Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering. Billede. Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme

Transkript

1 Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering Billede Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme 1

2 Agenda 1. Introduktion 2. Besætningernes holddimensionering og udsving 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser 4. Virkelighedens produktion 5. Konklusion

3 Fremtiden på so-niveau Flere levendefødte giver flere fravænnede grise pr. so! Fravænnede grise pr. årsso Levendefødte grise pr. kuld Landsgennemsnit for produktivitet 2014 bearbejdet af Thomas S. Bruun, SEGES Videncenter for Svineproduktion 23. oktober

4 Fremtiden på faresti-niveau Håndtering af flere levendefødte grise pr. faring Mistede grise pr. faresti pr. år (stk.) besætninger - Mistede grise pr. faresti i forhold til levende fødte pr. år Levendefødte grise pr. faresti pr. år (stk.) Muligheder: 15 % flere farestier Mælkeanlæg Færre ugentlige faringer?

5 Sundhed er med- og modspiller i produktivitet og planlægning Næsehuleinfektioner kan uanset status blive et problem for afkom Råmælksudfordring Unge grise Lav tarmmodning Mange ammegrise Mange flyttede grise

6 Agenda 1. Introduktion 2. Besætningernes holddimensionering og udsving 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser 4. Virkelighedens produktion 5. Konklusion

7 E-kontrols gennemsnitstal 1050 søer

8 De ugentlige produktionsudsving Udsving på 28 stk. faringer mellem top og bund Løbningsmål Faringsmål Løbninger Faringer 8

9 Levendefødte og fravænnede grise - Skal holdene være jævne må alderen på grisene holde for! Det store faringsholdhold skubber 250 grise ud før tid Lev.fødte/uge Frav. Grise/uge

10 De unge små grise kan blive syge Andel af grise und Snotsyge + Tarminfektion Uge

11 Hvad går oftest galt, når holdstørrelsen svinger? Antal løbninger Reproduktion

12 Der er mange afhængige led frem til ugens ønskede resultat Ammesøer antal + strategi Overstående søer Antal faringer Drægtigheds% Antal grise ud af farestalden Levendefødte pr. kuld Pattegrisedødelighed Reproduktionsproblemer Sodødelighed So- og polteløbninger Manglende poltebrunst Manglende polte (antal + alder)

13 Antal faringer pr. faresti pr. år - Hvordan skal vi dimensionere Udnyttelsesgrad af diegivningstid (%) En ny faring hver 5. uge i hver faresti hele året Faringer pr. faresti pr. år Effektiv diegivningstid (%) Gennemsnitlig effektiv diegivningstid (%) Husk En forudsætning at alle søerne flyttes ind 4 dage før faring

14 Hvordan ser en klassisk dimensionering ud - men med 35 grise/so 35 grise/so 16,5 levende fødte 14,8 frav./kuld 2,37 kuld/år 4 søer for hver faresti 140 fravænnede grise/sti 870 kg gris/sti/år Ca. 9,5 faring/sti/år 157 levende fødte/sti/år mistede grise/sti/år 4 ugers diegivning 6,2 kg /gris v. fravænning Klimastaldssucces?!

15 Farestalds hygiejne - smittebegræsning mellem hold Overslæb ikke diarrésygdomme Coccidiose/ROTA-virus kan eskalere i kontinuerlig drift Specielt uden vask mellem hold Blodforgiftnings E-coli Ved aerosol rundspredning Er fravænningsvægten i orden? Er den daglige kuldydelse høj nok?

16 Vi skal give bud på hvad grisene bør veje ved fravænning 14 grise fravænnes pr. kuld 28 dage samlet dietid (E-kontrol) Daglig kuldtilvækst (kg pr. dag) Fravænnede pr. fravænning (stk.) 10,5 (21 dage) 11 (22 dage) 11,5 (23 dage) 12 (24 dage) 2 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5 2,2 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 2,4 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 2,6 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7 2,8 7,1 7,1 7,1 7,1 7,1 3 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5 3,2 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 12,5 (25 dage)

17 Agenda 1. Introduktion 2. Besætningernes holddimensionering og udsving 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser 4. Virkelighedens produktion 5. Konklusion

18 Effekt af udsving på holdstørrelser 1000 årssøer / 45 faringer pr. uge / 16 levendefødte / 10% dødelighed i farestalden 3 søer afgået før faring: - 43 grise til fravænning 0,4 levendefødte færre pr. kuld: -16 grise til fravænning 3 procentpoint højere dødelighed: - 22 grise til fravænning Jeres største trussel er udsving i fareholdene Det der tabes kan ikke hentes uden at der opstår en ny flaskehals Lavere fravænningsalder/vægt Lavere salgsvægt Overbelægning i klimastald

19 Den rigtige gris til fravænning Sundhedsmæssig stabil gris ved fravænning En gris, der når vækstmål i klimastald uden unødig behandlingsmængde Foderomkostning pr. kg tilvækst?

20 Hverdagens klimastalde Vejehold på modelgrise 1100 frav. Stk/uge Vejehold på type af gris samme ejendom 6. uge: 29,5 kg 6. uge: 27,5 kg 6. uge: 25,0 kg Daglig tilvækst i gram Små raske grise - overhaler forkølede normale grise ,4 kg 5,2 kg Uger efter fravænning Små grise Syge grise Raske grise 20

21 Fokus Giver udsving i faringsholdene anledning til grise med sygdomsudvikling i farestalden Kan vi risikere at lave et permanent smittetryk Er sundheden for dårlig til at lave det planlagte antal grise pr. faresti En medicinsk delsanering med farestaldstømning overvejes Grisene efter fravænning skal være dem vi har resultat ud af at fodre på

22 Agenda 1. Introduktion 2. Besætningernes holddimensionering og udsving 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser 4. Virkelighedens produktion 5. Konklusion

23 Et udsnit fra virkeligheden Opnår produktionerne deres målsætninger?

24 Opnår besætningen det antal faringer, de planlægger? sohold med 4 måneders faringer 57 opnår det ønskede antal faringer eller flere 45 har ikke opnået det ønskede antal faringer 14 ejendomme nåede deres præcise antal! Farings-Index Index 100

25 Løber besætningerne det antal søer + polte de planlægger? sohold med 4 mdr. løbning 65 sohold har opnået deres ønskede antal løbninger 37 sohold har løbet for lidt Realiseret Løbeindex 100

26 Hvad stemmer planlægningen med? Besætningsforskel mellem forventede faringsprocent og besætningens realiserede faringsprocent 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0 59 besætninger overvurderer deres faringsprocent i løbeplanlægningen

27 Faringsprocent 2014 (4 måneders data besætninger) Faringsprocent i 4. kvartal % af besætningerne > 85 % Faringsprocent middel = 88 % Top 10 faringsprocent > 93 %

28 Styring af løbeantallet - for søernes vedkommende Overstående søer som tema? Løb alle egnede slagtesøer indtil ugens resultat kendes Problemer med tidligt frafald? Løb over målet og slagt ved scanning En drægtighedsstald med udfordringer En holdstørrelse på scanningsholdet efter det kendte frafald

29 Polterekruttering er besætningens stabile grundlag Rekrutteringens 3 grundprincipper 1. Beholdninger skal vurderes fra 26 ugers alderen hver uge 2. Brunst skal igangsættes hver uge på polte 30 uger gamle 3. Løbning skal helst ske på > 90 % polte, der tidligere har været opmærket (for Altresyn synkronisering er det del af et succesfuldt program) Foto: amerikans Gilt developer Overblik over den kommende produktion

30 Polterekruttering fortsat Poltebeholdninger bør være i en systematiseret rundflytningsmodel 1. Hvor de føres videre hver uge til opmærkning 2. Hver uge videre til løbeafdeling 3. Hver uge sammenrykning af de polte vi ikke får løbet 4. Dernæst samles de gamle polte op i en slutrække

31 4. Hormon synkronisering af sopolte - Det forventelige antal polte kendes 27 uger 30 uger 34 uger Polte tilbydes ornekontakt i hold = starte 1. brunst Mærk op og vær sikker på alle dyr Har vist tydelig brunst Hormonsynkronisering 18 dage omhu! Planlæg den rigtige ugedag, hvor i gerne ser polten løbet Polte overføres til løbeafdeling Flushing i 10 dage De er i brunst men skal have almindelig polte omsorg Bensundhed skal være på plads Ingen luftvejsinfektioner eller ormebyrder!

32 Agenda 1. Introduktion 2. Besætningernes holddimensionering og udsving 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser 4. Virkeligheden produktion 5. Konklusion

33 5. Konklusion Et mere jævnt antal faringer pr. uge = PLAN Jo højere produktivitet kan farestaldene præstere Både sundhedsmæssigt og antals- og vægtmæssigt Alle sohold skal præcisere sine udfordringer Sæt strategier og indfri dem for at undgå flaskehalse eller tomme farestier Alle bør fokusere på ugentlige udsving Sammenhold E-kontrollens gennemsnit Mål Realiseret over tid Sæt ind når udsving tager styringen Vincent Hancock, Guldmedalje London 2012, Skeetskydning 148 ud af 150