Somaliere i. jobfokus. Manual til vejledere og jobkonsulenter. Frit Oplysningsforbund Århus

Transkript

1 Somaliere i jobfokus Manual til vejledere og jobkonsulenter Frit Oplysningsforbund Århus

2 Somaliere i Fokus FO-Århus har igennem de sidste ca. 15 år arbejdet med forskellige projekter, der henvender sig til udenlandske deltagere. Vi har draget mange erfaringer undervejs og forsøgt at justere dem ind i de nye projekter. Igennem alle årene har der været en meget stor procentdel af somaliere blandt deltagerne. Vi har derfor fået et indgående kendskab til denne gruppe i Danmark, som vi gerne vil dele med evt. interesserede. Vi er stolte over at kunne sige, at det er lykkedes FO-Århus at få rigtig mange somaliere i job gennem vores sjakbajsmodel, som vil blive beskrevet nedenfor. Hvis du, når du har læst denne lille folder, er interesseret i at høre mere, er du velkommen til at henvende dig til skoleleder Torben Dreier, FO- Århus, Guldsmedgade 25, 8100 Århus C, tlf , mail: torben.dreier@fo-aarhu.dk Vi kan tilbyde: Tilsending af yderligere materiale Oplæg for større eller mindre grupper Endagskurser Foredrag Konference Et par konstruerede cases... Følgende eksempler er konstruerede, men hver person er beskrevet med udgangspunkt i en faktuel person, vi har mødt gennem vores arbejde med somaliere i Danmark. Case 1/ et konstrueret eksempel Ved ankomsten til Danmark mister far den dominerende rolle, han plejer at spille i familien. Han lærer kun nødtørftigt dansk, så snart må børnene fungere som tolke ved lægebesøg osv. Han får aldrig noget job; det bliver hurtigt de store børn, der bliver de centrale og dominerende i familien. Fars status som patriark er forsvundet med lavt selvværd som konsekvens. Far hjælper, som vanligt i den somaliske kultur, ikke til derhjemme, alt hviler på mor. Selvom far ikke har noget job, går han, måske som han også gjorde i hjemlandet, ud af huset om formiddagen, går f.eks. på café i Bazar Vest, kommer hjem sidst på eftermiddagen: han har været på arbejde. Desuden får han voksensamvær i mandeverdenen på caféen; han får lidt af sit selvværd igen i selskab med ligesindede og co-nationale. Her er hverken sproglige eller kulturelle barrierer. Mor accepterer i flere år denne tingenes tilstand, hun bliver hjemme og får flere børn. På et tidspunkt får hun nok af mandens manglende deltagelse i familiens liv; hun vil skilles og klarer nu selv familien samtidig med, at det lykkes hende at få et ufaglært job, hvor hun arbejder både tidligt om morgenen og sidst på dagen. Desværre sker der det, at børnene nu begynder at pjække fra skole, de kommer i kontakt med småkriminelle miljøer i boligområdet. De får ingen uddannelse (afslutter f.eks. ikke engang 9./10.klasses eksamen), hvorfor de heller ikke fortsætter i uddannelsessystemet og i fremtiden vil få meget svært ved at få et job. De er blevet marginaliserede. Den onde cirkel er startet. I et forsøg på at rette op på børnenes uheldige mønster (ved f.eks. at blive hjemme for at sende dem i skole), begynder mor at være ustabil på sit job; hun kan ikke fastholde sin hårdt tilkæmpede plads på arbejdsmarkedet og bliver fyret. Både far, mor, søn og datter er i denne case marginaliserede.

3 Case 2/ et konstrueret eksempel Mor er fraskilt i Danmark, da hendes mand ikke deltog aktivt i familiens tilværelse. Hun er veluddannet fra hjemlandet, men har ingen kompetencegivende uddannelse i Danmark. Hun er fra en høj klan i Somalia og har selvfølelse og sine meningers mod. Hendes stridbarhed er en personlig styrke, men også en hæmsko i visse situationer på arbejdspladsen, hvor hun føler sig snydt og udnyttet. Arbejdsgiveren har svært ved at tolerere kvindens facon og tilbagevendende utilfredshed. Desuden bliver hun mere og mere ustabil og ringer ikke afbud, når hun er forhindret i at møde. I starten ryger hun i fælden som beskrevet i case 1, men det lykkes via hendes tilknytning til et jobplaceringsprojekt, at få den nødvendige støtte til at få sin dagligdag struktureret, så hun formår at fastholde det nye job, hun har fået efter en fyring pga. ustabilitet. Hun får hjælp til at lave et sikrere netværk omkring børnene, bl.a. flytter et af hendes voksne børn hjem for at hjælpe til med de mindre søskende. Far er marginaliseret, men mor og børn har rimelige chancer for en god tilværelse i Danmark med arbejde og uddannelse. Case 3/ et konstrueret eksempel Både far og mor er i 40 erne og har store børn. Far taler meget dårligt dansk, er familiesammenført for ikke så mange år siden. Han er en positiv, venlig og smilende mand, der gerne vil i arbejde. Hans kone har været flere år i Danmark, har fungeret som tolk og er i det hele taget meget velintegreret, samtidig med at hun stadig holder fast i sine kulturelle og religiøse rødder (bl.a. traditionel påklædning). Parrets voksne datter på 23 bor i sin egen lejlighed ovenover forældrenes sammen med en veninde. Hun har tilsyneladende med held kunnet have et ben i hver lejr (kultur). Datteren er den første, der får arbejde, i starten natarbejde, da man på hendes arbejdsplads ikke må bære tørklæde om dagen, senere overgår hun til dagholdet (med kasket). Hun arbejder fuldtids og bliver gift med en dansker, der er konverteret til islam. Datteren er nu rollemodel for andre unge somaliere i Danmark, som hun har et netværk med. Mange af hendes somaliske unge venner er med hende som forbillede kommet i arbejde. Mor kæmper hårdt for at komme ind på arbejdsmarkedet, i starten som rengøringsassistent i et boligselskab, hvor hun skal vaske trapper. Det er fysisk meget hårdt for den kraftige kvinde, men hendes tilgang til tilværelsen gør, at hun holder fast og senere får et mindre belastende job med mere favorable arbejdstider, så hun også kan bidrage mere aktivt til familiens trivsel. Sværest er det for far, som bl.a. har problemer med sproget, men også med lavt tempo, ringe omstillingsparathed osv. Det tager lang tid, før far får tilkæmpet sig en platform på arbejdsmarkedet. Efter lang tids praktik har han nu natarbejde 14 timer om ugen, samtidig med at han går til danskundervisning om dagen. Viljen er der, det skal nok lykkes hen ad vejen. Både far, mor og børn har skabt sig et rigtig godt fundament for den videre tilværelse i Danmark. I samtlige cases er det vores erfaring, at man ved en målrettet og kontinuerlig indsats og opfølgning kan sætte ind og undgå, at den enkelte bliver marginaliseret.

4 Hovedproblematikker og steder, hvor man må rette sin opmærksomhed Farfiguren Tab af patriarkstilling Familiemønstret smuldrer Værdighedstab Evt. religiøse forbehold (ikke give hånd til kvinder/ikke røre ved svinekød/alkohol) Angst for at blive udnyttet/snydt Kan være bange for, at man ikke viser nok respekt Kan ikke lide at modtage ordrer fra kvindelige chefer Evt. misbrugsproblemer Manglende indsigt i/forståelse for det danske samfund og arbejdsmarked Ikke skolevanthed og derfor mindre god indlæringsevne Dårlig til dansk Tempoproblemer Uvant med dansk systematik og effektivitet Morfiguren Ofte alene om ansvaret for alt i det daglige Evt. problemer med at få børnene passet, når hun er på job Ringe netværk Deraf følgende fare for ustabilitet Traditionel påklædning afholder evt. arbejdsgivere fra at ansætte mor Kan være fysisk stor, hvilket er hæmmende i forhold til arbejdet Har nemmere ved at se sig selv i mange af de jobs, der er, end far Som far ikke skolevant/mindre god indlæringsevne Som far dårlig til dansk Som far tempoproblemer Som far uvant med dansk systematik og effektivitet Sønfiguren Får ofte ikke afsluttet folkeskolen Splittet mellem to kulturer/rodløs Kan have taget magten i hjemmet Kan have haft kontakt til småkriminelle miljøer Kan evt. være inde i noget misbrug Taler ofte langt bedre dansk end forældrene Kender det dansk samfunds normer og koder Datterfiguren Som søn ofte ikke afsluttet folkeskolen Umiddelbart mere knyttet til /i harmoni med det somaliske kultur- og familiemønster Kan dog også være i konflikt med samme/oprør Kan derfor evt. leve to liv Vant til at tage fat derhjemme Taler, som søn, langt bedre dansk end forældrene Kender, som søn det danske samfunds koder og normer Har lyst til at tjene sine egne penge/være selvstændig Ofte klar til at acceptere skift af påklædning og vaner Ofte den lettest integrerbare i familien Ovennævnte faktorer, og mange flere, skal man være opmærksom på under hele forløbet, fra visitation til jobplacering og opfølgning. Dog skal vi gøre opmærksom på, at vi i allerhøjeste grad betragter hvert menneske som et selvstændigt væsen, der skal respekteres og vises individuelle hensyn. Det er væsentligt, at der så tidligt som muligt sættes ind med en kontinuerlig indsats for at støtte og vejlede familierne/de enkelte personer.

5 10 gode råd, hvis man arbejder med somaliere 1. Betragt altid den enkelte somalier som en del af en familie- og netværksmæssig helhed og med tag i vurderingen af den enkeltes muligheder hele dette spekter 2. Det traditionelle familiemønster er et patriarkat, men her er der efter ankomsten til Danmark ved at ske et skred med en øget grad af selvstændighed hos kvinderne. Hjælp familierne med at finde løsninger og evt. nye modeller, uden at nedbryde den enkelte families interne balance. 3. Somaliere har en nomadekultur, forstået på den måde, at det for dem er naturligt at flytte/gå væk fra en afstukket plan. Følg dem derfor tæt og regelmæssigt for at hjælpe dem med at holde fokus. 4. Vær MEGET konkret i samtaler med somaliere, således at man sikrer sig, at ønsker og planer stemmer overens med de faktuelle forhold. Kan et jobønske f.eks. forenes med den familiære situation hvad angår børnepasning, tidspunkter osv. 5. Vær opmærksom på somalieres evt. forbehold af religiøs eller kulturel art. 6. Vær opmærksom på, at vi selv har fordomme, f.eks. opfatter vi måske i den traditionelle somaliske påklædning et signal om hæmmet lukkethed, som ikke behøver at svare til virkeligheden. 7. Der kan ofte opstå kommunikationsvanskeligheder, ikke kun af sproglig art. Sørg derfor for, at den enkelte somalier får lejlighed til selv at sige/omsætte til egen forståelse, hvad en evt. aftale gå ud på eller selv at vise, hvad en praktisk opgave drejer sig om. 8. Vis i ord og handling respekt og høflighed, det åbner mange døre. 9. Vær samtidig ærlig og direkte i dit budskab. 10.Somaliere har en dejlig, ukompliceret humor. Brug den i din kontakt.

6 En beskrivelse af FO Århus s arbejde med sjakmodellen Deltageren kommer i sjak på en arbejdsplads, som matcher vedkommendes interesser og fremtidige jobmål (pedel, køkken, edb, butik ) eller deltager i et introduktionsforløb, hvor der både er praktiske og teoretiske opgaver. Herefter sluses deltageren ud i praktik og efterfølgende i job. Deltageren er tilknyttet en sjakbajs, som er hans mentor. Sjakbajsen instruerer, rådgiver og følger deltageren tæt, både under oplæringen, praktikken og når deltageren er kommet ud på arbejdsmarkedet. Visitation Efter et evt. informationsmøde for alle interesserede, inviteres deltageren til en individuel samtale med projektleder og -ansatte. Deltageren er allerede afklaret på et af Århus Kommunes afklaringsforløb (Bøgekilde, Job og Miljø el.lign). Følgende checkpunkter er gode at være opmærksom på: præcision (det påtales, hvis deltageren kommer blot et par minutter for sent til samtalen) helbred (evt. fysiske skavanker?) børnepasning evt. skæve arbejdstider må/kan/vil deltageren gå ud om aftenen? har den øvrige familie accepteret, at deltageren vil i job? evt. religiøse forbehold? (give hånd, svinekød, alkohol) evt. dresscode osv.

7 Hverdag i sjakket Fra den allerførste dag bør der være fokus på f.eks.: præcision stabilitet afbud v. sygdom flair for arbejdet engagement forstår deltageren de givne opgaver/ instruktion? overblik kan deltageren magte skiftende opgaver? forstår deltageren arbejdsplaner? kan deltageren strukturere sit arbejde? kan tempoet højnes hen ad vejen? hvordan er effektiviteten? finder deltageren glæde ved arbejdet? kan han samarbejde? hvordan er danskkundskaberne? osv. Udplacering i praktik/job Det er vigtigt, hele tiden at holde kontakt til deltageren: ringe og tale med deltageren og høre, hvordan det går tale med arbejdsgiver evt. tage ud på arbejdspladsen til en samtale invitere deltageren ind til en samtale på projektet holde møde med både deltager og arbejdsgiver

8 Frit Oplysningsforbund Århus Layout: