Svensk model kan give danske job

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svensk model kan give danske job"

Transkript

1 # december 2014 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV OFFENTLIG-PRIVAT TOPMØDE 2014 side BRANCHEN DER LØFTER ANDRE NY KREATIV STUDENTEREKSAMEN DET ER POTENTIALET DER ER TIL SALG > > > 13 > 16 Svensk model kan give danske job PR-BRANCHEN - TIGER ELLER STRUDS Hvis Danmark kopierer den svenske hjemmeservicemodel, vil det ifølge Dansk Erhverv blandt andet mindske det sorte arbejde, skabe nye jobs inden for seks år, og give et solidt overskud til statskassen fra år ét, hvis bare halvdelen af de nye jobs besættes af ledige. hjemmeservice Af Mira Lie Nielsen, Geert Laier Christensen, Dorthe Pihl og Kristian Kongensgaard Sverige har en hjemmeserviceordning, som har skabt et marked for serviceydelser i private hjem. Ordningen fungerer på 8. år og har skabt mere end jobs. De varetages i stort omfang af personer, der under normale vilkår har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvis Danmark kopierer den svenske hjemmeservicemodel, vil det ifølge Dansk Erhvervs analysepublikation Perspektiv : Mindske det sorte arbejde. Skabe nye jobs inden for seks år. Forbedre integrationen. Forbedre kvinders karrieremuligheder. Give et solidt overskud til statskassen fra år ét, hvis bare halvdelen af de nye jobs besættes af ledige. Servicejob, som er omfattet af skattefradraget i Sverige, er blandt andet rengøring, børnepasning, husholdningsarbejde og lettere havearbejde. Sverige har fundet en stor hammer Den svenske ordning har, ifølge Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, haft stor effekt på omfanget af sort arbejde. Der er ingen tvivl om, at de i Sverige har fundet en stor hammer frem i forhold til det sorte arbejde. Indfører man en lignende model i Danmark, er min klare forventning, at det vil gøre et indhug i danskernes sorte arbejde. Han peger på, at der vil blive rekrutteret fra ledighedskøen til især rengøring og husarbejde, hvis man indførte en dansk udgave af den svenske model. I den nuværende konjunktursituation ville man forvente, at ledige ville finde vej til disse nye job. De vil dog også blive besat med udenlandsk arbejdskraft, siger Torben Tranæs. Underdirektør Stine Pilegaard Jespersen, Dansk Erhverv, er ikke i tvivl om, at en sådan ordning vil skabe beskæftigelse: Som i andre sammenhænge vil det medføre færre indkomstoverførselsmodtagere i det omfang, man sikrer, at de har tilstrækkeligt incitament til at tage de rådige jobs, og at de bliver holdt op på deres rådighedsforpligtigelse, siger hun. Helt fantastisk ordning En indførelse af ordningen vil, ifølge Bo Sandemann Rasmussen, professor ved Aarhus Universitet, øge beskæftigelsen og skatteindtægterne. Også selv om han vil forvente, at mange af de nye job vil besættes af udenlandske medarbejdere: BR Service bestod i begyndelsen kun af Birtha Rasmussen selv. Men i årene med hjemmeservicetilskud og senere servicefradraget har efterspørgslen været så stor, at firmaet nu tæller 80 ansatte. (Foto: Karin Majland). Det kan bl.a. ske via firmaer, der oprettes til formålet. Den positive effekt er, at det øger beskæftigelsen og dermed skatteindtægterne. I Skanderborg driver Birtha Rasmussen virksomheden BR Service med 80 ansatte, og hun mærkede tydeligt, da servicefradraget blev indført i 2011: Vi tager vores tørn for at få arbejdsløsheden afskaffet. Så det her er en helt fantastisk ordning for både de travle familier og i forhold til at skabe arbejdspladser, påpeger hun. Læs side 2, 4, 5, 6 & 7.

2 DANSK ERHVERV leder december 2014 S 2 Aktuelle økonomiske nøgletal* Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen Af Laurits Rønn Direktør Dansk Erhverv Udfordringen I 1992 var der fuldtidsledige. Nedbringelse af ledighedskøen var samfundsprioritet nr. 1, og det var en udfordring, som alle var optaget af. Det er lykkedes at nedbringe ledigheden, og i 2013 var antallet af fuldtidsledige faldet til trods en kraftigt stigende ledighed under finanskrisen. Problemet er bare, at der stadig er lige så stor en andel af danskerne i den arbejdsdygtige alder, som er offentligt forsørgede. I stedet for at være ledige, som mange var i 1992, så er de i dag blandt andet førtidspensionister, i fleksjob, på ledighedsydelse, efterlønsmodtagere eller kontanthjælpsmodtagere, der ikke er arbejdsmarkedsparate. Selv om mange i gruppen af offentligt forsørgede helt åbenbart ikke kan varetage et arbejde, fordi de eksempelvis er svært handicappede, så er bundlinjen efter mere end to årtiers indsats, at man har bortdefineret sit ledighedsproblem ved at trække mennesker endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er en socialpolitisk fiasko. For danskerne vil gerne arbejde. De vil bare også have noget ud af det økonomisk. Desværre er gevinsten ved at tage et job meget lille for mange af de kortuddannede, fordi de danske overførselsindkomster er relativt høje. Selv om der er klare regler om, at ledige skal stå til rådighed for ledige stillinger, så viser erfaringerne desværre, at mange job i dag enten helt er forsvundet fra arbejdsmarkedet eller næsten udelukkende varetages af udlændinge. Det skal man gøre noget ved. Man kunne blandt andet med fordel lade sig inspirere af erfaringerne i Sverige, hvor man siden 2007 har kunnet få skatterabat, hvis man køber ydelser inden for en bred vifte af eksempelvis rengøring, madlavning, havearbejde, snerydning, lektiehjælp og afhentning af børn fra institution. Ordningen har i Sverige betydet, at der er vokset en helt ny erhvervssektor frem, hvor mennesker har fået arbejde med at levere husholdningstjenester - job som i den grad er målrettet de kortuddannede. En lignende ordning i Danmark vil skabe arbejdspladser og reducere det sorte arbejde markant. Beskæftigelse, 2,77 mio. +0,0 omregnet til fuld tid 3. kvartal 2014 Serviceeksport mia. kr 100,6 +2,3 3. kvartal 2014 Bruttoledighed, antal personer September 2014 Forbrugertillidsindikator 6,3-1,9 point Målt i oktober Konkurser November 2014 Detailomsætningsindeks, 95,2 +0,7 2010=100 September 2014 Vareeksport mia. kr 50,6-0,32 September 2014 Konjunkturbarometre Målt i oktober Serviceerhverv 5-4 point Industri point Detailhandel inkl. biler 8-4 point *Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving. Kilde: Danmarks Statistik Status Status Ændring ift. forudgående kvartal Ændring ift. forudgående måned UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F Annoncesalg: T Redaktion morten bjørn hansen (ansvarshavende redaktør), johannes bøggild, Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, tine larsen, emilie husted, anne birkelund, pernille plougheld. design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: Udgives 15 gange i 2014 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Dansk Erhvervsavis ønsker læserne en glædelig jul & et godt nytår Bladet udkommer igen onsdag den 14. januar 2015 (Illustration: Colourbox).

3 DANSK ERHVERV iværksætteri december 2014 S 3 Alt kan leases - og ubetalte fakturaer kan belånes Igen i år var en af de danske iværksætteres og SMV ers største udfordringer, nemlig adgangen til kapital, omdrejningspunktet for Dansk Erhverv og FSR - danske revisorers bidrag til Uge47 - Iværksætterugen, og denne gang om alternativ finansiering. iværksætteri Af Kristian Kongensgaard Erhvervslivets finansieringskilder behøver ikke altid ligge langt uden for virksomhederne. Finansieringen kan godt ligge lunt og godt indenfor, og så tæt på, at man ikke selv kan få øje på den. Der var derfor fokus på alternativ finansiering, da Dansk Erhverv og FSR- danske revisorer havde inviteret repræsentanter for Grant Thornton, AL-Finans, Société Générale samt Vækstfonden med til Uge47 - Iværksætterugen. Dansk Erhverv arbejder blandt andet med crowdfunding gennem Dansk Crowdfunding Forening. Ifølge chefkonsulent Sigurd Schou Madsen, der er ansvarlig for iværksætterområdet i Dansk Erhverv, er der øget fokus på factoring og leasing som mulige metoder til at hente eller frigive kapital i virksomhederne. Især partner og statsautoriseret revisor Ole Skou, Grant Thornton, bidrog til diskussionen om alternative finansieringskilder. Han pegede på, hvordan udlån til virksomheder er faldet markant siden 2008 begrundet i bankernes større risikoaversion, højere krav om sikkerheder samt øget krav til solvens. Factoring direktør Niels Olsen, AL- Finans, gav et alternativt bud på, hvordan factoring kan være med til at finansiere virksomhedens vækst. Factoring er belåning af fakturaer, og finansieringsselskaber som for eksempel AL-Finans stiller likviditet til rådighed for virksomheder, der har ubetalte fakturaer ude og svømme. Dansk Erhverv og FSR - danske revisorer havde samlet et kompetent panel til at fortælle iværksætterne om genvejene til kapital. (Foto: Kaj Bonne). Denne adgang til likviditet kan være helt afgørende for at sikre udvikling i virksomheder i vækst. 300 millioner kr. venter på iværksættere i 2015 Alt fra computere og servere til industrimaskiner og transportmidler kan leases, og der er mange gode grunde til at lease for de enkelte virksomheder. Leasing frigør driftskapital, sikrer bedre likviditet og kan finansieres op til 100 procent. Det mente i hvert fald Jesper Møller, regionschef i Société Générale, der er en af Europas største banker og er stærke på leasing i Danmark. Erhvervskundechef Christian Haustveit, Vækstfonden, tilbød de såkaldte Vækstlån til Iværksættere. Fonden har i 2014 formidlet lån til omkring 40 virksomheder for cirka 100 millioner kr. Målet for 2015 er 300 millioner kr. til danske iværksættere. Christian Haustveits gode råd til iværksættere, der ønsker et vækstlån, er at have en kompetent ledelse, en stærk og klar forretningsplan samt en gennemarbejdet strategi. YOU WALK THE WALK, BUT DO YOU TALK THE TALK? Learn Business English visit studieskolen.dk Tailor-made corporate Danish and English courses will make you look good in no time. We teach where and when it suits you. Call

4 DANSK ERHVERV hjemmeservice december 2014 S 4 Sverige RUT er med fradrag for hjemmeservice Svenskerne har de seneste 8 år kunnet benytte sig af den såkaldte RUT-ordning, hvor der gives fradrag for udgifter til hjemmeservice. Ordningen har foreløbig skabt næsten nye arbejdspladser. Den har begrænset sort arbejde og gjort hverdagen lettere for mange familier. hjemmeservice Af Mira Lie Nielsen, Geert Laier Christensen og Kristian Kongensgaard Siden 2007 har svenskerne kunnet få skatterabat, hvis de køber ydelser inden for en bred vifte af service, for eksempel rengøring, madlavning, havearbejde, snerydning, lektiehjælp og afhentning af børn fra institution. Den kaldes RUT-ordningen, hvilket er en forkortelse for: Rengöring, Underhåll og Tvätt. Ordningen er således direkte målrettet serviceydelser i hjemmet. RUT-ordningen har betydet, at der i Sverige er vokset en helt ny erhvervssektor frem. Antallet af beskæftigede i hjemmeservicefirmaer er steget fra få hundrede, som arbejdede hvidt med husholdningstjenester i 2007, til personer i % kommer fra ledighed Det var først i 2009, i ordningens 3. leveår, at udbredelsen tog fart. Antallet af brugere samt skatterabatten blev næsten fordoblet fra I Sverige skønnes det, at cirka 75 procent af de personer, som RUT har skabt job til, kommer fra ledighed eller fra en tilværelse uden for arbejdsmarkedet. Det giver et betydeligt trecifret millionbeløb ekstra til statskassen i øget indkomstskat og sparede dagpenge - og dermed plus på den økonomiske bundlinje. Mange af de personer/virksomheder, der udbyder hjemmeservice, gør det på deltid eller for en periode. Som tidligere nævnt har den svenske RUT-ordning skabt hele arbejdspladser. De varetages i høj grad af kvinder med indvandrerbaggrund, som ellers kan have svært ved at finde beskæftigelse på normale vilkår. Samtidig er der også et ligestillingsaspekt i ordningen, idet 62 procent af de, som via ordningen køber hjælp i hjemmet, er kvinder. Især børnefamilier og personer over 65 år køber via ordningen i Sverige, og det er mange forskellige indkomstgrupper, der benytter RUT. Svært at snyde og bedrage RUT En dansk udgave af RUT-ordningen giver kun mening, hvis den mindsker snyd og bedrag som for eksempel sort arbejde, og ikke skaber yderligere muligheder for ulovligheder, påpeger underdirektør Stine Pilegaard Jespersen, Dansk Erhverv. RUT-ordningen tager i et vist omfang højde for risikoen for bedrag. Skattemyndighederne kræver, at såvel købers CPR- og sælgers CVRnummer indgår direkte i handlen, hvilket er et betydeligt værn mod socialt bedrageri og anden snyd. Personer på overførselsindkomst kan eksempelvis ikke få penge ud af ordningen, uden at det registreres og derfor kan kontrolleres. Samtidig skal en virksomhed autoriseres for at kunne udføre arbejde omfattet af RUT-ordningen. Det er klart, at RUT vil mindske eksisterende snyd i form af sort hjemmeservice - både gennem mindre efterspørgsel og mindre udbud. Efterspørgslen falder i kraft af, at det bliver betydeligt mere attraktivt at benytte hvid hjemmeservice. Prisen for det sorte arbejde vil også falde og derved gøre det mindre attraktivt at arbejde ulovligt. Ved at mindske det sorte arbejde vil man samtidig komme en del af det sociale bedrageri, i form af personer der arbejder sort men modtager overførselsindkomst, til livs. Sådan fungerer svenskernes fradrag for hjemmeservice Sveriges såkaldte RUT-ordning, der står for Rengöring, Underhåll og Tvätt, giver et skattefradrag på hjemmeserviceydelser som for eksempel rengøring, vask og børnepasning. Det er alene omkostninger til arbejdsløn, som er fradragsberettiget. Man kan få fradrag på 50 procent af omkostningerne til arbejdsløn og maksimalt SEK pr. år pr. voksen person i en husstand, svarende til cirka DKK. Det svarer reelt til udført arbejde for SEK i kraft af, at man som køber blot betaler halvdelen af lønomkostningen. Alle virksomheder, der vil udføre arbejde dækket af RUT-ordningen, skal registreres på en dertil indrettet portal hos den svenske skattemyndighed. Alle private, som ønsker at få RUT-fradrag, skal indvilge i, at personnummer, adresse mv. bruges af sælger/virksomheden og skattemyndigheden til at identificere den enkelte som køber af hjemmeserviceydelser. RUT ordner hjemmet på følgende måde Køber og sælger enes om, at der skal udføres RUT-dækket arbejde. Køber får dokumentation for, at virksomheden er godkendt under RUT-ordningen. Sælger får dokumentation på købers identitet - blandt andet personnummer og adresse. Når arbejdet er udført, sendes faktura på det halve af arbejdslønnen - inklusiv moms - til køber. Som køber får man derved skattenedsættelsen direkte, idet man blot betaler halvdelen af omkostningen til arbejdslønnen. Virksomheden indberetter det udførte arbejde samt oplysninger om køber til RUT-portalen og får den resterende arbejdsløn udbetalt fra de svenske skattemyndigheder. Typisk går der 10 arbejdsdage fra indberetning til udbetaling til virksomheden. Køber modtager brev fra skattemyndighederne med information om, at pengene er udbetalt og beløbets størrelse, når pengene udbetales til den udførende virksomhed. Brevet indeholder også information om, hvor meget køber har udnyttet skattefradraget det pågældende år. På købers fortrykte selvangivelse vil beløbet for RUT-fradrag derefter vises. Ved at godkende det fortrykte beløb certificeres, at alt er korrekt, og at alle vilkår for endelig skattereduktion er opfyldte. Se også: Havearbejde er en af de serviceydelser, svenskerne har kunnet få skattefradrag for siden Dansk Erhverv ser gerne en tilsvarende ordning indført i Danmark. (Foto: Colourbox).

5 DANSK ERHVERV hjemmeservice december 2014 S nye jobs i hjemmeservice Den danske BoligJobordning, der udløber til nytår, blev stort set kun benyttet til håndværksarbejde. Dansk Erhverv finder, at tiden er inde til at lade sig inspirere af den svenske fradragsmodel for serviceydelser til hjemmene med det formål at gøre et sort marked hvidt, få langtidsledige i arbejde og øge arbejdsudbuddet blandt højproduktive. hjemmeservice Af Mira Lie Nielsen, Geert Laier Christensen og Kristian Kongensgaard kerarbejde, som alligevel skulle købes. Derudover skal køberen have hele beløbet op af lommen og således lægge ud for så efterfølgende at modtage et fradrag, som kan være kompliceret for den enkelte at forholde sig til. Det, man ser, er fortsat den høje pris på fakturaen. Overskud fra år 1 Ved at implementere den svenske RUT-ordning i Danmark kan den allerede fra det 1. år give overskud ifølge Dansk Erhvervs analysepublikation Perspektiv, såfremt halvdelen af de nye arbejdspladser besættes af medarbejdere, der flyttes fra dagpenge. Efter 6 år vil der være skabt cirka nye jobs. Der er flere årsager til, at privat hjemmeservice ikke er udbredt i Danmark. Den danske skattestruktur har presset nettolønningerne sammen og dermed købekraften, hvilket gør det meget omkostningstungt at tilkøbe serviceydelser i hjemmet. Ordningen kan også anskues således, at man løser en del af skattekile problematikken. Den betyder, at det er meget dyrt for højproduktive at købe lavproduktivt arbejde. Denne forvridning medfører et betydeligt I Danmark blev BoligJobordningen indført i 2011 og løber frem til slutningen af Ordningen giver et fradrag for lønudgifter til husholdningsarbejde og istandsættelse, hvilket svarer til et tilskud på cirka 1/3 af lønudgiften i en gennemsnitskommune, og med et loft på kr. pr. person om året i lønudgifter. Hovedbaggrunden var at bekæmpe brugen af sort arbejde i forbindelse med køb af serviceydelser i hjemmene. Ordningen har dog nærmest udelukkende skabt aktivitet for landets håndværkere og i minimal grad fået os til at købe mere hjemmeservice af forskellig art, konstaterer underdirektør Stine Pilegaard Jespersen, Dansk Erhverv. I 2013 var det mere end 90 procent, der gik til håndværksmæssig vedligeholdelse, mens kun 6 procent skyldtes service som rengøring, børnepasning, havearbejde eller vinduespudsning. Det er rimeligt at antage, at mange håndværksarbejder ville blive udført, uanset om lønudgiften er fradragsberettiget eller ej. For en del af den aktivitet, BoligJobordningen har skabt, vil der således være tale om udført vedligehold, mens ordningen eksisterer. BoligJobordningens fallit på hjemmeservice-området skyldes, at skatterabatten simpelthen er for lille, mener Stine Pilegaard Jespersen: Især for servicedelen, hvor arbejdslønnen som hovedregel udgør hele omkostningen, er fradragssatsen på 1/3 af arbejdslønnen for lav til, at danskerne for alvor vender det sorte husholdningsarbejde ryggen. Samtidig er der tale om en midlertidig ordning med et meget begrænset fradragsberettiget beløb, som for mange er bedre brugt på håndværværditab, påpeger Stine Pilegaard Jespersen. Den foreslåede ordning vil, udover at bringe en del af de personer, der er på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse, medføre, at man vil gøre det muligt for den højproduktive arbejdskraft at tilkøbe ydelser i hjemmet, så det vil blive muligt at lægge flere højproduktive timer på arbejdsmarkedet. Beregnede effekter af svensk RUT -ordning overført til danske forhold Omsætning i alt Statsstøttet hjemmeservice skal være helhjertet Præmissen for at yde statsstøtte til udvalgte dele af erhvervslivet må være, at der er større samfundsmæssige gevinster end tab eller andre uhensigtsmæssige konsekvenser. I dette tilfælde handler det blandt andet om at gøre et sort marked hvidt, få langtidsledige i arbejde og øge arbejdsudbuddet blandt højproduktive. Sagt på en anden måde: Formålet er at sikre, at samfundets ressourcer anvendes på en bedre måde, og at en støtteordning på dette område rent faktisk vil bidrage hertil. Det er altså temmelig bredt anerkendt, at der under de givne betingelser er en samfundsøkonomisk gevinst ved at gøre noget af det sorte arbejde hvidt, idet der opstår et merprovenu i form af både moms og indkomstskat. Der er derudover en positiv beskæftigelseseffekt ved at få arbejdsløse lavtuddannede i arbejde samt en positiv arbejdsudbudseffekt ved at minimere efterspørgernes gør-det-selv arbejde. Den svenske RUT-ordning har vist sig at være ret effektiv som middel mod målet om flere i jobs, mindre sort arbejde og potentielt øget arbejdstid blandt højtuddannede. Erfaringerne med den danske Bolig Jobordning viser, at skal hjemmeservice statsstøttes, så skal det gøres helhjertet, hvis det skal være samfundsøkonomisk ansvarligt, understreger Stine Pilegaard Jespersen. Risiko for stigende priser Omvendt vil der altid være et vist samfundsøkonomisk dødvægtstab ved ordninger som hjemmeservice og boligforbedring. Der er eksempelvis risiko for stigende priser på hjemmeserviceopgaver, men konkurrencen på markedet og prisen på det sorte alternativ vil holde prisen i skak. Der er også risiko for, at en del af de penge, som danskerne vil bruge på hjemmeservice, hvis ordningen bliver en realitet, blot vil fortrænge andet privatforbrug. Det vil formentlig være tilfældet for nogle, men mange danskere køber i dag hjemmeservice sort, og det er således sort privatforbrug, som fortrænges. Derudover sparer mange danskere op. Det er derfor uklart, i hvilket omfang eksempelvis rengøring i hjemmet er substitut for et restaurantbesøg. For mange vil det nok snarere frigive tid i en travl hverdag til at bruge mere tid på fornøjelser eller lønnet arbejde. Skatterabat Provenueffekt* Antal Brugere i År pct. af Brugere befolkning (mio. (mio. kr.) (mio. kr.) kr.) ,0% , Nye arbejdspladser ,2% , ,4% , ,3% , ,1% , ,7% , Efter 5 år vil antallet af nye arbejdspladser som følge af skattefradrag for hjemmeservice være mere end 5-doblet. (Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet samt Dansk Erhvervs egne beregninger.) Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør, Dansk Erhverv.

6 DANSK ERHVERV hjemmeservice Servicefradraget gør sort arbejde hvidt Når BoligJobordningens servicefradrag forsvinder i 2015, vil mange familier vælge den hvide rengøring fra. Det gjorde de nemlig også, da ordningen blev midlertidig sløjfet i 2013, mens mange kom tilbage, da fradraget kom igen, viser erfaringen fra BR Service i Skanderborg. hjemmeservice Af Dorthe Pihl I snart 19 år har Birtha Rasmussen levet af at udføre rengøring og pleje i private hjem. Under navnet BR Service startede hun sin forretning op, da hjemmeserviceordningen gjorde det muligt for ældre at få tilskud til rengøring i private hjem. I begyndelsen var hun kun sig selv, men i årene med hjemmeservicetilskud og senere servicefradraget har efterspørgslen været så stor, at firmaet nu tæller 80 ansatte. Fradrag gav nye kunder Men Birtha Rasmussen er alvorligt bange for, at mange af kunderne ikke længere vil have råd til at betale sig fra hjælp til rengøring, når de ikke længere kan trække 33 procent fra regningen. Vi kunne tydeligt mærke, at vi fik flere kunder, da servicefradraget blev indført i Pludselig var der flere børnefamilier, der synes, at nu kunne de godt få råd til at betale sig til noget ekstra hjælp i hjemmet. Samtidig var der også flere af de ældre, der købte nogle flere rengøringstimer. Så kunne de holde den standard i hjemmet, som de havde, da de selv kunne klare rengøringen, fortæller hun. Det er en helt fantastisk ordning for både de travle familier og i forhold til at skabe arbejdspladser. Birtha Rasmussen, indehaver, BR Service Det betød også, at Birtha Rasmussen kunne udvide forretningen. Den øgede efterspørgsel indebar, at jeg kunne ansætte nye folk. Alene inden for det sidste år har vi ansat 15 nye medarbejdere, der alle kommer fra arbejdsløshed, og to flexjobbere. Vi tager vores tørn for at få arbejdsløsheden afskaffet. Så det her er en helt fantastisk ordning for både de travle familier og i forhold til at skabe arbejdspladser, siger indehaveren af BR Service. Prisen er afgørende Men da regeringen valgte at sløjfe ordningen midlertidigt ved årsskiftet til 2013, mistede BR Service flere kunder blandt særligt børnefamilierne igen. Folk kigger i høj grad på, hvad tingene koster. Uden fradraget blev det pludselig for høj en pris for familierne, men også for de ældre, i forhold til, hvad de kunne få gjort rent for sort, forklarer Birtha Rasmussen og fortsætter: Heldigvis endte mange af dem med at komme tilbage, da fradragsordningen blev genindført få måneder senere. Servicefradraget skaber arbejdspladser Hun tøver ikke med at kalde serviceordningen fantastisk og frygter de konsekvenser, som det vil have, når fradraget igen forsvinder i Der er ingen tvivl om, at det særligt vil komme til at gå ud over de små servicevirksomheder, der lever af at levere til private. Flere vil nemlig vælge den hvide rengøring fra. Det vil også gå ud over dem med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Man skulle regne på, hvor meget staten tjener på de skatteindtægter, der kommer ind ved at have den her ordning. Den koster ikke ret meget i forhold til de summer, der ellers skulle betales i overførselsindkomster. Derfor kan jeg kun bakke en ordning som den svenske op, for jeg er sikker på, at det vil få flere ledige i arbejde, siger Birtha Rasmussen. Birtha Rasmussen, BR Service: Vi kunne tydeligt mærke, at vi fik flere kunder, da servicefradraget blev indført i (Foto: Karin Majland). Hjemmeservice giver luft til mere fleksibilitet og flere arbejdstimer En af dem, der gerne ser, at der bliver etableret en ny dansk hjemmeservicemodel, er partner Henrik Kronborg Iversen, rådgivnings- og revisionsvirksomheden EY. Han er også bestyrelsesmedlem i Dansk Erhverv. hjemmeservice Af Kristian Kongensgaard Mange af vores dygtige medarbejdere er yngre mennesker, og vi kan se, at de ofte kommer i klemme mellem deres arbejds- og familieliv. De er ganske vist vant til at arbejde meget, allerede fra de er studerende. Men når de så også på et tidspunkt stifter familie og hvad deraf følger med hus og have og andre forpligtelser, så er faren for stress nærliggende. Det sidste har vi som arbejdsgivere ingen interesse i, og derfor har medarbejderne brug for al den hjælp, de kan få hjemme. Bedsteforældre, venner og bekendt har ikke altid mulighed for at være der, siger Henrik Kronborg Iversen. Han lægger ikke skjul på, at en hjemmeserviceordning også vil give luft til både mere fleksibilitet hos medarbejderne og til at lægge flere arbejdstimer i virksomheden, både til gavn for dem selv, EY og kunderne. Det virker nærmest som dobbeltbeskatning, hvis en familie skal betale flere hundrede kroner i timen af i forvejen højtbeskattede indtægter for at få rengøringshjælp eller nogen til at hente børnene i institution. Henrik Kronborg Iversen mener alt i alt, at det vil være en stor håndsrækning til mange virksomheders medarbejdere at få et hjemmeservicefradrag frem for generelle skattelettelser: Det tæller mere end at få 0,2 procent lavere skat. Henrik Kronborg Iversen.

7 DANSK ERHVERV branding december 2014 S 7 Fradrag for hjemmeservice øger arbejdsudbuddet hjemmeservice En fradragsordning i Danmark for hjemmeservice vil dels øge arbejdsudbuddet, og dels øge skatteindtægter og forbrugsmuligheder hos både dem, der udfører hjemmeservice, og dem der får det udført, mener professor i økonomi. Af Kristian Kongensgaard Professor Bo Sandemann Rasmussen, Aarhus Universitet, peger på, at samfundsøkonomisk vil det mest positive ved en fradragsordning i Danmark for hjemmeservice være, at danskere med relativt høje indtægter øger deres arbejdstid i stedet for selv at gøre rent eller udføre andre serviceopgaver i hjemmet Dels øges arbejdsudbuddet, og dels øges skatteindtægter og forbrugsmuligheder hos både dem, der udfører hjemmeservice, og dem der får det udført. Det er imidlertid meget svært at beregne størrelsen af den økonomiske gevinst. Hvis dem, der får udført hjemmeservice, blot holder fri, skal de alt andet lige skære ned på andet forbrug, og så forsvinder gevinsten, siger han. I hvor stort et omfang, en hjemmeserviceordning vil være i stand til at flytte personer fra arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp og over i beskæftigelse, er ifølge Bo Sandemann Rasmussen også meget vanskeligt at vurdere: Det er meget tvivlsomt, om det vil være muligt at trække halvdelen af de ekstra beskæftigede ind fra overførselsindkomst. Jeg tror derimod, at det i høj grad vil blive østeuropæere, der kommer hertil udefra og besætter disse jobs. Det kan bl.a. ske via firmaer, der oprettes til formålet. Den positive effekt er, at det øger FØLG OS beskæftigelsen og dermed skatteindtægterne. Arbejdsgivere foretrækker østeuropæere Han mener ikke, at det handler om, hvorvidt det ikke kan betale sig for danske ledige at tage denne type beskæftigelse, eller at rådighedsreglerne ikke er stærke nok: Det handler snarere om vanskeligheder ved at få arbejdsgivere til at ansætte ledige danskere. Anvendelsen af østeuropæisk arbejdskraft er i forvejen meget udbredt i serviceerhverv. Både arbejdsgivere og deres kunder er meget tilfredse med dem, fordi de er gode, stabile velfungerende medarbejdere. Om det tredje argument, at en støttet hjemmeserviceordning vil gøre sort arbejde hvidt, siger professoren: Hvis en skattefradragsordning ligger på et niveau, hvor det ikke længere er attraktivt at benytte sort betalt arbejdskraft, vil effekten være neutral samfundsøkonomisk. Trods den danske BoligJobordning, der udløber til nytår, har det været dyrere at få udført hvid hjemmeservice end sort. Det er også en af årsagerne til, at kun få har benyttet ordningen til egentlig hjemmeservice. I stedet har brugerne overvejende bestilt håndværksarbejde, som man alligevel skulle have udført på et eller andet tidspunkt. Det har ligget i kortene og i folks forventning, at BoligJobordningen kun ville være midlertidig. Professor Bo Sandemann Rasmussen, Aarhus Universitet. Bornholms borgmester Winni Grosbøll, og Nikolaj Stagis, vært for KommuneBranding14. (Foto: Stagis). Kommunalt opgør med varm luft i tomme ringbind Hovedbudskabet på konferencen KommuneBranding14 var, at kommunerne ikke kan betale sig til et nyt brand. De skal bygge videre på de erhvervsmæssige, kulturelle, historiske eller naturmæssige kvaliteter, de har i forvejen. branding Af Kristian Kongensgaard Det er muligt, at danske kommuner engang har været små isolerede selvtilstrækkelige monopoler - i så fald er de det ikke længere. Det var beskeden på konferencen KommuneBranding14, hvor administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, i sit indlæg om Regionale vækstvilkår versus global konkurrence netop understregede kommunernes store betydning: Der går en lige linje fra det lokale og regionale og til, hvordan Danmark klarer sig internationalt. Danske kommuner konkurrerer ikke kun med hinanden men er også i en global konkurrence. Fra Bornholm kom borgmester Winni Grosbøll, Socialdemokraterne, for at berette om Folkemødets betydning for øens brand: Det er en ny fortolkning af, hvad vi kan på Bornholm. Vi definerer ikke vores liv kun med Hammershus, rundkirker og røgede sild. Men vi har altid stået på skuldrene af fødevarer, og har altid været gode til at tage imod gæster, påpegede hun. Fra en anden ø, Sjælland, dukkede borgmester Mette Touborg, SF, op for at fortælle om, hvordan Den økologiske kommune, Lejre, fik kant. Et projekt, der med hendes egne ord ikke er endt som varm luft i tomme ringbind : Det er et projekt uden fyrtårne. I stedet består det af 70 små lysende fyrtårne i form af politiske visioner omsat til konkrete projekter. Varde Kommune vil udbygge en stor kanonbunker fra 2. verdenskrig med et nyt museum. Det skal ikke bare fortælle krigshistorie men også om byer, der er ædt af havet, og hvordan livet i øvrigt er blevet levet på egnen gennem de seneste århundreder. Vi mangler kun 100 millioner kr. og en dispensation til at bygge, lød det lakonisk fra direktør Claus Kjeld Jensen, Museet for Varde By og Omegn. Der må ikke bygges derude i naturen, men stjernearkitekten Bjarke Ingels står klar med tegningerne til det nye museum, der skal dækkes til med sand. Konferencens vært, brandingeksperten Nikolaj Stagis, Stagis A/S, rundede dagen af med at kommentere på det oftest stillede spørgsmål - nemlig hvad det koster at brande en kommune: Det drejer sig om at aktivere det, der allerede er i spil og give det et twist - og ikke kun tænke branding som en separat udgift.

8 DANSK ERHVERV konference december 2014 S 8 Der blev diskuteret partnerskaber og konkurrenceudsættelse mellem, fra venstre, administrerende direktør Jens Jacobsen - Valdemar Privathospital, CEO Jan F. Steenhard - Falck Healthcare, og regionsrådsformand Jens Stenbæk - Region Sjælland. Med ryggen til ordstyrer og journalist Line Gertsen. Måltal - eller ikke måltal Skal der sættes eksakte mål for, hvor stor en del af de offentlige serviceydelser, der skal udbydes i konkurrence? Det var der ikke enighed om på Offentlig Privat Topmøde 2014, arrangeret af Dansk Erhverv, Danske Regioner, IT-Branchen samt Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker. Til gengæld var der enighed om værdien af dialog og partnerskaber på kryds og tværs. Topmødet gav mange bud på, hvordan det kan gøres i praksis. konference Tekst: Kristian Kongensgaard. Foto: Kaj Bonne I dag skal dem, der har et problem, have nogen andre til at formulere problemet. De skal så have nogen tredje til at finde nogen fjerde, der skal løse problemet. I stedet kunne man nøjes med at sætte dem, der har problemet, sammen med dem, der skal løse det. Claus Rehfeld, administrerende direktør, Rehfeld A/S, leverandør af IT-løsninger Det er ikke innovativt blot at flytte en opgave fra det offentlige til en privat virksomhed, løse opgaven på samme måde som hidtil og spare nogle procenter. Vi skal have nye og intelligente løsninger. Bent Hansen, formand, Danske Regioner I den politiske debat om offentlig-privat samarbejde deltog, fra venstre, direktør Christian T. Ingemann - Dansk Erhverv, folketingsmedlem Brian Mikkelsen - Det Konservative Folkeparti, finansminister Bjarne Corydon, formand Bent Hansen - Danske Regioner, og regionsrådsformand Jens Stenbæk - Region Sjælland. Yderst til højre ordstyrer Line Gertsen.

9 DANSK ERHVERV konference december 2014 S 9 I en ny udbudslov får vi også nye spidsfindigheder, som klagenævnet kommer til at tage stilling til. Hvordan skal eksempelvis innovation fortolkes? Christian Christensen, indkøbschef, Region Sjælland Vi ønsker med vores nye sundhedshuse i samarbejde med regionerne at skabe enheder med brede tilbud. Nogle er modstandere heraf, og andre har ikke andet valg. De praktiserende lægers alder sætter en naturlig grænse. Jan F. Steenhard, CEO, Falck Healthcare Hvis offentlig-private innovationspartnerskaber skal lykkes i praksis, skal det fra starten være slået fast, hvordan de kan kommercialiseres. Trine Winterø, direktør, Medtech Innovation Center Jomfrueligheden i regioner og kommuner over for offentlige udbud er forsvundet. Men regeringen yder stadig ideologisk modstand. Brian Mikkelsen, folketingsmedlem, Det Konservative Folkeparti Patienterne interesserer sig ikke for, om deres udredning sker i offentligt eller privat regi. Det skal bare gå hurtigt. Jens Stenbæk, formand, Region Sjælland Global Health Economic Director Pascale Brasseur, Medtronic, talte om totalomkostninger i offentlige indkøb set i et internationalt perspektiv. Offentlig-Privat Innovation kan ikke stå alene. OPI er god til at udvikle men ikke til at implementere. Når beslutningstagerne ikke er med, så forbliver det bare en god idé. Der er behov for et nationalt videndelings- og matchmaking center. Birgitte Dam Kræmmergaard, administrerende direktør, Zealand Care A/S, og formand for Welfare Tech - Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi Der er alt for mange offentligt finansierede erhvervstiltag, og de bliver ikke koordineret tilstrækkeligt. Der er virksomheder, der oplever, at tilbuddene er ved at falde over hinandens og egne ben for at komme til. Men der er også huller, og hvor nogle virksomheder aldrig hører noget. Sophie Hæstorp Andersen, formand, Region Hovedstaden Direktør Trine Winterø, Medtech Innovation Center, og administrerende direktør Birgitte Dam Kræmmergaard, Zealand Care A/S, og formand for Welfare Tech - Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi. Fra venstre direktør Agnete Gersing - Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, administrerende direktør Claus Rehfeld - Rehfeld A/S, og indkøbschef Christian Christensen - Region Sjælland. Vi ønsker bare at finde ud af, hvornår offentlig-privat samarbejder virker, og hvordan vi undgår, at det går galt. Vi vil ikke have mere eller mindre offentlig eller privat. Vi vil have det til at virke bedre. Bjarne Corydon, finansminister Vi opfattes af hospitalerne ikke længere som konkurrenter, men der kan stadig være lidt berøringsangst på afdelingsniveau. Jens Jacobsen, administrerende direktør, Valdemar Privathospital Forslaget til en ny udbudslov vil give langt bedre mulighed for dialog før udbudsprocessen. Udbyderne kan godt rådføre sig med virksomheder, som man senere vil have til at give tilbud - men en ny lov løser ikke alle problemer. Agnete Gersing, direktør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, samt formand for Udbudslovsudvalget Dialog og partnerskaber er ekstremt vigtige. Men det er måltal for konkurrenceudsættelse af offentlige serviceydelser også. Christian T. Ingemann, direktør, Dansk Erhverv Sophie Hæstorp Andersen, formand for Region Hovedstaden. konference

10 Aage Dam, formand for Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation: Vi vil gerne bidrage til, at vores kunder i produktionsvirksomhederne kommer helt ud af krisen. Danmark er nødt til fortsat også at være et produktionsland, for vi kan ikke leve kun af viden og service. (Foto: Kaj Bonne). Branchen der løfter andre ud af krisen Tre af Dansk Erhvervs tekniske brancheforeninger fusionerer med virkning fra 1. januar 2015 og samler deres mere end 150 medlemsvirksomheder i BITVA - Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation. Den første formand bliver administrerende direktør Aage Dam, Bürkert-Contromatic A/S, og i dette interview fortæller han om den nye forenings mission og visioner. brancheforeninger Af Kristian Kongensgaard Det var chancen for at få et job, der kunne kombinere hans tekniske kompetencer som elektriker og maskinmester med interessen for at tale med kunder og løse deres problemer, der fik Aage Dam til at lægge billet ind som sælger hos det danske datterselskab af den tyske koncern Bürkert. Det er nu 15 år siden, og han er fortsat ansat i virksomheden. Titlen som sælger er skiftet ud med administrerende direktør. Interessen for både branchens og kundernes udfordringer kan han nu i rigt mål også dyrke som nyvalgt formand for BITVA - Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation. Den er dannet som en fusion mellem henholdsvis BIA - Brancheforeningen for Industriel Automation, ATT - Brancheforeningen for Automatik, Tryk og Transmission samt VOV - Værktøj og Værktøjsmaskiner. Fusionen træder officielt i kraft 1. januar 2015 og vil fra starten have over 150 medlemsvirksomheder. Fusion uden knaster På hvilke punkter er forberedelserne til fusionen gået som smurt, og hvor har der været knaster? Det er nemt at svare på, for der har overhovedet ikke været nogen knaster. Selv hvad angår økonomi og formueforhold har der ingen problemer været, for de 3 foreninger byder ind med den samme økonomi, fortæller Aage Dam. De tre stiftende foreninger har hver især indskudt et bestemt beløb i den nye forening for hver af deres eksisterende medlemmer. Kontingentet bliver på kr om året. Det betyder, at kontingentet forbliver uændret for medlemmer af ATT og VOV. I BIA var kontingentet kr om året. I den forening har man besluttet at bruge formuen på at fastholde dette kontingent for de eksisterende medlemmer, indtil pengene slipper op. BITVA Krumtappen består af 11 faggrupper Det er BITVA s erklærede mål at tiltrække både flere virksomheder og beslægtede brancheforeninger, og herom siger Aage Dam: Der er allerede flere brancheforeninger i Dansk Erhvervs regi, der har vist interesse for at samarbejde med os. Blandt andet omkring messedeltagelse samt møder og andre aktiviteter. Men der er ikke truffet endelige aftaler om noget, så mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. For BITVA har det været afgørende at få en struktur, der både tager hensyn til virksomhedernes forskellige forretningsområder i de tre stiftende foreninger, og er gearet til at optage Er forkortelsen for Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation. Er en fusion mellem 3 af Dansk Erhvervs medlemsforeninger. Består af i alt mere end 150 virksomheder, som er leverandører af produktionsudstyr til danske fremstillingsvirksomheder. Medlemskredsen består af importører, agenturvirksomheder, producenter, ingeniører samt handelsvirksomheder og datterselskaber af udenlandske koncerner med kompetencer på alle former for automatikløsninger, værktøj, maskiner, reservedele etc. Tilsammen beskæftiger virksomhederne tæt ved medarbejdere. Vil fremme kvalificeret arbejdskraft til branchen og sikre, at branchen bliver mere synlig og får større gennemslagskraft over for politikere og andre vigtige beslutningstagere. Fusionen træder i kraft den 1. januar Web:

11 DANSK ERHVERV brancheforeninger december 2014 S 11 beslægtede brancher og hvad der ellers måtte ske af brancheglidning og anden udvikling. Derfor er de såkaldte faggrupper krumtappen i den nye forening, hvor medlemsvirksomhedernes medarbejdere kan dele viden og opbygge relationer. Der er foreløbig 11 faggrupper, og de kan udvides eller indskrænkes alt efter behov. Hellere optimal end billig Hvad tænker du, når du hører, at endnu en dansk produktionsvirksomhed flager ud? Hvis det er en større dansk virksomhed, tænker jeg, at den sikkert har styr på det og ved, hvad den gør. Men er det en SMV er, frygter jeg, at den på grund af manglende intern kapacitet til at analysere situationen ikke har optimeret tilstrækkeligt, inden beslutningen om at flytte ud blev truffet. Hvis ikke virksomheden har spurgt tekniske leverandører, tror den måske, at det koster en bondegård at automatisere - og det behøver det som udgangspunkt ikke at gøre. Der kan være stor forskel på at vælge den optimale løsning frem for den billigste. Det er vores branches spidskompetence at kunne afdække kundernes reelle behov. Ofte viser det sig at være noget helt andet, end kunden oprindeligt forestillede sig. Investeringer, analyser og uddannelse står højt Hvad står øverst på BITVA s politiske dagsorden? Det er for tidligt for mig at komme med konkrete udspil. De politiske ønsker og visioner vil i høj grad komme fra faggrupperne. Så bliver det op til generalforsamling, bestyrelse og sekretariat at koordinere og konkretisere dem, og føre det videre. Men overordnet har vi især fokus på alt, hvad der kan forbedre vores kunders muligheder for at øge deres investeringer i produktionsapparatet, så de bliver mere konkurrencedygtige. Især SMV er har svært ved at låne. Uddannelsestiltag står også højt på dagsordenen: Branchen mangler kvalificerede medarbejdere, der både har en teknisk uddannelse som for eksempel automatiktekniker, ingeniør eller maskinmester, og kan sælge tekniske løsninger. Vi har nok ikke gjort tilstrækkeligt for at gøre jobbene attraktive. Vi må derfor arbejde for at gøre branchen mere attraktiv. Desuden er det vigtigt at sikre en fortsat udvikling af de medarbejdere, der allerede er i branchen. Det vil vi gøre ved at udbyde relevant efteruddannelse inden for salg og ledelse - både sammen med Dansk Erhverv og andre samarbejdspartnere. Den nye brancheforening vil blandt andet også lægge øget vægt på statistik og analyser: Det er meget vigtigt for at kunne udtale os troværdigt, at vi har noget at kunne binde branchens forventninger og omsætning op på. Vi synes ikke, at Danmarks Statistiks opgørelser er præcise nok. Derfor udarbejder vi vores egne, og det bliver obligatorisk for medlemmerne at bidrage. Danmark skal forblive et produktionsland Hvad har finanskrisen betydet for BITVA s medlemskreds? Virksomhederne er blevet mere skarpe på, hvad de kan og vil byde ind med. Dermed er de også blevet mere konkurrencedygtige, og generelt er branchen kommet over krisen. Nu vil vi gerne bidrage til, at vores kunder i produktionsvirksomhederne også kommer helt ud af krisen. Danmark er nødt til fortsat også at være et produktionsland, for vi kan ikke leve kun af viden og service. Hvis det går godt for den tekniske leverandørbranche, så kommer der vel også mange nye virksomheder til? Den konsolidering, der har fundet sted i erhvervslivet generelt og dermed også i vores brancher, vil fortsætte. Kravene til produkter og dokumentation skærpes konstant, og branchens virksomheder skal have et solidt finansieringsgrundlag for at kunne vækste. Derfor vil det også være svært at etablere nye, små nichevirksomheder. Det betyder ikke mangel på konkurrence - tværtimod. Men den skærpede konkurrence på det danske marked for tekniske løsninger vil i høj grad komme udefra i form af endnu flere udenlandske virksomheder, der etablerer sig. I konkurrencen skal alle udvikle deres forretningsmodeller. Messer som fast diskussionspunkt Spørgsmålet om, hvilke messer man skal deltage i, har altid optaget jeres brancheforeninger. Vil det også være et fast diskussionspunkt fremover? Ja, det tror jeg. Medlemmerne imellem vil der altid være forskel på, om man synes, det er en god eller dårlig idé at deltage. Det er imidlertid mit indtryk, at jo mere fagspecifik, en messe er, desto større er udbyttet for de deltagende virksomheder. Med fusionen satser vi også på at opnå øget indflydelse på de messekoncepter, vi fremover indgår aftaler om. Har du et godt råd til andre brancheforeninger, der overvejer at fusionere? Bestyrelsen for BITVA Aage Dam - formand Administrerende direktør Bürkert-Contromatic A/S Kristian Løftgaard - Næstformand Administrerende direktør KJV A/S Allan Nelbom - Næstformand Division Manager Fritz Schur Teknik A/S og Fritz Schur Energy A/S Niels Barfod Jakobsen CEO og ejer, Løwener A/S Frands Ellersgaard Administrerende direktør Lindlarsen A/S Per Henrik Juhl Direktør Nord Gear Danmark A/S Lena Lundgren Country Sales Manager Emerson Process Management A/S Peter Larsson Administrerende direktør Folke-Larsens Eftf. A/S Michael Topp Direktør Topp Trykluft A/S Man skal først og fremmest holde medlemmerne godt informeret, spørge dem og være åben over for dialog - og så skal man tage sig god tid. Der er sikkert medlemmer, der ikke synes, det er en god idé at fusionere. Men vi har ikke mødt modstand, så det er ikke så dårlig en idé, at nogen vil stille op og gøre opmærksom på det. Aage Dam Nyvalgt formand for BITVA - Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation. Administrerende direktør for Bürkert-Contromatic A/S, Herlev, siden år. Født og opvokset på Mors. Oprindelig uddannet elektriker. Aarhus Maskinmesterskole, Hounö A/S, teknisk chef, Bürkert-Contromatic A/S, sælger/salgschef, Bürkert-Contromatic B/V, Holland, administrerende direktør, European College of Business and Management, London, University of East London, MBA i International Business, Tre af Dansk Erhvervs tekniske brancheforeninger er fusioneret med virkning fra nytår, og Aage Dam er den første formand. (Foto: Kaj Bonne).

12 DANSK ERHVERV uddannelse december 2014 S 12 Kreative brancher ønsker ny kreativ studentereksamen Der er en ny erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse på vej, som skal løfte unges kreative kompetencer, når de søger ind på kreative og kulturelle videregående uddannelser. Dansk Erhverv finder det oplagt at styrke kreative erhverv og kulturelle virksomheder på den måde. Aarhus Tech er indstillet på at oprette en forsøgsuddannelse til sommer, når der bliver givet grønt lys fra Undervisningsministeriet. uddannelse Af Kristian Kongensgaard Der er fuldtidsbeskæftigede i de kreative brancher i Danmark, der omsætter for cirka 200 milliarder kr. om året. Desuden har de kreative erhverv et stort vækst- og udviklingspotentiale og bidrager til øget vækst og innovation i det øvrige erhvervsliv, ligesom brancherne også udvikler sig til større og større eksporterhverv. Parallelt hermed er flere forskellige kreative videregående uddannelser kommet til, og desuden er de æstetiske og kulturelle videregående uddannelser vokset betragteligt de senere år. Derfor er der behov for at styrke fødekæden fra folkeskolen til disse uddannelser, mener ildsjælene Mille Obel Høier og Carsten Borup, der er initiativtagere til og projektledere bag Den Kreative og Kulturelle Gymnasiale Ungdomsuddannelse - KKX. Bred opbakning Initiativet tog sin begyndelse for 3-4 år siden. Mille Obel Høier, der driver egen virksomhed som proceskonsulent, kaospilot og forfatter, og Carsten Borup, der i mange år har arbejdet med unge omkring uddannelse, beskæftigelse, sundhed etc, og i dag også er selvstændig med konsulentvirksomheden BORUPs, var begge involveret i arbejdet med at forberede Aarhus til kulturhovedstad i Én af de idéer, der kom på bordet, var en ny kulturel ungdomsuddannelse: Den oprindelige idé byggede på en helt ny selvstændig uddannelse. Men vi har arbejdet os frem til, at det mest optimale er at udvikle den nye gren inden for det eksisterende uddannelsessystem. Det er også det, idéen har fået den brede opbakning til fra både erhvervsliv, organisationer, myndigheder, politikere og andre uddannelsesinstitutioner, fortæller Carsten Borup og Mille Obel Høier. Undervisningsministeriet har behandlet ansøgningen men opstillet en række forbehold: Vi sætter vores lid til, at det, at vi har en bred opbakning fra både erhvervsliv, videregående uddannelser og unge, gør, at vi så hurtigt som muligt kan få uddannelsen godkendt og komme i gang. Men vi er også klar over, at idéen kan møde modstand på grund af sin nytænkning af fag, tilrettelæggelsesformer og pædagogik, siger Carsten Borup. Mangler forretningsforståelse Han understreger, at idéen med uddannelsen ikke er udøvende kunst eller eliteundervisning: Målet er heller ikke at få flere studerende ind på de kreative og kulturelle videregående uddannelser, men at træne dem i alle mulige teknikker, så de står bedre rustet, når de søger ind. Det vil lægge pres på de videregående uddannelser og højne niveauet på dem. Men det vil også række bagud til folkeskolen og stille krav om øget fokus på det kreative i undervisningen. Carsten Borup og Mille Obel Høier mener eksempelvis, at elever og studerende generelt får alt for lidt undervisning i forretningsforståelse: KKX skal blandt andet fokusere på kulturelt iværksætteri, og der er et stort behov for at kunne sætte kultur, kunst og kreativitet ind i en projekt- og forretningsmæssig sammenhæng. Det åbner erhvervsmæssige muligheder for mange andre end lige netop dem, der udøver kunst og kultur. Der er brug for kreativitet og nytænkning i alle brancher. Et væsentligt element i den nye uddannelse bliver at inddrage virksomheder i de kreative brancher i undervisningen: Virksomheder, som har kompetencer og interesse heri, kan komme til at indgå i projektforløb i undervisningen, ligesom vi gerne vil inddrage både lærerkræfter og studerende fra de videregående uddannelser, som den ny gymnasieretning er målrettet. Vi vil naturligvis også tage kunstnere ind, og håber alt i alt at kunne opnå et meget kreativt og tiltrækkende studiemiljø, slutter Carsten Borup og Mille Obel Høier. Carsten Borup og Mille Obel Høier, initiativtagere og projektledere, Den Kreative og Kulturelle Ungdomsuddannelse. (Foto: Kim Haugaard/Scanpix). KKX - Kreativ Kulturel Eksamen Ny erhvervsgymnasial uddannelse, sidestillet med HTX og HHX, målrettet kreative og kulturinteresserede unge mellem år. Målet er at optage 200 elever om året. Uddannelsen skal i særlig grad forberede eleverne på at videreuddanne sig inden for de kunstneriske, kreative og æstetiske fagområder som for eksempel arkitekt- og designuddannelserne, medie- og journalistuddannelserne, animation og spildesign, kunstakademierne, konservatorierne, dramaturgi og skuespilskolen, oplevelsesøkonomi, medievidenskab, æstetik og kultur samt lærer- og pædagoguddannelsen. Undervisningen på KKX bliver sammensat af almene kendte gymnasiefag samt helt nye fag som eksempelvis æstetik og moderne kultur, proces- og projektledelse, kreativitet og innovation, æstetisk tværfag, kunstnerisk-kulturelt laboratorium, kreativ praksis og kulturelt iværksætteri. En stor del af undervisningen skal varetages af eksterne samarbejdspartnere. Forsøgsuddannelsen vil få hjemsted hos Aarhus Tech. Web: Genialt projekt Mona Juul, administrerende direktør for reklame- og vidensbureauet envision i Aarhus og formand for brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, er medlem af KKXinitiativets Advisory Board. Hun har fra starten været begejstret for idéen: Projektet er genialt tænkt. Det ville aldrig være blevet så kreativt indholdsmæssigt, hvis det var kommet ud af en eksisterende uddannelsesinstitution. Som virksomheder har vi i allerhøjeste grad også brug for studerende på de videregående uddannelser med andre kompetencer end fysik, oldtidskundskab og sprog med al respekt for disse fag, og hvad de fører til, siger hun. Mona Juul er enig med Carsten Borup og Mille Obel Høier i, at de studerende gerne skulle have mere forretningsmæssig forståelse: Det er nok begrænset, hvad vi kan forlange af dem i den alder. Men bestræbelserne på at give dem økonomisk viden kunne godt gøres mere målrettet. Når vi får dem ind i reklamebranchen efter endt uddannelse, kommer de fra en boble og til det virkelige liv, hvor de skal gøres fakturérbare. Det kan være hård kost for mange af dem.

13 DANSK ERHVERV kapital december 2014 S 13 Det er virksomhedens potentiale der er til salg Det er målet at optage 200 elever om året på ny erhvervsgymnasial uddannelse, sidestillet med HTX og HHX, og målrettet kreative og kulturinteresserede unge mellem år. (Illustration: Colourbox). Mange bureauer har svært ved at tage nyuddannede Mona Juul forestiller sig dog ikke, at hendes branche vil snuppe KKXstudenterne, når de forlader gymnasiet, og inden de går i gang med en videregående uddannelse: Nej, fødekæden er, som den skal være. Efter endt studentereksamen skal de studerende have en relevant videregående uddannelse - for eksempel på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole eller Copenhagen Business School/Aarhus Business School - for at være klædt på til medie- og reklamebranchen. Alle behøver dog ikke tage en kandidatgrad. Vi har eksempelvis indgået en aftale med KEA - Københavns Erhvervsakademi om, at uddannelsesinstitutionen til sommer opretter en overbygning for bachelorer i vores branche. Det er et krav, at de studerende skal være ansat på et bureau. Baggrunden for overbygningen er blandt andet, at vi er en hårdt trængt branche, hvor mange bureauer har svært ved at tage nyuddannede, fordi de ret hurtigt skal kunne tjene sig selv ind. For få og for snævre ungdomsuddannelser Idéen om at etablere en kreativ og kulturel ungdomsuddannelse i Danmark bliver også bakket op af Dansk Erhverv: I Danmark skal vi blandt andet leve af de kreative erhvervs evner til at tilføje varer og forbrugsgoder værdi, og af kulturelle virksomheders evner til at sælge og formidle oplevelser. Derfor er det oplagt, at vi i det offentlige anerkendte uddannelsessystem giver mulighed for at tilføje en ny og på sigt landsdækkende fødekanal til de kreative og kulturelle videregående uddannelser, siger uddannelseschef Svend Berg, der også er medlem af initiativets Advisory Board. Han ser det også som en forfriskende fornyelse, at der bliver etableret en kreativ og kulturel ungdomsuddannelse, der giver adgang til en lang række af kreative og kulturelle videregående uddannelsesinstitutioner: I Danmark har vi for få og snævre ungdomsuddannelser. Som ung kan man enten vælge en gymnasial uddannelse, der har sigte på videreuddannelse, eller en erhvervsuddannelse med sigte på at opnå en faglig kvalifikation. Vi mangler i høj grad en mulighed for unge, der ikke passer ind i de stereotype uddannelser. Her vil en ungdomsuddannelse, hvor de unge bruger kultur og/eller kreative evner som brændstof for at tilegne sig en ungdomsuddannelse, være oplagt. I ansøgningen til Undervisningsministeriet skriver direktør Annette Ernst Lauridsen, Aarhus Tech, blandt andet: Den kreative branche har vedvarende opfordret os til at arbejde på at udvikle et gymnasialt uddannelsesforløb, som i høj grad inddrager kreative fag i uddannelsen. Det er således branchens vedholdende kontakt og brancheanalyser, herunder behovsundersøgelserne, der har fået os til at udfærdige en konkret forsøgsansøgning. Administrerende direktør Mona Juul, envision, og formand for Kreativitet & Kommunikation. Uddannelseschef Svend Berg, Dansk Erhverv. Virksomheder må hverken være for trimmede eller for nødlidende, når kapitalfonde går på indkøb. Af Kristian Kongensgaard Når kapitalfonde triller rundt med indkøbsvognen i supermarkedet for ejerledede og andre virksomheder, der er til salg, er fondene ikke til fals for prangende prisskilte men til nøje studier af det lille mærke med varefakta. Vi vil hellere købe kvalitet end købe billigt. Især for ejerledede virksomheder skal man være opmærksom på, om de også vil være noget værd uden ejerne, lød det fra direktør Mikael Bak, kapitalfonden Executive Capital, på en businessbrief om, hvordan kapitalfonde arbejder for at skabe fremdrift i SMV er. Businessbrief en var arrangeret af Dansk Erhverv i samarbejde med venture- og kapitalfondenes brancheorganisation DVCA, Vækstfonden og det professionelle netværk PersonalNetworker. Umiddelbart kan det synes paradoksalt, at virksomheden ikke må være alt for god, når en kapitalfond kigger på et nyt opkøbsemne: Det er en udfordring, hvis virksomheden er fuldt optimeret. Så er der ikke noget at forbedre og dermed heller ikke et potentiale for at sælge med gevinst efter en årrække, påpegede Mikael Bak. Det skal være lønsomt Vicedirektør Rolf Kjærgaard, Vækstfonden, var noget mere risikovillig: Vores formål med at yde lån eller kaution er først og fremmest at opnå vækst og udvikling - og ikke kun tjene penge. Men det skal være lønsomt. Det afgørende er ikke, hvilken tilstand virksomheden befinder sig i ovenpå finanskrisen. Det afgørende er, at vi kan se og forstå, at virksomheden er på vej op. Men er egenkapitalen negativ, skal vi se os grundigt for. Vækstfonden ser også nøje på virksomhedens ledelseserfaringer: Ejerlederen skal være omgivet af kompetente folk, som han eller hun også lytter til. Rolf Kjærgaard bestræbte sig også på at mane den myte i jorden, at Vækstfonden siger nej tak til virksomheder i udkantsdanmark og har blacklistede brancher: Vi er dyrere end bankerne, fordi vores sikkerhed står bagerst og vi dermed tager en højere risiko. Men Vækstfonden interesserer sig for alle brancher og har ikke nogen sort/ hvid-opfattelse. Konflikter er en styrke Uwe Birkkjær, Executive Director i PersonalNetworker, anbefalede virksomhederne at overveje at oprette et såkaldt Advisory Board. Enten som supplement til den siddende bestyrelse eller i stedet for en bestyrelse. PersonalNetworker, der er et lukket netværk for udvalgte danske erhvervsledere og beslutningstagere, rekrutterer sparringspartnere til virksomheder. En bestyrelse bruger over halvdelen af tiden på at forholde sig til virksomhedens risici, og så er der ikke mange ressourcer til at se fremad. Et Advisory Board har helt andre roller og kan være meget mere fri og tænke både strategisk og konkret. Medlemmerne kan løbende skiftes ud, alt efter behovet for kompetencer. Men man skal ikke sammensætte et Advisory Board af medlemmer, der ligner én selv. Medlemmerne skal have forskellige tilgange og må gerne provokere hinanden. Opstår der en konflikt, vil det kun være en styrke. kapital Vicedirektør Rolf Kjærgaard, Vækstfonden. (Foto: Ricky John Molloy). Executive Director Uwe Birkkjær, PersonalNetworker. Direktør Mikael Bak, Executive Capital.

14 DANSK ERHVERV kurser december 2014 S 14 DANSK ERHVERV KURSER og arrangementer Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING Kom godt i gang med CSR Dansk Erhverv tilbyder fra 2015 et nyt kursus- og strategiforløb målrettet mindre og mellemstore virksomheder, der vil godt i gang med CSR-arbejdet eller opgradere indsatsen.kurset er fordelt over 4 måneder og gør dig i stand til at analysere, planlægge og lede CSR-processer i din virksomhed. Du vil få en skræddersyet CSRstrategi og en handlingsplan, som er klar til implementering i virksomheden. Efter kurset får du mulighed for at indgå i et CSR-netværk sammen med de øvrige virksomheder. Det giver dig mulighed for fremadrettet at hente viden og sparring til implementering og videreudvikling af arbejdet med CSR. Kom godt i gang med CSR -kurset udbydes parallelt i henholdsvis København og Vejle i samarbejde med to erfarne partnere på CSR- området, henholdsvis Deloitte og Green Network. Informationsmøder København Tirsdag den 6. januar, kl Vejle Torsdag den 15. januar 2015, Aarhus - også vedrørende kurset i Vejle Torsdag den 15. januar 2015, kl Mere information Kontakt CSR-chef Louise Koch, Dansk Erhverv: Telefon: State-of-the-Art CSR Master Class Torsdag den 29. januar 2015, kl Sted: Københavns Kulturcenter, Drejervej 15, København NV. Det siges at være svært at spise kirsebær med de store, men på CSR LINK s CSR Master Class konference kan alle gøre det. Kæmper som Pandora, Toyota, Dansk Supermarked Gruppen, energiselskabet OK, Brenntag, Bureau Veritas, GlaxoSmithKline, Novozymes, PostNord og G4S giver dagen igennem praktiske cases på målrettede og effektive CSR-indsatser til motivation og inspiration for såvel små som store virksomheder og andre med interesse i CSR. Blandt emnerne er bekæmpelse af madspild, Profit from Purpose, CSR integreret i forretningsstrategien, inklusion af socialt udsatte, bæredygtig logistik og CSR i børnehøjde - alle er unikke indlæg, der viser spændvidden i dansk CSR. Pris Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Skriv DE ved tilmeldingen for at få rabatten. Beskyt din virksomhed mod korruption og bestikkelse på eksportmarkeder København Fredag den 6. februar 2015, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Fredag den 30. januar Kurset giver indblik i, hvor grænsen mellem kutyme, korruption og bestikkelse går, når man som dansk virksomhed befinder sig på et marked, hvor money talks. Sager om korruption og bestikkelse er vedvarende genstand for stor fokus. I en række lande, herunder Danmark, er der meget klare regler for, hvordan man som dansk virksomhed skal agere. Også uden for landets grænser når man befinder sig i en situation, hvor man kan få at vide, at det kun er brugen af kolde kontanter, der kan smidiggøre udenlandske myndigheder eller samarbejdspartnere. På kurset gennemgår vi de gældende regler og sætter med konkrete cases særligt fokus på de nuancer, der er afgørende for, om din virksomhed holder sig på den rigtige side af kridtstregen. Indhold Hvad skal man være opmærksom på? Hvornår er der tale om bestikkelse? Skillelinjerne for forsøg, medvirken og ansvar. Jurisdiktion. Sanktioner - handlinger begået i udlandet. Den engelske Bribery Act og USA s FCPA. Hvad skal man gøre for at passe på sin virksomhed? Compliance. Den generelle udvikling - hvor er vi på vej hen? Undervisere Nikolaj Juhl Hansen, advokat, Managing Partner, MAGNUSSON ADVOKATFIRMA. Jens Berthelsen, senior partner, Global Advice Network. Torsten Hylleberg, VP & Senior Managing Counsel, Computer AssociatesA Technologies. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding find: Beskyt din virksomhed mod korruption og bestikkelse på eksportmarkeder. Godmorgen-møde om deltidsloven og tidsbegrænset ansættelser København Torsdag den 22. januar 2015, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 15. januar Flere og flere virksomheder gør i stigende grad brug af deltids- og tidsbegrænsede ansættelser, og på godmorgen-mødet kan deltagerne få styr på de juridiske faldgruber. Undervisere Rikke Dencker Broch, advokat. Steffen Kjøller Jensen, advokatfuldmægtig. Begge fra Dansk Erhverv. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. gratis for medlemmer af dansk erhverv Tilmelding find: Godmorgen-møde om deltidsloven og tidsbegrænset ansættelser. gratis for medlemmer af dansk erhverv Læs mere & tilmelding

15 DANSK ERHVERV medlemsrabatter december 2014 S 15 Ny Leder 2015 Modul 1 - Torsdag den 29. januar Modul 2 - Tirsdag den 24. marts Modul 3 - Torsdag den 23. april Modul 4 - Onsdag den 27. maj Modul 5 - Onsdag den 17. juni Alle dage kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 22. januar Dansk Erhvervs kursus for nye og kommende ledere består af 5 dage med ny inspiration og faglig viden. Kurset klæder dig på til mange af de udfordringer, du vil opleve i din rolle som leder. Vi kombinerer deltagernes ledererfaringer med teoretisk indblik i en række udvalgte ledelsesdiscipliner og trænet dem i en form, der direkte kan overføres til din dagligdag. Undervisningen veksler mellem teoretiske input og konkrete øvelser - og med et klart fokus på, at deltagerne selv får afprøvet metoder, får feedback, reflekterer og prøver igen. Med hjemmeopgaver mellem hver undervisningsdag får du lejlighed til at anvende viden fra kurset i praksis. Hvem kan deltage? Nye eller kommende ledere samt ledere med nogle års erfaring, der ikke har en formel lederuddannelse, eller som trænger til ny inspiration. Kursusleder Morten Svalgaard Nielsen, chefkonsulent, Dansk Erhverv: Pris Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Priserne er inklusiv materiale og forplejning. Tilmelding find: Ny Leder Forebyg og håndtér stress København Tirsdag den 5. maj 2015, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 28. april Kolding Onsdag den 6. maj 2015, kl Sted: Comwell, Skovbrynet 1. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 29. april Stress er både bekosteligt og energidrænende for den enkelte, for virksomheden og for kolleger. Men stress kan forebygges, håndteres og afhjælpes. Ved at forebygge stress eller hurtigt håndtere de første signaler, som viser sig, er der mange ressourcer at spare. Kurset tager afsæt i, at stress rammer den enkelte men kan ikke afgrænses til udelukkende et individ- eller organisationsproblem. Ved arbejdsbetinget stress skal man tænke forebyggelse og håndtering både i forhold til individet, gruppen, lederen og organisationen - den såkaldte IGLO. Dagen vil veksle mellem oplæg og øvelser. Derfor er det vigtigt, at du som deltager vil bidrage med egne eksempler. Målgruppe Alle arbejdsmiljøudvalgsmedlemmer - ledere og arbejdsmiljørepræsentanter - skal tilbydes supplerende kurser. Et kursus kan for eksempel handle om at forebygge stress i virksomheden. Selvom kurset er udviklet til arbejdsmiljøudvalgsmedlemmer kan ledere og HR-ansvarlige også få stort udbytte af det. Underviser Morten Svalgaard Nielsen, HR- og ledelseskonsulent, Dansk Erhverv. Pris Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding find: Forebyg og håndtér stress. TJEN PENGE PÅ DIT MEDLEMSKAB Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab - gør som andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. BISNODE Få minimeret dine tab, og find lønsomme kunder til medlemspris. FRONTROW BUSINESS Erhvervsklub med rabatter og VIP-oplevelser på koncerter, sport, teater mv. ØRESUNDSBRON Få halv pris over Øresundsbron og spar depositum på BroBizzer. Q8 Få rabat på Q8 og F24 tankstationer over hele landet. TDC Få fordelagtige rabatter på mobil, fastnet og bredbåndsabonnementer. TED ALERT Få relevante offentlige EU-udbud tilsendt hurtigt og billigt. COMET CONSULAR SERVICES Visum, legaliseringer og oversættelser. JOBZONEN Få kompetente medarbejdere og spar 20 % på Jobzonens produkter. DANSK ERHVERV FORSIKRING Få forsikring med lave præmier og bred dækning. Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger. Læs mere om medlemsfordelene på: KONTAKT Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del i fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhvervs konsulenter på: Telefon:

16 DANSK ERHVERV prisoverrækkelse december 2014 PR-Branchen - tiger eller struds? Magasinpost MMP ID-nr Public Relations Branchen har igen i år hædret branchens udøvere med 3 PR-Tigre i lige så mange kategorier blandt i alt 42 bidrag. prisoverrækkelse Af Kristian Kongensgaard Foto: Kaj Bonne Forinden de 3 vindere blev afsløret ved pris-sammenkomsten på Børsen i København, havde PR-Branchen inviteret Kim Larsen, Head of Group External Relations, Danske Bank, til at sige noget om branchen. Han tog imod invitationen med denne konstatering: Mange af jer har jo haft travlt med at sige noget om os. Han hæftede sig også ved, at PR- Branchen har taget tigeren til sig som maskot, og foreslog i den forbindelse en række andre dyr: En flodhest - den fylder meget, er stor i munden og flyder rundt uden egentlig at foretage sig noget. En glubsk hund. En kamæleon - den falder i med omgivelserne. En ugle - den ser klog ud og arbejder bedst om natten. En abe - den kan skære en hvilken som helst grimasse. Eller en struds. Den er stærkere, end den ser ud, og er svær at styre. Den kan føre steder hen, man ikke troede muligt, pointerede Kim Larsen. Det var sandelig ikke, fordi han havde afskrevet PR-branchen: Virksomheder har aldrig tidligere haft så meget brug for PR-branchen til at forstå verden. Kunderne bestemmer mere og mere, og de har aldrig tidligere været mere illoyale end nu. Virksomhederne får at vide, at de skal være på Twitter, fordi alle andre er dér. Men hvordan og hvorfor? Kommunikation har aldrig været vigtigere, men hvor man før kunne sondre mellem ekstern og intern kommunikation, så er det ikke muligt længere. Alt, hvad der bliver kommunikeret intern, er ude med det samme - og omvendt. Kim Larsen sluttede med denne reprimande: Der er stor variation i den kvalitet, PR-Tigervinder i STRATEGI Vinder i kategorien Strategi blev Geelmuyden.Kiese for lanceringen af Comparo. Der er tale om en kommunikationsstrategi omkring forsikringer. PR-Tigervinder i EKSEKVERING I kategorien Eksekvering løb Essencius af med sejren for PR-indsatsen Generosity Express. Projektet bragte et juletog 320 studerende gratis hjem til jul mod betaling med generøse handlinger ombord. PR-Tigervinder i NYTÆNKNING Den tredje pris gik til Communiqué for Kunst på fad. Det var en kombination af at redde Fregatten Jylland og at brande et malt-whisky-mærke ved at samle kunst og velgørenhed i én fælles fortælling om egetræ og egehåndværket. PR-branchens virksomheder yder. Men som kunder vil vi have bedre og bedre kvalitet. Hvis I synes, at vi som kunder er krævende nu, så vent - det bliver meget værre. Sørg for, at en strategi er strategisk og ikke kun en handlingsplan eller en tidsplan. Vær ærlige om, hvad I kan - og ikke kan. På den festlige dag var PR-Branchens formand, Søren Kaster, da også fortrøstningsfuld på branchens vegne, da han bød velkommen: Kunderne bliver dygtigere og stiller nye og større krav. Men stille og roligt lykkes det os, at vi ikke længere opfattes som blot de smarte. DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.

Svensk hjemmeservice er sund fornuft

Svensk hjemmeservice er sund fornuft Svensk hjemmeservice er sund fornuft AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON., OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der foregår sort arbejde for et sted mellem 23 og

Læs mere

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene Arbejds timer Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene AF ANALYSECHEF OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUMÉ Den danske skattestruktur

Læs mere

Fradrag får danskerne til at købe hvidt

Fradrag får danskerne til at købe hvidt 2 Foto Ricky John Molloy Fradrag får danskerne til at købe hvidt En ny spørgeundersøgelse fra YouGov peger på, at håndværkerfradraget på 5.000 kroner får danskerne til at hive boligprojekterne frem fra

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser Slagelse ErhvervsNyt November 2013 Læs denne email i din browser Nyhedsbrevet Slagelse ErhvervsNyt udgives af Slagelse Kommunes Erhvervs-, Innovations-, og Arbejdsmarkedsudvalg. Nyhedsbrevet udkommer en

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

nye regler for, hvem der kan få tilskud

nye regler for, hvem der kan få tilskud Nr. 1 September 2011 Lovændring nye regler for, hvem der kan få tilskud Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en ændring af hjemmeserviceloven i forbindelse med indførelsen af en forsøgsordning med skattefradrag

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

- Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Nyt kapitel

- Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Nyt kapitel BoligJobplan - Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Nyt kapitel Danmark har en veludbygget offentlig sektor med et højt niveau for den offentlige service og de offentlige indkomstoverførsler.

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College VIA University College Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT Sted: VIA University College Hedeager 2, lokale 31.10 8200 Aarhus N Mødedato: Den 10. december 2014 kl. 12.30-14.30 Deltagere

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

En god forretning for Danmark

En god forretning for Danmark Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 147 Offentligt Ny model for spil på heste En god forretning for Danmark 1 Hestevæddeløbssportens bidrag til Danmark kan øges markant. I Danmark har hestevæddeløbsspillet

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør Center for Logistik og Samarbejde - CLS Peter Høy, Projektdirektør Aalborg Havn Den intelligente Havn Den intelligente havn har tre roller: 1. Konkurrencedygtig havnevirksomhed Udvikling af logistik og

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces deltagelse fra 2195 kr. HUSK 5. marts 2015 lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Hør kravene til danske underleverandører fra to af de

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Værdiskabende kvalificering

Værdiskabende kvalificering Værdiskabende kvalificering Vi kunne fordoble eksport-salget til nye markeder på få år, hvis vi ellers kunne få investeringen finansieret. Det viste sig umuligt at klare på traditionel vis, og vi var begyndt

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces Deltagelse fra 2195 kr. Husk 5. marts 2015 Lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Bliv inspireret af de kreative, og bliv klogere på de

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

E. Fremlæggelse og godkendelse af budget, herunder fastlæggelse af kontingent.

E. Fremlæggelse og godkendelse af budget, herunder fastlæggelse af kontingent. Generalforsamling Psykiatrisk Museum/ MADHouse Middelfart Den 25. marts 2015 Referat fra den ordinære generalforsamling i Dansk Rengøringsteknisk Forening Dagsorden: A. Valg Af dirigent. B. Formandens

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Trænger dit køkken til en ny bordplade, dine træer til en kærlig beskæring eller mangler du en babysitter - så er håndværkerfradraget lige noget for dig. Håndværkerfradraget

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection 2 Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved rekruttering

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere