Vigtige udviklingstræk i danske yderkommuners økonomi og serviceydelser i perioden Carsten Kronborg Bak

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vigtige udviklingstræk i danske yderkommuners økonomi og serviceydelser i perioden 1993-2012. Carsten Kronborg Bak"

Transkript

1 Vigtige udviklingstræk i danske yderkommuners økonomi og serviceydelser i perioden Carsten Kronborg Bak Marts 2013

2 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til anmeldelser. Syddansk Universitet, Esbjerg og forfatterne, Center for Landdistriktsforskning CLF REPORT 22/2013 ISBN Undersøgelsen er udført efter opdrag fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. For undersøgelsens udformning er alene Center for Landdistriktsforskning ansvarlig. Forfatteren Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: Fax:

3 Indholdsfortegnelse Summary... 5 Sammenfatning og hovedresultater Indledning Baggrund Formålet med rapporten Geografisk afgrænsning Undersøgelsens datagrundlag Befolkningsudvikling Den overordnede udvikling i kommunernes økonomi Beskatningsgrundlag og bloktilskud Samlet udgiftsniveau Samlet serviceniveau Udgifter til overførselsindkomster Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp Udviklingen i udvalgte kommunale serviceområder Anbringelser af børn Ældreområdet Sundhedsområdet Børnepasning Konklusioner og perspektiver Referencer

4 4

5 Summary The purpose is to investigate two main questions: How has the economy and services in the peripheral municipalities changed? What are the particular challenges the peripheral municipalities are facing in a long-term perspective? The critical question is whether the peripheral municipalities in the future will be able to maintain a satisfactory level of public service, if the development of a declining population and business basis continues. The results in this report are obtained by an investigation of the development in the peripheral municipalities finances and services over the past decades in a number of key welfare areas. These are: Income and tax bases Long-term debt of municipalities The municipal services Expenses for social services (disability, pension, sickness benefit, activation, placement of children / youth) The elderly Health Expenses in relation to children and youth (day care, nursery, kindergarten) This investigation primarily uses key municipality data (www.noegletal.dk) from the ministry for economic affairs and the interior in the period Results A key result in this report is that the increasing depopulation and declining tax base due to fewer companies and jobs in the period have been essential in increasing municipal spending on public services, which has risen significantly. The increased public spending costs are also the result of peripheral municipalities that have endeavored to maintain roughly the same level of public service that citizens of other municipalities receive. This is due to the fact that the level of public service plays a significant role for the settlement conditions in the peripheral municipalities. Municipalities are thus in a dilemma and they face a great challenge in trying to adapt and develop public service in the future. One of the consequences of the demographic development is that the peripheral municipalities have more senior citizens (above 65 years) and fewer citizens of 5

6 working age. At the same time the situation shows that it is difficult for the peripheral municipalities to retain and attract families with children. Over the last decades some of the peripheral municipalities have also received a larger amount of newcomers on transfer payments. This is a considerable financial burden for these municipalities as they already have an existing group of their own citizens on public benefits. Although the peripheral municipalities receive reimbursements from the state, this will not cover all costs and therefore the review of the development of the economy and services in the peripheral municipalities shows an everincreasing pressure on their commitment to deliver more "expensive" public services, especially to a larger number elderly people and people on public benefits. The municipal debt, placement of children outside the home and expenses to people on transfer income in the peripheral municipalities is viewed as the most negative development trends, which can be very difficult to change for the peripheral municipalities. The trend towards a higher degree "backwardness" and polarization between urban and peripheral municipalities could very well turn out to increase in coming years. 6

7 Sammenfatning og hovedresultater Undersøgelsens temaer Kommunerne varetager en række meget forskelligartede og komplekse opgaver, som skal løses, uanset hvordan beskatnings- og indkomstgrundlaget ændrer sig. Kommunernes udgiftspres vil samtidig være påvirket af en række forskellige forhold. I denne rapport er fokus rettet mod at beskrive yderkommunernes økonomi og service over de seneste årtier på en række centrale velfærdsområder. Følgende elementer indgår i analysen: Indkomster og beskatningsgrundlag Langfristet gæld i kommunerne Det kommunale serviceniveau overordnet set Udgifter på det sociale område (førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, anbringelser af børn/unge ) Udgifter og antal pladser på børne- og ungeområdet (dagpleje, vuggestue, børnehave) Analysen anvender primært de kommunale nøgletal for perioden Der tages dog forbehold for, at det ikke er alle kommunale nøgletal, som findes for hele perioden. Demografiens indflydelse Den demografiske udvikling viser, at der i perioden er sket en større affolkning i land- og yderkommunerne, hvor den modsatte tendens kan iagttages for udviklingen i resten af landet. Det har været medvirkende til at skabe en større polarisering mellem by og land. Polariseringen viser sig på en række områder. For yderkommunerne har udviklingen bl.a. medført, at de har langt de fleste ældre borgere over 65 år og færrest borgere i den erhvervsaktive alder (17-64 år). Samtidig er det blevet sværere både at fastholde og tiltrække børnefamilierne til yderkommunerne på grund af begrænsede muligheder for uddannelse og jobs sammenlignet med bykommunerne. Beskatningsgrundlag og bloktilskud Det er et grundlæggende problem for yderkommunerne, at mange af de borgere, som er tilbage, har forholdsvist lave indkomster, herunder en tung gruppe af personer på overførselsindkomster. De bidrager ikke tilstrækkeligt til at kunne øge kommunernes beskatningsgrundlag. En af de store udfordringer for nogle yderkommuner er, at de over de seneste år har fået flere tilflyttere ( sociale nomader ) på overførselsindkomster, som typisk bosætter sig i de billigere boliger på landet. Disse borgere udgør derfor en ekstra stor økonomisk byrde. Selvom kommunerne får refusioner fra staten på flere områder, får de langt fra alle udgifterne dækket ind. Udviklingen i yderkommunernes økonomi er under øget pres på grund af forpligtelserne til at levere flere dyre offentlige serviceydelser til en større gruppe af ældre borgere og til borgere på overførselsindkomster, der har bosat sig. 7

8 Samlet udgiftsniveau Yderkommunerne har den største langfristede gæld 1 pr. indbygger sammenlignet med de øvrige kommunetyper. I 2007 var den på kr. pr. indbygger, og på bare 5 år var gælden vokset til kr. pr. indbygger i yderkommunerne i Til sammenligning var den langfristede gæld i bykommunerne i 2012 på kr. Den kommunale gæld i de 16 yderkommuner er i perioden vokset med 325 %, hvilket er en stigning på 120 procentpoint mere end gennemsnittet for alle landets kommuner (Svendsen, 2012). Yderkommunerne har også langt de største udgifter til indkomstoverførsler pr. indbygger med kr. i 2012, hvor udgifterne for bykommunerne var på kr. pr. indbygger. Bruttodriftsudgifterne til overførsler dækker bl.a. over kommunernes udgifter til udlændinge, førtidspensionister, kontante ydelser, revalidering og beskæftigelsesordninger. Generelt har der været tale om markante stigninger i de offentlige udgifter til overførsler for alle kommunerne i løbet af de seneste årtier. Førtidspension Yderkommunerne skiller sig også ud fra mellem- og bykommunerne ved at have de højeste udgifter til førtidspensioner. I 2007 havde yderkommunerne en udgift på 8508 kr. pr. indbygger, som i 2012 var steget til kr. Bykommunerne afholdt til sammenligning en udgift på 5926 kr. pr. indbygger i 2007, som i 2012 var steget til 8236 kr. Sygedagpenge Siden 1993 har udgifterne til sygedagpenge pr. indbygger generelt været stigende. Forskellen mellem kommunetyperne er dog ikke så stor på sygedagpengeområdet. Bykommunerne har imidlertid et lavere niveau for udbetalinger af sygedagpenge sammenlignet med de øvrige kommunetyper. Udgifterne til sygedagpenge i yderkommunerne er vokset fra ca kr. pr /65 årig i 1993 til ca kr. pr. indbygger i Udgiftspresset er dog ikke på samme niveau som kommunernes udgifter til førtidspensioner. Det skyldes sandsynligvis den økonomiske gulerod i form af statslige refusioner, når det lykkes kommunerne at få nedbragt sygeperioden og få flest mulige tilbage på arbejdsmarkedet. På dette område har især land- og yderkommunerne sværere odds mod sig. Udgifterne til sygedagpenge afspejler i nogen grad den lokale erhvervsstruktur, hvor sygefraværet er større i nogle erhverv end i andre. Kontanthjælp Selvom bykommunerne har de højeste udgifter til kontanthjælp pr /65- årig i hele perioden fra 1993 til 2012 er det værd at hæfte sig ved, at yderkom- 1 Den langfristede gæld beskriver kommunernes gæld til banker, realkreditselskaber mv. Der indgår også gæld til staten, kommuner og region som en følge af delingsaftalen i forbindelse med kommunalreformen. 8

9 munernes udgifter til kontanthjælp er blevet fordoblet i perioden, nemlig fra 2000 kr. pr /65-årig i 1993 til ca kr. i Staten refunderer kommunernes udgifter med 50 % i aktive perioder og 30 % i passive perioder. Tallene viser imidlertid, at selv om der er et økonomisk incitament til at fremme beskæftigelsen for ledige på kontanthjælp, så ændrer det ikke på ufordelagtige strukturelle erhvervsmæssige og demografiske forhold i yderkommunerne. Ligeledes afspejler konjunkturerne de svære muligheder for at skabe nye jobs. Hertil kommer, at flere af yderkommunerne har modtaget flere udsatte familier over årene, hvor én eller begge forsørgere i disse familier ofte vil være modtagere af kontanthjælp. Anbringelse af børn Der er meget store udgifter forbundet med anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. Det er et stigende problem i kommunerne, og det gælder ikke mindst for yderkommunerne, der har de største udgifter til anbringelser af børn og unge (0-17 år). Det er derfor et meget vigtigt område for kommunerne at forholde sig til, hvordan udgifterne på dette område kan nedbringes. Det kan fx ske ved at tænke mere i forebyggende foranstaltninger, der kan medvirke til at reducere behovet for de langvarige og dyre anbringelser. Ældreområdet Udgifterne på ældreområdet er steget med 1,1 mia. kr. fra 2009 til 2010 for kommunerne samlet set. Det svarer til en realvækst på 3,1 pct. på kun et år. Med en nulvækst i de kommunale udgifter under ét, lægger det pres på andre områder. Udgifterne til ældreområdet i yderkommunerne er vokset fra 9502 kr. pr. indbygger i 2007 til kr. i Det understreger på den ene side den demografiske udvikling med den største andel af ældre i yderkommunerne. På den anden side er flere ældre dog ikke den eneste årsag til, at kommunerne oplever en vækst i de kommunale udgifter på ældreområdet. Meget tyder på, at det er summen af de forskellige omsorgsopgaver, der viser sig i udgiftsstigningerne. Det vil sige, at hver enkelt ældre borger får mere hjælp, end de gjorde tidligere. Det kan fx være i forbindelse med udskrivning fra sygehusene, når de enkelte ældre overgår til den kommunale pleje. På dette område vil kommunerne være tvunget til at forsøge at spare udgifter ved forebyggende tiltag. Sundhedsområdet I forbindelse med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne en større rolle på sundhedsområdet, og blandt andet overtog de ansvaret for al genoptræning, som ikke foregår under indlæggelse på sygehusene. Kommunerne fik endvidere hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Disse ændringer afspejler sig også tydeligt i de udgiftsstigninger, som alle kommuner har oplevet inden for sundhedsområdet siden Yderkommunerne har de største sundhedsudgifter. Der er sket en stigning i yderkommunernes bruttodriftsudgifter pr. indbygger fra 2485 kr. i 2007 til 9

10 4742 kr. i 2012, hvilket er en forskel på 2257 kr. på blot 5 år. Det må formodes, at det vil være en særlig stor udfordring for yderkommunerne at nedbringe borgernes behov for behandling, fordi der er en socioøkonomisk profil med flere ældre og syge borgere, der modtager førtidspension og kontanthjælp. Børnepasning Alle danske kommuner har oplevet stigninger i de samlede udgifter til børnepasning (0-17 år) siden 1993, men det er yderkommunerne, der har haft de markant største stigninger. Yderkommunerne har således haft en stigning på 250 % og bykommunerne på 175 % siden Der er imidlertid også tale om forskelle, når vi ser nærmere på de enkelte pasningsområder. Land- og yderkommunerne udbyder således de fleste dagplejepladser pr. 100 indbyggere. I perioden fra 2000 til 2011 har der dog været tale om et fald fra 59 pladser pr. indbygger i yderkommunerne til 52 pladser i Tilsvarende har bykommunerne haft et fald fra 26 pladser pr. 100 indbyggere i 2000 til 17 i Når der sammenlignes med antal børnehavepladser (3-5 år) pr. 100 indbyggere i perioden står det klart, at det er yder- og landkommunerne, der udbyder de fleste børnehavepladser. Tallet har været ret konstant på 70,3 pladser i 2000 og 70,6 i I mellem- og bykommunerne har der derimod været tale om et kraftigt fald i antallet af børnehavepladser siden I bykommunerne er der også sket et betragteligt fald i antal børnehavepladser fra 48,4 pladser pr. 100 i 2006 til 29,7 pladser i Konklusioner Hovedbudskabet i rapporten er, at den stigende affolkning og det vigende skattegrundlag på grund af færre virksomheder/arbejdspladser i perioden har været væsentlige faktorer til, at yderkommunernes udgifter til offentlige serviceydelser er løbet løbsk. Hertil kommer at de stigende udgifter også skyldes, at yderkommunerne har bestræbt sig på at opretholde nogenlunde samme høje serviceniveau, som borgere i andre kommuner får. Det skyldes ikke mindst, at serviceniveauet spiller en ikke uvæsentlig rolle for bosætningsforholdene i yderkommunerne. Yderkommunerne står således i et dilemma, og de har store udfordringer i forhold til at tilpasse og udvikle service. 10

11 1 Indledning 1.1 Baggrund Over årene har befolkningsudviklingen og erhvervsstrukturen i danske yderkommuner undergået en markant forandring på en måde, så yderkommunerne gradvist har mistet deres indflydelse og betydning i det danske samfund (Økonomisk Analyse,2010:2; Nørgaard et al. 2010:52). En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (Andersen et al., 2010) viste eksempelvis, at flere yderkommuner klarer sig markant dårligere på en række områder end de øvrige kommuner. Analyserne var baseret på centrale parametre som indkomst, uddannelse, arbejdsmarked, sundhed og demografi. Den efterfølgende mediedebat har bragt mange forskellige historier om, at Danmark knækker, og politikere og erhvervsfolk er blevet bedt om at komme med bud på løsninger på problemet (Schroll & Søgaard, 2011:7). En tilsvarende udvikling for landdistrikterne har kunnet iagttages i mange andre europæiske lande, så der er på ingen måde tale om et særligt dansk fænomen. Set i et historisk perspektiv kan man spørge, om ikke landdistrikterne over tid i højere grad er blevet opfattet som befolkningsreserver til urbaniseringen og industrialiseringen. På den måde er landdistrikterne efterhånden blevet synonymt med tilbageståenhed (Kulcsár & Curtis, 2012:1). Tidligere undersøgelser ved Center for Landdistriktsforskning (CLF) (Sørensen & Svendsen, 2007) og kommunale bosætningsundersøgelser (Ærø, Suenson & Andersen, 2005) viser, at det kommunale serviceniveau spiller en ikke ubetydelig rolle for bosætning. En del service er fastlagt i rammeaftaler mellem stat og kommuner. Men der er også i et vist omfang en prioriteringsfrihed for kommunerne. Det lavere befolknings- og beskatningsmæssige grundlag i yderkommunerne forringer mulighederne for at skabe en positiv erhvervsudvikling. Ligeledes forringes også mulighederne for at tilbyde befolkningen et tilstrækkeligt varieret udbud af service- og fritidstilbud. Herved forstærkes den løbende forringelse af yderkommunernes attraktivitet, som også er blevet belyst i tidligere undersøgelser (Økonomisk Analyse, 2010). Økonomisk set kompenseres yderområderne dog med blandt andet udligningsordninger. Hertil kommer støtteordninger, for eksempelvist, landdistriktsprogrammet. Forhøjede befordringsfradrag er en indirekte støtte til yderkommunerne (Miljøministeriet, 2010). En erhvervsmæssig vækst i yderkommunerne er imidlertid afgørende for at skabe balance i landet. Når der mangler arbejdspladser og dermed skattekroner i yderkommunerne, reduceres mulighederne for, at disse kommuner kan blive ved med at tilbyde deres borgere en ordentlig service (Pilgaard, 2011:6). 11

12 Det er pendling til arbejdet fra folk, der bor i yderkommunerne, der er med til at sikre, at skattegrundlaget holder sig på et vist niveau i yderkommunerne. Pendling gør det således muligt for erhvervsaktive individer at forblive beskæftigede, selvom der forsvinder jobs i yderkommunerne (Jensen, 2010: 25). Endelig har udkantskommunerne typisk en erhvervsstruktur, der gør dem mere sårbare over for konjunkturudsving. Eksempelvis er andelen af industri typisk højere, mens servicefag og offentlige arbejdspladser er lidt mindre forekommende. Det giver større indkomstmæssige usikkerheder for kommunerne. Således er ledigheden under den aktuelle økonomiske afmatning da også steget mest i yderkommunerne (Jensen, 2010). Der er således en række forhold, som giver yderkommunerne en særlig udfordring med hensyn til at fremme vækst og beskæftigelse for herigennem at skabe et bedre indkomstmæssigt grundlag for velfærdsservice til befolkningen i yderkommunerne (Økonomisk Analyse, 2010:6). I medierne har man bl.a. kunne læse om de forringelser, der er sket i serviceniveauet i yderområderne gennem de seneste årtier. Der har især været meget fokus på lukning af skoler og daginstitutioner samt forringelser på sundhedsområdet i form af længere afstande til praktiserende læger og sygehuse. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har gennemført en undersøgelse af indbyggernes holdning til serviceudbuddet i yderområderne ved at sammenligne tilfredsheden til service og faciliteter blandt fastboende og tilflyttere. I undersøgelsen blev både tilflyttere og fastboende spurgt om serviceudbud i lokalområdet og om afstande til forskellige former for service og faciliteter. Besvarelserne viste, at der er stor forskel mellem tilflyttere og fastboende i oplevelsen af service og faciliteter. Der er især forskel mellem tilflytternes og de fastboendes oplevelse af, hvorvidt skoletilbud og muligheder for børnepasning er tilstrækkelige. De fastboende tilkendegiver i langt højere grad end tilflytterne, at tilbuddene er tilstrækkelige. Dette kan skyldes, at en stor del af tilflytterne ikke har børn og således ikke har viden om tilbud og muligheder. Men der er også forskel på forventninger og vurderinger af, hvad der er tilstrækkeligt (Nørgaard et al., 2010:53). Ligeledes kom en undersøgelse fra 2007 fra Center for Landdistriktsforskning (CLF) ind på bosætningseffekt i forbindelse med offentlige sundhedsydelser. Forskerne kunne konkludere, at der var en ikke ubetydelig del af respondenterne, som ville overveje at flytte, hvis der blev skåret væsentligt i sundhedsydelserne (Sørensen & Svendsen, 2007:50). De generelle resultater i undersøgelsen viste samtidig, at beboere på landet anser det for vigtigt at have adgang til lokale sundhedsydelser. Samlet set peger de forskellige forskningsresultater på, at serviceudbuddet i yderområderne har en relativt stor betydning for at både tiltrække og at fastholde beboere. En stor del af såvel tilflyttere som fastboende oplever service og faciliteter som mangelfulde. Omkring hver femte har planer om at flytte væk 12

13 fra yderområderne, og der er et sammenfald mellem flytteplaner og oplevelsen af mangelfuld service. Et tilstrækkeligt bredt og varieret udbud af servicetilbud ser derfor ud til at være en vigtig parameter for udviklingen i yderområderne. 1.2 Formålet med rapporten Formålet med denne rapport er at give en bred belysning af udviklingen i yderkommunernes økonomi og serviceudbud i perioden fra 1993 til Hovedspørgsmålene er: Hvordan har den kommunale økonomi og serviceudbud ændret sig i yderkommunerne? Hvilke særlige udfordringer står yderkommunerne overfor set i et længere tidsperspektiv? Det er et kritisk spørgsmål, om yderkommunerne i fremtiden kunne blive ved med at opretholde et tilfredsstillende serviceniveau på højde med de nationale standarder, hvis udviklingen fortsætter med en tilbagegang i befolknings- og erhvervsgrundlaget. I den sammenhæng vil det være relevant at forholde sig til, hvad der kan forklares ud fra hhv. de ændrede konjunkturer, de demografiske hovedtendenser samt politiske tiltag som fx kommunalreformen i Rapporten afgrænser sig til at belyse udviklingen for følgende emner: Indkomster og beskatningsgrundlag Langfristet gæld i kommunerne Det kommunale serviceniveau Udgifter til det sociale område (førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, aktivering, anbringelser af børn/unge) Ældreområdet Sundhed Udgifter på børn og ungeområdet (dagpleje, vuggestue, børnehave) 1.3 Geografisk afgrænsning I rapporten sammenlignes udviklingen i yderkommunernes økonomi og serviceudbud med udviklingen i andre kommunetyper. Rapporten er derfor på linje med andre rapporter (Sørensen, 2012; Larsen & Hjalager, 2012), der også anvender Fødevareministeriets definition af kommunetyper i Danmark. Denne definition er baseret på de nye kommuner, som opstod som følge af kommunalreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar I Fødevareministeriets definition deles landets 98 kommuner ind i følgende 4 kommunetyper (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2009): 13

14 Yderkommuner (16 kommuner) Landkommuner (35 kommuner) Mellemkommuner (17 kommuner) Bykommuner (30 kommuner). Tabel 1 nedenfor viser, hvilke kommuner der indgår i hver af disse kategorier. De danske yderkommuner (rød markering) Kilde: Pilgaard, 2011:3. 14

15 2 Undersøgelsens datagrundlag De beskrivende analyser, som indgår i denne rapport til at beskrive udviklingen i den offentlige økonomi og serviceudbud i perioden , er baseret på de offentligt tilgængelige statistiske kilder. Det drejer sig primært om de kommunale nøgletal (www.noegletal.dk). Enkelte steder vil analyserne blive suppleret med egne analyser samt tal fra Statistikbanken (www.dst.dk/statistikbanken). I denne rapport anvendes det klassifikationssystem, som er beskrevet i det danske landdistriktsprogram til at sammenligne kommuner (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2009). Klassifikationssystemet er baseret på 14 objektive kriterier (se nedenfor) og det særlige fokus i analysen er de danske yderkommuner. Der tages afsæt i de 98 nye kommuner, der blev dannet med kommunalreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007, hvor der indgår en række demografiske, socioøkonomiske indikatorer samt indikatorer omkring urbanisering i klassifikationssystemet. De 14 indikatorer er følgende: Befolkning pr. km² Befolkning i landområder og byer under 1000 indbyggere Andel af kommunens areal i landzone Andel af beskæftigede i landbrugserhverv Andel af befolkningen i alderen år Andel af befolkningen i alderen år Udviklingen i beskæftigelsen Befolkningsudviklingen Gennemsnitlig afstand til motorvejen Arbejdspladser i forhold til beskæftigede (pendlingsafhængighed) Andel af arbejdsstyrken med grundskoleuddannelse 2005 Andel af arbejdsstyrken med mellemlang eller højere uddannelse 2005 Gennemsnitlig afstand til områder med stort overskud af arbejdspladser 2004 Beskatningsgrundlag pr. indbygger I analyserne er de nye kommuner ført tilbage i tid. Der gøres ligeledes opmærksom på, at de tal som indgår i analyserne, ikke er korrigeret for inflation. Det tilstræbes at analysere data for hele tidsperioden på de udvalgte parametre, men Kommunalreformen i 2007 har betydet, at der kan forekomme områder med manglende data (databrud) for nogle typer kategorier af informationer. Det vil naturligvis medføre visse begrænsninger i analysemulighederne på nogle områder (Larsen & Hjalager, 2012:16-17). 15

16 16 Tabel 1. De 4 kommunekategorier i rapporten Yderkommuner Landkommuner Mellemkommuner Bykommuner Bornholm Langeland Lemvig Lolland Læsø Morsø Norddjurs Ringkøbing-Skjern Samsø Skive Struer Thisted Tønder Varde Vesthimmerland Ærø Aabenraa Assens Billund Brønderslev- Dronninglund Esbjerg Faaborg-Midtfyn Fanø Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Hedensted Herning Hjørring Holstebro Ikast-Brande Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Mariagerfjord Nordfyns Nyborg Odsherred Randers Rebild Svendborg Syddjurs Sønderborg Vejen Viborg Vordingborg Favrskov Faxe Fredericia Halsnæs Holbæk Horsens Ishøj Middelfart Næstved Odder Ringsted Silkeborg Slagelse Sorø Stevns Tårnby Vejle Albertslund Allerød Ballerup Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Kolding København Køge Lejre Lyngby-Taarbæk Odense Roskilde Rudersdal Rødovre Skanderborg Solrød Vallensbæk Aalborg Århus Kilde: noegletal.dk

17 3 Befolkningsudvikling Et af de fællestræk, der karakteriserer de danske yderkommuner og adskiller især yderkommunerne fra de øvrige kommuner i Danmark, har været affolkningen (Økonomisk Analyse, 2010:3). Figur 1 illustrerer denne udvikling over de seneste årtier, hvor befolkningstilbagegangen i yderkommunerne især har været udtalt fra slutningen af 1990 erne og frem til i dag. Forskellene er markante, når der sammenlignes mellem yderområderne og resten af landet med et stort gab i Denne tendens er resultat af dels de fraflytninger fra yderområderne, der har fundet sted over de seneste årtier (Jensen, 2010), men afspejler samtidig også den ændrede befolkningssammensætning. Figur 1. Befolkningsudviklingen, Indeks 1993= Hele landet Yderkommuner Figur 2 viser, at yder- og landkommunerne har en lavere andel af den voksne befolkning (17-64 år) i den erhvervsaktive alder sammenlignet med bykommunerne. Andelen for yderkommunerne er 59,4 % i 2012 mod 64,6 % for bykommunerne. Andelen af årige har dog generelt set været faldende siden 1993 for alle kommunertyper. Som det fremgår af figur 3, gør den modsatte udvikling sig gældende for den ældre del af befolkningen. I 2012 var hver femte indbygger (20,9 %) i yderkommunerne over 65 år. Samme tendens gør sig gældende i de øvrige kommuner. Dog er det bykommunerne, der har den mindste andel af ældre. I 2012 var 15,6 % af befolkningen i bykommunerne således over 65 år mod 15 % i Andelen af ældre over 65 år er væsentligt højere i yderkommunerne, og denne udvikling vil med stor sandsynlighed fortsætte frem mod 2030 (Miljøministeriet 2010:5; Økonomisk Analyse, 2010: 4). 17

18 Figur 2. Andele af årige (%), Opdelt på kommunetyper Figur 3. Andele af 65 + årige (%), Opdelt på kommunetyper Når man vender blikket mod den yngre del af befolkningen, så viser tallene i figur 4, at yderkommunerne har en relativ lav andel af børn (0-6 år). Kun 7,1 % af befolkningen i yderområderne består af børn mod 8,3 % i bykommunerne i For yderkommuner er der tale om et fald i andelen af børn fra 8,7 % i 1993 til 7,1 % i Modsat for bykommunernes vedkommende har der været tale om en stigning fra 8 % i 1993 til 8,4 % i Det er her værd at bemærke, at der for 20 år siden var relativt større andele af børn på landet end i 18

19 byerne. Men udviklingen er gået i retning af færre børnefamilier, der bosætter sig på landet og flere, der fraflytter. Figur 4. Andele af 0-6 årige (%), Opdelt på kommunetyper Figur 5 understreger udviklingen med færre børn og unge i land- og yderkommunerne over de seneste årtier. Bykommunerne har hele tiden haft den mindste andel af de 7-16 årige, men har til gengæld oplevet en stigning fra 9,9 % i 1993 til 11,4 % i Der har imidlertid for alle kommunerne samtidig været tale om udsving over den samlede tidsperiode. Figur 5. Andele af 7-16 årige (%), Opdelt på kommunetyper Tendensen går samlet set stadig mere i retning af en udtalt underrepræsentation af børn og unge i yderkommunerne. Det forhold, at de unge flytter fra disse områder, virker på mange måder selvforstærkende. Når flere unge flytter væk, er det samtidig mindre attraktivt at være ung på landet. Hertil kommer, at der med affolkningen og virksomhedernes strukturudvikling bliver færre arbejdspladser at vende tilbage til for de unge efter afsluttet uddannelse i byerne. 19

20 Den generelle tendens med aldringen af den danske befolkning, hvor færre skal forsørge flere, slår ekstra hårdt i yderkommunerne. Som det vil fremgå af de kommende afsnit medfører udviklingen en relativt større forsørgerforpligtelse i land- og særligt yderkommunerne med ekstra pres på den offentlige økonomi og serviceudbud. Sammenfattende kan det konstateres i dette afsnit, at der er sket en større affolkning i land- og yderkommunerne over årene, hvor den modsatte tendens kan iagttages for udviklingen i resten af landet. Det har været medvirkende til at skabe en større strukturel polarisering mellem by og land. Polariseringen viser sig på en række områder. For yderkommunerne har udviklingen bl.a. medført en større tyngde af ældre borgere over 65 år og færre borgere i den erhvervsaktive alder (17-64 år). Samtidig er det blevet sværere både at fastholde og tiltrække børnefamilierne til yderkommunerne på grund af begrænsede muligheder for uddannelse og jobs sammenlignet med bykommunerne. 20

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Øk 7 onomi og indkomst

Øk 7 onomi og indkomst 238 7 Økonomi og indkomst 239 240 Sammenfatning I dette kapitel belyses udviklingen i kommunernes økonomi i perioden 2007 2013 samt enkelte sider af udviklingen i borgernes økonomiske situation. Udgangspunktet

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Notat - Forsørgertrykket.

Notat - Forsørgertrykket. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat - Forsørgertrykket. Indledning. BSK Sekretariat Rådhuset, Torvet 7400 Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Peter Sønderby Dato: 10. februar

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere