BESKRIVELSE AF NUVÆRENDE AFKLARINGSPRAKSIS AF KURSISTER INDENFOR AMU-SVEJSNING PÅ DE 4 DELTAGENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER TUP 2012

Transkript

1 1 Udgangspunktet for beskrivelsen er de 4 uddannelsesinstitutioner/amu-udbydere som deltager i projektet It-støttet afklaringsredskab til brug for IKV indenfor svejseområdet 1. Beskrivelse af nuværende afklaringspraksis af kursister der tilmelder sig AMU-svejsekurser er en nødvendig forudsætning for at kunne opnå en fælles forståelse hos projektdeltagerne 2 for sammenhængen mellem målgruppetyper, aktuelle vilkår, og ønskede effekter af projektet. Derfor blev nuværende afklaringspraksis drøftet og beskrevet på første arbejdsworkshop 3, hvor alle 4 udbydere var repræsenteret. Efter drøftelse af nuværende afklaringspraksis på workshoppen, blev det tydeligt at afklaringsmetoden er ens for alle IKV-deltagere på skolerne. Derfor kan case -modellen ikke bruges som beskrivelsesmodel. Nuværende beskrivelse fokuserer på IKV-deltagernes faglige forudsætninger og deres erhvervsmæssige tilknytning og på selve afklaringsmetoden med henblik på at få udfordringer og mangler frem i lyset. Overordnet set bør IKV en iflg. anbefalingerne ligge inden start på kurset. Men da der hverken er økonomi eller tid til det, lægger man IKV en som en del af kurset. 1. IKV-deltagernes faglige forudsætninger: Der er 2 overordnede typer deltagere, den fagligt uddannede deltager og den ikke fagligt uddannede deltager. a. Den fagligt uddannede deltager: 50 % af deltagerne har en svejseuddannelse som de har taget på et eller andet tidspunkt. Nogle har et svejsecertifikat, og skal re-certificeres. Der vil herudover være specialarbejdere der ved lige så meget som faglærte om svejsning. Der vil også være fagligt uddannede deltagere som mangler at få svejset i en bestemt proces. Til sidst vil der også være nogle som har en faglig uddannelse, men hvor andre kompetencer kan være meget svage (regnefærdigheder). b. Den ikke fagligt uddannede deltager: Blandt dem vil der være ufaglærte, der aldrig har prøvet at svejse de kommer, fordi de gerne vil skifte uddannelse -, andre der aldrig har svejset efter en WPS 4, eller med forvarme. 2. Sammenhæng mellem faglig uddannelse, faglige kompetencer og medarbejderkrav: Fagligt uddannet betyder ikke nødvendigvis, at man har de nødvendige teoretiske kompetencer i svejsning. Der vil være tilfælde, hvor den fagligt udannede deltager har en smedeuddannelse som er forældet. Det betyder, at vedkommende skal tage svejseuddannelsen på ny. Selvom en deltager har svejset før, kan det godt være at vedkommende aldrig har svejset efter en WPS. I så fald er deltageren på samme niveau som den der aldrig har svejst før og starter på niveau 0. 1 UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern (projektejer), EUC Nordvest i Thisted, Learnmark i Horsens og MetalCenter i Kolding (projektpartnere) 2 Dvs. faglærerne på de 4 nævnte institutioner 3 Den 22. november 2012 på UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern 4 WPS står for welding procedure specification

2 2 Deltageren der har svejst med forvarme ved nok en lille smule mere, men det er ikke sikkert. Der vil også være deltagere, som har lavet for mange fejl i teoriprøven, og som skal have det igen. Der kan også være nogle veluddannede som gerne vil lære at svejse til en bestemt opgave (f.eks. en isskulptør). De behov og den motivation, deltagerne kommer med kan være meget forskellige. Virksomheden som sender dem kan stille meget forskellige krav til sine medarbejdere. Ofte kører disse tit på øjemål. Deltagerne forstår godt de krav som mesteren stiller, men mange gange ikke de andre, når de er på kursus. De kan ofte heller ikke læse en WPS. Mange svejser ikke efter en WPS, derfor kan de måske heller ikke forstå det. Motivationen for teorien er helt i bunden. Deltagerne er generelt negative overfor teorien: de kan ikke se, hvad de kan bruge den til. De bruger ikke nødvendigvis en WPS på arbejde. I dag er der ingen mulighed for at teste en deltager i teori før vedkommende starter på uddannelsen. 3. IKV-deltagernes erhvervsmæssige tilknytning: De er enten tilknyttet en virksomhed eller en A-kasse/Jobcentret. Deltagerne tilknyttet jobcentret er ofte nogle, som kommer fordi de vil skifte uddannelse. De bliver holdt i kort snor i forhold til deres aktiv deltagelse. Derimod kommer deltagerne fra virksomhederne frivilligt. Det handler typisk om små virksomheder, når man taler om Nordvest- eller Vestjylland. 4. Afklaringsmetoden: Den består af 4 faser: IKV-deltagernes tilmelding på skolen, afklaring af IKV-deltagernes faglige og erhvervsmæssige baggrund, afklaring af IKV-deltagernes kompetencer i forhold til teori (faglige og før-faglige), endelig afklaring af IKV-deltagernes kompetencer i forhold til udførelse af svejsearbejdet. a. IKV-deltagernes tilmelding på skolen: afklaringsmetoden er meget afhængig af IKVdeltagernes tilmeldingsmetode. Afklaringen starter allerede når kursisten ringer. Oftest er det læreren, der ringes op af deltageren der vil på kursus. Her kan læreren bruge lejligheden til at stille vedkommende afklarende spørgsmål. Men det hænder også, at det er en virksomhed, der ringer til skolen kl om eftermiddagen, hvor kursisten skal starte dagen efter. Man ved heller ikke altid, hvor mange der kommer før om morgenen. Ofte kender man ikke engang navnet på deltageren, kun på virksomheden. I disse tilfælde er det svært at have afklaret deltageren før kursusstart! b. Afklaring af IKV-deltagernes faglige og erhvervsmæssige baggrund: når tilmeldingsmetoden gør det muligt at stille forudgående afklarende spørgsmål, spørger læreren ind til mange forskellige ting: Hvad ønsker du uddannelse i? Hvad er det for nogen processer? Hvilke materialer har du svejst i? Hvilke stænger har du svejst i? Har du nogle sinde arbejdet med en WPS'er? Har du arbejdet med forvarme?

3 3 Hvor langt skal du henne i kursusrækken? Opfylder du overhovedet krav til certificering? Har du været i svejseværkstedet? Hvad for arbejde har du haft? Hvor længe har du gået i skole? 9 år eller tidssvarende? Hvor skal du hen at bruge det her? Hvad for en virksomhed? Er du i job? Ledig? Ret til 6 ugers selvvalg? Er du ledig via jobcentret? Nogle steder spørges der om disse oplysninger skriftligt. Ofte forstår kursisterne ikke, hvorfor de skal besvare de her spørgsmål. Nogle skal også have hjælp til at udfylde spørgeskemaet. I disse tilfælde findes der ud af, at de har læse-/staveproblemer. Disse spørgsmål stilles med henblik på, at få afklaret, hvilke deltagere der skal starte på niveau 0. c. Afklaring af IKV-deltagernes faglige og førfaglige kompetencer i forhold til teori: Deltagernes faglige kompetencer: Denne type afklaring tager udgangspunkt i slutprocedurer for bestået svejsearbejde. Hvis de har arbejdet efter en WPS er, får de udleveret en svejsespecifikation. Der spørges ind til, hvad for oplysninger vedkommende kan få ud af den for at danne sig et billede af, hvad vedkommende behersker, for at kunne indplacere ham i kursusrækken, bl.a. Ø De skal kunne svejse efter en pwps Ø De skal vide, hvilke materialer der skal bruges: de skal kunne genkende materialet fra standardnumret (CE-normer) Ø De skal kunne kende til de forskellige svejsepositioner PA, PB, PC, PE, PF som er en del af uddannelsen (PE - gyldighedsområdet dækker det hele): til prøven trækker de lod mellem de forskellige positioner. Ø De skal kunne finde tråden der passer til klassifikationen Ø De skal kunne slå op i CE-standarder, da det er det, de skal bruge på arbejde. Ø De skal vide, hvad certifikatet må bruges til og til hvilke stillinger (PA, PB, PC, PF) Ø De skal beherske tolerancerne Ø De skal kunne læse forkortelser på engelsk, da alle forkortelser på en WPS er på engelsk Ø De skal kunne læse svejsespecificeringer Ø De skal kunne læse mål for kurset Ø De skal have kendskab til sikkerhed og miljø Denne fase er vigtig at indkredse, da den giver læreren en viden om, hvor meget teoretisk viden om svejsning den enkelte har. Det er lige som et tog der kører

4 4 fra Ålborg til København: hvis vedkommende har brug for at stå af i Roskilde, kan han blive nogle dage dér. Deltagernes førfaglige kompetencer: Hvis det viser sig, at nogle mangler både dansk og matematik, får disse mere undervisning, men det er ofte under de teoretiske øvelser, at de manglende kompetencer viser sig: når man kører standard 5817, er der 4 forskellige opgaver om kantsømskarakter som de skal regne ud. Det kniber ofte med kendskabet til matematiske formler, ligninger (h= altid højden på fejlen i stedet for x). Når man kører standard 5217, finder man ud af at det kniber med kendskabet til brøk. Matematiske tegn som < kender de heller ikke ret godt. Lærerne udtrykte det således: Det vil være en fordel, hvis lærerne vidste inden start, hvilket niveau dansk og matematik deltagerne er på. d. Endelig afklaring af IKV-deltagernes kompetencer i forhold til udførelse af svejsearbejdet: Den endelige visitering foregår så først nede i værkstedet, når deltagerne skal svejse. Når man ser, hvordan vedkommende tager på udstyret, kan man hurtigt have et overblik over, om han har svejst før eller ej. (praktisk visitering) 5. Udfordringerne i projektet: Hvordan får vi frigjort ressourcer fra teoriundervisningen? Hvordan får vi et bedre overblik over deltagernes kompetencer og mangel på samme? a. Der skal dannes et overblik over kursusstrukturen indenfor svejseområdet 5 for at se, hvordan teorien hænger sammen. Der er forskellige visiteringsbindinger, der gør, at man ikke kan tage et kursus før man har en viden om elementerne i det forudgående kursus. F.eks forudsætter : hvis deltageren ikke kan teorien, får han undervisning i den. Følgende model illustrerer denne sammenhæng: Varighed 5 dage 5 dage 10 dage 5 dage 5 dage 5 dage 5 dage Kursusnr. ADG 6 K1 K2 7 S1 S2 8 R1 R2 9 Bindinger 10 x xx x xx x xx Mange deltagere tager Kantsøm 1 og Stumpsøm 1, dvs. at de har 10 dage til at opnå teorien. Normalt bruges det der svarer til 2 dage til teorien, om der er 2 eller 20 deltagere: nogle udbydere kører hele teoripakken samlet, andre deler den op i små moduler. Selvom 5 Kan findes på - strukturside/smede og svejseteknik 6 ADG: står for adgangskursus : Kursets mål er at afklare, om svejsning er noget for vedkommende og om han kan gennemføre kurset inden for den normerede tid. Det er et tilbud til kursister. 7 K1 K2: står for Kantsøm 1 og Kantsøm 2 8 S1 S2: står for Stumpsøm 1 og Stumpsøm 2 9 R1 R2: står for Rør1 og Rør2 10 Viden xx forudsætter viden x

5 5 der er forskellige svejsekurser og svejseprocesser, er grundelementerne de samme. Der er én fælles teoridel, udover de mere specifikke videnselementer der tilhører hver enkel proces. Hele teoripakken skal de egentlig kunne efter de 5 første dage, men i og med der er løbende indtag og kurserne afvikles i et åbent værksted, vil skolerne gerne tilrettelægge teoriundervisningen så effektivt som muligt. Derfor er udgangspunktet, at man gerne se, at de gennemfører så mange dage som muligt, så man kan samle teoridelen og spare nogle lærerressourcer. Det vil give et bedre overblik over, hvordan teorien hænger sammen med resten af kurserne, hvis testopgaverne i afklaringsredskabet tager udgangspunkt i DS : man kan kategorisere teorispørgsmål efter de 9 punkter i DS322, som er følgende: - Svejseudstyr - Materialer - Tilsatsmaterialer - Sikkerhed ved svejsning - Svejseprocedurer - Fugeformer og tildannelse - Svejsefejl - Karakterer for svejsesømme - Visuel kontrol af svejsesømme Visuel kontrol af svejsesømme er den teoridel, der kræver flest lærerkræfter. Den forudsætter meget før-faglig viden såsom dansk og matematik hos deltagerne. Blandt dem er der mange med læse- og regneproblemer. Derfor vil en afklaring af de førfaglige kompetencer før start på kursus lette arbejdet for læreren og gøre undervisningen mere effektiv. b. Krav til it-støttet afklaringsredskab: redskabet der skal udvikles vil løse problemstillingen. Det er et krav, at det indeholder følgende elementer: Testen skal tilpasses på det niveau som de er. Det skal være et testsystem fra de ikke kan noget til de kan noget, som kaldes adaptivt testsystem Delkompetencer skal inddrages: matematik - faglig læsning - førfaglige forudsætninger: Der kan puttes matematiktestning ind fra niveau 0, en læsetest, men ikke en FVU-test Der vil også være behov for at få det læst op. Testen skal være meget visuel: For nogle er det svært at omsætte teori til praktiske opgaver c. Vil redskabet gøre IKV en mere effektiv? Den tager i dag ca. 1 time pr. deltager. Deltageren selv kommer til at bruge mere tid på at afklare sig selv: f.eks. vil deltageren kunne gå i gang med at udfylde IKV en inden start på kurset ude på 11 DS322 står for Dansk Standard 322

6 6 virksomheden. Undersøgelsen af deltagernes IT-kompetencer har vist, at de fleste kan håndtere og har en . Skolen vil ku' sende dem et link til IKV'en sammen med indkaldelsen. Vi skal finde en hensigtsmæssig procedure. IKV en vil blive mere synlig for både deltager og virksomhed. Det vil gøre undervisningen mere effektiv: kursisten kan kunne gennemføre undervisningen hurtigere, hvilket vil glæde arbejdsgiveren. De manglende kompetencer vil blive mere synlige for deltageren, læreren og virksomheden: hvis der afdækkes allerede inden kursusstart, at deltageren har brug for undervisning i dansk og matematik, kan der gøres en målrettet indsats i undervisningen i stedet for at læreren skal bruge tid på at afklare det. Det kommer nok ikke til at mindske tiden, men til at give mere kvalitet: kursisterne kommer ud med et højere niveau, hvilket kun kan være en fordel for alle parter og i sidste ende arbejdsgiveren.