Rapport som grundlag for en langsigtet plan for dagplejen

Transkript

1 Rapport som grundlag for en langsigtet plan for dagplejen Center for Børn og Familie juni

2 Indledning... 3 Dette er en rapport udarbejdet på baggrund af et politisk vedtaget kommissorium.3 Kommissorium... 3 Hvorfor en langsigtet plan for dagplejen på Bornholm... 4 Beskrivelse af dagplejen på Bornholm... 6 Fakta om dagplejen på Bornholm... 6 Fødselstal Dagplejen fra Analyse og metodedel... 7 Brugerundersøgelse... 7 Resultat af brugerundersøgelsen... 8 SWOT analyse Hvad har børn i alderen 0-3 år brug for i deres pasningstilbud Konklusion Økonomi i mulige fremtidsscenarier Scenarie 1: Dagplejen bibeholdes som i dag Scenarie 2: Ingen dagpleje på Bornholm Scenarie 3: Dagplejere i Rønne og Aakirkeby Scenarie 4: Dagplejere der passer børn med specifikke behov Scenarie 5: Gradvis udfasning af dagplejen Samlet vurdering af dagplejens fremtidsmuligheder Forslag til ledelsesmæssig forankring af den eventuelt tilbageværende dagpleje

3 Indledning Dette er en rapport udarbejdet på baggrund af et politisk vedtaget kommissorium. Kommissorium Baggrund for udarbejdelse af en langsigtet plan for dagplejen Børne- og Skoleudvalget besluttede på deres møde den 25. februar 2014, at sætte fokus på dagplejens udfordringer og muligheder som en fortsat del af pasningstilbuddet for de 0-3 årige. Årsagen til dette er, at dagplejen er demografisk udfordret på baggrund af det faldende børnetal. Formål: At beskrive og analysere de demografiske og dermed faglige og økonomiske udfordringer der kendetegner dagplejen på Bornholm, vurdere dagplejens fremtidsmuligheder. Udarbejde en rapport der kan danne udgangspunkt for politisk stillingtagen til en langsigtet plan for dagplejen. Produkt: Arbejdsgruppen udarbejder en rapport med mulige scenarier for den fremtidige dagpleje inklusiv dagplejens faglige og ledelsesmæssige forankring. Rapporten danner udgangspunkt for forslag til en langsigtet plan for dagplejen. Projektets organisering: Arbejdsgruppens sammensætning: Dagplejens TR: Anja Kofoed, dagplejepædagog Mette Munch Kristensen, leder Hanne Nielsen., leder Lis Christensen, afdelingsleder Ann Rubæk-Nielsen, faglig pædagogisk leder Ingrid Darre og konsulent Lene Elleby Pedersen Tidsplan godkendt af Børne- og Skoleudvalget den 25. februar februar 2014 Nedsættelse af arbejdsgruppe under Center for Børn og Familie 12. marts 2014 Arbejdsgruppen udarbejder forslag til kommissorium, herunder samarbejde med Center Økonomi og Personale, samt borgerinddragelse 25. marts 2014 Kommissorium til godkendelse i Børne- og Skoleudvalget 8. april 2014 Arbejdsgruppemøde 22. april 2014 Arbejdsgruppemøde 13. maj 2014 Arbejdsgruppemøde 3. juni 2014 Børne- og Skoleudvalget præsenteres for forslag til langsigtet plan for dagplejen Analyse og metodedel: Forløbsanalyse af dagplejen på Bornholm fra Dagplejens fremadrettede demografiske udfordringer, faglig og økonomisk bæredygtighed. Objektiv beskrivelse af det samlede pasningstilbud for børn ml. 0-3 år Hvad er det børn i alderen 0-3 år har brug for i deres dagtilbud? 3

4 Forskningsanalyser Hvad siger forskningen om ovenstående? Empiri: Spørgeskemaundersøgelse: Vi spørger forældre med børn født 2012 som har valgt dagpleje, Hvad fik jer til at vælge dagplejen? Elektronisk spørgeundersøgelse v/survey Xact. Scenarier: Udarbejdelse af følgende scenarier på baggrund af Swot analyse: Muligheder, trusler, styrker og svagheder i forhold til 5 nedenstående scenarier: 1. Dagplejen bibeholdes som i dag 2. Ingen dagplejere på Bornholm 3. Dagplejere i Rønne og Aakirkeby 4. Dagplejere der passer børn med specifikke behov 5. Gradvis udfasning af dagplejen Hvorfor en langsigtet plan for dagplejen på Bornholm Det faldende børnetal på Bornholm: Børnetallet er i perioden 2010 til 2013 faldet med ca. 80 børn, i samme periode blev oprettet flere vuggestuepladser i de kommunale dagtilbud, selvstændige børnepassere og private institutioner med vuggestue, hvilket har betydet en reduktion af 41 dagplejere i denne periode. Herunder et samlet overblik over antallet af pladser til 0-3 årige inklusiv private. 4

5 Geografisk fordeling af dagplejere: Det karakteriserer dagplejen at der er en koncentration af dagpleje i Rønne og Aakirkeby, på den øvrige ø er der områder der har mellem 1-4 dagplejere, der er også områder hvor der nu ikke er dagpleje længere for eksempel i Svaneke og Tejn. Økonomisk bæredygtighed: Dagplejens budgettildelingsmodel følger antallet af indskrevne børn på ø-plan, men den enkelte dagplejer skal som følge af overenskomsten altid have løn for 4 børn, uanset antal indskrevne. I forhold til økonomisk styrring er budgetmodellen dermed meget fastlåst, idet man på ø-plan ikke kan udnytte ressourcerne optimalt. Yderligere medfører dagplejens overenskomst et dilemma i forhold til kapacitetsudnyttelse og økonomisk effektivitet for eksempel udløser det et funktionstillæg pr. dag, når en dagplejer modtager et barn i gæstepleje, tillægget udløses selv om gæstebørnene udfylder de ordinært indskrevne børns pladser. Det vil sige at hvis et af dagplejens sædvanlige børn er fraværende, og dagplejen modtager et gæstebarn samme dag, så udløser det stadig et funktionstillæg, selv om antallet af børn ikke overstiger den sædvanlige normering. Der gives dog maksimalt to funktionstillæg pr. dag. Overenskomsten er også omfattet af en seniorordning der betyder at dagplejere, der er fyldt 58 år, kan meddele kommunen at de ikke ønsker at modtage børn i gæstepleje. I perioden har dagplejen været økonomisk belastet på grund af omkostninger forbundet med fratrædelse. Ved opsigelse af dagplejere er dagplejen blevet udfordret i forhold til belægningsgraden, idet nogle forældre vælger udmeldelse af deres barn og det er vanskeligt at placere nye børn i opsigelsesperioden. Det vurderes af pladsanvisningen at dagplejen pt. er inde i en lidt mere stabil periode. Faglig bæredygtighed: I områderne med 1-4 dagplejere er den faglige bæredygtighed udfordret, der er områder hvor man umiddelbart ikke er en del af et større fagligt fællesskab, skal man mødes i legestuer er det nødvendigt at transportere sig over længere afstand. Det kan være problematisk både i forhold til den faglige relation mellem dagplejere og i forhold til børnenes dannelse af relationer. Det frie valg I de gældende visitationsregler tages der som udgangspunkt hensyn til forældres ønske om pasningstilbud set i forhold til deres geografiske bopæl. Udfordringen i forhold til at opfylde forældres ønsker er at der ikke altid er sammenfald mellem ønsker og de mulige tilbud. Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) har i maj 2014 udgivet et notat: Dagplejen på vej- men hvorhen?. Det er et notat om omorganisering, kvalitets- og effektiviseringsmuligheder i dagplejen. I notatet skitseres de udfordringer, som dagplejen står overfor i dag. Udfordringer som primært kredser om: Dagtilbudslovens krav om pædagogisk kvalitet Mangel på uddannelse blandt dagplejere, herunder pædagogisk viden om aldersgruppen Ændringer i overenskomsten i 2008 De generelle behov for at drive dagtilbud økonomisk effektivt og med høj kvalitet Modeller for, hvordan den kommunale dagpleje kan drives. BKF s notat er gennemgået og der er sikret en overensstemmelse mellem notatets 5

6 anbefalinger og indholdet i denne rapport. Nogle af notatets anbefalinger til f.eks. modeller for gæstepleje og forslag til nye modeller for dagpleje er allerede afsøgt og afprøvet Beskrivelse af dagplejen på Bornholm Dagplejen er et pasningstilbud til børn i alderen 26 uger til 3 år. Den enkelte dagplejer passer som udgangspunkt 4 børn. Dagplejeren arbejder 48 timer ugentligt og har åbent i tidsrummet 6.00 til I dagplejen på Bornholm er pt. tilknyttet 2,46 dagplejepædagoger (reguleret efter børnetal). Dagplejepædagogerne spiller en central rolle, som garanter for dagplejens pædagogiske kvalitet de har den faglige sparring med den enkelte dagplejer og opnår gennem samtaler og rådgivning kendskab til børn og forældre. Endvidere har dagplejepædagogerne tilsynsforpligtigelsen med dagplejen. Det er typisk i legestuerne at der udveksles viden og erfaringer, og det er også her børnene får mulighed for at lege og opleve sammen med en større gruppe af jævnaldrende børn. Det lille miljø i dagplejen kan være gunstigt for børn der er født for tidligt, er særligt sensitive, har lavt immunforsvar eller allergi. I områderne med 1-4 dagplejere er den faglige bæredygtighed udfordret, der er områder hvor man umiddelbart ikke er en del af et større fagligt fællesskab, skal man mødes i legestuer er det nødvendigt at transportere sig over længere afstand, hvilket betyder at der ikke opretholdes legestue hver uge. Det kan være problematisk både i forhold til den faglige relation mellem dagplejere og i forhold til børnenes dannelse af relationer. I forhold til pædagogisk kvalitet og faglighed er dagplejen en del af det samlede dagtilbud, og skal på lige vilkår med det øvrige dagtilbud, arbejde med de pædagogiske læreplaner og de politisk fastsatte mål, herunder Den røde tråd politik for overgange i barnets liv. Et udviklingsområde i forhold til BKF s anbefalinger kunne et indsatsområde på Bornholm være at knytte dagplejen og Børnehusene tættere sammen for at sikre den pædagogiske kvalitet og for at skabe sammenhæng i barnets institutionsliv. Mulige dagplejeformer: I forhold til dagtilbudsloven er der 3 mulige former for dagpleje: 1. Kommunal dagpleje 2. Privat dagpleje med driftsaftale med kommunalbestyrelsen 3. Privat pasning blandt andet hvor forældre har mulighed for at få tilskud til aflønning af selvstændig børnepasser På Bornholm er der pt. ansat 47 kommunale dagplejere og der er 9 selvstændige børnepassere. Der er ingen privat dagpleje med driftsaftale. Fakta om dagplejen på Bornholm Fødselstal Børnefødsler inkl. til/fraflyttere Opgjort pr. 23/ Kilde: Dagtilbud, Børn og Familie Bornholms Regionskommune Dagplejen fra

7 Børne- og skoleudvalget besluttede i april 2010 på baggrund af det faldende børnetal, at tilknytte dele af dagplejen under de daværende distrikters ledelse i henholdsvis Allinge, Klemensker og Svaneke Børnehus. Herudover blev der oprettet gæstepladser til 4 dagplejebørn i Mariehønen Østermarie. I forbindelse med etablering af Dagtilbud Bornholm pr. 1. maj 2013, blev dagplejen igen samlet som en enhed. Gæsteplejen fortsatte som et supplement i børnehusene: Allinge, Klemensker, Gudhjem, Nyker, Nexø, Hasle og Østermarie. Nedenfor ses en figur der viser antallet af dagplejere og dagplejebørn i perioden Dagplejen styres ud fra en tildelingsmodel, hvor pengene følger barnet og forudsætningen er, at dækningsgraden hos den enkelte dagplejer er 3,788 i snit. Differencen op til de 4 børn dagplejeren får løn for, skal dække udgifter til gæstepleje. Der er to modeller for gæstepleje på Bornholm, en hvor dagplejerne er gæstepleje for hinandens børn og en hvor gæsteplejen er i de lokale Børnehuse En udfordring i tildelingsmodellen har dels været udgifter til gæstepleje, og at dækningsgraden hos den enkelte dagplejer ikke har kunnet opretholdes, på grund af fratrædelsesudgifter i forbindelse med den nødvendige demografiske regulering af dagplejen. Det har betydet, at det har været nødvendigt at få tilført ekstra ressourcer (se underskuds dækning). For at imødegå udfordringen kunne man politisk vælge at ændre tildelingsmodellen i dagplejen, således at der fremadrettet tages højde for udgifter til fratrædelser, og at tildelingen i dagplejemodellen fremover følger antallet af ansatte og ikke antallet af børn. Dagplejen Antal ansatte i snit Antal børn i snit Antal børn pr. dagplejer i snit Antal børn pr. dagplejer i budgetmodellen Underskudsdækning indenfor området: Belægnings %, fratrædelsesgodtgørelse og feriepenge v. fratrædelser ,33 333,38 3,774 3,788 Kr ,80 270,89 3,622 3,788 Kr ,33 224,29 3,718 3,788 Kr distrikternes dagpleje overføres 1/7 til fælles dagpleje 2014 forventet 51,13 183,75 3,594 3,788 Kr (indstillet til underskudsdækning) 48,08 184,58 3,839 3,788 Kilde: Dagtilbud, Børn og Familie og Økonomi og Personale Analyse og metodedel Brugerundersøgelse Metode: Der er i forbindelse med denne rapport lavet en kvantitativ internetbaseret brugerundersøgelse (SurveyXact) til forældre med børn født i 2012 der har valgt dagpleje. Brugerundersøgelsen handler ikke om hvorfor forældre vælger dagplejen fra til fordel for f.eks. vuggestue, men udelukkende om hvorfor forældre med børn i dagpleje har valgt denne pasningsform. Ud af 275 familier til børn født i 2012 har 98 af disse valgt kommunal dagpleje, svarende til 35,64 %. Vi mangler dog 1 mailadresse, hvorfor der sendes spørgeskema til 97 forældre. 7

8 Resultat af brugerundersøgelsen Den samlede status er, at 71 % af de adspurgte har gennemført en besvarelse, svarende til 69 respondenter. Spørgeskemaet blev udsendt til 12 områder på Bornholm. De 12 områder er Klemensker, Allinge, Hasle, Rønne, Åkirkeby, Årsballe, Nyker, Gudhjem, Østermarie, Nexø, Nylars og Vestermarie. I de enkelte områder er der fra 1 til 23 dagplejere. Hvad er den vigtigste grund til, at I har valgt dagplejen? Hvad er den vigtigste grund til, at I har valgt dagplejen? - Andet, skriv hvad Trygt. Minder mest om hjemlige rammer som de små børn har brug for Der er mere kærlighed og mere tid til børnene, samt de kommer til at kende barnet meget bedre end i en vuggestue, og kan dække lige præcis de behov de forskellige børn har. Dejligt og hjemligt miljø. Mere tryghed. Dagplejen er klart vores favorit og er klart mere tryg ved en dagpleje fremfor vuggestue. Dagplejen giver meget mere omsorg synes jeg og har mere tid til hvert enkelt barn. Ville aldrig vælge vuggestue Mere ro og fokus på hvert enkelt barn i forhold til hvad jeg oplevede i vuggestuen Vi har tidligere benyttet dagplejen Vores barn var 7 mdr. da hun startede, hvilket gjorde at jeg synes at en vuggestue havde været alt for voldsom. For at undgå flytningen til den nye institution Mit barn bliver ikke "glemt eller væk" i mængden Mere personlighed fra dagplejeren, samt bedre kontakt, bedre mad og flere oplevelser. Er det vigtigt at have en dagplejer i sit nærområde? 8

9 Er gæsteplejen en udfordring for dit barn? Vil du for at bevare dagplejen i dit nærområde acceptere at bruge gæstepleje i den nærmeste vuggestue? Hvis der ikke er dagpleje fremadrettet i dit nærområde, vil du da køre efter en dagpleje? Hvor langt vil du maksimalt køre for at få dit barn i dagpleje? Ville du vælge vuggestue fremfor dagplejen, hvis vuggestuen lå tættere på? 9

10 Har du et større barn i et integreret børnehus (vuggestue/børnehave i samme bygning)? Er det vigtigt at dagplejeren har en pædagogisk uddannelse? SWOT analyse I forbindelse med rapporten er endvidere lavet en SWOT analyse i forhold til de 5 scenarier. I en SWOT analyse ses på styrker og svagheder internt i organisationen og på muligheder og trusler fra det eksterne. SWOT analyse af de 5 scenarier: 1) Dagpleje bibeholdes som i dag: Styrker i dagplejen at bibeholdes som i dag Forældre mulighed for at vælge mellem dagpleje og vuggestue Muligheder i omgivelserne Samarbejde med vuggestuer og børnehaver Svagheder i dagplejen At man i nogle af områderne ikke kan etablere gæstepleje og legestuer. En svær økonomisk styrbar model i områderne med få dagplejere. Trusler i omgivelserne Det faldende børnetal Lukning af dagpleje i områder med få børn Lang afstand mellem dagpleje og børnehuse enkelte steder, kræver transportmulighed Lukning af vuggestue og børnehavepladser i områder med få børn Private børnepassere Private dagtilbud 2) Ingen kommunale dagplejere på Bornholm Styrker i ingen dagpleje på Bornholm Økonomien i dagplejemodellen med de økonomiske udsving er ikke længere en Svagheder i ingen dagpleje på Bornholm Anlægsmidler til udvidelse af eksisterende børnehuse 10

11 udfordring. Økonomistyringen lettere Mulig bevarelse af børnehuse i områder med få børn Intet frit valg en fordel for økonomien Muligheder i ingen dagpleje på Bornholm Børnehuse bevares på længere sigt i områder med få børn Dagplejere ansættes i børnehusene Anlægsmidler til nybygning af børnehuse Intet frit valg for forældre Trusler i ingen dagpleje på Bornholm Der opstår private børnepassere 3) Dagplejere i Rønne og Aakirkeby Styrker i dagplejere i Rønne og Aakirkeby Frit valg for forældre til de to områder Ingen anlægsudgifter til nye børnehuse Muligheder i dagplejere i Rønne og Aakirkeby Børnehuse bevares på længere sigt i områder udenfor Rønne og Aakirkeby Svagheder i dagplejere i Rønne og Aakirkeby Dagplejemodellen svær økonomisk styrbar Trusler i dagplejere i Rønne og Aakirkeby Serviceforskel på øen Private børnepassere kan opstå i de øvrige områder 4) Dagplejere der passer børn med specifikke behov kræver ny tildelingsmodel for dagplejen. Styrker i dagplejere der passer børn med specifikke behov Lille skærmet miljø kan være en fordel for børn med nedsat immunforsvar, for tidligt fødte og/eller særligt sensitive børn Muligheder i dagplejere der passer børn med specifikke behov Svagheder i dagplejere der passer børn med specifikke behov Børn lærer af børn, de skal have flere forskellige børn at spejle sig i Dagplejemodellen svær økonomisk styrbar Sårbar ved dagplejeres fravær i forhold til gæstepleje Trusler i dagplejere der passer børn med specifikke behov At der ikke er børn nok med specifikke behov 5) Gradvis udfasning af dagplejen: I områder med 1-4 dagplejere lukkes dagplejen. Ingen ny ansættelser i tilbageværende områder Styrker i gradvis udfasning af dagplejen Synlighed i styringen Synlighed i de parametre der tilbydes børnepasning efter Muligheder i gradvis udfasning af dagplejen Mindre sandsynlighed for private børnepassere Udnytte kapaciteten i vuggestuerne Fordel for lokalsamfundet at børnehusene kan bevares. Svagheder i gradvis udfasning af dagplejen Kun frit valg for forældre i udfasningsperioden Trusler i gradvis udfasning af dagplejen Private børnepassere Private dagtilbud/vuggestuer 11

12 Konklusion på Swot analysen Set ud fra en styringsmæssig synsvinkel er dagplejen en dyr dagtilbudsforanstaltning for de 0-3 årige, dette på grund af overenskomstændringerne i 2008 der udløser løntillæg ved gæstepleje, som eksempel kan nævnes at det samlede udbetalte løntillæg i 2013 beløb sig til: kr. At en dagplejer altid skal have løn for 4 børn betyder at der i perioder er ledige pladser der betales for i løbet af et år, økonomien til disse ledige pladser kunne undgås ved i stedet at benytte Børnehuse med fleksibel normeringsmodel. Hvad har børn i alderen 0-3 år brug for i deres pasningstilbud Hvad siger Danmarks statistik Ifølge Danmarks Statistik pr. 20 marts 2014 blev ca. 19 pct. af de 0 årige og ca.91,2 pct. af de 1-2 årige i 2013 passet i dagtilbud. Heraf bliver ca. 26 pct. passet i dagpleje, ca. 5 pct. i vuggestuer og ca. 35 pct. i aldersintegrerede institutioner mens ca. 32 pct. passes af forældre mv. en andel, der især udgøres af de 0-årige. Hvad siger forskningen Hjerneforskningen peger på, at den tidlige barndom er den absolut vigtigste fase i barnets udvikling. Det er her børn lærer allermest, men også her de er allermest sårbare. Udviklingsprogrammet Fremtidens dagtilbud Regeringen har for at øge og sikre højkvalitetsdagtilbud, igangsat en række udviklingsinitiativer på dagtilbudsområdet, med det formål at understøtte kvaliteten i dagtilbuddene. Et af initiativerne er: Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud, som er igangsat i 2013 og løber frem til Det er målrettet 0-2 årige børn og 3-5 årige børn i dagpleje og daginstitutioner. Programmet skal blandt andet understøtte at det pædagogiske personale arbejder mere vidensbaseret, ligesom de skal have viden og redskaber, så de kan håndtere de udfordringer, som forskning og undersøgelser peger på, er til stede i dagtilbuddene. Fundament for udviklingsprogrammet Udviklingsprogrammet tager blandt andet afsæt i pejlemærkerne fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud. Task forcen anviste således fire pejlemærker for, hvordan dagtilbuddene kan arbejde mere kvalificeret med børns læring og udvikling. De fire pejlemærker er: En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Målrettet forældresamarbejde En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer. Hvad har det et til treårige barn behov for En tæt følelsesmæssig relation til nære kærlige voksne, de har brug for en tilknytningsperson, en primær person (dagplejer/pædagog) der i mor og fars fravær 12

13 kan fungere som tilknytningsperson således, at barnet kan udvikle en tryg og sikker tilknytning. Tilknytningen er grundlaget hvorpå man kan bygge barnets læring. (Bowlby og Stern, professorer i psykologi ) En tryg tilknytning som fordrer lydhørhed, accept, samarbejde og psykisk tilgængelighed. (Ole Henrik Hansen, børneforsker Århus universitet) Udvikling i sundhedsmæssig, motorisk, intellektuel og social henseende Empatiske relationer til og fra omsorgsgiveren. Relationen skal være karakteriseret af indlevelse, varme, glæde og tilfredshed (Ole Henrik Hansen, børneforsker Århus universitet) At føle sig elsket, forstået, respekteret og forbundet med mennesker omkring sig, som støtter barnets sunde udvikling. (Agnete Diderichsen lektor cand. psych, Sven Thyssen, seniorforsker DPI, og Anni Jacobi, psykolog) Læring i bred forstand, herunder udvikling af deres sociale kompetencer. Gode sociale kompetencer har stor betydning for børnenes livsduelighed og dermed for, at de kan få en god start på skolen og klare sig godt senere i livet. Den anerkendende relation er vigtig men det pædagogiske indhold er også vigtigt. At barnet og omsorgsgiveren også er sammen om et pædagogisk indhold, der kan bidrage til børn læring og udvikling. (Ole Henrik Hansen, børneforsker Århus universitet, professor) Mit grundsyn er, at hvis børn skal lære noget, skal de trives. Hvis børn føler sig godt tilpas, har gode relationer, føler sig anerkendt, har indflydelse og kan præge omgivelserne så er de parate til læring. (Stig Broström, professor DPU). Konklusion Ifølge de refererede eksperter er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert i forhold til, hvor børnene skal passes når de er helt små, der er fordele og ulemper ved henholdsvis dagpleje og vuggestue. Ole Henrik Hansen påpeger dog at skal dagplejen anerkendes på niveau med daginstitutioner kræver det didaktisk og pædagogisk uddannelse af dagplejerene. På Bornholm har 17 dagplejere ud af 49 en pædagogisk uddannelse (PGU/PAU/Pædagog). I den foretagne brugerundersøgelse svarer 64 % at de udspurgte forældre at uddannelse af dagplejerne ikke for dem er vigtigt. Dette er tankevækkende set i relation til BUPL s undersøgelse Effekter af dagtilbud fra 2013, foretaget af Marianne Simonsen og Nabanita Datta Gupta, professorer på Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Undersøgelses resultat viser at Vuggestuebørn får højere karakterer i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Børn, der har gået i vuggestue, har markant større sandsynlighed for, at påbegynde en ungdomsuddannelse end børn, der har gået i dagpleje. 10 procentpoint flere tidligere vuggestuebørn (71 procent) end dagplejebørn (61 procent) begynder på en ungdomsuddannelse som 16-årig. Økonomi i mulige fremtidsscenarier Scenarie 1: Dagplejen bibeholdes som i dag Ingen besparelse se figur underskudsdækning s. 7, hvori der årligt er beregnet udgifter til: Belægnings %, fratrædelsesgodtgørelse og feriepenge v. fratrædelser i alt år 2013: Kr

14 Scenarie 2: Ingen dagpleje på Bornholm Besparelse helårsvirkning: 49 dagplejere= Beregningen er en ren taxameter-beregning. Der er ikke regnet med udgifter vedr. opsigelser (feriekort mm.) eller bygningsmæssige foranstaltninger (opførelse af vuggestuegrupper eller lign.) Beregningerne er foretaget på baggrund af budget Der foreligger endnu ingen beregning for budget Lukkes dagplejen bliver billigste plads til 0-2 årige i BRK fremover vuggestuen. Dette medfører en eventuel stigning i satserne for den private dagpleje. Der er ikke regnet på ændringen af satserne og de evt. merudgifter hertil. Der er ikke regnet på hvornår evt. opsigelsesvarsler træder i kraft. Scenarie 3: Dagplejere i Rønne og Aakirkeby Besparelse helårsvirkning: 12 dagplejere= Beregningen er en ren taxameter-beregning. Der er ikke regnet med udgifter vedr. opsigelser (feriekort mm.) eller bygningsmæssige foranstaltninger (opførelse af vuggestuegrupper eller lign.) Beregningerne er foretaget på baggrund af budget Der foreligger endnu ingen beregning for budget Der er ikke regnet på hvornår evt. opsigelsesvarsler træder i kraft. I det der ikke er ledig kapacitet i Klemensker Børnehus til dagplejebørnene ved en lukning af dagplejen, skal det undersøges blandt forældrene om de kan få tilgodeset deres pasningsbehov i andre områder. Scenarie 4: Dagplejere der passer børn med specifikke behov Arbejdsgruppen har ud fra antallet af børn i målgruppen vurderet at der ikke er en rentabel model. Endvidere vurderes det heller ikke som en optimal pædagogisk løsning, i forhold til at tilgodese børnenes samlede behov, herunder at indgå i fællesskab med flere andre alderssvarende børn. Scenarie 5: Gradvis udfasning af dagplejen Besparelse over en længere periode af 49 dagplejere= Samlet vurdering af dagplejens fremtidsmuligheder Med udgangspunkt i demografi, økonomi og dagplejens overenskomst er dagplejen udfordret på dens eksistens. Resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen peger på at forældre (med børn født i 2012) der har deres barn i dagpleje fortsat ønsker denne pasningsform og endda er hovedparten villig til at køre efter en dagplejeplads. Forslag til ledelsesmæssig forankring af den eventuelt tilbageværende dagpleje Der foreslås en fortsat central placering af administration og personaleledelse af dagplejen under Dagtilbud/Børn og Familie. Derudover foreslås en sammentænkning af dagplejepædagoger og specialpædagoger i et pædagogfagligt fællesskab, som vil være med til at skabe fælles fokus på udvikling af det 14

15 samlede 0-3 års område. Det samlede 0-3 års område sidestilles og der etableres sparring mellem vuggestue og dagpleje. 15