ANSØGNING. Dansk Handicap Forbund. Navn: Michael N. Larsen adresse: Telefon nr.: PTU

Transkript

1 Udfyldes af DH HP- j.nr. Dato modtaget ANSØGNING Handicappuljen B: PARTNERSKABSINDSATS (Maks kr.) OG MINDRE PROJEKT (Maks. 1 mio. kr.) 1. Forside Bevillingsmodalitet (sæt kryds) Partnerskabsindsats: X Mindre projekt: Dansk ansøgende organisation (økonomisk ansvarlig): Kontaktperson for projektet: Øvrig(e) dansk(e) partner(e): (hvis relevant) Syd partner(e): Dansk Handicap Forbund Navn: Michael N. Larsen adresse: Michael@dhf-net.dk Telefon nr.: PTU DP-Hanoi, DP-Nam Dinh, DP-Ha Nam og VFD Projekttitel: Partnerskabs aktivitet mellem danske og Vietnamesiske organisationer Land(e): Vietnam BNI per indbygger: usd Projektperiode: Startdato: Slutdato: Total antal måneder 2 Total ansøgt beløb: dkr. Heraf til handicap kompensation dkr. I administration af handicap kompensation Er der tale om en ny aktivitet? [ ] En ny aktivitet [x ] Aktivitet i forlængelse af et tidligere projekt. Hvilket: HP Er der tale om en (dvs. en revideret version af tidl. indsendt ansøgning) genansøgning? [ x ] Nej [ ] Ja, tidl. søgt dato/år: Ønskes svarbrev på: [ ] Dansk eller [x ] Engelsk Resumé på dansk af indsatsen/projektet (max 200 ord. Resuméet vil blive brugt som en præsentation af projektet på DHs hjemmeside.) Dansk Handicap Forbund (DHF) og PTU vil sammen med 4 af vores partnere fra Vietnam gennemfører en partnerskabs aktivitet i Danmark. Der vil deltage 9 personer fra den Vietnamesiske handicapbevægelse. Planen er at skabe en fælles forståelse af organisationsudvikling og rettighedsarbejde. DHF/PTU ønsker dermed at skabe et bedre fundament for fremtidig samarbejde og rådgivning af vores partnere. Aktiviteten vil løbe over 9 dage i Danmark, hvor vi sammen vil mødes med en række organisationer inden for handicapbevægelsen, forskellige myndigheder samt afholde nogle workshop hvor tillidsfolk fra hhv. de vietnamesiske handicap organisationer og DHF/PTU kan drøfte værdier, partnerskab og fremtidigt samarbejde. Inden afrejse fra Vietnam vil deltagerne sammen forberede sig, ligeledes er der planlagt en grundig opfølgning på forløbet som DHF/PTU projekt kontor i Hanoi hovedsagelig vil være ansvarlig for. Ansøgning B: Partnerskabsindsats og mindre projekt HANDICAPPULJEN (Okt 2015) 0

2 Dato Ansvarlig person (underskrift) Sted 2. Ansøgningstekst Ansvarlig person (blokbogstaver) 1. HVAD ER KONTEKSTEN OG PROBLEMET? 1.a Den overordnede kontekst Det Vietnamesiske Kommunist Parti (VKP) har siden afslutningen af Vietnam krigen i 1976, haft monopol på både den lovgivende og udøvende magt. Men systemet har udviklet sig en del og den valgte regering har gradvist fået øget indflydelse på lovgivningsprocessen 1. I den samme periode er der opstået et civilsamfund der har udviklet sig fra rent velgørende organisationer til at kunne arbejde med rettigheder for f.eks. mennesker med handicap. Det er dog vigtigt at bemærke at det altid er VKP der definerer størrelsen af det rum der er for rettighedsarbejde og at det altid skal ske under hensyntagen til vietnamesisk kultur og tradition. Organisationer af mennesker med handicap er gradvist opstået i løbet af de sidste 10 år, men de er sammenlignet med det øvrige civilsamfund forholdsvis svage. I mange af Vietnams 63 provinser findes der ikke organisationer af fysisk handicappede, det er kun organisationer af blinde og Agent Orange ofre, der har national dækning. Alle andre organisationer af mennesker med handicap er organiseret som paraplyer på provinsniveau, der har medlemsorganisationer på distriktsniveau, for så vidt at der findes organisationer. Alle organisationer af mennesker med handicap og en del organisationer for mennesker med handicap, er organiseret i en national paraply, Vietnam Federation of the Disabled (VFD). VFD blev dannet i 2010 og er stadig institutionelt meget svagt med ringe geografisk dækning. Vietnam har vedtaget en lang række af love og strategier på handicapområdet, samt underskrevet og ratificeret FN s handicap konvention. Ansvarlig for implementering af disse love og strategier er placeret hos Ministry of Labour, Invalids and Social Affairs (MOLISA) på nationalt niveau og hos de respektive administrative organer på provinsniveau (DOLISA). På trods af at Vietnam har vedtaget disse love, er mennesker med handicap stadig meget marginaliseret i det vietnamesiske samfund og handicapspørgsmålet ses af mange som et spørgsmål om velgørenhed snarere end et spørgsmål om at mennesker med handicap er en befolkningsgruppe, der har rettigheder som alle andre. Mennesker med handicap er generelt dårligt uddannede og der er større arbejdsløshed blandt mennesker med handicap end i resten af befolkningen. Som en konsekvens af dette, har mennesker med handicap generelt fået mindre ud af den velstandsstigning der er sket i Vietnam gennem de sidste 20 år. Hanoi har som Vietnams hovedstad, en helt speciel rolle i udvikling af landes love og strategier, også på handicapområdet. Det skyldes, at både centraladministration men også mange koordinationsorganer som National Coordination Committee on Disabilities (NCCD), Paccom (En halv statslig struktur der forbinder de internationale NGOer og autoriteterne) og NGO-VUFO resource centre (Et koordinations organ der støtter internationales NGOers arbejde i Vietnam) ligger i Hanoi. Vietnam er opdelt i 63 provinser, ca. 500 distrikter og mere end wards (laveste administrative niveau). På provins-, distrikt- og ward niveau er det den lokalt valgte Folkeforsamling der har den udøvende magt og dermed ansvaret for implementering og overvågning af den nationale regerings love og strategier. På hvert af de 3 niveauer findes der afdelinger af de nationale ministerier, der er organiseret i udvalg (Peoples Commitees) som står for at implementere lovgivningen. Denne decentralisering betyder, at omkring 50% af det samlede budget bliver allokeret til provins- og distriktsniveau. 2 Det er provinserne og distrikterne 1 Bertelsmann Stiftung, BTI 2012-Vietnam Country Report ( 2 Ansøgning B: Partnerskabsindsats og mindre projekt HANDICAPPULJEN (Okt 2015) 1

3 der er ansvarlige for områder som sundhed, uddannelse og arbejdsmarkedsintegration af mennesker med handicap. Dansk Handicap Forbund og PTU har gennem en årrække arbejdet sammen med organisationer af mennesker med handicap i Hanoi (VFD og DP-Hanoi), samt organisationer i 3 provinser syd for Hanoi. Fire af disse partnere deltager i nærværende partnerskabsaktivitet og de er derfor kort beskrevet i nedenstående skema: Organisation DP-Hanoi DP-Nam Dinh DP-Ha Nam VFD Dannet Samarbejde med DHF&PTU siden Antal distrikts organisationer 27 ud af 29 distrikter og en provins hovedstads afdeling 6 ud af 9 distrikts og en provins hovedstads afdeling 5 ud af 5 distrikter og en provins hovedstads afdeling Antal klubber Antal medlemmer (1.300 mænd og 300 kvinder) Personale 4 Har ansat en studenter hjælp 800 (30% mænd og 70% kvinder). 400 personer har indsendt ansøgninger om medlemskab. Har ansat en deltids bogholder Only on National level Vietnam Red Cross, Vietnam Blind Association, Vietnamese Association of Victims of Agent Orange/Dioxin, Vietnam Rehabilitation Association, The Association for support of Vietnamese Handicapped and Orphans, Vietnam Association for Enterprises of Invalids and Disabled People, Vietnam Paralympic Association and Disabled People Association of (18) Provinces in Vietnam 4 men de er ikke fast lønnet 1.b De specifikke udfordringer for de grupper af personer med handicap eller deres organisationer, som projektet vil skabe forandringer for Mennesker med handicap i Vietnam er en stærkt marginaliseret befolkningsgruppe, der kun i ringe grad har haft del i den velstandsstigning der har præget Vietnam gennem de sidste 20 år. Velstandsstigningen har ikke været ligeligt fordelt, da mennesker med handicap generelt er dårligere uddannet og mere arbejdsløse end resten af befolkningen. Derfor er de, på trods af en ret ambitiøs lovgivning, endt i bunden af samfundet. 3 Samarbejdet med DP-Hanoi startede før DP-Hanoi blev officielt dannet, på det tidspunkt var DP-Hanoi et netværk af selvhjælpsgrupper som PTU hjalp til at få legal status som en provins organisation. Ansøgning B: Partnerskabsindsats og mindre projekt HANDICAPPULJEN (Okt 2015) 2

4 Selv om Vietnam har en lovgivning der giver mennesker med handicap en række rettigheder, ses spørgsmålet om inklusion for mennesker med handicap stadig i høj grad som et spørgsmål om velgørenhed snarere end et spørgsmål om rettigheder. Eksempelvis bliver der i vid udstrækning stadig givet gaver/almisser til mennesker med handicap på nationale mærkedage snare end implementeret allerede vedtaget lovgivning. Som et resultat/symptom på denne velgørenhedstilgang, er organisationer af mennesker med handicap stadig en relativ svag del af et voksende civilsamfund. De organisationer der findes har i vid udstrækning en velgørenhedstilgang til deres arbejde (i mange tilfælde står de for at del gaver ud på vegne af myndighederne!). At organisationerne er svage er ikke så mærkeligt, f.eks. er ingen organisationer af fysisk handicappede mere end 12 år gamle og de fleste er dannet inden for de sidste 10 år. Myndighederne ser i høj grad organisationer af handicappede som deres forlængede arm, der skal levere service til den enkelte borger med et handicap og som mulighed for samtidig at skaffe ekstra ressourcer via ekstern donor finansiering. Der er i løbet af de sidste 10 år gradvist opstået et rum for rettighedsarbejde inden for handicap området, men erfaringer med og kapacitet til at lave rettighedsarbejde, er stadig begrænset i handicapbevægelsen. Kombinationen af en uklar rollefordeling mellem handicapbevægelsen og autoriteterne, begrænser erfaringen med rettighedsarbejde. Dette, samt en forholdsvis ny og kompliceret lovgivning, der løbende udvikles, gør at handicapbevægelsen har haft begrænset succes med deres rettighedsarbejde. Man skal dog ikke underkende effekten af selv en svag organisering af mennesker med handicap. I distrikter/provinser hvor der ingen organisationer er, får mennesker med handicap signifikant færre ressourcer fra det offentlige end i områder, hvor der blot findes en begrænset organisering. Myndighedernes opmærksomhed på en befolkningsgruppe og deres problemer, er tæt forbundet med deres evne til at organisere sig og artikulere egne behov. Internt i handicapbevægelsen, herunder i de fire organisationer omfattet af denne ansøgning, er der også en række udfordringer som hæmmer organisationernes udvikling og i sidste ende deres kapacitet til at bedrive rettighedsarbejde. Organisationerne er som tidligere nævnt, ret unge og har derfor en relativt uerfaren gruppe af ledere. Disse ledere mangler i høj grad visioner for udviklingen af egne organisationer og struktureret rettighedsarbejde, visioner der går udover den traditionelle rolle som modtagere af velgørenhed. Generelt arbejder alle organisationerne med standard vedtægter som er afskrift fra et ministerium (selv om der ikke er noget lovkrav om dette). Standard vedtægter betyder, at organisationen er dårligt rustet til at fungere i den hurtigt skiftende virkelighed, der råder i Vietnam. Vedtægterne og den deraf afledte organisatoriske struktur, giver mange interne konflikter, begrænset rum for udvikling og problemer med demokrati, medlemsinddragelse og gennemsigtighed. Der mangler især ejerskab til organisationerne da mange af deres medlemmer ser organisationerne alene som et sted man kan få noget fra (hvis man er heldig), men ikke stille krav til eller være aktiv i. Denne uheldige tendens forstærkes yderligere af begrænset kommunikation mellem organisationen og dens medlemmer samt af, at der er få erfaringer med aktiv medlemsinddragelse. Det samarbejde som PTU/DHF siden 2004 har gennemført med vores partnere i Vietnam, har til formål at styrke vores partneres kapacitet til at være gode interesseorganisationer, for mennesker med handicap. Samarbejdet har formået at skabe udvikling i partnerorganisationerne. Men effekten af vores rådgivning og implementering af aktiviteter der skal støtte organisationernes udvikling, bliver ofte hæmmet af, at partnerorganisationerne har et uklart billede af hvad det er for en organisation de ønsker sig og hvad denne organisations rolle skal være i det Vietnamesiske samfund. Det er på nuværende tidspunkt svært for de Vietnamesiske partnere at give et klart svar på, hvilket formål organisationsudviklingen egentligt skal tjene. Dette er et problem for både de projekter DHF/PTU implementerer med partenerne nu, men vil også være en udfordring for formulering af fremtidige projekter og forsat udvikling af vores partnerskab. Værdier som organisationsdemokrati, gennemsigtighed, frivillighed, medlemsinddragelse og bæredygtighed er ikke fuldt integreret i organisationernes DNA. Der har ikke været en grundig diskussion mellem danske og vietnamesiske partnere, der kunne danne grundlag for en konkret udvikling i en vietnamesisk kontekst. Vi forventer i fremtiden, at fokusere samarbejdet med vores vietnamesiske partnere omkring organisationsudvikling på provins- og distriktsniveau, samt gradvist at opbygge kapacitet til at gennemføre rettighedsarbejde. Ansøgning B: Partnerskabsindsats og mindre projekt HANDICAPPULJEN (Okt 2015) 3

5 HVILKE ERFARINGER OG RESULTATER BYGGER PROJEKTET PÅ? 2.a Viden om / tidligere samarbejdserfaring med partner Dette projekt bygger videre på et igangværende projekt (HP ) der sigter på organisationsopbygning af fem partnerorganisationer. Dette partnerskabsprojekt ses som en del af denne organisationsopbygning og er en vigtigt forudsætning for at fortsætte dette (se også afsnit 4.b). Projektet må siges at ligge inden for partnerens normale arbejdsområde. 2.b Læring relevant for denne ansøgning Relevant læring fra samarbejdet med DP-Hanoi og andre organisationer i Vietnam Generelt er det en udfordring at arbejde med organisationsudvikling i Vietnam. En væsentlig udfordring er at Vietnam er et meget lukket samfund, hvor organisationer (og enkeltpersoner) er meget utilbøjelige til at diskutere svagheder og problemer, ligesom konflikter er noget man helst undgår (gælder ikke kun organisationer af mennesker med handicap). Hele tankegangen om et dynamisk civilsamfund, der på samme tid kan udfordre og indgå i en konstruktiv dialog med myndighederne, er også meget ny i Vietnam og bestemt ikke fuldt rodfæstet. Konkret har det betydet, at det været forholdsvis nemt at opnå væsentlige fremskridt på det organisatoriske område hos de af vores partnere, hvor det af forskellige grunde har været muligt at opbygge et tæt og tillidsfuldt forhold. Her fungerer kombinationen af rådgivning og fælles aktiviteter rigtigt godt. Det har vist sig noget sværere at støtte de partnere der er mere lukkede overfor os, specielt fordi vores rådgivning ikke kan målrettes deres væsentligste problemer og fordi det har været svært at mediere i interne konflikter (som der er en del af). En væsentlig forudsætning for at vores rådgivning er relevant og at vores partnere stoler på os er, at vi grundlæggende er enige i kerneværdier for en handicaporganisation, at vi har en fælles vision for det arbejde vi laver. På dette område kan vi med alle vores partnere komme længere end vi er i dag, gennem dialog og fælles analyse af generelle problemstillinger for en handicaporganisation. DHF/PTU har arbejdet sammen med DP-Hanoi siden Dette samarbejde har på mange måder været positivt, men også haft den udfordring, at der aldrig har været etableret en form for konsensus mellem de danske partnere og DP-Hanoi om, hvad vi egentligt ser som den ideelle organisation. Det har til tider besværliggjort vores kommunikation og udvikling af nye projekter og aktiviteter. Da vores partnerorganisationer er så forholdsvis unge og da de generelt har en begrænset kontaktflade til andre dele af civilsamfundet, er manglende nytænkning en bremse for organisationernes udvikling. Hele ideen om medlemsdemokrati, åbenhed osv. er ny i Vietnam og kommer først senere, til de forholdsvis konservative organisationer af mennesker med handicap, end andre dele af det vietnamesiske samfund. Vi har trænet og rådgivet i organisatoriske forhold som vigtigheden af god medlemsregistrering, vedtægter der er opdateret og relevante for organisationens liv, klar beskrivelse af roller i f.eks. en bestyrelse, samt åbenhed både overfor omverdenen, men bestemt også overfor egne medlemmer. Men det er rigtigt svært at finde gode eksempler i Vietnam, hvor folkelige organisationer faktisk lever op til basale organisatoriske standarder. Vi kan ikke træne os til udvikling, heller ikke i Vietnam. En del af de ting vi træner og rådgiver om, har vores partnere behov for at se i virkeligheden. Vi har behov for, sammen at se på løsninger og diskutere hvordan det kan tilpasses til Vietnamesiske forhold. Relevant læring fra samarbejde med organisationer i Latinamerika og Afrika: Det er DHF s erfaring fra lignende partnerskaber, hvor flere partnere deltager i et fælles projekt, at partnerskabet går gennem en række faser. For tre af de lokale partnere bag denne ansøgning (VFD, Ha Nam og Nam Dinh) er samarbejdet relativt nyt. Vi har arbejdet tæt sammen siden juni 2014 (men der har været kontakt i årene inden opstart af projektet). Vi har derfor etableret et kendskab til hinanden, der gør det muligt at begynde en diskussion af værdier om den ideelle organisation, målet for vores arbejde og en organisations opbygning. Vores erfaringer fra lignende projekter viser, at disse mere fundamentale diskussioner er en forudsætning for, at vi kan fortsætte med at støtte udviklingen af vores partnere. Vi har tidligere lavet tilsvarende partnerskabsaktiviteter med vores partnere fra Latinamerika og Afrika. Det har vist sig at være meget vigtigt i forhold til at skabe et fundament for organisationsudvikling og en løbende diskussion af fælles værdier. Erfaringer fra tidligere partnerskabsaktiviteter har lært os følgende: Ansøgning B: Partnerskabsindsats og mindre projekt HANDICAPPULJEN (Okt 2015) 4

6 Selv veluddannede organisationsfolk, har begrænset viden om handicapbevægelsen i andre lande og svært ved selvstændigt at søge informationer om den. Derfor har det været vigtigt at have forberedt deltagerne grundigt, for at sikre at de får maksimalt udbytte af de forskellige møder. Det handler om at give dem en ramme de kan organisere de informationer de får. Det gør det lettere, senere at omsætte informationerne til hjemlig kontekst. Derfor har de inden afrejse haft nogle fællesmøder (1-2), hvor de har afstemt forventninger til turen, fordelt roller og identificeret områder de gerne vil have mere viden om. Og de er blevet enige om hvordan der efter turen skal rapporteres til og deles med egne organisationer. Vores lokale personale har så delt den viden de har, om den danske handicapbevægelse og det danske samfund. Vi har typisk brugt den første dag af deres ophold i Danmark, på at give en introduktion til den danske handicapbevægelse, samt at gå programmet mere detaljeret igennem, herunder udarbejde spørgeguides til de enkelte møder. Denne forberedelse har tidligere fungeret godt, så det forventer vi at gentage. Det har i vid udstrækning også haft til hensigt at give vores partnere ansvar for egen læring. Det har tidligere vist sig at være for meget at have 9 deltagere (plus repræsentanter fra DHF/PTU) til alle møder, hvis alle skal have optimalt udbytte. Tidligere har vi delt vores partnere op i to grupper af 4-5 personer. Det har fungeret godt, specielt når vi har haft møder med tillidsfolk og lokalafdelinger i DHF/PTU. Her vil det være praktisk muligt at få to møder. Det vil vi også gøre denne gang, dog forventer vi ikke at kunne få to identiske møder med offentlige myndigheder. Et opsamlende møde som afslutning på de fleste dage har tidligere vist sig at være en god ide, her er væsentligste læringspunkter blevet drøftet og misforståelser/uklarheder afklaret. Møder med tillidsfolk i DHF/PTU hvor der er blevet givet tid til at gå i dybden med danske erfaringer kontra sydpartneres erfaringer, har fungeret godt specielt i små grupper med en facilitator fra DHF s sekretariat. En række møder/workshop for hele gruppen, med deltagelse af personale og frivillige fra DHF, har tidligere været meget givtigt. Det har været her at en mere sammenhængende diskussion af vores partnerskab, værdier i vores samarbejde, fælles fremtidige aktiviteter og opsamling af læring fra hele forløbet er blevet gennemført. Udvælgelse af deltagerne har tidligere vist sig meget vigtigt. Det har i den forbindelse været vigtigt at deltagerne til dagligt har indflydelser på deres egne organisationers udvikling. I et strengt hierarkisk samfund som det vietnamesiske, er formanden/næstformanden involveret i alle aktiviteter fra de bliver planlagt til de bliver gennemført. Formanden er desuden ansvarlig for enhver form for strategiudvikling og planlægning. Ofte vil det også være formanden der står for kontakt til myndighederne ifm. rettighedsarbejde. I bestyrelsen har formanden en meget vigtig stemme som der bliver lyttet til. Derfor har vi besluttet at invitere formænd/næstformænd, også til dette besøg. Opfølgning på forløbet har tidligere vist sig meget vigtigt og har fungeret bedst der, hvor DHF har haft lokalt ansat personale. Her har det været muligt for det lokale personale, sammen med deltagerne i besøget, at sikre overførsel til øvrige medlemmer i organisationerne (specielt bestyrelsesmedlemmer) gennem den løbende rådgivning vi giver, samt planlagte fælles aktiviteter. Vi har tidligere brugt noget af vores lokale personale som støtte for delegationen under turen (specielt fra Honduras og Bolivia). De har været utroligt nyttige, da de har givet løbende faglig støtte undervejs i forløbet og senere efter hjemkomst, kunnet give relevant opfølgning. 2.c Forberedelsesprocessen: Nærværende projektansøgning er blevet diskuteret på flere niveauer i det allerede igangværende projekt (HP ). Først på et fællesmøde for samarbejdspartnerne (her deltager fire repræsentanter fra hver af de fem partnere) hvor det blev diskuteret som en del af forberedelsen til formulering af nyt projekt. Her blev der formuleret nogle forslag til, hvad en sådan partnerskabsaktivitet kunne indeholde, set i lyset af hvad der ellers foregår i projektet. Senere er projektet blevet diskuteret på flere møder i projektets bestyrelse, hvor indholdet i partnerskabsbesøget er blevet formuleret. Det er også i bestyrelsen blevet besluttet hvordan deltagerne skal forberedes inden afrejse (en række møder er blevet planlagt fra juni til august) samt opstillet kriterier for udvælgelse af deltagerne. Det blev besluttede at DHF udarbejder en ansøgning til Handicappuljen (den her!) og laver et udkast til et program for besøget. Programmet vil blive justeret i løbet af juli måned ifm. Forberedelsesmøderne, så den er helt i overensstemmelse med deltagernes ønsker, samt hvad der er muligt. Ansøgning B: Partnerskabsindsats og mindre projekt HANDICAPPULJEN (Okt 2015) 5

7 2. HVILKE FORANDRINGER VIL PROJEKTET OPNÅ OG HVORDAN? 3.a Forandring som projektet vil skabe I fremtiden vil de Vietnamesiskes og danske partnere have en klarere fælles forståelse for målet for organisationsudvikling, når det handler om organisationer af mennesker med handicap. Ideer fra den danske handicapbevægelse er blevet udsat for en fælles analyse og diskuteret grundigt, så de nu kan danne udgangspunkt for formuleringen af konkrete projektaktiviteter i en vietnamesisk kontekst. Der er stadig områder hvor vi er uenige, eller hvor danske erfaringer er irrelevante i en vietnamesisk kontekst, men disse områder er nu identificeret, så de ikke giver anledning til konflikter og frustrationer. De seks partnere har gennem diskussion af fælles oplevelser og erfaringer, opbygget en følelse af partnerskab/forståelse, der gør det nemmere at diskutere uenigheder på en konstruktiv måde og finde fælles løsninger. Der er nu blandt bestyrelserne for de vietnamesiske partnere flere visioner om, hvilken rolle en handicaporganisation skal have som en del af et civilsamfund. Der er også en bedre forståelse for, hvad det kræver af den enkelte organisation, som dermed vil blive retningsgivende for organisationen udvikling. De vietnamesiske og danske organisationer har en fælles forståelse af råderummet for rettighedsarbejde i en vietnamesisk kontekst, herunder hvordan FN s Handicapkonvention kan bruges til at underbygge konkret rettighedsarbejde. Denne forståelse er vi i stand til at omsætte til praktisk handling og formulering af strategier bl.a. i forbindelse med formulering af projekter. 3.b Målgrupper blandt hvem vil I opnå en forandring? Primær målgruppe: Er deltagerne i delegationen fra Vietnam, samt ansatte og politikere i DHF/PTU, som er involveret i ulandsarbejde. Det vil konkret dreje sig om en formand og et bestyrelsesmedlem fra hhv. DP- Hanoi, DP-Ha Nam og DP-Nam Dinh, samt en viceformand fra VFD. Desuden vil to vietnamesiske DHF/PTU projektansatte, fungere som hjælpere/tolke undervejs, hvilket vil give dem bedre muligheder for senere opfølgning. Alle deltagere fra de vietnamesiske organisationer, er personer der spiller en besluttende rolle i deres respektive organisationer. Der vil blive sikret kønsbalance jf. udvælgelseskriterier skitseret under 3.d. De to DHF/PTU ansatte fra Vietnam, samt de fire ansatte på DHF s ulandssekretariat, vil indgå i forløbet sammen med tillidsfolk fra DHF/PTU s respektive ulandsudvalg. I alt yderligere otte personer. Sekundær målgruppe: I Vietnam vil bestyrelsesmedlemmerne i de tre partnerorganisationer have glæde af den inspiration, viden og nye ideer som deltagerne bringer med hjem. De vil efterfølgende gennem målrettet opfølgning fra DHF/PTU s projektpersonale blive mere direkte inddraget. Det drejer sig om ca. 50 personer. Herudover vil VFD s medlemsorganisationer have glæde af ny viden om koordinering inden for handicapbevægelsen. Det drejer sig om 25 organisationer på national- og provins niveau. Personale ansat i forskellige myndigheder, (specielt DOLISA i Hanoi, Ha Nam og Nam Dinh) vil opleve organisationer af mennesker med handicap, der har flere og nye ideer. I Danmark vil delegationen have kontakt med en række tillidsfolk i DHF, PTU og andre handicaporganisationer, der deltager i planlage møder, og dermed lære lidt om situationen i Vietnam og få lejlighed til at reflektere over deres egen organisations arbejde. Et forsigtigt skøn vil være ca. 100 organisationsfolk. Ansøgning B: Partnerskabsindsats og mindre projekt HANDICAPPULJEN (Okt 2015) 6

8 3.c Mål og succeskriterier Her skal blot nævnes aktivitetens mål. For flere informationer, se venligst vedlagte log frame annex 1. Outcome 1 The four Vietnamese and two Danish partners will have a common understanding of the methods and targets for organizational development (OD) and together have identified Best praxis that can be turned into a Vietnamese context. Outcome 2 The four Vietnamese and two Danish partners will have a common understanding of the objectives and methods within advocacy and together have identified promising praxis that can be turned into a Vietnamese context. Outcome 3 The four Vietnamese and two Danish partners will have formulated some joint values and criteria in order to participate in future projects, financed with the support of DHF/PTU. Outcome 4 The four Vietnamese and two Danish partners will together use input from the visit to Denmark in OD and advocacy in Vietnam. 3.d Strategi Denne partnerskabsaktivitet mellem DHF/PTU og repræsentanter fra vores partnere i Vietnam har til formål at skabe en fælles forståelse af organisationsudvikling og rettighedsarbejde, og give input til fremtidigt samarbejde. Besøget vil strække sig over ni dage og består af en række møder med repræsentanter fra den danske handicapbevægelse, danske myndigheder og politikere, der er vigtige for handicap bevægelsen, samt af nogle afsluttende workshops. Fra vietnamesisk side vil der deltage ledere fra fire af vores samarbejdspartnere, samt to ansatte fra DHF/PTU s kontor i Hanoi. Fra DHF/PTU vil der deltage en række tillidsfolk fra både nationalt og kommunalt niveau, samt ansatte fra DHF s ulandssekretariat. Denne partnerskabsaktivitet ses af DHF/PTU som en integreret del af vores arbejde med organisationsopbygning i Vietnam. Gennem skabelse af en fælles forståelse af målet for organisationsudvikling, kan vi i fremtiden blive langt mere effektive i vores arbejde med vores partnere. Deltagere og udvælgelseskriterier Deltagerne i delegationen er blevet udvalgt på baggrund af nogle kriterier der har været diskuteret i projektets bestyrelse (HP ). Der har været enighed om at det skal været DHF/PTU der på baggrund af fælles formulerede kriterier, foretager den endelige udvælgelse, for at undgå interne konflikter i organisationerne. Kriterierne er blevet formuleret som de er, for at sikre at det, som læres undervejs i forløbet, også har optimale chancer for at blive implementeret i organisationerne i Vietnam. Udvælgelse kriterierne er som følger: Deltagerne skal være aktive i organisationernes implementering af HP Hvis organisationen har to deltagere skal det være en mand og en kvinde. Alle deltagere skal have et handicap. Alle deltager skal have en ledende rolle i partnerorganisationen, såsom formand eller bestyrelsesmedlem. Det er på forhånd besluttet, at DP-Hanoi, DP-Ha Nam og DP-Nam Dinh hver kan stille med to deltagere, da de også i fremtiden vil spille en vigtig rolle i DHF/PTU s projektarbejde. VFD, der er en national paraply i Vietnam, vil formentligt få en mere begrænset rolle i vores projektarbejde i fremtiden (men dog stadig være med og være vigtig for vores arbejde i Vietnam). Derfor vil VDF kun have en deltager. DHF/PTU arbejder også sammen med DP-Nin Binh, men her er der pt. så mange interne konflikter i organisationen, at den i realiteten er delt i to. Derfor er det pt. svært at vide, om DP-Nin Binh også i fremtiden vil være en Ansøgning B: Partnerskabsindsats og mindre projekt HANDICAPPULJEN (Okt 2015) 7

9 partnerorganisation og hvem der leder organisationen. Vi har af den grund besluttet, ikke at tilbyde DP-Nin- Binh en plads i delegationen. Som støtte for delegationen vil to medlemmer af DHF/PTU s personale i Vietnam også deltage. Begrundelsen for dette er: Det vil gøre opfølgning på opnåede erfaringer lettere Det vil styrke partnerskabet mellem partnerne og vores projektkontor i Hanoi, der jo har den direkte kontakt med de Vietnamesiskes partnere. DHF/PTU personale skal fungere som tolke under opholdet i Danmark. En del af deltagerne har forholdsvis svære handicap, er ikke særlig rejsevante og har derfor brug for hjælp undervejs (ingen af deltagerne taler engelsk). DHF/PTU personale vil også have et stort fagligt udbytte af turen som de kan udnytte i deres organisations rådgivning. Forberedelse: Allerede mens vi udviklede ideen til dette forløb, har det været klart for alle, at dette ikke er et almindligt delegationsbesøg, hvor man blot pendler rundt mellem en masse møder. Udgangspunktet er, at hver enkelt har ansvaret for egen læring og senere for at formidle det lærte i egen organisation efter hjemkomst. Inden afrejse vil der blive arrangeret møder hvor alle partnere kan komme med input til områder de særlig gerne vil have belyst under besøget. På disse møder hos de enkelte partnere (som del af deres bestyrelsesmøder) vil der både deltage de, der skal afsted og DHF/PTU personale. DHF/PTU personale vil sammen med de, der skal afsted, på et forberedende møde afstemme forventninger til rapportering og hvordan det lærte, senere skal udnyttes. DHF/PTU personale vil lave et format som den enkelte deltager skal bruge som et afrapporteringsformat, der senere kan blive en hjælp under debriefing. Deltagerne vil blive delt op i to grupper, som vil være gennemgående under besøget. Erfaringsmæssigt har det vist sig at deltagerne får mere ud af møderne (der alle skal tolkes) hvis de ikke er mere end fire-fem deltagere. Vi vil især gøre dette når der er tale om møder med tillidsfolk i DHF/PTU på lokalt og nationalt niveau. Ifm. møder med offentlige myndigheder, er det ikke realistisk at få to møder, så her må vi mødes i en stor gruppe. Forberedelsen af disse møder skal derfor være ekstra omhyggelige og det samme skal senere diskussion af mødernes vigtigste læringspunkter. Gemmenførelse af besøget i Danmark: Måden vi har valgt at planlægge forløbet på, bygger på tidligere erfaringer fra lignende delegationsbesøg fra Latinamerika og Afrika. Forløbet er planlagt som følger: 1. Første dag i Danmark er der gennemgang af programmet, introduktion til Danmark og den danske handicapbevægelse, samt udarbejdelse af interviewguides til de enkelte møder (sker i de to grupper og med hjælp fra DHF s personale samt frivillige fra DHF/PTU). Dette vil formentligt tage det meste af en dag. 2. Møder og besøg hos forskellige organisationer og myndigheder vil finde sted i de efterfølgende dage. Hver dag vil vi slutte med et kort fællesmøde, hvor vi kan opsummere, og DHF personale og DHF/PTU frivillige kan svare på spørgsmål eller kommentere på ting, der er uklare. Disse fællesmøder vil også være stedet, hvor de to grupper kan dele hvad de har lært i løbet af dagen (hvis de har været delt op). Møderne med stakeholders fra den danske handicapbevægelse vil fokusere på hvordan vores organisationer fungerer (kommunikation, medlemspleje, rettighedsarbejde, rollefordelingen mellem tillidsfolk og ansatte, uddannelse af tillidsfolk, støtte til lokalafdelinger, aktiviteter i en lokal afdeling, koordinering inden for en handicapbevægelse osv.). Møderne vil være med tillidsfolk og ansatte fra PTU, DHF og DH, på både nationalt og kommunalt niveau. Møder med myndigheder vil fokusere på samspillet mellem handicapbevægelsen og beslutningstagerne i Danmark. Formålet er, at få et udgangspunkt for en diskussion af handicapbevægelsens rolle i civilsamfundet og strategi for rettighedsarbejde. 3. Regelmæssige fællesmøder (normalt om aftenen). Her vil læringspunkter siden sidste møde blive samlet op og der kan udveksles informationer mellem de to grupper, hvis de har været til forskellige møder. 4. Afsluttende fællesmøder vil finde sted de sidste tre dage, hvor der vil være flere forskellige forløb med forskellige deltagere: 1. Møder med DHF/PTU s ulandsudvalg. Mødet vil blive faciliteret af DHF personale, der ikke til dagligt er involveret i vores Vietnamprojekter. Om muligt vil vi få en fra CISU til at hjælpe os (det har vi gjort Ansøgning B: Partnerskabsindsats og mindre projekt HANDICAPPULJEN (Okt 2015) 8

10 før, med godt resultat). En del af mødet vil foregår i to grupper hvor der er repræsentanter fra både ulandsudvalg og vietnamesere, i hver gruppe. Dette gøres for at skabe et klima, hvor det er nemmere at få en direkte snak mellem deltagerne. Output vil blive et udkast til en partnerskabsaftale og formulering af fælles værdier. 2. Møde med DHF personale (opsamling på midtvejsevaluering, opsummering af læring omkring OD og planlægning af fremtidigt arbejde), samt fællesmøde om rettighedsarbejde hvor vi sammen med kapaciteter fra DH (Signe Højsteen og muligvis også en politiker fra DH) kan opsummere på rettighedsarbejde generelt og mere specifikt drøfte, hvordan arbejdet med FN s Handicapkonvention kan integreres i vores arbejde. Mødet vil blive faciliteret af DHF personale der ikke til dagligt er involveret i vores arbejde i Vietnam. Output vil blive: Forslag til justeringer i det eksisterende projekt specielt omkring partnerskab, kommunikation og ledelse, input til strategi for fremtidigt rettighedsarbejde (herunder afklaring af fremtidigt projekts rolle i konventionsarbejde). Opfølgning på forløbet efter hjemkomst til Vietnam: Efter hjemkomst til Vietnam vil DHF/PTU s personale i Vietnam, som en del af projektet HP , følge op på forløbet gennem fælles træning, udveksling af erfaringer og praktisk rådgivning. I praksis vil det komme til at foregå på følgende måde: 1. Der er allerede planlagt en række træningsaktiviteter (se matrix) for resten af 2016 og begyndelsen af Emnerne for disse træningsforløb har været udslagsgivende for sammensætningen af programmet ifm. besøget. Tanken er, at det som deltagerne har lært under besøget i Danmark, løbende kan bruges som bidrag til den fælles træning, hvor de øvrige deltagere (fem fra hver partner), også kan lære af det. Da DHF/PTU s personale også deltager i besøget, kan de også bruge det lærte i forbindelse med den fælles træning. De har ofte en rolle som trænere. 2. Efter den fælles træning vil DHF/PTU personale give opfølgning ude hos hver af partnerne. Det sker i grupper, hvor både dem der deltog i træningen, sammen med omkring yderligere 15 personer fra distriktsafdelingerne, tilpasser det de lærte på træningen til den praktiske virkelighed i den enkelte organisation. Her er det planen, ligeledes at inddrage det, der blev lært i Danmark. 3. Lige efter hjemkomsten vil der som en del af et Advisory Forum møde (fire repræsentanter fra hver organisation) blive lavet en egentlig debriefing. DHF/PTU personale vil hjælpe med denne debriefing, ved at systematisere de vigtigste erfaringer på stikordsform. Dette projekt skal ses i sammenhæng med DHF/PTU s øvrige aktiviteter i Vietnam. Vores nuværende projekt HP løber indtil midten af 2017, hvorefter vi håber at kunne fortsætte med et nyt projekt. Dette projekt vil gennem et styrket partnerskab og organisationsopbygningen af vores partnere, underbygge HP , men også i høj grad være vigtigt for formuleringen af et nyt projekt. I formuleringen af et nyt projekt, er en fælles forståelse af OD og rammerne for rettighedsarbejde meget vigtige. 3.e Risici Risici i forbindelse med gennemførelse af aktivetter i Danmark: Forløbet i Danmark er ikke specielt risikofyldt. Vi plejer at kunne gennemføre et sådan forløb nogenlunde som vi planlægger det. Mange af vores organisationsfolk er forholdsvis fleksible, så skulle et møde blive aflyst, kan vi forholdsvis nemt erstatte det med noget andet, der også er meningsfyldt. Risici i forhold til, om projektet efterfølgende vil få den forventede effekt i Vietnam: Den største risiko er at deltagerne ikke bruger det, de har lært, efter de er kommet tilbage til Vietnam. Vi har prøvet at minimere denne risiko ved at involvere vores partnere meget i valg af temaer/emner for besøget, så det er så relevant som muligt. Hvis deltagerne skal kunne ændre noget ved hjemkomst, skal de have en position der giver magt til at ændre noget i organisationen. Konsekvens: vi må vælge blandt nuværende ledere i organisationerne, da organisationerne er meget topstyrede. Det er de samme personer der allerede deltager i vores fælles træning. Hvis deltagerne har en forhåndsopfattelse af, at dette er et traditionelt vietnamesisk delegationsbesøg får de ikke ret meget ud af det. Konsekvens: vi skal forberede deltagerne grundigt. De skal have egne opgaver/terms, og der skal laves omhyggelig forberedelse/opfølgning fra DHF s personales side. Ansøgning B: Partnerskabsindsats og mindre projekt HANDICAPPULJEN (Okt 2015) 9

11 Overførsel af viden er svær. Det kan blive svært for deltagerne at komme hjem og formidle det, de har lært/oplevet til deres organisationer (bestyrelser) så andre får noget ud af det. Konsekvens: DHF/PTU personale må hjælpe med formidlingen, ved at være tilsted når det sker. Da deltagerne er dem, der i høj grad er kontrollerende i deres organisationer vil det, at de har fået nye ideer/holdninger, kunne spille ind i deres daglige beslutninger og dermed påvirke organisationen udvikling, uden at det er blevet formidlet direkte. 3.f Monitorering, dokumentation og læring hvordan sikres læring i projektet Da dette i høj grad er et projekt der har læring som sit egentlige formål er det tænkt ind fra starten. Læring vil blive sikre på følgende måde: 1. Grundig forberedelse af deltagerne. 2. Aftenmøder undervejs, hvor der samles op på, hvad der er lært i løbet af forløbet. 3. En række workshop til sidst i forløbet, der har til formål at systematisere det, der er lært, dele det mellem alle deltagere og diskutere, hvordan det kan omsættes til en vietnamesisk virkelighed. 4. Grundig og planlagt opfølgning efter hjemkomst til Vietnam, med støtte fra DHF/PTU personale. 5. Fra at delegationen har været i Danmark til DHF/PTU laver en forundersøgelse i Vietnam mhp. et nyt projekt, går der max. et par måneder. Det partnerne har lært (både danske og vietnamesiske) bliver derfor bragt i spil, før det er glemt. 6. DHF/PTU s ulandsudvalg vil lave et internt temamøde, hvor erfaringerne fra forløbet drøftes. Hvis andre af DH s medlemsorganisationer med interesse i Vietnam (f.eks. DDL der er ved at forberede projekt i Hanoi) ønsker at deltage, er de velkomne. 3.g Oplysning Da delegationen vil mødes med brede lag i både DHF og PTU, vil det betyde at flere medlemmer i de to organisationer får viden om Vietnam. Herudover vil DHF s informationsmedarbejder skrive en artikel til DHF s medlemsblad om forløbet og det vil blive fuldt på vores hjemmeside og Facebook. I PTU vil vi annoncere efter frivillige der kan hjælpe med forløbet. Det vil skabe opmærksomhed og forhåbentligt betyde, at der på sigt vil være flere i PTU der ønsker at involvere sig i ulandsarbejde. Tidligere har netop delegationsbesøg vist sig som en god indføring i ulandsarbejde. PTU medlemmer vil have en chance for at møde mennesker med handicap fra Vietnam personligt, være sammen med dem i nogle dage ifm. besøget, osv.. De frivillige fra PTU der deltager, vil vi efterfølgende prøve at involvere i andre PTU ulandsaktiviteter evt. i PTU s ulandsudvalg. 3.h Set up - rolle og ansvarsfordeling mellem partnerne DHF/PTU projekt kontor og personale i Hanoi vil være ansvarlig for forberedelse af deltagerne inden afrejse og vil hjælpe deltagerne med ansøgning om pas og visum. DHF s personale i Danmark vil stå for program og logistik under forløbet. Det vil dog være sådan, at vi vil annoncere efter frivillige i PTU, der kan deltage i forberedelsen og støtte op om delegationen mens de er i Danmark (både deltage i møder, hjælpe med transport osv.). Tilsvarende vil DHF oprette et ulandsnetværk (første møde ) som bl.a. vil have til opgave at støtte op om delegationen. Overordnet vil det være DHF s personale der har ansvaret for at koordinere hele forløbet. Efter hjemkomst vil det være DHF/PTU s projektkontor der står for opfølgning i Vietnam, både hos den enkelte organisation og på tværs af alle samarbejdspartnerne. Det vil ske i tæt kontakt med DHF s sekretariat i Danmark. Projektkontoret vil i formatet for årsrapporten for 2016, spørge til konkrete eksempler på brug af erfaringen fra besøget i Danmark. 3.i Budgetbeskrivelse To af DHF s personale fra vores kontor i Hanoi vil deltage som tolke og hjælpere for delegationen. Dette gøres, fordi leje af tolke i 10 dage i Danmark, er meget dyrt, samtidig med at vores personale kan lære af hele forløbet og dermed lettere give opfølgning efter hjemkomst. Ansøgning B: Partnerskabsindsats og mindre projekt HANDICAPPULJEN (Okt 2015) 10

12 4. HVAD ER PERSPEKTIVERNE EFTER PROJEKTET? 4.a Hvordan sikres bæredygtighed Deltagerne i partnerskabsbesøget vil blive udvalgt meget nøje, så vi er sikre på at deltagerne er folk der også i fremtiden vil præge organisationerne. Der vil blive planlagt et omhyggeligt forløb, der både indeholder forberedelse og opfølgning så effekten maximeres og læring opsamles i fremtidige aktiviteter. 4.b Nye faser / fremtidigt samarbejde? DHF/PTU planlægger en forundersøgelse i Vietnam i september 2016, dvs. kort efter dette partnerskabsforløb. Forundersøgelsen skulle gerne munde ud i et nyt projekt der løber fra 2017 til DHF forventer at være aktiv i Vietnam de næste år. Partnere i dette projekt forventes også at være partnere i det næste, sandsynligvis vil vi tilføje 1-2 partnere mere i et fremtidigt projekt. 3. Budgetresumé Hovedbudgetlinjer: Samlet budget Finansieringsplan Heraf Handicappuljen Heraf andre 1. Aktiviteter Investeringer 3. Udsendte medarbejdere 4. Lokale medarbejdere 5. Lokal administration 6. Dansk projekttilsyn 7. Evaluering 8. Oplysning i Danmark (maks. 2% af 1-7) 9. Projektudgifter ialt (Budgetlinje1-8) Budgetmargin (min 6% og maks. 10% af 9) Handicapkompensation Revision i Danmark 13. Subtotal (Budgetlinje 9-12) Administration i Danmark (maks. 7% af 13) Total (Budgetlinje 13+14) Note: Anvendt budgetkurs: Ansøgning B: Partnerskabsindsats og mindre projekt HANDICAPPULJEN (Okt 2015) 11

13 4. Tværgående hensyn Tværgående hensyn for det projekt der søges om i denne ansøgning Køn Miljø God regeringsførelse og menneskerettigheder HIV og AIDS Reproductive, maternal, neonatal and child health (RMNCH) Vægt (%) Vægt (% Vægt (% Vægt (% Vægt (% 10 % % 90% % % 5. Bilag i. OBLIGATORISKE BILAG A. Opdateret Partner profile (for samarbejdspartnere(n)) B. Evt. en LFA C. Budgetformat ii. SUPPLERENDE BILAG Bilagsnr. Bilagstitel: D. Udkast til program E. osv. Ansøgning B: Partnerskabsindsats og mindre projekt HANDICAPPULJEN (Okt 2015) 12