3. Fokus på effekter for børn og unge med nedsat funktionsevne

Transkript

1 3. Fokus på effekter for børn og unge med nedsat funktionsevne Oplæg til KL s konference om Børn og unge med handicap, Familier, Børn og Unge 21. september 2016

2 En socialforvaltnings eksistensberettigelse, Familier, Børn og Unge

3 Præsentation Martin Bilberg Kontorchef Rune Meyer Centerchef Handicapcentret for Børn Andreas Stounbjerg Fuldmægtig Arbejdet med effektvurderinger På børne- og ungeområdet siden 2007 Implementeret på voksenområdet primo 2015 Tidligere kaldt resultatdokumentation, Familier, Børn og Unge

4 Dagsorden 1. Baggrunden for arbejdet med effektvurderinger 2. Effektvurdering og faglig læring 3. Afrapportering og ledelsesinformation, Familier, Børn og Unge

5 Baggrunden for arbejdet med effektvurderinger, Familier, Børn og Unge

6 Viden om effekt forbedrer indsatserne (!) Hvordan dokumenterer vi i det enkelte borgerforløb, om indsatsen virker? Hvordan kan man anvende effektvurderinger i det faglige arbejde til fx at justere indsatsen for den enkelte borger og til at forbedre kommunens forskellige tilbud? Værktøj til at dokumentere, evaluere og justere indsatsen, Familier, Børn og Unge

7 Hvem siger viden om effekt er vigtigt? Under 10 pct. af de samlede milliardudgifter til socialområdet bliver brugt på evidensbaserede metoder, som man med sikkerhed ved virker. En række eksperter opfordrer til et opgør med den vanetænkning, der præger den nuværende hjælp til sårbare børn, sindslidende, misbrugere og andre udsatte grupper. Fremover skal de sociale indsatser i langt højere grad basere sig på viden om, hvad der virker, så de mange penge bliver brugt på de metoder med størst nytteværdi. Jeg forstår ikke dem, der afviser at bruge den forskning, der er lavet på deres område. Selvom det kan være tidskrævende, så kan vi altså også blive meget klogere, hvis vi bruger kræfter på at få og producere ny viden om de problemer, som vi støder på i vores daglige arbejde. - Lene Munch (socialpædagog og uddannelsesansvarlig ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup), Familier, Børn og Unge»I dag har vi kun en fragmenteret viden om effekterne. Rigtig mange af indsatserne er mere baseret på trosbekendelser og politiske fornemmelser end på konkret viden om, hvilken indsats der virker. Men det her drejer sig om mennesker i udsatte positioner, og over for både dem og samfundsøkonomien har vi en etisk forpligtelse til, at arbejdet i langt højere grad end i dag bygger på den bedst tilgængelige viden,«siger Benny Andersen fra Socialpædagogernes Landsforening.

8 Økonomiaftalen 2016 Aftale mellem Regeringen og KL Socialområdet Bedre data på socialområdet Bedre Regeringen styring og på KL det er specialiserede enige om, at bedre socialområde data på det sociale område kan bidrage til en bedre styring af området og bedre viden om effekterne af Fokus indsatser på ressourceeffektive og metoder. Dermed indsatser, kan bedre der data har understøtte den ønskede en effekt. bedre Der udnyttelse er behov af for ressourcerne større gennemsigtighed på området. i I sammenhængen dag er datagrundlaget mellem på pris og indhold socialområdet på imidlertid specialiserede mangelfuldt. socialområde. Regeringen og KL er derfor enige om, Parterne at det et er fælles i den ansvar forbindelse at sikre enige et bedre om at belyse datagrundlag,... mulige som kan ligge incitamentsmodeller til grund for styring, i forhold prioritering til at understøtte og udvikling målfastsættelsen af socialområdet... i indsatsen Regeringen for og borgeren. KL endvidere enige om løbende at drøfte, hvilken dokumentation der kan understøtte en resultatorienteret styring., Familier, Børn og Unge

9 I Aarhus vil vi vide noget om effekten af vores arbejde En enkelt af de 8 kommuner i Rigsrevisionens undersøgelse, nemlig Aarhus kommune, har både ledelsesinformation om økonomi og vurderinger af effekten af indsatsen for det enkelte barn. Effektvurderingen giver ledelsen i kommunen mulighed for systematisk at følge udviklingen for de anbragte børn. Samtidig udgør effektvurderingen et væsentligt fagligt element i indsatsen for barnet., Familier, Børn og Unge

10 En forskel!?, Familier, Børn og Unge

11 En forskel!? Ressourcer Organisation Ydelser Effekter R O Y E, Familier, Børn og Unge

12 Hvad er effekter på det specialiserede socialområde? s virksomhedsmodel Effekt er virkningen hos brugeren af forvaltningens indsats Vedtaget af Aarhus Byråd 7. februar 2007 Effektstyring er at styre efter, at forvaltningens indsats medfører de bedst mulige effekter for brugerne, Familier, Børn og Unge

13 Styringstrappen, Familier, Børn og Unge

14 Kan sociale indsatsers effekter måles? Svaret udvikler sig over tid: I 70 erne sagde man, det kan ikke måles, i 1980 erne, det er ærgerligt, at det ikke kan måles, i 1990 erne, vi bliver nødt til at måle det. Citat fra ansat på døgninstitution gengivet i Mehlby og Rhode (2004), Familier, Børn og Unge

15 Effektvurdering og faglig læring, Familier, Børn og Unge

16 Effektvurdering Vejledning til serviceloven Startet på børne- og unge området En god handleplan med konkrete mål betyder således, at det bliver Endelig lettere for både betyder barnet mere eller den præcise unge og beskrivelser familien at danne af sig et målene, overblik over at forløbet kommunalbestyrelsen og forstå sammenhængen får bedre mellem de muligheder forskellige tiltag. for Endelig at foretage betyder mere effektvurderinger præcise beskrivelser og af målene, at kommunalbestyrelsen får bedre muligheder for at evalueringer. foretage effektvurderinger og evalueringer. En klar beskrivelse af målene er således den første forudsætning for at kunne vurdere, om en bedre foranstaltning muligheder bidrager til, for at generelt målene bliver at forbedre nået. Dermed sikres indsatsen ikke alene en via bedre mere kvalitet tværgående i den enkelte viden sag, men om også bedre effekterne muligheder for af generelt forskellige at forbedre foranstaltninger. indsatsen via mere tværgående viden om effekterne af forskellige foranstaltninger. Kilde: Vejl af 7/1 2014, Kap. 14 Handleplaner, Familier, Børn og Unge

17 Effektvurdringer Baggrund Den aktive borger Borgeren ønsker at være så selvhjulpen som det er muligt Det er vores udgangspunkt og vores grundlæggende forståelse, at borgeren så vidt muligt ønsker at være aktiv. Det skal forstås på den måde, at borgeren ønsker at tage ansvar for sit eget liv og at være en del af det samfundsmæssige fællesskab. [..] Det er borgerens ressourcer, der bestemmer, hvor aktiv han eller hun kan være, og vi afstemmer forventninger efter borgerens udfordringer og ressourcer. s virksomhedsplan Vi ønsker at arbejde sammen med borgeren så meget som det er muligt, Familier, Børn og Unge

18 Formål Formålet med effektvurdering er at: Understø*e det faglige arbejde med borgeren Sikre en tværfaglig referenceramme og understø*e dialogen om borgeren mellem s medarbejdere Sikre en systema;k opfølgning på indsatserne Kvalificere arbejdet med opsætning og omsætning af mål Vi skal vide hvor vi vil hen vi skal kende vores resultater vi skal vide hvad der virker for borgeren og vi skal lære er vores erfaringer Sikre vidensdeling og kvalitetsudvikling, Familier, Børn og Unge

19 Fagligt grundlag for redskabet Vibeke Lehmann Nielsen Udredningsværktøj, Familier, Børn og Unge

20 Om effektvurderingsredskabet Ø Myndighed og udfører Ø Integreret i handleplanen og udførerplan Ø To varianter af konceptet hhv. udsatte og handicap Ø Fem faktorer m. undertemaer Ø Valg af fokusområder Ø SMARTe mål (0-4 skala) Ø Understøttende materiale, Familier, Børn og Unge

21 Udgangspunkt i lovgivningen Resultater jf. børnefaglig undersøgelse, Familier, Børn og Unge

22 Vi kommer omkring den hele borger Fritidsforhold og venskaber Fritidsforhold Venskaber Sundhedsforhold Fysisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Livsstil Motoriske forhold Udvikling og adfærd Følelses- og adfærdsmæssige forhold Identitet Social fremtræden Selvstændighed (Bolig, Økonomi, Kriminalitet) Daginstitution, skole eller beskæftigelse Kognitive forhold Motivation Trivsel Familieforhold Forældreforhold Søskendeforhold Øvrige slægtsforhold og netværk, Familier, Børn og Unge

23 Vurderingerne Vurdering af barnets/den unges funk;onsniveau, kompetencer og stø*ebehov Skalaen: 0 Har ingen udfordringer og kan klare sig uden stø*e 1 Har milde udfordringer og har brug for let stø*e 2 Har moderate udfordringer og har brug for nogen stø*e 3 Har alvorlige udfordringer og har brug for megen stø*e 4 Har massive udfordringer, skal have omfa*ende stø*e og kan ikke klare sig uden Bygger på WHO s ICF skala, Familier, Børn og Unge

24 Et eksempel døgntilbuddet, Familier, Børn og Unge

25 Hvad kan du nu, og hvad skal du have hjælp til Hvad vil du gerne kunne om et halvt år? døgntilbuddet, Familier, Børn og Unge

26 , Familier, Børn og Unge

27 Effektvurderinger Hvordan bruges det i praksis Regler for udfyldelse Medarbejder er i dialog med borger når udviklingsplanen udfyldes Status udfyldes for alle 5 faktorer Mål udfyldes for alle 5 faktorer Status & Mål for undertemaer udfyldes, hvis faktoren er et fokusområde Der arbejdes med 1-3 fokusområder, som er de faktorer, indsatsen rettes imod for en periode. Valget af fokusområder tager udgangspunkt i vurderingen af barnet/den unges nærmeste udviklingszone, udviklingspotentiale & kompetenceniveau. Effektvurderinger er et integreret element i udviklingsplanen - Data indsamles således i takt med de gældende revurderingsfrekvenser., Familier, Børn og Unge

28 Kadence for opfølgningen Ø Kadencen for opfølgningen følger lovgivningen, Familier, Børn og Unge

29 Diskussionspunkter Diskuter følgende i grupper (10 min): Hvordan måles der på effekt af indsatserne i jeres organisation? Hvilke fordele og ulemper er der ved at have et redskab til udfører/ myndighed og ledelsesinformation samlet i ét? Hvilke fordele og ulemper er det ved at udrulle effektvurderinger i jeres organisation, og hvordan vil det være muligt? Opsamling (5 min), Familier, Børn og Unge

30 Barrierer og drivkræfter i Aarhus Leder og medarbejderskepsis à Manglende udarbejdelse af effektvurderinger Hav fokus på uddannelse, lederopbakning og dialog Udfordringer med IT-understøttelsen Giv redskabet mening! Konsensus om formålet: Hele organisationen skal styre efter at de leverede ydelser giver mest mulig effekt for brugerne. Den løbende information skal være relevant, interessant og troværdig Understøttelse af den lærende organisation Timing af ledelsesinformation Resultaterne skal være der, når der skal træffes beslutning På aggregeret niveau: Minimum kvartalsvis målopfølgning, Familier, Børn og Unge

31 Afrapportering og ledelsesinformation Myndighedsniveau Borgerniveau Tilbuds- og centerniveau Politisk og administrativt niveau, Familier, Børn og Unge

32 Arbejdet med mål -Fra borger til leder og politikere Borger og medarbejder udarbejder individuelle mål og vurderer resultater Decentrale ledere vurderer deres resultater aggregerer resultaterne Al ledelsesinformaaon og indhenter socialfaglige forklaringer og forslag Al forbedringer Centerchefer, chefer og Rådmand drøger resultaterne og mål Socialudvalget inddrages konanuerligt i formuleringen af mål og målopfølgningen, som indarbejdes i Budget & Regnskab, Familier, Børn og Unge

33 Hvordan er vi organiseret?, Familier, Børn og Unge

34 Hvordan er vi organiseret?, Familier, Børn og Unge

35 Faglige anvendelsespotentialer for effektvurderinger Myndighed: Effektvurderinger laves i.f.t. handleplaner: Ø Anlæggelse af helhedssyn og konkrete mål. Ø Systematisk og kortfattet overblik over borgerens situation og behov for støtte. Ø Grundlag for faglig udvikling via evalueringer og justeringer Ø Skaber et fælles indblik / overblik for borger, udfører samt myndighed., Familier, Børn og Unge

36 Faglige anvendelsespotentialer for effektvurderinger Udfører og borger: Ø Redskab til at omsætte handleplansmål til behandlingsmål i udviklingsplan Ø Understøtte at mål omsættes til pædagogisk praksis Ø Systematisk opfølgning på det socialfaglige arbejde i forhold til konkrete sager og på tilbudsniveau Ø Målrettet kompetenceudvikling Ø Barnet/den unge bliver mere motiveret af at arbejde med konkrete mål, Familier, Børn og Unge

37 Interessenter og anvendelsesniveauer Ø Ø Ø Ø Ø Brugerne Pårørende (Skatte)borgerne Øvrige tilbud: private, regionale og øvrige kommuner Statslige aktører Anvendelsesniveauer: Ø Ø Ø Byrådet Socialudvalget Magistratsafdelingen Rådmand Direktør Ø Socialchef Driftschef Centerchefer Afdelingsledere Medarbejderne Borger, Familier, Børn og Unge

38 Effektvurderinger Hvornår er der målopfyldelse 3 mdr. efter indskrivning Opfølgning efter 9. mdr. Opfølgning efter 1 år & 3 mdr. Opfølgning efter 1 år & 9 mdr. Status 3. Alvorlige udfordringer /megen støtte 2. Moderate udfordringer /nogen støtte 2. Moderate udfordringer /nogen støtte 2. Moderate udfordringer /nogen støtte Målsætning 2. Moderate udfordringer /nogen støtte 2. Moderate udfordringer /nogen støtte 1. Milde udfordringer /let støtte Opfyldelse Progressionsmål opfyldt Vedligeholdelsesmål opfyldt Progressionsmål ikke opfyldt = gik det som vi regnede med eller bedre, Familier, Børn og Unge

39 Afrapportering på borgerniveau Støttebehovet ved baseline Udvikling og adfærd 2,26 4 Fritidsforhold og venskaber 1,70 0 1,97 Familieforhold 1,32 2,04 Sundhedsforhold Daginstitution, skole eller beskæftigelse, Familier, Børn og Unge

40 Afrapportering på tilbudsniveau Sammenligning på tværs af tilbud Tilbud 1 21% 16% 53% 2% 8% 3% Tilbud 2 24% 3% 52% 2% 17% 3% Tilbud 3 32% 3% 34% 2% 26% 5% Tilbud 4 30% 4% 30% 7% 25% 7% Tilbud 5 23% 11% 38% 4% 21% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Progressionsmål opfyldt Progressionsmål Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression, Familier, Børn og Unge NB: De viste data er fiktive

41 Afrapportering på politisk og administrativt niveau Budgetmål Overblik på politisk og administrativt niveau, Familier, Børn og Unge

42 Yderligere information Læs mere på: Eller kontakt: Kontorchef Martin Bilberg Familier, Børn og Unge