OIKOS DEN UDVIDEDE FAMILIE. Artikel af Keld Dahlmann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OIKOS DEN UDVIDEDE FAMILIE. Artikel af Keld Dahlmann"

Transkript

1 OIKOS DEN UDVIDEDE FAMILIE Artikel af Keld Dahlmann

2 Fortæl mig hvem du er. Hvad arbejder du med? Har du familie? Sådan spørger vi ofte sidemanden ved et selskab. Disse spørgsmål er ikke neutrale. Baggrunden for at vi spørger sådan, er vores vestlige kultur, hvor uddannelse og job er væsentlige for identitet, altså noget af det første, vi identificerer hinanden med. Derfor kan der opstå pinlig tavshed, når sidemanden fortæller, at vedkommende er ledig. Det er næsten som at sige, at man ikke er til fordi man ikke kan identificeres. Spørgsmålet har du familie? er også interessant, idet vi næsten alle er vokset op med mindst en forælder og måske også søskende, som jo fortsat er familie for os, selvom vi ikke har stiftet vores egen kernefamilie. Vi er familie fra fødslen og påvirkes dybt af den familie, vi vokser op i. På denne måde giver det sagligt set ikke mening at spørge: Har du familie? Når vi alligevel spørger, er det fordi det sammen med vores arbejde - er den måde, vi identificerer hinanden på og måler hinandens succes på. Vi spørger i virkeligheden: Er det lykkedes dig at stifte familie? Det er altså interessant at overveje, hvad vi i det hele taget mener med ordet familie. De fleste af os tænker med begrebet familie formentlig på far, mor og et par børn. Altså kernefamilien. Min udvidede familie Når vi rejser i andre ikke-vestlige kulturer, vil vi opleve at spørgsmålene stilles anderledes. I Afrika kan man blive spurgt: Hvem er din far? Hvilken slægt kommer du fra? Hvilken stamme? Her oplever vi det, som vi finder i Bibelens lange slægtstavler. Du er ikke et isoleret individ, men en del af en større slægt af fædre og mødre og deres efterkommere, og dét er din familie! Familiebegrebet er grundlæggende anderledes: Det er ikke kun kernefamilien men en større gruppe af mennesker, der er min familie. Der er en helt oplagt grund til, at det fungerer sådan. De fleste steder på kloden er der ikke socioøkonomiske muligheder for at overleve uden den udvidede familie. Der er ikke et velfærdssamfund, som gør det muligt at leve som single eller satse kun på kernefamilien. Det betyder at det som det naturligste i verden er godt af få mange børn. Så er der flere til at bære med den dag, forældrene bliver gamle og er afhængige af omsorg fra børn og børnebørn.

3 Det er min fætter Vi skal ikke så langt tilbage i tiden for at finde en tilsvarende virkelighed på vore breddegrader. Mit bud er, at de fleste danskere indtil 2. verdenskrig dagligt indgik i en udvidet familie. Kernefamilien indgik naturligt i en større sammenhæng på grund af en række forhold: - Danmark var til dels stadig et klassesamfund, hvor den enkelte identificerede sig med f.eks. en arbejderkultur eller en borgerskabskultur. Ofte arbejdede man i samme fag og miljø på tværs af generationer. - Man flyttede sjældnere og boede derfor i højere grad på samme egn som forældre og søskende. - Landbruget var et hovederhverv, og en gård rummede ofte medhjælpere, som naturligt indgik i det større hushold. - Velstanden var generelt langt lavere, og man havde brug for hinanden for at klare sig. Under min egen opvækst deltog jeg i slægtsfester, hvor mine forældre mødtes med fætre og kusiner, onkler, tanter etc. Jeg husker en oplevelse af familiemæssig forbundethed ved de fester, som havde rod i en anden tid end vores. Den udvidede familie og kernefamilien supplerede hinanden i et samspil, som er forsvundet for mange af os, der lever i en senmoderne forandringskultur. Det er ikke min hensigt at romantisere fortiden eller begræde nutiden. Mange, der er vokset op i en dårligt fungerende familie, har haft fordel af at kunne flytte væk, bryde den sociale arv og etablere sin egen tilværelse. Dette er muligt i et individualiseret velfærdssamfund. Men samtidig tror jeg, at mange af os også er i kontakt med den nedbrydende effekt, som vores livsstil har på fællesskabet mellem os. Kernefamilie i opbrud Den tydeligste forandring, vi ser, er, at ca. hvert andet indgået ægteskab opløses igen. Før i tiden var det tabuiseret at blive skilt. Senere blev det tabuiseret at problematisere skilsmisse. I dag er mit indtryk, at det nu i højere grad bredt i samfundet opfattes som problematisk, at vi er så dårlige til at leve i livslange forpligtende forhold. Der er ikke tegn på, at drømmen om kernefamilien er blevet mindre. Det er blot spændet mellem den faktiske virkelighed og drømmen, der er blevet større. Hos boghandleren bugner hylden med bøger om parforhold og familieliv. Der tilbydes parterapi og forskellige præventive kursustilbud for par, som ønsker at udvikle og bevare deres parforhold. I Danmark har en del kirker og kirkelige organisationer sat ægteskabet på dagsordenen, også internationalt har organisationer med kristent udgangspunkt arbejdet for at redde og styrke familien. På tværs af

4 disse mange tiltag er der ét overraskende fællestræk: Alle tager tilsyneladende udgangspunkt i at familie er lig med kernefamilien. Ingen stiller spørgsmål til den store bagvedliggende forandring, som falder sammen med kernefamiliens sammenbrud; nemlig tabet af den udvidede familie som social klangbund for kernefamilien. Fællesskab som kirkeligt imperativ Fællesskab er en af kirkens livsytringer. Vi tror på de helliges samfund, dvs. vi tror, at vi er skabt til fællesskab, og at individet må forstå sig selv i relation til næsten. Jesus fremhæver kærligheden til næsten som integreret i kærligheden til Gud. (Mark 12,28) Dette bliver især tydeligt i tre forhold: 1. Guds intention med at skabe mand og kvinde således at de sammen kunne mangfoldiggøre sig, danne familie og derigennem skabe kultur (1. Mos. 1,27). I den forstand bliver ethvert menneske til ved sine forældres fællesskab og indgår fra undfangelsen i et fællesskab. 2. At jeg står i næstefællesskab med den, som jeg spontant møder på min vej. Hvor det står i min magt at tjene ham eller hende, er jeg forbundet med ham gennem næstekærlighedsbuddet. Det er det, Jesus tager sigte på i lignelsen om den barmhjertige samaritaner. 3. Det intentionelle discipelfællesskab i menigheden hvor vi forstår os selv som Kristi legeme. Det er dette fællesskab Jesus modellerer, når han danner en kreds af disciple og konstant nedbryder barrierer, der afholder mennesker fra at indgå i dette fællesskab. Mellem templet og hjemmet De første kristne mødtes både i templet og i hjemmet. Denne dobbelthed svarer til, hvad evangelisten Lukas fortæller om apostlenes forkyndelse: Den foregik både offentligt og privat. (Apg. 2,46; 5,42; 20,20) Denne dobbelthed er fortsat igennem kirkens historie, således at man til forskellige tider har betonet og genopdaget forskellige sider af det kristne fællesskab. Gennem de sidste 50 år har evangeliske kristne verden over genopdaget betydningen af de mindre grupper i forhold til større offentlige møder. Det er især sket med inspiration fra smågruppe og husmenighedsbevægelser i Man ønsker at betone menigheden som en familie, hvor man vandrer sammen og deler liv. Latinamerika og Asien. Det har resulteret i nye typer menigheder - organiske menigheder - med det fællestræk; at man betoner en måde at høre til og være sammen på, som ikke fungerer til store møder og gudstjenester i kirkerum. Man ønsker at betone menigheden som en familie, hvor man vandrer sammen og deler liv. På grund af vore vestlige kulturelle linser har vi ikke forstået, at når man taler om husmenigheder og mindre grupper i Asien eller Sydamerika, er referencen ikke kernefamilien,

5 men den udvidede familie. Disse fællesskaber var ikke primært 5-10 mand, men nærmere personer. Af den simple grund at de blev til i kulturer hvor familie betyder udvidet familie. Vi genopdagede - gennem disse strømninger - betydningen af den mindre gruppe. Men vi filtrede inspirationen gennem vores kernefamilieperspektiv. (Breen:2013 p122) Det personlige og sociale rum I 1960erne udviklede sociologen Edward T. Hall (Hall:1982) sin teori om forholdet mellem sted/rum og kultur. Han hævdede, at vi udvikler vores personligheder i 4 forskellige rum: Det offentlige rum Det kan være en forelæsning, koncert, møde, gudstjeneste, hvor en ekstern indflydelse forbinder os. (f.eks. at vi deltager i den samme gudstjeneste) Det sociale rum Det kan være en klasse, afdeling, fritidsinteresse mellem personer. Her sker der en begyndende tilknytning mellem deltagerne, som ikke afhænger af en ekstern indflydelse. Jeg får et vis kendskab til andre i gruppen, og i denne type gruppe kan venskaber og holdningsdannelser opstå. Det personlige rum 5-10 personer. F.eks. et team, en familie eller en smågruppe. I dette sociale rum deler vi mere personlige erfaringer og tanker. Det private rum 2-3 personer. Her kan jeg vise mig nøgen og afsløre mine følelser uden at føle skam. I en sund familie er det sådan, børn har det med forældre. Det afgørende i denne sammenhæng er betoningen af det sociale rum som bindeleddet mellem den lille intime verden og den større verden. I et stort universitetsmiljø eller en stor arbejdsplads kan man som studerende eller medarbejder føle sig ensom uden det sociale rum. Den ensomhedsfølelse man kan opleve, er ens psyke der fortæller, at ens personlighed ikke kan blive tryg og dermed udvikle sig, uden at man hører til i en mindre gruppe. Adgangen til dette personlige rum sker via det sociale rum, hvor jeg får et indtryk af andre personer, uden at jeg skal overskride mine grænser for hurtigt til det personlige rum.

6 Den udvidede familie og menigheden Hvis det sociale rum er så væsentligt for vores mulighed for at udvikle vores personlighed og evne til relationer, så får det ret omfattende betydning for kirkens måde at være fællesskab på. I mange kirkelige miljøer er der en klar anerkendelse af behovet for smågrupper og bibelkredse. Ligeledes er man fortrolig med møder og gudstjenester i det offentlige rum. Svagheden ved disse fællesskaber er, at de små grupper bliver for lukkede, og de store møders præmis gør det vanskeligt at opnå relationel tilknytning i disse sammenhænge. Aarhus Valgmenighed og andre menigheder i vores netværk har derfor i længere tid haft fokus på det vi kalder klyngefællesskaber eller missionale fællesskaber ud fra genopdagelsen af det sociale rum som familiebegreb. (Breen:2010) Kirken har noget af det bedste at tilbyde senmoderne mennesker: et fællesskab der ikke afhænger af køn, status, civilstand etc. men dette tilbud bliver ikke reelt uden sociale rum hvor overgangen naturligt etableres fra at være en gæst til et blive en del af familien. I denne overgang har løst strukturerede fællesskaber af personer deres særlige opgave. Det nye testamente rummer en række breve, der primært er skrevet til menigheder af den størrelse. Ordet der anvendes om disse menigheder er oikos, på dansk hushold, som var den bærende samfundsenhed i romerriget. De mange steder i det ny testamente, hvor der refereres til fællesskabet i menighederne, er det sandsynligt at det forfatteren konkret har i tanke ikke primært er kernefamilien, men netop et hushold bestående af personer. Jeg vil således hævde, at det primære nytestamentlige familiebegreb er større og langt mere omfattende end kernefamilien.(stark:1996, Fee:2000p56) Den udvidede familie i praksis Det har været min hensigt at argumentere for et mere fleksibelt og omfattende familiebegreb end kernefamilien. Det har jeg gjort med teologisk såvel som sociologisk begrundelse. Det er min opfattelse, at hvis vi arbejder med den udvidede familie som udgangspunkt for kirkens måde at opfatte fællesskab på, vil både kernefamilier (børnefamilier) og singler have lettere ved at trives, og nye ressourcer vil blive forløst til fælles gavn. Til sidst vil jeg dele lidt om min egen kernefamilies erfaringer med den udvidede familie. Siden vi blev gift, har Sara og jeg delt bolig med andre. På nær i nogle få år med pladsproblemer, har vi haft een eller flere personer boende hos os til leje. De seneste tre år har vi - og vores fire børn - delt hus med en anden børnefamilie, således at vi har hver vores lejlighed, men bevidst lever og forstår os selv som en del af en udvidet familie. Det betyder at vi bor 10 personer i huset og vores kat. Hertil kommer den kreds af mennesker i lokalmiljøet, som jævnligt kommer forbi og i større eller mindre grad er med i vores udvidede familie. Vi har gennem årene identificeret 6 kendetegn ved at observere vores eget oikos, og andre der lever på lignede måde:

7 STØRRELSE Et oikos udgøres af mere end een kernefamilie. Det er vanskeligt at danne et miljø der har kendetegn fra det sociale rum, hvis man ikke i udgangspunktet er mere end een kernefamilie. Det behøver ikke betyde, at man deler hus. Man kan også bevidst bosætte sig flere singler og/eller børnefamilier i samme nabolag. Det afgørende er, at man har gåafstand til hinanden, for at det reelt præger hverdagen. VISION Et oikos er til for mere end sig selv. Hvis fællesskabet ikke skal lukke sig om sig selv, må vi bevidst beslutte hvilke værdier og mål vi sætter. I vores oikos har vi 2 mål: at være en velsignelse for lokalområdet samt at os, der bor i huset, oplever at vores personlige kald og tjeneste understøttes af vores boform. Eksempelvis har jeg nogle rejsedage hver måned. Her er det en hjælp for min kernefamilie, at en anden familie kan bidrage med ekstra ressourcer. LEDELSE Et oikos ledes uformelt af en mor og/eller far. Det kan være et ægtepar eller singler, der varetager den funktion at sætte rytmen i huset og dermed danne rammer for den udvidede familie. RESSOURCER I et oikos prøver at vi at tænke således, at flest mulige ressourcer er fælles. Man kan dele bil, dele børnepasning, hente/bringe, praktiske opgaver etc. Denne dimension bestemmes af, hvad der pragmatisk set er bedst, og ændrer sig med beboernes behov. MÅLTIDER Intet binder os sammen som måltider. Vi spiser sammen i huset en-to gange ugentligt. Hver uge inviterer vi gæster til spisning af hel almindelig hverdagsmad. Ofte bidrager gæsterne til middagen eller griber en støvsuger eller leger med ungerne, mens der laves mad, og dermed opfører de sig mere som en del af den udvidede familie end som gæster. Og det er jo netop pointen. BØN I et kristent oikos beder vi sammen. Det kan være spontant eller planlagt. Bordbøn, liturgisk bøn, højtid eller hverdag. Det afgørende er, at kaldet til at leve tæt med den udvidede familie kræver, at der hentes kraft et større sted. Hos Ham, efter hvem enhver familie har navn (Efes 3,15). Litteratur: Mike Breen: Leading Kingdom movements, 3DM, 2013, Edward T. Hall: The Hidden Dimension, Doubleday, 1982, Gordon D. Fee: Listening to the spirit in the text, Eerdmans, 2000, Rodney Stark: The rise of christianity, HarperCollins, 1996, Mike Breen & Alex Absalom: Launching Missional Communities, 3DM, 2010 Artiklen har tidligere været bragt i foreningen Agapes blad

8 O I KOS FA M I L I E I MISSION Af Mike & Sally Breen Sally og Mike Breen går i dybden - teologisk og praktisk - med hvordan det er at leve som Oikos-familie i mission i Guds rige. Kan erhverves igennem Kirkeplanternet.dk, der har kontor hos Aarhus Valgmenighed for 140,- eller i ebook version via 3dmovements.com

agapetema at stå udenfor en kernefamilie Når, det der håbes på, endnu ikke er sket OIKOS - den udvidede familie At være aseksuel Nummer 1 2013

agapetema at stå udenfor en kernefamilie Når, det der håbes på, endnu ikke er sket OIKOS - den udvidede familie At være aseksuel Nummer 1 2013 agapetema Nummer 1 2013 at stå udenfor en kernefamilie Single, men ikke alene Når, det der håbes på, endnu ikke er sket Hvorfor har du ingen far? OIKOS - den udvidede familie Fra kollektiv til kernefamilie

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013

Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013 Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013 I denne folder tilbyder folk fra Aarhus Valgmenighed at undervise en aften i jeres klynge om emner, de brænder for, og som er helt centrale for den måde,

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 92 Åbningshistorie Jeg har flere småpenge liggende i askebægeret ude i min bil. Må jeg gå ud og hente dem? spurgte Rebekka, da hun lagde et par tyvere i min hånd. Hun og de

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til Palmesøndag, Københavns Domkirke 2016

Prædiken til Palmesøndag, Københavns Domkirke 2016 Prædiken til Palmesøndag, Københavns Domkirke 2016 Stine Munch Det er Palmesøndag. Det er begyndelsen af påsken. Den største fest for de kristne. Evangeliet til i dag, Palmesøndag, giver os en del af svaret

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Uafhængighed. Lande går i krig for det. Teenagere kræver det. De fleste i dag ser uafhængighed som en positiv ting. Forældre til unge studerende venter

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

Nutidig forkyndelse. Vi vil:

Nutidig forkyndelse. Vi vil: Nutidig forkyndelse Evighedsorienteret Forkynde, at Jesus er både nødvendig og tilstrækkelig til evigt fællesskab med Gud Forkynde muligheden for frelse og fortabelse Målet er ikke bare en bestemt kristelig

Læs mere

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Prisen ved discipelskab. Kulturer bliver genoprettede

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag d. 2. april 2015. Lemvig Bykirke kl. 10.30 og Vendsyssel Frimenighed kl. 16.00. Tekst: kor 10,15-17; Matt 26,17-30

Prædiken til skærtorsdag d. 2. april 2015. Lemvig Bykirke kl. 10.30 og Vendsyssel Frimenighed kl. 16.00. Tekst: kor 10,15-17; Matt 26,17-30 Prædiken til skærtorsdag d. 2. april 2015. Lemvig Bykirke kl. 10.30 og Vendsyssel Frimenighed kl. 16.00. Tekst: kor 10,15-17; Matt 26,17-30 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Mattæus Den første

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 20, 20-28)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 20, 20-28) 13. trin. II 21. august 2016 Toreby 10.30, Sundkirken 16 Salmer: 478 Vi kommer til din kirke 448 Fyldt af glæde 604 Det koster mer 369 Du, som gir os liv 373 Herre, jeg vil gerne tjene 260 Du satte dig

Læs mere

19. trin. II Begyndergudstjeneste + velkomst for konfirmander 2. oktober 2016 Sundkirken 10

19. trin. II Begyndergudstjeneste + velkomst for konfirmander 2. oktober 2016 Sundkirken 10 19. trin. II Begyndergudstjeneste + velkomst for konfirmander 2. oktober 2016 Sundkirken 10 Salmer: 747 Lysets engel 26 Nærmere Gud til dig 335 Flammerne er mange 164 Øjne I var lykkelige 424 I Herrens

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Efteråret 2016 I ÅVM

Efteråret 2016 I ÅVM Efteråret 2016 I ÅVM KURSER ALPHA Alpha er et forløb for dig, som vil vide mere om den kristne tro. Alpha er for dig, som ikke er kristen, som er ny i troen, eller som bare har lyst til at udforske, hvad

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

BIBELCAMPING Bibeltimer 2015

BIBELCAMPING Bibeltimer 2015 LEDERHÆFTE BIBELCAMPING Bibeltimer 2015 TEMA DE HOLDT FAST VED... DE 5 B ER Dette hæfte tilhører: Bibelcampingmateriale for børn og juniorer 2015 de holdt fast ved de 5 b er Forord De 5 B er I den første

Læs mere

Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK

Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK Metodistkirken er... Kirke med hjerte, hoved og hænder Kirkens opgave er At lede og udruste menighederne til at gøre mennesker til Jesu Kristi disciple Værdier

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

Den kristne familie. Aroskirken, temaeftermiddag den 26. maj 2014. Mette og Børge Haahr Andersen

Den kristne familie. Aroskirken, temaeftermiddag den 26. maj 2014. Mette og Børge Haahr Andersen Den kristne familie Aroskirken, temaeftermiddag den 26. maj 2014 Mette og Børge Haahr Andersen Det er ikke godt nøgleord fra 1. Mos 1-2 En hjælper, der svarer til ham: Ezar Kænogdæ Samhørighed, tiltrækning,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Kirke på vej. Roskilde Stift

Kirke på vej. Roskilde Stift Kirke på vej Roskilde Stift Kirke på vej men hvorhen? det enkle svar på det spørgsmål er: ud blandt mennesker dér, hvor de er. Det er visionen og drivkraften bag Kirke på vej. Det er en spændende og udfordrende

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Program for foråret 2016

Program for foråret 2016 Program for foråret 2016 Indre Mission i Birkerød Velkommen til forårets møder i Ansgar! I 2016 er det overordnede emne Paulus. I Apostlenes Gerninger i Det ny Testamente hører vi om manden Paulus, der

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Opgave til næste gang

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Opgave til næste gang Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan? Luk 4,14-21 Hvordan vil I opsummere

Læs mere

Forord. Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk

Forord. Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk Forord Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk TEMAET ÅNDELIGHED MØDER os næsten hver dag i medierne. Nogle gange fortælles der, at nogen vender ryggen til åndeligheden og troen,

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Huskevers: Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. (Rom 12,13) Guds folk samarbejder om at hjælpe andre.

Huskevers: Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. (Rom 12,13) Guds folk samarbejder om at hjælpe andre. LEKTIE År B 4. kvartal Lektie 5 Syv særlige hjælpere Ugens tekst og referencer: ApG 6,1-7. Mesterens efterfølgere, kap. 9. Huskevers: Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. (Rom

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe

bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe Tekster: Jer 15,10.15-21, Åb 3,14-22, Luk 14,25-35 Salmer: Rødding 9.00 743 Nu rinder solen, 588 Herre, gør mit liv til bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe Lihme

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Lukas Fællesskabet. en unik landsby i storbyen

Lukas Fællesskabet. en unik landsby i storbyen Lukas Fællesskabet en unik landsby i storbyen Vi vil skabe en form for landsby i storbyen, hvor vi tør bevæge os lidt langsommere, fordi vi tror på værdien i at tænke i et vi frem for et jeg. Vi vil skabe

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Henrik. September 2008 Side 3

Henrik. September 2008 Side 3 Der er mennesker, der har brug for dig - og måske har du brug for dem! Flere i vores fællesskab oplever at timerne bliver lange, når den ene dag efter den anden går uden at tale med nogen. For dem er det

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Skærtorsdag 2015 aftenen hvor Jesus mødes med sine venner for at spise det lækre påskemåltid med lam, vin og brød. Det er aftenen hvor vinen og brødet for evigt får en ny betydning; Jesu blod og Jesu kød.

Læs mere

En fantastisk sommer er snart forbi

En fantastisk sommer er snart forbi En fantastisk sommer er snart forbi Så nærmere tiden sig til at vi skal på lejr her i menigheden. Det bliver en lejr hvor vi ønsker at se på hvem vi er og på hvilken menighed vi ønsker at være. Lad os

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Det danske bibelselskab Dåb og livsstil

Det danske bibelselskab Dåb og livsstil Bilag 4: YouGov-spørgeskema Det danske bibelselskab Dåb og livsstil Målgruppe: Danskere forældre med børn under 18 år Baggrundsspørgsmål: Køn Alder Geografi Uddannelse PDL Husstandsindkomst PDL Børns alder

Læs mere

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Diakoni som kultur Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Mine to vigtigste budskaber Diakoni er mere end aktiviteter det er også værdier og kultur i hele

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere