Kommunalvalgene Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Transkript

1 Kommunalvalgene 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

2 Hvem er han? Forsker siden Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense Amts- og kommunalvalg Partier: lokale partiorganisationer og medlemmer Amtspolitik: embedsmænd, politikere, borgere Danskernes holdning til demokrati Danskernes holdning til EU Danskernes holdning til globalisering Medier og politik Danskernes syn på public service nyheder Journalistik og kommunikation i danske regioner Siden 2004 forsker og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus

3

4 Kommunalpolitik er vigtigt!

5

6 Hvorfor byrådsmedlem? At spise middag med et byrådsmedlem er tegn på, at du kommer i dårligt selskab og du kan måske komme til at udvise dårlig adfærd, hvis du ikke er forsigtig. At drømme at du bliver valgt til byrådsmedlem betyder, at du vil komme til at opleve den yderste fattigdom, medmindre du er forsigtig. Uddrag af Edwin Raphael (1992). Drømmetydning. Dine drømme fra A-Å. På dansk ved Gitte og Norman Shine, København: Sesam.

7 Kommunalpolitikere? Vicekriminalkommisær Carl Mørcks beskrivelse af sine venner: De spurgte aldrig til noget, hvis han var tavs, det var blandt andet det, han så godt kunne lide ved dem. Når der rumsterede en sag i hans hjerne, så ville det være lettere at opstøve en kompetent lokalpolitiker end at få kontakt med ham, det vidste de alle sammen..

8 Kandidattallet

9 Antal kandidater pr. post

10 Stor vilje til opstilling

11 Hvorfor kandidat? Påvirke i særlige sager 93 % Arbejde for partiet 87 % Gøre noget for lokalområdet 82 % Repræsentere særlig gruppe 78 % Samfundspligt 73 % Samarbejde/sociale forbindelser 69 % Gøre det bedre end siddende pol. 59 % Samle stemmer til listen 48 % Føre mig videre i politik 15 %

12 De kommunalpolitiske baner Parti Geografi Sektor

13 Ikke for karrieren eller pengene!

14

15

16

17 Borgeligt ombud, men

18 Kandidater - hvad ønsker partierne? Alle dele af kommunen 42 % Kendte navne 33 % Unge 28 % Forskellige erhverv 24 % Ligelig kønsfordeling 18 % Ledende stillinger 10 %

19 Kandidater Befolkning Kandidater Politikere Kvinder: Alder: år år år og derover I alt Gennemsnit 46 år 49 år 50 år Dansk statsborger 94,6 99,0 99,8

20 Karrieretrappen Borgmestre: 7 - Kvinder fravælges af de øvrige politikere - Partimedlemmerne udpeger mænd som spidskandidater Valgte politikere: 32 pct. Partierne placere kvinder Vælgerne foretrækker Kvinder fører sig ikke så langt nede på listen mænd meget frem som mænd Kandidater: 31 pct. Partierne prioriterer ikke Medlemmerne presser ikke Kvinder er ikke så aktive kvindelige kandidater højt kvinder til opstilling partimedlemmer som mænd Partimedlemmer: 33 pct. Partierne er historisk Partierne arbejder ikke fokuseret Kvinder fravælger partier til skabt som mandeklubber med rekruttering af kvinder fordel for skolebestyrelser o.lign. Vælgere: 51 pct. Mænd dør før kvinder

21 Ligestilling? 14 pct. kvinder i den centraladministrative elite 15 pct. kvinder i domstolseliten 9 pct. i organisationseliten (17 pct. vs 2. pct) 1 (en) pct. i erhvervseliten 13 pct. i medieeliten 8 pct. i videnskabseliten Cirka 20 pct. i kultureliten Vejnavne 215 vejnavne i Århus med mandenavne 5 med kvindenavne 5 pct. kvinder i den kriminelle elite 32 pct. i kommunalbestyrelserne hurra..eller? 39 pct. i Folketinget

22

23 Uddannelse Kommunalpolitikere uddannet som resten af befolkningen tæt på afspejling i modsætning til Folketinget:

24 Udenlandske statsborgere og indvandrere Udenlandske statsborgere: Vælgere Kandidater Valgte ,4 0,6 0, ,0 0,7 0, ,5 0,9 0, ,4 1,0 0,2 Indvandrere og efterkommere Dansk 90,3 95,9 96,7 - Indvandrer 7,4 3,5 3,1 - Efterkommer 2,3 0,4 0,2

25

26 Hvad skal politikere repræsenterer? Ydre karakteristika? Køn, alder, statsborgerskab Private valg? uddannelse, indkomst, seksuel orientering,, ejerbolig, bilejer Geografi? Partier? Holdninger?

27 Hvorfor forskellene i valgdeltagelse?

28 3 måneders brevstemmer

29 Det skal være lettere at stemme?

30

31

32 Valgdeltagelse og alder

33 Alle blev væk!

34 Er øget valgdeltagelse mere demokratisk? Den forlængede brevstemmeperiode giver valg i blinde Har man ikke ret til at være passiv? Er det en fordel at uinteresserede, uvidende stemmer? Dem der ikke stemmer har andet partivalg, end dem som stemmer: De røde unge i 68 generationene Schlüters grønne 80 er generation 0 ernes radikale ungdom

35 Fra en anelse rød.

36 .Til blå

37 Uddannelse og valgdeltagelse

38

39 Hvorfor kun 65,8 pct.? Fald på 4 procentpoint 1,7 pct. fald i sammenlagte kommuner Større fald for mænd end kvinder Stort fald hos nydanskere Fald for ALLE aldersgrupper, mens for de unge, men endnu større for årige! En række grupper stemmer lige så lidt eller mindre end de unge: Arbejdsløse, sygedagpenge, kontanthjælp

40 65,8 pct. eller?

41 Kommunalvalg Før valgkampen Tidligere end en måned før Tidligere i valgkampen I den sidste måned før valget I de sidste dage før valget I den sidste uge før valget På selve valgdagen I alt I alt

42 Personer Personlige stemmer: Folketingsvalg pct. Kommunalvalg: 75 pct.

43 Personorientering?

44 Metoderne? Indisk valgkamp 1997

45 Plakater Pjecer Annoncer Vælgermøder Lokalradio Internet

46 SD s styrke Stauning Hedtoft H.C. Hansen Kampmann Krag Jørgensen Auken Nyrop Lykketoft Thorning-Schmidt

47 Fire gange P Personer Politik Valgresultat Penge Partisoldater

48

49 Borgernes brug af medier Nationalt TV Aviser Radio Regioner/amter TV2 s regioner Lokale aviser og distriktsblade Landsdækkende aviser og TV Regionale aviser DR s regionalradio Kommunalt vil det ændres på grund af reformen? Aviser TV Radio

50 Vigtigt eller meget vigtigt medie for borgerne Lokale aviser 75 % Regional/lokal TV 69 % Samtaler med andre borgere 65 % Regionale aviser 62 % Lokale ugeaviser 60 % Landsdækkende TV 53 % Regional/lokal radio 51 % Landsdækkende aviser 39 % Landsdækkende radio 33 % Pjecer fra kommunen 28 % Internettet 27 %

51 Internettet Alle borgere bruger det Alle partier bruger det Mange kandidater bruger det

52 Bruger alle det?

53 Net- og anden reklame

54 Virksomheder og sociale medier?

55 Bruger alle politikere det? Pct. Egen hjemmeside eller Facebook 66 SMS 13 BLOG 12 Youtube/Flickr 8 Twitter 7 Nyhedsbreve/RRS på hjemmeside 5

56

57

58

59

60

61 Internettet Alle borgere bruger det Alle partier bruger det Mange kandidater bruger de Men det virker formentlig ikke! Aktiv eller passiv brug af internettet

62 Bruger alle politikere det? Pct. Egen hjemmeside eller Facebook 66 SMS 13 BLOG 12 Youtube/Flickr 8 Twitter 7 Nyhedsbreve/RRS på hjemmeside 5

63 Hvad gør kandidaterne ellers? Procent Gadearrangement 88 Læserbreve i lokalvis 71 Udsende målrettet tryksag 59 Reklame i lokalavis 58 Vælgermøde, panel eller lign. 55 Valgplakater 54 Stemme dørklokker 25 Lokalradio/regional-tv 23 Fokusgruppe/meningsmåling 8 Reklamespots i lokalradio 5

64 Hvor mange penge har kandidaterne at gøre godt med? kommunalvalg folketingsvalg 0 kr kr kr kr kr kr. 4 Over kr kr. I alt kr. 17 Over kr. 100 I alt

65 Hvor mange penge har de? Kandidaterne i gennemsnit: 2009: kr. Partiforeningerne i gennemsnit: 1993: kr. 2009: kr. I alt cirka 24. mio. kr. på landsplan

66 Hvor meget valgkamp for en tier? Lokale budget Kr. pr. gyldig stemme på partiet Socialdemokraterne ,3 Det Konservative Folkeparti ,6 Socialistisk Folkeparti ,3 Venstre ,4 Radikale Venstre ,3 Lokallister ,0 Dansk Folkeparti ,9 Enhedslisten ,7 I alt ,7

67 Kandidatens hjælpere Antal frivillige Pct I alt 100

68 Kandidatens kampagne

69

70 Politisk spin: drejebøger, spindoktor, iscenesættelse - teater 1955: Fire år efter tv kom til Danmark!

71

72 Virker kampagnerne? Ja, de lokale partiforeningers kampagner virker Flere penge Flere aktivister Flere aktiviteter = bedre resultat Ja, kandidaternes kampagner virker

73 Hvad flytter personlige stemmer internt? Spidskandidat 34,4 pct valgplakater 12,2 pct. Nr. 2 på listen 7,0 pct. Første kvinde 4,5 pct. Twitter 3,6 pct. Nr. 3 på listen 2,4 pct. Facebook 1,8 pct. Vælgermøder 0,6 pct. Første unge Antal kandidater Hjemmeside 4,3 pct. 0,2 pct. 0,1 pct. Der kan ikke påvises effekt af SMS, blog, Youtube/Flickr, målrettede tryksager, at stemme dørklokker, gadearrangementer, lokalradioreklamer, annoncer i lokalavise ekstern rådgiver, genopstiller, at være kvinde.

74 Virker kampagnerne? Ja de lokale partiorganisationers kampagner virker Ja kandidaternes kampagner virker Men placering på listen vigtigere Vil professionelle kampagner være bedre? Professionalisme er for dyrt til kommunalpolitik

75 Fire gange P x 98 Personer Politik Valgresultat Penge Partisoldater

76 Landspolitisk effekt National politik Lokal politik Den landspolitisk effekt slår igennem med halv kraft: fremgang på 3 procent nationalt giver 1,5 procent lokalt

77

78 Udviklingen landspolitisk siden kommunalvalget i 2009

79

80 Lokallister Dårligste valg nogensinde i 2005 Fra 7,5 til 6,7 pct. Fra 436 til 160 valgte Udfordres af øget krav til Organisering Penge Politisk indhold Mange nye lister i 2009 Men færre kommuner fra 97 til 87 Fra 6,7 til 4,4 pct. Fra 160 til 109 valgte Mange nye lister i 2013 men igen med ringe udsigt til succes

81

82

83 Per Madsen Borgmester Ishøj : 75 procent af de socialdemokratiske stemmer og mere end 50 procent af samtlige stemmer i kommunen 1993: kun 42 % - Brixtofte: 38 % - Hilmar Sølund 37 %

84 Borgmestereffekt Større synlighed til personen og partiet Symbolik vælge den kendte Viden og information vælge det kendte Politiske resultater ny kurs men kan man det mere end én gang? Partiets organisation og aktivitet Medlemmer Økonomiske sponsorere Indsats meget at tabe

85 Borgmestereffekt Ingen generel borgmestereffekt Nogen udnytter posten optimalt og får stor gevinst Andre får ingen eller direkte negativ effekt Derimod en borgmesterskifteeffekt

86

87 Emnerne? Ikke kommunalreform og de nye kommuner! Ikke harmoniseringerne: Skat, takster, hjemmehjælp, arbejdsgange? De store kommunale opgaveområder: Skole, ældre, børnepasning Arbejdsløshed Alle de gode hensigter, visioner osv. Personerne - præsidenterne

88 Emner som det er vigtigt, at politikerne gør noget ved 1993 og 1997?

89 Hvad handlede valgkampen om 2005 og 2009?

90

91

92

93

94 Der er kun ét emne!!

95

96 Præsidentvalgene

97

98 Spillet er blevet mere mudret Absolut flertal et parti har flertal pct. 27 pct. 10 pct.

99 Noget som kan være vigtigere end valget At vinde konstitueringen!! Hvem forhandler? Med hvem? Hvornår? Om hvad? hvilke udvalgsformænd??

100 I den nye Hjørring Kommune blev valgets store vinder Hirtshals' borgmester, Knud Størup, med personlige stemmer. Hans Lokallisten blev kommunens største parti, men borgmesterposten gik til valgets taber, socialdemokraten Finn Olesen, der fik personlige stemmer, men konstituerede sig med V, K og R.

101 Det går hurtigt og drypvist Mere end halvdelen de to første dage efter valget

102 Hvem bliver borgmester? 5, 6, 14 og 19

103 Vi er midt i valgperioden. Om knap to år - den 19. november 2013 er der kommunalvalg igen. Som optakt til valget opfordrer Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL alle kommunalbestyrelser til at udarbejde et kodeks for god konstitueringsskik. Efter sidste valg var der i medierne en del negativ omtale af konstitueringsforløbet i nogle kommuner.

104 Tak for opmærksomheden og lidt litteratur om kommunalvalg Jørgen Elklit og Ulrik Kjær (red.) (2013). KV09. Analyser af kommunalvalget 2009, Syddansk Universitetsforlag. Roger Buch og Jørgen Elklit (red.) (2007). Nye kommunalvalg?, Odense: Syddansk Universitetsforlag Elklit, Jørgen & Mogens N. Pedersen (red.) (2006). Kampen om den nye kommune, Odense: Odense Universitetsforlag. Buch, Roger (2001). Kommunalvalgene i perspektiv, Odense: Odense Universitetsforlag. Elklit, Jørgen og Roger Buch Jensen (red.) (1997). Kommunalvalg, Odense: Odense Universitetsforlag. Elklit Jørgen og Mogens N. Pedersen (red.) (1995) Kampen om kommunen. Ni fortællinger om kommunalvalget i 1993, Odense: Odense Universitetsforlag.

105 IT S THE ECONOMY, STUPID Clintons succesfulde kampagne imod Bush i 1992: Change vs. more of the same The economy, stupid Don't forget health care

106 IKKE KUN KOMMUNER

107 20. februar 2008

108

109

110

111 TIDENS LØSEN Fødevarekontrollen 32 kommunale levnedsmiddelkontrolenheder, to statslige kødkontroldistrikter og dele af Fiskeridirektoratet sammenlægges til 11 fødevareregioner 1. Januar senere yderligere sammenlægning Told- og skat I 1999 selskabsligning flyttes fra kommuner til stat (20%) Nov staten overtager også ligning af lønmodtagere Domstolsreform Fra 84 til Januar 2007 Politikredsreform Fra 54 til Januar 2007 Videregående uddannelse Fra 12 universitet og 13 sektorforskningsinstitutioner til 8 universiteter Udbetaling Danmark Centraliseringen internt i regioner og kommuner (skoler, biblioteker, rådhuse.). Skifteretterne??????

112 IT S THE ECONOMY STUPID Change vs. more of the same. The economy, stupid Don't forget health care Økonomien uforandret eller dårligere (regioner) (kommuner) 30

113 Ældre vs. børn indtil 2048

114

115 SKÅL