AMID Working Paper Series 18/2002. Etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark forholdet mellem majoritetssamfundet og etniske minoriteter 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMID Working Paper Series 18/2002. Etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark forholdet mellem majoritetssamfundet og etniske minoriteter 1"

Transkript

1 AMID Working Paper Series 18/2002 Etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark forholdet mellem majoritetssamfundet og etniske minoriteter 1 Morten Ejrnæs Den sociale Kandidatuddannelse, Aalborg Universitet Indledning Etniske minoriteters tilpasning i Danmark er et centralt emne i minoritetsforskningen, og dette aspekt behandles da også direkte eller indirekte i al forskning om etniske minoriteter i Danmark. Men det behandles med meget forskellig dybde og ud fra meget forskellige synsvinkler. Det er derfor en umulighed at give en dækkende oversigt over forskning og undersøgelser, der berører dette felt. På den anden side er problematikkens centrale placering og den store spredning i forskning, der tager temaet op, en ekstra grund til at sætte fokus på dette emne, og det er hvad jeg vil gøre i arbejdspapiret. Jeg har imidlertid ikke nogen ambition om at inddrage al relevant forskning og desværre ikke engang altid den vigtigste. Min ambition er for det første at påvise, at der er mange forskellige udgangspunkter for at analysere dialektikken mellem majoritetssamfund og etniske minoriteter; for det andet at tydeliggøre de forskellige organisatoriske, faglige og metodiske synsvinkler på forskningsfeltet; og for det tredje at fremlægge nogle vigtige dilemmaer inden for denne forskning. Specielt behandler jeg integrationsbegrebet, fordi det er det hyppigst anvendte begreb. Da det altid anvendes som et positivt ladet begreb, og det samtidig er upræcist, anvendes målsætningen om integration ofte som legitimering af en række tiltag og indgreb over for etniske minoriteter, hvoraf en del er både diskriminerende og undertrykkende. Uklarheden i den politiske anvendelse af begrebet afspejler sig i den 1 Dette arbejdspapir er et notat udarbejdet for Akademiet for Migrationsstudier i Danmark i forbindelse med en kortlægning af integrationsforskningen i Danmark siden 1980, udført i opdrag af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Projektet vil blive sammenfattet i en endelig rapport, der forventes udgivet af Ministeriet i løbet af efteråret

2 2 AMID Working Paper Series forskningsmæssige anvendelse, og det har alvorlige følger for forskningens mulighed for at påvise undertrykkelse og diskrimination og synliggøre etniske minoriteter som aktører, der er medborgere i samfundet. Jeg vil i notatet sætte fokus på enkelte undersøgelser inden for forskningsområderne: holdnings- og levekårsbeskrivelse, etniske minoriteters og specielt flygtninges hverdagsliv og strategier, diskrimination, unges hverdagsliv og etniske minoriteters strategier i forhold til daginstitution og skole. De fleste undersøgelser på disse områder vil nemlig have etniske minoriteters tilpasning til livet som et centralt tema. Jeg vil derimod slet ikke behandle undersøgelser inden for en række specifikke forskningsområder, selvom de bestemt indirekte har en hel central betydning for etniske minoriteters tilpasning. Det gælder psykologisk forskning om fx identitetsdannelse og flygtninges traumer 2, det gælder sprogvidenskabelig forskning om fx tosprogethed og sprogets betydning for identitetsdannelse 3. Det gælder etniske minoriteters position i forhold til en række velfærdstatslige institutioner som sundhedspleje, fritidssektor, socialsektor, sundhedsvæsen mv. 4. Det gælder forskning i ældre med anden etnisk baggrund 5. Det gælder forskning i kriminalitet og bandedannelse 6. Det gælder endelig fem centrale områder, som overordnet har meget stor betydning for etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark, som alligevel må udelades i dette notat. Områderne er forskning i etniske minoriteters bosætningsmønstre 7 og arbejdsmarkedstilknytning 8 og demografisk-økonomisk forskning om etniske minoriteters indvirkning på den danske befolkningssammensætning og samfundsøkonomi 9, politologisk forskning om holdninger til etniske minoriteter 10, analyse af mediernes behandling af stof om etniske minoriteter 11 og forskning i etniske minoriteters retsstilling Se fx generelt om interkulturel psykologi Arenas (1997), om unge Singla (1999), om voksne Mirdal (1983), om uledsagede flygtningebørn Mertz og Starska (1991) og om handlestrategier i præasylperioden Staunæs (1998) 3 Se fx den række af bøger, der er publiceret som Københavnerstudier. 4 Inden for disse felter findes en meget anseelig del af den samlede forskning i etniske minoriteter i form af evalueringer, undersøgelser og forskning, der sætter fokus på virkningerne af forskellige tiltag. Nogle få publikationer om daginstitutioner og skoler er omtalt i dette arbejdspapir 5 Se fx Leeson (1989), Lindblad og Mølgaard (1993) og Egeblad (1996) 6 Dette område er forskningsmæssigt underbelyst, og man er ofte henvist til politiets opgørelser. For behandling af kriminalitetens udbredelse og diskussion af bandedannelse, se henholdsvis Kyvsgaard (2000) og Hjarnø, L. (1998). 7 For en kvantitativ belysning af dette område se Hummelgaard og Husted (2001) og Hummelgaard et al. (1995), for en kvalitativt orienteret Gitz-Johansen (2001) og for en både kvantitativ og kvalitativ belysning, der trækker på Bourdieus begrebsapparat se Børresen (2000). Integrationslovens betydning for nyankomne flygtninges bosætning dokumenteres i Rasmussen (2001). 8 Se fx Nielsen, Rosholm, Smith & Husted (2000 og 2001) og Dahl, Jakobsen og Emerek (1998) og Jacobsen (2000). 9 Se fx Rasmussen (2000), Coleman og Wadensjö (1999) og Mogensen og Matthiessen (2000a og b) 10 Gaasholt og Togeby (1996) har lavet en stor empirisk undersøgelse om danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere har senere fulgt op med både teoretiske betragtninger og fortsatte undersøgelser af holdningernes udvikling over tid (Togeby (1997a og b, 1998). Hun har understreget politikernes og mediernes betydning for befolkningens holdningsdannelse; idet hun påviser, at svingningerne i holdninger følger efter politiker- og mediedebat om etniske minoriteter. Nannestad (1999a og b) kommer på baggrund af samme data frem til, at befolkningens holdning først og

3 Etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark 3 I dette notat behandles således nogle udvalgte forskningsområder, og udvælgelsen er bestemt af, at jeg inden for disse forskningsområder har kunnet fremdrage eksempler på undersøgelser, der illustrerer vigtige problemstillinger i forhold til etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark. Det drejer sig om integrationsbegrebets anvendelighed, levekårssammenligninger, diskrimination, handlingsteorier og diskursanalyse. Dispositionen for notatet er, at der først er et afsnit om den eksisterende forsknings opsplitning, så et afsnit om kultur- og integrationsbegrebets centrale placering i politikdannelse, lovgivning og forskning. Så kommer et længere afsnit med en gennemgang af forskningstilgange og eksempler på undersøgelser, der har relevans for studiet af etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark. Notatet afsluttes med en diskussion af nogle betydningsfulde skillelinjer og udfordringer til forskning, der vedrører etniske minoriteters tilpasning til samfundslivet i Danmark. Forskning i etniske minoriteters tilpasning fremstår fragmenteret Etniske minoriteters tilpasning til samfundslivet i Danmark forstås i denne artikel som en proces, der udspiller sig mellem et majoritetssamfund og forskellige etniske minoritetsgrupper. Det betyder, at begreber og teorier skal være anvendelige til beskrivelse og analyse af etniske minoriteters situation i Danmark. Begreberne skal på den ene side indfange majoritetssamfundets struktur og majoritetsbefolkningens aktørers holdninger og handlinger i forhold til minoriteten og på den anden side indfange etniske minoriteters levevilkår, deres grupperinger og organiseringer samt deres individuelle og familiemæssige (overlevelses)strategier og taktikker. fremmest er et resultat en nyttemaximerende tankegang, idet dele af den danske befolkning ikke vil betale prisen for at være solidarisk. 11 En lang række studier har analyseret mediernes behandling af etniske minoriteter. Der har været mere traditionelle indholdsanalyser (Jensen 2000), og der har været studier, der med en diskursanalytiske metode har forsøgt at dekonstruere mediernes fremstilling af etniske minoriteter (Larsen 1998, Toft 1999 og Jørgensen & Bülow 1999). Hussain, Yilmaz og O Connor (1997) har analyseret mediediskursen og dens sammenhæng med den folkelige diskurs. Gaarde (2000) har bl.a. lavet en empirisk analyse af, hvorledes flygtninge- og indvandrerspørgsmålet er blevet behandlet i tre danske aviser (BT, Jyllands Posten og Politiken) i udvalgte perioder siden Der er en række jurister, som intenst beskæftiger sig med menneskerettigheder eller international ret. Og i forbindelse med ny lovgivning, der vedrører etniske minoriteter er det almindeligt, at der udarbejdes høringssvar i flere organisationer, der har juridisk ekspertise. Det gælder først og fremmest Det Danske Center for Menneskerettigheder, men også Nævnet for Etnisk Ligestilling, Dansk Flygtningehjælp og Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination er aktive på dette felt. På Det Danske Center for Menneskerettigheder foregår megen juridisk forskning, der er relevant for etniske minoriteters tilpasning til samfundslivet i Danmark. Som et eksempel på denne forskning kan fremhæves Justesens ph.d.-afhandling (2000), hvor hun redegør for etniske minoriteters aktuelle situation på det danske arbejdsmarked. Diskrimination og manglende lighed er blandt årsagerne til, at etniske minoriteter er ramt af en uforholdsmæssig høj arbejdsløshed. Med fokus på arbejdsmarkedet analyseres lighedskravet i menneskerettighederne og i dansk ret. Undersøgelsen af det menneskeretlige lighedskrav tager afsæt i FNs Racediskriminationskonvention. Det konkluderes, at lighedskravet er udtryk for et krav om faktisk individuel lighed. På den måde omfatter lighedskravet både et forbud mod diskrimination og et krav om iværksættelse af særlige foranstaltninger til at forhindre diskrimination.

4 4 AMID Working Paper Series Forskningen i etniske minoriteters tilpasning fremstår meget fragmentarisk, hvilket har en række forskellige årsager. For det første må belysningen af denne problemstilling sætte fokus på en række forskellige forhold: - De etniske minoriteters hverdagsliv og livsbetingelser (levekår, værdier, holdninger, kultur, kompetencer og kvalifikationer) - Samfundsstrukturen (det nationale i forhold til det internationale og globale, strukturel og institutionel diskrimination, magtforhold knyttet til etnicitet, klasse og køn) - De velfærdsstatslige institutioner (børnepasnings-, skole-, uddannelses-, arbejdsmarkeds- og forsørgelsessystem) - Majoritetsbefolkningen (værdier, holdninger og kultur) - Normative forestillinger om, hvordan forholdet mellem majoritets- og minoritetsbefolkning bør være. Det er imidlertid sjældent, at der sættes fokus på alle disse forhold i én og samme undersøgelse, og der findes heller ikke nogen forskningsmiljøer, hvor forskere har et samarbejde om at belyse alle disse aspekter af etniske minoriteters tilpasning til samfundslivet i Danmark. For det andet er der meget forskellige videnskabelige (teoretiske og metodiske) udgangspunkter for analysen af etniske minoriteters tilpasning. Der er forskellige fagvidenskabelige udgangspunkter. Der kan anlægges en demografisk, økonomisk, sociologisk, politologisk, antropologisk, kulturanalytisk, psykologisk eller juridisk synsvinkel. Der er desuden videnskabsteoretisk helt forskellige tilgange, der dog delvist følger ovennævnte faglige discipliner. Således er der især inden for økonomi, sociologi og politologi forskere, der ved hjælp af register-, spørgeskema-, og interviewundersøgelser bestræber sig på at fremlægge faktuelle oplysninger om etniske minoriteters levekår og holdninger samt om diskrimination. Der anvendes positivistisk inspirerede forskningsmetoder, som forsøger at leve op til bestemte kriterier for fx repræsentativitet og gyldighed. Som eksempler på denne forskning kan nævnes en række undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet, som bredt har forsøgt at afdække etniske minoriteters levekår, således at der kan foretages sammenligninger mellem etniske minoritetsgrupper indbyrdes og mellem etniske danskere og forskellige minoritetsgrupper. (Henriksen 1985, Melchior 1990, Jeppesen 1989, Schmidt og Jakobsen 2000). Men også inden for specialområder som bolig (Hummelgaard og Husted, 2001) og sundhed (Jeppesen og Nielsen 2001) findes der studier, der detaljeret redegør for etniske minoriteters situation på dette felt. Endelig findes der blandt økonomer forskere, som ser på etniske minoriteters tilknytning ud fra rent økonomiske teorier (Nielsen et al. 2001). Inden for især antropologi og sprogvidenskab anvendes socialkonstruktivistiske tilgange, som er karakteriseret ved at fokus er på forskellige

5 Etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark 5 diskurser og dekonstruktionen af centrale begreber i medierne og i forskningen, som fx kultur. Metoden er forskellige former for diskursanalyse. Eksempler på denne type analyse findes hos Schierup (1993), Diken (1998), Mørck (1998) og Preis (1996). Der lægges vægt på dekonstruktion af fænomener og fremlæggelse af alternative konstruktioner. En tydeliggørelse af den sidste positions kritik af positivistisk forskning fremlægges af Preis: På en særdeles provokerende vis underslipper flygtninge traditionelle videnskabelige erkendelsesmåder; de kan ikke forstås ud fra årsagssammenhænge eller inden for logikkens rammer (1996: 200), og hun fortsætter flygtninge kan ikke tælles og videre "Flygtninge kan ikke defineres og endelig Flygtninge kan ikke beskrives (ibid: ). Diken kritiserer dele af den empirisk orienterede forskning for at indføre en diskurs, der understøtter opdelingen i os og dem (1998:47-52). Endelig er der forskel på, om forskningen tager udgangspunkt i et funktionalistisk paradigme eller et konfliktparadigme. Denne skillelinje var særlig aktuel inden for samfundsvidenskaben i slutningen af 60 erne og i begyndelsen af 70 erne, men den er stadig aktuel inden for minoritetsforskningen. Selvom det sjældent fremgår eksplicit, hviler undersøgelser og forskning, der anvender kultur- og integrationsbegrebet, ofte på den opfattelse, at samfundet er et funktionelt system, hvor systemeksterne forstyrrelser som fx etniske minoriteter med en anden kultur, kan skabe disintegration, hvor der før har hersket integration. Schwartz (1985: ) har påvist, hvorledes integrationsforskningen overtager Chicagoskolens begreber. Immigranten opfattes som det forstyrrende element, der gennem akkulturation, assimilation eller integration skal tilegne sig værtslandets kultur, således at der opstår værdikonsensus. Han henleder opmærksomheden på Bourdieu som et muligt svar på Chicagoskolens paradigme. Modpolen til den funktionalistiske forskning, er konfliktforskning, der understreger, at internationale magtforhold og national samfundsstruktur skaber modsætninger, der meget ofte kommer til at følge etniske skillelinjer, og at etniske minoritetsgrupper derfor hyppigt bliver diskrimineret. Skillelinjen er imidlertid ikke klar. For det tredje er det en lang række ikke indbyrdes forbundne miljøer, der beskæftiger sig med undersøgelser og forskning i etniske minoriteter. Det drejer sig især om antropologi, sociologi og minoritetsstudier ved Københavns Universitet, Center for mellemøststudier ved Odense Universitet og mindre grupper på Århus Universitet, RUC og Aalborg Universitet. Sektorforskningsinstitutterne er også repræsenteret; Socialforskningsinstituttet, der inden for de sidste år har oprettet et nyt program for forskning i etnisk minoriteter og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, som især har lavet registerundersøgelser og Statens Byggeforskningsinstitut, som via undersøgelser af belastede byområder er blevet inddraget i denne forskning. Det danske Center for Menneskerettigheder har som en vigtig del af deres aktiviteter haft undersøgelser af etniske minoriteters retsstilling. Særlige bevillinger til forskning i etniske minoriteter har først Dames ved Syddansk Universitetscenter haft; og nu er AMID oprettet som et forskningsmiljø, der skal beskæftige sig med migrationsforskning. Rockwool Fondens Forskningsenhed har lavet en række fortrinsvis økonomiske og demografiske studier af etniske minoriteter i

6 6 AMID Working Paper Series Danmark. Herudover eksisterer der en række større og mindre konsulentfirmaer, der har udført evalueringer og undersøgelser på dette område. PLS Consult, der er et traditionelt konsulentfirma, har således udført mange undersøgelser for Indenrigsministeriet, fx Bjørn og Thøgersen (2000). Catinét er et nyt analyseinstitut, der har gjort analyser af etniske minoriteter til et specialområde, og som derfor har et interviewerkorps, der kan interviewe etniske minoriteter på deres modersmål. For det fjerde er debatten om etniske minoriteter meget intens i medierne, blandt politikerne og endelig blandt embedsmændene i stat og kommune. Denne debat har i mange år været tematiseret som en debat om etniske minoriteters integration eller snarere manglende integration. Denne debat har både direkte og indirekte haft stor betydning for hvilke undersøgelses- og forskningsinitiativer, der er taget. Der er nemlig i de sidste 20 år foretaget mange evalueringer og undersøgelser, og det har først og fremmest været undersøgelser af integration, som har været igangsat af politikere og embedsmænd inden for forskellige sektorer både på kommunalt og statsligt niveau. Der har til gengæld været få store forskningsinitiativer på området; men der er produceret en stor mængde rapporter, artikler og bøger om emnet, fordi politikere og embedsmænd konstant har efterspurgt viden og især handlingsanvisninger på dette felt. Det har imidlertid været karakteristisk, at en stor del af arbejdet har været undersøgelser og evalueringer af etniske minoriteters integration. Hvad der i den enkelte undersøgelses kontekst skulle forstås som integration har ofte indirekte eller direkte være defineret af opdragsgiverens umiddelbare problemer med etniske minoriteter på et bestemt område. For det femte betyder den intense politisering af feltet, at forskerne, hvad enten de ønsker det eller ej, risikerer at blive politiske aktører, eller at deres forskning bliver taget til indtægt for bestemte politiske interesser. Det gør nogle forskere bange for at udtale sig, mens andre har tendens til at bruge deres forskningsresultater på dette område i en generel politisk argumentation. Det betyder altså, at denne forskning indgår i et strategisk og taktisk spil, der ikke kan undgå at influere på både valg af forskningsemner og præsentation af resultater. Integrationsbegrebets dominerende placering i politik og lovgivning Hvad enten etniske minoriteter fremstilles som et socialt problem eller som en ressource så diskuteres deres samfundsmæssige situation som et spørgsmål om integration. I både problematiseringer og politiske målsætninger står integrationsbegrebet helt centralt. De seneste meget betydningsfulde eksempler på dette er Integrationsbetænkningen fra 1997, Integrationsloven, der trådte i kraft 1/1 1999, og tænketankens rapport fra 2001 Udlændinges integration i det danske samfund.

7 Etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark 7 I integrationsbetænkningen sammenfattes opfattelsen af begrebet integration således Udvalget har drøftet de forskellige politiske og teoretiske opfattelser om integration og integrationspolitik. Nogle udvalgsmedlemmer lægger større vægt på kulturelle faktorer i integrationsprocessen, mens andre særligt fremhæver sociale faktorer. Andre igen opfatter integration som en samlebetegnelse for en række konkrete tiltag og finder det mere nyttigt at anvende betegnelsen etnisk ligestilling. Udvalget har ikke set det som sin opgave at tage konkret stilling til de forskellige beskrivelser af integration og integrationspolitik, idet udvalget er af den opfattelse, at fastlæggelsen af en overordnet forståelse af et integrationsbegreb ikke altid vil være afgørende for drøftelsen af de praktiske enkeltspørgsmål, som opstår i forbindelse med integrationsindsatsen (Integrationsbetænkningen 1997:70-71). Det fremgår således eksplicit af betænkningen, at udvalget hverken har været politisk enige om målet med indsatserne eller har kunnet enes om et teoretisk begrebsapparat, der kunne belyse processerne. Titlen på den nye lov, der trådte i kraft Lov om integration af udlændinge angiver tydeligt, at integrationsbegrebet stadig indtager en helt central placering. Integrationsloven var det første forsøg på at skabe en samlet koordineret indsats for nyankomne flygtninge, og en af de vigtigste nyskabelser var, at man forsøgte at præcisere målene med de nye tiltag. Det blev fastslået, at formålet med integrationsindsatsen er at bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv (Lov om integration af udlændinge 1). Deltagelse eller integration er målet, men det er bemærkelsesværdigt, at det præciseres, at deltagelsen skal være på lige fod med danske borgere, og den skal gælde alle væsentlige livsområder. I 1 angives imidlertid yderligere to mål: at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende og at bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Det er således tydeligt, at både selvforsørgelse og forståelse for dansk kultur også er mål. Integrationsloven indeholder således bare i formålsparagraffen tre forskellige mål for integrationsprocessen eller tre forskellige succeskriterier. Den af indenrigsministeriet nedsatte tænketank har lavet en rapport, hvor der opstilles syv kriterier for integration: 1. Danskkundskaber og uddannelse. 2. Beskæftigelse. 3. Selvforsørgelse. 4. Fravær af diskrimination. 5. Kontakt mellem udlændinge og danskere i dagligdagen. 6. Deltagelse i det politiske liv. 7 Grundlæggende værdier og normer (Udlændinges integration i det danske samfund 2001). Som det fremgår af ovenstående tre centrale officielle dokumenter om integration er det enestående uklart, hvad der menes med integration som teori, som politisk mål eller som utopi. Forskellige tematiseringer af etniske minoriteters tilpasning I dette afsnit fremlægges en række forskellige forskningstilgange, og der omtales eksempler på undersøgelser inden for hver forskningstilgang.

8 8 AMID Working Paper Series Kultur, assimilation og integration I mange undersøgelser gøres etniske minoriteters kultur til en central faktor, der hævdes at kunne forklare graden af integration, men en lang række forskere har dog helt eksplicit gjort op med denne tendens Horst (1991), Schierup (1993), Diken (1998). Til gengæld overlever integrationsbegrebet i en eller anden form hos langt de fleste forskere, uden at det gøres til genstand for en tilsvarende problematisering. Begrebets centrale placering fremgår af titlerne på flere af de sidste års forskningspublikationer Integrationens paradoks (Mikkelsen 2001), Mislykket integration? (Mogensen og Matthiessen 2000a) Integration i praksis: kommunernes første erfaringer med integrationsloven (Bjørn og Thøgersen 2000). Når det eksplicit har været diskuteret, hvad det betyder, at kultur indtager en dominerende stilling hos nogle forskere, så skyldes det, at hyppig henvisning til kultur og kulturelle forskelle forholdsvis entydigt viser, at de pågældende forskere tillægger kulturen stor vægt og dermed generelt har en tendens til at nedtone sociale og strukturelle forholds betydning. Derimod har man ikke på samme måde kunnet identificere, at forskere, der anvendte integrationsbegrebet, havde en særlig teoretisk tilgang til studiet af etniske minoriteter. Integrationsbegrebet har kunnet indeholde så mange forskellige betydninger, at man ikke på baggrund af en tilkendegivelse af, at undersøgelserne drejede sig om integration, har kunnet sige noget om det teoretiske indhold. Nogle studier har beskæftiget sig med at karakterisere den førte politik over for etniske minoriteter, og omdrejningspunktet har ofte været, om politikken kunne karakteriseres som en ensidig tilpasningsproces, hvor etniske minoriteter fordanskedes (assimilation) eller en gensidig tilpasningsproces (pluralistisk integration), der tillod etniske minoriteter at bevare centrale kulturelle og religiøse kendetegn. Hamburger (1989) har beskrevet, hvorledes tyrkiske kvinder blev påvirket af migrationen til Danmark ved at blive tvunget ud på arbejdsmarkedet og ved at komme i kontakt med danskere med anderledes køns- og seksualmoral. Assimilationspresset fremmer en segregationstendens, som rammer kvinderne hårdt i form af isolation og psykiske vanskeligheder. Hamburger viser tillige, at den statslige og kommunale politik overordnet bygger på assimilatoriske principper, som dog kan udmøntes meget forskelligt på lokalt plan. Hun formoder, at den assimilatoriske tendens vil forstærke segregationen hos de tyrkiske kvinder. Hamburger angiver, at den statslige politik kan virke anderledes på andre etniske grupper, der har en anden specifik baggrund og kultur. Horst (1988 og 1991) og Schierup (1988 og 1993) har også behandlet spørgsmålet, om hvorvidt etniske minoriteter bliver integreret eller assimileret i det danske samfund, men deres behandling har været mere overordnet og teoretisk. Horst (1991) påviser, at politikken meget ofte har været en ad hoc-politik, der blev formuleret på grund af de

9 Etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark 9 akutte problemer, der viste sig inden for en bestemt sektor. Ad hoc-politikken retter sig mod de påståede mangler eller problemer hos etniske minoriteter. Skuttnabb-Kangas (1990:164) har i en bog, der i øvrigt først og fremmest handler om sprogteori, meget kort fremlagt en model for individers grad af integration eller snarere kvalitativt forskellige integration. Kernen i modellen er de forskellige former for kulturel kompetence, etniske minoriteter tilegner sig. Hun skelner mellem segregation, funktionel tilpasning, akkulturation, integration, assimilation og to forskellige former for marginalisering. Alle tilpasningsformerne er karakteriseret ved individernes kompetence med hensyn til viden, følelser, adfærd og metakulturel bevidsthed. Begrebsapparatet, der ligger i forlængelse af Chicagoskolens disintegrationsteori, men er udvidet med de to former for marginalisering og kan derfor også indfange etniske minoriteters eksklusion og polariseringen mellem minoritets- og majoritetsbefolkning. Begrebsapparatet har teoretisk styrke og virker umiddelbart operationalisérbart i forhold til at undersøge individers og familiers tilpasning, (se også Schierup 1988). Undersøgelser, der bredt belyser levekår og holdninger En lang række forskningsresultater hviler på kvantitative undersøgelser af etniske minoriteters forhold i Danmark. Der er først og fremmest tale om registerdata eller data, der er indsamlet gennem traditionelle survey-undersøgelser, der dog kan være suppleret med interviews med nøglepersoner. Disse publikationers styrke er de omfattende beskrivelser af levekår på en række forskellige områder. Det er formidlingen af de empiriske resultater, der står centralt i disse undersøgelser. Der foretages sammenligninger med andre undersøgelser, men der er på den anden side sjældent en underbygning eller perspektivering af resultaterne gennem teoretiske diskussioner. Den første samlede belysning af etniske minoriteter fra tredjelande i forhold til etniske danskere blevet lavet på baggrund af registeroplysninger fra 1981 (Henriksen 1985). Hovedvægten lå på arbejdsmarkedstilknytning og indtjening. Fordelen ved denne type undersøgelser er datas høje repræsentativitet og pålidelighed. Ulempen er, at kun få typer data er til rådighed, og at holdninger og strategier overhovedet ikke kan belyses. En meget omfattende belysning af levekårene og holdningerne hos årige unge indvandrere med jugoslavisk, pakistansk og tyrkisk baggrund i 1988 findes hos Jeppesen (1989). Undersøgelsen dokumenterede, at disse grupper på alle væsentlige levekårskomponenter var dårligere stillet end unge med etnisk dansk baggrund. Schmidt og Jacobsen (2000) lavede en opfølgningsundersøgelse med den samme gruppe 10 år senere, og de kunne påvise en række levekårsmæssige fremskridt, og de kunne også påvise en række holdningsskift på helt centrale områder. Disse to undersøgelser dokumenterer denne type forsknings værdi på to felter. For det første fremlægges en række facts om levekår, som tydeliggør de etniske minoritetsgruppers relative placering i forhold til majoritetsbefolkningen, og samtidig gør forløbsundersøgelsen det muligt at tydeliggøre, hvorledes alder og længde af opholdstid har betydning for levekår, holdninger og strategier. Jeppesen og Nielsen

10 10 AMID Working Paper Series (1998a og b og 2001) fremlægger en række facts om småbørns opvækstvilkår i indvandrerfamilier med tyrkisk, pakistansk og jugoslavisk baggrund og flygtningefamilier med somalisk, srilankansk og irakisk baggrund. Det er en forløbsundersøgelse, hvor der både er mulighed for at sammenligne udviklingsforløbene mellem de forskellige minoritetsgrupper og med en etnisk dansk (kontrol)gruppe. Catinét, der er nyt analyseinstitut, har foretaget flere undersøgelser (Stjer 1999, Mikkelsen 2001). Undersøgelserne er baseret på interviews med personer med flygtninge- eller indvandrerbaggrund, og de bliver om nødvendigt interviewet på deres modersmål. Analyserne omhandler beskæftigelsessituation, social integration, danskkundskaber, estimeret livskvalitet, generel tilfredshed med livet i Danmark, oplevet diskrimination, tilfredshed med opholdet i Danmark, boligforhold, forbrugsgoder og bruttoindkomst samt ønske om tilbagevenden til oprindelseslandet. Mikkelsen (2001) har anvendt data fra disse interviewundersøgelser til at fremlægge en række kendetegn ved etniske minoriteter, som sjældent er blevet belyst kvantitativt og repræsentativt. Det gælder fx begrundelsen for at forlade hjemlandet, forestillinger om at komme til Danmark og forventninger til fremtidigt ophold i Danmark (ibid:46-51). Herudover er der data om jobsøgningskanaler (ibid:83), vurdering af beboersammensætning og begrundelser for at ville flytte (ibid: ). I et kapitel om staten, civilsamfundet og sociale kontakter er der oplysninger om forholdet til myndigheder, skole og foreninger samt oplysninger om ægteskab, sociale kontakter og oplevelsen af integration og af at være dansk (ibid: ). Undersøgelsen sætter fokus på de sociale netværk eller individernes sociale kapital, og især betydningen af at have netværk, der kan skaffe attraktive jobs. De tætte netværk i nogle etniske grupper indebærer en risiko for en udsigtsløs etablering som selvstændig og altså en hæmsko for arbejdsmæssig integration. Der er afsnit om oplevet diskrimination, om etniske minoriteter i politik og danskernes holdninger til etniske minoriteter. På disse felter indeholder undersøgelsen og de bagvedliggende opgørelser fra Catinét en række kvantitative oplysninger om etniske minoriteters levekår, oplevelser, holdninger og strategier. I undersøgelsen fremlægges det paradoks, at etniske minoriteter på trods af, at de er udsat for negative holdninger og en omfattende diskrimination, alligevel føler sig godt integreret. Det forklares ved, at etniske minoriteter ikke sammenligner sig med etniske danskere men med deres egen tidligere som regel dårligere situation. Etniske minoriteters vilkår, tilpasning, hverdagsliv og strategier Bajaj og Laursen (1988) understreger betydningen af en række specifikke kulturelle kendetegn, som pakistanske familier i Danmark viderefører i Danmark. Det gælder arrangerede ægteskaber, ægteskaber inden for blodsbeslægtet familie eller fjernere familie, syn på opdragelse af henholdsvis drenge og piger. Det pakistanske indvandrersamfund er et minoritetssamfund baseret på den kendsgerning, at pakistanerne har en etnisk, religiøs og kulturel baggrund, der adskiller dem radikalt fra det omgivende danske samfund (1988:175). Forfatterne konstaterer, at der især den første periode efter indvandringen har været tendens til også at omgås med pakistanere, der ikke kom fra samme befolkningslag, men det konstateres, at det er vigtigt at signalere tilhørsforhold til middelklassen i Pakistan. Skilsmisse er

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

AMID Working Paper Series 10/2002

AMID Working Paper Series 10/2002 AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK G A R BI SCHMIDT / V IBEK E JA KOBSEN K Ø B E N H AV N 2 0 0 4 S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T 0 4 : 0 9 F O RO R D Der findes familier

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Mange veje til integration

Mange veje til integration Mange veje til integration Resultater og perspektiver fra Socialforskningsinstituttets forskning om etniske minoriteter Redigeret af Connie Carøe Christiansen Garbi Schmidt 02:25 Socialforskningsinstituttet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Integrations- og medborgerskabspolitik

Integrations- og medborgerskabspolitik Integrations- og medborgerskabspolitik Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 31. januar 2015 Integrations- og medborgerskabspolitik Radikale Venstre har en vision om en

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

ETNISKE MINORITETER I TAL

ETNISKE MINORITETER I TAL ETNISKE MINORITETER I TAL Karen Margrethe Dahl Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 3:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research 2005 Karen

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef DEBAT-ANALYSE August 2014 Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef. Nøgleord: Tarek Omar, interetniske ægteskaber, interetniske kæresterier, fordom. Opsummering:

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Somaliere i København

Somaliere i København R E S U M É Somaliere i København At Home in Europe Projektet 4 november 2014 Rapporten Somaliere i København er en del af et komparativt, policy-orienteret forskningsprojekt med fokus på europæiske byer

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden.

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden. FORORD Dette projekts resultater skyldes i allerhøjeste grad elever, lærere og andre ansatte ved TEC, især elever og lærer ved TEC i Hvidovre. Vi har oplevet en stor velvillighed og hjælpsomhed, hvad end

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Pædagogisk arbejde med tosprogede børn

Pædagogisk arbejde med tosprogede børn Pædagoguddannelsen i fokus Mette Ginman Eva Gulløv Jan Kampmann Vibe Larsen Peter Mikkelsen Vibeke Schrøder Anna-Vera Meidell Sigsgaard Üzeyir Tireli Trine Øland Pædagogisk arbejde med tosprogede børn

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere