Pædagogisk tilsyn. i Odense Kommune. Notat om forslag til model

Transkript

1 Pædagogisk tilsyn i Odense Kommune Notat om forslag til model februar 2006

2 Pædagogisk tilsyn i Odense Kommune er udarbejdet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen UdviklingsForum og Odense Kommune Århus 2006 UdviklingsForum I/S, Hjulbjergvej 56, 8720 Højbjerg info@udviklingsforum.dk

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 5 HVORFOR PÆDAGOGISK TILSYN... 5 GRUNDLAG FOR DET PÆDAGOGISKE TILSYN... 6 Dagtilbuddets muligheder for at skabe et godt børneliv 7 TILSYNSMØDET... 9 Institutionens forberedelse 9 Bestyrelsens forberedelse 9 Den faglige konsulents forberedelse 9 Den faglige konsulent møder dagtilbuddenes pædagogiske praksis 9 Model 1 det uanmeldte tilsynsbesøg... 9 Model 2 fremvisning af institutionen/dagplejehjemmet...10 Dagsorden for tilsynsmødet 11 Hyppighed 11 TILSYNSMØDETS RESULTAT Rapport vedrørende tilsynsmødet 11 Evaluering af tilsynsmødet 12 TEMAER I DET PÆDAGOGISKE TILSYN Indikatorer 13 Tilsynsmaterialet 14 Tilsynstema 1: Børn 14 Omsorg for børn...14 Børnenes leg...14 Pædagogiske læreplaner...14 Skriftlige pædagogiske observationsmaterialer...14 Handleplaner for børn med særlige behov...15 Tilsynstema 2: Pædagoger 15 UdviklingsForum marts 2006 side 2

4 Intern læring i personalegruppen...15 Personalets kompetencer...15 Personalets kvalifikationer...16 Antal pædagoger og antal pædagogmedhjælpere...16 Antal dagplejepædagog i forhold til dagplejere...16 Tilsynstema 3: Forældre 16 Forældrenes tilfredshed i hverdagen...16 Planlagte forældresamtaler...16 Formidling af pædagogikken...17 Støtte til forældre med svære sociale problemer...17 Når forældre er utilfredse...17 Tilsynstema 4: Ledelse 17 Personalets engagement og fællesskab...17 Institutionens/dagplejecenterets team...17 Personalemøder...17 Uformelle samtaler...17 Nye ansatte, vikarer, studerende Når medarbejdere er utilfredse...18 Virksomhedsplanen...18 Pædagogisk læreplan...18 Afholdelse af MUS...18 Personalepolitik...18 Sygefravær...18 Anciennitet...18 Arbejdspladsvurdering - APV...18 Tilsynstema 5: Rammer 19 Plads og fleksibilitet...19 Mulighed for afgrænsning...19 Mange muligheder...19 Udnyttelse af plads til rådighed...19 Rummets fleksibilitet...19 Mulighed for afgrænsning...19 Møbler i forhold til gulvplads...19 Stole og borde...19 Hylder og reoler...19 Mange forskellige muligheder for aktiviteter i rummet...19 Børnenes spor i rummet...20 Børnenes udtryk, tegninger m.v Antal kvadratmeter...20 UdviklingsForum marts 2006 side 3

5 GENNEMFØRELSE AF TILSYNSMODELLEN Udarbejdelse af manual 21 IT baseret ledelsesinformation 21 Pilotprojekt 21 REFERENCER UdviklingsForum marts 2006 side 4

6 Indledning Institutionsafdelingen i Odense Kommune har bedt UdviklingsForum om at udarbejde et forslag til indhold og form for pædagogisk tilsyn på dagtilbudsområdet. Baggrunden for det udarbejdede forslag er, at Institutionsafdelingen i ønsker at skabe sammenhæng mellem kontraktstyring, MUS og pædagogisk tilsyn. Ønsket er på længere sigt at udvikle et énstrenget styringsperspektiv på dagtilbudsområdet med synliggørelse af forventninger til mål og resultater - og en kvalificering og professionalisering af pædagogisk tilsyn, hvor der er fokus på de prioriterede indsatsområder. Der er i februar 2006 afholdt et arbejdsseminar med deltagelse af institutionsledere, daglige ledere, FTR/SIK og forældre. På dette seminar fremkom en række meget betydningsfulde bidrag fra områdets interessenter. I den udstrækning det har været muligt er bidragene indarbejdet i dette notat. Nedenfor præsenterer UdviklingsForum oplæg til pædagogisk tilsyn. Hvorfor pædagogisk tilsyn Som ansvarlig for dagtilbudsområdet har Byrådet pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver bliver løst. Byrådet har pligt til at føre tilsyn med, om dagtilbuddene er egnede til ophold for de børn, som tilbuddet er bestemt for, og om opgaverne løses med den kvalitet, som Byrådet har fastsat. Der er ikke centralt fastsatte krav til, hvordan udmøntningen af tilsynspligten skal foregå. I Odense Kommune er det Institutionsafdelingen, der på vegne af Byrådet gennemfører tilsyn med dagtilbuddene. Formålet med det pædagogiske tilsyn er at gennemføre en dialogbaseret kontrol med kvaliteten i dagtilbuddene i Odense Kommune. Grundtanken er, at tilsynsdialogen både skal rumme kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling. Tilsynet skal være meningsfuldt for både dagtilbuddene, Institutionsafdelingen og Byrådet. I en lang årrække har der været udført både anmeldt og uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagplejen. Det er et ønske fra Institutionsafdelingen, at det pædagogiske tilsyn nu kommer til at omfatte alle dagtilbud også daginstitutionerne. Begrundelsen herfor er et markant stigende politisk og fagligt ønske om at sætte fokus på indholdet i dagtilbuddene ikke kun på antallet af pladser. UdviklingsForum marts 2006 side 5

7 Grundlag for det pædagogiske tilsyn Udover byrådets lovgivningsmæssige tilsynsforpligtelse tages der i dette notat udgangspunkt i lov om social service. Denne lov er som bekendt grundlaget for dagtilbuddenes virke. Hovedelementerne i lov om social service er at: dagtilbuddene skal virke i samarbejde med forældrene styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd at give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber dagtilbuddene giver mulighed for oplevelser og aktiviteter der stimulerer børnenes fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt giver rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne at der skal udarbejdes en pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling, hvor dagtilbuddets arbejde med mål for læring og skal indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. I de senere år har der været et særligt fokus på børns læring og på dagtilbuddenes arbejde med de udsatte børn og der er i Odense Kommune et ønske at sikre implementeringen af de pædagogiske læreplaner blandt andet gennem det pædagogiske tilsyn. Det er et vigtigt mål for Odense Kommune at sikre, at de udsatte børn kan rummes i dagtilbuddene. Dette kan blandt andet ske ved, at dagtilbuddene udvikler en inkluderende praksis. Det er en del af opgaven i det pædagogiske tilsyn at støtte udviklingen af det rummelige og inkluderende dagtilbud. UdviklingsForum marts 2006 side 6

8 Dagtilbuddets muligheder for at skabe et godt børneliv Tilsynstemaer og tilhørende indikatorer Institutionsleder dagplejecenterleder, daglige ledere/dagplejepædagoger, personale-gruppen Dialog på tilsynsmødet om dagtilbuddets muligheder for at skabe et godt børneliv Bestyrelse Faglig konsulent - Institutionsafdelingen Grundlaget for dette notat er, at det er dagtilbuddets muligheder for at skabe et godt børneliv, hvor børn trives, lærer og udvikler sig, der er udgangspunktet for det pædagogiske tilsyn. Dermed præciseres, at der ikke er tale om en vurdering af børnenes liv i dagtilbuddet, men at tilsynet omhandler de muligheder for trivsel, læring og udvikling, som dagtilbuddet i bred forstand giver børnene. Dialogen er i centrum og er omdrejningspunktet for tilsynsmødet. Tilsynsmødet er én af mange anledninger til pædagogiske refleksioner. Tilsynsmødet er et møde mellem den faglige konsulent og institutionsleder/dagplejecenterleder, daglige ledere/dagplejepædagoger og personalegruppe samt repræsentanter fra bestyrelsen. Bestyrelsen skal på egen hånd drøfte elementer vedrørende forældrenes oplevelser og indtryk af dagtilbuddets pædagogiske kvalitet. Det forventes, at tilsynsmødet bliver drøftet på et bestyrelsesmøde inden tilsynsmødet. Institutionsleder/dagplejecenterleder, daglige ledere/dagplejepædagoger og personalegruppe skal have en meningsfuld og udbytterig dialog i den enkelte institution både før, under og efter tilsynsmødet. Det er en grundantagelse, at alle ansatte kan bidrage til forberedelsen af tilsynsmødet og til opfølgningen på tilsynsmødet. UdviklingsForum marts 2006 side 7

9 Tilsynstemaer og tilhørende indikatorer er et af redskaberne til at skabe en konstruktiv og saglig dialog om dagtilbuddets kvalitetsudvikling. Der er udpeget fem tilsynstemaer 1. Børn 2. Pædagoger 3. Forældre 4. Ledere 5. Rammer Under hvert tilsynstema er der en række indikatorer. Institutionen og den faglige konsulent bruger tilsynstemaerne og tilhørende indikatorer til at forberede tilsynsmødet. UdviklingsForum marts 2006 side 8

10 Tilsynsmødet Institutionens forberedelse Tilsynsmødet skal forberedes af institutionslederen/dagplejecenterlederen i tæt samarbejde med de daglige ledere af i de enkelte børnehuse og de enkelte dagplejepædagoger. Det forventes, at institutionens/dagplejecenterets arbejde med tilsynstemaer og indikatorer drøftes grundigt på personalemøder, bestyrelsesmøder m.v. Som forberedelse til tilsynsmødet arbejder institutionens/dagplejecenterets ledelse, personale og bestyrelse med de forskellige tilsynstemaer og indikatorer. Institutionen/dagplejecenteret vælger helt frit et emne, som man ønsker at drøfte med den faglige konsulent. Bestyrelsens forberedelse Forældrerepræsentanterne har ved tilsynsmødet en meget vigtig rolle både som repræsentanter for forældrene (som medlem af bestyrelsen), og som bruger og samarbejdspartner i forhold til institutionens ansatte. Forældrerepræsentanterne kan derved bidrage både til at udvide de ansattes og konsulentens perspektiv. Bestyrelsen har forinden tilsynsmødet på egen hånd arbejdet med en række spørgsmål og punkter som indgår i det samlede billede af institutionen. Den faglige konsulents forberedelse Inden tilsynsmødet fremsender institutionen/dagplejecenteret sine beskrivelser m.v. til Institutionsafdelingen, og den faglige konsulent forholder sig til institutionens/dagplejecenterets beskrivelser af tilsynstemaer og indikatorer. Her ud af fremstiller han/hun en række spørgsmål, som han/hun ønsker at drøfte med institutionen/dagplejecenteret på tilsynsmødet. Disse spørgsmål kan eventuelt fremsendes til institutionen inden tilsynsmødet. Den faglige konsulent møder dagtilbuddenes pædagogiske praksis I forbindelse med tilsynsbesøgene er der både fra Institutionsafdelingen og fra dagtilbuddenes side udtalt behov for, at den faglige konsulent møder dagtilbuddenes pædagogiske praksis. Hermed får den faglige konsulent indsigt i dagtilbuddenes hverdag, og hun får bedre muligheder for at udføre tilsynsmøderne i institutionerne. Vi foreslår to forskellige modeller, hvorpå den faglige konsulent kan møde dagtilbuddenes pædagogiske praksis. Forskellene på de to modeller er i udgangspunktet begrundet i, at model 1 kræver flere arbejdstimer fra Institutionsafdelingen end model 2. Model 1 det uanmeldte tilsynsbesøg Formålet med det uanmeldte tilsynsbesøg er at skabe udgangspunkt for en dialog mellem Institutionsafdelingen og de enkelte institutioner om den konkrete pædagogiske praksis. Op til tilsynsmødet i den enkelte institution aflægger den faglige konsulent uanmeldte tilsynsbesøg i alle den pågældende institutions børnehuse. Det vil sige, UdviklingsForum marts 2006 side 9

11 at Institutionsafdelingen én gang årligt foretager 147 uanmeldte tilsynsbesøg i de 29 institutioners børnehuse. Der er her tale om, at Institutionsafdelingen kontrolrolle bliver gjort tydeligere, end den er i dag. For at sikre at det uanmeldte tilsynsbesøg bliver et fagligtpersonligt møde med et fagligt indhold, skal der udarbejdes en manual, som den faglige konsulent skal anvende ved det uanmeldte tilsynsbesøg. Manualen til brug ved det uanmeldte tilsynsbesøg indeholder de fem tilsynstemaer 1. Børn 2. Pædagoger 3. Forældre 4. Ledere 5. Rammer Under hvert tilsynstema skal der udarbejdes en række indikatorer. Tilsynstemaerne og tilhørende indikatorer anvendes af den faglige konsulent som vurderingsgrundlag. Dette notat udfolder ikke indikatorerne ved de uanmeldte tilsynsbesøg, men ved en eventuelt udarbejdelse af manual til brug ved det uanmeldte tilsynsbesøg tages der udgangspunkt i indikatorerne ved det planlagte tilsynsmøde. Se afsnittet Temaer i det pædagogiske tilsyn på side dage efter det uanmeldte tilsynsbesøg udarbejder og sender den faglige konsulent en skriftlig rapport til institutionen. Institutionen har mulighed for at komme med kommentarer til denne rapport. Den faglige konsulent kan give institutionen anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde, og det er alene op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med den faglige konsulents anbefalinger. Den faglige konsulent skal give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, der er fastfast i Serviceloven, af Odense Kommunes byråd samt af Institutionsafdelingen. Såfremt den faglige konsulent har givet henstilling(-er) skal institutionslederen udarbejde en handleplan herfor. Institutionsafdelingen foretager én gang årligt i alt 147 uanmeldte tilsynsbesøg i de 29 institutioner. Institutionsafdelingen foretager ikke uanmeldte tilsynsbesøg i dagplejecentrene, da der allerede foretages uanmeldte tilsynsbesøg i de enkelte dagplejehjem. Hvert af de uanmeldte tilsynsbesøg må forventes at have en varighed på 3-4 timer. Hertil kommer at den faglige konsulent skal skrive tilsynsrapport, afsé tid til transport, lave opfølgning m.v. Model 2 fremvisning af institutionen/dagplejehjemmet Inden tilsynsmødet i den enkelte institution aflægger den faglige konsulent et planlagt besøg i 1-2 af institutionens børnehuse/dagplejehjem. Formålet er, at den faglige konsulent får nærmere kendskab til børnehusene/dagplejehjemmene i den institution/dagplejecenter, hvor hun skal føre tilsyn. Det vil sige, at Institutionsafdelingen én gang årligt foretager i alt mellem planlagte besøg i de 29 institutioner og fire dagplejecentre. UdviklingsForum marts 2006 side 10

12 Besøget kan bestå af en rundvisning, tilstedeværelse i børnegrupperne, samtale med den daglige leder, medarbejdere, forældre, bestyrelse, o.l. Institutionslederen og en repræsentant fra bestyrelse er i børnehuset, når den faglige konsulent aflægger besøg. Der finder også planlagte besøg sted i dagplejecentrene. Her besøger den faglige konsulent 1-2 dagplejehjem i hvert af de fire dagplejecentre. Hvert af de planlagte besøg må forventes at have en varighed på 2-3 timer. Hertil kommer, at den faglige konsulent skal føre notater, afsé tid til transport m.v. På tilsynsmødet i institutionen/dagplejecenteret fremlægger den faglige konsulent indtrykkene af sine besøg. Dagsorden for tilsynsmødet Der udarbejdes en fast dagsorden for tilsynsmødet. Fra institutionen deltager institutionslederen, de daglige ledere af de enkelte børnehuse, to forældre fra bestyrelsen og to medarbejderrepræsentanter. Fra dagplejecentret deltager dagplejecenterlederen, dagplejepædagogerne, to forældre fra bestyrelsen og to repræsentanter fra dagplejerne. Institutionen/dagplejecentret kan som nævnt efter eget ønske sætte et emne på dagsordenen. Det kan være et tema, noget man er optaget af, eller noget man ønsker at drøfte med den faglige pædagogiske konsulent. Tilsynsmødet varer ca. 3 timer. Hyppighed Institutionsafdelingen forventer at afholde tilsynsmøder én gang årligt i de 29 institutioner og fire dagplejecentre. Det vil sige i alt 33 tilsynsmøder årligt. Tilsynsmødets resultat Rapport vedrørende tilsynsmødet Den faglige konsulent udarbejder en skriftlig tilsynsrapport, som senest 14 dage efter tilsynsmødet sendes til institutionen/dagplejecenteret. Institutionen har mulighed for at komme med kommentarer til tilsynsrapporten Den faglige konsulent kan give institutionen/dagplejecenteret anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens/dagplejecenterets videre refleksion og arbejde, og det er alene op til institutionen/dagplejecenteret at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med den faglige konsulents anbefalinger. Den faglige konsulent skal give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens/dagplejecenterets praksis ikke er indenfor de rammer, der er fastfast i Serviceloven, af Odense Kommunes byråd samt af Institutionsafdelingen. Såfremt den faglige konsulent har givet henstilling(-er) skal institutionslederen/dagplejecenterlederen udarbejde en handleplan herfor. UdviklingsForum marts 2006 side 11

13 Evaluering af tilsynsmødet 14 dage efter tilsynsmødet indsender lederen institutionens/dagplejecenterets evaluering af tilsynsmødet. Der udarbejdes en skriftlig ramme for evalueringen. Der evalueres på tilsynsmodellen, på konsulentens rolle, på institutionens/dagplejecenterets egen rolle. UdviklingsForum marts 2006 side 12

14 Temaer i det pædagogiske tilsyn Det pædagogiske tilsyn tager som nævnt udgangspunkt i Lov om social service, og der er på denne baggrund udvalgt fem tilsynstemaer Forældre Pædagoger Børn Ledelse Rammer 1. Børn Børnenes trivsel udvikling og læring. En god hverdag for alle børn. Rummelighed og inklusion 2. Pædagoger Kompetencer og ressourcer arbejde 3. Forældre Tilfredshed og samarbejde. Brugeroplevet kvalitet 4. Ledere Ledelse og organisation 5. Rammer Lokale og bygningsforhold. Brugen af de fysiske rammer Indikatorer Det er tilsynsmodellens ambition, at de fem tilsynstemaer tilsammen skal give et dækkende billede af den enkelte institution/dagplejecenter. Til hvert tilsynstema hører en række indikatorer for pædagogisk kvalitet. Hver indikator kan henføres til et tilsynstema. En indikator er en målbar variabel, som anvendes til at synliggøre og vurdere kvaliteten En god indikator for pædagogisk kvalitet er central for en vurdering af kerneydelsen meningsfuld den skal være vigtig ud fra en faglig vurdering relevant for pædagogerne i forhold til udvikling af dagligdagen så klart og entydigt beskrevet som muligt UdviklingsForum marts 2006 side 13

15 målbar således den kan indgå i relevante dialoger egnet til at indgå i relevante sammenligninger tidsøkonomisk således at dataindsamlingen kan gennemføres inden for rammerne af institutionens eksisterende resurser Tilsynstemaernes indikatorer giver tilsammen et billede af hele institutionens/dagplejecenterets mangfoldighed af børnehuse og dagplejegrupper. Det er hensigten, at de forskellige indikatorer skal ses i en kompleks og strategisk sammenhæng. Det vil sige, at en enkelt indikator ikke kan stå alene, men netop altid skal ses i en sammenhæng. Det skal understreges, at punkterne tilsammen selvsagt ikke giver et udtømmende billede af institutionen/dagplejecenteret. Punkterne skal tjene som indgang til en dialog om institutionens/dagplejecenterets muligheder for at skabe et godt børneliv. Tilsynsmaterialet Resultatet af arbejdet med tilsynstemaerne og indikatorerne samles i et tilsynsmateriale, som inden tilsynsmødet er tilgængeligt for alle relevante parter. Tilsynstema 1: Børn Institutionen/dagplejecenteret arbejder med følgende indikatorer Omsorg for børn Hvilke procedurer og rutiner er der i dagtilbuddet, så det sikres at alle børn får optimal fysisk og psykisk omsorg? Hvilke procedurer tager særligt sigte på de udsatte børns behov for rummelighed? Børnenes leg Hvordan har dagtilbuddet tilrettelagt sin hverdag, så alle børns leg kan komme til udfoldelse på optimal måde? Hvordan er dette tilrettelagt med særligt henblik på de udsatte børns behov for en inkluderende praksis? Pædagogiske læreplaner Hvordan er sammenhængen mellem den eksisterende praksis og institutionens pædagogiske læreplan? Hvordan er koblingen mellem hverdagens pædagogiske praksis og de seks læreplanstemaer? Hvordan anvendes de seks læreplanstemaer i tilrettelæggelsen og planlægningen af den daglige pædagogik? Skriftlige pædagogiske observationsmaterialer Anvender dagtilbuddet skriftlige pædagogiske observationsmaterialer o.l. med henblik på at reflektere over et barns og/eller en børnegruppes indbyrdes relationer og/eller relationer til en eller flere af de ansatte? I hvilke sammenhænge bliver materialet anvendt? Grad af hyppighed? Vurdering af udbytte for børnene? UdviklingsForum marts 2006 side 14

16 Handleplaner for børn med særlige behov Udarbejder dagtilbuddet handleplaner for udsatte børn Udarbejder dagtilbuddet handleplaner for børn med handicap I hvilke sammenhænge bliver handleplanerne anvendt? Grad af hyppighed? Vurdering af udbytte for børnene? Tilsynstema 2: Pædagoger Institutionen/dagplejecenteret arbejder med følgende indikatorer. Intern læring i personalegruppen Punkterne omhandler forhold i det enkelte børnehus/dagplejegruppe og i hele institutionen/dagplejecenteret Hvilke procedurer har institutionen for praksislæring og intern kompetenceudvikling? Hvilke procedurer har institutionen for mundtlige og skriftlige tilbagemeldinger internt vedrørende arbejdet? Hvilke procedurer har institutionen for opsamling og læring i forbindelse med gode indhøstede erfaringer i personalegruppen? Personalets kompetencer Med kompetencer menes de faglige og personlige egenskaber som den enkelte ansatte anvender i det daglige pædagogiske arbejde. Den enkelte ansatte registrerer sine egne oplysninger på en særligt skema. Den enkeltes kompetencer i forhold til daglige samarbejde med forældre dokumentation af det pædagogiske arbejde bidrag til personalesamarbejdet at give børnene mulighed for medbestemmelse og medansvar at bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber at bidrage til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan at bidrage til inklusion af udsatte børn styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd give mulighed for oplevelser og aktiviteter der stimulerer børnenes fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt giver rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne at give børnene muligheder for at deltage i aktiviteter, der støtter de seks læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Ovenstående registreres af den enkelte ansat for eksempel på en skala fra 5-1 og afleveres til institutionsleder/dagplejecenterleder. Den enkelte ansats navn er kendt af institutionsleder/dagplejecenterleder. Personnavne videregives ikke til Institutionsafdelingen. UdviklingsForum marts 2006 side 15

17 Personalets kvalifikationer Med personalets kvalifikationer menes uddannelse, kurser, efteruddannelse samt videreuddannelse. Den enkelte ansatte registrerer sine egne oplysninger. Personalets uddannelse Pædagog, klubpædagog, lærer eller ingen uddannelse Kurser og efteruddannelse Med efteruddannelse menes kurser, temadage med undervisning af mindst ½ dags varighed. Der registreres også den interne efteruddannelse (personaleweekends o.l.), der kan finde sted på den enkelte institution. Emner for kurser efteruddannelse. Antal dages efteruddannelse. Pædagogernes videreuddannelse Med videreuddannelse menes pædagogernes kompetencegivende uddannelse ud over pædagoguddannelsen, som fx årskursus for børnehave og fritidspædagoger, diplom, Forvaltningshøjskole, kandidatuddannelse på DPU (DLH), rotationsprojekter. Antal ugers videreuddannelse registreres Antal pædagoger og antal pædagogmedhjælpere Opgjort for hvert børnehus i institutionen Antal dagplejepædagog i forhold til dagplejere Opgjort pr. dagplejecenter pr. dagplejegruppe Tilsynstema 3: Forældre Dette tilsynstema forberedes i to adskilte processer af både ledelse/medarbejdere og af forældrene i bestyrelsen. Begge parter arbejder med nedenstående indikatorer. Bestyrelsen kan indhente data fra forældrene for eksempel på forældremøder, ved hjælp af spørgeskemaer, temasamtaler o.l. Forældrenes tilfredshed i hverdagen Nye forældre og børns første tid i institutionen Ligeværdig dialog mellem forældre og medarbejdere Modtagelse og afhentning Orientering om nye ansatte, vikarer Stemningen i institutionen: kommunikation, åbenhed, imødekommenhed, gensidig respekt, klarhed i kommunikationen Rummelighed overfor forskelligheder Information fra institutionen til forældrene Forældrenes inddragelse i spørgsmål vedrørende den pædagogiske linje Planlagte forældresamtaler Typer af samtaler. Hyppighed og varighed pr. barn. Anvendes der skriftlige notater UdviklingsForum marts 2006 side 16

18 Modtager forældrene skriftligt forberedelsesmateriale inden samtalen. Forældrepjecen som redskab i samarbejdet mellem personale og institutionen Formidling af pædagogikken Mundtlig og skriftlig Dokumentation ved hjælp af opslag, tavler, foto m.v. Støtte til forældre med svære sociale problemer Til gavn for barnet: Balancen mellem personalets myndighed over for og fortrolighed med de pågældende forældre Når forældre er utilfredse Procedurer og retningslinjer for håndtering af forældres utilfredshed Tilsynstema 4: Ledelse Institutionen/dagplejecenteret arbejder med følgende indikatorer Personalets engagement og fællesskab Stemningen i personalegruppen Fælles forståelse af målene for institutionens arbejde Information fra ledelsen til medarbejderne Information fra medarbejderne til ledelsen Feedback fra ledelsen til den enkelte medarbejder Medarbejdernes feedback til ledelsen Medarbejdernes respekt for og støtte til ledelsens beslutninger Institutionens/dagplejecenterets team Typer af team Teamenes opgaver Ledelsens opbakning og uddelegering til teamene Teamenes tilbagemelding til ledelsen Personalemøder Typer af møder De forskellige møders hyppighed, mødedeltagere, tidsforbrug Indhold og tidsforbrug i forhold til administration, styring og pædagogik Kvalitet af møderne for eksempel synlig skelnen mellem indflydelse, holdnings diskussioner og beslutninger. Uddelegering af opgaver. Opfølgning på beslutninger Hvordan gavner møderne børnene? (både udsatte og almindelige ) Uformelle samtaler Konstruktive og destruktive uformelle dialoger (god og dårlig snak i krogene, god og dårlig sladder) UdviklingsForum marts 2006 side 17

19 Nye ansatte, vikarer, studerende. Bidrag til ledelsesprocessen Brugen af den enkeltes ressourcer og interesser i det daglige arbejde Når medarbejdere er utilfredse Særlige procedurer Konfliktløsning Virksomhedsplanen Har institutionen udarbejdet en virksomhedsplan. Virksomhedsplanen er godkendt af bestyrelsen den [dato] Grad af anvendelighed som pejlemærke for jeres daglige pædagogiske praksis Pædagogisk læreplan Arbejdet med udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan Anvendelse af pædagogiske læreplan som pejlemærke for den daglige pædagogiske praksis Den pædagogiske læreplan og de udsatte børn Den pædagogiske læreplan som fag-pædagogisk samlingspunkt Bestyrelsens godkendelse af den pædagogiske læreplan Evaluering af den pædagogiske læreplan Afholdelse af MUS Tilbydes alle medarbejdere en MUS årligt? Har lederen inden for de sidste 12 måneder afholdt MUS med alle medarbejderne? Personalepolitik Hvilke skriftlige personalepolitikker har institutionen/dagplejecenteret? Med en politik menes besluttede, skriftlige retningslinjer for et givet område vedrørende personalet Sygefravær Opgørelse af institutionens/dagplejecenterets sygefravær fordelt for eksempel på korttids- og langtidssygefravær. Anciennitet Opgørelse af institutionens/dagplejecenterets anciennitetsprofil fordelt for eksempel på ansættelseskategorierne. Arbejdspladsvurdering - APV Foreligger der en APV? I hvilken grad anvendes den til at skabe forandringer i institutionen/dagplejecenteret? UdviklingsForum marts 2006 side 18

20 Tilsynstema 5: Rammer Institutionen/dagplejecenteret arbejder med følgende indikatorer. For hver indikator afgøres det om den er relevant henholdsvis indendørs og udendørs og for institution og dagpleje. Plads og fleksibilitet Den plads der er til rådighed for børnene er udnyttet, så der er fleksibel mulighed for mange forskellige aktiviteter. Mulighed for afgrænsning Børnene har mulighed for at skabe afgrænsede legerum. Der er muligheder for at lave små kroge, rum det er muligt for børnene at reservere, besætte. Mange muligheder Legepladsen er indrettet så børn i de forskellige aldre og med forskellige interesser kan udfolde sig på mange forskellige måder Udnyttelse af plads til rådighed Den plads, der er til rådighed, er udnyttet, så der er fleksibel mulighed for at skifte mellem mange forskellige aktiviteter i løbet af dagen og ugen. Rummets fleksibilitet De voksne har indrettet rummene så fleksibelt, at der er gode muligheder for børnene for at have ting i gang, lege, aktiviteter, bevæge sig rundt uden at behøve at forstyrre andre børns aktiviteter Mulighed for afgrænsning Børnene har mulighed for selv at skabe afgrænsede legerum, skabe rum det er muligt at reservere, besætte. De voksne skaber mulighed for, at der er afgrænsede områder (små kroge), hvor det enkelte barn og mindre grupper af børn kan reservere det lille rum og lege på egen hånd. Møbler i forhold til gulvplads Balancen mellem mængden af frit gulvareal og antallet af møbler Stole og borde Der er borde og stole til børnene i en passende højde for alle aldersgrupper Hylder og reoler Der er reoler og hylder til børnene i en højde i en højde, så alle aldersgrupper på egen hånd kan nå ønsket legetøj og materialer Mange forskellige muligheder for aktiviteter i rummet Rummet er indrettet så børn i de forskellige aldre og med forskellige interesser kan udfolde sig på mange forskellige måder efter egne ønsker UdviklingsForum marts 2006 side 19

21 Børnenes spor i rummet De voksne understøtter børnenes mulighed for at sætte sig spor i rummet. For eksempel børnene kan have legepanoramaer og ting stående fremme fra dag til dag, der er mulighed for at sætte ler til tørre m.v. Børnenes udtryk, tegninger m.v. Børnenes egne kunstneriske udtryk - tegninger, klippe/klistre m.m. - bliver jævnligt fornyet og hænger i børnenes øjenhøjde. Antal kvadratmeter Bruttoareal m2 inde Pædagogisk areal (det vil sige dér hvor børnene færdes) m2 inde m2 ude UdviklingsForum marts 2006 side 20

22 Gennemførelse af tilsynsmodellen Udarbejdelse af manual Når ovenstående overvejelser er behandlet i de relevante administrative og politiske systemer skal dette notat videreudvikles til en manual, der kan tjene som konkret vejledning til de faglige konsulenter, til institutionslederne/dagplejecenterlederne og bestyrelserne. Manualen skal give de involverede faglige konsulenter og institutioner/dagplejecentre præcise retningslinjer for håndtering af forberedelse, afholdelse og rapportering af tilsynsmødet både i det enkelte dagtilbud og i de 29 institutioner og de fire dagplejecentre. IT baseret ledelsesinformation For at sætte tilsynsmodellen i drift skal der pågå et IT-udviklingsarbejde, der fagligt-administrativt sætter både institutionerne, dagplejecentrene og Institutionsafdelingen i stand til på optimal måde at kunne oparbejde, vedligeholde og trække på de mange data, der skal håndteres i forbindelse med tilsynsmøderne. Disse data skal i redigeret form kunne gøres tilgængelige både som ledelsesinformation på alle niveauer i Institutionsafdelingen og som borgerinformation. Pilotprojekt Det anbefales, at der i efteråret 2006 gennemføres et pilotprojekt med deltagelse af én institution og ét dagplejecenter. Herefter justeres modellen, og Institutionsafdelingen udmelder, hvilke datoer der er tilsynsmøder i institutionerne og dagplejecentrene i UdviklingsForum marts 2006 side 21