Oplæg fra Glade grises helbred workshop 24. september 2015.
|
|
- Susanne Jeppesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oplæg fra Glade grises helbred workshop 24. september 2015.
2 Sygdomme hos Økologiske Slagtesvin Forebyggelse og Indsatsområder NIELS HJØRNHOLM LVK
3 Sygdomme og dødsårsager Halebid / ledinfektioner Aflivning Mavesår / U.T / Akut død Lawsonia / dysenteri..utrivelighed / frafald Myc / Ap / PMWS.Vaccination PRRS.Vaccination / Sanering
4 Overvejelser Holddrift / spredning ved fravænning Stiindretning / flokstørrelser / frav. ude Vægtvariation / bedre sortering Pasningskvalitet
5 Indsatsområder Sygdomsprofil i den enkelte besætning Dataindsamling, årsager og diagnoser Flokstørrelser, nytænkning af økologiske stalde Spredning og mulighed for sortering Vaccinationer, saneringer
6 Isoleret stald m/ halmbane
7 Overskueligt udeområde
8 Sommervenlig stald
9 50 grise pr. stald
10 Konklusion Nøglepunkter omkring daglig pasning Focus på besætningsdiagnoser obduktion / lab. Mulighed for sortering ved fravænn. / sl.stald Fastsættelse af niveauet for start af behandling Hvad er overbehandling >< underbehandling Diskussion af det økologiske koncept..
11 Hvad finder vi i kontrollen? Anne Klottrup
12 Kort om den økologiske svineproduktion - Der slagtes ca økologiske svin årligt (2014) producenter har registreret at de har svin - 16 producenter har registreret at de har over 1000 slagtesvin årligt - 17 producenter har registreret at de har over 100 søer - Alle økologiske bedrifter får kontrol mindst en gang årligt - Stikprøve kontroller: risikobaserede eller opfølgende kontroller Glade grises helbred 2
13 Hvad ser vi efter i kontrollen? Alle dyr skal ses- både på marken og i stalden Utrivelige dyr magre, stritpels, undermålere Syge/tilskadekomne dyr Opstaldning/behandling af syge dyr Vand/foder (grovfoder)/temperaturregulering Adgang til et tørt velstrøet leje Inventar/andet dyrene kan komme til skade på Adgang til udearealer Glade grises helbred 3
14 Typiske fund i kontrollen Utrivelige dyr Ubehandlede dyr Sygestier (indretning/manglende indsættelse) Manglende/urent strøelse Manglende/urent vand Beskidte løbegårde Manglende temperaturregulering Glade grises helbred 4
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24 Titel 14
25 Titel 15
26
27
28
29
30 Titel 20
31 Sundhedstilstand for økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin i forhold til konventionelle slagtesvin - vurderet ud fra kødkontrolmæssige fund Lis Alban Marie Erika Busch Jesper Valentin Petersen Glade Grises Helbred en workshop
32 Baggrund Debat om dyrevelfærd i svineproduktionen Ofte fremført uden særlig dokumentation - at dyrevelfærden er bedre i alternative produktionssystemer Såsom økologisk eller frilandsproduktion
33 Undersøgelsens formål Sammeligne forekomst af læsioner konstateret ved kødkontrol af slagtesvin opdrættet i Økologiske og frilandsbesætninger og konventionelle indendørs besætninger Som et mål for sundhed og dyrevelfærd En ud af flere måder at vurdere velfærd på Adfærd og fysiologi er andre måder
34 Materiale Kødkontroldata 54 økologiske 117 friland Fra DC Herning 1-årig periode (okt sept. 2013) Antal grise økologiske/frilandsgrise (171 CHRnumre) konventionelle grise (789 CHR-numre)
35 Metode Forekomsten af 21 forskelllige læsioner beregnet for økologiske/frilandsgrise for konventionelle grise Sammenlignet statistisk ved hjælp af Chi 2 -test Biologiske forskelle udtrykt som Odds Ratios (OR) Kun medtaget OR>1,2 og OR<1,2 Som et udtryk for biologisk betydning
36 Resultater Lige mange læsioner fundet på de to grupper af dyr Kun kronisk brysthindear var hyppigt forekommende PRODUKTIONS -SYSTEM Økologisk/ friland Antal bemærkninger Forekomst (%) Antal slagtede dyr Odds Ratio ,01 Konventionel ,00 Men forskellige sygdomsbilleder i de to grupper
37 Resultater - fortsat Hyppigere hos øko/friland (OR >1,2) 13 typer af læsioner Samme niveau (OR 0,8-1,2) 4 typer af læsioner Mindre hyppige hos øko/friland (OR <0,8) 4 typer af læsioner Alle P-værdier < 0,004
38 Hyppigere hos øko/friland Forekomst (%) Øko/friland Konventionelle Odds Ratio Helet ribbensbrud 0,73 0,19 3,8 Eksem/insektstik 2,41 0,73 3,4 Halebid lokalt afgrænset 2,37 0,76 3,2 Kronisk infektiøs ledbetændelse 0,87 0,27 3,2 Ormeknuder i lever 2,60 0,90 3,0 Gammelt knoglebrud 0,20 0,09 2,2 Knoglemarvsbetændelse 0,34 0,16 2,1 Halebid/haleinfektion 0,18 0,09 2,0 Ætsning 0,10 0,06 1,8 Byld i midterstykke 0,47 0,30 1,6 Byld i bagpart 1,30 0,82 1,6 Kronisk bughindebetændelse 1,11 0,74 1,5 Kronisk hjertesækbetændelse 1,67 1,32 1,3
39 Hyppigere hos øko/friland Forekomst (%) Øko/friland Konventionelle Odds Ratio Helet ribbensbrud 0,73 0,19 3,8 Eksem/insektstik 2,41 0,73 3,4 Halebid lokalt afgrænset 2,37 0,76 3,2 Kronisk infektiøs Frakturer 0,87 0,27 3,2 ledbetændelse Ormeknuder i lever 2,60 0,90 3,0 Gammelt knoglebrud 0,20 0,09 2,2 Knoglemarvsbetændelse 0,34 0,16 2,1 Halebid/haleinfektion 0,18 0,09 2,0 Ætsning 0,10 0,06 1,8 Byld i midterstykke 0,47 0,30 1,6 Byld i bagpart 1,30 0,82 1,6 Kronisk bughindebetændelse 1,11 0,74 1,5 Kronisk hjertesækbetændelse 1,67 1,32 1,3 Klemt af soen i dieperioden?
40 Hyppigere hos øko/friland Forekomst (%) Øko/friland Konventionelle Odds Ratio Helet ribbensbrud 0,73 0,19 3,8 Eksem/insektstik 2,41 0,73 3,4 Halebid lokalt afgrænset 2,37 0,76 3,2 Kronisk infektiøs 0,87 0,27 3,2 ledbetændelse Halebid Ormeknuder i lever 2,60 0,90 3,0 Ingen halekupering? Gammelt knoglebrud 0,20 0,09 2,2 Underbehandling? Knoglemarvsbetændelse 0,34 0,16 2,1 Halebid/haleinfektion 0,18 0,09 2,0 Ætsning 0,10 0,06 1,8 Byld i midterstykke 0,47 0,30 1,6 Byld i bagpart 1,30 0,82 1,6 Kronisk bughindebetændelse 1,11 0,74 1,5 Kronisk hjertesækbetændelse 1,67 1,32 1,3
41 Hyppigere hos øko/friland Forekomst (%) Øko/friland Konventionelle Odds Ratio Helet ribbensbrud 0,73 0,19 3,8 Eksem/insektstik 2,41 0,73 3,4 Halebid lokalt afgrænset 2,37 0,76 3,2 Kronisk infektiøs Knoglemarvsbetændelse/bylder 0,87 0,27 3,2 ledbetændelse Følgevirkning til halebid Ormeknuder i lever 2,60 Underbehandling? 0,90 3,0 Gammelt knoglebrud 0,20 0,09 2,2 Knoglemarvsbetændelse 0,34 0,16 2,1 Halebid/haleinfektion 0,18 0,09 2,0 Ætsning 0,10 0,06 1,8 Byld i midterstykke 0,47 0,30 1,6 Byld i bagpart 1,30 0,82 1,6 Kronisk bughindebetændelse 1,11 0,74 1,5 Kronisk hjertesækbetændelse 1,67 1,32 1,3
42 Eksempler på knoglemarvsbetændelse
43 Hyppigere hos øko/friland Forekomst (%) Øko/friland Konventionelle Odds Ratio Helet ribbensbrud 0,73 0,19 3,8 Eksem/insektstik 2,41 0,73 3,4 Halebid lokalt afgrænset 2,37 0,76 3,2 Kronisk infektiøs ledbetændelse 0,87 0,27 3,2 Ormeknuder i lever 2,60 0,90 3,0 Gammelt knoglebrud 0,20 0,09 2,2 Infektioner Knoglemarvsbetændelse 0,34 0,16 2,1 Halebid/haleinfektion 0,18 0,09 2,0 Ætsning Lavt hygiejneniveau 0,10 0,06 1,8 Byld i midterstykke Underbehandling? 0,47 0,30 1,6 Byld i bagpart 1,30 0,82 1,6 Kronisk bughindebetændelse 1,11 0,74 1,5 Kronisk hjertesækbetændelse 1,67 1,32 1,3 Ringe grad af holddrift/sektionering
44 Hyppigere hos øko/friland Forekomst (%) Øko/friland Konventionelle Odds Ratio Helet ribbensbrud 0,73 0,19 3,8 Eksem/insektstik 2,41 0,73 3,4 Halebid lokalt afgrænset 2,37 0,76 3,2 Kronisk infektiøs 0,87 0,27 3,2 ledbetændelse Hudlæsioner Ormeknuder i lever 2,60 0,90 3,0 Udendørs / åbne bygninger Gammelt knoglebrud 0,20 0,09 2,2 Knoglemarvsbetændelse 0,34 0,16 2,1 Halebid/haleinfektion 0,18 0,09 2,0 Ætsning 0,10 0,06 1,8 Byld i midterstykke 0,47 0,30 1,6 Byld i bagpart 1,30 0,82 1,6 Kronisk bughindebetændelse 1,11 0,74 1,5 Kronisk hjertesækbetændelse 1,67 1,32 1,3 Grise ligger på tilsølet underlag
45 Hyppigere hos øko/friland Forekomst (%) Øko/friland Konventionelle Odds Ratio Helet ribbensbrud 0,73 0,19 3,8 Eksem/insektstik 2,41 Ormepletter 0,73 3,4 Halebid lokalt afgrænset 2,37 Udendørs 0,76 miljø 3,2 Kronisk infektiøs Ringere hygiejne 0,87 0,27 ledbetændelse 3,2 Ormeknuder i lever 2,60 0,90 3,0 Gammelt knoglebrud 0,20 0,09 2,2 Knoglemarvsbetændelse 0,34 0,16 2,1 Halebid/haleinfektion 0,18 0,09 2,0 Ætsning 0,10 0,06 1,8 Byld i midterstykke 0,47 0,30 1,6 Byld i bagpart 1,30 0,82 1,6 Kronisk bughindebetændelse 1,11 0,74 1,5 Kronisk hjertesækbetændelse 1,67 1,32 1,3
46 Samme niveau Forekomst (%) Øko/friland Konventionelle Odds Ratio Kronisk lungebetændelse 0,35 0,30 1,2 Byld i hoved/krøløre 1,81 1,90 0,9 Frisk knoglebrud 0,13 0,17 0,8 Kronisk lungehindebetændelse 19,10 23,90 0,8
47 Samme niveau Forekomst (%) Øko/friland Konventionelle Odds Ratio Kronisk lungebetændelse 0,35 0,30 1,2 Byld i hoved/krøløre 1,81 1,90 0,9 Frisk knoglebrud 0,13 0,17 0,8 Kronisk lungehindebetændelse 19,10 23,90 0,8 Lille forskel skyldes formentlig, at i dag opstaldes mange dyr sammen efter fravænning Hvorved luftvejsvirus spredes I modsætning til for 10 år siden, hvor øko/frilandsbesætninger var mindre (Bonde et al. undersøgelsen)
48 Mindre hyppige hos øko/friland Forekomst (%) Øko/friland Konventionelle Odds Ratio Byld i ben/tå 0,74 1,03 0,7 Brok 0,93 1,36 0,7 Blodforgiftning 0,01 0,02 0,5 Ar/hasetrykning 1,47 3,41 0,4
49 Mindre hyppige hos øko/friland Forekomst (%) Øko/friland Konventionelle Odds Ratio Byld i ben/tå 0,74 1,03 0,7 Brok 0,93 1,36 0,7 Blodforgiftning 0,01 0,02 0,5 Ar/hasetrykning 1,47 3,41 0,4 Læsioner på lemmerne Spaltegulve Mindre strøelse
50 Mindre hyppige hos øko/friland Forekomst (%) Øko/friland Konventionelle Odds Ratio Byld i ben/tå 0,74 1,03 0,7 Brok 0,93 1,36 0,7 Blodforgiftning 0,01 0,02 0,5 Ar/hasetrykning 1,47 3,41 0,4
51 Mindre hyppige hos øko/friland Forekomst (%) Øko/friland Konventionelle Odds Ratio Byld i ben/tå 0,74 1,03 0,7 Brok 0,93 1,36 0,7 Blodforgiftning 0,01 0,02 0,5 Ar/hasetrykning 1,47 3,41 0,4
52 Diskussion Læsioner, der er hyppigere hos øko/friland kan indikere At pattegrise klemmes af soen Halebidning Infektioner pga. begrænset alt-ind/alt-ud-drift og dårligere hygiejne Høj behandlingstærskel (underbehandling?) Våde/fugtige gulve i dele at stien eller udendørs
53 Diskussion - fortsat Læsioner, der er mindre hyppige hos øko/friland kan indikere En positiv effekt af faste gulve og/eller strøelse Visse sygdomme afspejles kun i ringe grad i kødkontroldata, f.eks. Tarmsygdomme Mavesår
54 Konklusion Lige ofte læsioner på de to grupper af slagtesvin Men sygdomsbillederne var forskellige Vigtigt at producenten ser på sine egne data I samarbejde med dyrlægen Løbende korrigerer diverse forhold for at sikre sundhed og velfærd Den fulde artikel 2015, 4
55 Brug af data fra kødkontrollen til sundhedsstyringen i slagtesvinebesætninger MARIE BODENHOFF, DC EJERSERVICE
56 Data fra kødkontrollen Dyrevelfærd Zoonoser Smitsomme husdyrsygdomme Øvrige forhold, der kan gøre kødet uegnet til menneskeføde 2
57 Data fra kødkontrollen Cirkulære om udøvelse af kødkontrol Levende syn Kontrol af slagtekroppen Sygdom Velfærd Slagteri Over 90 koder
58 Data fra kødkontrollen Unikt datasæt
59 Data fra kødkontrollen Velfærd
60 Data fra kødkontrollen Velfærd
61 Data fra kødkontrollen Velfærd
62 Data fra kødkontrollen Sundhed Akut rødsyge Ætiologi?
63 Data fra kødkontrollen Sundhed Leverpletter Ætiologi?
64 Data fra kødkontrollen Sundhed Kronisk ledbetændelse Ætiologi?
65 Data fra kødkontrollen Sundhed Kronisk lungehindear Ætiologi?
66 Sundhedsstyring i besætningen Data fra kødkontrollen bør suppleres med: USK Serologi Bakteriologi Parasitologi
67 Data fra kødkontrollen Men hvordan får jeg noget brugbart ud af data?
68 Data fra kødkontrollen Hvilke muligheder har landmanden?
69 Data fra kødkontrollen Hvilke muligheder får landmanden? Bemærkningsstatistik for specialsvin Øko Friland Bornholmer Antonius UK
70 Data fra kødkontrollen Sundhedsrapport søer
71 Sundhedsrapport Del viden med din dyrlæge! 24
72 Sundhedsrapport slagtesvin Ændringer i DB pr. år 25
73 Sundhedsrapport slagtesvin Kassationer 26
74 Sundhedsrapport slagtesvin 27 Sammenlignes med: DC total og sidste års resultater
75 Data fra kødkontrollen Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger bilag 5 28
76 Data fra kødkontrollen Tilknyt din dyrlæge som konsulent! 29
77 Data fra kødkontrollen Kend dine koder
78 Data fra kødkontrollen.og brug tid på dem! 31
79 Brug data fra kødkontrollen i jeres arbejde! Spørgsmål?
80 PATOGENESE VED HALEBID OG LIDT OM ANDRE SYGDOMME SET FRA OBDUKTIONSBORDET Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme SEGES, VSP
81
82
83
84 Hul på grisen Hul på halen Lidtom sygdom
85 Hul på grisen Hul på halen Lidtom sygdom
86 Hul på grisen Hul på halen Lidtom sygdom
87 Hul på grisen Hul på halen Lidt om sygdom
88 INFEKTIONER!
89 EKSEMPEL: HVOR MEGET SKAL DER TIL FOR AT SMITTE Infektionsrute Antal virus/bakterier Gennem munden Gennem næsehulen Gennem hul i huden 10 Frit efter Jeff Zimmermann 10
90 11
91 12
92 13
93 14
94 15
95 16
96 Risiko for infektion i: Hud Muskel Knoglevæv 17
97 18
98 19
99 20
100 21
101 Bakterier spredes via: Blod Lymfe Rygmarvskanal 22
102 Spredning via: Blod Lymfe Rygmarvskanal Bylder Lokale Knoglemarv Blodforgiftning Akut død Pyæmi 23
103 24
104 25
105 KNOGLEMARVSBETÆNDELSE OG BYLDER I RYGHVIRVLERNE UDGØR ET SPECIELT PROBLEM! HVORFOR? 26
106 27
107 28
108 Byld 29 Kompression af rygmarv
109 Byld 30 Kompression af rygmarv
110 31
111 32
112 33
113 34 FLERE UHELDIGE FORHOLD FAVORISERER SPREDNING TIL RYGHVIRVLERNE
114 INKONSTANTE LYMFEKNUDER OG ANASTOMOSER Lnn. hypogastrici Lnn. sacrales Lnn. iliaci mediales et laterales Lc. lumbale Knog- truncus lumbalis Muskel Lnn. anorectales Lc. iliosacrale Hud Ln. gluteus Lnn. isciadici Lc. inguinale Lc. inguinale profundum superficiale Lc. isciadicum 35
115 36
116 Spredning via rygmarvskanal / cerebrospinalvæsken Subarachnoidale rum Dura mater Korsbenet Medulla Filum terminale Modificeret fra Dyce et al. (1996)
117 SPREDNING VIA RYGMARVSKANAL / CEREBROSPINALVÆSKEN 38
118 39 Ukompliceret afheling
119 Ukompliceret afheling Slagtes uden bemærkninger Slagtes med bemærkning 40
120 Ukompliceret Afheling Slagtes uden bemærkninger Slagtes med bemærkning Spredning: Lokal Blod Lymfe Rygmarv 41
121 Spredning: Lokal Blod Lymfe Rygmarv Ukompliceret afheling Lokale bylder Slagtes uden bemærkninger Slagtes med bemærkning 42
122 Spredning: Lokal Blod Lymfe Rygmarv Ukompliceret afheling Lokale bylder Slagtes uden bemærkninger Slagtes med bemærkning 43
123 Spredning: Lokal Blod Lymfe Rygmarv Ukompliceret afheling Lokale bylder Slagtes uden bemærkninger Slagtes med bemærkning Blodforgiftning Død 44
124 Spredning: Lokal Blod Lymfe Rygmarv Ukompliceret afheling Lokale bylder Slagtes uden bemærkninger Slagtes med bemærkning Blodforgiftning Død 45
125 Spredning: Lokal Blod Lymfe Rygmarv Ukompliceret afheling Lokale bylder Bylder i hvirvelsøjlen Slagtes uden bemærkninger Slagtes med bemærkning Blodforgiftning Død 46
126 Spredning: Lokal Blod Lymfe Rygmarv Ukompliceret afheling Lokale bylder Bylder i hvirvelsøjlen Slagtes uden bemærkninger Slagtes med bemærkning Blodforgiftning Død 47
127 Spredning: Lokal Blod Lymfe Rygmarv Ukompliceret afheling Lokale bylder Bylder i hvirvelsøjlen Slagtes uden bemærkninger Slagtes med bemærkning Blodforgiftning Død Lammelse Aflivning 48
128 Spredning: Lokal Blod Lymfe Rygmarv Ukompliceret Afheling Lokale bylder Bylder i hvirvelsøjlen Slagtes uden bemærkninger Slagtes med bemærkning Blodforgiftning Død Lammelse Aflivning Aflivning 49
129 Spredning: Lokal Blod Lymfe Rygmarv Ukompliceret Afheling Lokale bylder Bylder i hvirvelsøjlen Slagtes uden bemærkninger Slagtes med bemærkning Blodforgiftning Død Lammelse Aflivning Aflivning 50
130 Spredning: Lokal Blod Lymfe Rygmarv Ukompliceret Afheling Lokale bylder Bylder i hvirvelsøjlen Slagtes uden bemærkninger Slagtes med bemærkning Blodforgiftning Død Lammelse Aflivning Aflivning 51
131 Spredning: Lokal Blod Lymfe Rygmarv Ukompliceret Afheling Lokale bylder Bylder i hvirvelsøjlen Slagtes uden bemærkninger Slagtes med bemærkning Blodforgiftning Død Lammelse Aflivning Aflivning 52
132 53
133 54
134 55
135 56
136 57
137 Mulige smittekontakter = n (n-1) 58
138 Mulige smittekontakter = n (n-1) 10 grise i samme sti ~ 90 smittekontakter 59
139 Mulige smittekontakter = n (n-1) 10 grise i samme sti ~ 90 smittekontakter 50 grise i samme sti ~ 2500 smittekontakter 60
140 Mulige smittekontakter = n (n-1) 10 grise i samme sti ~ 90 smittekontakter 50 grise i samme sti ~ 2500 smittekontakter 317 grise i samme sti > smittekontakter 61
141 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Hul på grisen er et problem Hul på halen er et særligt problem Storstier er en sundhedsmæssig udfordring 62
142 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Hul på grisen er et problem Hul på halen er et særligt problem Storstier er en sundhedsmæssig udfordring Tak til Stina Aarup Hansen & Michael Agerley Veterinært speciale 63
143 Workshop om Glade grises helbred september 2015 Hvad truer slagtesvins velfærd mest? Solskoldning Insektbid Ihjellægning Forfrysninger Brysthindear Jan Hulsen, PIG SIGNALS Halebid AARHUS UNIVERSITY Mette S. Herskin
144 Sygdom/skader og dyrs velfærd De fleste definitioner af velfærd omfatter sygdom og skader (Fraser et al., 1997). Inddragelse af negative affektive tilstande muligt med reel sammenligning af betydningen af forskellige sygdomme og skader (Broom, 2006; Duncan, 2006) De forskellige tilstande kan gradueres velfærdsmæssigt For svin er dette absolut en mulighed, men den nødvendige viden findes ikke i tilstrækkeligt omfang i dag. Inddragelse af sygdom/skader giver først rigtig mening, når vi ved hvad de betyder for dyrene
145 Velfærdsmæssig graduering af sygdom/skader? Hvilke affektive tilstande taler vi om? smerte, ubehag (f.eks. kløe eller kvalme), frygt og lidelse Hvordan kommer vi tættere på den viden? Viden fra svin ~ negative affektive tilstande Viden om involveret væv ved sygdomme/skader Viden om tilstandenes betydning for andre dyrearter (herunder mennesker) = bidrage til bedre at blive i stand til at graduere sygdomme og skader velfærdsmæssigt. Deciderede forsøg (indtil nu mest managementindgreb), men f.eks. også udposninger i navleregionen (Schild et al., 2015)
146 Sygdom Skader/smerter Solskoldning Insektbid Ihjellægning Forfrysninger Brysthindear Jan Hulsen, PIG SIGNALS Halebid I dag kan vi ikke rangere dem mht grisenes oplevelser
147 Sygdom (= tilstedeværelse af patogen) Nyder/søger selskab Bevæger os med glæde Spiser godt Ønsker at være alene Undgår at bevæge sig Føler ikke sult Sygdom ændrer vores motivation
148 Hvorfor opføre sig anderledes? Afgørende for overlevelse at kunne overkomme sygdom I dag ved vi at de typiske sygdomsadfærde har haft evolutionær overlevelsesværdi Koblet til immunsystemet Velorganiseret biologisk strategi (adfærd, fysiologi, stofskifte), hjælper med at bekæmpe patogener og kan være afgørende for overlevelse i naturen
149 Sygdom og dyrs velfærd? Sygdom = ubehageligt reduceret velfærd Syge/skadede individer = sårbare, særlige behov og præferencer Særlige regler for syge dyrs pasning og opstaldning Kender ikke syge svins behov i detaljer Bedre velfærd når de kan udføre sygdomsadfærd? Syge svins velfærd kan formodentlig trues af miljø (adgang til ressourcer, behov for hvile, blødt leje, termoregulering)
150 Viden om syge grises behov Søgning på pleuritis (277 hits) Søgning på pneumonia (>7500 hits) Omhandlende velfærd, smerte: 1
151 Feber og sygdomadfærd: ædeadfærd og foderindtag, liggeadfærd Ingen viden om eventuelle smerter eller graden af ubehag ~ forløbet Potentiale for at påvirke dyrenes velfærd negativt
152 Skader/smerter Solskoldning Insektbid Ihjellægning Forfrysninger Brysthindear Jan Hulsen, PIG SIGNALS Halebid I dag kan vi ikke rangere dem mht grisenes oplevelser
153 11 Smerte og svins velfærd? Smerte er som udgangspunkt en trussel for dyrs velfærd Tommelfingerregel: ondt på dig ondt på dem
154 Er smertereaktioner ens for alle varigheder af smerte? Photo by Liat Romme Thomsen Photo by Henrik Elvang Jensen
155 Akutte smerter En varm kogeplade Undvige, afværge, rette opmærksomhed imod Smerter medvirker til at undgå yderligere vævsskade
156 Længerevarende smerter Smerter har et biologisk formål - reducere/undgå vævsskade - undgå gentagelse - fremme heling
157 Akut smerte (sek/min) Funktion: at begrænse skaden aktivitet Flugtforsøg Undgå: stamp, haleslag, hovedslag Rette opmærksomhed (gnubbe) Persistent smerte (min/h ) Funktion: fremme heling aktivitet Afvige fra gruppen Søge isolation Minder om sygdomsadfærd og kan let forveksles Længerevarende ulindrede smerter andre behov Velfærdsbelastningen ~ dyrenes miljø
158 Kan man undersøge om noget gør ondt på grise? JA Et eksempel på kompleksiteten ~ insektstik
159 Hvor på kroppen gør bistik ondt? Det er et ikke-ubetydeligt arbejde at fastsætte negative affektive states..
160 Tak for jeres opmærksomhed
161 OPSTÅR RIBBENSBRUD OG ANDRE KNOGLEBRUD I FAREMARKEN? Lena Rangstrup-Christensen, DVM, Ph.d. - stipendiat Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Danmark Vejledere: Ja n Tind Sørensen & Lene Juul Pedersen AU AARHUS UNIVERSITET SC IENC E AND TEC HNOLOGY LENA RANGSTRUP-CHRISTENSEN DVM, PH.D.-STIPENDIAT GLADE GRISES HELBRED 24. SEPTEMBER 2015
162 VIPIGLET Risk factors for piglet mortality in Danish organic pig production 1. Dødelighedregistreringer I fa rema rken over en et-å rig periode 2. Obduktioner af døde pa ttegrise AU AARHUS UNIVERSITET SC IENC E AND TEC HNOLOGY LENA RANGSTRUP-CHRISTENSEN DVM, PH.D.-STIPENDIAT GLADE GRISES HELBRED 24. SEPTEMBER 2015
163 OBDUKTIONER Ni økologiske besæ tninger Materialet indsa mlet I fire perioder Døde pa ttegrise fra op til 25 søer Obduktionerne er foretaget på besæ tningerne Dødså rsa ger, huld, maveindhold ect. I alt pattegrise AU AARHUS UNIVERSITET SC IENC E AND TEC HNOLOGY LENA RANGSTRUP-CHRISTENSEN DVM, PH.D.-STIPENDIAT GLADE GRISES HELBRED 24. SEPTEMBER 2015
164 KAN RIBBENSBRUD OPSTÅ I FAREMARKEN? Ja! AU AARHUS UNIVERSITET SC IENC E AND TEC HNOLOGY LENA RANGSTRUP-CHRISTENSEN DVM, PH.D.-STIPENDIAT GLADE GRISES HELBRED 24. SEPTEMBER 2015
165 KAN ANDRE KNOGLEBRUD OPSTÅ I FAREMARKEN? J a. AU AARHUS UNIVERSITET SC IENC E AND TEC HNOLOGY LENA RANGSTRUP-CHRISTENSEN DVM, PH.D.-STIPENDIAT GLADE GRISES HELBRED 24. SEPTEMBER 2015
166 SPØRGSMÅL? AU AARHUS UNIVERSITET SC IENC E AND TEC HNOLOGY LENA RANGSTRUP-CHRISTENSEN DVM, PH.D.-STIPENDIAT GLADE GRISES HELBRED 24. SEPTEMBER 2015
167 AU AARHUS UNIVERSITET
168 Sammenhæng mellem leverpletter, ormebyrde og velfærd Helena Mejer Parasitologig Fiskesygdomme Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Københavns Universitet
169 Hvilke parasitter har danske øko-grise? Farefolde Fravænningsstald Slagtesvinestald Vigtigste parasitter Pattegrise: 1. Spolorm 2. Isospora (coccidie)??? 3. Knudeorm (4. Piskeorm) Vigtigste parasitter 1. Spolorm 2. Knudeorm Vigtigste parasitter 1. Spolorm 2. Knudeorm Søer: 1. Knudeorm Smitten overlever særligt længe Piskeorm Smitten overlever kortere Knudeorm Spolorm Isospora
170 Spolorm: leverpletter Indtagelse af infektivt æg Tyndtarm (voksne orm) Lunger (Larver) Blind- og tyktarm (Larver) Delvis præhepatisk immunitet Færre nye leverpletter Lever (Larver) Gødning (Æg)
171 Spolorm: leverpletter White spots Statistik?? 2x500 eggs/week 2x25 eggs/week Weeks post the initial inoculation
172 Spolorm: opheling af leverpletter Ved en enkelt infektion: Leverpletterne ses 6-10 dage efter grisen har spist æggene Leverpletterne begynder at hele i løbet af dage og er stort set væk efter ca. 40 dage Ved en ved kraftig eller længerevarende eksponering: Nogle af leverpletterne blivere kraftigere og er længere tid om at hele (ca dage)
173 Spolorm: leverpletter Herning slagteri oktober 2012 Levere med friske pletter Gennemsnitlige antal friske pletter Gennemsnitlige antal delvist ophelede pletter Lever hårdhed (1: normal til 5: meget hård) Besætning 1 (n=25) Besætning 2 (n=18) Besætning 3 (n=25) Besætning 4 (n=22) Besætning 5 (n=15) 88% 5 1 2,4 87% 4 1 2,5 96% ,5 86% 6 1 3,6 83% 8 1 2,9 En del af smitten er optaget 2-3 uger inden slagtning
174 Spolorm i forhold til grisens alder Det er de unge dyr som er mest belastede Immunity Farrowing Weaning Slaughter
175 Spolorm Økogrise: Eksponering gennem grisens levealder er større end antallet af leverpletter ved normal slagtealder Leverpletter er ikke i sig selv nok til at vurdere belastningsgraden i en besætning (gødningsprøver!!) Selvom en gris kun har få eller ingen leverpletter kan den stadig have mange voksne orm
176 Hvad betyder mange orm for grisen? Effekten af involdsparasitter kan være: Direkte: Oftest subklinisk (dog ikke Isospora; hoste hvis migrerende spolorm) Reduceret tilvækst (inkl. kassering af levere) og dårligere foderudnyttelse (dog svær at kvantificere/påvise) Dødsfald: Spolorm og piskeorm: ved en kraftig og pludselig eksponering af naïve dyr Isospora: selv ved en let til moderat eksponering da parasitten kan opformere sig kraftigt i grisen Indirekte: Reduceret effekt af vacciner (påvist for spolorm i forhold til mycoplasma vaccine) Facilitere sekundær bakterieinfektion (f.eks. spolorm i lungerne)
177 Skal vi undgå spolorm (og andre parasitter)? Der er kun lavet meget få forsøg som har prøvet at måle grisenes ubehag (gennem adfærdsændringer) ved indvoldsparasitter effekten på velfærden er reelt dårligt belyst Umiddelbart ser grise dog ud til at være relativt robuste i forhold til infektioner med indvoldsparasitter og ser ud til at kunne leve et godt liv med en moderat byrde (hygiejne hypotesen) Høje infektionsniveauer i grisene kan lede til meget kraftig smitte i grisenes omgivelser og det kan på sigt give store problemer Hvis parasitter øger risikoen for sygdom pga. andre patogener kan de også eskalere Vi skal prøve at kontrollere parasitterne
178 Kan spolorm (og andre parasitter) kontrolleres? Foldrotation (5-10 årig): Det er dog næsten umuligt fuldstændigt at eliminere spolorm og piskeorm Knudeorm vil som regel uddø i løbet af vinteren/meget tørre perioder Isospora (inkl. Flytning af hytter)? Grundig rengøring: Udmugning (halm og gødning) Vask Gasbrænder (udtørring/kraftig varme) Disinfektion Alle parasitter uddør Kombineret med: Monitorering af æg i gødningsprøver Strategisk behandling (fravænning?)
179 Forekomst af halebid hos økologiske hhv. konventionelle frilandsgrise - Baseret på kødkontrolfund Marianne Bonde, Udviklingscenter for Husdyr på Friland Workshoppen Glade grises helbred, 24. sept. 2015
180 Præsentation Forekomst af halebid hos øko- og frilands slagtesvin Sæsonvariation Besætningsforskelle Besætnings- bidrag til samlet halebidsforekomst Fremtidige aktiviteter i relation til halebid
181 Undersøgelsen Kødkontroldata for økologiske og konventionelle frilandsgrise slagtet ved Danish Crown i perioden 1/ / Økologi: slagtesvin fordelt på 59 leverandør-stalde ( slagtesvin, gns stk) Friland: slagtesvin fordelt på 36 leverandør-stalde ( slagtesvin, gns stk) Halebid registreret i forbindelse med slagtning ved den rutinemæssige veterinærkontrol Lokalt afgrænset halebid (kode 600) Halebid/haleinfektion (kode 601) I regi af projektet Hele haler uden halebid finansieret af Svineafgiftsfonden
182 Fund af halebid i kødkontrollen 2014 Økologi: slagtesvin 2,95 % halebid Friland 2,79 % lokalt halebid 0,16 % haleinfektion slagtesvin 3,11 % halebid 2,92 % lokalt halebid 0,18 % haleinfektion
183 Sæson-variationer i forekomst af halebid (både lokalt + inficeret)
184 Sæson-variationer i forekomst af halebid (både lokalt + inficeret)
185 Besætningsforskelle i forekomst af halebid (både lokalt + inficeret) % halebid ved kødkontrol økogrise 1/ / % halebid ved kødkontrol frilandsgrise 1/ / % Median besætningsforekomst 1,2 % 20 % Median besætnings forekomst 2,1% 0 % 0 %
186 Økologiske besætningers bidrag til halebid
187 Frilandsbesætningers bidrag til halebid
188 Konklusion Et begrænset antal øko- og frilands-leverandører: halebidsudbrud i enkelte besætninger har synlig effekt på samlet halebidsforekomst Besætningsforskelle i halebidsforekomst: 0-20 % Næsten alle frilandsbesætninger har lejlighedsvis halebid, mens en række små øko-besætninger (<500 slagtesvin) ikke har leveret grise med halebid i en 15-måneders periode Sæson-variation med flest halebid om vinteren
189 Videre planer i projektet Risikofaktorer (system og management) for halebid i økoog frilandsbesætninger? Interviews - og besøg i besætninger med halebidsproblemer Besætninger udvalgt via kødkontrolfund samt producent-afrapportering Afdækning af væsentlige risikofaktorer: interview og observation I en stikprøve af besætninger: Klinisk vurdering af forekomst af halesår Tiltag mod halebid i øko- og frilandsbesætninger med problemer? Indgreb i 2-3 besætninger med halebidsproblemer Overvågning af halebid Besætningsspecifik risikofaktoranalyse Forebyggelse/håndtering af halebid gennem operationelle tiltag
190 Spørgsmål..?
191 Hvorfor ses tegn på lungelidelser hos øko- og frilandssvin, når de har adgang til frisk luft? Jens Peter Nielsen Professor i svinesygdomme Sektionsleder Produktion og Sundhed Institut for Produktionsdyr og Heste Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
192 Interview-undersøgelse vedr. forekomst af lungesyge
193 Interviewundersøgelse vedr. forekomst af PRRS Sørensen et al. 2011
194 Kødkontrolfund i lunger 2012/2013, Herning Slagteri Økologi- og frilands slagtesvin (0,2 mill) Konventionelle slagtesvin (1,2 mill) Forekomst i % Økologi/ friland Konventionel Kronisk lungebetændelse Kronisk lungehinde betændelse Alban et al. 2015
195 Luftvejslidelser med effekt på tilvækst Almindelig lungesyge M. hyopneumoniae Kronisk ondartet lungesyge A. Pleuropneumoniae Nysesyge P. multocida Spoleorm A. suis Virussygdomme: PRRS Influenza PCV2 Blandingsinfektion
196 Luftvejslidelser med dødelig udgang Ondartet lungesyge A. pleuropneumoniae Transportsyge Glässers sygdom H. parasuis
197 Almindelig lungesyge, M. hyopneumoniae 14 dage efter podning
198 4 uger efter podning
199 2 måneder efter podning
200 Tre måneder efter podning
201 Sekventiel patologi ved Ap podning Dg PI PNEUMONI PLEURITIS 1 Rød hepatisation Fibrinøs 2 Grå hepatisation Fibrinøs 3 Rød+grå hep. + nekrose Fibrinøs 4 Rød+grå hep. + nekrose Fibrøs 5 Nekrose, svag kapsel Fibrøs 7 Indkapslet nekrose Fibrøs 21 Opheling Opheling
202 Immunitet Smittepres
203 Smittepres ved luftvejslidelser Trynekontakt Luftbåren temperatur og luftfugtighed Fluebåren Vektorbåren Kanylebåren - virus
204 Andel SPF besætninger Deklareret for: Almindelige lyngesyge MYC Ondartet lungesyge AP Nysesyge NYS PRRS EU + VAC Svinedysenteri DYS Skab Lus
205 Graden af holddrift hos slagtesvin Sørensen et al. 2011
206 Specifik immunitet Aktiv immunitet (Ig + cellulært) Efter smitte/sygdom Vaccination Udvikles på 1-2 uger Bliver kraftigere ved gentagen påvirkning (booster) Passiv immunitet (Ig) So-serum ca. 3,5 % Ig So-colostrum ca. 10% Ig Grise serum efter 50 g colostrum ca. 3,5% Ig
207 Specifik immunitet so - grise Smitte af so i drægtigheden Antistof niveau Smitte af pattegrise So 0 1. Vac. 2. Vac Råmælk Gris passiv Gris aktiv
208 Specifik immunitet so - grise 100 Antistof niveau So Gris passiv 0 1. Vac. 2. Vac Råmælk Gris aktiv
209 Konklusion Luftvejslidelser forekommer i betydeligt omfang i økologiske besætninger Faresøer på friland med lavt smittepres og høj fravænningsalder kan give immunologisk naive grise ved fravænning Mangelfuld sektionering af fravænnings- og slagtesvinestalde kan give højt smittepres ved indsættelse af modtagelige dyr Staldafsnit med flere aldersgrupper kan vedligeholde konstant smittegang
210 Forslag til reduktion af luftvejslidelse SPF-produktion kan fjerne visse sygdomme Holddrift og sektionering i fravænnings- og slagtesvinestalde kan reducere smittepres Immunitets- og smittestyring kan anvendes i so-holdet - evt. ved at udsætte drægtige syr for styret smitte Anvendelse af vacciner til søer og grise på rette tidspunkt - men effekten er varierende for de enkelte sygdomme Etablering af særlige fravænningsstalde med optimal hygiejne, temperatur, fodring og mulighed for færdigvaccination af grise
211 AARHUS UNIVERSITET 24 SEPTEMBER 2015 Aktuel forskning hos økologiske svineproducenter Antibiotika forbrug i økologisk svineproduktion Ja n Tind Sørensen, Epidemiologi og Ma na gement ANIS p TR AÆ T IS OE N
212 Brug af antibiotika i økologisk og konventionel slagtesvineproduktion ( kg) 2004 (Hegelund et al 2006) Bes. Kgdoser per dag Konventionel Økologisk 16 0,35
213 Brug af antibiotika i økologisk og konventionel slagtesvineproduktion ( kg) 2007 (Wingstrand et al 2009) Bes. Doser per produceret gris Konventionel Økologisk 51 0,2
214 AARHUS UNIVERSITET Antibiotikaforbrug I økologisk svineproduktion G la de grises helbred 24 SEPTEMBER 2015 Antibitika resistens var lavere i økologiske besæ tninger (W ingstra nd 2009) 4
215 AARHUS UNIVERSITET Antibiotikaforbrug I økologisk svineproduktion G la de grises helbred Opgørelse på Ve tsta t data i for 2013 doser per 100 dyreda ge 24 SEPTEMBER 2015 Konventionel Økologisk Søer og pattegrise 2,35 0,41 Fravænningsgrise 9,44 0,41 Slagtesvin 1,80 0,51 5
216 Brug af antibiotika i økologisk og konventionel svineproduktion -søer 2012 (not publiched) Bes ADD/årsso Konventionel 46 8,5 Økologisk 9 1,6
217 AARHUS UNIVERSITET Antibiotikaforbrug I økologisk svineproduktion G la de grises helbred 24 SEPTEMBER 2015 Sammenhæ ng mellem sygdomsniveau og a ntibiotika forbrug Flere syge giver flere beha ndlinger Sygdomsniveau Mere behandling gøre flere ra ske Antibiotika nivea u 7
218 AARHUS UNIVERSITET Antibiotikaforbrug I økologisk svineproduktion G la de grises helbred 24 SEPTEMBER 2015 Hvordan påvirker management a ntibiotika forbruge t? Ma na gement Beha ndlings kræ vende sygdomme Antibiotika forbrug 8
219 AARHUS UNIVERSITET Antibiotikaforbrug I økologisk svineproduktion G la de grises helbred 24 SEPTEMBER 2015 Sæ rlige regler for a ntibiotika beha ndling i økologiske svinebesæ tninger Slagtesvin der behandles mere end en gang mister deres økologiske status Tilbageholdelsestiden er dobbelt så lang som i konventionel produktion Alle behandlingskræ vende diagnoser skal stilles af en dyrlæ ge 9
220 Stor variation i antibiotikaforbrug per besæ tning (Hegelund et al 2006) % besætninger Konventionel Økologisk Antibiotikaforbrug (kgdoser/grisedag)
221 AARHUS UNIVERSITET Antibiotikaforbrug I økologisk svineproduktion G la de grises helbred 24 SEPTEMBER 2015 Ingen sa mmenhæ ng mellem a ntibiotika forbrug og beha ndlingskræ vende sygdomme * (Analyse på data fra 2004) Ingen antibiotikaforbrug Lav antibiotikaforbrug Høj antibiotikaforbrug Konventionelle besætninger Økologiske besætninger *% grise med bemæ rkninger fra kødkontrol som indikerer en sygdom, der kan behandles med antibiotika 11
222 AARHUS UNIVERSITET Antibiotikaforbrug I økologisk svineproduktion G la de grises helbred 24 SEPTEMBER 2015 Ingen sa mmenhæ ng mellem a ntibiotika forbrug og dødelighed (Analyse på data fra 2004) Ingen antibiotikaforbrug Lav antibiotikaforbrug Høj antibiotikaforbrug Konventionelle besætninger Økologiske besætninger 12
223 AARHUS UNIVERSITET Antibiotikaforbrug I økologisk svineproduktion G la de grises helbred 24 SEPTEMBER 2015 Ingen sammenhæng mellem sodødelighed og antibotikaforbrug i sobesætninger 0,4 0,35 Mortality rate 0,3 0,25 0,2 0,15 Conventional Organic 0,1 0, ADD/yearsow 13
224 AARHUS UNIVERSITET 26 AUGUST 2010 Hvordan udgår konventionelle producenter beha ndlingskræ vende sygdomme? Modsta ndskra ft Va ccina tion Infektionspres Sa nering/ SPF Test & udsæ t Smittebeskyttelse Hold drift 14
225 AARHUS UNIVERSITET 26 AUGUST 2010 Hvordan udgår økologerne beha ndlingskræ vende sygdomme? Modsta ndskra ft Sen fra væ nning Grovfoder-motion Va ccina tion Infektionspres Lav belæ gningsgrad Frisk luft Undgå sa mmenbla nding og flytning 15
226 AARHUS UNIVERSITET Antibiotikaforbrug I økologisk svineproduktion G la de grises helbred 24 SEPTEMBER 2015 Resultater vedr. Salmonella tyder på større modsta ndskra ft hos økologiske grise Konventionel Friland Økologisk Seropositive dyr % % dyr der udskilder i bes. % dyr der udskilder på slagteri 16
Truer det grises velfærd at være syg?
Temadag for frilands- og økologiske svineproducenter November 2015 Truer det grises velfærd at være syg? Solskoldning Insektbid Ihjellægning Forfrysninger Brysthindear Jan Hulsen, PIG SIGNALS Halebid AARHUS
Læs mereINSTITUTION: LANDBRUG & FØDEVARER 1, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2 FORFATTER: CHEFFORSKER, DYRLÆGE LIS ALBAN 1
SUNDHEDSTILSTAND FOR ØKOLOGISK OPDRÆTTEDE SLAGTESVIN OG FRILANDSSLAGTESVIN I FORHOLD TIL KONVENTIONELLE SLAGTESVIN VURDERET UD FRA KØDKONTROLMÆSSIGE FUND NOTAT NR.1518 L&F og SEGES har udført en analyse
Læs mereDet Økologiske Akademi NIELS HJØRNHOLM LVK
Det Økologiske Akademi NIELS HJØRNHOLM LVK Økologi = Udegående Søer Frilandssøer første start 1987-88 Voldsom fremgang 1990-95 Derefter tilbagegang Investeringskrav Effektivitet afregningspris Pasningskvalitet
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereVÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme
VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme 3... 29. november 2018 2016 Grise og organer (obduktion) 4.265 USK, udvidet sundhedskontrol (maver, lunger og reproduktionsorganer)
Læs mereÅrsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital
Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereSpolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi
Spolorm forekomst og kontrol Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Spolorm forekomst og kontrol Helena Mejer Kiran Kumar Katakam (KU) Susmita Gautam (KU) Stig Milan Thamsborg (KU) Lise-Lotte
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs merePCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder
Læs mereFærre døde og behandlede grise
Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af
Læs mereMedicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.
Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereBETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger
Læs mereSygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.
Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den
Læs mereSUNDHEDSSTYRING. Smittebeskyttelse 2018
SUNDHEDSSTYRING Smittebeskyttelse 2018 SPF DANMARK 1. Almindelig lungesyge (+ Myc) 2. Ondartet lungesyge (+ Ap 1-12) 3. Smitsom nysesyge (+ Nys) 4. Svinedysenteri (+ Dys) 5. PRRS (1 & 2) 6. Lus 7. Skab
Læs mereLuftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK
Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager
Læs merePRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og
Læs mereHvorfor vaccinerer vi?
Hvorfor vaccinerer vi? Forsikring Diagnostik Krav fra leverandør/eksport Opbevaring Tjek at de er kølige ved levering Hurtig på køl efter levering ved 2-8 grader Min/max termometer Tåler ikke frost - Ikke
Læs mereSundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse
Læs mereEffekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.
Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet
Læs mereProduktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
Læs mereHvad får du ud af at vaccinere?
Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.
Læs mereImmunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013
Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder
Læs mereOpdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen
Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion
Læs mereHVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV
HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Juni 2016 REGIONALE MØDER MAJ 2016 Status Obduktioner Klassiske fejl og deres konsekvenser Flytning af viden PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER)
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs merex x kategori 3 materiale (i henhold til biproduktforordningens artikel 10 punkt b i) kategori 2 materiale* kategori 1 materiale Animalske biprodukter
Bilag 1 til "Kategorisering af animalske biprodukter på slagterier" Vejledende retningslinjer for kategorisering af kasseret fra svin (d. 28. februar 2013) kategori 3 Bylder, pus, gangræn, forrådnelse
Læs mereOBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE
OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE Lena Rangstrup-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Juul Pedersen PROJEKTET Hvad?
Læs mereLuftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet
Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer
Læs mereHvad kan vi gøre ved det?
Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs mereSEGES P/S seges.dk TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 MIG? HVAD SKAL VI NÅ? HVORFOR SKAL VI VACCINERE HVORDAN VIRKER VACCINATION
TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Axelborg Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen Dyrlæge, Ph.d. Mia Pawlowski Dyrlæge Poul Bækbo
Læs mereFLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
Læs mereAnvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?
Læs mereUpdate på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin
Update på brok Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin Brok = navlebule/navlehævelse Hvad skal vi nå? Betydning af brok
Læs mereDYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
Læs mereDyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering
Læs mereReduktion af dødelighed
12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens
Læs mereLUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk
LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus
Læs mereBedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014
Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereDagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn
Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i
Læs mereDiarré hos klimagrise og slagtesvin
Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut
Læs mereMålet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F
Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden
Læs mereSUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en
Læs mereFra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt
Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Hvad kan man bruge vægtene til? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden 2 Er vi bagefter med teknik i svineproduktionen? Kan vi stille
Læs mereGiv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø
Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,
Læs mereKURSUS I SUNDHEDSSTYRING
KURSUS I SUNDHEDSSTYRING Videncenter for Svineproduktion Immunitetsstyring og smittebeskyttelse 2016 IMMUNITETSSTYRING OG SMITTEBESKYTTELSE IMMUNITETSSTYRING IMMUNITETSSTYRING Hvad forstår I ved immunitetsstyring?
Læs mereFå styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i
Læs mereBliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK
Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye
Læs mereDyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.
Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal
Læs merePattegrisedødelighed i DK
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,
Læs mereFødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012
Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER
Læs mereGrøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereEt godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen
Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne
Læs mereVELKOMMEN. Christian Fink Hansen, sektordirektør
VELKOMMEN Christian Fink Hansen, sektordirektør 21.3.2018 Udbredelse af ASF ultimo december 2017 Part III: Forekomst af ASF i både tamsvin og vildsvin. Part II: forekomst af ASF i vildsvin Part I: Område
Læs mereMRSA STATUS + BEGRÆNSNING I STALDEN
MRSA STATUS + BEGRÆNSNING I STALDEN Poul Bækbo, HusdyrInnovation FAGLIGT NYT Munkebjerg Hotel, den 26. september 2017 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKA-RESISTENS MRSA driver processen MRSA Methicillin Resistent
Læs mereOmløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK
Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereKan man bruge big data diagnostisk?
Kan man bruge big data diagnostisk? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden Hot Spot 22. November 2016 Kan vi stille diagnoser med big data? Kan vi stille diagnoser med big data? Kan vi stille
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mere:20:23 1 / 5
Balance 01-07-2018-30-09-2018 Indgange Stk. Vægt Gns. vægt Antal Afgange Vægt Gns. vægt Status 1.131 84.825 75,00 Flyttet 0 0 Købt 0 0 Slagtet 1.186 134.162 113,12 Flyttet 1.565 39.793 25,43 Solgt 127
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereBehandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet
Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker
Læs merePRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?
PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.
Læs mereSvend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?
Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens
Læs mereFarestaldskursus for PattegriseLIV Model I
Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men
Læs mereAnvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt
Læs mereVETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER
VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER NOTAT NR. 1711 INSTITUTION: SEGES SVINEPRODUKTION FORFATTER: NANA DUPONT, METTE FERTNER, CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN, HELLE STEGE UDGIVET: 3. MAJ 2017 Dyregruppe:
Læs mereSalmonella er der flere problemer nu?
Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med
Læs mereSund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S
Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen Kasper Jeppesen Danvet K/S Køreplan: 3 hurtige: Fokus på reduktion i medicinforbrug Nye regler for alle. Optimering af produktionsapparatet eksemplificeret
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs mereMRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig
Læs mereInvester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden
Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Dagens program Motivation Diagnosen Cost / benefit Handling eller ej med nogle cases som eksempler! Dagens program
Læs mereFLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion
FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereOptimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig
Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig Dan Bysted, fagdyrlæge i Ø-Vet A/S Ø-Vet A/S består af 11 svinedyrlæger, som yder veterinær rådgivning Nødvendige, men dyre Vacciner til søer og grise
Læs mereANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion
ANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion Fredericia D. 22. Aug. 2018 STRATEGI HOVEDBUDSKAB Landbrug og Fødevarer Svineproduktion Den bedste fremtidssikring er at være i førerposition.
Læs mereNYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016
NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)
Læs mereUdviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Læs mereReduktion i antibiotikaforbrug-
Reduktion i antibiotikaforbrug- HVORDAN NÅR VI MÅLET? Christian Bonnerup Møller, dyrlæge, Hyovet Nicolai Weber, dyrlæge, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018 Indhold Status & målsætninger for antibiotikaforbruget
Læs mereDiarré hos smågrise og slagtesvin
Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,
Læs mereDANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Læs mereFærre døde og aflivede smågrise og slagtesvin
KAMPAGNE FOR DYREVELFÆRD Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin Dansk Svineproduktion Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon 3373 2700 Fax 3311 2545 www.dansksvineproduktion.dk 2 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE
Læs mereMobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September
Mobile stalde i fremtiden Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September SEGES Økologi Innovation Regler Erfa-grupper Direkte rådgivning til firmaer og landmænd Foder optimering Projekter For fonde
Læs mereEr der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?
Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at
Læs mereSaneringsøkonomi TEMA
Saneringsøkonomi AF MICHAEL GROES CHRISTIANSEN OG FINN UDESEN, DANSK SVINEPRODUKTION En besætning kan saneres for sygdomme ved at foretage en total sanering eller en medicinsk delsanering. Delsanering
Læs mereSpædgrisediarre når medicinen ikke virker
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009
Læs mereLyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin
Lyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin af: Merete Studnitz, SEGES Økologi og Lars Lambertsen, Økologisk Landsforening Lyngflis er et affaldsprodukt fra hedepleje, som kan anvendes som rode-
Læs mereOmkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?
Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit
Læs mereSanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning
Sanering og saneringsøkonomi Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Emner Hvorfor sanere? Hvilke sygdomme kan man sanere for? Risikoen for gensmitte Hvordan sanere?
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mere