REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Tirsdag den 16. august 2016

Transkript

1 REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Tirsdag den 16. august 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med eksamensnummer på hver side. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver, 3 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre eksamensnummer på hvert ark i besvarelsessættet i øverste højre hjørne. Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen. Foretages fejlagtige markeringer, må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn tre årsager til.), skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen, tæller kun det første svar med i bedømmelsen. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet. Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne og billedopgaverne er afsat et antal linjer til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linjer. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af opgaverne nr Skriv tydeligt - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! I alt: 190 point 1

2 MULTIPLE CHOICE OPGAVER Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, tirsdag d. 16. august 2016 Eksaminandens eksamensnummer: Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden? JA NEJ Opgavenr. A B C

3 MCQ: 1. Flowcytometri anvendes rutinemæssigt indenfor: (s.118) A. Neuropatologi B. Hæmatopatologi C. Sarkompatologi 2. Følgende metode er velegnet til påvisning af virus-dna: (s.119) A. In-situ hybridisering (FISH) B. Cytogenetik C. Immunhistokemi 3. Claudicatio intermittens i benene skyldes: (s.126) A. Nedsat ilttilførsel pga. obstruktiv karlidelse B. Dilatation af venerne i underbenene (varicer) C. Trombose i dybe vener 4. Hovedparten af venøse tromboser opstår i: (s.133) A. Bækkenvenerne B. Hjernen C. Benene 5. Grundlaget for dannelse af et cerebralt berry aneurisme er: (s.157) A. Kongenit defekt i tunica media B. Aterosklerotisk plaque C. Hypertensio arterialis 3

4 6. Hypertrofisk kardiomyopati er: (s. 159) A. Sekundær til f.eks amyloidose B. Toxisk betinget C. Arveligt betinget 7. Den hyppigste kardiovaskulære dødsårsag er: (s.166) A. Dyb venetrombose B. Akut myokardieinfarkt C. Apopleksia cerebri 8. Eksokrin pancreasinsufficiens medfører: (s. 302) A. Melæna B. Diabetes mellitus C. Steatorrhoe 9. Følgende molekylære subgruppe (genekspressionsprofil) af mammacancer er oftest østrogenreceptor positiv: (s. 423) A. HER2- overekspression B. Luminal B C. Basal-like 10. Hvilken af nedenstående er hyppigste årsag til galdevejsobstruktion: (s. 297) A. Cancer i galdegangene B. Galdesten C. Cancer i caput pancreatis 4

5 11. 5-års overlevelsen for patienter med pancreas cancer er: (s. 303) A. Ca. 2% B. Ca. 10% C. Ca. 20% 12. Granulocytcylindre i nyrens tubuli ses karakteristisk ved: (s. 312) A. Halvmåneglomerulonefritis B. Pyelonefritis C. IgA glomerulonefritis 13. Granulosacelletumorer i ovarierne udgår fra: (s.382) A. Sex-cord stroma B. Germinalceller C. Epitel 14. Hyppigste undertype af klassisk Hodgkins lymfom er: (s.481) A. Nodulær sklerose B. Mixed cellularity C. Lymfocytrig 15. Hvilken af følgende immunhistokemiske markører er særligt velegnet til identifikation af karcinomceller i en lymfeknude: (s.114) A. Cytokeratin (CK) B. CD45 C. Vimentin 5

6 16. Hvilken af følgende er årsag til prækapillær pulmonal hypertension: (s.195) A. Emfysem B. Tromboembolier C. Lungevenetrombose 17. Ovariemetastaser opbygget af signetringsceller (Krukenberg tumor) stammer ofte fra: (s ) A. Appendix B. Mammacancer C. Ventrikelcancer 18. Hvilken af nedenstående karcinomer tilhører gruppen af neuroendokrine tumorer: (s.439, 450) A. Medullært thyroideakarcinom B. Parathyroideakarcinom C. Binyrebarkkarcinom 19. Malignitetsgradering af follikulære lymfomer er baseret på: (s.468) A. Infiltrationsmønsteret i knoglemarven B. Antal mitoser pr HPF C. Antal centroblastære celler pr. high power field (HPF) 20. MGUS (monoclonal gammopathy of undetermined significance) kan være forstadie til: (s.474, 476) A. Myelodysplasi B. Myelomatose C. Akut myeloblastær leukæmi 6

7 21. Hvilken af nedenstående luftvejsinfektioner har størst risiko for at udvikle sig livstruende: (s.658) A. Akut laryngitis B. Akut epiglottitis C. Akut tonsillitis 22. Malign transformation i et inverteret sinonasalt papillom (Schneiders papillom) ses i: (s.650) A. Ca. 50% B. Ca. 25% C. Ca. 10% 23. Arbejde med forarbejdning af træ øger risikoen for udvikling af: (s.651) A. Adenokarcinom i svælget B. Adenokarcinom i næsen C. Adenokarcinom i lungen 24. Encephalitis som led i virusinfektioner er ofte spredt til hjernen: (s.684) A. Hæmatogent B. Langs nerver C. Direkte fra infektiøse foci 7

8 25. Når inflammation efterfølges af granulationsvævsdannelse og fibrose er der tale om (s.102) A. Heling ved arvævsdannelse B. Heling med resolution C. Heling med infarktdannelse 8

9 Kortsvarsopgave 26 (23 point). 55 årig tidligere rask patient henvises til urologisk afdeling på mistanke om blæretumor Hos hvilket køn og i hvilken aldersgruppe ses blæretumorer hyppigst (2 point; s. 333) Køn: Aldersgruppe: 26.2 Nævn 3 hyppige symptomer ved blæretumorer med det hyppigste først. (3 + 1 point; s. 333) Symptom 1 (hyppigst): Symptom 2: Symptom 3: 26.4 Nævn 3 årsager til blæretumorer med den hyppigste først. (3 + 1 point; s. 333) Årsag 1 (hyppigst): Årsag 2: Årsag 3: 9

10 26.5 Patienten får foretaget cystectomi, hvor man påviser en tumor. Hvad er det hyppigste vækstmønster ved blæretumorer og nævn et eksempel på et andet mindre hyppigt vækstmønster. (2 + 1 point; s. 334) Vækstmønster 1 (hyppigst): Vækstmønster 2: 26.6 Patienten får påvist et invasivt blærekarcinom. Hvilke histologiske typer (nævn 3) kan der være tale om, og hvilket af disse er det hyppigste (3 + 1 point; s. 334) Histologisk type 1 (hyppigst): Histologisk type 2: Histologisk type 3: 26.7 Mikroskopi af tumor opnået ved cystoskopien viser, at det drejer sig om mindst en T2 tumor. Hvad beror T-stadiet på ved blæretumorer? (2 point, s. 334) T stadiet beror på: 26.8 Hvilken primær behandling vil man med stor sandsynlighed tilbyde patienten (2 point, s. 333) Behandling: 10

11 26.9 I forbindelse med cystoskopien får patienten også foretaget random biopsier (flere tilfældigt lokaliserede biopsier) fra andre dele af blæren. Hvad er begrundelsen for dette (2 point; side 333) Begrundelse for random biopsier: 11

12 Kortsvarsopgave 27 (34 point). En 64-årig kvinde henvises til endoskopisk undersøgelse på gastroenterologisk afdeling pga. synkebesvær (dysfagi) og ubehag ved fødeindtag gennem 3 uger. Hun har gennem flere år lidt af halsbrand (refluks). Endoskopøren finder en rødlig øsophagus slimhinde med småerosioner samt en større ulceration distalt. Han mistænker øsophagitis og tager histologiske biopsier, som sendes til patologiafdelingen. Patologen finder øsophagusslimhinden svært inflammeret af neutrofile granulocytter. Epitelet er atypisk, hvilket patologen tilskriver reaktive forandringer som følge af inflammationen Nævn 2 ikke-infektiøse hovedårsager til øsophagitis og giv for hver af disse to eksempler (6 point; s ) Hovedårsag 1: Eksempel 1: Eksempel 2: Hovedårsag 2: Eksempel 1: Eksempel 2: 12

13 27.2 Nævn 2 infektiøse hovedårsager til øsophagitis og giv for hver af disse et eksempel (4 point; s ) Årsag 1: Eksempel 1: Årsag 2: Eksempel 1: Efter 2 måneder re-endoskoperes patienten, som fortsat er generet af synkebesvær, og som tilmed klager over træthed og et ikke-intenderet vægttab på 8 kg over de sidste få måneder. Endoskopøren finder, at ulcerationen svarende til gastro-øsophageale overgang fremtræder malignitetssuspekt, og han biopterer herfra. Denne gang viser biopsierne adenokarcinom Forklar, hvorledes patientens refluks kan have spillet en central rolle for udviklingen af adenokarcinom i øsophagus (2 point, s ) Svar: 13

14 Patienten får præoperativ kemo-og strålebehandling og får reseceret øsophagus og et stykke af ventriklen. Ved mikroskopi af tumorområdet findes adenokarcinomet at udgå fra cardia og ikke fra øsophagus Nævn 3 risikofaktorer/ætiologiske faktorer associeret med udvikling af ventrikelkarcinom: (3 point, s. 224) Ætiologisk faktor 1: Ætiologisk faktor 2: Ætiologisk faktor 3: 27.5 Hvor mange tilfælde af ventrikelkarcinom diagnosticeres årligt i Danmark? (2 point; s. 224) Svar: 14

15 27.6 Gastro-øsophageale overgang er et hot-spot for cancer udvikling. Nævn to andre cellulære overgangszoner, der repræsenterer tilsvarende hot-spots, og nævn for hvert hot-spot et eksempel på en histologisk type af cancer, der opstår det pågældende sted (4 point, s. 379 tabel 11.6) Hot-spot 1: Histologisk type af cancer: Hot-spot 2: Histologisk type af cancer: 27.7 Maligne lymfomer udgør ca. 5% af alle maligne tumorer i ventriklen. Hvilken tilstand forudgår oftest et primært opstået B-cellelymfom i ventriklen? (2 point; s. 226) Svar: 27.8 Nævn den hyppigste lokalisation af det kroniske, benigne ventrikel ulcus: (2 point; s.222) Svar: 27.9 Beskriv, hvorledes det benigne ventrikel ulcus adskiller sig makroskopisk fra et malignt ulcus? (2 point; s. 222) Svar: 15

16 27.10 Nævn 3 risikofaktorer for udvikling af kronisk ventrikel ulcus? (3 point, s.223) Risikofaktor 1: Risikofaktor 2: Risikofaktor 3: På udsiden af ventriklen i relation til tunica muscularis findes som et tilfældigt fund en velafgrænset tumorproces, som er dækket af en intakt slimhinde. Ved mikroskopi ses denne tumor opbygget af tenformede celler Hvilken mesenkymal tumor drejer det sig med størst sandsynlighed om? (2 point, s.226) Svar: 16

17 Kortsvaropgave 28 (13 point) Celler skades, når de udsættes for skadelig påvirkning, som de ikke kan kompensere for. Nævn 3 former for ikke-letal, reversibel celleskade, og giv for hver af disse en klinisk tilstand / eksempel, hvor dette kan ses mikroskopisk (6 point; s ) Celleskade 1: Eksempel: Celleskade 2: Eksempel:. Celleskade 3: Eksempel: 17

18 28.2 Nævn i korrekt rækkefølge de 3 komponenterne i karreaktionen ved akut inflammation og herefter de 4 komponenter i den cellulære reaktion (7 point; s. 90, tabel 3.2) Karreaktion 1: Karreaktion 2: Karreaktion 3: Cellulær reaktion 1: Cellulær reaktion 2: Cellulær reaktion 3: Cellulær reaktion 4: 18

19 Billedopgave 29: Leverpatologi (i alt 35 point) 61-årig mand får taget en grovnålsbiopsi fra leveren. Efter mikroskopiundersøgelse af præparatet stilles diagnosen steatohepatitis. 29.1: Pil 1 peger på en celle med cytoplasmatisk opklaring. Hvilken degenerativ proces er der tale om? (2 point; s. 279) Svar: 19

20 29.2: Angiv 4 årsager til denne proces i leveren (4 point; s. 277) : Pil 2 peger på en gruppe af store opsvulmede celler. De indeholder eosinofile (rød/lyserød) cytoplasmatiske inklusioner. Hvilken degenerativ proces gør at levercellerne er opsvulmede? Hvad hedder de eosinofile inklusioner? (2 + 2 point; s. 279) Degenerativ proces: Inklusioner: 29.4: Udover de angivne svar (fra 28.1 & 3), nævn 3 andre karakteristiske mikroskopiske fund ved steatohepatitis (3 point; s. 279)

21 29.5: Nævn 4 årsager til steatohepatitis (4 point; s ) Nævn 3 ting som indgår i den patologiske definition af levercirrose. (3 point; s. 286) Angiv den hyppigste årsag til levercirrose i Danmark (1 point; s. 286) Svar: 21

22 29.8 Nævn 4 andre årsager til levercirrose (i Danmark eller i resten af verden) (4 point; s ) Patienter med cirrose kan præsenterer med hæmatemese Definer kort hvad man forstår ved hæmatemese (2 point; s. 164) Definition: 22

23 29.10 Nævn 4 hyppige / vigtige årsager til hæmatemese man bør overveje hos en patient med cirrose (4 point; s ; etc.) Årsag 1: Årsag 2: Årsag 3: Årsag 4: Nævn 4 forskellige primære maligne tumorer i lever (4 point; s. 292) Tumor 1: Tumor 2: Tumor 3: Tumor 4: 23

24 Billedopgave 30: Kredsløbssystemet (i alt 36 point) 78-årig kvinde er død ca. 48 timer efter pludseligt opståede brystsmerter. Ved obduktionen findes akut myokardieinfarkt. Der udtages væv til mikroskopi fra hjertet (se billederne). 30.1: Hvad er den opklippede tubulær struktur i billedet til højre? (2 point) Svar: 24

25 30.2: Hvad peger pil nr. 1 på? Hvordan defineres det angivne begreb (2 + 3 point; s. 132) Svar: Definition: 30.3: Hvad peger pil nr. 2 på? (2 point) Svar: 30.4: Nævn 4 vigtige ætiologiske faktorer, udover alder og køn, som disponerer til udvikling af den i 30.3 nævnte proces (4 point; s. 152)

26 30.5: Nævn de 4 celletyper som spiller de væsentligste roller i udviklingen af den i 30.3 nævnte proces (4 point; s. 152) : Definer kort begrebet akut myokardieinfarkt (2 point; s. 169 & 173) Definition: 30.7: Angiv den hyppigste årsag til akut myokardieinfarkt (2 point; s. 173) Svar: 26

27 30.8: Nævn 5 komplikationer til myokardieinfarkt, som ofte optræder indenfor de første 10 dage (5 point; s. 177) : Nævn 3 sent (efter uger / måneder) optrædende komplikationer til myokardieinfarkt (3 point; s. 177)

28 30.10: Definer kort begrebet arteriedissektion (3 point; s. 157) Definition: 30.11: Angiv 4 prædisponerende faktorer/tilstande til aortadissektion (4 point; s )

29 Billedopgave 31 (i alt 26 point) 37-årig kvinde henvises til plastikkirurg med et suspekt modermærke lokaliseret til hud på lår. Plastikkirurgen biopterer læsionen og sender den til patologisk undersøgelse. Efterfølgende mikroskopi viser, at det drejer sig om et malignt melanom. Her ses udsnit af patientens maligne melanom med epidermis øverst til højre (1) og dermis nederst (2). 29

30 31.1 Det er af afgørende betydning for korrekt diagnostik, at den korrekte biopsiprocedure vælges i den givne situation. Nævn 4 eksempler på biopsiprocedurer som man kan /skal vælge imellem ved diagnostik af hudlæsioner. (4 point; s. 603) Biopsiprocedure 1: Biopsiprocedure 2: Biopsiprocedure 3: Biopsiprocedure 4: 31.2: Hvilken disse biopsiprocedurer bør plastikkirurgen anvende i det foreliggende tilfælde og forklar kort hvorfor. (2 + 2 point; s. 604) Biopsiprocedure: Forklaring: 30

31 31.3: Nævn 3 mikroskopiske karakteristika i billedet som tyder på, at den aktuelle tumor repræsenterer et malignt melanom og ikke et benign nævus. (3 point; s. 638) Mikroskopisk træk 1: Mikroskopisk træk 2: Mikroskopisk træk 3: 31.4: Maligne melanomer kan klinisk og histologisk omdeles i fire hovedtyper. Hvilken hovedtype er den hyppigste (som det aktuelle billede også repræsentere? (2 point; s. 640) Hovedtype: 31.5: Hos ældre ses ofte på solskadet hud i ansigtet en specielt type af malignt melanom. Hvilken type er der tale om? (2 point; s. 637) Type: 31

32 31.6: Forud for udvikling af maligne melanomer ses i visse tilfælde præmaligne forandringer. Nævn 3 eksempler på sådanne præmaligne melanocytære forandringer. (3 point; s. 633) Præmalign forandring 1: Præmalign forandring 2: Præmalign forandring 3: 31.7: En af de vigtigste prognostiske markøre for malignt melanom er tumortykkelsen. Hvordan bestemmes / udmåles denne? (2 point; s. 639) Tumortykkelse bestemmes: 31.8 Patientens maligne melanom viste sig at have en tykkelse på mere end 1 mm. Nævn to procedurer som patienten skal have tilbudt (4 point; s. 639) Procedure 1: Procedure 2: 32

33 31.9: Senere i forløbet udvikler patienten desværre levermetastaser. Nævn 2 eksempler på medicinsk behandling som patienten måske tilbydes (4 point; s ) Behandling 1: Behandling 2: 33