker der kunne leve af det, som kunne produceres inden for det færøske samfunds daværende økonomiske og erhvervsmæssige rammer. Den gennemsnitlige husholdning var i 1813 på 4,8 personer og har været mindre tidligere, for i perioden 1781 til 1813 voksede befolkningen med 19 % [ ] Der er belæg for, at færingerne praktiserede børnebegrænsning, og for at man i visse bygder begrænsede sig til at få to børn pr. ægtepar (Joensen 2003:28). Hele samfundet blev opfattet som en familie hvor individerne var gensidigt afhængige af hinanden. Børnenes øer Færøske kvinder er de dygtigste til at få børn i Norden, blev der meddelt i færøske radionyheder for et stykke tid siden (se tabel 4). Grønlands kvinder havner på en andenplads. Aviserne på Færøerne skriver flere gange i ugen om de nyeste færinger, der er født på en af øernes tre fødeafdelinger, de fleste på Landssygehuset i Torshavn, og nogle af børnene har også sit første billede i avisen. Den nyfødtes vægt og længde bliver altid oplyst. Forældrenes (eller eventuelt bare moderens) og søskendes navne og hjemstavn står også i den meget populære rubrik. Adoptivbørn, hentet fra Bulgarien, Colombien og andre fjerne himmelstrøg, bliver ikke glemt; de får samme behandling. De bliver også betragtet som nyfødte færinger, lige ankommet til de børnevenlige øer. Aviserne er også pakket med detaljerede lister med oversigter over nyligt afdøde, dåbsceremonier, konfirmationer, nygifte, og stolte ældre par, der fejrer sølv- eller guldbryllup. Avisen Sosialurin er også forsynet med fødselsdagshilsener (med indsendte billeder) til alle mulige tilfældige mennesker, der skal lykønskes offentligt af kæreste, far, onkel eller 14

7 kollegaer. De almindelige borgere er hele tiden i fokus i de provinsielle lokalaviser. Børnene er meget synlige. De leger i gaderne og gyderne; de er med på seminarer og møder; de er med til fåreklipning og -slagt; de er med på familiefester sent om aftenen. Unge mødre med småbørn er gode kunder i Torshavns caféer og restauranter; det kan man se på barnevognsparkeringen uden for vinduerne. Børnetøjforretninger har masser af gavmilde kunder, der gerne vil spendere en hel del på de mindste; og i de fleste hjem med små børn har man skaffet sig adgang til udenlandske (amerikanske) børnefjernsynskanaler, der kører hver dag. Til børnefødselsdage bliver hele familien og vennekredsen indbudt og forberedelserne varer i flere dage. Torshavns svømmehal er hver weekend fuld af larmende legende børn i alle aldre, der bliver observeret af forældre og bedsteforældre, der følger med fra passende afstand. Børnene går til musik, sang, idræt, kristelige frikirkelige møder, og mange er spejdere, men der er også en del børn fra ressourcesvage familier, der ikke har råd til at sende børnene til diverse strukturerede fritidsaktiviteter. Færøerne er børnenes øer. Allerede i Kastrup Lufthavn (København), mens man venter på sin flyafgang til Færøerne, opdager man de mindste færinger; de går og leger mellem kufferter og tasker. Babyer på kun 2 4 uger er også ofte at se i en stolt kvindes arme. Barnet er måske født og bor i Danmark, men skal straks hjem og møde slægten. Og børnene sidder selvfølgelig på forreste række hos Atlantic Airways og faroejet. Man opdeler ikke familier i aldersgrupper med speciel status og rolle, lige så lidt som folk har været opdelt i sociale og etniske klasser op gennem tiderne på øerne. De meget frie tøjler som børn lever under bliver af de fleste set som et gode, en naturlig del af kulturen på øerne, og det skal gå rigtig galt før børn bliver stillet til ansvar for hærværk, tyveri eller lignende. Der er mange små Emil fra Lønneberg typer der vokser op i bygderne, som er frie for farlig trafik og kriminalitet. Alle kender til hinanden; alle ved nogenlunde hvad alle andre sysler med. Børnehavens børn Dronning Ingrid af Danmark ( ) havde hele sit liv en stor interesse for børns vilkår og brugte megen tid og energi på at besøge børneinstitutioner og snakke med børn. Børnene ved Dronning Ingrids børnehave i Torshavn har en stærk tilknytning til sit andet hjem og 15

8 glæder sig til at møde vennerne og personalet ved børnehaven om morgenen. Deres hverdagsliv er uløselig knyttet til børnehaven. Når de skal hjem om eftermiddagen besøger børnene ofte hinanden efter aftale med forældrene. Børnehaven passer ikke ind i det negative billede af daginstitutioner som mange moderne samfundskritikere har lagt frem: Det moderne industrisamfund kritiseres ofte for at være specielt børnefjendtligt. Ud fra denne synsvinkel fremstilles daginstitutionen som en upersonlig opbevaringsanstalt, et børnereservat, en ghetto, en anstalt uden kærlighed og meningsfulde opgaver (Ehn 2004:23). Børnene i Dronning Ingrids børnehave i Torshavn får en varm og personlig modtagelse, en struktureret men ikke stressfyldt hverdag, og dagtimerne byder på både leg og læring. I rolige og trygge omgivelser leger børnene i små grupper; de tegner, klipper, limer, synger, danser, lytter til historier, går ture, spiser madpakke, gynger, cykler, bygger sandslotte, snakker sammen, og så videre. Ud fra en svensk kontekst siger etnologen Ehn (2004:65 66) at den personlige daginstitution er noget af en oase i et samfund, hvor mennesket pendler mellem en anonym offentlig sfære og en intim og selvudlevende privatsfære. Beskrivelsen passer bedre til Sverige end Færøerne, idet det færøske samfund ikke i samme grad karakteriseres af anonymitet. Også stereotypierne om børn, som Ehn nævner, er efter min opfattelse mere skandinaviske end færøske: Stereotypier om børn tager gerne form af symbolsk inversion, dvs. at voksne indirekte definerer sig selv ved at karakterisere deres sociale modpol. Børn bliver det, voksne ikke er: vilde, ukontrollerede, ansvarsløse, nydelsessyge, højrøstede, kropslige, urene (2004:91). På Færøerne er denne polaritet ikke så markant. Børn er lidt som voksne; voksne lidt som børn. Streng disciplin ved børne- og ungdomsinstitutioner er meget sjældent på øerne, hvor de tætte sociale bånd skaber en atmosfære af både tryghed og frihed, spontanitet og kontrol, og hvor børn deltager ved de fleste sociale sammenkomster og sætter sit tydelige præg på begivenhederne (Andreassen 1992, Gaini 2006). Den mere jævnbyrdige relation mellem barn og voksen ved Dronning Ingrids børnehave og færøske daginstitutioner generelt, er i færd med at blive almindelig i andre nordiske landes institutioner (Ehn 2004:74). Børnene leger mere og arbejder mindre end i tidligere tider. De fleste voksne på Færøerne har i dag accepteret at børn leger og hygger sig i deres hverdag, snarere end at forberede sig til et farefuldt liv på det stormfulde hav. Pigerne strikker mindre og starter senere med denne type sysler end tidligere. Drengene har mindre trang til at komme ud at sejle, fordi de 16

9 flestes fædre i dag arbejder i andre næringer på land. I hovedstaden arbejder de fleste i servicenæringen, mens en del bygder fortsat er stærkt afhængige af fiskerisektoren. Livet er på mange måder blevet tryggere og behageligere. Forældre kræver ikke meget arbejde af deres børn. Dronning Ingrids børnehaves børn har forældre i stillinger som f.eks. bankrådgivere, lærere, snedkere, pædagoger, lastbilchauffører og reklamefolk. Børnehaven ligger i et bymiljø på en øgruppe med vild natur og mange små bygdesamfund. Børnene ser flere biler end får, spiser mere pasta end fisk, og for manges vedkommende er de små traditionelle bygder et helt fremmed land. De er ikke vant til at vandre i bjergene, ro i både, fange fugle, eller skære torsk op og rense den. De identificerer sig med sine forældres og venners livsstile. Min egen datter som er seks år og går i Dronning Ingrids børnehave vil meget gerne arbejde som sin far når hun bliver stor: have et kontor med computer, telefon og stort skrivebord. Hun vil gerne skrive, læse og sende breve. I børnehaven har leg naturligvis høj prioritet og de ansatte mener generelt at børnehaven skal have minimalt af skole over sig, fordi børnene alligevel senere skal gå mindst ni år i folkeskole. Børnehavens ældste, de seksårige, har status som skolebarn og får specielle opgaver én dag i ugen. De skriver bogstaver og figurer i et hæfte med små opgaver. Desuden besøger de forskellige arbejdspladser i byen: politistationen, sygehuset, brandstationen, mejeriet, og så videre. Førskole for seksårige findes for tiden kun ved én folkeskole i Torshavn. De fleste forældre foretrækker dog at have børnene i børnehave helt til de skal starte i første klasse. Leg er for børn i 3 12 års alderen en grundleggende livs- og læringsform som de kan udtrykke sig igennem (Lillemyr 2004:49). Leg er en arena for afprøvning hvor børn får afprøvet sin opfattelse af værdier og normer; desuden lærer de at løse problemer og konflikter som er relativt komplicerede (op. cit.:51). Leg er en unik mulighed til at teste og bearbejde forståelse i en uforpligtende kontekst. Det er svært at sætte en entydig grænse op mellem leg og læring. Børneleg er ikke noget nyt fænomen, men indholdet i legen har ændret sig i takt med samfundsændringerne. Legen er mindre knyttet til færøsk natur og traditionelle livsstile og mere fokuseret på individualistiske kreative kundskaber og kommunikation. Den kulturelle kapital der akkumuleres er, kan siges, mindre lokal og mere global end tidligere med kreative og æstetiske erfaringer ophøjet til højeste status. 17

10 Barndom og erfaringer Den nordiske barndom, specielt den skandinaviske, har i det 20. århundrede, ifølge Selmer-Olsen (2005:4), været inspireret af fire hovedkilder: socialdemokratisk lighedstænkning, en pietistisk og moralsk orienteret kristendom, folkelige fortolkninger af Freud og (nordiske) naturforhold. De voksne har haft skyldfølelse og stærk trang til at skubbe ansvar fra sig. Her har Færøerne og Norge en del fællestræk barsk natur, spredt bosætning, små perifere fiskersamfund, man hærdes af modgang tankegang, og så videre der påvirker barndommen og hverdagslivet. Samtidigt er det vigtigt at påpege de markante forskelle der findes mellem Skandinavien og Færøerne angående det 20. århundredes barndomshistorie. Færøernes politiske historie adskiller sig fra Norges og Danmarks, og den socialdemokratiske lighedstænkning har aldrig befæstet samme centrale position i det færøske samfund. Den stærke fokusering på demokratiske idealer og de vellykkede voksne kan heller ikke siges at være gældende for Færøerne. Diskussionen om ligeværd og medbestemmelse vedrørende børn-voksne-relationen, der opstår i efterkrigstidens Norge, er først i de sidste par år for alvor dukket op i den færøske debat. Færøerne har, som tidligere nævnt, været et traditionelt familiebaseret samfund uden stærke strukturelle kulturelle kontraster mellem børn og voksne helt op til det 20. århundrede. Det er først i de sidste år at diskussionen om børn som kategori og samfundsgruppe har fået eksistens i den offentlige debat. Færinger har helt op til efterkrigsårene i større grad levet som fangstfolk og naturfolk end som moderne individualiserede europæere, og denne kendsgerning har været med til at forme forståelsen af børn og unge i det færøske samfund. Frem til 1980 erne blev færøske børn og unge sjældent nævnt i medierne. Det var først i 1990 erne men især efter år 2000 at færøske børn fik nævneværdig opmærksomhed i aviser, radio, tv og, ikke at glemme, på færøske internetsider. Den dybe økonomiske krise tidligt i 1990 erne symboliserer en samfundsmæssig transition, fra det tidligt moderne til det senmoderne samfund, fra isolation til international orientering, og har åbnet og beriget den offentlige diskurs som tidligere var meget snæver og statisk af natur. Børn, unge og andre relativt svage grupper har fået fri adgang til den offentlige arena. Børnekulturen var i 1980 erne stadig lokal og traditionel; den reflekterede ikke de nye stile og tendenser transmitteret gennem udenlandske elektroniske medier. Børnenes kulturelle identitet var stærkt forankret i lokalsamfundet, sociale netværk og familienetværk og 18

11 det færøske landskab (Forchhammer 1998). I slutningen af 1990 erne blev computere og internet introduceret til de færøske hjem, og disse medier gav børn og unge direkte adgang til den offentlige sfære. De unge blev deltagere og meningsdannere i en dynamisk diskurs på nettet. Børnehavebørnene reflekterer naturligvis ikke selv over samfundsændringernes indflydelse på barndommens kultur og daginstitutionernes rolle og status på Færøerne. For børnene er der, siger Piaget, en universel orden i tingene (Ehn 2004:127). Piaget siger, at børnenes verdensbillede styres af idéen om, at ting er som de skal være, at alle handlinger er i overensstemmelse med love. Børnehaven sætter nogle rammer for børnenes udfoldelse og sammenknytter samfund og familie, offentlig og privat sfære. Den institutionaliserede barndom skal ses som et kompromis mellem følelsen af skyld (over for børns uudtalte anklager om forsømmelse) og eftergivenhed (over for deres umættelige begær). I denne sammenhæng repræsenterer børnehaven klogskab og udvidelse af grænserne i et samfund og en tid, hvor børn betyder enten alt for meget eller alt for lidt (Ehn 2004:96). Det er let at romantisere den frie barndom uden autoritative grænser, den naturlige lykkelige barndom, som et ideal alle forældre og pædagoger skal bære og fremavle. Men idealet om det selvopdragende barnet er, siger Selmer-Olsen (2005:5), af mytologisk karakter. De meget frie tøjler som mange børn på Færøerne lever med, er ikke resultatet af et kulturpolitisk projekt der skal forsvare en naturlig sund tilstand, som i Skandinavien, men en levning fra det traditionelle samfund, hvor de yngste fik livsvigtige uerstattelige erfaringer og oplysninger gennem direkte deltagelse i mangfoldige aktiviteter i lokalsamfundet. Praktiske erfaringer var en meget vigtig del af børneopdragelsen. Børnene observerede og deltog i voksnes arbejde. De nye tider med institutioner til børn isolerer børnene som (alders)gruppe og sætter nye rammer om deres hverdagsliv. Det senmoderne samfund Moderniseringen af Færøerne var ingen enkel proces, og der bliver ofte snakket om tiden før og efter krisen på øerne, med henvisning til den alvorlige økonomiske depression, der lammede landet i begyndelsen af 19

12 1990 erne. Krisen på Færøerne symboliserer overgangen fra en (tidlig) moderne til en senmoderne epoke. Færøernes industrialisering førte aldrig til et klassedelt industrisamfund og individualiseringsprocessen var primært et kulturelt fænomen. De sociale relationer forblev og er i stor grad fortsat knyttet til bondesamfundets kultur, stærke familiebånd og lokalsamfund ernes økonomiske omstrukturering på Færøerne var usædvanligt vellykket, og en del af forklaringen er at finde i de traditionelle sociale netværk, som nu befinder sig i en global kontekst. Netværkssamfundet er med andre ord ikke noget nyt det har altid været der (Hovgaard & Gaini 2003, Apostle m.fl. 2002). Børn og ung er i de sidste par år blevet genstand for voksende almen opmærksomhed og de er nu omdrejningspunktet for en række centrale diskussioner om sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og politiske spørgsmål på øerne. Ældre stereotypier om børn har fået ny kraft, samtidig som de også bliver udsat for angreb fra flere hold fra kritiske røster, især blandt de unge selv, men også fra børne- og ungdomsforskere og socialarbejdere. Børn er blevet en del af den offentlige debat. Den øgende fokusering på børn er en følge af (sen)moderniseringsprocessen på Færøerne; det refleksive individualiserede samfund vokser frem og åbner diskursen i samfundet og sætter spørgsmålstegn ved en række tidligere sædvaner og traditioner. Færøske børn har gjort entré i den offentlige diskurs, og deres hverdag og kultur bruges til at belyse samfundet i ordets videste forstand, således at de fremstilles som ambassadører for autentiske færøske værdier ellers samfundets fundament, men samtidig bliver børn i medierne desværre ofte brugt politisk til at forsvare tvivlsomme politiske stillinger og strategier. Under debatten om de homoseksuelles rettigheder og ønske om at få registreret partnerskab ind i loven blev de færøske børn som den traditionelle families fundament gentagne gange draget ind i diskussionen af de konservative religiøse parlamentsmedlemmer. Hvordan vil fremtiden se ud for de færøske børn om de voksne vælger registreret partnerskab frem for naturligt heteroseksuelt ægteskab, var deres spørgsmål. Flere og flere færøske børn går i børnehave i 2 7 års alderen, og flere og flere af institutionernes fastansatte er pædagoger med færøsk, dansk eller anden uddannelse. Børnehaverne er blevet mere moderne og pædagogiske. Institutionaliseringen af samfundet sker på alle niveauer. Og samfundsinsitutionernes infrastruktur moderniseres og harmoniseres 20

13 samtidigt med at efterspørgeselen efter akademikere med specialviden vokser. Staten og samfundsinstitutionerne har et ansvar overfor børnene og de unge på Færøerne, selv om familien fortsat er grundstenen for individernes sociale relationer og netværk. Litteratur Andreassen, Eyðun Folkelig offentlighed. En undersøgelse af kulturelle former på Færøerne i 100 år. København: Museum Tusculanums Forlag. Apostle, Richard, Holm, Dennis, Hovgaard, Gestur, Høgnesen, Olavur Waag & Mortensen, Bjarni The Restructuration of the Faroese Economy. The Significance of the Inner Periphery. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Daun, Åke Ethnological research on children. Ethnologia Scandinavia. A Journal for Nordic Ethnology. Ehn, Billy Skal vi lege tiger? Børnehaveliv set fra en kulturel synsvinkel. Århus: Forlaget Klim. Forchhammer, Jette Børn med tv. København: Nordisk Ministerråd. Eriksen, Thomas Hylland Små steder store spørsmål. Innføring i sosialantropologi. Oslo: Universitetsforlaget. Gaini, Firouz Færøerne Et nordatlantisk øsamfunds ungdom. I: Helve, Helena, red. Ung i utkant. Aktuell forskning om glesbygdsungdomar i Norden. København: Nordisk ministerråd. Gaini, Firouz The presentation of children in the Faroese public debate. Paper på BIN- Norden konferencen: Børn og kultur i teori og metode? december i København. Gaini, Firouz Føroyskur ungdómur ein mentanarlig lýsing. PhD-afhandling. Torshavn: Færøernes universitet. Hovgaard, Gestur & Gaini, Firouz Fisk og mus på Færøerne. Ungdomsforskning. Roskilde: Center for Ungdomsforskning Heggli, Gry & Hauan, Marit Anne Introduction. I: Hauan, Marit Anne og Heggli, Gry, red. Younger than Yesterday, Older than Tomorrow. Turku: Folkloristics, Åbo Akademi. Joensen, Joan Pauli I ærlige brudefolk. Bryllup på Færøerne. København: Museum Tusculanums Forlag. Lillemyr, Ole Fredrik Lek opplevelse læring i barnehage og skole. Oslo: Tano Aschehoug. Mørch, Sven & Andersen, Helle Individualization and the changing youth life. I: Leccardi, Carmen & Ruspini, Elisabetta, red. A New Youth?: Young People, Generations and Family Life. Aldershot: Ashgate. Selmer-Olsen, Ivar Narresmokken: Estetisert barndom. Paper på BIN-Norden konferencen: Børn og kultur i teori og metode? december i København. Rifbjerg, Sofie, red Bogen om Montessori (Store Pædagoger Bind I). København: Rosenkilde og Bagger. Forts... 21

14 Institut for Historie og Samfundsvidenskab Færøernes Universitet J. C. Svabosgøta 7 FO-100 Torshavn, Færøerne e-post: R 22

15 Appendix: Færøsk barndom i tal (et nordisk komparativt perspektiv) I Torshavn kommune bor mennesker, hvoraf er under syv år (2005). Omtrent 37 procent av befolkningen i byen er under 25 år. Tabel 1. Indbyggere i Torshavn (2005) Alder Mænd Kvinder 0 6 år år år år år Færøernes samlede indbyggertal er , det højeste nogensinde, hvoraf ti procent er under syv år og 36 procent under 25 år. Tabel 2. Indbyggere på Færøerne (2005) Alder Mænd Kvinder I alt 0 6 år (10 %) 7 16 år (16 %) år (10 %) år (50 %) 65 år (13 %) I alt (100 %) Fra et nordisk perspektiv har de vestnordiske øsamfund en yngre befolkning end de centrale og østlige stater. Tabel 3. Befolkning i forhold til alder i procent (2003) Alder Danmark Færøerne Grønland Finland Åland Island Norge Sverige

16 Færøerne har Europas højeste fertilitetsrate, men det er vigtigt at være opmærksom på at en omfattende udvandring til Danmark og de andre nordiske lande i perioder har reduceret det samlede befolkningstal på Færøerne betragteligt. Tabel 4. Nordiske befolkningstal (2003/04) (i 1000) Færøerne Island Danmark Norge Sverige Indbyggere Kvinder i % av 48,1 50,0 50,5 50,4 50,5 befolkningen Samlet fertilitetsrate Levendefødte pr 1000 indb. Døde pr 1000 indb Angående borgerstatus har der været en del ændringer i løbet af de sidste tre tiår: flere indbyggere er ugifte eller skilte i dag end i Antal skilte personer har gået op med næsten 400 procent (!) samtidigt som indbyggertallet i landet kun er gået op med 14 procent. Tabel 5. Befolkningen efter borgerstatus Ugift Gift Skilt Enke/enkemand I alt De demografiske forhold på Færøerne er altid, som tabel 6 også viser, meget stærkt påvirket af strømmen til og fra landet, bl.a. af unge studerende der er på vej ud i verden eller tilbage til hjemlandet. 24

17 Tabel 6. Nordiske befolkningstal (december 2003) Færøerne Island Danmark Norge Sverige Indbyggere 34,5 2,8 124,4 14,1 19,9 pr km 2 Forventet levealder, mænd Forventet levealder, kvinder Naturlig befolkningsvækst Immigration Emigration

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Kære Byrådsmedlem! Med venlig hilsen Forældre og kommende forældre til elever på Rundhøjskolen!

Kære Byrådsmedlem! Med venlig hilsen Forældre og kommende forældre til elever på Rundhøjskolen! Kære Byrådsmedlem! Vi er borgere i Højbjergområdet, og vi er vælgere i Århus. Rundhøjskolen er Folkets skole, som vi bakker op. Men vi bakker ikke op om en hvilken som helst Folkeskole. Vi ønsker en ambitiøs

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Dit næste valg Færøerne

Dit næste valg Færøerne m ø d e r f i r m a r e j s e r k o n f e r e n c e r o p l e v e l s e r Dit næste valg Færøerne ISLAND Tórshavn FÆRØERNE SHETLAND NORGE SKOTLAND ENGLAND DANMARK w w w. g r e e n g at e. f o 2 3 Færøerne

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere 10 virksomheder har bidraget til udvikling af et effektivt redskab til fastholdelse af udenlandske medarbejdere. I samarbejde med More than Relocation - Relocation Scandinavia har de etableret Cultural

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

De usikre! Give me direction!

De usikre! Give me direction! De usikre! Give me direction! Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte derhjemme De får det ikke længere i folkeskolen Hjælp af en voksen,

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere