Vigtige udviklingstræk i danske yderkommuners økonomi og serviceydelser i perioden Carsten Kronborg Bak

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vigtige udviklingstræk i danske yderkommuners økonomi og serviceydelser i perioden 1993-2012. Carsten Kronborg Bak"

Transkript

1 Vigtige udviklingstræk i danske yderkommuners økonomi og serviceydelser i perioden Carsten Kronborg Bak Marts 2013

2 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til anmeldelser. Syddansk Universitet, Esbjerg og forfatterne, Center for Landdistriktsforskning CLF REPORT 22/2013 ISBN Undersøgelsen er udført efter opdrag fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. For undersøgelsens udformning er alene Center for Landdistriktsforskning ansvarlig. Forfatteren Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: Fax:

3 Indholdsfortegnelse Summary... 5 Sammenfatning og hovedresultater Indledning Baggrund Formålet med rapporten Geografisk afgrænsning Undersøgelsens datagrundlag Befolkningsudvikling Den overordnede udvikling i kommunernes økonomi Beskatningsgrundlag og bloktilskud Samlet udgiftsniveau Samlet serviceniveau Udgifter til overførselsindkomster Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp Udviklingen i udvalgte kommunale serviceområder Anbringelser af børn Ældreområdet Sundhedsområdet Børnepasning Konklusioner og perspektiver Referencer

4 4

5 Summary The purpose is to investigate two main questions: How has the economy and services in the peripheral municipalities changed? What are the particular challenges the peripheral municipalities are facing in a long-term perspective? The critical question is whether the peripheral municipalities in the future will be able to maintain a satisfactory level of public service, if the development of a declining population and business basis continues. The results in this report are obtained by an investigation of the development in the peripheral municipalities finances and services over the past decades in a number of key welfare areas. These are: Income and tax bases Long-term debt of municipalities The municipal services Expenses for social services (disability, pension, sickness benefit, activation, placement of children / youth) The elderly Health Expenses in relation to children and youth (day care, nursery, kindergarten) This investigation primarily uses key municipality data (www.noegletal.dk) from the ministry for economic affairs and the interior in the period Results A key result in this report is that the increasing depopulation and declining tax base due to fewer companies and jobs in the period have been essential in increasing municipal spending on public services, which has risen significantly. The increased public spending costs are also the result of peripheral municipalities that have endeavored to maintain roughly the same level of public service that citizens of other municipalities receive. This is due to the fact that the level of public service plays a significant role for the settlement conditions in the peripheral municipalities. Municipalities are thus in a dilemma and they face a great challenge in trying to adapt and develop public service in the future. One of the consequences of the demographic development is that the peripheral municipalities have more senior citizens (above 65 years) and fewer citizens of 5

6 working age. At the same time the situation shows that it is difficult for the peripheral municipalities to retain and attract families with children. Over the last decades some of the peripheral municipalities have also received a larger amount of newcomers on transfer payments. This is a considerable financial burden for these municipalities as they already have an existing group of their own citizens on public benefits. Although the peripheral municipalities receive reimbursements from the state, this will not cover all costs and therefore the review of the development of the economy and services in the peripheral municipalities shows an everincreasing pressure on their commitment to deliver more "expensive" public services, especially to a larger number elderly people and people on public benefits. The municipal debt, placement of children outside the home and expenses to people on transfer income in the peripheral municipalities is viewed as the most negative development trends, which can be very difficult to change for the peripheral municipalities. The trend towards a higher degree "backwardness" and polarization between urban and peripheral municipalities could very well turn out to increase in coming years. 6

7 Sammenfatning og hovedresultater Undersøgelsens temaer Kommunerne varetager en række meget forskelligartede og komplekse opgaver, som skal løses, uanset hvordan beskatnings- og indkomstgrundlaget ændrer sig. Kommunernes udgiftspres vil samtidig være påvirket af en række forskellige forhold. I denne rapport er fokus rettet mod at beskrive yderkommunernes økonomi og service over de seneste årtier på en række centrale velfærdsområder. Følgende elementer indgår i analysen: Indkomster og beskatningsgrundlag Langfristet gæld i kommunerne Det kommunale serviceniveau overordnet set Udgifter på det sociale område (førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, anbringelser af børn/unge ) Udgifter og antal pladser på børne- og ungeområdet (dagpleje, vuggestue, børnehave) Analysen anvender primært de kommunale nøgletal for perioden Der tages dog forbehold for, at det ikke er alle kommunale nøgletal, som findes for hele perioden. Demografiens indflydelse Den demografiske udvikling viser, at der i perioden er sket en større affolkning i land- og yderkommunerne, hvor den modsatte tendens kan iagttages for udviklingen i resten af landet. Det har været medvirkende til at skabe en større polarisering mellem by og land. Polariseringen viser sig på en række områder. For yderkommunerne har udviklingen bl.a. medført, at de har langt de fleste ældre borgere over 65 år og færrest borgere i den erhvervsaktive alder (17-64 år). Samtidig er det blevet sværere både at fastholde og tiltrække børnefamilierne til yderkommunerne på grund af begrænsede muligheder for uddannelse og jobs sammenlignet med bykommunerne. Beskatningsgrundlag og bloktilskud Det er et grundlæggende problem for yderkommunerne, at mange af de borgere, som er tilbage, har forholdsvist lave indkomster, herunder en tung gruppe af personer på overførselsindkomster. De bidrager ikke tilstrækkeligt til at kunne øge kommunernes beskatningsgrundlag. En af de store udfordringer for nogle yderkommuner er, at de over de seneste år har fået flere tilflyttere ( sociale nomader ) på overførselsindkomster, som typisk bosætter sig i de billigere boliger på landet. Disse borgere udgør derfor en ekstra stor økonomisk byrde. Selvom kommunerne får refusioner fra staten på flere områder, får de langt fra alle udgifterne dækket ind. Udviklingen i yderkommunernes økonomi er under øget pres på grund af forpligtelserne til at levere flere dyre offentlige serviceydelser til en større gruppe af ældre borgere og til borgere på overførselsindkomster, der har bosat sig. 7

8 Samlet udgiftsniveau Yderkommunerne har den største langfristede gæld 1 pr. indbygger sammenlignet med de øvrige kommunetyper. I 2007 var den på kr. pr. indbygger, og på bare 5 år var gælden vokset til kr. pr. indbygger i yderkommunerne i Til sammenligning var den langfristede gæld i bykommunerne i 2012 på kr. Den kommunale gæld i de 16 yderkommuner er i perioden vokset med 325 %, hvilket er en stigning på 120 procentpoint mere end gennemsnittet for alle landets kommuner (Svendsen, 2012). Yderkommunerne har også langt de største udgifter til indkomstoverførsler pr. indbygger med kr. i 2012, hvor udgifterne for bykommunerne var på kr. pr. indbygger. Bruttodriftsudgifterne til overførsler dækker bl.a. over kommunernes udgifter til udlændinge, førtidspensionister, kontante ydelser, revalidering og beskæftigelsesordninger. Generelt har der været tale om markante stigninger i de offentlige udgifter til overførsler for alle kommunerne i løbet af de seneste årtier. Førtidspension Yderkommunerne skiller sig også ud fra mellem- og bykommunerne ved at have de højeste udgifter til førtidspensioner. I 2007 havde yderkommunerne en udgift på 8508 kr. pr. indbygger, som i 2012 var steget til kr. Bykommunerne afholdt til sammenligning en udgift på 5926 kr. pr. indbygger i 2007, som i 2012 var steget til 8236 kr. Sygedagpenge Siden 1993 har udgifterne til sygedagpenge pr. indbygger generelt været stigende. Forskellen mellem kommunetyperne er dog ikke så stor på sygedagpengeområdet. Bykommunerne har imidlertid et lavere niveau for udbetalinger af sygedagpenge sammenlignet med de øvrige kommunetyper. Udgifterne til sygedagpenge i yderkommunerne er vokset fra ca kr. pr /65 årig i 1993 til ca kr. pr. indbygger i Udgiftspresset er dog ikke på samme niveau som kommunernes udgifter til førtidspensioner. Det skyldes sandsynligvis den økonomiske gulerod i form af statslige refusioner, når det lykkes kommunerne at få nedbragt sygeperioden og få flest mulige tilbage på arbejdsmarkedet. På dette område har især land- og yderkommunerne sværere odds mod sig. Udgifterne til sygedagpenge afspejler i nogen grad den lokale erhvervsstruktur, hvor sygefraværet er større i nogle erhverv end i andre. Kontanthjælp Selvom bykommunerne har de højeste udgifter til kontanthjælp pr /65- årig i hele perioden fra 1993 til 2012 er det værd at hæfte sig ved, at yderkom- 1 Den langfristede gæld beskriver kommunernes gæld til banker, realkreditselskaber mv. Der indgår også gæld til staten, kommuner og region som en følge af delingsaftalen i forbindelse med kommunalreformen. 8

9 munernes udgifter til kontanthjælp er blevet fordoblet i perioden, nemlig fra 2000 kr. pr /65-årig i 1993 til ca kr. i Staten refunderer kommunernes udgifter med 50 % i aktive perioder og 30 % i passive perioder. Tallene viser imidlertid, at selv om der er et økonomisk incitament til at fremme beskæftigelsen for ledige på kontanthjælp, så ændrer det ikke på ufordelagtige strukturelle erhvervsmæssige og demografiske forhold i yderkommunerne. Ligeledes afspejler konjunkturerne de svære muligheder for at skabe nye jobs. Hertil kommer, at flere af yderkommunerne har modtaget flere udsatte familier over årene, hvor én eller begge forsørgere i disse familier ofte vil være modtagere af kontanthjælp. Anbringelse af børn Der er meget store udgifter forbundet med anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. Det er et stigende problem i kommunerne, og det gælder ikke mindst for yderkommunerne, der har de største udgifter til anbringelser af børn og unge (0-17 år). Det er derfor et meget vigtigt område for kommunerne at forholde sig til, hvordan udgifterne på dette område kan nedbringes. Det kan fx ske ved at tænke mere i forebyggende foranstaltninger, der kan medvirke til at reducere behovet for de langvarige og dyre anbringelser. Ældreområdet Udgifterne på ældreområdet er steget med 1,1 mia. kr. fra 2009 til 2010 for kommunerne samlet set. Det svarer til en realvækst på 3,1 pct. på kun et år. Med en nulvækst i de kommunale udgifter under ét, lægger det pres på andre områder. Udgifterne til ældreområdet i yderkommunerne er vokset fra 9502 kr. pr. indbygger i 2007 til kr. i Det understreger på den ene side den demografiske udvikling med den største andel af ældre i yderkommunerne. På den anden side er flere ældre dog ikke den eneste årsag til, at kommunerne oplever en vækst i de kommunale udgifter på ældreområdet. Meget tyder på, at det er summen af de forskellige omsorgsopgaver, der viser sig i udgiftsstigningerne. Det vil sige, at hver enkelt ældre borger får mere hjælp, end de gjorde tidligere. Det kan fx være i forbindelse med udskrivning fra sygehusene, når de enkelte ældre overgår til den kommunale pleje. På dette område vil kommunerne være tvunget til at forsøge at spare udgifter ved forebyggende tiltag. Sundhedsområdet I forbindelse med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne en større rolle på sundhedsområdet, og blandt andet overtog de ansvaret for al genoptræning, som ikke foregår under indlæggelse på sygehusene. Kommunerne fik endvidere hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Disse ændringer afspejler sig også tydeligt i de udgiftsstigninger, som alle kommuner har oplevet inden for sundhedsområdet siden Yderkommunerne har de største sundhedsudgifter. Der er sket en stigning i yderkommunernes bruttodriftsudgifter pr. indbygger fra 2485 kr. i 2007 til 9

10 4742 kr. i 2012, hvilket er en forskel på 2257 kr. på blot 5 år. Det må formodes, at det vil være en særlig stor udfordring for yderkommunerne at nedbringe borgernes behov for behandling, fordi der er en socioøkonomisk profil med flere ældre og syge borgere, der modtager førtidspension og kontanthjælp. Børnepasning Alle danske kommuner har oplevet stigninger i de samlede udgifter til børnepasning (0-17 år) siden 1993, men det er yderkommunerne, der har haft de markant største stigninger. Yderkommunerne har således haft en stigning på 250 % og bykommunerne på 175 % siden Der er imidlertid også tale om forskelle, når vi ser nærmere på de enkelte pasningsområder. Land- og yderkommunerne udbyder således de fleste dagplejepladser pr. 100 indbyggere. I perioden fra 2000 til 2011 har der dog været tale om et fald fra 59 pladser pr. indbygger i yderkommunerne til 52 pladser i Tilsvarende har bykommunerne haft et fald fra 26 pladser pr. 100 indbyggere i 2000 til 17 i Når der sammenlignes med antal børnehavepladser (3-5 år) pr. 100 indbyggere i perioden står det klart, at det er yder- og landkommunerne, der udbyder de fleste børnehavepladser. Tallet har været ret konstant på 70,3 pladser i 2000 og 70,6 i I mellem- og bykommunerne har der derimod været tale om et kraftigt fald i antallet af børnehavepladser siden I bykommunerne er der også sket et betragteligt fald i antal børnehavepladser fra 48,4 pladser pr. 100 i 2006 til 29,7 pladser i Konklusioner Hovedbudskabet i rapporten er, at den stigende affolkning og det vigende skattegrundlag på grund af færre virksomheder/arbejdspladser i perioden har været væsentlige faktorer til, at yderkommunernes udgifter til offentlige serviceydelser er løbet løbsk. Hertil kommer at de stigende udgifter også skyldes, at yderkommunerne har bestræbt sig på at opretholde nogenlunde samme høje serviceniveau, som borgere i andre kommuner får. Det skyldes ikke mindst, at serviceniveauet spiller en ikke uvæsentlig rolle for bosætningsforholdene i yderkommunerne. Yderkommunerne står således i et dilemma, og de har store udfordringer i forhold til at tilpasse og udvikle service. 10

11 1 Indledning 1.1 Baggrund Over årene har befolkningsudviklingen og erhvervsstrukturen i danske yderkommuner undergået en markant forandring på en måde, så yderkommunerne gradvist har mistet deres indflydelse og betydning i det danske samfund (Økonomisk Analyse,2010:2; Nørgaard et al. 2010:52). En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (Andersen et al., 2010) viste eksempelvis, at flere yderkommuner klarer sig markant dårligere på en række områder end de øvrige kommuner. Analyserne var baseret på centrale parametre som indkomst, uddannelse, arbejdsmarked, sundhed og demografi. Den efterfølgende mediedebat har bragt mange forskellige historier om, at Danmark knækker, og politikere og erhvervsfolk er blevet bedt om at komme med bud på løsninger på problemet (Schroll & Søgaard, 2011:7). En tilsvarende udvikling for landdistrikterne har kunnet iagttages i mange andre europæiske lande, så der er på ingen måde tale om et særligt dansk fænomen. Set i et historisk perspektiv kan man spørge, om ikke landdistrikterne over tid i højere grad er blevet opfattet som befolkningsreserver til urbaniseringen og industrialiseringen. På den måde er landdistrikterne efterhånden blevet synonymt med tilbageståenhed (Kulcsár & Curtis, 2012:1). Tidligere undersøgelser ved Center for Landdistriktsforskning (CLF) (Sørensen & Svendsen, 2007) og kommunale bosætningsundersøgelser (Ærø, Suenson & Andersen, 2005) viser, at det kommunale serviceniveau spiller en ikke ubetydelig rolle for bosætning. En del service er fastlagt i rammeaftaler mellem stat og kommuner. Men der er også i et vist omfang en prioriteringsfrihed for kommunerne. Det lavere befolknings- og beskatningsmæssige grundlag i yderkommunerne forringer mulighederne for at skabe en positiv erhvervsudvikling. Ligeledes forringes også mulighederne for at tilbyde befolkningen et tilstrækkeligt varieret udbud af service- og fritidstilbud. Herved forstærkes den løbende forringelse af yderkommunernes attraktivitet, som også er blevet belyst i tidligere undersøgelser (Økonomisk Analyse, 2010). Økonomisk set kompenseres yderområderne dog med blandt andet udligningsordninger. Hertil kommer støtteordninger, for eksempelvist, landdistriktsprogrammet. Forhøjede befordringsfradrag er en indirekte støtte til yderkommunerne (Miljøministeriet, 2010). En erhvervsmæssig vækst i yderkommunerne er imidlertid afgørende for at skabe balance i landet. Når der mangler arbejdspladser og dermed skattekroner i yderkommunerne, reduceres mulighederne for, at disse kommuner kan blive ved med at tilbyde deres borgere en ordentlig service (Pilgaard, 2011:6). 11

12 Det er pendling til arbejdet fra folk, der bor i yderkommunerne, der er med til at sikre, at skattegrundlaget holder sig på et vist niveau i yderkommunerne. Pendling gør det således muligt for erhvervsaktive individer at forblive beskæftigede, selvom der forsvinder jobs i yderkommunerne (Jensen, 2010: 25). Endelig har udkantskommunerne typisk en erhvervsstruktur, der gør dem mere sårbare over for konjunkturudsving. Eksempelvis er andelen af industri typisk højere, mens servicefag og offentlige arbejdspladser er lidt mindre forekommende. Det giver større indkomstmæssige usikkerheder for kommunerne. Således er ledigheden under den aktuelle økonomiske afmatning da også steget mest i yderkommunerne (Jensen, 2010). Der er således en række forhold, som giver yderkommunerne en særlig udfordring med hensyn til at fremme vækst og beskæftigelse for herigennem at skabe et bedre indkomstmæssigt grundlag for velfærdsservice til befolkningen i yderkommunerne (Økonomisk Analyse, 2010:6). I medierne har man bl.a. kunne læse om de forringelser, der er sket i serviceniveauet i yderområderne gennem de seneste årtier. Der har især været meget fokus på lukning af skoler og daginstitutioner samt forringelser på sundhedsområdet i form af længere afstande til praktiserende læger og sygehuse. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har gennemført en undersøgelse af indbyggernes holdning til serviceudbuddet i yderområderne ved at sammenligne tilfredsheden til service og faciliteter blandt fastboende og tilflyttere. I undersøgelsen blev både tilflyttere og fastboende spurgt om serviceudbud i lokalområdet og om afstande til forskellige former for service og faciliteter. Besvarelserne viste, at der er stor forskel mellem tilflyttere og fastboende i oplevelsen af service og faciliteter. Der er især forskel mellem tilflytternes og de fastboendes oplevelse af, hvorvidt skoletilbud og muligheder for børnepasning er tilstrækkelige. De fastboende tilkendegiver i langt højere grad end tilflytterne, at tilbuddene er tilstrækkelige. Dette kan skyldes, at en stor del af tilflytterne ikke har børn og således ikke har viden om tilbud og muligheder. Men der er også forskel på forventninger og vurderinger af, hvad der er tilstrækkeligt (Nørgaard et al., 2010:53). Ligeledes kom en undersøgelse fra 2007 fra Center for Landdistriktsforskning (CLF) ind på bosætningseffekt i forbindelse med offentlige sundhedsydelser. Forskerne kunne konkludere, at der var en ikke ubetydelig del af respondenterne, som ville overveje at flytte, hvis der blev skåret væsentligt i sundhedsydelserne (Sørensen & Svendsen, 2007:50). De generelle resultater i undersøgelsen viste samtidig, at beboere på landet anser det for vigtigt at have adgang til lokale sundhedsydelser. Samlet set peger de forskellige forskningsresultater på, at serviceudbuddet i yderområderne har en relativt stor betydning for at både tiltrække og at fastholde beboere. En stor del af såvel tilflyttere som fastboende oplever service og faciliteter som mangelfulde. Omkring hver femte har planer om at flytte væk 12

13 fra yderområderne, og der er et sammenfald mellem flytteplaner og oplevelsen af mangelfuld service. Et tilstrækkeligt bredt og varieret udbud af servicetilbud ser derfor ud til at være en vigtig parameter for udviklingen i yderområderne. 1.2 Formålet med rapporten Formålet med denne rapport er at give en bred belysning af udviklingen i yderkommunernes økonomi og serviceudbud i perioden fra 1993 til Hovedspørgsmålene er: Hvordan har den kommunale økonomi og serviceudbud ændret sig i yderkommunerne? Hvilke særlige udfordringer står yderkommunerne overfor set i et længere tidsperspektiv? Det er et kritisk spørgsmål, om yderkommunerne i fremtiden kunne blive ved med at opretholde et tilfredsstillende serviceniveau på højde med de nationale standarder, hvis udviklingen fortsætter med en tilbagegang i befolknings- og erhvervsgrundlaget. I den sammenhæng vil det være relevant at forholde sig til, hvad der kan forklares ud fra hhv. de ændrede konjunkturer, de demografiske hovedtendenser samt politiske tiltag som fx kommunalreformen i Rapporten afgrænser sig til at belyse udviklingen for følgende emner: Indkomster og beskatningsgrundlag Langfristet gæld i kommunerne Det kommunale serviceniveau Udgifter til det sociale område (førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, aktivering, anbringelser af børn/unge) Ældreområdet Sundhed Udgifter på børn og ungeområdet (dagpleje, vuggestue, børnehave) 1.3 Geografisk afgrænsning I rapporten sammenlignes udviklingen i yderkommunernes økonomi og serviceudbud med udviklingen i andre kommunetyper. Rapporten er derfor på linje med andre rapporter (Sørensen, 2012; Larsen & Hjalager, 2012), der også anvender Fødevareministeriets definition af kommunetyper i Danmark. Denne definition er baseret på de nye kommuner, som opstod som følge af kommunalreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar I Fødevareministeriets definition deles landets 98 kommuner ind i følgende 4 kommunetyper (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2009): 13

14 Yderkommuner (16 kommuner) Landkommuner (35 kommuner) Mellemkommuner (17 kommuner) Bykommuner (30 kommuner). Tabel 1 nedenfor viser, hvilke kommuner der indgår i hver af disse kategorier. De danske yderkommuner (rød markering) Kilde: Pilgaard, 2011:3. 14

15 2 Undersøgelsens datagrundlag De beskrivende analyser, som indgår i denne rapport til at beskrive udviklingen i den offentlige økonomi og serviceudbud i perioden , er baseret på de offentligt tilgængelige statistiske kilder. Det drejer sig primært om de kommunale nøgletal (www.noegletal.dk). Enkelte steder vil analyserne blive suppleret med egne analyser samt tal fra Statistikbanken (www.dst.dk/statistikbanken). I denne rapport anvendes det klassifikationssystem, som er beskrevet i det danske landdistriktsprogram til at sammenligne kommuner (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2009). Klassifikationssystemet er baseret på 14 objektive kriterier (se nedenfor) og det særlige fokus i analysen er de danske yderkommuner. Der tages afsæt i de 98 nye kommuner, der blev dannet med kommunalreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007, hvor der indgår en række demografiske, socioøkonomiske indikatorer samt indikatorer omkring urbanisering i klassifikationssystemet. De 14 indikatorer er følgende: Befolkning pr. km² Befolkning i landområder og byer under 1000 indbyggere Andel af kommunens areal i landzone Andel af beskæftigede i landbrugserhverv Andel af befolkningen i alderen år Andel af befolkningen i alderen år Udviklingen i beskæftigelsen Befolkningsudviklingen Gennemsnitlig afstand til motorvejen Arbejdspladser i forhold til beskæftigede (pendlingsafhængighed) Andel af arbejdsstyrken med grundskoleuddannelse 2005 Andel af arbejdsstyrken med mellemlang eller højere uddannelse 2005 Gennemsnitlig afstand til områder med stort overskud af arbejdspladser 2004 Beskatningsgrundlag pr. indbygger I analyserne er de nye kommuner ført tilbage i tid. Der gøres ligeledes opmærksom på, at de tal som indgår i analyserne, ikke er korrigeret for inflation. Det tilstræbes at analysere data for hele tidsperioden på de udvalgte parametre, men Kommunalreformen i 2007 har betydet, at der kan forekomme områder med manglende data (databrud) for nogle typer kategorier af informationer. Det vil naturligvis medføre visse begrænsninger i analysemulighederne på nogle områder (Larsen & Hjalager, 2012:16-17). 15

16 16 Tabel 1. De 4 kommunekategorier i rapporten Yderkommuner Landkommuner Mellemkommuner Bykommuner Bornholm Langeland Lemvig Lolland Læsø Morsø Norddjurs Ringkøbing-Skjern Samsø Skive Struer Thisted Tønder Varde Vesthimmerland Ærø Aabenraa Assens Billund Brønderslev- Dronninglund Esbjerg Faaborg-Midtfyn Fanø Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Hedensted Herning Hjørring Holstebro Ikast-Brande Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Mariagerfjord Nordfyns Nyborg Odsherred Randers Rebild Svendborg Syddjurs Sønderborg Vejen Viborg Vordingborg Favrskov Faxe Fredericia Halsnæs Holbæk Horsens Ishøj Middelfart Næstved Odder Ringsted Silkeborg Slagelse Sorø Stevns Tårnby Vejle Albertslund Allerød Ballerup Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Kolding København Køge Lejre Lyngby-Taarbæk Odense Roskilde Rudersdal Rødovre Skanderborg Solrød Vallensbæk Aalborg Århus Kilde: noegletal.dk

17 3 Befolkningsudvikling Et af de fællestræk, der karakteriserer de danske yderkommuner og adskiller især yderkommunerne fra de øvrige kommuner i Danmark, har været affolkningen (Økonomisk Analyse, 2010:3). Figur 1 illustrerer denne udvikling over de seneste årtier, hvor befolkningstilbagegangen i yderkommunerne især har været udtalt fra slutningen af 1990 erne og frem til i dag. Forskellene er markante, når der sammenlignes mellem yderområderne og resten af landet med et stort gab i Denne tendens er resultat af dels de fraflytninger fra yderområderne, der har fundet sted over de seneste årtier (Jensen, 2010), men afspejler samtidig også den ændrede befolkningssammensætning. Figur 1. Befolkningsudviklingen, Indeks 1993= Hele landet Yderkommuner Figur 2 viser, at yder- og landkommunerne har en lavere andel af den voksne befolkning (17-64 år) i den erhvervsaktive alder sammenlignet med bykommunerne. Andelen for yderkommunerne er 59,4 % i 2012 mod 64,6 % for bykommunerne. Andelen af årige har dog generelt set været faldende siden 1993 for alle kommunertyper. Som det fremgår af figur 3, gør den modsatte udvikling sig gældende for den ældre del af befolkningen. I 2012 var hver femte indbygger (20,9 %) i yderkommunerne over 65 år. Samme tendens gør sig gældende i de øvrige kommuner. Dog er det bykommunerne, der har den mindste andel af ældre. I 2012 var 15,6 % af befolkningen i bykommunerne således over 65 år mod 15 % i Andelen af ældre over 65 år er væsentligt højere i yderkommunerne, og denne udvikling vil med stor sandsynlighed fortsætte frem mod 2030 (Miljøministeriet 2010:5; Økonomisk Analyse, 2010: 4). 17

18 Figur 2. Andele af årige (%), Opdelt på kommunetyper Figur 3. Andele af 65 + årige (%), Opdelt på kommunetyper Når man vender blikket mod den yngre del af befolkningen, så viser tallene i figur 4, at yderkommunerne har en relativ lav andel af børn (0-6 år). Kun 7,1 % af befolkningen i yderområderne består af børn mod 8,3 % i bykommunerne i For yderkommuner er der tale om et fald i andelen af børn fra 8,7 % i 1993 til 7,1 % i Modsat for bykommunernes vedkommende har der været tale om en stigning fra 8 % i 1993 til 8,4 % i Det er her værd at bemærke, at der for 20 år siden var relativt større andele af børn på landet end i 18

19 byerne. Men udviklingen er gået i retning af færre børnefamilier, der bosætter sig på landet og flere, der fraflytter. Figur 4. Andele af 0-6 årige (%), Opdelt på kommunetyper Figur 5 understreger udviklingen med færre børn og unge i land- og yderkommunerne over de seneste årtier. Bykommunerne har hele tiden haft den mindste andel af de 7-16 årige, men har til gengæld oplevet en stigning fra 9,9 % i 1993 til 11,4 % i Der har imidlertid for alle kommunerne samtidig været tale om udsving over den samlede tidsperiode. Figur 5. Andele af 7-16 årige (%), Opdelt på kommunetyper Tendensen går samlet set stadig mere i retning af en udtalt underrepræsentation af børn og unge i yderkommunerne. Det forhold, at de unge flytter fra disse områder, virker på mange måder selvforstærkende. Når flere unge flytter væk, er det samtidig mindre attraktivt at være ung på landet. Hertil kommer, at der med affolkningen og virksomhedernes strukturudvikling bliver færre arbejdspladser at vende tilbage til for de unge efter afsluttet uddannelse i byerne. 19

20 Den generelle tendens med aldringen af den danske befolkning, hvor færre skal forsørge flere, slår ekstra hårdt i yderkommunerne. Som det vil fremgå af de kommende afsnit medfører udviklingen en relativt større forsørgerforpligtelse i land- og særligt yderkommunerne med ekstra pres på den offentlige økonomi og serviceudbud. Sammenfattende kan det konstateres i dette afsnit, at der er sket en større affolkning i land- og yderkommunerne over årene, hvor den modsatte tendens kan iagttages for udviklingen i resten af landet. Det har været medvirkende til at skabe en større strukturel polarisering mellem by og land. Polariseringen viser sig på en række områder. For yderkommunerne har udviklingen bl.a. medført en større tyngde af ældre borgere over 65 år og færre borgere i den erhvervsaktive alder (17-64 år). Samtidig er det blevet sværere både at fastholde og tiltrække børnefamilierne til yderkommunerne på grund af begrænsede muligheder for uddannelse og jobs sammenlignet med bykommunerne. 20

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen Boligmarkedet i de danske yderkommuner Overordnede udviklingstendenser Jens F. L. Sørensen Februar 2012 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Hidtil har privatskolernes fremgang særligt været et byfænomen. Men nye tal viser, at andelen af privatskolebørn har grebet om sig i landkommunerne, hvor der

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere