Tine Knapp Pæne piger når ikke til tops

Transkript

1 RUSToktober 2009 Facebook: Bruger du beskyttelse? Inspiration til oplevelser i efterårsferien SDU s mest gennemsnitlige studerende: Mød Louise Tine Knapp Pæne piger når ikke til tops

2 Bruger du beskyttelse? RUSTOKTOBER 2009 leder I denne måned fokuserer RUST blandt andet på sociale medier. Jeg tror efterhånden, vi er mange, som er blevet advaret af den betænksomme og pylrende ældre generation mod at lade de alt for slemme billeder slippe gennem fornuftsfilteret og ud over web-stepperne på Facebook. Men hvorfor egentlig? Selvfølgelig er der noget ubehageligt ved at se sig selv i en pin-up kalender nede i Netto eller er der? Ville det ikke bare være den ultimative demonstration af the X-factor? Jeg kunne godt se mig selv smile skævt og trække maven ind og gøre klar med autografen, når bumsen på den anden side af frysedisken pludselig tabte kæben ned i den frosne biksemad ved synet af kalendermodellen i levende live. Det er klart, at medaljen har en bagside berømmelsens skyggeside. Pludselig vil man overalt blive konfronteret med konsekvenserne af sine Facebook-udskejelser - men det kan man da snarere se som en kur mod modernitetens ubehagelige ensomhed. Så behøver man pludselig ikke Facebook for at kunne føle sig social. Man ville have venner alle vegne. Et smukt eventyr med storsmilende og vinkende bumser på gader og stræder og fnisende 9.-klassespiger bag hver en dugget rude. Hvor er problemet? Okay, problemet er der sikkert et sted. For eksempel er der jo ingen, der har lyst til at blive set som midtpunktet til en fest med røde øjne, dansende vildt på et bord puha! Så ville ens kommende arbejdsgiver eller whoever tro, at man var en social person! Æv, æv, æv! Neeej, det er nok ikke for sjov, at Facebook ikke fandtes dengang fatter var barn. Dengang før evolutionen og den teknologiske udvikling tog fart, hvor det ikke var muligt at lægge nøgenbilleder ud af sin stive kusine Lis fra den årlige familiejulefrokost, ja da var alting meget bedre. Benedikte Brix Rasmussen Chefredaktør Chefredaktører Kristine Sofie Bugbee Nikolaj Schultz Benedikte B. Rasmussen (Ansvarshavende) Redaktører Karen Straarup Møller Minna Camara Korrektur Andreas Langaa Layout Monica Brix Annonceansvarlig Amin Baram abara07@student.sdu.dk Udgiver Serviceområdet Oplag Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af Syddansk Universitet Kontakt rust@sdu.dk Information RUST udkommer otte gange årligt. Kunne du tænke dig at skrive for bladet, så kontakt redaktionen. Har du gode ideer, forslag eller kommentarer, så hører vi ligeledes gerne fra dig. Adresse RUST Campusvej Odense M ISSN Facebook: Inspiration til oplevelser i efterårsferien SDU s mest gennemsnitlige studerende: Mød Louise Tine Knapp Pæne piger når ikke til tops RUST - STUDENTERMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET Illustration: Kenneth Dahlin

3 - Vi glæder os til at se dig... NFL I BIOCITY SØNDAG 25. OKTOBER KL BioZonen, BioCity og TV2 Sport præsenterer: Kom med når vi blænder op for kampen mellem New England Patriots og Tampa Bay Buccaneers direkte fra Wembley i London. ANDERS W. BERTHELSEN MICK ØGENDAHL fra instruktøren af THOMAS VOSS JULIE R. ØLGAARD KIM BODNIA premiere 9/10 premiere 16/10 Vi varmer op med en snigpremiere på Rasmus Heides nye komedie Julefrokosten med bl.a. Mick Øgendahl. Forsalget er startet. KURT RAVN ANNE-GRETHE BJARUP RIIS DICK KAYSØ HELENA CHRISTENSEN BAARD OWE MARTIN BRYGMANN GHITA NØRBY SØREN MALLING THURE LINDHARDT Vi har måske ikke den største! - til gengæld gør vi lidt extra ud af for- og efterspillet... Cafe Biografen, Brandts Passage 39-41, 5000 Odense C JULEFROKOSTEN.DK Odense Banegård Center Tlf Få en fantastisk Fritid priser fra 145,- pr/md. spinning Vi har også dks stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite. Boxing & aerobic m.m. Vi har hold til alle. Styrke, kondition, balance og koreografi. fitness & styrketræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbsog styrketræningsmaskiner. squash Få en helt gratis startinstruktion til dks sjoveste spil - i dks størstesquashcenter Find det, der passer dig på Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning. Vi glæder os til at se dig vi er på Ejbygade 4 og på tlf

4 rustindhold 22 Stykket ingen ville spille Teaterstykker koldt produkt var en udfordring for skuespillerne på Odense Teater. 24 Mød en ansat: Postbudet 6 Pæne piger når ikke til tops Interview med karrierekvinden og forlagsdirektøren Tine Knapp, der er uddannet fra SDU. 10 Udlandsstudier hitter hos arbejdsgiverne Ny undersøgelse viser, at et semester eller to i udlandet styrker CV et. 12 Ophavsret på youtube Pas på hvad du klikker på. Det er ikke alle videoer, der er lovlige. 14 Størst frafald på humaniora De humanistiske studenter falder oftest fra de første studieår. 16 Studerende i istanbul RUST har afprøvet studielivet i den tyrkiske millionby. 25 Er du en gennemsnits-studerende? RUST har kigget i statistikkerne, og fundet den mest almindelige studerende på SDU. 26 Privatliv på Facebook Få styr på hvem af dine venner, der skal have adgang til hvilke oplysninger. 29 Oplevelser i efteråret Inspiration til din efterårsferie. 32 Gør din cykel klar til vinteren Sådan overlever din cykel en hård vinter udden besøg hos cykelsmeden. 34 Kulturkalenderen 36 Oplslagstavlen Stort og småt. Oplysninger og tilbud til studerende. 18 Phono Festival: Elektronisk musik er andet en trentemøller Interview med Mikkel West. Manden bag en odensefestival uden provins-komplekser. 20 Masser af kød, masser af kartofler og masser af sovs RUST var med til at udvælge menuen til årsfesten. 37 Klumme: Den sure unge Morten Thrane En vred ung mand deler ud af sine arrige iagttagelser. 38 Bagsiden Bagsiden har fået nye ansigter. Mød goth erne Rikke og Michelle. 4

5 Hvor digital er du? IT-UNIVERSITETET I KBH IT-UNIVERSITETET TILBYDER 4 KANDIDAT- UDDANNELSER FRA SPIL OG KOMMUNIKATION TIL BUSINESS OG SOFTWARE Ansøg senest 15. november. itu.dk/kandidat IT-Universitetet i København Rued Langgaards Vej København S Dedikeret til den digitale verden Vi gør din karrierevej nemmere dimittend Seminar efterår 2009 få gode råd om: Seminaret Nærmer din sidste eksamen sig, er det en god idé at melde dig til IDAs gratis dimittendseminar. På dimittendseminaret får du gode råd om dine muligheder og om, hvordan du skal forholde dig umiddelbart efter din sidste eksamen. Seminaret er din genvej til at komme bedst muligt i gang med fremtiden. Velkommen. Vi byder på sandwich med mere undervejs. hvordan du SkriVer en god ansøgning hvad du kan forvente at få i løn hvornår og hvordan du får penge fra a-kassen hvilke fælder der kan Være i ansættelseskontrakten tid og Sted Tirsdag den 3. november 2009 kl (arr ) SDU Sønderborg, M201, Alsion 2, Sønderborg Mandag den 9. november 2009 kl (arr ) SDU, Festsalen + 3 & 4, Niels Bohrs Allé 1, Odense Mandag den 23. november 2009 kl (arr ) SDU, Festsalen + 3 & 4, Niels Bohrs Allé 1, Odense Tirsdag den 24. november 2009 kl (arr ) SDU, lokale O-96 v/campustorvet, Campusvej 55, Odense tilmeld dig nu på ief.dk eller ring

6 Benedikte B. Rasmussen, Anne Sofie Bennetsen / Foto: Kennet Havgaard Tine Knapp tager kønsrollerne op til revision: Pæne piger når ikke til tops En god og lang uddannelse på SDU er ikke altid en gylden billet til drømmejobbet. Det måtte Tine Knapp sande, da hun som nyuddannet måtte være sin egen karrierestarter og arbejde ulønnet. I dag har hun drømmejobbet som forlagsdirektør ved MagnoliaPress, og hun lægger ikke skjul på, at hun opfatter sig selv som en powerkvinde. 6

7 Da hun var 26 år, havde hun sin cand.mag. i kulturformidling. Som 28-årig var hun landets yngste forlagsdirektør. I dag er den 31-årige Tine Knapp stadig på toppen i firmaet Magnolia Press og har ikke i sinde at skrue ned for ambitionsniveauet. Hun erkender i dag, at det kræver is i maven og hårdt arbejde at nå til tops - for livet efter SDU er ikke let. Da Tine Knapp stod med eksamenspapirerne i hånden og var klar til at tage skridtet mod toppen, fandt hun ud af, at der skulle mere til end en længere videregående uddannelse for at erobre drømmejobbet i forlagsbranchen. Hun tog kampen op for at kickstarte sin karriere, da hun med høje stiletter og tilsvarende ambitioner begyndte at sparke døre ind og kræve indflydelse i forlagsbranchen. Her vakte hun opsigt med sine ekstravagante kjoler, potensforlængende stiletter, altid fejlfrie makeup og store hår tilsat et skud rock n roll-attitude. Opsigt vækker hun stadig, og det har hun absolut intet imod. Hendes i branchen utraditionelle look fornægtede sig heller ikke, da RUST mødte den veltalende Tine Knapp på hendes hjemmebane, Kongens Nytorv, til en café latte og en snak om livet uden for SDU s grå betonvægge. På knæ foran brevsprækken Allerede da Tine Knapp fik sin første skoletaske, havde hun en kæmpe passion for bøger. Den passion samt delmål fældet ned på post-its blev motivationen, da hun efter 26 somre endelig var færdig med sin cand. mag. i kulturformidling. Hun sendte et hav af ansøgninger til forskellige forlag, mens hjertet galopperede af spænding. Der gik dog ikke længe, før drømmen udviklede sig til et mindre mareridt. Jeg lå på knæ foran brevsprækken, næsten desperat og flåede brevene op, og hver dag kom der flere og flere afslag. I alt 47 - alle med den samme besked. For uerfaren, for ung, og så havde jeg vist lidt for store armbevægelser, smiler den mørkhårede kvinde med de nøddebrune øjne. I starten var den bramfrie bogelsker knust over afvisningerne. Det var hårdt at få så mange afslag på en gang, og det gav et kæmpe hak i selvtilliden. Jeg var jo slet ikke forberedt på den slags. På SDU lærte jeg en masse om mit fag, men ikke, hvordan jeg skulle skrive en ansøgning eller begå mig, når jeg kom ud i erhvervslivet. Det var et kæmpe chok efter at have levet i den beskyttende boble ude på SDU så længe. Frivilligt arbejde Tine Knapp begyndte at øjne muligheder i stedet for begrænsninger og lagde en plan. Hun besluttede sig for at forbedre sit CV og henvendte sig derfor til forskellige organisationer for at tilbyde sin hjælp. Hun landede i et job ved fysioterapeutskolen, hvor hun fungerede som ekstern kommunikationsvejleder, underviser og eksaminator. Det prikkede hul på bylden og var det første skridt op ad karrierestigen. Efter at have arbejdet der kontaktede hun Kræftens Bekæmpelse og tilbød at arbejde ulønnet for organisationen, som takkede ja. Hun fik ansvaret for deres projekt Café Pusterummet, som hun skulle videreformidle og lave PR for. Det hele var godt for mit CV, og samtidig lærte jeg meget om mig selv og min rolle i arbejdslivet, hvilket var helt nyt, fortæller Tine entusiastisk og rører rundt i sin efterhånden lunkne latte. En tysk pølsefabrik Efter et formanende møde med sin socialrådgiver, der ikke var helt tilfreds med den nyuddannede Tines adskillige frivillige job, blev hun foreslået at gå hjem og skrive lidt om sig selv på jobindex. Det blev ikke til mange linjer, men Tine Knapp behøvede tilsyneladende ikke reklamere så meget for sig selv. To uger efter blev hun kontaktet af forlaget Schulz med henblik på en ansættelse. Hun vidste ikke, hvad hun skulle tro. Hendes første tanke var, at det lød som en tysk pølsefabrik, men det viste sig at være et anerkendt og stort forlagsfirma. Tine Knapp skulle til jobsamtale på Sjælland og tog sin cykel med i toget fra Odense for derefter at cykle rundt og lede efter stedet i en halv time men ikke forgæves: Jobbet blev hendes, og hun havde svært ved at få hænderne ned. Tine Knapp gjorde lynkarriere, steg i graderne med raketfart og endte med at være forlagsdirektør med blot 29 år på bagen - kun to år efter det hele startede. Stress var en stopklods Efter at have været rundt omkring i forlagsbranchen og udgivet op til flere bestsellere er den nu 31-årige Tine Knapp meget tilfreds med sin karriere. Men virkeligheden blev en anden, end hun havde regnet med, for med høje titler følger et stort ansvar. Ikke et 7

8 ansvar, der altid er lige sjovt at tage på sig, og antallet af timer hun bruger på arbejdet hænger ikke altid sammen med, at hun også skal have et privatliv til at fungere. Den bogbegejstrede kvinde har mødt modstand, misundelse og misbilligelse i bestræbelserne på at opnå sit ønskede livsværk. Det er nemlig ikke alle, der glæder sig på hendes vegne. Der var mange af mine venner, der begyndte at trække sig væk fra mig og sige ting, som at jeg ikke kunne få mine ben ned på jorden, og at jeg bare sad oppe i skyerne med min store løncheck. På sin vis havde de måske også ret. Jeg var for fokuseret på at få succes, arbejdede op mod 16 timer om dagen, og jeg glemte mig selv i det hele. Da Tine Knapp var yngre, var der løftede pegefingre og jantelovsmentaliteten herskede i hjemmet, da hendes forældre i en belærende tone spurgte, om det ikke var en meget stor stilling, hun gik efter. Det har sat sine spor, men ikke stoppet hende i rejsen mod forlagsbranchens fornemste klasse. Nogle af vennerne blev, og det var vigtigt. Forlagsdirektøren måtte erkende, at superkvindemyten er blevet aflivet, og at en sådan skabning ikke findes. Selv en powerkvinde kan ramle ind i stress, og det var netop, hvad der skete, da del hele pludselig blev for meget.. Stress var en stopklods. Det tvang mig til at tænke tingene igennem og finde ud af, hvad der var vigtigt for mig. Jeg skal have hjertet med i, hvad jeg gør, og det havde jeg ikke til sidst, fortæller hun. Karrierekvinde på trods En utraditionel livsopfattelse kan enten give et berigende liv eller gøre det til et helvede. I skolen blev Tine Knapp mobbet, fordi hun var anderledes, elskede at læse og sjældent deltog i de sociale aktiviteter. Hun sad alene med tankerne kredsende om historiernes verden og drømte sig væk. Senere i livet har det traditionelle heller ikke været lykken for den selvstændige kvinde. Efter at have været i et parforhold med en mand i 13 år besluttede Tine Knapp sig for, at der skulle en luftforandring til. Hun indså, at forelskelse ikke nødvendigvis begrænser sig til blot et køn. Hun danner i dag par med en anden powerkvinde. Jeg er lykkelig nu, og jeg vil pludselig giftes og have børn. Bare kom med det, for jeg er klar, siger den nyforelskede kvinde, som stråler, hver gang emnet berøres. At være en powerkvinde har også skabt lidt problemer på den mandlige front. Mænd har tit svært ved at tackle Tine Knapps høje stiletter, for hun sætter aftryk, når hun invaderer et rum. Det er ikke en grå mus, der sidder i chefstolen, og det er blevet vigtigt for forlagsbossen. I min første vigtige stilling havde jeg svært ved at finde mig til rette. Jeg troede, at jeg skulle være en lidt stram tante med en knold i nakken og et nålestribet jakkesæt for at opnå respekt, men det var slet ikke mig. En powerkvinde handler ikke om de ydre omstændigheder, men de indre. Det er så vigtigt at være sig selv, turde slå håret ud og sige her kommer jeg. En af mine gode mandevenner sagde engang til mig Tine, du er 8

9 den største mand, jeg kender, og det har han til dels ret i, da det, jeg står for, tit bliver forbundet med kvalifikationer, mænd indeholder. Glem titler og facade Da Tine var under uddannelse lavede hun et system, der skulle sørge, for at hun huskede sine drømme. På farverige post-its skrev hun sine delmål og overordnede mål. Bagefter hængte hun dem op i sin lejlighed og huskede at se på dem, så hun aldrig glemte, hvad hun ønskede. Og det virkede. I dag hænger der nogle lidt anderledes mål end dengang, da alle målene er nået. Hun har toppet i forlagsbranchen, er blevet nomineret til årets chef i Cosmopolitan og er aktuel med flere bøger. Hendes ønsker for fremtiden er lidt anderledes end tidligere det handler ikke længere om at opnå fine titler, men om indre lykke. Lykke og autenticitet, det er mit nye centrum. Giv dig selv lidt sandhedsserum, og glem titler og facader det handler om din egen livsglæde og at have sig selv med i det hele, lyder rådet fra en tidligere SDU-studerende. Tine Knapps råd til studerende: Se ud over betonmurene og tag springet over på den anden side Få et studierelevant job også selvom det er frivilligt Kontakt arbejdspladserne, vis initiativ og originalitet Ved ansøgning om job, sæt fokus på, hvad du kan tilbyde virksomheden, og hvad der gør dig unik Kickstart din egen karriere alting kan bruges, hvis man gør det på den rigtige måde. Lad ikke janteloven bestemme over dine ønsker. Drøm stort, og vær ikke bange for at indrømme det over for dig selv. Tine Knapp, forlagsdirektør MagnoliaPress. Et livsstils- og kvindebogsforlag. Uddannet cand.mag. i kulturformidling, Syddansk Universitet, Odense Efteruddannelse: Center for Ledelse : PR-ansvarlig og iværksætter, projekt hos Kræftens Bekæmpelse Kommunikationsvejleder og brandingrådgiver for flere virksomheder : Redaktør og konceptansvarlig hos Schultz Forlag 2007: Redaktionschef for Schultz Forlag : Forlagschef for Schultz Forlag 2008: Headhuntet til job som forlagsdirektør for MagnoliaPress Født i 1978 i Odense Student fra Mulernes Legatskole Bor i København Har udgivet bestsellere som Borgens Dronninger, 7 Gode Vaner, Powerkvinder, Sandheden Om Stress, Skønhed Kommer Indefra, Men Lidt Læbestift Skader Ikke og Flirt Med Livet, som nu oversættes til svensk. 9

10 Sally Hilden, hitter hos arbejdsgiverne En ny undersøgelse viser, at de danske virksomheder er glade for medarbejdere, der har studeret i udlandet. Men ifølge karrierecoach hos DJØF, Lisa Mulvad, skal man tænke sig om, inden man rejser ud. Der er god grund til at pakke skolebøgerne i kufferten, og hoppe på flyveren til fremmede destinationer, hvis du vil have et godt job, når specialet er afleveret. Arbejdsgiverne er nemlig rigtig glade for nyudklækkede kandidater, der kan smide et udlandssemester på CV et. Det viser en undersøgelse, fortaget af CIRI- US, der er en institution under Videnskabsministeriet. Men det er ikke helt ligegyldig hvad du læser. Lise Mulvad er udviklingskonsulent og karrierecoach i DJØF. I følge hende, er det vigtigt, at man tænker sig om, inden man rejser ud. Det er vigtigt at der er en sammenhæng mellem det faglige indhold man får i udlandet og ens danske studie. Det er min fornemmelse, at arbejdsgiverne stadig har et snævert syn på, hvad de har brug for. Man skal tænke over, hvad det er for fag, man vælger at tage, når man rejser ud. Udenadslære og bløde værdier Martin Ørum Østergaard, der læser til GMNingenør, tog til Australien sidste år, hvor han læste på Griffith University. Ifølge ham selv er han ikke typen, der tænker meget over karriere og laver ti-års planer. Men selvfølgelig glædede jeg mig ved, at jeg slog to fluer med et smæk. Jeg ville ud og opleve verden. Samtidig er et studieophold i udlandet en glimrende måde at differencere sig på. I følge Martin Ørum Østergaard selv, er det nok især de bløde værdier, han er blevet stærkere på. En bedre kulturforståelse, gruppearbejde med mennesker, der tænker anderledes end en selv, et optimeret engelsk. Der var meget udenadslære på det australske universitet. Jeg var bange for, at jeg i nogle sammenhænge ikke fik det samme faglige indhold ud af det, som jeg kunne have fået i Danmark. Men hvordan holder man det så op mod de bløde værdier, som man ikke kan måle direkte?, siger Martin Ørum Østerggard. Ser man på undersøgelsen fra CIRIUS, er der da også kompetencer som samarbejdsevne, omstillingsparathed og ens evne til at networke, som virksomhederne er særligt glade for. Du skal brænde for det Det kan Lisa Mulvad nikke genkendende til: Hvis man har været udlandet og har klaret sig der, siger det noget om ens omstillingsparathed. Man kan gebærde sig i forskelligere kulturelle sammenhænge, siger hun. Hun understreger da også, at selvom man skal tænke på det faglige indhold, når man rejser ud, er lysten et bærende element. Det vigtigt at gøre det, man brænder for. Så skal det nok give pote på et eller andet tidspunkt. Også selvom man måske ikke kan integrere den viden man får i udlandet lige med det samme. Og Martin? Han skal af sted igen. Hvis jeg skal læse videre til cand.merc, skal jeg helt sikkert af sted igen. Jeg har fået blod på tanden efter udlandet, griner han. Undersøgelsen fra CIRIUS kan du finde her: ( Hvis du vil læse i udlandet er der masser af steder, hvor du kan få information. Martin Ørum Østergaard rejste med EDU- Danmark, der formidler kontakt til universiteter i udlandet. Du kan besøge dem og tilmelde dig arrangementer på deres hjemmeside: Desuden kan du altid kontakte det internationale kontor på Syddansk Universitet. 10

11 Minna Camara, OKTOBER oktober kl Randi Laubek 2.oktober kl Outlandish 3.oktober kl Mikael Simpson & Sølvstorm +Roxy Jules 9.oktober kl Reggae Splash Tour oktober kl Factory 45 + Didium And The Black Bonnie Picture + Cleo Malone 19. oktober kl W.A.S.P 16.oktober kl Supercharger + Vomit Supreme + Boil 23. oktober kl. 21:00 Baby Woodrose + Wrong Side of Vegas 24. oktober kl Everybody`s Talking 25. oktober kl Paul Harrison Feat. Cynthia Sayer + Bria Skonberg 30. oktober kl Nephew 3. oktober kl oktober kl Dexter Jazz Dance Madison Violet 10. oktober kl Nikolaj Nørlund 16. oktober kl Bobo Moreno, Bo Steif og Ole Kock Hansen 18. oktober kl Baskery 21. oktober kl Bjørn Berge Release tour 29. oktober kl oktober kl husk hver mandag på DEXTER Bird + Jarle Peter Sommer Jam med fri entré Se hele programmet og køb dine billetter Vi ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, Odense på 11

12 Frederik Nørby, Youtube gør brugere kriminelle Da Google i 2006 købte Youtube, blev det vurderet, at Youtube dagligt havde over 100 millioner afspilninger af videoklip. Mange af de klip, der befinder sig på Youtube, er såmænd også legale. Hjemmevideoer og videoer, som uploaderen har rettighederne til, er ikke noget problem. I bund og grund er selve tanken bag siden, at din fætter i Australien kan se dig vælte rundt i knokkelstiv tilstand til en eller anden fest, mens du kan se ham sidde med sin guitar foran sit webcam og spille Pink Floyd. Med andre ord: Man kan dele ens egne optagede oplevelser med resten af verden. Kriminel legeplads Men Youtube er løbet løbsk og har bevæget sig i en helt anden retning, end folkene bag sitet havde forestillet sig. Det er nemlig blevet et sted, hvor man kan få alt, hvad hjertet begærer af musiknumre, musikvideoer, payper-view udsendelser, stand-up-shows og sågar spillefilm. Langt de fleste af klippene er imidlertid i strid med ophavsretsloven, og det kan sætte folk i en uheldig situation. Det er nemlig en almen misforståelse, at det kun er ulovligt at downloade og have de uautoriserede klip liggende på ens computer. - Ifølge ophavsretsloven er det lige så ulovligt at se klip på Youtube, som det er at downloade, siger Stud. Jur. Cathrine Skovsted fra Antipiratgruppen. Det er dog ikke alle af de omtalte klip, der er ulovlige. For eksempel har det danske band Nephew valgt at bruge Youtube til at promovere deres musik. Brugeren med navnet NephewDanmarkDenmark er nemlig bandet selv, der altså lægger deres musik ud til fri afbenyttelse. Men også i denne situation skal brugerne træde varsomt. Der er nemlig flere andre Youtube-brugere, der har uploadet Nephews musik, og medmindre man hører den udgave, bandet selv har lagt op, ja så overtræder man altså loven. Ikke alle kunstnere vil dele gratis ud Det er dog langt fra alle kunstnere, der deler Nephews liberale holdning til Youtube. De fleste ser det som kopiering og tyveri af de værker, de har arbejdet på. En holdning, man ofte møder, når man spørger folk om problematikken, er, at det er okay, fordi det kun er de store pladeselskaber, der taber på det. Men det er kun den halve sandhed. Det er nemlig langt fra alle kunstnere, der er beskyttet under de store selskabers økonomiske vinger. En af Danmarks mest kendte stand-up ere, Mick Øgendahl, er en af dem, der har valgt selv at investere i egne shows. Og han er bestemt ikke tilfreds med, at showene er frit tilgængelige på Youtube. 12

13 Går du rundt og er småkriminel? Sandsynligheden er nok større, end du tror, hvis du bruger Youtube. Det er nemlig ikke kun ulovligt at uploade til den populære internetside, uden rettighederne er i orden. Det er lige så ulovligt bare at være med på en kigger. - Det irriterer mig da rimelig meget. Jeg betaler selv af egen lomme for mine optagelser/ redigering/mastering/ - for at kunne eje det 100 % selv for på den måde at kunne kontrollere TV-stationernes måde at vise mine shows på. Det er den eneste måde, jeg kan beskytte mig selv mod overeksponering på, og det er en dyr måde, siger Mick Øgendahl. Ikke desto mindre kan man med et enkelt klik se Mick Øgendahls tre seneste stand-up shows Micktrix, Tåfræser og Undskyld! helt gratis på Youtube. Første del af showet Undskyld! har for eksempel været vist knap gange. - Lige præcis med showet Undskyld betalte jeg også ud af egen lomme for produktionen af kortfilmen (en film, der bliver vist løbende igennem showet, red.). Den alene kostede kr., forklarer Mick Øgendahl og fortsætter: - Jeg er træt af argumenterne med, at det er de multinationale selskaber, der alligevel bare skummer fløden... Jeg er bare mig, slutter den populære stand-up er, der næste år skal på Danmarkstourné med sit nye show Propaganda. Meget svært at bekæmpe Youtube selv har valgt at fralægge sig ethvert ansvar for, hvad der kan findes på siden. Det skal forstås på den måde, at de ikke selv ser nye uploads igennem, men at plade- og filmselskaber kan tage kontakt og bede Youtube fjerne de ulovlige klip. For ikke at overskride ophavsretsloven anbefaler Antipiratgruppen, at man prøver at være obs på, hvem der har uploaded og på den måde vurdere, hvordan man kan holde sig inden for lovens rammer. 13

14 Nikolaj Schultz, Flest forlader humaniora det første år De humanistiske uddannelser på SDU har stadig det største frafald blandt studerende på første studieår. Mere end hver femte studerende på uddannelser som engelsk, filosofi og historie dropper ud i løbet af det første år på studiet. Det viser nye tal fra Rektorkollegiet, der samler oplysninger om studerende fra alle landets universiteter. Af de 843 studenrende, der begyndte på en humanistisk uddannelse på SDU i 2008 stoppede 198 igen inden sommerferien. Det er frafald på i alt 23,5 procent. Til sammenligning lå frafaldet på både samfundsvidenskab og teknik- og naturvidenskab på 15,4 procent. Sundhedsvidenskab ligger nederst i tabellen med et frafald på bare 6,4 procent. Usikre karriemuligheder skader studierne Dekanen på Det Humanistiske Fakultet, Flemming G. Andersen kender godt til de høje frafaldsprocenter. Han mener, de skyldes, at de fleste uddanelser på humaniora ikke retter sig mod bestemte jobs. De studerende har et mindre klart billede af, hvad de skal lave, når de er færdiguddannede. Og så har de måske lettere ved at falde fra. Hvis man læser medicin, så ved man jo, at man skal være læge, siger han. Det underbygges af tallene for de logopædistuderende, der oftest sigter mod et arbejde som talepædagoger. De er langt mindre tilbøjelige til at forlade studierne i utide, fortæller Flemming G. Andersen. På Vejledningscenteret taler de ansatte ofte med studerende, der overveje opgive studierne. De kan godt nikke genkendede til den forklaring. For mange er det en lettelse at vælge en uddannelse, der er professionsrettet eksempelvis læreruddannelsen, siger Tine Hartmann Hansen fra vejledningscenteret. Nye tiltag På grund af den høje frafaldsprocent det første år har ledelsen på Det Humanistiske Fakultet iværksat en mentor- og tutorordning, der skal hjælpe med at gøre overgangen fra gymnasiet til universitetet så let blid som mulig. Alle studerende bliver tilknyttet en gruppe, så man indgår i et netværk med det samme. Man kommer jo fra en hold-identitet i gymnasiet, og pludselig går man fra 26 til 12 timer om ugen, siger Flemming G. Andersen. Om det er de nye tiltag, der har fået frafaldet på det første studieår ned på 23,5 procent i år fra hele 27,6 sidste år tør dekanen dog ikke sige noget om endnu. Vi håber på, at den ekstra indsats, vil kunne mærkes om tre-fire år, siger han. Du kan se opgørelsen over frafald og andre nøgletal fra univeristeterne på: Frafald føste år på de danske universiteter Højeste It-universitetet Nat-Tek:...30,95 % CBS Hum:...28,82 % SDU Hum:...23,48 % KU Hum:...23,00 % CBS Sam:...19,37 % Laveste AU Sund:...4,90 % SDU Sund:...6,41 % KU Sund:...11,00 % RUC Sam:...13,00 % AAU Tek-Nat:...13,20 % 14

15 VI VARSLER STORMENDE VIDENSKULING 9 m/s SUK KER KOGE RIETFUCK PÆNT TØJ OG LYSEKRONER SUKKERKOGERIET ER RÅT, EKSTREMT OG TÆT PÅ KOLDT PRODUKT Af Matias Faldbakken 8. oktober oktober 2009 Kan unge, der aldrig bliver voksne, få børn? URENE HÆNDER Af Jean-Paul Sartre 10. december januar 2010 Unge idealister går til ekstremer! Studerende 50% rabat BLODBADETS GUD Fransk komedie af Yasmina Reza 15. april maj 2010 Det indre rovdyr bliver sluppet løs! Arrangementsudsigten for efteråret 2009: Friske og nye fordybelsesmuligheder fra skiftende syddanske vindreretninger. Risiko for store mængder inspirerende nedbør. Vidensstød af orkanstyrke i forbindelse med et kraftigt arrangementstryk, med chance for inspirerende seminarer. Klart vejr og solrige kurser. Sidst på semestret personlig opklaring og høje temperaturer. KarriereCentret har sammensat et alsidigt og inspirerende program med mange karriererelaterede kurser for dig. Se dem alle og tilmeld dig på: under arrangementer. Det er helt gratis! KLUB SPIL LEVENDE - En særlig pakke til studerende Køb billetter til Sukkerkogeriets tre forestillinger samtidig, - så giver vi gratis programmer og en drink. Pris 336 kr. (mandag - torsdag). Tilmeld dig personligt hos Odense Teaters Billetkontor. Husk studiekort ODENSE TEATERS BILLETKONTOR Tlf Vi investerer i din fremtid 15

16 Benedikte B. Rasmussen, Lone studerer i Istanbul: Danske studerende er utroligt privilegerede Lone Andersen læser lingvistik og har valgt at studere et år i Istanbul. Den tyrkiske kultur både på universitetet og i resten af Lones hverdag har stor indflydelse på hendes opfattelse af sig selv og andre mennesker. Alligevel anbefaler hun ikke alle at tage til Tyrkiet for at læse. RUST mødte den danske studine i tyrkiets metropol, Istanbul. Jeg ville gerne se noget andet og større end Danmark - jeg ville gerne ud over min egen lille skal derhjemme. Brun sovs og kartofler, snæversynethed og forkælelse. Det var nogle af de ting, 22-årige Lone Andersen var træt af. Derfor valgte hun for et år at skifte lingvistikstudiet i Danmark ud med Tyrkiet. Det har været og er en kæmpe oplevelse at være her, og jeg kan i hvert fald mærke, at min horisont er blevet udvidet. Jeg tænker anderledes, jeg har fået øjnene op for en anden kultur og en anden måde at leve på i forhold til den danske, fortæller Lone. Hun er i gang med en bachelor i lingvistik og har valgt at læse fjerde og nu femte semester i Istanbul på henholdsvis Bilgi og Bogazeci Universitet. Det er svært at sige, hvad jeg har fået ud af at være her i et halvt år, og hvad jeg vil få ud af det næste. Det tror jeg først rigtigt går op for mig på et senere tidspunkt, når jeg igen får en fast hverdag i Danmark. Hvis jeg da gør det, siger hun med et smil på læben. Jeg føler mig utrolig privilegeret over at være studerende i Danmark, efter jeg har været sammen med studerende fra andre lande. Det gør, at mit gå-på-mod er blevet større, og jeg føler, jeg har mange muligheder - det vil nok have indflydelse på mit videre studieliv, uanset hvor i verden det bliver. Lone Andersen og hendes tyrkiske veninde Sinem Den kommende lingvist har selv sørget for sit ophold i Istanbul, da hendes studieretning ikke havde så mange muligheder, hvis hun skulle af sted med Erasmus-ordningen. De muligheder, der var, fandt hun ikke interessante. Derfor har hun selv sammensat et skema med relevante fag på de to tyrkiske universiteter. 16

17 Lones råd, hvis du vil have noget ud af et semester eller flere i udlandet: Hvilke mennesker man møder på sit udlandsophold, tror jeg, afhænger mest af alt af en selv: Hvor åben man er, og hvor villig man er til at integrere sig i det pågældende samfund. Jeg har mest tyrkiske venner, fordi det var de mennesker, jeg opsøgte. Men jeg tror måske nok at øvrige udvekslingsstudenter fra mit universitet mest hang ud med hinanden. Det bliver først en oplevelse, hvis du selv gør noget for det. Lone med nogle tyrkiske venner Jeg har tidligere haft gode oplevelser med Tyrkiet og tyrkisk kultur og ville gerne udforske det nærmere. Jeg ville gerne til en storby, så da valget faldt på Istanbul, havde det stået klart for mig længe, fortæller Lone Andersen. Siden hun var barn, har hendes familie rejst til Tyrkiet flere gange om året, når de skulle på ferie. De seneste par år er interessen groet, og Lone Andersen begyndte at tage alene af sted for at besøge tyrkiske venner, lige som hun også tog lektioner i tyrkisk for at mestre sproget. Gæstfrie tyrkere Jeg vil ikke anbefale andre lige netop at tage til Istanbul for at studere. Det er en fed by, ingen tvivl om det, men hvis man ikke interesserer sig for den del af verden og ikke føler noget for Tyrkiet, skal man ikke gøre det. Så får man ikke noget ud af det. Der er mange metropoler i verden, som garanteret ville være fede at besøge, men hvis man alligevel overvejer at tage til mellemøsten eller deromkring, er Istanbul i hvert fald værd at overveje. Tempoet er højt og byen sover aldrig, plus at den jo indbefatter den gæstfrie tyrkiske kultur samtidig, lyder den unge studerendes råd. Der er et hav af universiteter i Istanbul. Derfor er det også svært at gennemskue fordele og ulemper ved at gå på et tyrkisk universitet i forhold til et dansk. Men Lone Andersen oplever en klar forskel i de studerendes engagement, da de tyrkiske studerende skal betale for at gå i skole. Uddannelsessystemet og studiekulturen er en del anderledes end i Danmark - derfor er det svært at sammenligne. I Tyrkiet kommer man kun på universitetet, hvis man har penge eller noget mellem ørerne og kan gøre sig fortjent til det, hvilket jo så også sætter dagsordnen for de studerendes engagement. Der er ikke plads eller tid til at hoppe frem og tilbage mellem studier og universiteter, som man kan gøre det i Danmark. Om det er en god eller dårlig ting, synes jeg, er et individuelt spørgsmål, siger Lone Andersen. Hun prioriterer dog selv det tyrkiske studieliv i hvert fald når det kommer til sociale relationer. Jeg føler mig godt tilpas sammen med mennesker, der har ambitioner og virkelig må kæmpe for at nå dem. Her tænker de ligesom anderledes end studerende i Danmark. Men samtidig ville jeg heller aldrig opgive den frihed, vi har for studievalg i Danmark. Lone Andersen er så heldig, at hun får SU, mens hun læser i Istanbul. Uddannelsesstøtte fra staten er et gode, som ikke eksisterer i det tyrkiske uddannelsessystem. Der er ikke noget, der hedder SU, ligesom der heller ikke er noget, der hedder kontanthjælp og så videre. Alle må klare sig selv. Vi har det rigtig godt i Danmark. 17

18 Karen Straarup Møller, Foto: EP photography Phono Festival 2009: Elektronisk musik er mere end Trentemøller, Mike Sheridan og Scooter Den anden weekend i oktober indtager alternative toner og ukommercielle kunstnere Odense. Phono Festival præsenterer et elektronisk univers for festglade mennesker og alle, der har lyst til at få udvidet deres musikalske horisont. RUST mødte Mikkel West, projektlederen bag, til en snak om Odense som studieby, Københavns fristelser og Trentemøller. Phono Festival Fire dages musikfestival med elektronisk musik i Odense. Festivalen har eksisteret siden Phono Festival afholdes i år fredag den 9. oktober til mandag den 12. oktober i Odense Offentlige Slagtehuse på Rugårdsvej 60. Pris for alle dage: 260 kr. Pris for en enkelt dag: 160 kr. Køb din billet her: Mere info, billeder og program på: 18

19 Phono Festival er navnet på Odenses kulturelle rebel, der for fjerde år i træk hiver danske og internationale elektro-kunstnere til Fyn. Festivalen afholdes i rå, autentiske bygninger, der engang husede et af landets største slagterier. Med Odense Offentlige Slagtehuse som legeplads, mener projektleder Mikkel West, at Phono Festival for alvor vil komme til sin ret: Vi har valgt at holde festivalen her, fordi slagtehusene i Odense er et mega sejt sted. Det passer helt perfekt ind i de omgivelser, vi gerne vil give festivalen. Det er rigtig spændende at kombinere sådan en musikfestival med rammerne fra et slagteri. Men det kunne være rigtig spændende at skabe et mere permanent miljø dernede. For det er det Odense mangler, synes jeg. Dødssejleren Odense De seks arrangører er alle odenseanere. Selvom København lokker med sin mangfoldighed og rige kulturmiljø, er der ifølge Mikkel West ingen grund til at flytte arrangementet over Storebælt. Odense har nemlig brug for Phono Festival: Der er ikke rigtig nogen ide i at flytte det til København. Jeg synes, det er ret smukt med sådan en festival i Odense. Det er jo det her sindssyge projekt, ingen troede kunne lykkedes. Og det er ret godt, at det er i Odense, fordi alt andet sgu er så provinsielt. Eller.. det ville være rigtig synd, hvis det blev afholdt et andet sted. Phono Festival giver odenseanerne håbet om, at den her by engang kan blive spændende for studenterlivet. Ifølge projektlederen, der selv studerer Design og kulturøkonomi på Syddansk Universitet, er Odenses musik og kulturliv præget af konservative kræfter, der holder nye, kulturelle iværksættere nede: For eksempel Studenterhuset, der nu hedder Nyt Studenterhus i Odense. Men hvor dem, der er med, jo har været med i 15 år alle sammen alligevel. Det er der sgu ikke så meget pep i. Kigger man på byrådets sammensætning indtil for 4 år siden, var det stort set kun mennesker over år. Yngste mand i Odense Musikudvalg, som vi får nogle penge fra efter meget møje og besvær, er 30 år. Det er blandt andet dem, der giver penge til torsdagskoncerterne. De mennesker der administrerer de penge, det er altså nogle rigtig gamle mennesker, forklarer Mikkel West. Musikalsk udfordring for alle Selvom det er unge mellem 22 og 28 år, der arrangerer Phono Festival, er det ikke ensbetydende med, at publikum skal være i samme aldersgruppe. Festivalen opfordrer folk i alle aldre til at udfordre deres musikalske vaner. Dette års musikprogram favner bredt, og det skyldes ikke mindst den tyske elektroduo Cluster: De blev dannet i 1970 erne. Dem er der både unge mennesker og folk i fyrrene der lytter til. For vores forældres generation stopper deres musikalske horisont ofte i erne. Det er også derfor, at når du har musik i gymnasiet, så hører man ikke andet end Beatles og Rolling Stones. Ikke fordi der er noget galt med det, men der er sket mange ting siden musikalsk, som også er interessante. Phono Festivals musikalske profil favner virkelig bredt indenfor genren, og det afspejler sig i publikum. Alle kunstnere på plakaten passer ind under betegnelsen elektronisk musik. En genre, der for det utrænede øre, kan være svær at definere. Alligevel er Mikkel West ikke bange for, at musikken skræmmer publikum væk: Elektronisk musik er jo meget sådan noget musik, som både udfordrer folk men også passer til dem, der bare hører P3 og synes det er dejligt. Det er ligesom det segment, som synes Trentemøller er rigtig godt, men gerne vil høre noget, som er lidt mere spændende. De danske, ukronede elektrokonger, Trentemøller og Mike Sheridan, har de seneste år banet vejen for elektronisk musiks kommercialisering i Danmark. Musikgenren, der tidligere huserede i undergrunden, så sit snit til at komme på Boogielisten, i radioen og brugt som reklamemusik og har i lang tid nydt godt at sit voksende publikum. Men den ekstreme hype, der har fulgt med, kan godt irritere Mikkel West: Sådan en som Trentemøller. Han er dygtig. Men han er jo bare én blandt mange. Det er problemet med den danske elektroniske scene. Der er kunstnere, der er vildt hypede, og alle i Danmark tænker, det her musik er bare rigtig godt. Men hvis du sammenligner det med, hvad der ellers sker i Europa, så er det meget ordinært. Det er jo bare ligeså godt som alt muligt anden musik. Så vi vil godt prøve at vise, at elektronisk er mere end Trentemøller, Mike Sheridan og Scooter, forklarer han og fortsætter: Der er næsten kun udenlandsk musik på Phono Festival i år. Når man kigger på Danmark generelt, så er der godt nok meget dansk musik overalt hele tiden. Man vil gerne støtte det danske vækstlag, og det synes jeg også man skal. Det er vigtigt, og hurra for det. Men det er kedeligt, hvis alle støtter det danske vækstlag, og ingen introducerer noget andet. Odense som kulturel platform - med plads til rebeller og outsidere Odense byder trods alt på en masse spændende udfordringer. Ifølge Mikkel West, er det især kommet, efter kulturchef Ellen Drost blev ansat i Odense Kommune i 2007: Der er ved at ske nogle rigtig gode ting, efter der er kommet en ny kulturstrategiplan for Odense. Det er en langsom proces, men der er blevet ansat en hel masse nye, spændende, unge mennesker, der er ved at skabe nogle nye spændende ting. Det er blandt andet dem, der har været med til at skaffe faciliteter til vores og andres nichearrangementer. Man er på vej et godt sted hen, fordi der er kommet nye kræfter til, forklarer han. Den demografiske fordel i at arrangere en musikfestival i Odense, er heller ikke at kimses af: Vi kan rigtig godt lide at være her. Det er nemt at være på forkant med tingene. Jeg synes faktisk, vi er ret trendy. Også i forhold til København. Nogen gange synes jeg at vi er meget mere trendy end København. Men vi lægger også mange timers arbejde i festivalen. I hvert fald 500 timer om året. Og det er jo ret mange, når der er under 8000 timer på et år. Det handler om hårdt arbejde. Der er en god synergieffekt, når vi er sammen i gruppen, der kommer mange gode ideer, forklarer Mikkel West. Phono Festival 2009 Arrangørernes mange timers spændende og hårde arbejde, der ligger forud for dette års festival, er snart brugt op. Alligevel er arrangørerne allerede ved at slå dejen op til Phono Festival Selvom det kører for festivalen, mærker Mikkel West bekymringen for, om det nu skal gå det hele: Hvis det løber rundt, og der har været 500 mennesker om dagen, så synes jeg det er gået rigtig godt. Men vi plejer mest at sige, at hvis der har været positive tilbagemeldinger, og folk synes, det har været godt, så er det godt. Men vi synes heller ikke, at folk bare skal være glade. De skal helst synes, det er det mest sindssyge, de har prøvet i deres liv, så er vi glade. Så er vi rigtig glade. Det er ligesom de mål vi har. Der er så mange ting i Odense der er så ordinære. Du ved. Det er ikke dårligt, men det er heller ikke ophidsende. Der er mange musikarrangementer her i Odense, hvor man ikke ligefrem står i kor og råber i begejstring. Lidt ligesom Trentemøller. Det er ikke dårligt, det bare heller ikke ophidsende. 19

20 Nikolaj Schultz, Foto: Jens Thorborg, Masser af kød, masser af kartofler og masser af sovs. Ja tak. BUFFETTJEK: Oksekød, der kan få det bedste frem i folk og fløjkrig over en italiensk roulade. RUST har været med til at udvælge maden til årsfesten Den 4. oktober fyldes Gydehutten med tusindvis af ansatte og studerende til den traditionsrige årsfest på SDU i Odense. Desværre er festmåltidet tidligere blevet beskyldt for at være for meget kantine og for lidt kalvefilet med krustade af perleløg, sauteret artiskokhjerte og trøffelsauce. I år tager universitetet dog ingen chancer. For at imødekomme den tidligere kritik er 24 studerende og ansatte blevet udnævnt til smagsdommere og blevet præsenteret for en række potentielle festmenuer. RUST var blandt de inviterede: Det var køkkenchef Thomas Jørgensen, der redegjorde for de forskellige kriterier, smagsdommerne skulle forholde sig til. Smagen var selvfølgelig afgørende i jagten på den perfekte festmenu. Men også retternes evne til at mætte og holde sig frisk og lækker på et buffetbord var i fokus. Den altafgørende faktor var dog det brede og muligvis kræsne publikum. Ifølge køkkenchefen skulle der være: noget for både vegetarer, veganere, muslimer, den stille pige fra engelsk, der ikke spiser så meget og den idrætsstuderende, der æder spandevis af pasta. Og med disse ord kunne prøvesmagningen gå i gang. Pangasius giver mere for pengene Efter at have tygget sig gennem de tre forretskandidater, dannede der sig nærmest en stiltiende konsensus for perlehøneterrin, der mest af alt lignede noget direkte fra konservesdåsen. RUSTs tre udsendte medarbejdere mente i al beskedenhed, at det det var logik for perlehøns, at festmiddagen ville udvikle sig til en sørgelig fjerkræsfestival med både fugl i forret og hovedret. Derfor måtte vi fravige det journalistiske ideal om objektivitet og forsvare feltets absolut bedste ret: Pangasiusfilet med hvedesalat. En velsmagende fiskeanretning, der både ville bidrage med et ekstra niveau fra 20