Svensk model kan give danske job

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svensk model kan give danske job"

Transkript

1 # december 2014 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV OFFENTLIG-PRIVAT TOPMØDE 2014 side BRANCHEN DER LØFTER ANDRE NY KREATIV STUDENTEREKSAMEN DET ER POTENTIALET DER ER TIL SALG > > > 13 > 16 Svensk model kan give danske job PR-BRANCHEN - TIGER ELLER STRUDS Hvis Danmark kopierer den svenske hjemmeservicemodel, vil det ifølge Dansk Erhverv blandt andet mindske det sorte arbejde, skabe nye jobs inden for seks år, og give et solidt overskud til statskassen fra år ét, hvis bare halvdelen af de nye jobs besættes af ledige. hjemmeservice Af Mira Lie Nielsen, Geert Laier Christensen, Dorthe Pihl og Kristian Kongensgaard Sverige har en hjemmeserviceordning, som har skabt et marked for serviceydelser i private hjem. Ordningen fungerer på 8. år og har skabt mere end jobs. De varetages i stort omfang af personer, der under normale vilkår har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvis Danmark kopierer den svenske hjemmeservicemodel, vil det ifølge Dansk Erhvervs analysepublikation Perspektiv : Mindske det sorte arbejde. Skabe nye jobs inden for seks år. Forbedre integrationen. Forbedre kvinders karrieremuligheder. Give et solidt overskud til statskassen fra år ét, hvis bare halvdelen af de nye jobs besættes af ledige. Servicejob, som er omfattet af skattefradraget i Sverige, er blandt andet rengøring, børnepasning, husholdningsarbejde og lettere havearbejde. Sverige har fundet en stor hammer Den svenske ordning har, ifølge Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, haft stor effekt på omfanget af sort arbejde. Der er ingen tvivl om, at de i Sverige har fundet en stor hammer frem i forhold til det sorte arbejde. Indfører man en lignende model i Danmark, er min klare forventning, at det vil gøre et indhug i danskernes sorte arbejde. Han peger på, at der vil blive rekrutteret fra ledighedskøen til især rengøring og husarbejde, hvis man indførte en dansk udgave af den svenske model. I den nuværende konjunktursituation ville man forvente, at ledige ville finde vej til disse nye job. De vil dog også blive besat med udenlandsk arbejdskraft, siger Torben Tranæs. Underdirektør Stine Pilegaard Jespersen, Dansk Erhverv, er ikke i tvivl om, at en sådan ordning vil skabe beskæftigelse: Som i andre sammenhænge vil det medføre færre indkomstoverførselsmodtagere i det omfang, man sikrer, at de har tilstrækkeligt incitament til at tage de rådige jobs, og at de bliver holdt op på deres rådighedsforpligtigelse, siger hun. Helt fantastisk ordning En indførelse af ordningen vil, ifølge Bo Sandemann Rasmussen, professor ved Aarhus Universitet, øge beskæftigelsen og skatteindtægterne. Også selv om han vil forvente, at mange af de nye job vil besættes af udenlandske medarbejdere: BR Service bestod i begyndelsen kun af Birtha Rasmussen selv. Men i årene med hjemmeservicetilskud og senere servicefradraget har efterspørgslen været så stor, at firmaet nu tæller 80 ansatte. (Foto: Karin Majland). Det kan bl.a. ske via firmaer, der oprettes til formålet. Den positive effekt er, at det øger beskæftigelsen og dermed skatteindtægterne. I Skanderborg driver Birtha Rasmussen virksomheden BR Service med 80 ansatte, og hun mærkede tydeligt, da servicefradraget blev indført i 2011: Vi tager vores tørn for at få arbejdsløsheden afskaffet. Så det her er en helt fantastisk ordning for både de travle familier og i forhold til at skabe arbejdspladser, påpeger hun. Læs side 2, 4, 5, 6 & 7.

2 DANSK ERHVERV leder december 2014 S 2 Aktuelle økonomiske nøgletal* Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen Af Laurits Rønn Direktør Dansk Erhverv Udfordringen I 1992 var der fuldtidsledige. Nedbringelse af ledighedskøen var samfundsprioritet nr. 1, og det var en udfordring, som alle var optaget af. Det er lykkedes at nedbringe ledigheden, og i 2013 var antallet af fuldtidsledige faldet til trods en kraftigt stigende ledighed under finanskrisen. Problemet er bare, at der stadig er lige så stor en andel af danskerne i den arbejdsdygtige alder, som er offentligt forsørgede. I stedet for at være ledige, som mange var i 1992, så er de i dag blandt andet førtidspensionister, i fleksjob, på ledighedsydelse, efterlønsmodtagere eller kontanthjælpsmodtagere, der ikke er arbejdsmarkedsparate. Selv om mange i gruppen af offentligt forsørgede helt åbenbart ikke kan varetage et arbejde, fordi de eksempelvis er svært handicappede, så er bundlinjen efter mere end to årtiers indsats, at man har bortdefineret sit ledighedsproblem ved at trække mennesker endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er en socialpolitisk fiasko. For danskerne vil gerne arbejde. De vil bare også have noget ud af det økonomisk. Desværre er gevinsten ved at tage et job meget lille for mange af de kortuddannede, fordi de danske overførselsindkomster er relativt høje. Selv om der er klare regler om, at ledige skal stå til rådighed for ledige stillinger, så viser erfaringerne desværre, at mange job i dag enten helt er forsvundet fra arbejdsmarkedet eller næsten udelukkende varetages af udlændinge. Det skal man gøre noget ved. Man kunne blandt andet med fordel lade sig inspirere af erfaringerne i Sverige, hvor man siden 2007 har kunnet få skatterabat, hvis man køber ydelser inden for en bred vifte af eksempelvis rengøring, madlavning, havearbejde, snerydning, lektiehjælp og afhentning af børn fra institution. Ordningen har i Sverige betydet, at der er vokset en helt ny erhvervssektor frem, hvor mennesker har fået arbejde med at levere husholdningstjenester - job som i den grad er målrettet de kortuddannede. En lignende ordning i Danmark vil skabe arbejdspladser og reducere det sorte arbejde markant. Beskæftigelse, 2,77 mio. +0,0 omregnet til fuld tid 3. kvartal 2014 Serviceeksport mia. kr 100,6 +2,3 3. kvartal 2014 Bruttoledighed, antal personer September 2014 Forbrugertillidsindikator 6,3-1,9 point Målt i oktober Konkurser November 2014 Detailomsætningsindeks, 95,2 +0,7 2010=100 September 2014 Vareeksport mia. kr 50,6-0,32 September 2014 Konjunkturbarometre Målt i oktober Serviceerhverv 5-4 point Industri point Detailhandel inkl. biler 8-4 point *Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving. Kilde: Danmarks Statistik Status Status Ændring ift. forudgående kvartal Ændring ift. forudgående måned UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F Annoncesalg: T Redaktion morten bjørn hansen (ansvarshavende redaktør), johannes bøggild, Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, tine larsen, emilie husted, anne birkelund, pernille plougheld. design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: Udgives 15 gange i 2014 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Dansk Erhvervsavis ønsker læserne en glædelig jul & et godt nytår Bladet udkommer igen onsdag den 14. januar 2015 (Illustration: Colourbox).

3 DANSK ERHVERV iværksætteri december 2014 S 3 Alt kan leases - og ubetalte fakturaer kan belånes Igen i år var en af de danske iværksætteres og SMV ers største udfordringer, nemlig adgangen til kapital, omdrejningspunktet for Dansk Erhverv og FSR - danske revisorers bidrag til Uge47 - Iværksætterugen, og denne gang om alternativ finansiering. iværksætteri Af Kristian Kongensgaard Erhvervslivets finansieringskilder behøver ikke altid ligge langt uden for virksomhederne. Finansieringen kan godt ligge lunt og godt indenfor, og så tæt på, at man ikke selv kan få øje på den. Der var derfor fokus på alternativ finansiering, da Dansk Erhverv og FSR- danske revisorer havde inviteret repræsentanter for Grant Thornton, AL-Finans, Société Générale samt Vækstfonden med til Uge47 - Iværksætterugen. Dansk Erhverv arbejder blandt andet med crowdfunding gennem Dansk Crowdfunding Forening. Ifølge chefkonsulent Sigurd Schou Madsen, der er ansvarlig for iværksætterområdet i Dansk Erhverv, er der øget fokus på factoring og leasing som mulige metoder til at hente eller frigive kapital i virksomhederne. Især partner og statsautoriseret revisor Ole Skou, Grant Thornton, bidrog til diskussionen om alternative finansieringskilder. Han pegede på, hvordan udlån til virksomheder er faldet markant siden 2008 begrundet i bankernes større risikoaversion, højere krav om sikkerheder samt øget krav til solvens. Factoring direktør Niels Olsen, AL- Finans, gav et alternativt bud på, hvordan factoring kan være med til at finansiere virksomhedens vækst. Factoring er belåning af fakturaer, og finansieringsselskaber som for eksempel AL-Finans stiller likviditet til rådighed for virksomheder, der har ubetalte fakturaer ude og svømme. Dansk Erhverv og FSR - danske revisorer havde samlet et kompetent panel til at fortælle iværksætterne om genvejene til kapital. (Foto: Kaj Bonne). Denne adgang til likviditet kan være helt afgørende for at sikre udvikling i virksomheder i vækst. 300 millioner kr. venter på iværksættere i 2015 Alt fra computere og servere til industrimaskiner og transportmidler kan leases, og der er mange gode grunde til at lease for de enkelte virksomheder. Leasing frigør driftskapital, sikrer bedre likviditet og kan finansieres op til 100 procent. Det mente i hvert fald Jesper Møller, regionschef i Société Générale, der er en af Europas største banker og er stærke på leasing i Danmark. Erhvervskundechef Christian Haustveit, Vækstfonden, tilbød de såkaldte Vækstlån til Iværksættere. Fonden har i 2014 formidlet lån til omkring 40 virksomheder for cirka 100 millioner kr. Målet for 2015 er 300 millioner kr. til danske iværksættere. Christian Haustveits gode råd til iværksættere, der ønsker et vækstlån, er at have en kompetent ledelse, en stærk og klar forretningsplan samt en gennemarbejdet strategi. YOU WALK THE WALK, BUT DO YOU TALK THE TALK? Learn Business English visit studieskolen.dk Tailor-made corporate Danish and English courses will make you look good in no time. We teach where and when it suits you. Call

4 DANSK ERHVERV hjemmeservice december 2014 S 4 Sverige RUT er med fradrag for hjemmeservice Svenskerne har de seneste 8 år kunnet benytte sig af den såkaldte RUT-ordning, hvor der gives fradrag for udgifter til hjemmeservice. Ordningen har foreløbig skabt næsten nye arbejdspladser. Den har begrænset sort arbejde og gjort hverdagen lettere for mange familier. hjemmeservice Af Mira Lie Nielsen, Geert Laier Christensen og Kristian Kongensgaard Siden 2007 har svenskerne kunnet få skatterabat, hvis de køber ydelser inden for en bred vifte af service, for eksempel rengøring, madlavning, havearbejde, snerydning, lektiehjælp og afhentning af børn fra institution. Den kaldes RUT-ordningen, hvilket er en forkortelse for: Rengöring, Underhåll og Tvätt. Ordningen er således direkte målrettet serviceydelser i hjemmet. RUT-ordningen har betydet, at der i Sverige er vokset en helt ny erhvervssektor frem. Antallet af beskæftigede i hjemmeservicefirmaer er steget fra få hundrede, som arbejdede hvidt med husholdningstjenester i 2007, til personer i % kommer fra ledighed Det var først i 2009, i ordningens 3. leveår, at udbredelsen tog fart. Antallet af brugere samt skatterabatten blev næsten fordoblet fra I Sverige skønnes det, at cirka 75 procent af de personer, som RUT har skabt job til, kommer fra ledighed eller fra en tilværelse uden for arbejdsmarkedet. Det giver et betydeligt trecifret millionbeløb ekstra til statskassen i øget indkomstskat og sparede dagpenge - og dermed plus på den økonomiske bundlinje. Mange af de personer/virksomheder, der udbyder hjemmeservice, gør det på deltid eller for en periode. Som tidligere nævnt har den svenske RUT-ordning skabt hele arbejdspladser. De varetages i høj grad af kvinder med indvandrerbaggrund, som ellers kan have svært ved at finde beskæftigelse på normale vilkår. Samtidig er der også et ligestillingsaspekt i ordningen, idet 62 procent af de, som via ordningen køber hjælp i hjemmet, er kvinder. Især børnefamilier og personer over 65 år køber via ordningen i Sverige, og det er mange forskellige indkomstgrupper, der benytter RUT. Svært at snyde og bedrage RUT En dansk udgave af RUT-ordningen giver kun mening, hvis den mindsker snyd og bedrag som for eksempel sort arbejde, og ikke skaber yderligere muligheder for ulovligheder, påpeger underdirektør Stine Pilegaard Jespersen, Dansk Erhverv. RUT-ordningen tager i et vist omfang højde for risikoen for bedrag. Skattemyndighederne kræver, at såvel købers CPR- og sælgers CVRnummer indgår direkte i handlen, hvilket er et betydeligt værn mod socialt bedrageri og anden snyd. Personer på overførselsindkomst kan eksempelvis ikke få penge ud af ordningen, uden at det registreres og derfor kan kontrolleres. Samtidig skal en virksomhed autoriseres for at kunne udføre arbejde omfattet af RUT-ordningen. Det er klart, at RUT vil mindske eksisterende snyd i form af sort hjemmeservice - både gennem mindre efterspørgsel og mindre udbud. Efterspørgslen falder i kraft af, at det bliver betydeligt mere attraktivt at benytte hvid hjemmeservice. Prisen for det sorte arbejde vil også falde og derved gøre det mindre attraktivt at arbejde ulovligt. Ved at mindske det sorte arbejde vil man samtidig komme en del af det sociale bedrageri, i form af personer der arbejder sort men modtager overførselsindkomst, til livs. Sådan fungerer svenskernes fradrag for hjemmeservice Sveriges såkaldte RUT-ordning, der står for Rengöring, Underhåll og Tvätt, giver et skattefradrag på hjemmeserviceydelser som for eksempel rengøring, vask og børnepasning. Det er alene omkostninger til arbejdsløn, som er fradragsberettiget. Man kan få fradrag på 50 procent af omkostningerne til arbejdsløn og maksimalt SEK pr. år pr. voksen person i en husstand, svarende til cirka DKK. Det svarer reelt til udført arbejde for SEK i kraft af, at man som køber blot betaler halvdelen af lønomkostningen. Alle virksomheder, der vil udføre arbejde dækket af RUT-ordningen, skal registreres på en dertil indrettet portal hos den svenske skattemyndighed. Alle private, som ønsker at få RUT-fradrag, skal indvilge i, at personnummer, adresse mv. bruges af sælger/virksomheden og skattemyndigheden til at identificere den enkelte som køber af hjemmeserviceydelser. RUT ordner hjemmet på følgende måde Køber og sælger enes om, at der skal udføres RUT-dækket arbejde. Køber får dokumentation for, at virksomheden er godkendt under RUT-ordningen. Sælger får dokumentation på købers identitet - blandt andet personnummer og adresse. Når arbejdet er udført, sendes faktura på det halve af arbejdslønnen - inklusiv moms - til køber. Som køber får man derved skattenedsættelsen direkte, idet man blot betaler halvdelen af omkostningen til arbejdslønnen. Virksomheden indberetter det udførte arbejde samt oplysninger om køber til RUT-portalen og får den resterende arbejdsløn udbetalt fra de svenske skattemyndigheder. Typisk går der 10 arbejdsdage fra indberetning til udbetaling til virksomheden. Køber modtager brev fra skattemyndighederne med information om, at pengene er udbetalt og beløbets størrelse, når pengene udbetales til den udførende virksomhed. Brevet indeholder også information om, hvor meget køber har udnyttet skattefradraget det pågældende år. På købers fortrykte selvangivelse vil beløbet for RUT-fradrag derefter vises. Ved at godkende det fortrykte beløb certificeres, at alt er korrekt, og at alle vilkår for endelig skattereduktion er opfyldte. Se også: Havearbejde er en af de serviceydelser, svenskerne har kunnet få skattefradrag for siden Dansk Erhverv ser gerne en tilsvarende ordning indført i Danmark. (Foto: Colourbox).

5 DANSK ERHVERV hjemmeservice december 2014 S nye jobs i hjemmeservice Den danske BoligJobordning, der udløber til nytår, blev stort set kun benyttet til håndværksarbejde. Dansk Erhverv finder, at tiden er inde til at lade sig inspirere af den svenske fradragsmodel for serviceydelser til hjemmene med det formål at gøre et sort marked hvidt, få langtidsledige i arbejde og øge arbejdsudbuddet blandt højproduktive. hjemmeservice Af Mira Lie Nielsen, Geert Laier Christensen og Kristian Kongensgaard kerarbejde, som alligevel skulle købes. Derudover skal køberen have hele beløbet op af lommen og således lægge ud for så efterfølgende at modtage et fradrag, som kan være kompliceret for den enkelte at forholde sig til. Det, man ser, er fortsat den høje pris på fakturaen. Overskud fra år 1 Ved at implementere den svenske RUT-ordning i Danmark kan den allerede fra det 1. år give overskud ifølge Dansk Erhvervs analysepublikation Perspektiv, såfremt halvdelen af de nye arbejdspladser besættes af medarbejdere, der flyttes fra dagpenge. Efter 6 år vil der være skabt cirka nye jobs. Der er flere årsager til, at privat hjemmeservice ikke er udbredt i Danmark. Den danske skattestruktur har presset nettolønningerne sammen og dermed købekraften, hvilket gør det meget omkostningstungt at tilkøbe serviceydelser i hjemmet. Ordningen kan også anskues således, at man løser en del af skattekile problematikken. Den betyder, at det er meget dyrt for højproduktive at købe lavproduktivt arbejde. Denne forvridning medfører et betydeligt I Danmark blev BoligJobordningen indført i 2011 og løber frem til slutningen af Ordningen giver et fradrag for lønudgifter til husholdningsarbejde og istandsættelse, hvilket svarer til et tilskud på cirka 1/3 af lønudgiften i en gennemsnitskommune, og med et loft på kr. pr. person om året i lønudgifter. Hovedbaggrunden var at bekæmpe brugen af sort arbejde i forbindelse med køb af serviceydelser i hjemmene. Ordningen har dog nærmest udelukkende skabt aktivitet for landets håndværkere og i minimal grad fået os til at købe mere hjemmeservice af forskellig art, konstaterer underdirektør Stine Pilegaard Jespersen, Dansk Erhverv. I 2013 var det mere end 90 procent, der gik til håndværksmæssig vedligeholdelse, mens kun 6 procent skyldtes service som rengøring, børnepasning, havearbejde eller vinduespudsning. Det er rimeligt at antage, at mange håndværksarbejder ville blive udført, uanset om lønudgiften er fradragsberettiget eller ej. For en del af den aktivitet, BoligJobordningen har skabt, vil der således være tale om udført vedligehold, mens ordningen eksisterer. BoligJobordningens fallit på hjemmeservice-området skyldes, at skatterabatten simpelthen er for lille, mener Stine Pilegaard Jespersen: Især for servicedelen, hvor arbejdslønnen som hovedregel udgør hele omkostningen, er fradragssatsen på 1/3 af arbejdslønnen for lav til, at danskerne for alvor vender det sorte husholdningsarbejde ryggen. Samtidig er der tale om en midlertidig ordning med et meget begrænset fradragsberettiget beløb, som for mange er bedre brugt på håndværværditab, påpeger Stine Pilegaard Jespersen. Den foreslåede ordning vil, udover at bringe en del af de personer, der er på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse, medføre, at man vil gøre det muligt for den højproduktive arbejdskraft at tilkøbe ydelser i hjemmet, så det vil blive muligt at lægge flere højproduktive timer på arbejdsmarkedet. Beregnede effekter af svensk RUT -ordning overført til danske forhold Omsætning i alt Statsstøttet hjemmeservice skal være helhjertet Præmissen for at yde statsstøtte til udvalgte dele af erhvervslivet må være, at der er større samfundsmæssige gevinster end tab eller andre uhensigtsmæssige konsekvenser. I dette tilfælde handler det blandt andet om at gøre et sort marked hvidt, få langtidsledige i arbejde og øge arbejdsudbuddet blandt højproduktive. Sagt på en anden måde: Formålet er at sikre, at samfundets ressourcer anvendes på en bedre måde, og at en støtteordning på dette område rent faktisk vil bidrage hertil. Det er altså temmelig bredt anerkendt, at der under de givne betingelser er en samfundsøkonomisk gevinst ved at gøre noget af det sorte arbejde hvidt, idet der opstår et merprovenu i form af både moms og indkomstskat. Der er derudover en positiv beskæftigelseseffekt ved at få arbejdsløse lavtuddannede i arbejde samt en positiv arbejdsudbudseffekt ved at minimere efterspørgernes gør-det-selv arbejde. Den svenske RUT-ordning har vist sig at være ret effektiv som middel mod målet om flere i jobs, mindre sort arbejde og potentielt øget arbejdstid blandt højtuddannede. Erfaringerne med den danske Bolig Jobordning viser, at skal hjemmeservice statsstøttes, så skal det gøres helhjertet, hvis det skal være samfundsøkonomisk ansvarligt, understreger Stine Pilegaard Jespersen. Risiko for stigende priser Omvendt vil der altid være et vist samfundsøkonomisk dødvægtstab ved ordninger som hjemmeservice og boligforbedring. Der er eksempelvis risiko for stigende priser på hjemmeserviceopgaver, men konkurrencen på markedet og prisen på det sorte alternativ vil holde prisen i skak. Der er også risiko for, at en del af de penge, som danskerne vil bruge på hjemmeservice, hvis ordningen bliver en realitet, blot vil fortrænge andet privatforbrug. Det vil formentlig være tilfældet for nogle, men mange danskere køber i dag hjemmeservice sort, og det er således sort privatforbrug, som fortrænges. Derudover sparer mange danskere op. Det er derfor uklart, i hvilket omfang eksempelvis rengøring i hjemmet er substitut for et restaurantbesøg. For mange vil det nok snarere frigive tid i en travl hverdag til at bruge mere tid på fornøjelser eller lønnet arbejde. Skatterabat Provenueffekt* Antal Brugere i År pct. af Brugere befolkning (mio. (mio. kr.) (mio. kr.) kr.) ,0% , Nye arbejdspladser ,2% , ,4% , ,3% , ,1% , ,7% , Efter 5 år vil antallet af nye arbejdspladser som følge af skattefradrag for hjemmeservice være mere end 5-doblet. (Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet samt Dansk Erhvervs egne beregninger.) Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør, Dansk Erhverv.

6 DANSK ERHVERV hjemmeservice Servicefradraget gør sort arbejde hvidt Når BoligJobordningens servicefradrag forsvinder i 2015, vil mange familier vælge den hvide rengøring fra. Det gjorde de nemlig også, da ordningen blev midlertidig sløjfet i 2013, mens mange kom tilbage, da fradraget kom igen, viser erfaringen fra BR Service i Skanderborg. hjemmeservice Af Dorthe Pihl I snart 19 år har Birtha Rasmussen levet af at udføre rengøring og pleje i private hjem. Under navnet BR Service startede hun sin forretning op, da hjemmeserviceordningen gjorde det muligt for ældre at få tilskud til rengøring i private hjem. I begyndelsen var hun kun sig selv, men i årene med hjemmeservicetilskud og senere servicefradraget har efterspørgslen været så stor, at firmaet nu tæller 80 ansatte. Fradrag gav nye kunder Men Birtha Rasmussen er alvorligt bange for, at mange af kunderne ikke længere vil have råd til at betale sig fra hjælp til rengøring, når de ikke længere kan trække 33 procent fra regningen. Vi kunne tydeligt mærke, at vi fik flere kunder, da servicefradraget blev indført i Pludselig var der flere børnefamilier, der synes, at nu kunne de godt få råd til at betale sig til noget ekstra hjælp i hjemmet. Samtidig var der også flere af de ældre, der købte nogle flere rengøringstimer. Så kunne de holde den standard i hjemmet, som de havde, da de selv kunne klare rengøringen, fortæller hun. Det er en helt fantastisk ordning for både de travle familier og i forhold til at skabe arbejdspladser. Birtha Rasmussen, indehaver, BR Service Det betød også, at Birtha Rasmussen kunne udvide forretningen. Den øgede efterspørgsel indebar, at jeg kunne ansætte nye folk. Alene inden for det sidste år har vi ansat 15 nye medarbejdere, der alle kommer fra arbejdsløshed, og to flexjobbere. Vi tager vores tørn for at få arbejdsløsheden afskaffet. Så det her er en helt fantastisk ordning for både de travle familier og i forhold til at skabe arbejdspladser, siger indehaveren af BR Service. Prisen er afgørende Men da regeringen valgte at sløjfe ordningen midlertidigt ved årsskiftet til 2013, mistede BR Service flere kunder blandt særligt børnefamilierne igen. Folk kigger i høj grad på, hvad tingene koster. Uden fradraget blev det pludselig for høj en pris for familierne, men også for de ældre, i forhold til, hvad de kunne få gjort rent for sort, forklarer Birtha Rasmussen og fortsætter: Heldigvis endte mange af dem med at komme tilbage, da fradragsordningen blev genindført få måneder senere. Servicefradraget skaber arbejdspladser Hun tøver ikke med at kalde serviceordningen fantastisk og frygter de konsekvenser, som det vil have, når fradraget igen forsvinder i Der er ingen tvivl om, at det særligt vil komme til at gå ud over de små servicevirksomheder, der lever af at levere til private. Flere vil nemlig vælge den hvide rengøring fra. Det vil også gå ud over dem med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Man skulle regne på, hvor meget staten tjener på de skatteindtægter, der kommer ind ved at have den her ordning. Den koster ikke ret meget i forhold til de summer, der ellers skulle betales i overførselsindkomster. Derfor kan jeg kun bakke en ordning som den svenske op, for jeg er sikker på, at det vil få flere ledige i arbejde, siger Birtha Rasmussen. Birtha Rasmussen, BR Service: Vi kunne tydeligt mærke, at vi fik flere kunder, da servicefradraget blev indført i (Foto: Karin Majland). Hjemmeservice giver luft til mere fleksibilitet og flere arbejdstimer En af dem, der gerne ser, at der bliver etableret en ny dansk hjemmeservicemodel, er partner Henrik Kronborg Iversen, rådgivnings- og revisionsvirksomheden EY. Han er også bestyrelsesmedlem i Dansk Erhverv. hjemmeservice Af Kristian Kongensgaard Mange af vores dygtige medarbejdere er yngre mennesker, og vi kan se, at de ofte kommer i klemme mellem deres arbejds- og familieliv. De er ganske vist vant til at arbejde meget, allerede fra de er studerende. Men når de så også på et tidspunkt stifter familie og hvad deraf følger med hus og have og andre forpligtelser, så er faren for stress nærliggende. Det sidste har vi som arbejdsgivere ingen interesse i, og derfor har medarbejderne brug for al den hjælp, de kan få hjemme. Bedsteforældre, venner og bekendt har ikke altid mulighed for at være der, siger Henrik Kronborg Iversen. Han lægger ikke skjul på, at en hjemmeserviceordning også vil give luft til både mere fleksibilitet hos medarbejderne og til at lægge flere arbejdstimer i virksomheden, både til gavn for dem selv, EY og kunderne. Det virker nærmest som dobbeltbeskatning, hvis en familie skal betale flere hundrede kroner i timen af i forvejen højtbeskattede indtægter for at få rengøringshjælp eller nogen til at hente børnene i institution. Henrik Kronborg Iversen mener alt i alt, at det vil være en stor håndsrækning til mange virksomheders medarbejdere at få et hjemmeservicefradrag frem for generelle skattelettelser: Det tæller mere end at få 0,2 procent lavere skat. Henrik Kronborg Iversen.

7 DANSK ERHVERV branding december 2014 S 7 Fradrag for hjemmeservice øger arbejdsudbuddet hjemmeservice En fradragsordning i Danmark for hjemmeservice vil dels øge arbejdsudbuddet, og dels øge skatteindtægter og forbrugsmuligheder hos både dem, der udfører hjemmeservice, og dem der får det udført, mener professor i økonomi. Af Kristian Kongensgaard Professor Bo Sandemann Rasmussen, Aarhus Universitet, peger på, at samfundsøkonomisk vil det mest positive ved en fradragsordning i Danmark for hjemmeservice være, at danskere med relativt høje indtægter øger deres arbejdstid i stedet for selv at gøre rent eller udføre andre serviceopgaver i hjemmet Dels øges arbejdsudbuddet, og dels øges skatteindtægter og forbrugsmuligheder hos både dem, der udfører hjemmeservice, og dem der får det udført. Det er imidlertid meget svært at beregne størrelsen af den økonomiske gevinst. Hvis dem, der får udført hjemmeservice, blot holder fri, skal de alt andet lige skære ned på andet forbrug, og så forsvinder gevinsten, siger han. I hvor stort et omfang, en hjemmeserviceordning vil være i stand til at flytte personer fra arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp og over i beskæftigelse, er ifølge Bo Sandemann Rasmussen også meget vanskeligt at vurdere: Det er meget tvivlsomt, om det vil være muligt at trække halvdelen af de ekstra beskæftigede ind fra overførselsindkomst. Jeg tror derimod, at det i høj grad vil blive østeuropæere, der kommer hertil udefra og besætter disse jobs. Det kan bl.a. ske via firmaer, der oprettes til formålet. Den positive effekt er, at det øger FØLG OS beskæftigelsen og dermed skatteindtægterne. Arbejdsgivere foretrækker østeuropæere Han mener ikke, at det handler om, hvorvidt det ikke kan betale sig for danske ledige at tage denne type beskæftigelse, eller at rådighedsreglerne ikke er stærke nok: Det handler snarere om vanskeligheder ved at få arbejdsgivere til at ansætte ledige danskere. Anvendelsen af østeuropæisk arbejdskraft er i forvejen meget udbredt i serviceerhverv. Både arbejdsgivere og deres kunder er meget tilfredse med dem, fordi de er gode, stabile velfungerende medarbejdere. Om det tredje argument, at en støttet hjemmeserviceordning vil gøre sort arbejde hvidt, siger professoren: Hvis en skattefradragsordning ligger på et niveau, hvor det ikke længere er attraktivt at benytte sort betalt arbejdskraft, vil effekten være neutral samfundsøkonomisk. Trods den danske BoligJobordning, der udløber til nytår, har det været dyrere at få udført hvid hjemmeservice end sort. Det er også en af årsagerne til, at kun få har benyttet ordningen til egentlig hjemmeservice. I stedet har brugerne overvejende bestilt håndværksarbejde, som man alligevel skulle have udført på et eller andet tidspunkt. Det har ligget i kortene og i folks forventning, at BoligJobordningen kun ville være midlertidig. Professor Bo Sandemann Rasmussen, Aarhus Universitet. Bornholms borgmester Winni Grosbøll, og Nikolaj Stagis, vært for KommuneBranding14. (Foto: Stagis). Kommunalt opgør med varm luft i tomme ringbind Hovedbudskabet på konferencen KommuneBranding14 var, at kommunerne ikke kan betale sig til et nyt brand. De skal bygge videre på de erhvervsmæssige, kulturelle, historiske eller naturmæssige kvaliteter, de har i forvejen. branding Af Kristian Kongensgaard Det er muligt, at danske kommuner engang har været små isolerede selvtilstrækkelige monopoler - i så fald er de det ikke længere. Det var beskeden på konferencen KommuneBranding14, hvor administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, i sit indlæg om Regionale vækstvilkår versus global konkurrence netop understregede kommunernes store betydning: Der går en lige linje fra det lokale og regionale og til, hvordan Danmark klarer sig internationalt. Danske kommuner konkurrerer ikke kun med hinanden men er også i en global konkurrence. Fra Bornholm kom borgmester Winni Grosbøll, Socialdemokraterne, for at berette om Folkemødets betydning for øens brand: Det er en ny fortolkning af, hvad vi kan på Bornholm. Vi definerer ikke vores liv kun med Hammershus, rundkirker og røgede sild. Men vi har altid stået på skuldrene af fødevarer, og har altid været gode til at tage imod gæster, påpegede hun. Fra en anden ø, Sjælland, dukkede borgmester Mette Touborg, SF, op for at fortælle om, hvordan Den økologiske kommune, Lejre, fik kant. Et projekt, der med hendes egne ord ikke er endt som varm luft i tomme ringbind : Det er et projekt uden fyrtårne. I stedet består det af 70 små lysende fyrtårne i form af politiske visioner omsat til konkrete projekter. Varde Kommune vil udbygge en stor kanonbunker fra 2. verdenskrig med et nyt museum. Det skal ikke bare fortælle krigshistorie men også om byer, der er ædt af havet, og hvordan livet i øvrigt er blevet levet på egnen gennem de seneste århundreder. Vi mangler kun 100 millioner kr. og en dispensation til at bygge, lød det lakonisk fra direktør Claus Kjeld Jensen, Museet for Varde By og Omegn. Der må ikke bygges derude i naturen, men stjernearkitekten Bjarke Ingels står klar med tegningerne til det nye museum, der skal dækkes til med sand. Konferencens vært, brandingeksperten Nikolaj Stagis, Stagis A/S, rundede dagen af med at kommentere på det oftest stillede spørgsmål - nemlig hvad det koster at brande en kommune: Det drejer sig om at aktivere det, der allerede er i spil og give det et twist - og ikke kun tænke branding som en separat udgift.

8 DANSK ERHVERV konference december 2014 S 8 Der blev diskuteret partnerskaber og konkurrenceudsættelse mellem, fra venstre, administrerende direktør Jens Jacobsen - Valdemar Privathospital, CEO Jan F. Steenhard - Falck Healthcare, og regionsrådsformand Jens Stenbæk - Region Sjælland. Med ryggen til ordstyrer og journalist Line Gertsen. Måltal - eller ikke måltal Skal der sættes eksakte mål for, hvor stor en del af de offentlige serviceydelser, der skal udbydes i konkurrence? Det var der ikke enighed om på Offentlig Privat Topmøde 2014, arrangeret af Dansk Erhverv, Danske Regioner, IT-Branchen samt Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker. Til gengæld var der enighed om værdien af dialog og partnerskaber på kryds og tværs. Topmødet gav mange bud på, hvordan det kan gøres i praksis. konference Tekst: Kristian Kongensgaard. Foto: Kaj Bonne I dag skal dem, der har et problem, have nogen andre til at formulere problemet. De skal så have nogen tredje til at finde nogen fjerde, der skal løse problemet. I stedet kunne man nøjes med at sætte dem, der har problemet, sammen med dem, der skal løse det. Claus Rehfeld, administrerende direktør, Rehfeld A/S, leverandør af IT-løsninger Det er ikke innovativt blot at flytte en opgave fra det offentlige til en privat virksomhed, løse opgaven på samme måde som hidtil og spare nogle procenter. Vi skal have nye og intelligente løsninger. Bent Hansen, formand, Danske Regioner I den politiske debat om offentlig-privat samarbejde deltog, fra venstre, direktør Christian T. Ingemann - Dansk Erhverv, folketingsmedlem Brian Mikkelsen - Det Konservative Folkeparti, finansminister Bjarne Corydon, formand Bent Hansen - Danske Regioner, og regionsrådsformand Jens Stenbæk - Region Sjælland. Yderst til højre ordstyrer Line Gertsen.

9 DANSK ERHVERV konference december 2014 S 9 I en ny udbudslov får vi også nye spidsfindigheder, som klagenævnet kommer til at tage stilling til. Hvordan skal eksempelvis innovation fortolkes? Christian Christensen, indkøbschef, Region Sjælland Vi ønsker med vores nye sundhedshuse i samarbejde med regionerne at skabe enheder med brede tilbud. Nogle er modstandere heraf, og andre har ikke andet valg. De praktiserende lægers alder sætter en naturlig grænse. Jan F. Steenhard, CEO, Falck Healthcare Hvis offentlig-private innovationspartnerskaber skal lykkes i praksis, skal det fra starten være slået fast, hvordan de kan kommercialiseres. Trine Winterø, direktør, Medtech Innovation Center Jomfrueligheden i regioner og kommuner over for offentlige udbud er forsvundet. Men regeringen yder stadig ideologisk modstand. Brian Mikkelsen, folketingsmedlem, Det Konservative Folkeparti Patienterne interesserer sig ikke for, om deres udredning sker i offentligt eller privat regi. Det skal bare gå hurtigt. Jens Stenbæk, formand, Region Sjælland Global Health Economic Director Pascale Brasseur, Medtronic, talte om totalomkostninger i offentlige indkøb set i et internationalt perspektiv. Offentlig-Privat Innovation kan ikke stå alene. OPI er god til at udvikle men ikke til at implementere. Når beslutningstagerne ikke er med, så forbliver det bare en god idé. Der er behov for et nationalt videndelings- og matchmaking center. Birgitte Dam Kræmmergaard, administrerende direktør, Zealand Care A/S, og formand for Welfare Tech - Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi Der er alt for mange offentligt finansierede erhvervstiltag, og de bliver ikke koordineret tilstrækkeligt. Der er virksomheder, der oplever, at tilbuddene er ved at falde over hinandens og egne ben for at komme til. Men der er også huller, og hvor nogle virksomheder aldrig hører noget. Sophie Hæstorp Andersen, formand, Region Hovedstaden Direktør Trine Winterø, Medtech Innovation Center, og administrerende direktør Birgitte Dam Kræmmergaard, Zealand Care A/S, og formand for Welfare Tech - Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi. Fra venstre direktør Agnete Gersing - Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, administrerende direktør Claus Rehfeld - Rehfeld A/S, og indkøbschef Christian Christensen - Region Sjælland. Vi ønsker bare at finde ud af, hvornår offentlig-privat samarbejder virker, og hvordan vi undgår, at det går galt. Vi vil ikke have mere eller mindre offentlig eller privat. Vi vil have det til at virke bedre. Bjarne Corydon, finansminister Vi opfattes af hospitalerne ikke længere som konkurrenter, men der kan stadig være lidt berøringsangst på afdelingsniveau. Jens Jacobsen, administrerende direktør, Valdemar Privathospital Forslaget til en ny udbudslov vil give langt bedre mulighed for dialog før udbudsprocessen. Udbyderne kan godt rådføre sig med virksomheder, som man senere vil have til at give tilbud - men en ny lov løser ikke alle problemer. Agnete Gersing, direktør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, samt formand for Udbudslovsudvalget Dialog og partnerskaber er ekstremt vigtige. Men det er måltal for konkurrenceudsættelse af offentlige serviceydelser også. Christian T. Ingemann, direktør, Dansk Erhverv Sophie Hæstorp Andersen, formand for Region Hovedstaden. konference

10 Aage Dam, formand for Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation: Vi vil gerne bidrage til, at vores kunder i produktionsvirksomhederne kommer helt ud af krisen. Danmark er nødt til fortsat også at være et produktionsland, for vi kan ikke leve kun af viden og service. (Foto: Kaj Bonne). Branchen der løfter andre ud af krisen Tre af Dansk Erhvervs tekniske brancheforeninger fusionerer med virkning fra 1. januar 2015 og samler deres mere end 150 medlemsvirksomheder i BITVA - Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation. Den første formand bliver administrerende direktør Aage Dam, Bürkert-Contromatic A/S, og i dette interview fortæller han om den nye forenings mission og visioner. brancheforeninger Af Kristian Kongensgaard Det var chancen for at få et job, der kunne kombinere hans tekniske kompetencer som elektriker og maskinmester med interessen for at tale med kunder og løse deres problemer, der fik Aage Dam til at lægge billet ind som sælger hos det danske datterselskab af den tyske koncern Bürkert. Det er nu 15 år siden, og han er fortsat ansat i virksomheden. Titlen som sælger er skiftet ud med administrerende direktør. Interessen for både branchens og kundernes udfordringer kan han nu i rigt mål også dyrke som nyvalgt formand for BITVA - Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation. Den er dannet som en fusion mellem henholdsvis BIA - Brancheforeningen for Industriel Automation, ATT - Brancheforeningen for Automatik, Tryk og Transmission samt VOV - Værktøj og Værktøjsmaskiner. Fusionen træder officielt i kraft 1. januar 2015 og vil fra starten have over 150 medlemsvirksomheder. Fusion uden knaster På hvilke punkter er forberedelserne til fusionen gået som smurt, og hvor har der været knaster? Det er nemt at svare på, for der har overhovedet ikke været nogen knaster. Selv hvad angår økonomi og formueforhold har der ingen problemer været, for de 3 foreninger byder ind med den samme økonomi, fortæller Aage Dam. De tre stiftende foreninger har hver især indskudt et bestemt beløb i den nye forening for hver af deres eksisterende medlemmer. Kontingentet bliver på kr om året. Det betyder, at kontingentet forbliver uændret for medlemmer af ATT og VOV. I BIA var kontingentet kr om året. I den forening har man besluttet at bruge formuen på at fastholde dette kontingent for de eksisterende medlemmer, indtil pengene slipper op. BITVA Krumtappen består af 11 faggrupper Det er BITVA s erklærede mål at tiltrække både flere virksomheder og beslægtede brancheforeninger, og herom siger Aage Dam: Der er allerede flere brancheforeninger i Dansk Erhvervs regi, der har vist interesse for at samarbejde med os. Blandt andet omkring messedeltagelse samt møder og andre aktiviteter. Men der er ikke truffet endelige aftaler om noget, så mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. For BITVA har det været afgørende at få en struktur, der både tager hensyn til virksomhedernes forskellige forretningsområder i de tre stiftende foreninger, og er gearet til at optage Er forkortelsen for Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation. Er en fusion mellem 3 af Dansk Erhvervs medlemsforeninger. Består af i alt mere end 150 virksomheder, som er leverandører af produktionsudstyr til danske fremstillingsvirksomheder. Medlemskredsen består af importører, agenturvirksomheder, producenter, ingeniører samt handelsvirksomheder og datterselskaber af udenlandske koncerner med kompetencer på alle former for automatikløsninger, værktøj, maskiner, reservedele etc. Tilsammen beskæftiger virksomhederne tæt ved medarbejdere. Vil fremme kvalificeret arbejdskraft til branchen og sikre, at branchen bliver mere synlig og får større gennemslagskraft over for politikere og andre vigtige beslutningstagere. Fusionen træder i kraft den 1. januar Web:

11 DANSK ERHVERV brancheforeninger december 2014 S 11 beslægtede brancher og hvad der ellers måtte ske af brancheglidning og anden udvikling. Derfor er de såkaldte faggrupper krumtappen i den nye forening, hvor medlemsvirksomhedernes medarbejdere kan dele viden og opbygge relationer. Der er foreløbig 11 faggrupper, og de kan udvides eller indskrænkes alt efter behov. Hellere optimal end billig Hvad tænker du, når du hører, at endnu en dansk produktionsvirksomhed flager ud? Hvis det er en større dansk virksomhed, tænker jeg, at den sikkert har styr på det og ved, hvad den gør. Men er det en SMV er, frygter jeg, at den på grund af manglende intern kapacitet til at analysere situationen ikke har optimeret tilstrækkeligt, inden beslutningen om at flytte ud blev truffet. Hvis ikke virksomheden har spurgt tekniske leverandører, tror den måske, at det koster en bondegård at automatisere - og det behøver det som udgangspunkt ikke at gøre. Der kan være stor forskel på at vælge den optimale løsning frem for den billigste. Det er vores branches spidskompetence at kunne afdække kundernes reelle behov. Ofte viser det sig at være noget helt andet, end kunden oprindeligt forestillede sig. Investeringer, analyser og uddannelse står højt Hvad står øverst på BITVA s politiske dagsorden? Det er for tidligt for mig at komme med konkrete udspil. De politiske ønsker og visioner vil i høj grad komme fra faggrupperne. Så bliver det op til generalforsamling, bestyrelse og sekretariat at koordinere og konkretisere dem, og føre det videre. Men overordnet har vi især fokus på alt, hvad der kan forbedre vores kunders muligheder for at øge deres investeringer i produktionsapparatet, så de bliver mere konkurrencedygtige. Især SMV er har svært ved at låne. Uddannelsestiltag står også højt på dagsordenen: Branchen mangler kvalificerede medarbejdere, der både har en teknisk uddannelse som for eksempel automatiktekniker, ingeniør eller maskinmester, og kan sælge tekniske løsninger. Vi har nok ikke gjort tilstrækkeligt for at gøre jobbene attraktive. Vi må derfor arbejde for at gøre branchen mere attraktiv. Desuden er det vigtigt at sikre en fortsat udvikling af de medarbejdere, der allerede er i branchen. Det vil vi gøre ved at udbyde relevant efteruddannelse inden for salg og ledelse - både sammen med Dansk Erhverv og andre samarbejdspartnere. Den nye brancheforening vil blandt andet også lægge øget vægt på statistik og analyser: Det er meget vigtigt for at kunne udtale os troværdigt, at vi har noget at kunne binde branchens forventninger og omsætning op på. Vi synes ikke, at Danmarks Statistiks opgørelser er præcise nok. Derfor udarbejder vi vores egne, og det bliver obligatorisk for medlemmerne at bidrage. Danmark skal forblive et produktionsland Hvad har finanskrisen betydet for BITVA s medlemskreds? Virksomhederne er blevet mere skarpe på, hvad de kan og vil byde ind med. Dermed er de også blevet mere konkurrencedygtige, og generelt er branchen kommet over krisen. Nu vil vi gerne bidrage til, at vores kunder i produktionsvirksomhederne også kommer helt ud af krisen. Danmark er nødt til fortsat også at være et produktionsland, for vi kan ikke leve kun af viden og service. Hvis det går godt for den tekniske leverandørbranche, så kommer der vel også mange nye virksomheder til? Den konsolidering, der har fundet sted i erhvervslivet generelt og dermed også i vores brancher, vil fortsætte. Kravene til produkter og dokumentation skærpes konstant, og branchens virksomheder skal have et solidt finansieringsgrundlag for at kunne vækste. Derfor vil det også være svært at etablere nye, små nichevirksomheder. Det betyder ikke mangel på konkurrence - tværtimod. Men den skærpede konkurrence på det danske marked for tekniske løsninger vil i høj grad komme udefra i form af endnu flere udenlandske virksomheder, der etablerer sig. I konkurrencen skal alle udvikle deres forretningsmodeller. Messer som fast diskussionspunkt Spørgsmålet om, hvilke messer man skal deltage i, har altid optaget jeres brancheforeninger. Vil det også være et fast diskussionspunkt fremover? Ja, det tror jeg. Medlemmerne imellem vil der altid være forskel på, om man synes, det er en god eller dårlig idé at deltage. Det er imidlertid mit indtryk, at jo mere fagspecifik, en messe er, desto større er udbyttet for de deltagende virksomheder. Med fusionen satser vi også på at opnå øget indflydelse på de messekoncepter, vi fremover indgår aftaler om. Har du et godt råd til andre brancheforeninger, der overvejer at fusionere? Bestyrelsen for BITVA Aage Dam - formand Administrerende direktør Bürkert-Contromatic A/S Kristian Løftgaard - Næstformand Administrerende direktør KJV A/S Allan Nelbom - Næstformand Division Manager Fritz Schur Teknik A/S og Fritz Schur Energy A/S Niels Barfod Jakobsen CEO og ejer, Løwener A/S Frands Ellersgaard Administrerende direktør Lindlarsen A/S Per Henrik Juhl Direktør Nord Gear Danmark A/S Lena Lundgren Country Sales Manager Emerson Process Management A/S Peter Larsson Administrerende direktør Folke-Larsens Eftf. A/S Michael Topp Direktør Topp Trykluft A/S Man skal først og fremmest holde medlemmerne godt informeret, spørge dem og være åben over for dialog - og så skal man tage sig god tid. Der er sikkert medlemmer, der ikke synes, det er en god idé at fusionere. Men vi har ikke mødt modstand, så det er ikke så dårlig en idé, at nogen vil stille op og gøre opmærksom på det. Aage Dam Nyvalgt formand for BITVA - Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation. Administrerende direktør for Bürkert-Contromatic A/S, Herlev, siden år. Født og opvokset på Mors. Oprindelig uddannet elektriker. Aarhus Maskinmesterskole, Hounö A/S, teknisk chef, Bürkert-Contromatic A/S, sælger/salgschef, Bürkert-Contromatic B/V, Holland, administrerende direktør, European College of Business and Management, London, University of East London, MBA i International Business, Tre af Dansk Erhvervs tekniske brancheforeninger er fusioneret med virkning fra nytår, og Aage Dam er den første formand. (Foto: Kaj Bonne).

12 DANSK ERHVERV uddannelse december 2014 S 12 Kreative brancher ønsker ny kreativ studentereksamen Der er en ny erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse på vej, som skal løfte unges kreative kompetencer, når de søger ind på kreative og kulturelle videregående uddannelser. Dansk Erhverv finder det oplagt at styrke kreative erhverv og kulturelle virksomheder på den måde. Aarhus Tech er indstillet på at oprette en forsøgsuddannelse til sommer, når der bliver givet grønt lys fra Undervisningsministeriet. uddannelse Af Kristian Kongensgaard Der er fuldtidsbeskæftigede i de kreative brancher i Danmark, der omsætter for cirka 200 milliarder kr. om året. Desuden har de kreative erhverv et stort vækst- og udviklingspotentiale og bidrager til øget vækst og innovation i det øvrige erhvervsliv, ligesom brancherne også udvikler sig til større og større eksporterhverv. Parallelt hermed er flere forskellige kreative videregående uddannelser kommet til, og desuden er de æstetiske og kulturelle videregående uddannelser vokset betragteligt de senere år. Derfor er der behov for at styrke fødekæden fra folkeskolen til disse uddannelser, mener ildsjælene Mille Obel Høier og Carsten Borup, der er initiativtagere til og projektledere bag Den Kreative og Kulturelle Gymnasiale Ungdomsuddannelse - KKX. Bred opbakning Initiativet tog sin begyndelse for 3-4 år siden. Mille Obel Høier, der driver egen virksomhed som proceskonsulent, kaospilot og forfatter, og Carsten Borup, der i mange år har arbejdet med unge omkring uddannelse, beskæftigelse, sundhed etc, og i dag også er selvstændig med konsulentvirksomheden BORUPs, var begge involveret i arbejdet med at forberede Aarhus til kulturhovedstad i Én af de idéer, der kom på bordet, var en ny kulturel ungdomsuddannelse: Den oprindelige idé byggede på en helt ny selvstændig uddannelse. Men vi har arbejdet os frem til, at det mest optimale er at udvikle den nye gren inden for det eksisterende uddannelsessystem. Det er også det, idéen har fået den brede opbakning til fra både erhvervsliv, organisationer, myndigheder, politikere og andre uddannelsesinstitutioner, fortæller Carsten Borup og Mille Obel Høier. Undervisningsministeriet har behandlet ansøgningen men opstillet en række forbehold: Vi sætter vores lid til, at det, at vi har en bred opbakning fra både erhvervsliv, videregående uddannelser og unge, gør, at vi så hurtigt som muligt kan få uddannelsen godkendt og komme i gang. Men vi er også klar over, at idéen kan møde modstand på grund af sin nytænkning af fag, tilrettelæggelsesformer og pædagogik, siger Carsten Borup. Mangler forretningsforståelse Han understreger, at idéen med uddannelsen ikke er udøvende kunst eller eliteundervisning: Målet er heller ikke at få flere studerende ind på de kreative og kulturelle videregående uddannelser, men at træne dem i alle mulige teknikker, så de står bedre rustet, når de søger ind. Det vil lægge pres på de videregående uddannelser og højne niveauet på dem. Men det vil også række bagud til folkeskolen og stille krav om øget fokus på det kreative i undervisningen. Carsten Borup og Mille Obel Høier mener eksempelvis, at elever og studerende generelt får alt for lidt undervisning i forretningsforståelse: KKX skal blandt andet fokusere på kulturelt iværksætteri, og der er et stort behov for at kunne sætte kultur, kunst og kreativitet ind i en projekt- og forretningsmæssig sammenhæng. Det åbner erhvervsmæssige muligheder for mange andre end lige netop dem, der udøver kunst og kultur. Der er brug for kreativitet og nytænkning i alle brancher. Et væsentligt element i den nye uddannelse bliver at inddrage virksomheder i de kreative brancher i undervisningen: Virksomheder, som har kompetencer og interesse heri, kan komme til at indgå i projektforløb i undervisningen, ligesom vi gerne vil inddrage både lærerkræfter og studerende fra de videregående uddannelser, som den ny gymnasieretning er målrettet. Vi vil naturligvis også tage kunstnere ind, og håber alt i alt at kunne opnå et meget kreativt og tiltrækkende studiemiljø, slutter Carsten Borup og Mille Obel Høier. Carsten Borup og Mille Obel Høier, initiativtagere og projektledere, Den Kreative og Kulturelle Ungdomsuddannelse. (Foto: Kim Haugaard/Scanpix). KKX - Kreativ Kulturel Eksamen Ny erhvervsgymnasial uddannelse, sidestillet med HTX og HHX, målrettet kreative og kulturinteresserede unge mellem år. Målet er at optage 200 elever om året. Uddannelsen skal i særlig grad forberede eleverne på at videreuddanne sig inden for de kunstneriske, kreative og æstetiske fagområder som for eksempel arkitekt- og designuddannelserne, medie- og journalistuddannelserne, animation og spildesign, kunstakademierne, konservatorierne, dramaturgi og skuespilskolen, oplevelsesøkonomi, medievidenskab, æstetik og kultur samt lærer- og pædagoguddannelsen. Undervisningen på KKX bliver sammensat af almene kendte gymnasiefag samt helt nye fag som eksempelvis æstetik og moderne kultur, proces- og projektledelse, kreativitet og innovation, æstetisk tværfag, kunstnerisk-kulturelt laboratorium, kreativ praksis og kulturelt iværksætteri. En stor del af undervisningen skal varetages af eksterne samarbejdspartnere. Forsøgsuddannelsen vil få hjemsted hos Aarhus Tech. Web: Genialt projekt Mona Juul, administrerende direktør for reklame- og vidensbureauet envision i Aarhus og formand for brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, er medlem af KKXinitiativets Advisory Board. Hun har fra starten været begejstret for idéen: Projektet er genialt tænkt. Det ville aldrig være blevet så kreativt indholdsmæssigt, hvis det var kommet ud af en eksisterende uddannelsesinstitution. Som virksomheder har vi i allerhøjeste grad også brug for studerende på de videregående uddannelser med andre kompetencer end fysik, oldtidskundskab og sprog med al respekt for disse fag, og hvad de fører til, siger hun. Mona Juul er enig med Carsten Borup og Mille Obel Høier i, at de studerende gerne skulle have mere forretningsmæssig forståelse: Det er nok begrænset, hvad vi kan forlange af dem i den alder. Men bestræbelserne på at give dem økonomisk viden kunne godt gøres mere målrettet. Når vi får dem ind i reklamebranchen efter endt uddannelse, kommer de fra en boble og til det virkelige liv, hvor de skal gøres fakturérbare. Det kan være hård kost for mange af dem.

13 DANSK ERHVERV kapital december 2014 S 13 Det er virksomhedens potentiale der er til salg Det er målet at optage 200 elever om året på ny erhvervsgymnasial uddannelse, sidestillet med HTX og HHX, og målrettet kreative og kulturinteresserede unge mellem år. (Illustration: Colourbox). Mange bureauer har svært ved at tage nyuddannede Mona Juul forestiller sig dog ikke, at hendes branche vil snuppe KKXstudenterne, når de forlader gymnasiet, og inden de går i gang med en videregående uddannelse: Nej, fødekæden er, som den skal være. Efter endt studentereksamen skal de studerende have en relevant videregående uddannelse - for eksempel på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole eller Copenhagen Business School/Aarhus Business School - for at være klædt på til medie- og reklamebranchen. Alle behøver dog ikke tage en kandidatgrad. Vi har eksempelvis indgået en aftale med KEA - Københavns Erhvervsakademi om, at uddannelsesinstitutionen til sommer opretter en overbygning for bachelorer i vores branche. Det er et krav, at de studerende skal være ansat på et bureau. Baggrunden for overbygningen er blandt andet, at vi er en hårdt trængt branche, hvor mange bureauer har svært ved at tage nyuddannede, fordi de ret hurtigt skal kunne tjene sig selv ind. For få og for snævre ungdomsuddannelser Idéen om at etablere en kreativ og kulturel ungdomsuddannelse i Danmark bliver også bakket op af Dansk Erhverv: I Danmark skal vi blandt andet leve af de kreative erhvervs evner til at tilføje varer og forbrugsgoder værdi, og af kulturelle virksomheders evner til at sælge og formidle oplevelser. Derfor er det oplagt, at vi i det offentlige anerkendte uddannelsessystem giver mulighed for at tilføje en ny og på sigt landsdækkende fødekanal til de kreative og kulturelle videregående uddannelser, siger uddannelseschef Svend Berg, der også er medlem af initiativets Advisory Board. Han ser det også som en forfriskende fornyelse, at der bliver etableret en kreativ og kulturel ungdomsuddannelse, der giver adgang til en lang række af kreative og kulturelle videregående uddannelsesinstitutioner: I Danmark har vi for få og snævre ungdomsuddannelser. Som ung kan man enten vælge en gymnasial uddannelse, der har sigte på videreuddannelse, eller en erhvervsuddannelse med sigte på at opnå en faglig kvalifikation. Vi mangler i høj grad en mulighed for unge, der ikke passer ind i de stereotype uddannelser. Her vil en ungdomsuddannelse, hvor de unge bruger kultur og/eller kreative evner som brændstof for at tilegne sig en ungdomsuddannelse, være oplagt. I ansøgningen til Undervisningsministeriet skriver direktør Annette Ernst Lauridsen, Aarhus Tech, blandt andet: Den kreative branche har vedvarende opfordret os til at arbejde på at udvikle et gymnasialt uddannelsesforløb, som i høj grad inddrager kreative fag i uddannelsen. Det er således branchens vedholdende kontakt og brancheanalyser, herunder behovsundersøgelserne, der har fået os til at udfærdige en konkret forsøgsansøgning. Administrerende direktør Mona Juul, envision, og formand for Kreativitet & Kommunikation. Uddannelseschef Svend Berg, Dansk Erhverv. Virksomheder må hverken være for trimmede eller for nødlidende, når kapitalfonde går på indkøb. Af Kristian Kongensgaard Når kapitalfonde triller rundt med indkøbsvognen i supermarkedet for ejerledede og andre virksomheder, der er til salg, er fondene ikke til fals for prangende prisskilte men til nøje studier af det lille mærke med varefakta. Vi vil hellere købe kvalitet end købe billigt. Især for ejerledede virksomheder skal man være opmærksom på, om de også vil være noget værd uden ejerne, lød det fra direktør Mikael Bak, kapitalfonden Executive Capital, på en businessbrief om, hvordan kapitalfonde arbejder for at skabe fremdrift i SMV er. Businessbrief en var arrangeret af Dansk Erhverv i samarbejde med venture- og kapitalfondenes brancheorganisation DVCA, Vækstfonden og det professionelle netværk PersonalNetworker. Umiddelbart kan det synes paradoksalt, at virksomheden ikke må være alt for god, når en kapitalfond kigger på et nyt opkøbsemne: Det er en udfordring, hvis virksomheden er fuldt optimeret. Så er der ikke noget at forbedre og dermed heller ikke et potentiale for at sælge med gevinst efter en årrække, påpegede Mikael Bak. Det skal være lønsomt Vicedirektør Rolf Kjærgaard, Vækstfonden, var noget mere risikovillig: Vores formål med at yde lån eller kaution er først og fremmest at opnå vækst og udvikling - og ikke kun tjene penge. Men det skal være lønsomt. Det afgørende er ikke, hvilken tilstand virksomheden befinder sig i ovenpå finanskrisen. Det afgørende er, at vi kan se og forstå, at virksomheden er på vej op. Men er egenkapitalen negativ, skal vi se os grundigt for. Vækstfonden ser også nøje på virksomhedens ledelseserfaringer: Ejerlederen skal være omgivet af kompetente folk, som han eller hun også lytter til. Rolf Kjærgaard bestræbte sig også på at mane den myte i jorden, at Vækstfonden siger nej tak til virksomheder i udkantsdanmark og har blacklistede brancher: Vi er dyrere end bankerne, fordi vores sikkerhed står bagerst og vi dermed tager en højere risiko. Men Vækstfonden interesserer sig for alle brancher og har ikke nogen sort/ hvid-opfattelse. Konflikter er en styrke Uwe Birkkjær, Executive Director i PersonalNetworker, anbefalede virksomhederne at overveje at oprette et såkaldt Advisory Board. Enten som supplement til den siddende bestyrelse eller i stedet for en bestyrelse. PersonalNetworker, der er et lukket netværk for udvalgte danske erhvervsledere og beslutningstagere, rekrutterer sparringspartnere til virksomheder. En bestyrelse bruger over halvdelen af tiden på at forholde sig til virksomhedens risici, og så er der ikke mange ressourcer til at se fremad. Et Advisory Board har helt andre roller og kan være meget mere fri og tænke både strategisk og konkret. Medlemmerne kan løbende skiftes ud, alt efter behovet for kompetencer. Men man skal ikke sammensætte et Advisory Board af medlemmer, der ligner én selv. Medlemmerne skal have forskellige tilgange og må gerne provokere hinanden. Opstår der en konflikt, vil det kun være en styrke. kapital Vicedirektør Rolf Kjærgaard, Vækstfonden. (Foto: Ricky John Molloy). Executive Director Uwe Birkkjær, PersonalNetworker. Direktør Mikael Bak, Executive Capital.

14 DANSK ERHVERV kurser december 2014 S 14 DANSK ERHVERV KURSER og arrangementer Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING Kom godt i gang med CSR Dansk Erhverv tilbyder fra 2015 et nyt kursus- og strategiforløb målrettet mindre og mellemstore virksomheder, der vil godt i gang med CSR-arbejdet eller opgradere indsatsen.kurset er fordelt over 4 måneder og gør dig i stand til at analysere, planlægge og lede CSR-processer i din virksomhed. Du vil få en skræddersyet CSRstrategi og en handlingsplan, som er klar til implementering i virksomheden. Efter kurset får du mulighed for at indgå i et CSR-netværk sammen med de øvrige virksomheder. Det giver dig mulighed for fremadrettet at hente viden og sparring til implementering og videreudvikling af arbejdet med CSR. Kom godt i gang med CSR -kurset udbydes parallelt i henholdsvis København og Vejle i samarbejde med to erfarne partnere på CSR- området, henholdsvis Deloitte og Green Network. Informationsmøder København Tirsdag den 6. januar, kl Vejle Torsdag den 15. januar 2015, Aarhus - også vedrørende kurset i Vejle Torsdag den 15. januar 2015, kl Mere information Kontakt CSR-chef Louise Koch, Dansk Erhverv: Telefon: State-of-the-Art CSR Master Class Torsdag den 29. januar 2015, kl Sted: Københavns Kulturcenter, Drejervej 15, København NV. Det siges at være svært at spise kirsebær med de store, men på CSR LINK s CSR Master Class konference kan alle gøre det. Kæmper som Pandora, Toyota, Dansk Supermarked Gruppen, energiselskabet OK, Brenntag, Bureau Veritas, GlaxoSmithKline, Novozymes, PostNord og G4S giver dagen igennem praktiske cases på målrettede og effektive CSR-indsatser til motivation og inspiration for såvel små som store virksomheder og andre med interesse i CSR. Blandt emnerne er bekæmpelse af madspild, Profit from Purpose, CSR integreret i forretningsstrategien, inklusion af socialt udsatte, bæredygtig logistik og CSR i børnehøjde - alle er unikke indlæg, der viser spændvidden i dansk CSR. Pris Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Skriv DE ved tilmeldingen for at få rabatten. Beskyt din virksomhed mod korruption og bestikkelse på eksportmarkeder København Fredag den 6. februar 2015, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Fredag den 30. januar Kurset giver indblik i, hvor grænsen mellem kutyme, korruption og bestikkelse går, når man som dansk virksomhed befinder sig på et marked, hvor money talks. Sager om korruption og bestikkelse er vedvarende genstand for stor fokus. I en række lande, herunder Danmark, er der meget klare regler for, hvordan man som dansk virksomhed skal agere. Også uden for landets grænser når man befinder sig i en situation, hvor man kan få at vide, at det kun er brugen af kolde kontanter, der kan smidiggøre udenlandske myndigheder eller samarbejdspartnere. På kurset gennemgår vi de gældende regler og sætter med konkrete cases særligt fokus på de nuancer, der er afgørende for, om din virksomhed holder sig på den rigtige side af kridtstregen. Indhold Hvad skal man være opmærksom på? Hvornår er der tale om bestikkelse? Skillelinjerne for forsøg, medvirken og ansvar. Jurisdiktion. Sanktioner - handlinger begået i udlandet. Den engelske Bribery Act og USA s FCPA. Hvad skal man gøre for at passe på sin virksomhed? Compliance. Den generelle udvikling - hvor er vi på vej hen? Undervisere Nikolaj Juhl Hansen, advokat, Managing Partner, MAGNUSSON ADVOKATFIRMA. Jens Berthelsen, senior partner, Global Advice Network. Torsten Hylleberg, VP & Senior Managing Counsel, Computer AssociatesA Technologies. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding find: Beskyt din virksomhed mod korruption og bestikkelse på eksportmarkeder. Godmorgen-møde om deltidsloven og tidsbegrænset ansættelser København Torsdag den 22. januar 2015, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 15. januar Flere og flere virksomheder gør i stigende grad brug af deltids- og tidsbegrænsede ansættelser, og på godmorgen-mødet kan deltagerne få styr på de juridiske faldgruber. Undervisere Rikke Dencker Broch, advokat. Steffen Kjøller Jensen, advokatfuldmægtig. Begge fra Dansk Erhverv. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. gratis for medlemmer af dansk erhverv Tilmelding find: Godmorgen-møde om deltidsloven og tidsbegrænset ansættelser. gratis for medlemmer af dansk erhverv Læs mere & tilmelding

15 DANSK ERHVERV medlemsrabatter december 2014 S 15 Ny Leder 2015 Modul 1 - Torsdag den 29. januar Modul 2 - Tirsdag den 24. marts Modul 3 - Torsdag den 23. april Modul 4 - Onsdag den 27. maj Modul 5 - Onsdag den 17. juni Alle dage kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 22. januar Dansk Erhvervs kursus for nye og kommende ledere består af 5 dage med ny inspiration og faglig viden. Kurset klæder dig på til mange af de udfordringer, du vil opleve i din rolle som leder. Vi kombinerer deltagernes ledererfaringer med teoretisk indblik i en række udvalgte ledelsesdiscipliner og trænet dem i en form, der direkte kan overføres til din dagligdag. Undervisningen veksler mellem teoretiske input og konkrete øvelser - og med et klart fokus på, at deltagerne selv får afprøvet metoder, får feedback, reflekterer og prøver igen. Med hjemmeopgaver mellem hver undervisningsdag får du lejlighed til at anvende viden fra kurset i praksis. Hvem kan deltage? Nye eller kommende ledere samt ledere med nogle års erfaring, der ikke har en formel lederuddannelse, eller som trænger til ny inspiration. Kursusleder Morten Svalgaard Nielsen, chefkonsulent, Dansk Erhverv: Pris Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Priserne er inklusiv materiale og forplejning. Tilmelding find: Ny Leder Forebyg og håndtér stress København Tirsdag den 5. maj 2015, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 28. april Kolding Onsdag den 6. maj 2015, kl Sted: Comwell, Skovbrynet 1. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 29. april Stress er både bekosteligt og energidrænende for den enkelte, for virksomheden og for kolleger. Men stress kan forebygges, håndteres og afhjælpes. Ved at forebygge stress eller hurtigt håndtere de første signaler, som viser sig, er der mange ressourcer at spare. Kurset tager afsæt i, at stress rammer den enkelte men kan ikke afgrænses til udelukkende et individ- eller organisationsproblem. Ved arbejdsbetinget stress skal man tænke forebyggelse og håndtering både i forhold til individet, gruppen, lederen og organisationen - den såkaldte IGLO. Dagen vil veksle mellem oplæg og øvelser. Derfor er det vigtigt, at du som deltager vil bidrage med egne eksempler. Målgruppe Alle arbejdsmiljøudvalgsmedlemmer - ledere og arbejdsmiljørepræsentanter - skal tilbydes supplerende kurser. Et kursus kan for eksempel handle om at forebygge stress i virksomheden. Selvom kurset er udviklet til arbejdsmiljøudvalgsmedlemmer kan ledere og HR-ansvarlige også få stort udbytte af det. Underviser Morten Svalgaard Nielsen, HR- og ledelseskonsulent, Dansk Erhverv. Pris Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding find: Forebyg og håndtér stress. TJEN PENGE PÅ DIT MEDLEMSKAB Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab - gør som andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. BISNODE Få minimeret dine tab, og find lønsomme kunder til medlemspris. FRONTROW BUSINESS Erhvervsklub med rabatter og VIP-oplevelser på koncerter, sport, teater mv. ØRESUNDSBRON Få halv pris over Øresundsbron og spar depositum på BroBizzer. Q8 Få rabat på Q8 og F24 tankstationer over hele landet. TDC Få fordelagtige rabatter på mobil, fastnet og bredbåndsabonnementer. TED ALERT Få relevante offentlige EU-udbud tilsendt hurtigt og billigt. COMET CONSULAR SERVICES Visum, legaliseringer og oversættelser. JOBZONEN Få kompetente medarbejdere og spar 20 % på Jobzonens produkter. DANSK ERHVERV FORSIKRING Få forsikring med lave præmier og bred dækning. Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger. Læs mere om medlemsfordelene på: KONTAKT Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del i fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhvervs konsulenter på: Telefon:

16 DANSK ERHVERV prisoverrækkelse december 2014 PR-Branchen - tiger eller struds? Magasinpost MMP ID-nr Public Relations Branchen har igen i år hædret branchens udøvere med 3 PR-Tigre i lige så mange kategorier blandt i alt 42 bidrag. prisoverrækkelse Af Kristian Kongensgaard Foto: Kaj Bonne Forinden de 3 vindere blev afsløret ved pris-sammenkomsten på Børsen i København, havde PR-Branchen inviteret Kim Larsen, Head of Group External Relations, Danske Bank, til at sige noget om branchen. Han tog imod invitationen med denne konstatering: Mange af jer har jo haft travlt med at sige noget om os. Han hæftede sig også ved, at PR- Branchen har taget tigeren til sig som maskot, og foreslog i den forbindelse en række andre dyr: En flodhest - den fylder meget, er stor i munden og flyder rundt uden egentlig at foretage sig noget. En glubsk hund. En kamæleon - den falder i med omgivelserne. En ugle - den ser klog ud og arbejder bedst om natten. En abe - den kan skære en hvilken som helst grimasse. Eller en struds. Den er stærkere, end den ser ud, og er svær at styre. Den kan føre steder hen, man ikke troede muligt, pointerede Kim Larsen. Det var sandelig ikke, fordi han havde afskrevet PR-branchen: Virksomheder har aldrig tidligere haft så meget brug for PR-branchen til at forstå verden. Kunderne bestemmer mere og mere, og de har aldrig tidligere været mere illoyale end nu. Virksomhederne får at vide, at de skal være på Twitter, fordi alle andre er dér. Men hvordan og hvorfor? Kommunikation har aldrig været vigtigere, men hvor man før kunne sondre mellem ekstern og intern kommunikation, så er det ikke muligt længere. Alt, hvad der bliver kommunikeret intern, er ude med det samme - og omvendt. Kim Larsen sluttede med denne reprimande: Der er stor variation i den kvalitet, PR-Tigervinder i STRATEGI Vinder i kategorien Strategi blev Geelmuyden.Kiese for lanceringen af Comparo. Der er tale om en kommunikationsstrategi omkring forsikringer. PR-Tigervinder i EKSEKVERING I kategorien Eksekvering løb Essencius af med sejren for PR-indsatsen Generosity Express. Projektet bragte et juletog 320 studerende gratis hjem til jul mod betaling med generøse handlinger ombord. PR-Tigervinder i NYTÆNKNING Den tredje pris gik til Communiqué for Kunst på fad. Det var en kombination af at redde Fregatten Jylland og at brande et malt-whisky-mærke ved at samle kunst og velgørenhed i én fælles fortælling om egetræ og egehåndværket. PR-branchens virksomheder yder. Men som kunder vil vi have bedre og bedre kvalitet. Hvis I synes, at vi som kunder er krævende nu, så vent - det bliver meget værre. Sørg for, at en strategi er strategisk og ikke kun en handlingsplan eller en tidsplan. Vær ærlige om, hvad I kan - og ikke kan. På den festlige dag var PR-Branchens formand, Søren Kaster, da også fortrøstningsfuld på branchens vegne, da han bød velkommen: Kunderne bliver dygtigere og stiller nye og større krav. Men stille og roligt lykkes det os, at vi ikke længere opfattes som blot de smarte. DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.

Svensk hjemmeservice er sund fornuft

Svensk hjemmeservice er sund fornuft Svensk hjemmeservice er sund fornuft AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON., OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der foregår sort arbejde for et sted mellem 23 og

Læs mere

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene Arbejds timer Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene AF ANALYSECHEF OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUMÉ Den danske skattestruktur

Læs mere

Fradrag får danskerne til at købe hvidt

Fradrag får danskerne til at købe hvidt 2 Foto Ricky John Molloy Fradrag får danskerne til at købe hvidt En ny spørgeundersøgelse fra YouGov peger på, at håndværkerfradraget på 5.000 kroner får danskerne til at hive boligprojekterne frem fra

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Velkommen Early Warning landsmøde i Kolding.

Velkommen Early Warning landsmøde i Kolding. Velkommen Early Warning landsmøde i Kolding. Kolding, torsdag den 8. september 2016 Erhvervskundechef Mogens Andersen og Erhvervskundechef Marianne Jeppesen / Side 1 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2011

Status på udvalgte nøgletal februar 2011 Status på udvalgte nøgletal februar 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stabil bruttoledighed I december var der 167.1 bruttoledige, når der korrigeres for sæsonudsving, svarende

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft. 27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

JOBBAROMETERET FRA: nye job på vej

JOBBAROMETERET FRA: nye job på vej JOBBAROMETERET FRA: 20.000 nye job på vej Jobkrisen er aflyst. Virksomhederne ansætter igen. Alene de seneste tre måneder er der skabt 16.000 nye job. De næste seks måneder regner virksomhederne med at

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal December 2013

Status på udvalgte nøgletal December 2013 Status på udvalgte nøgletal December 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Tallene for den danske økonomiske vækst i 3. kvartal viste, at økonomien voksede,4 procent.

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi 2016-2018. fordi vedligehold er mennesker

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi 2016-2018. fordi vedligehold er mennesker Netværk for optimering af drift og vedligehold Strategi 2016-2018 fordi vedligehold er mennesker Strategi 2016-2018 DDV strategien for 2016-2018 er en opdatering af strategien fra 2015. Den endelige udgave

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? VALG 2015 FSR survey Juni 2015 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2015

Status på udvalgte nøgletal april 2015 Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

Samarbejde mellem FRI og DI

Samarbejde mellem FRI og DI DANSK INDUSTRI Den 6. december 2007 PFo Samarbejde mellem FRI og DI 1. DI som erhvervslivets interessevaretager Kort om DI DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. DI samler internationalt

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces Deltagelse fra 2195 kr. Husk 5. marts 2015 Lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Bliv inspireret af de kreative, og bliv klogere på de

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Mastercase 2011 Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til at udfordre os. Så

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Fornyelsesfonden kort fortalt

Fornyelsesfonden kort fortalt Fornyelsesfonden mio. kr. Fornyelsesfonden kort fortalt Politisk aftale i 2009 om fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv. 2010 2012 Fonden råder over 760 mio. kr. fra 2010-2012

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed. www.projektvip.dk

Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed. www.projektvip.dk Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed www.projektvip.dk Projekt-VIP Velkommen til Projekt-VIP! I denne lille brochure vil I finde lidt nyttig viden om projektet, hvad I kan forvente og

Læs mere