Fremtidens Velfærdsteknologi på tapetet

Transkript

1 Fremtidens Velfærdsteknologi på tapetet En casesamling om at udvikle fremtidens teknologi med ældre der gør det muligt for dem at blive længere i eget hjem BDSI Magasinet 2011

2 KOLOFON Indholdsansvarlig redaktør Erik Grönvall, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet Journalister Jan Horsager, Alexandra Instituttet Marlene Nybro Thomsen, Alexandra Instituttet Michael Monberg, freelance journalist Grafisk design DV1 Designbureau Magasinet udgives af: Alexandra Instituttet A/S Åbogade 34, 8200 Aarhus N Institut for Datalogi, Aarhus Universitet Åbogade 34, 8200 Aarhus N

3 Hvorfor handler alting altid om tid? - Erna Poulsen, 98 Det gør det heller ikke. Ikke kun. For det handler også om mennesker. I dette tilfælde ældre mennesker. Mennesker, som vi kan gøre os mange antagelser om, men som vi også kan sætte tid af til at komme tættere på. Lytte til deres behov. Høre deres tanker. Få indsigt i deres drømme. Forstå deres virkelighed og de folk, der er omkring den. Midt i den. De ældres virkelighed er den, vi har besøgt. De sidste fire år har vi været en del af mange ældres verden. Vi har forsket i den, deltaget i den og set på den med forskellige øjne. En unik blanding af virksomheder, brugere, forsknings- og offentlige institutioner er gået sammen om at sætte fokus på brugerdreven sundhedsinnovation. Projektet Brugerdreven Sundhedsinnovation (BDSI) handler om at udvikle teknologier, infrastrukturer og services, som gør borgere i stand til at klare sig selv bedre og forbedrer samspil- let med de sundhedsprofessionelle og deres pårørende. Teknologier, der gør det muligt for ældre at blive længere tid i eget hjem. Så på sin vis handler det om tid. Om fremtiden for vores fælles velfærd. Vi har formet prototyper, lavet feltstudier, udviklet teknologier og infrastruktur. Formålet med arbejdet er at udvikle teknologi for at imødekomme udfordringer som højere levealder, flere ældre med flere kroniske sygdomme, stigende forventninger til individuelle løsninger og øget kvalitet. Magasinet samler vores erfaringer med at arbejde med brugerdreven sundhedsinnovation i BDSI-projektet. Sæt tid af til at kigge det igennem. Vi håber, det giver både indblik og inspiration. Indhold - Fremtidens sundhedsservices Side At skabe teknologi til hjemmebanen Side Derfor er BDSI vigtigt Side Ældre på Wii træning, leg og fællesskab Side Cases Side Case: Delt omsorg øger livskvaliteten Side Case: Linket mellem træning og hjem Side Case: Støtte til netværk omkring den ældre Side Case: Styr på mit hjem og mine aftaler Side Infrastruktur Side Bidrag til et bedre sundheds- og velfærdsnetværk Side Åbenhed er kernen i velfærdsteknologi Side English summary Side Bag BDSI Side 28-28

4 Konsortiet for Brugerdreven Sundhedsinnovation (BDSI) er et partnerskab mellem i alt 10 offentlige og private aktører og brugerorganisationer. Tiltaget er finansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Konsortiet forsker i og udvikler informationsteknologi til levering af sundhedsservices. Arbejdet sker med udgangspunkt i, at forskning og erhvervsliv bør arbejde sammen om at udvikle Teknologier, der gør det muligt for ældre at leve længere i eget hjem. Et samarbejde der involverer både ældre og sundhedsfagligt personale og lader brugernes behov præge udviklingen af både sundhedsservices og en åben it-infrastruktur. Målet er at skabe nye løsninger gennem brugerdreven sundhedsinnovation Give ældre større indblik i eget helbred Give muligheder for en mere aktiv rolle Styrke kommunikation mellem professionelle og pårørende omkring de ældre Øge kvaliteten af behandlingen Bidrage til forbedret livskvalitet for ældre Sikre at Danmark kommer i front inden for services og it-infrastruktur for assisted living Sundhedsvæsen Erhverv Nye løsninger gennem brugerdreven innovation Borger Forskning

5 Fremtidens sundhedsservices Brugerinddragelse og Samarbejde BDSI samler aktører fra sundhedsvæsen, erhverv og forskning i et konsortium, der sammen med borgeren udvikler nye løsninger gennem brugerdreven innovation. Samarbejdet er organiseret i tre spor: Metode: Mød din bruger Konsortiet har arbejdet med brugerdrevne innovationsteknikker kaldet Participatory design. Participatory design er en eksperimentel tilgang, der aktivt inddrager kommende brugere gennem hele designforløbet: fra den oprindelige problemundersøgelse over ide-generering og ide-udforskning baseret på eksperimenter med prototyper til implementation og redesign baseret på brugserfaringer. Ide-generering og afprøvning af prototyper er i BDSI foregået i forskellige former for workshops med brugerne, dvs. ældre, deres familie og venner, hjemmesygeplejersker, fysioterapeuter m.fl. Denne involvering af brugerne medvirker til, at et senere produkt har relevans for sin målgruppe. Teknologi: Del infrastrukturen Konsortiet har udviklet en åben itinfrastruktur. Den åbne platform skaber mulighed for, at uafhængige leverandører kan dele den samme infrastruktur i hjemmet og for, at leverandører såvel som brugere kan skræddersy og kombinere eksisterende services for at skabe nye muligheder. Prototyper: Prøv ideerne af Konsortiet har udviklet en række prototyper af fremtidens sundhedsservices. Erfaringerne fra feltarbejdet med brugerne og den åbne infrastruktur knytter hjemmet sammen med forskellige aktører inden for sundhedsområdet. Udviklingen af prototyperne omfatter dels konkrete devices, dels softwareplatforme for dynamisk integration af nye enheder og kommunikation med eksisterende systemer. Omsorg til flere Ifølge Danmarks Statistik vil ¼ af den danske befolkning være over 65 i Det betyder færre hænder til at tage sig af flere ældre. Men der er også vinkler, der kan bidrage til den positive del af historien: Ifølge Center for Sund Aldring bliver de ældre sundere og sundere og kan mere og mere. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed får de ældre flere år som raske og færre år med langvarig og belastende sygdom. Ifølge Ældredatabasen deltager hver femte af de ældre på 62 i pasning af eksempelvis børnebørn, og mange yder frivilligt arbejde. Ifølge Ældresagen er fysisk aktivitet og et socialt liv nøgleord. De fleste ældre ønsker at blive i eget hjem i deres alderdom, på trods af funktionsnedsættelser og behov for hjælp MÆND KVINDER år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år Den danske befolkning fordelt på aldersgrupper og køn i 1910 og i 2010, i tusinder. I løbet af de sidste 100 år er aldersforskellen i den danske befolkning næsten vendt på hovedet og udviklingen fortsætter. Ifølge Danmarks Statistik bruger 39 % af de årige internetadgang, og de bruger allerede nettet til informationssøgning eller mail. BDSI-konsortiets samarbejde med de ældre, deres familie og personalegrupper har bekræftet flere af de positive vinkler på historien om den kommende ældregeneration. En gruppe der er lige så uhomogen som resten af befolkningen. Netop derfor er det vigtigt at inddrage de ældre, personale og pårørende, så vi fremover udvikler de rette teknologier til at støtte de fremtidige udfordringer. Kilde: Danmarks Statistik Side 04-05

6 Finde problem og løsning sammen Typisk tager Participatory design-metoden udgangspunkt i en problemstilling, man er blevet enige om at undersøge på baggrund af et problem og nogle behov, som ny teknologi kan understøtte. Men i hjemmet er det eksempelvis ikke plejepersonalet, der ved, hvad der sker. Det gør den ældre. Derfor handler det om at synliggøre og forstå, hvad der sker i hjemmet. Plejepersonalet, eksempelvis fysioterapeuterne vi samarbejdede med i en case, mente i første omgang, at den ældre udførte sine hjemmeøvelser som beskrevet. Men de har ændret deres tro, praksis og adfærd som et resultat af designprocessen. Ændring i brugernes tilstand Participatory design-metoden forudsætter, at deltagerne er klar til at deltage i en designproces. Vi oplevede af og til, at de ældres mentale og fysiske kapacitet og energi varierede - og dette har påvirket processen. Lange kreative sessioner kan være svære at gennemføre, og vi var ofte nødt til at tilpasse vores aktiviteter til den ældres aktuelle fysiske tilstand. Dertil kommer, at de ældre er geriatriske patienter, der ofte lider af flere forskellige sygdomme ad gangen. Et hjem uden sygdom Flere af vores feltstudier har vist, at mange ældre bevidst ønsker, at deres sygdom kun fylder ganske lidt, når de er hjemme. Flere vil gerne parkere sygdom på sygehuset. Derfor er der en risiko for at bringe fokus på sygdom ind i hjemmet, når vi designer til det. Vi skal forstå det etiske perspektiv i det, vi gør, når vi sætter fokus på sygdom i hjemmet, når nogle ældre egentligt ikke ønsker det. Designaktiviteterne skal håndtere denne udfordring og motivere de ældre til at deltage aktivt alligevel. Funktionelle og pæne hjælpemidler At designe til arbejdslivet er forskelligt fra at designe til hjemmet. Hjælpemidler til hjemmet skal ikke alene være funktionelle og fleksible, men også passe æstetisk ind i de ældres hjem. Det er vores erfaring, at ældre i eksempelvis rehabilitering generelt ikke er interesseret i at afsætte meget fysisk plads i deres hjem til hjemmeøvelser. Deres hjem er fyldt med møbler og pyntegenstande fra et langt liv og drejer sig mere om afslapning og hygge end om træning. At skabe teknologi til hjemmebanen Brugerdreven innovation har gennem de sidste ti år vundet stadig større udbredelse som udviklingsmetode for at sikre, at brugernes behov bliver afspejlet i produktet. Det er afgørende for produktets succes, at det opfylder væsentlige behov hos brugerne og kan indpasses i dagsrytmer, arbejdsrytmer og rutiner. Participatory design (PD) er en metode, man kan bruge for at få indblik i brugernes hverdag, og den har eksempelvis været brugt inden for innovative it-projekter til at udvikle interaktive systemer, der griber ind i folks dagligdag. PD bliver brugt mest til udvikling af teknologi til arbejdslivet, for eksempel til at finde nye løsninger til hvordan en ansat kan støttes i sin professionelle rolle. Processen sker som en del af deltagernes arbejde og i en professionel kontekst. I BDSI har vi anvendt metoden til at komme tættere på de ældres virkelighed. Når du designer med ældre til deres hjem, designer du til en mere privat setting. Derfor har vores samarbejde med ældre, personale og pårørende udfordret metoden på flere måder, da den inkluderer hjemmet og personer, der deltager i processen på grund af sygdom og alder og ikke deres arbejde. Ovenfor har vi samlet nogle af vores erfaringer med projektets designforløb.

7 Teknologi ud af boksen De ældre brugeres umiddelbare opfattelse af teknologi har påvirket vores designproces. Vores erfaring er, at størstedelen af de involverede brugere har en forholdsvis traditionel opfattelse af teknologien, hvilket er en udfordring for deres engagement og kreativitet i designprocessen. Det er også en udfordring at få teknologien til at fungere i de ældres hjem. Mens teknologi i mange tilfælde kan give de ældre øget frihed, kan de ældre også føle sig fremmedgjorte over for teknologien. Samarbejde med sundhedssektor Hjælpeteknologier til støtte i det daglige skal kunne kommunikere med en række sundhedssystemer og samtidig yde meningsfuld støtte til ældre og sundhedspersonale. Hjælpemiddelteknologi til hjemmepleje skal også vurderes ud fra et sundheds- og administrativt perspektiv, hvilken rolle spiller for eksempel lægen, fysioterapeuten eller hjemmesygeplejersken i opsætningen, administrationen og i overvågningen af brugs- og alarmsituationer og opsamlede data? Hjemmet til pleje og privat I mange tilfælde oplever ældre en større følelse af livskvalitet i forbindelse med behandling i hjemmet sammenlignet med eksempelvis hospitalsindlæggelse. Men det er en udfordring at overføre hospitalsbehandling direkte til hjemmet på grund af hjemmets unikke egenskaber. Et hjem er ikke tænkt som et sted for pleje, hverken ud fra et plejepersonales eller fra en patients perspektiv. Samtidig er hjemmet et privat sted. Eksempel på et brugerdrevent forløb Svimmelhedscasen Ideen til svimmelhedscasen kom fra Faldklinikken på Aarhus Universitetshospital. Personalet havde identificeret en række behov i forbindelse med genoptræning i hjemmet for ældre med svimmelhed. De ældre og fysioterapeuterne formulerede den indledende vision - og bidrager fortløbende til at realisere den. Forløbet har bestået af: Indledende feltstudier på Faldklinikken (hvor de ældre sammen med fysioterapeuter udfører genoptræning). Dette gav grundlæggende viden om de kliniske aspekter ved genoptræningen samt de organisatoriske rammer. Efterfølgende feltstudier og Participatory design-aktiviteter i de ældres hjem gav erfaring med, hvordan de ældre opfatter svimmelheden og genoptræningen i hjemmet, hvordan de udfører (eller ikke udfører) deres hjemmetræningsøvelser, samt hvilke bagvedliggende motivationer og barrierer, der er på spil. Vi lærte også om æstetikkens vigtige rolle i forbindelse med teknologier i hjemmet. Parallelt med feltstudierne har vi gennem en iterativ designproces udviklet forskellige prototyper, som derefter er blevet afprøvet både på hospitalet og i ældres hjem. Læs mere om casen side Side 06-07

8 Teknologi med et menneskeligt ansigt Stærkt og kompetent netværk Margrethe Kähler Seniorkonsulent Ældresagen Vi er gået ind i projektet, fordi vi mener, at den teknologiske udvikling kan blive til gavn for ældre mennesker, der på trods af funktionstab gerne vil blive i deres eget hjem. Vores medlemmers største ønske er at fungere med selvbestemmelse så længe som muligt. Det vigtigste for dem er at kunne klare sig og bevare deres autonomi. Det tror vi på, at vi kan understøtte gennem teknologi. Vi har lavet en undersøgelse, der viser, at ældres holdning til hjælpemiddelteknologi er overraskende positiv. Og det er jo et rigtigt godt udgangspunkt, men når vi bliver opfordret til at træde ind i et sådan projekt, så gør vi det også, fordi vi gerne vil være med til at kæmpe for, at den nye teknologi ikke kommer til at handle om effektiviseringsgevinster ude i kommunerne. Vi ønsker, at teknologien får et menneskeligt ansigt. Det er afgørende for os, at brugerens og personalets synspunkter bliver repræsenteret. Derfor er det enormt vigtigt, at et projekt som dette formidler sådanne synspunkter. Martin B. Pedersen Direktør Logica Danmarks Healthcare Ingen virksomhed kan alene lykkes med at realisere de teknologier og løsninger, der skal understøtte fremtidens velfærdsløsninger. Det er en illusion, der hører fortidens industrialiserede tankegang til. Hos Logica er det et mantra, som vores arbejde udgår fra. Vi tror på samarbejde i skabelsen af vores fremtidige velfærdsløsninger. BDSI-konsortiet er et eksempel på et samarbejde mellem private og offentlige virksomheder samt forskningsinstitutioner, der har til formål at udvikle nye måder at understøtte offentlige services, så den ældre oplever øget livskvalitet og bliver mere selvhjulpet. For Logica har BDSI betydet deltagelse i et stærkt og kompetent netværk med meget forskellige og komplementerende kernekompetencer. Vi har en fælles mission om at forstå den ældres oplevede livskvalitet og at skabe de komponenter, der kan støtte den ældre i hverdagen.

9 Derfor er BDSI vigtigt En Platform for fremtidigt samarbejde Klogere på brugerne Ivan Kjær Lauridsen Kontorchef Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Der er allerede en bevægelse i gang, hvor kommuner bliver presset økonomisk samtidig med, at der er et stigende antal borgere, der potentielt vil kunne efterspørge hjælp til rehabilitering, træning, pleje og praktisk hjælp. Det er bydende nødvendigt, at der skabes nye løsninger, som gør det muligt at kunne levere velfærdsydelser til borgerne også i fremtiden. Ud over at kommunerne formelt har fået til opgave at understøtte forskning, ser Aarhus Kommune det også som en fantastisk mulighed for at værdiberige både forskningsindsatsen og den arbejdsmæssige hverdag i Sundhed og Omsorg. Det gør vi ved at etablere en platform for samarbejde mellem Aarhus Kommune og de øvrige partnere i BDSI. Sundhed og Omsorg forventer sig meget af samarbejdet fremover og håber, at der vil kunne udvikles konkrete løsninger, der gør det muligt at tilbyde pårørende og frivillige en mere smidig inddragelse i hverdagen f.eks. i plejeboligerne. Charlotte Nyhuus Fysioterapeut Faldklinikken, Aarhus Universitetshospital Det har været fantastisk at samarbejde med universitetet, Alexandra Instituttet, ja alle BDSI-partnerne. Vi oplevede fra start, at konsortiet bestod af nogle dygtige og kompetente samarbejdspartnere. Det har været en lang proces, hvor både det teoretiske, det praktiske og det kreative har været spændende. Vi har vidst det faglige og træningsmæssige, men hvordan, det kunne udmønte sig i et redskab, har patienter og de andre partnere givet gode input til. Det gør, at vi i dag er endt et helt andet sted, end hvor vi startede. Patienterne har været inddraget, og det er spændende. Vi har besøgt de ældre og afholdt workshops både hos os og på universitetet. Det var meget givende at have vores patienter med til at udvikle. Der var mange ting og gode ideer hen ad vejen, som ikke kunne lade sig gøre alligevel. Så fandt vi på noget andet i fællesskab. Man bliver så meget klogere af det. Det giver en ahaoplevelse, at når man udvikler til ældre, er det vigtigt at prøve det af på de rette elementer og teste systemet med dem, der skal bruge det videre i deres virkelige liv. Så man ikke ryger ud af en eller anden tangent. Side 08-09

10 Indledende brugerstudie Stort set alle deltagere i brugerstudierne har forbedret sig i fysiske test henover forløbet. Teknologi kan ikke stå alene og erstatte den traditionelle fysioterapeutiske træning. Men den kan supplere, levendegøre og variere den - og motivere, også til mere.

11 Ældre på Wii træning, leg og fællesskab Wii-i Trige var et studie, vi gennemførte tidligt i BDSI-arbejdet. Studiet løb over seks måneder i 2009 og blev gennemført på Lokalcenter Bjørnshøj i Trige af ansatte på Institut for Datalogi, Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet. Undersøgelsen har både haft en etnografisk og en fysioterapeutisk del og involveret tre grupper ældre med forskellige fysiske forudsætninger. Vores formål var at finde ud af, hvilken rolle eksisterende (spil)teknologi kan have i eksempelvis hjemmetræning. Om de ældre kan finde ud af at bruge teknologien, og hvad der skal til hvis ikke. Projektet gav os mange gode erfaringer og input til det videre arbejde med at udvikle teknologi til ældre. De overordnede pointer var, at der er behov for variation og individuel tilpasning. Teknologien skal være billig og nemt tilgængelig, og samtidig skal den gøre den ældre i stand til at interagere med de lidt yngres verden. Teknologi en hverdagsvariation Nintendo Wii var ved projektets start én af de nyere videospilsteknologier, der inddrager kroppen i spillet. Interaktion og bevægelse bliver en del af spilmiljøet, og Wii en kan dermed have potentiale som motiverende fysisk træningsredskab fx for ældres vedligeholdelse og genoptræning af balance, styrke, koordination og smidighed. Den fysiske træning kan forvandles til leg. Vores deltagerstudier med forskellige ældregruppers brug af Nintendo Wii viser, at ældre i stort omfang forstår at bruge Wii-teknologien, indlever sig i spillene og motiveres af dem. Træningen leges så at sige ind i deltagerne, så de glemmer noget af den fysiske anstrengelse. De rives med af spilverdenen, og grænser flyttes for, hvad de tror, de kan. Fællesskabet omkring spillene virker motiverende, og det samme gør konkurrenceelementet med point og forbedringer både i forhold til egen præstation og andres. Wii en byder på hverdagsvariation og giver desuden et indblik børnebørnenes verden og teknologi. Teknologisk er der dog barrierer. Sproget på Wii er engelsk og spiltempoet indimellem for højt for nogen. Det ville være en fordel, hvis de ældre kunne tilpasse regler og udfordringer ved eksempelvis at kunne vælge nogle parametre fra og til. Side 10-11

12 Care to Share? Hvis jeg alligevel spiller klaver for min mor, må resten af afdelingen da gerne være med. Sådan tænker flere pårørende, men det bliver ved tanken, fordi man ikke vil forstyrre personalet eller sætte et stort maskineri i gang. Care to Share? gør det nemmere fremover at lave større og mindre arrangementer for flere. LinkLights Hvis jeg skal træne så ofte, at det faktisk nytter, bliver jeg nødt til at træne hjemme også, da jeg kun kan få hjælp af fysioterapeuterne to gange om ugen. Men så skal redskabet se ordentligt ud, og det skal kun fylde lidt plads i det daglige. Samtidig skal min hjemmetræning kombineres med den træning, jeg laver med min fysioterapeut på hopitalet. LinkLights er et bud. Care coor Hvem har været hos min mor i dag, hvordan havde hun det, og hvis nu jeg ordner rengøringen i morgen, hvem siger jeg det så lige til? Care coor er et system, der støtter kommunikationen mellem aktørerne pårørende og personale i den visiterede ældres netværk. C-HUB C-HUB forsøger at hjælpe den aktive hjemmeboende ældre med at få styr på sine mange aftaler. En slags lokal, privat og overskuelig udgave af Facebook med den ældre i centrum.

13 Cases BDSI-samarbejdet mellem erhverv, forskning, borger og personale har gennem de sidste fire år givet både indblik i udfordringer og gode bud på, hvordan vi kan støtte ældre med ny teknologi. Vi har arbejdet med mange cases i BDSI. Hver case har givet indblik i, hvordan vi med teknologi kan støtte ældre i at blive længere i eget hjem. Hver case har også vist os, at den ældre er mere og andet en ældre. Hun kan være fyldt 65 eller godt på vej mod de 95. Han kan være din nabo, bedstefar eller svigerfar. Hun er borger, slægtning men også ven. Måske en andens bedste ven. De næste par sider giver en introduktion til nogle af de ældre, vi har mødt. Og dem der har mødt os. Vi har udvalgt fire cases. Side 12-13

14 For mig er det vigtigt, at Henriette går rundt og begejstrer. Hun finder et arrangement, som jeg har sagt nej til. Men inden hun er gået, så har hun jo fået mig overtalt til at sige ja alligevel. - Ældre beboer Bjerggården Delt omsorg øger livskvaliteten Udfordring Der bliver lavet mange arrangementer blandt ældre i plejeboliger og på plejehjem, men det er ofte en tidskrævende proces for personalet. Samtidig er det noget, de pårørende sjældent har mulighed for at lægge kræfter i, fordi det kan virke uoverskueligt, selvom de skulle have lyst til at bidrage. Eksempelvis hvis man vil spille klaver for beboerne en times tid under næste besøg. Det bliver for omstændeligt at forstyrre personalet og for svært at dele arrangementet med de andre ældre. Udfordringen kalder på kreative løsninger, fx brug af ny velfærdsteknologi, så man billigt og med mindre belastning af plejepersonalet kan arrangere sociale aktiviteter. Aktiviteter, der giver ældre på plejehjem en øget livskvalitet, mere social aktivitet og som modvirker den ældres følelse af ensomhed. Care to Share?-projektet er et godt bud.

15 En undersøgelse lavet af Ældresagen viser, at 40 pct. af ældre på plejehjem føler sig ensomme. Samtidig fremhæver ældre plejehjemsbeboere på Bjerggården i Aarhus, at fællesaktiviteter er en afgørende kilde til et meningsfyldt og inspirerende liv på hjemmene. Selvom det kan være svært at komme af sted. 1. CASE Løsning Sådan gjorde vi Care to Share? forsøger på en ny og inkluderende måde at skabe flere fællesaktiviteter for plejehjemsbeboere. Konceptet inviterer beboernes familie og andre frivillige til aktivt at være med til at arrangere varierede fællesaktiviteter. Samtidig udnytter man den velfærdsteknologi, der i stort omfang allerede findes på hjemmene: Polycoms DECT telefoner. Familie og frivillige kan blandt andet fastsætte dato og tid for et fællesarrangement via en webbaseret aktivitetskalender. Det vil sige, at de kan gøre det hjemmefra og være med til at arrangere uden at forstyrre personalet. De ældre får på deres personlige DECT-telefoner besked om arrangementet og kan melde til eller fra. Personalet aflastes, relationerne trækkes tættere ind i de ældres hverdag, og de ældre får et rigere udbud af aktiviteter. Konceptet inkluderer med en enkel udnyttelse af eksisterende teknologi de ældres nærrelationer, der kan være med til at øge livskvaliteten på hjemmene i en delt omsorg. Care to Share? er et udviklingssamarbejde med etnografiske brugerstudier, interviews og prototypeafprøvninger hos beboere, pårørende og personale på plejehjemmet Bjerggården i Aarhus. Side 14-15

16 Linket mellem træning og hjem Udfordring Ældre med vestibulær dysfunktion lider af svimmelhed og kan isolere sig selv pga. risikoen for fald. Kliniktræning afhjælper symptomerne, men for at opnå varig effekt skal den ældre supplere indsatsen med daglig hjemmetræning som kan være mindre motiverende og som ikke altid udføres korrekt, effektivt eller længe nok. Fysioterapeuter efterspørger derfor et træningsredskab, som kan understøtte hjemmetræningen. Et redskab, der kan tilpasses de mange individuelle behov og imødekomme, at behovene ændres i takt med, at den ældre bliver bedre. Samtidig må øvelserne ikke være for komplicerede og redskabet ikke fylde for meget, hvis øvelserne skal foregå i hjemmet. LinkLights er et brugertilpasset bud på en løsning.

17 Tilbagemeldingerne på LinkLights fra ældre og fysioterapeuter er positive, og en ny og mere produktklar version er nu i test. 2. CASE Løsning Sådan gjorde vi LinkLights er et hjemmetræningsredskab for ældre med vestibulær dysfunktion. En slags foldbar lineal med flere moduler, LED-lys som øjnene skal følge og forskellige indbyggede træningsspil med variation, overraskelser og motiverende gaming -elementer med point. Sammenfoldet fylder LinkLights ikke meget, og designet bliver dermed ikke et forstyrrende fremmedelement eller en sygdomsmarkør i forskelligartede hjem. Modul- og spilteknologien er tilpasningsdygtig efter den ældres dagsform og formåen. Træningen er enkel og delvis selvinstruerende. Samtidig er LinkLights nem at transportere til træningsklinikken, hvor hjemmetræningen kan diskuteres sammen med fysioterapeuten så træning hjemme og på klinik forbindes. Her kan LinkLights også re-konfigureres af fysioterapeuten afhængig af den ældres udvikling i behandlingen. LinkLights-projektet er udviklet med deltagelse af ældre med vestibulær dysfunktion og fysioterapeuter. Projektet har bl.a. omfattet etnografiske brugerstudier, prototypedesigns med workshops, tests og evalueringer. Side 16-17

18 Systemet øger overskueligheden for personale og pårørende. Det giver en tryghed men også en åbenhed om de mange opgaver, vi sammen kan støtte den ældre i at få udført. - Kjartan Bay, social- og sundhedshjælper, Aarhus Kommune Støtte til netværk omkring den ældre Udfordring Velfærdsteknologier fokuserer ofte på egenomsorg og individualitet. Men meget af vores arbejde i BDSI har vist, at omsorg omkring den ældre i høj grad er en fælles indsats mellem den ældre, professionelt plejepersonale, frivillige og venner. Netværket omkring eksempelvis demente ældre består af mange aktører: hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, pårørende og frivillige besøgsvenner. De yder omsorg og har mange gøremål for den ældre i løbet af dagen. Derfor har de brug for at kommunikere og koordinere deres indsats med hinanden. I dag løses dele af dette via en mappe, der ligger i den ældres hjem. Her kan personale og pårørende notere beskeder til hinanden, men mappen bliver af og til gemt væk, eller den bliver hurtigt fyldt og uoverskuelig. Der er behov for at skabe tryghed for de pårørende, der også kan deltage aktivt i plejen, hvilket kræver en dialog mellem pårørende og plejepersonale. Samtidig skal denne korrespondance ikke tage for lang tid, og den skal både dokumenteres og arkiveres.

19 Projektet udviklede undervejs flere prototyper og koncepter til at understøtte samarbejde mellem plejepersonale og familie: Det digitale ringbind: Et udvidet ringbind, der bruger en digital pen, som laver en digital kopi af de skriftlige meddelelser. RFID-teknologi giver besked om ændringer. PressToTalk: Understøtter talebeskeder mellem pårørende og personale. Care coor tablet: Erstatter den dokument mappe, som de ældre har i hjemmet til beskeder i dag. Systemet kan tilgås via web eller en tablet, og giver overblik over opgaver, støtter kommunikation og koordination vedr. opgaver, samler beskeder og lign. 3. CASE Løsning Sådan gjorde vi Care coor er et system, der støtter kommunikationen mellem primært hjemmeplejen og pårørende. Næste version kunne også omfatte frivillige, læger og den ældre. Nøgleordene for designet er kommunikation, tryghed og interaktion. De pårørende kan følge op på deres spørgsmål til personalet eller finde tryghed i eksempelvis at kunne se, hvem der har været forbi, hvorfor og hvilken opgave der er udført. De kan også byde ind med en opgave. Systemet skal erstatte den mappe, der i dag ligger i den ældres hjem. Systemet kører på web eller en tablet, så pårørende og plejepersonale kan tilgå informationen fra forskellige steder. Systemet har været testet med de ældre, plejepersonale og pårørende. Yderligere test af systemet vil ske i efteråret Vi har lavet en række observationer, gennemført interviews og samarbejdet med brugerne for at designe en holdbar løsning. Erfaringerne kommer derfor fra: Feltarbejde og interviews gennem fem måneder i relation til home care. Feltarbejdet foregik hjemme hos ældre, der modtager pleje. Participatory designworkshops afholdt med pårørende og personale. Side 18-19

20 Hvem tager snaps og øl med? er første svar, der glimter lydløst ind på ipad en på kalenderoprettelsen Påskefrokost hos familien Bak i Aarhus-forstaden Højbjerg. Familien har testet, hvordan systemet støtter ældres kommunikation med venner og familie. Styr på mit hjem og mine aftaler Udfordring Ældre, der stadig bor i deres eget hjem, får ofte støtte af flere personer i løbet af en dag. Indkøb, medicin, lægebesøg, havearbejde og lignende opgaver bliver udfyldt af plejepersonale, frivillige eller pårørende. Samtidig står flere ældre også klar til at hjælpe deres venner og familie med eksempelvis børnepasning og sociale arrangementer. Mange aftaler klares ofte med post-it notes og kalender på køleskabet. Men det er for mange en uoverskuelig og forvirrende metode, der ikke giver det nødvendige overblik over aftaler. Kommunikationshjul VENNER frivillige Pårørende DEN ÆLDRE Administration HjemmehjælperE