TIRSDAG DEN 19. JUNI 2007

Transkript

1 2-001 TIRSDAG DEN 19. JUNI FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING Formand Åbning af mødet internationale samfund. I tilknytning til de konklusioner, der blev vedtaget på gårsdagens møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i Luxembourg, vil jeg godt sige, at Parlamentet - i ord og gerning - bør yde helhjertet bistand til dem, der arbejder for fred i Mellemøsten (Mødet åbnet kl. 9.05) Modtagne dokumenter: se protokollen Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen Situationen i Palæstina (forhandling) Formanden. - Hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi er alle dybt bevæget og foruroliget over de forfærdelige hændelser og den dramatiske udvikling i Gazastriben i de seneste dage. Som De ved, valgte jeg Mellemøsten som mål for min første rejse uden for EU og aflagde regionen et besøg. Mødet med hr. Abbas, der er præsident for Den Palæstinensiske Myndighed, skulle efter planen finde sted i Ramallah. På grund af de voksende stridigheder mellem Fatah og Hamas bad præsident Abbas mig om at opsøge ham på sit kontor, hvor han opholdt sig i et forsøg på at mægle mellem de stridende parter. Jeg efterkom hans ønske, og i dag er det præcis to uger siden, at jeg talte med præsident Abbas i Gaza. Jeg var imponeret over den rolige og fattede måde, hvorpå han gav udtryk for sine holdninger. Jeg kunne imidlertid godt mærke den spænding, der hang i luften uden for hans kontorer. Jeg vil godt opfordre Dem, mine damer og herrer, til at fordømme Hamas-militsens voldelige angreb på Den Palæstinensiske Myndigheds legitime sikkerhedsstyrker og institutioner på det kraftigste. Desuden appellerer jeg af hele mit hjerte til, at De giver udtryk for vores støtte til og solidaritet med præsident Abbas. Vi støtter den palæstinensiske præsident i hans beslutning om at erklære undtagelsestilstand og indsætte en nødregering for at kunne løse den politiske krise i de palæstinensiske områder hurtigst muligt. Vi har stor tiltro til Salam Fayyad, den nye ministerpræsident, som besøgte mig i Bruxelles for nylig, og til de lederevner, som han har vist. Jeg vil godt endnu en gang give udtryk for denne tiltro til den nye ministerpræsident her i dag, hvis De giver mig mandat hertil. Det er en vanskelig opgave, som den nye regering står over for, og den vil få brug for aktiv støtte fra EU og det Parlamentet besluttede i forbindelse med gårsdagens åbning af plenarforsamlingen at udskyde vedtagelsen af et beslutningsforslag om EU's politik over for Mellemøsten til plenarforsamlingen i juli. Set i lyset af den fortsatte instabilitet og den til stadighed ændrede situation i regionen mener jeg, at dette er den rigtige beslutning. Dette betyder imidlertid ikke, at vi har planer om at sidde passivt og kigge på udviklingen. EU inklusive Parlamentet skal være foregangsmænd for et fornyet forhold til det palæstinensiske folk og dets kompetente repræsentanter. Kære kolleger, vi skal leve op til vores ansvar og handle i overensstemmelse hermed. Vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for, at der igen kan komme til at herske menneskeværdige forhold i hele det palæstinensiske område. Vi skal støtte befolkningen i at få opfyldt de mest presserende menneskelige behov, men vi skal også bidrage til at udvikle et ægte langsigtet politisk perspektiv. I går besluttede Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) at genoptage normale forbindelser til Den Palæstinensiske Myndighed, hvilket vi bør hilse velkommen. Det blev også besluttet at skabe de nødvendige betingelser med henblik på at fremme genoptagelsen af en effektiv og gennemsigtig direkte økonomisk bistand samt opbygningen af fungerende institutioner. Missionen under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og det politimæssige samarbejde fortsætter. Som en beslutningstagende del af EU's budgetmyndighed bør Parlamentet bakke massivt op om denne beslutning. Ud over disse foranstaltninger bør vi som Parlament opfordre palæstinenserne til, at de slår ind på forhandlingsvejen igen for at nå frem til en intern forsoning, der er nødvendig med henblik på etableringen af en fremtidig palæstinensisk stat, som skal omfatte alle de palæstinensiske områder. Det kan ikke være i nogens interesse, at borgerkrigen spreder sig og varer ved. Der bliver imidlertid ingen fred uden Israel, på hvis skuldre der hviler et stort ansvar. Under mit besøg i Israel og navnlig i min tale i Knesset lagde jeg udtrykkelig vægt på, at Parlamentet skal opfordre de politisk ansvarlige i Israel til at give udtryk for deres entydige støtte til præsident Abbas. I denne sammenhæng vil jeg også gerne gentage min opfordring til Israel om at frigive de palæstinensiske

2 6 19/06/2007 told- og skatteindtægter på ca. 800 millioner dollar, der har været tilbageholdt i adskillige måneder, til præsident Abbas. Den israelske regering har erklæret sig parat til at gennemføre dette hurtigt. EU skal være en ærlig formidler, og jeg anser det for at være Parlamentets opgave at spille en ansvarlig rolle her. Israelerne og palæstinenserne har den samme værdighed. De har ret til at leve inden for sikre grænser. Gid den dag må komme, hvor palæstinensere kan leve i fredelig sameksistens med palæstinensere og israelere. I Parlamentet bør vi som repræsentanter for Europas befolkninger støtte en sådan forsonings- og forståelsespolitik, hvor fjern den end måtte synes i dag, og her skal vi tage udgangspunkt i vores overbevisning og ansvarsfølelse. (Bifald) José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, for PPE-DE- Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Efter min opfattelse var det rigtigt af Parlamentet at ændre dagsordenen for at drøfte situationen i Mellemøsten. Jeg tvivler desværre på, at Parlamentets forhandling vil bidrage til løsningen af konflikten, men det er alligevel vigtigt at drøfte situationen. For blot et par dage siden i Bruxelles havde vi en forhandling om situationen i Mellemøsten med den højtstående repræsentant og kommissær Ferrero, hvor det blev nævnt, at der er gået 40 år siden seksårskrigen, hvor Israel invaderede Gaza, Vestbredden og Golanhøjderne. 40 år senere må vi nu acceptere, at situationen stadig er fastlåst - som de franske medier mindede os om i går - og at det ikke har været muligt at oprette en palæstinensisk stat, og at der desværre er to stridende regeringer og derudover en meget alvorlig politisk, økonomisk, social og humanitær krise. Hr. formand, De rejste spørgsmålet om, hvad det internationale samfund generelt og EU specifikt kan gøre, og hvad vi helt klart skal gøre. Vi skal for først og fremmest støtte Mahmoud Abbas og Salam Fayas' moderate regering, hvis skæbne det er både at være regering for Vestbredden og for Gaza. Vi skal endvidere ophæve den internationale blokade - som De også understregede, hr. formand - der er pålagt palæstinenserne, efter at Hamas vandt valget. Vi skal derfor glæde os over den beslutning, der blev truffet i går af Rådet (almindelige anliggender) om at genoprette den direkte støtte til Den Palæstinensiske Myndighed, og vi håber, at mødet i Washington i dag mellem USA's præsident og den israelske premierminister vil betyde, at der tages skridt i samme retning. Det er også på tide, hr. formand, at Israel overfører de penge, som de israelske myndigheder skylder Palæstina i toldafgifter. Selv om det er helt nødvendige betingelser, hr. formand, er det tydeligvis ikke nok, da alle er klar over, at situationen i Gaza stadig er præget af vold, og at der i forhold til krig og fred kun vil ske fremskridt i Mellemøsten, hvis man holder op med at bruge vold som politisk virkemiddel, f.eks. ved at frigive den britiske journalist, Alan Johnston, som vil være et positivt tiltag med henblik på opnåelse af fred. Hr. formand, mine damer og herrer, vi er alle politikere her i Parlamentet, og vi er helt klar over, at den vigtigste af de politiske værdier er forening, og at det ikke vil være muligt at realisere drømmen om en bæredygtig palæstinensisk stat, der lever i sameksistens med sine naboer, uden forening. Hr. formand, som De helt korrekt har pointeret, er det på tide at stoppe den væbnede konflikt og indlede en dialog med henblik på at opnå fred, og det er op til EU og andre aktører, f.eks. FN eller Den Arabiske Liga eller andre medlemmer af Kvartetten, at mobilisere alle deres kræfter for at bidrage - på en intelligent og generøs måde, der er i overensstemmelse med de pågældende traditioner og værdier og gennem humanitær bistand - til retfærdighed og varig fred i Mellemøsten Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi skal opfatte det, der er sket i de seneste dage, som et lavpunkt i udviklingen i regionen. Men jeg anser det imidlertid også for at være et lavpunkt i EU's rolle i forhold til Mellemøsten. Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) besluttede i går at genoptage bistanden. Hvorfor sker dette først nu, hvor samfundsordenen er faldet fra hinanden? (Bifald) De, hr. formand, krævede netop direkte bistand til hr. Abbas. Jeg spørger mig selv, om det ikke kan tænkes, at det allerede er for sent. Kunne vi eventuelt have forhindret det, der i øjeblikket finder sted - opløsningen af samfundsordenen - på et tidligere tidspunkt og ikke have underkastet os strategien om, at man ikke forhandler med Hamas? (Bifald) Jeg har ikke selv noget svar på dette, og vi er med sikkerhed heller ikke berettiget til at sige, at hvis vi havde gjort det anderledes, ville det hele være forløbet bedre. Men vi skal i det mindske have mulighed for at stille dette spørgsmål. Forholder det sig ikke bare således, at vi - dvs. EU og det vestlige statssamfund - endnu en gang oplever, at der er et tilfælde, hvor et folk vælger en regering, som ikke falder i vores smag. Vi glæder os over valget, som blev gennemført ubeklageligt ifølge vores valgobservatører, men resultatet heraf synes vi ikke om. Følgelig konkluderer vi, at det er nødvendigt med en blokade, og hermed menes en fuldstændig blokade. Hvorfor talte vi

3 19/06/ egentlig ikke med de regeringsmedlemmer fra den nationale enhed, som ikke tilhører Hamas? Der var mange regeringsmedlemmer, som hverken tilhørte Hamas eller Fatah. Det kan godt være, at vi ikke synes om de personer, som vi forhandler med i øjeblikket, men forhandlingsvejen er ikke desto mindre den eneste mulighed for at opnå fredelige løsninger Jeg kan huske - ligesom De alle kan - at Yassir Arafat i min pure ungdom blev anset for at være verdens førende terrorist, og efterfølgende fik selvsamme mand tildelt Nobels fredspris. Efter min mening var det rigtigt at indlede forhandlinger med ham. Historien har vist, at forhandlinger var en vej ud af volden. I dag betragter vi Fatah som en af vores partnere. Der var en gang, hvor Fatah gjaldt for at være terrororganisationen par excellence! Derfor skal vi lære af vores egne fejl. Efter min og min gruppes samt den socialdemokratiske partifamilies opfattelse er der som hidtil kun én farbar vej, hvis vi kigger på den faktiske situation. I overensstemmelse hermed skal vi forsøge at få alle involverede parter og alle interessegrupper til at sidde ved samme bord. Enhver, som taler med Syrien, bliver bandlyst. I den forbindelse er vi udmærket godt klar over, at der vil finde forhandlinger sted mellem Israel og Syrien inden for en overskuelig fremtid. Forberedelserne hertil er allerede i gang. Vi ved, at den israelske regering forsøgte at tage kontakt til Syrien sidste år. Lad os nu være endnu mere ærlige over for os selv og sige, at naturligvis skal Syrien også - og det netop, hvis man ønsker at øve indflydelse på Hamas - sidde med ved forhandlingsbordet. Det giver helt klart ingen mening kun at skue tilbage i tiden. Vi skal yde al den direkte bistand, som vi er i stand til på nuværende tidspunkt. Jeg ved ikke, om der er mulighed for at øve indflydelse i Gazastriben. Men hvis dette er tilfældet, skal denne bistand først og fremmest anvendes til opbygning af en statslig infrastruktur, og der skal ydes støtte til de sikkerhedsstyrker, som rent faktisk er en garant for sikkerhed og ikke usikkerhed. Men frem for alt - og det er der blevet sagt alt for lidt om under de seneste dages forhandlinger - skal vi som EU sørge for humanitær bistand. I den nuværende situation ser vi et i forvejen nødlidende folk blive kastet ud i endnu mere elendighed af de radikaliserede bevæbnede grupperinger i udkanten af samfundet, og dette er ikke første gang. De, som virkelig lider nød, er almindelige mennesker, som ikke har vand, strøm eller adgang til medicinsk behandling, og som ikke har mulighed for at sende deres børn i skole. Kun, hvis vi kan afhjælpe dette, vil vi kunne skabe en atmosfære, hvor man er parat til at stille de sikkerhedsgarantier, som Israel har brug for for at kunne leve i fred. Én ting ligger nemlig helt fast, og det er, at Israel ikke vil kunne leve mere sikkert, hvis der sker en yderligere radikalisering, og der udbryder borgerkrig, da dette blot vil forårsage endnu mere instabilitet. Den grundlæggende forudsætning for social sikkerhed er altid, at vi kan udvide den, og med den som fundament skabe større grobund for fred i den pågældende region. Dette skal være EU's hovedopgave og ikke udstationeringen af europæiske tropper, som jeg har hørt nogle EU-repræsentanter plædere for i de seneste dage. Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke har nogen penge til at yde humanitær bistand af politiske årsager, men sagtens kan finde penge til at sende tropper dertil. Det er i hvert fald ikke vores måde at gøre tingene på. Jeg håber, at det vil vise sig muligt at genoptage forhandlingerne i Mellemøsten. (Bifald fra venstre) Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! som hr. Schulz nævnte, er der ingen undskyldning for Hamas-soldaternes handlinger, uanset hvor dårligt palæstinenserne er blevet behandlet. Og dog, hvis det internationale samfund for et år siden ikke havde undladt at opfylde sin forpligtelse over for etableringen af demokrati i Palæstina, hvis vi blot ikke have nægtet at indlede en dialog med den moderate del af Hamas-regeringen, og hvis vi ikke havde suspenderet udbetalingen af den direkte støtte til en frit valgt regering, ville situationen ikke have været så presset som i dag. Fastlæggelsen af økonomiske sanktioner med det formål at forcere anerkendelsen af Israel eller tvinge Hamas væk fra magten har blot bidraget til palæstinensernes følelse af desperation og skabt endnu større usikkerhed om udsigterne for fred. Der er ved at opstå et Palæstina med to stater, som er præget af vold, sekterisme og frygt, og hvor tostatsløsningen i forhold til konflikten bliver mere og mere uopnåelig. Den Liberale Gruppe er skuffet - dog ikke overrasket - over situationen. For et år siden advarede vi om, at problemerne i Palæstina ville resultere i større ekstremisme, især i Gazas fængsler, hvor 1,4 millioner borgere er isoleret og frataget deres grundlæggende rettigheder og livsfornødenheder. Sidste uges voldelige overtagelse af Gaza viste en total mangel på respekt for retsstatsprincippet, som er et minimumskrav for enhver lovlig regering. Hvis Hamas ikke passer på, vil regeringen have tabt sin egen sag på gulvet og i henhold til Saudi-Arabiens udenrigsminister ikke få drømmen om en palæstinensisk stat opfyldt. Medmindre vi ønsker borgerkrig frem for forening, skal alle parter se situationen i øjnene. Det nytter ikke noget, at man nægter at indgå i en dialog. Der er behov for stor pragmatisme - ikke fordømmelse, ikke sanktioner og bestemt ikke manglende vilje til forhandling. Det er en kujonagtig udvej og en udvej, der vil give bagslag. ALDE-Gruppen bifalder premierminister Salam Fayyads målrettede indsats for at genetablere sikkerheden og præsident Abbas' indsats for at indlede en dialog. Vi bifalder genoptagelsen af den

4 8 19/06/2007 direkte støtte til Den Palæstinensiske Myndighed og de israelske myndigheders eventuelle frigivelse af op til 800 millioner amerikanske dollars i palæstinensiske skatteindtægter. Vi ønsker imidlertid at advare imod at støtte Vestbredden på bekostning af Gaza. Hvis man mener, at Gazastriben er en terroristenhed - som israelske politikere har betegnet Gaza - vil man ikke opnå fred, blot endnu større usikkerhed, da den desperate befolkning uden mad og andre grundlæggende livsfornødenheder vil komme til den konklusion, at der er ikke mere at tabe. Hamas-styrets kontrol over Gaza var et mareridt, der blev til virkelighed. EU må imidlertid ikke træde i baggrunden og blot se på, mens Iran går ind i konkurrencen. Hvis vi har lært noget af dette år, er det, at politik - og politik alene - kan skabe muligheder for fred i Mellemøsten. Mens Parlamentet i det mindste stadig har drøftet situationen, har Rådet og medlemsstaterne befundet sig på sidelinjen. Det er nu op til Rådet og medlemsstaterne at sætte nyt fokus på demokrati, menneskelig værdighed og retsstatsprincippet og yde en indsats for at skabe fred i området. (Bifald) Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det vigtigste er at fokusere på de personer, som påvirkes af denne nye bølge af vold i de palæstinensiske områder. Vi skal især tænke på de kvinder og børn, der lider, ikke blot på grund af Hamas' overtagelse i Gaza, den manglende dialog mellem de palæstinensiske og israelske myndigheder eller suspenderingen af støtte fra EU og USA, men fordi disse mennesker har lidt i de sidste 30 år. Alle man taler med fra det palæstinensiske område vil sige, at det altid har været kvinder og børn, der har lidt mest, men de har også altid været de mest standhaftige i kampen for at finde en løsning på problemet omkring manglende dialog, manglende respekt for og fastlæggelse af en løsning, Israels og Palæstinas manglende opfyldelse af forpligtelser og overholdelse af frivillige aftaler, USA's og EU's manglende opfyldelse af deres forpligtelser med hensyn til åbne og gennemsigtige forhandlinger samt den manglende indsats fra andre nabostater til Israel og Palæstina med henblik på at spille en mere proaktiv og positiv rolle, hvad angår opnåelsen af en tostatsløsning, som skal være baseret på bæredygtighed og lighed. Mine kolleger vil kunne huske, at Parlamentets formand for nogle uger siden inviterede en række Nobelprismodtagere til Europa-Parlamentet i Bruxelles for at tale om Europas fremtid og punkter og spørgsmål, som ligger dem på sinde. Det er ret ironisk, når man læser talerne fra de Nobelprismodtagere, der var til stede den pågældende dag, at de alle udtalte, at den indsats, som de ydede for at opnå fred, kun gav resultater gennem dialog, respekt for diversitet, tolerance og lighed. Disse fire kriterier har ikke været opfyldt i Palæstina i de sidste 30 år. Da Yassir Arafat var den palæstinensiske befolknings leder, ville Israel ikke acceptere og forhandle med ham. Da der blev valgt ny præsident, ville Israel heller ikke acceptere og forhandle med denne, og Israel blev bakket op af USA og visse medlemsstater i EU. At betragte det, der er sket i Gaza i forbindelse med Hamas, som et uheld, er at fejlfortolke EU's og USA's mislykkede forsøg på at løse problemerne på en forsvarlig måde - selv når man nu kan se tilbage på begivenhederne. Vi har fået mulighed for at gøre noget ved det. Vi har fået mulighed for at vise vores mod i en situation med død og ødelæggelse, at vise vores medmenneskelighed i en situation med undertrykkelse og uretfærdighed og understrege, hvad der er rigtigt og rimeligt, nemlig at vi skal støtte den palæstinensiske befolkning, og at vi skal bakke Den Palæstinensiske Myndighed op for at sikre, at retsstatsprincippet følges i alle de palæstinensiske områder. (Bifald) Daniel Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at vi alle kan blive enige om, at vi har hørt en analyse i dag. Alle involverede parter har med sikkerhed begået fejl, og dette skal vi bøde for i dag. Med vi mener jeg først og fremmest palæstinenserne, men jeg mener også israelerne og alle, som har en interesse i, at der en gang vil være en fremtid i denne region, og hermed menes ikke kun en fredelig fremtid, men en fremtid i det hele taget. Jeg vil fokusere på spørgsmålet om, hvad der kan gøres. For det første skal EU i lyset af de fejl, der er begået her, endelig til at vågne op og handle på tingene. EU skal handle, fordi det er den eneste politiske entitet, som er i en position til at mægle. Amerikanerne har ikke mulighed for dette på grund af Irak-krigen, og russerne og de andre er også forhindret heri. Der skal tages et initiativ, som betyder ja til direkte betaling, ja naturligvis til støtte, ja til dialog med Gaza og med Hamas med henblik på at tage fat på den humanitære situation i Gaza. Man skal ikke sidde med hænderne i skødet og afvente en erklæring, men derimod handle og efterfølgende indhente en erklæring - det er øjeblikkets krav! Dvs, at man i EU's navn skal gå direkte til sagens kerne og fortsætte herfra med en europæisk kvintet - hvilket man i grunden forsøger - uden at nævne denne ved navns nævnelse - og afholde en stor konference i regionen. Hr. Schulz har ret i, at man skal tale med Syrien og med alle, som vi alligevel vil og skal forhandle med, når det

5 19/06/ gælder Golan-højderne og Libanons grænser. Dette skal initieres nu, og hvorfor så det? Fordi det er den eneste mulighed for, at der igen kan blive lagt kimen til håb i regionen. Hvor der er håb, vil der også være mulighed for politiske forhandlinger og ikke omvendt! Vi er altid blevet advaret mod at give en af parterne fortrinsbehandling, men der er absolut ingen i denne region, som vil få fortrinsbehandling. Det er den lære, som vi skal drage heraf. Dette betyder, at der også skal ydes en entydig humanitær bistand til Gaza. Der er ingen, som har interesse i, at den humanitære bistand kun kommer fra Iran. Hvis det bliver tilfældet, vil vi igen kunne bryde grædende sammen og sige, at vi ikke ønskede dette. Hvis vi ikke ønsker et sådant scenario, skal vi forhindre det. Hvis vi ønsker at forhindre dette, skal vi handle. Det er øjeblikkets krav. Og Israel skal forstå, at en besættelsespolitik baseret på en mur, som anses for at være uretmæssigt opført, ikke vil bringe fred og håb. Det skal Israel omsider indse. At undgå et worst-case scenario er i Israels tilfælde at gøre det, som man hidtil har undladt at gøre, nemlig at indlede forhandlinger med den nye regering i Palæstina om en sikkerhedsgrænse på den anden side af muren og om nedrivning af samme. Dette betyder, at der er behov for økonomisk og humanitær bistand samt politisk initiativ. Hvis dette ikke sker, vil vi mødes her hver måned for at græde og beklage os Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Set i lyset af den tragedie, der udspiller sig i de palæstinensiske områder, er appellerne om at bringe volden til ophør helt virkningsløse, hvis man ikke vil erkende, hvad der har dannet grobund for den forudsigelige katastrofe. Den hidtil usete voldseksplosion er først og fremmest et resultat af andre voldshandlinger, nemlig 40 års militær besættelse. Den er resultatet af, at hele det internationale samfund har ladet de israelske ledere ustraffede, uanset hvem de var, og hvad de foretog sig i total foragt for folkeretten. Volden er et udslag af, at alt håb om en ægte palæstinensisk stat er slukket. Der hviler i den forbindelse et tungt ansvar på de europæiske ledere! Europa er den største bidragyder, siger man. Det er glimrende, men hvad er bistanden værd, hvis man lader den konstante ydmygelses dødelige gift sprede sig, hvilket situationen i Gaza er et grotesk vidnesbyrd om? Varig isolation af Gaza vil kun gøre situationen endnu mere fortvivlet. Hvilket ansvar at påtage sig ved at lægge sig på linje med den dødbringende strategi, der er lagt af Det Hvide Hus, og ved at have forspildt de historiske muligheder! Det gælder Den Arabiske Ligas fredsplan fra 2002, den første demokratiske proces, der blev gennemført med succes i Palæstina i 2006, og, af nyere dato som en sidste mulighed, etableringen af en national samlingsregering. Vi er nogle her i Europa-Parlamentet, som har råbt vagt i gevær gentagne gange. Senest har mere end 100 parlamentsmedlemmer tilsluttet sig en appel om at bringe en politik, som ved boykot af regeringen og afbrydelse af den direkte bistand giver næring til den fortvivlelse, der hersker i et folk på randen af sammenbrud. Som svar fik vi beroligende ord om kvartettens hensigter - dette blændværk, som styres af Bush-regeringen for at sløre dens laisser faire-politik. Nu oplever vi imidlertid, at FN's særlige udsending til Mellemøsten på sin side personligt har formuleret et regulært anklageskrift, som er rettet mod alle, også europæere, som praktiserer, hvad han betegner som "selvcensur" over for besættelsesmagten, og hvis seneste afgørelser om boykot og indefrysning af bistanden har haft ødelæggende konsekvenser, som det understreges. Et sådant historisk nederlag og en sådan underkendelse fra den centrale FN-repræsentant i regionen må give anledning til ekstraordinær debat på højeste niveau. Hvis vi ikke længere vil gøre os til medskyldige i et nyt Irak, må vi nu snarest kræve en grundlæggende strategisk revision i nøje overensstemmelse med folkeretten, som alle burde have følt sig foranlediget til at følge ufravigeligt de seneste 40 år. Historien vil dømme os Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Fatahs og Hamas' såkaldte palæstinensiske enhedsregering blev i sidste uge opløst på en blodig måde. Parlamentet konfronteres derfor med to palæstinensiske regeringer, som benægter hinandens eksistensberettigelse. Rådet og Kommissionen har i mellemtiden foretaget et tydeligt valg til fordel for Salam Fayyads kriseregering på Vestbredden. Denne holdning ønsker jeg at støtte fuldt ud, for i modsætning til Fatah-bevægelsen under ledelse af Mahmoud Abbas fastholder Hamas' ledelse i og uden for Gazastriben afvisningen af Israels eksistensberettigelse. Af udelukkende religiøse grunde vender Hamas sig imod en tostatsløsning for den israelsk-palæstinensiske konflikt. Hamas' religiøse grundlag er et spørgsmål, som hr. Schulz endnu en gang må fordybe sig i. At Den Islamiske Republik Iran og Syrien aktivt giver næring til Hamas' destruktive holdning, kan jeg forklare rationelt, idet Damaskus og Teheran permanent fører en regional destabiliseringspolitik. At visse medlemmer af Parlamentet eller endog grupper i Parlamentet alligevel ønsker at have tillid til og imødekomme Hamas, staten Israels dødsfjende, som en ligestillet samtalepartner, forbløffer mig fuldstændigt, selv i dag. Udarter tostatsløsningen, som vi politisk er tilhængere af, ikke dermed til et utroværdigt hykleri her i Parlamentet? I mellemtiden under jeg helhjertet den palæstinensiske befolkning et uselvisk lederskab, som internt viser tegn på en stærk organisation og eksternt oprigtigt søger en modus vivendi med Israel. Tiltrædelsen af Fayyads nødregering giver denne mulighed. Jeg regner med, at alle europæiske institutioner vil hjælpe med, tilskynde til og kontrollere gennemførelsen.

6 10 19/06/ Andreas Mölzer, for ITS-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Gazastriben er ikke nogen ny palæstinensisk stat, men derimod et fængsel, hvor mennesker, palæstinenserne, det palæstinensiske folk, og især kvinder, børn og ældre lever afsondret og kaserneagtigt under forfærdelige forhold. De mange fejltrin, som europæiske, amerikaniske og selvfølgelig også israelske politikere samt Fatahpolitikere begik, banede naturligvis vejen for den seneste voldseksplosion og Hamas-militsernes magtovertagelse i Gazastriben. For det var de israelske politikere, der nægtede at udbetale skatteindtægter til den palæstinensiske regering, og som byggede en mur som værn mod det palæstinensiske folk, og det var amerikanerne, som tillod alt dette og viste sig ude af stand til at tvinge alle konfliktens parter til forhandlingsbordet, og endelig var det europæerne, inklusive os her i Parlamentet, som ikke ville støtte en demokratisk valgt regering, der også består af personer, som efter vores opfattelse er usympatiske og ubehagelige. Vi befinder os dermed i en situation, hvor vi nægter at støtte de moderate kræfter og ikke formår at opmuntre de kræfter inden for Hamas, som kunne have været modtagelige for fornuft. Det er dem, der er skyld i den aktuelle situation. Vi ved, at der med Hamas' magtovertagelse er fire radikale faktorer i Mellemøsten, nemlig Iran, Syrien, Hizbollah og Hamas. Vi ved ligeledes, at den radikale islamisme, som Hamas repræsenterer, er ekstrem farlig, og at de hermed forbundne elementer er de kræfter, som støtter islamisk terror i hele verden, og at vi europæere naturligvis skal forsvare os massivt imod disse kræfter. På den anden side skal vi dog også støtte palæstinensernes selvbestemmelsesret, hvilket betyder, at de skal vælge de personer ind i deres regering, som de ønsker, og ikke dem, som vi ønsker. Vi har ikke mulighed for at udsøge os disse. Eller sagt på en anden måde må vi ikke gentage de samme gamle fejl, og vi skal tale med de palæstinensiske ledere og støtte dem, der har et flertal af befolkningen bag sig. Israels sikkerhed er et vigtigt spørgsmål for Europa. Fremtidsperspektiverne for det palæstinensiske folk er imidlertid ligeså vigtige, og kan vi give dem håb for en bedre fremtid, har vi mulighed for at skabe fred i Mellemøsten på længere sigt Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Skriftlig erklæring (artikel 142) Miroslav Mikolášik (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Jeg er alvorligt bekymret over den nuværende situation i de palæstinensiske områder. Den Palæstinensiske Myndighed er splittet. Uanset resultatet af valget var den fælles Fatah- og Hamas-regering dømt til at mislykkes, og det var blot et spørgsmål om tid, før problemerne udviklede sig til en blodig konflikt. Hamas er stolt af den omstændighed, at bevægelsen i sit stiftelsesdokument fastsatte som målsætning at ødelægge Israel. På grundlag af Hamas-regeringens handlinger kan vi konkludere, at den aldrig har opgivet sine terroraktioner og -tankegang. Hvordan skal vi kunne hjælpe de palæstinensiske borgere, der opholder sig i flygtningelejrene, ikke har noget arbejde og lever under frygtelige forhold, hvis de samme palæstinensere vælger en regering, der går ind for terrorisme og har som målsætning at ødelægge deres nabo, Israel? Hvordan skal vi kunne gennemføre Osloaftalerne og oprettelsen af to stater, Palæstina og Israel, når den ene af parterne drømmer om at udslette den anden, som palæstinenserne skal leve i fredelig sameksistens med, gennem krig og terrorisme? Som medlem af den politiske afdeling af Euromed opfordrer jeg Parlamentet til at fordømme alle former for terrorisme i Palæstina og enhver alliance med Hizbollahterrorister. EU skal støtte fredsprocessen i både Palæstina og Israel. Sidst, men ikke mindst, bør EU's humanitære støtte ikke komme i hænderne på terrororganisationer via uigennemsigtige midler Krisen i forsikringsselskabet Equitable Life - Beretningen om Equitable Life Assurance Society (forhandling) Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om - betænking af Diana Wallis for Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society om krisen i Equitable Life Assurance Society (2006/2199(INI)) (A6-0203/2007) og - henstilling af Diana Wallis for Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society om beretningen fra Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society (B6-0199/2007) Diana Wallis (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Dagen i dag markerer afslutningen på en 18 måneders rejse for os og vores kolleger i Undersøgelsesudvalget. Dokumentet kan nu forlade mit skrivebord og lande på Deres, hr. kommissær. Under forberedelserne til i dag blev jeg af en journalist spurgt, om jeg ville købe en finansiel tjenesteydelse på tværs af grænserne. Jeg tøvede, inden jeg svarede, og det fik mig til at tænke. Jeg svarede, at jeg måske vidste for meget om det. Jeg ved for meget på grund af denne undersøgelse, og det gør mig noget bekymret - faktisk meget bekymret. Jeg spekulerer på, om jeg overhovedet vil købe en finansiel tjenesteydelse i Det Forenede Kongerige, hvor situationen er opstået? Og endda hos et finanscentrum, som skal forestille at være et af de bedste i EU. Spørgsmålet om denne sørgelige krise i Equitable Life er direkte forbundet med spørgsmålet om forbrugernes tillid til det indre marked. Det er direkte forbundet med

7 19/06/ spørgsmålet om, hvorvidt de europæiske borgere som forbrugere vil have tillid til at spare op til fremtiden, til vores pensioner og andre investeringer. Hvis vi som lovgivere ikke kan fastlægge et ordentligt retsgrundlag for det indre marked, vil vi have vi store problemer i fremtiden. Hvad skete der så med Equitable Life? Halvanden million policeindehavere fra 15 medlemsstater blev ofre for krisen i Equitable Life. Der er tale om en ægte krise på europæisk plan og en krise, som skal håndteres på europæisk plan. Jeg tror, at vi alle forstår betydningen af, at virksomheder, der sælger finansielle tjenesteydelser - og andre virksomheder - kan handle og gøre forretninger på tværs af grænserne i EU på grundlag af den kontrol, der foretages i det, der sommetider kaldes hjemlandet, værtslandet eller oprindelseslandet. Men hvis det skal lykkes - og det skal det naturligvis - skal det være helt tydeligt, hvem der har ansvaret for hvad. Det har bestemt ikke været tydeligt i dette tilfælde. Hr. kommissær, for et par uger siden var jeg involveret i et forlig, hvor vi tilbragte timer med et andet stykke lovgivning, kendt som Rom II, i forsøget på at fastlægge det rette forhold mellem oprindelseslandet og andre EUinstrumenter. Men det er ikke blot et spørgsmål om formulering eller udarbejdelse af et udkast. En eller anden sagde til mig i slutningen af processen, at alle parter kan lægge det i det, som de ønsker. Sådan bør det ikke være. Vi skal have fastlagt, hvor ansvaret skal ligge af hensyn til de personer, hvis liv berøres heraf. I relation til sagen om Equitable Life erfarede mine kolleger og jeg, at ofrene i f.eks. Tyskland eller Irland havde henvendt sig til myndighederne i hjemlandet og fået at vide, at det lå uden for myndighedernes ansvarsområde. De pågældende ofre havde derefter henvendt sig til myndighederne i Det Forenede Kongerige og igen fået at vide, at det lå uden for de pågældende myndigheders ansvarsområde. Det afslører enten en fejl i vores primære lovgivning eller en fejl i den måde, hvorpå lovgivningen gennemføres i Det Forenede Kongerige eller andre medlemsstater. Vi er nødt til at løse problemerne. Vi skal i fremtiden have klarhed over problemstillingen om, hvem der har ansvaret for de borgere, der lider tab på grund af en situation som denne. Vi erfarede, at den britiske tilsynsordning var mangelfuld, formentlig kombineret med manglende klarhed over problemer i hjemlandet/værtslandet og manglende kontrol med en finansiel institution, der har eksisteret i mange hundrede år. Tilsynsordningen har formentlig været for slap. Vi erkender, at vi ikke kan udelukke enhver risiko, men vi kan sandelig gøre det bedre. Vi har åbnet markedet, men vi skal være klar over, at der ikke kan opnås mobilitet uden risiko. Der skal være en balance. Der skal være en form for beskyttelse. Og hvad har vi præsteret i forhold til beskyttelse? Der er oprettet et europæisk tilsynsudvalg, Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger. Der er sket forbedringer, men det drejer sig om en form for frivillige møder eller system til hurtig varsling. Det er ikke en cementeret lovgivning, der giver adgang til markedet. Vi ved således, at samarbejdet på tværs af grænserne er forstærket, men vi mener, at der kan gøres langt mere, og at det kan gøres meget bedre, når sagen gennemgås i forbindelse med fornyelsen af Siena-protokollen. Det er naturligvis meningen, at vi skal have alternative tvistbilæggelsesordninger. Jeg er stor tilhænger af sådanne ordninger, men de ordninger, vi har etableret, er ærligt talt patetiske - i forhold til et åbent marked. De irske og britiske ordninger skal forestille at være de bedste! Jeg tvivler ikke på, at disse ordninger er de bedste, men jeg er bekymret over det, der sker i de øvrige medlemsstater. Netværket af alternative tvistbilæggelsesordninger i EU, FIN-NET, skal fungere optimalt i alle medlemsstater, således at EU's borgere kan være sikre på, at der er et sted, de kan henvende sig og få hjælp, når noget går galt. Hvor er den sammenhængende ordning for adgang til retfærdighed på tværs af grænserne i EU? Den findes måske for de personer, der har kendskab til den komplicerede situation, men vi mener, at man skal gøre det muligt for borgerne at handle kollektivt, og vi har brug for en mekanisme for at gøre det muligt. Jeg er klar over, at mange mennesker er bekymrede over situationen, men det er helt tydeligt for os, at der i øjeblikket er alt for stor forskel i forhold til resultater og mangel på adgang til retfærdighed på tværs af grænserne. Det må vi kunne gøre bedre. De andragere i denne sag, som henvendte sig oprindeligt, var vedholdende, tålmodige og udholdende. De gav ikke op, selv om de var oppe imod den britiske stat. Faktisk erklærede Kommissionen indledningsvis, at der intet kunne gøres fra EU's side. Men vi har lært en hel del om gennemførelsesprocessen i forbindelse med denne sag. Processen skal i fremtiden være langt mere proaktiv, ikke blot checklister og afkrydsningsbokse. Vi ved, at der er sket forbedringer. Kvaliteten af EU's lovgivning skal være mere gennemsigtig. Vi skal udarbejde resuméer til borgerne, således at de kan forstå, hvad det handler om, og sammenligningstabeller, så vi ved, hvad der er sket med lovgivningen i medlemsstaterne. Bedre gennemførelse betyder en proaktiv Kommission og et årvågent parlament. Jeg ønsker at takke alle mine kolleger og Sekretariatet, der har samarbejdet med os under udarbejdelsen af denne beretning. Vi har haft en enestående mulighed som parlamentarikere. Jeg mener, at beretningen vil hjælpe ofrene i forhold til den britiske ombudsmand med endelig at få erstatning. Endnu vigtigere håber jeg, at beretningen vil være et vink med en vognstang til EUinstitutionerne om at stramme op på lovgivningsprocessen og det europæiske retsvæsen. Hr. kommissær, det er nu op til Dem, men forhåbentlig ikke kun op til Dem. Det er også op til kommissæren for

8 12 19/06/2007 retlige anliggender og kommissæren for forbrugerbeskyttelse. Vi afventer Deres svar FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT Næstformand Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Equitable Life Assurance Societys krise og efterfølgende kollaps i 2000 var en tragedie for mange hundrede tusinde policeindehavere, pensionister og pensionsberttigede, ikke blot i Det Forenede Kongerige, men i andre EU-medlemsstater, hvor Equitable Life var aktiv. Mange mennesker har lidt alvorlige økonomiske tab og været udsat for stort følelsesmæssigt pres. Equitable Life var efter sigende verdens ældste gensidige livsforsikringsselskab, som blev grundlagt i Forsikringsselskabet havde et meget fint omdømme. Hvordan kan et så velrenommeret forsikringsselskab løbe ind i så alvorlige problemer? Hvile konklusioner skal EU's forsikringsmarked drage og det indre marked generelt? Beretningen fra Undersøgelsesudvalget, som er repræsenteret i dag, er et meget værdifuldt bidrag til besvarelsen af disse spørgsmål. Jeg ønsker at hylde Undersøgelsesudvalget for det eksemplariske arbejde. Udvalgets formand, fru McGuinness, og ordføreren, fru Wallis, fortjener en stor tak. Udvalget har ydet en meget stor indsats for at finde frem til sandheden og for at give alle involverede, ofrene, tilsynsmyndighederne, akademikerne og Kommissionen en chance for at give udtryk for deres synspunkter. Beretningen omhandler tilsynet med Equitable Life. I beretningen fremhæves det, at den måde, hvorpå iværksættelsen og kontrollen heraf blev gennemført i midten af 1990'erne, i retrospekt var utilstrækkelig. Undersøgelsesudvalget har konkluderet, at Kommissionen kunne have gjort mere for at sikre, at EU's forsikringsregler blev gennemført korrekt og håndhævet. Jeg er ikke uenig i denne konklusion. I beretningen anerkendes det, at det var den måde, hvorpå tingene blev gjort dengang. Kommissionen gjorde på det pågældende tidspunkt sit bedste med de midler, den havde til rådighed. Jeg har også med tilfredshed noteret mig, at det understreges i beretningen, at Kommissionen ikke er og ikke kan være tilsynsmyndighed for tilsynsmyndighederne. Det er efter min opfattelse meget bemærkelsesværdigt og positivt, at der i beretningen fokuseres på fremtiden og ikke fortiden. Hvordan kan vi så afhjælpe situationen og forhindre en anden situation som Equitable Life i fremtiden? Beretningen indeholder 47 henstillinger. Nogle er henvendt til den britiske regering, nogle til Kommissionen og andre til EU-institutionerne. Henstillingerne dækker gennemførelsen og tilsynsordningen, retsmidler og Kommissionens og Undersøgelsesudvalgets rolle. Henstillingerne er alle nøje gennemtænkt og bør være genstand for grundig overvejelse. Jeg kan forsikre Parlamentet om, at Kommissionen vil gennemgå alle henstillinger grundigt. Vi vil i overensstemmelse med almindelig praksis svare Parlamentet i skriftlig form. Jeg ønsker at sige et par ord om forsikringssektoren, som er grundlaget for hele situationen omkring Equitable Life. Jeg vil i juli fremlægge vores forslag om Solvens II til kommissærkollegiet. Solvens II vil medføre en omfattende opdatering og reform af tilsynet med forsikring og regulering i EU. En vigtig del af projektet er målsætningen med at skabe bedre sammenhæng mellem kapitalkravene til forsikringsselskaberne og deres mere præcise risikoprofil. Det vil naturligvis ikke være en fuldstændig fejlfri ordning, men en ordning hvor et kollaps som Equitable Lifes vil være meget mere usandsynligt i fremtiden. Beretningen omhandler også det bredere spørgsmål om, hvordan man sikrer, at EU-retten finder korrekt anvendelse, og hvordan man bedst fører tilsyn med gennemførelsen. Kommissionen vil om kort tid fremlægge idéer om, hvordan man forbedrer anvendelsen af EU-retten. Henstillingerne vil være meget værdifulde i denne sammenhæng. Jeg ønsker endnu en gang at takke Parlamentet og Undersøgelsesudvalget for beretningen om denne sørgelige situation og fremhæve Kommissionens vilje til at sikre, at der på EU-plan tages ved lære deraf Robert Atkins, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I 2004 modtog Udvalget for Andragender to andragender fra policeindehavere i Equity Life i Det Forenede Kongerige. På min foranledning og med støtte fra mange kolleger i det politiske rum oprettede Parlamentet et undersøgelsesudvalg til undersøgelse af Equity Life under ledelse af min ærede kollega og ven, fru McGuiness. Vi har hørt fra nogle af de mange tusinde policeindehavere, der har lidt økonomiske tab og været udsat for stort følelsesmæssigt pres i Det Forenede Kongerige, Irland, Tyskland og mange andre lande. Vi har interviewet tjenestemænd, rådgivere, journalister og endda - med utilfredsstillende resultat - den øverste direktør, men repræsentanter for de britiske tilsynsmyndigheder og den britiske regering glimrede ved deres fravær. Vi klarlagde den britiske regerings mangelfulde gennemførelse af EU-retten, strukturelle svagheder internt, mangel på kommunikation mellem tilsynsmyndighederne i Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater, Kommissionens manglende overvågning af de enkelte medlemsstaters gennemførelse af EU-retten, ineffektiviteten af den klageinstans, der er til rådighed for ofrene, og de pågældende tilsynsmyndigheders tilsidesættelse af

9 19/06/ forpligtelser og respekt for policeindehavernes rimelige forventninger. Vi har udarbejdet i alt 47 henstillinger, som kommissæren nævnte. De vigtigste resultater af beretningen er erkendelsen af, at gennemførelsen af det tredje livsforsikringsdirektiv har været mangelfuld, og det er derfor af afgørende betydning, at der træffes foranstaltninger i denne sammenhæng. Vi skal sikre, at EU-borgerne har mulighed for at få erstatning i alle EUmedlemsstaterne, ikke blot i den medlemsstat, hvor forsikringsselskabet har hjemsted. Sammen med mine kolleger fra den konservative gruppe kræver jeg, at den britiske regering kompenserer alle de policeindehavere, som har lidt økonomiske tab på grund af den mangelfulde tilsynsordning og de involverede ministres svigt Proinsias De Rossa, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg bifalder først og fremmest kommissærens undertegnelse af beretningen. Jeg mener, at det er et vigtigt skridt i den rigtige retning i forbindelse med policeindehavernes forsøg på at finde en løsning på deres problemer. Jeg ønsker at takke ordføreren og formanden for Undersøgelsesudvalget for beretningen samt de udvalgsmedlemmer og -ansatte, der har arbejdet omhyggeligt med analysen af Equitable Life-krisen, og som derfor har kunnet drage konklusioner og udarbejde henstillinger. Og det er måske af endnu større betydning, at de pågældende personer har undersøgt, hvordan man kan sikre beskyttelsen af de europæiske borgere på det indre marked. Denne betydningsfulde og velunderbyggede beretning omhandler problemerne for de 1,5 millioner europæiske borgere, der har investeret deres pensioner i Equitable Life, et af Europas ældste og mest respekterede og betroede gensidige livsforsikringsselskaber. Mange hundrede tusinde investorer har været under stort følelsesmæssigt pres på grund af manglende regulering i Det Forenede Kongerige og i andre lande, hvor Equitable Life har drevet forretning. Den Socialdemokratiske Gruppe støtter beretningen, men ikke alle er lige tilfredse med Undersøgelsesudvalgets resultater, som det vil fremgå tydeligt af nogle af indlæggene her til morgen. Nogle vil hævde, at kritikken af den britiske regering er overdrevet, og at der ikke er lagt nok vægt på de fremskridt, som er opnået efter krisen. Under alle omstændigheder er det vigtigste resultat af denne beretning, at EU's borgere ved, at de kan henvende sig til Europa-Parlamentet og få behandlet deres sag, og at vi ved at lytte til borgerne har lært, hvordan vi bedre kan forsvare borgernes ret til rimelige vilkår på det indre marked. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Det Forenede Kongeriges såkaldte "lempelige tilsyn" opmuntrede forsikringsselskabet til at oversælge i en lang periode og dermed underminere selskabets solvens, som var hovedårsagen til denne katastrofe. Det er ikke muligt at skjule denne kendsgerning. Det fremgår også tydeligt, at forsikringsselskabets ledelse bærer en enorm byrde i forhold til selskabets uansvarlige handlinger. Med dette in mente er det helt berettiget, at Parlamentet opfordrer de britiske tilsynsmyndigheder til at undersøge muligheden for at kompensere de personer, der i nogle tilfælde har mistet deres opsparinger. Der kan heller ikke herske nogen tvivl om, at Kommissionen hverken har viljen eller midlerne til at sikre den rette gennemførelse af EU-retten eller følge op på anvendelsen af lovgivningen i erhvervslivet i praksis. Vi har derudover erfaret, at der er alvorlige problemområder, som skal afhjælpes, i det tredje livsforsikringsdirektiv. Jeg ønsker at henvise til situationen for de ca irske policeindehavere, hvoraf en del har mistet betydelige beløb. De pågældende policeindehaveres problemer med at opnå erstatning har været endnu større. De blev forledt til at tro, at de havde investeret i en såkaldt irsk fond, som de erfarede ikke eksisterede. De erfarede endvidere, at de irske tilsynsmyndigheder overhovedet ikke interesserede sig for driften af Equitable Life inden krisen og havde udvist endnu større efterladenhed ved at undlade at benytte sig af muligheden i henhold til det tredje livsforsikringsdirektiv for at fastlægge en adfærdskodeks for forsikringsselskaber. Således var policeindehaverne prisgivet de britiske tilsynsmyndigheder, der nægtede at påtage sig et ansvar for policeindehavere, der ikke var britiske statsborgere. Jeg ønsker endvidere at henlede opmærksomheden på de omkring 70 konklusioner, henstillinger og retsmidler, som beretningen indeholder, og som er resultaterne af vores erfaringer. Selv om lovgivningen i medlemsstaterne er forbedret, er der stadig store mangler i forhold til den måde, hvorpå vi sikrer, at finansielle tjenesteydelser fungerer uden for oprindelseslandet. Derfor ønsker jeg at slutte af med at henlede opmærksomheden på forslaget om kollektive europæiske søgsmål for forbrugerne til afprøvning ved de nationale domstole. Det vil gøre det muligt for personer, som ikke har mange millioner på bankkontoen, at opnå retfærdighed gennem retssystemet. Kollektive søgsmål ved nationale domstole i forhold til transnationale selskaber eller nationale tilsynsmyndigheder er af afgørende betydning, hvis princippet om, at der ikke er nogen mobilitet uden forpligtelse, skal have nogen mening Sharon Bowles, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg har fulgt med i denne sag i mange år på grund af min langvarige forbindelse med byen

10 14 19/06/2007 Aylesbury, hvor Equitable Lifes hovedkvarter ligger. Aylesbury blev berørt af krisen på grund af fyringerne, og fordi mange af policeindehaverne kommer fra Aylesbury. Jeg er derfor meget glad for, at Parlamentet har undersøgt omstændighederne omkring Equitable Lifes kollaps, og jeg håber, at vores konklusioner vil glæde policeindehaverne lidt i erkendelsen af, at deres mistanke og påstande formentlig er velbegrundede. Jeg er taknemmelig for den ærlighed, som de fleste - desværre ikke alle - af vores vidner har udvist. Nogle af de oplysninger, som vi har indhentet, er rystende, og det er helt klart noget, vi skal tage højde for i fremtiden. Måske havde vi allerede mistanke om det, men er det nok, at Kommissionens kontrol med gennemførelsen af direktiverne blot er en afkrydsningsøvelse? Det glæder mig, at man nu anerkender, at det ikke er nok. Vi har ofte fået at vide - og jeg er i mange henseender enig - at omstændighederne for tilsyn allerede har ændret sig meget og vil ændre sig endnu mere med Solvens IIdirektivet. Vi har imidlertid også hørt, at det ikke er sikkert, at alle tilsynsmyndigheder er immune over for den intimidering, som har været aktuel i denne sag. Som kommissæren har udtalt, er Solvens II ikke en fuldstændig fejlfri ordning, og det er heller ikke hensigten. Det fremgår imidlertid tydeligt af denne undersøgelse, at forbrugerne og policeindehaverne forventer, at deres investeringer er sikre, og at man skal stå til ansvar og kompensere for disse investeringer, når noget går galt. Hvis det ikke sker, vil det være nytteløst at håbe på en vækst inden for personlige pensionsordninger. Uanset risikoen for fiasko betyder det derfor, at vi ikke kan komme uden om spørgsmålet om erstatning, og selv om det evt. ikke vil være relevant at præsentere Solvens II som et direktiv, der kan opfylde alle ønsker, er det helt klart nødvendigt at yde en parallel indsats med henblik på erstatningsordninger. Derudover er der den meget pinlige omstændighed med tilbageholdte oplysninger på grund af Det Forenede Kongeriges ændring af tilsynsordningen fra handels- og industriministeriet til finansministeriet og derefter til FSA, og vi har nu et såkaldt finanstilsyn, der ikke er erstatningsansvarligt i tilfælde af forsømmelse. Med hensyn til fremtiden har det betydning for de selskaber, der er underkastet tilsyn, og policeindehaverne, og der skal tages affære. Det er måske endda endnu mere påkrævet, fordi ændringen medfører, at andre tilsynsstrukturer i andre lande skubbes i retning af FSAmodellen, som bringer os tilbage igen og i retning af de bredere spørgsmål om erstatning. Hvis vi skal se på fremtiden, skal vi tage punkt 14 i retsmidlerne - i sin bredeste fortolkning - meget alvorligt. I punkt 14 er følgende nemlig fastsat: "Der bør altid findes en fuldt ud bindende ansvarskæde for tilsyn. Ansvarskæden bør ikke kunne brydes, selv om tilsynsprocedurer eller -organer undergår reformer" Seán Ó Neachtain, thar ceann an Ghrúpa UEN. - A Uachtaráin, ba mhaith liom ar dtús buíochas a ghabháil leis an tuairisceoir Diana Wallis as ucht an tuairisc seo a chur os ár gcomhair. Ar ndóigh, táimid ar fad anois ar an eolas faoi an 1.5 milliún duine as Ballstáit an Aontais Eorpaigh, Éireannach ina measc, a chaill go leor airgid nuair a thit luach na bpinsean agus na gcláracha infheistíochta a bhí á reachtáil ag an gcomhlacht Árachais, Equitable Life. Maíonn an tuairisc go leor laigíochtaí rialaithe sa chomhlacht, laigíochtaí a thabharfadh le fios ag pointe i bhfad níos luaithe ná mar a tuigeadh go raibh fadhbanna airgeadais ollmhóra ag Equitable Life. Tagaimse leis an teoiric sin. Maíonn an coiste go mba chóir go n-iompródh Rialtas na Breataine an caillteanas mór airgid a d'fhulaing go leor den phobal. Aontaím go láidir leis an moladh atá sa tuairisc, gur chóir do Rialtas na Breataine scéim chúitimh a chur i bhfeidhm dóibh siúd a chaill airgead mór tré chliseadh Equitable Life. Ba chóir go gcinnteofaí go bhfaigheadh Breatanaigh chomh maith le daoine ó thíortha taobh amuigh den Bhreatain, cúiteamh as a gcaillteanas. Ba chóir go gcuirfeadh Ballstáit an AE agus an Coimisiún Eorpach córas rabhaidh i bhfeidhm, a thabharfadh fadhbanna maidir le rialú comhlachtaí airgeadais le fios go luath. Mar fhocal scoir, ba chóir go nglacfadh agus go gcuirfeadh Rialtas na Breataine le aon mholtaí a dhéanfadh Ombudsman Pharlaiminteach an Ríocht Aontaithe, maidir leis na polasuithe a dhíol, a urraigh agus a riaraigh Comhlacht Árachais Equitable Life Heide Rühle, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne rette en særlig tak til ordføreren. Vi kan takke hende for, at Parlamentet har en omfattende og præcis undersøgelsesrapport om Equitable Life-affæren, som det kan tage til efterretning og drage entydige og klare konklusioner af. Dermed er der nyt håb for 1,5 millioner forsikringstagere i Storbritannien og andre europæiske lande med hensyn til at opnå skadeserstatning. Resultatet er entydigt: Der blev konstateret mangler i Det Forenede Kongerige i forbindelse med gennemførelsen af det relevante EU-forsikringsdirektiv. Foruden de strukturelle mangler i det europæiske tilsyns- og reguleringssystem bliver de tyske tilsynsmyndigheder imidlertid også kritiseret for ikke at have gjort nok for at varetage de tyske forsikringstageres interesser. Netop for ikkebritiske investorer har der udviklet sig et regulært pingpongspil med hensyn til mulige retsmidler og skadeserstatningskrav, hvor ingen myndigheder i de pågældende lande føler sig ansvarlige. I forbindelse med finanstilsynet og reguleringsrammen var der betydelige problemer, og dette var ikke kun tilfældet i Det Forenede Kongerige. Det var egentlig endnu mere alvorligt, at der også var klare mangler i tilsyns- og

11 19/06/ finanskontrolsystemet på EU-plan samt alarmerende kommunikationsproblemer mellem de nationale tilsynsmyndigheder. Dette er sprængfarligt ud fra en europæisk synsvinkel, da Equitable Life kunne tilbyde deres ydelser i andre EU-lande i henhold til det tredje livsforsikringsdirektiv og baseret på oprindelseslandsprincippet, som vi grønne har kritiseret. I den sammenhæng er det udelukkende myndigheden i det land, hvor virksomheden har sit sæde, der overvåger den økonomiske soliditet og sikringen af tilstrækkelige hensættelser i de pågældende virksomheder. Equitable Life-sagen viser med al tydelighed, at der ved indgåelsen af en aftale med en forsikringskoncern med sæde i et andet EU-medlemsland kan være mangler i forbindelse med retsbeskyttelsen og finanstilsynet. En sådan retsusikkerhed til skade for forbrugeren er uacceptabel, og da ikke mindst på et så følsomt et område som det stadigt voksende grænseoverskridende marked for finansielle tjenesteydelser. Derfor hilser jeg det velkomment, at undersøgelsesudvalget kræver lovmæssige konsekvenser, og dette gælder specielt det løbende arbejde i forbindelse med de fremtidige egenkapitalkrav til forsikringsselskaber inden for rammerne af Solvency II-projektet. Kommissionen opfordres desuden til at stille det planlagte lovforslag om indførelse af garantifonde hos forsikringsselskaber inden årets udgang med henblik på at foreskrive, at finansielle tjenesteydelser, etablering af hensættelser til forpligtelser samt sikringssystemer for inden- og udenlandske kunder skal være obligatoriske i hele Europa Godfrey Bloom, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Der er vist ingen, som kommer ud af dette med æren i behold! Men det drejer sig naturligvis endnu en gang om opgivelse af konceptet om caveat emptor. Som økonom ved jeg, at Equitable Life havde problemer i midten af 1990'erne, men forsikringsselskabet markedsførte sine planer direkte til offentligheden med et slogan om, at der ikke var nogen mellemled. Mellemleddene var erhvervsfolk, men noget for ingenting-kulturen var endnu en gang fremherskende. Hvad med National Provident Institution? Samme problem, men National Provident Institution havde ikke samme antal advokater og politikere, som udgjorde deres klientbank. Taler vi således om en fælles tilsynspolitik som den fælles landbrugspolitik eller den fælles fiskeripolitik? Hvorfor vedtager man ikke vores revisions- og regnskabssystemer? Gud hjælpe os! Skatteydernes penge til fejlslagne investeringer? Det er et skråplan, mine damer og herrer. Marconi-aktier? Institutionelle pensionsfonde? Hvordan skal det hele ende? Sommetider slår en investering fejl, sådan er det bare. Det er sørgeligt, men vi er nødt til at leve med det Ashley Mote, for ITS-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I beretningen er det fastsat, at den britiske regering skal oprette en erstatningsordning for ofrene. I en artikel i avisen Scotland on Sunday blev det fortolket således, at der vil blive ydet fuld erstatning - gid det var så vel! I forbindelse med Undersøgelsesudvalgets undersøgelse var der næsten intet tegn på partipolitik. Det drejede sig om at indhente oplysninger, selv om vigtige vidner nægtede at besvare vores spørgsmål. Men til sidst i slutfasen rørte partipolitikken på sig, og beretningen er kun en skygge af det, den kunne have været. Den er dybest set for svag. Den britiske parlamentariske ombudsmand har med vilje udsat sin rapport om samme emne for at overgå denne beretning, som Undersøgelsesudvalget var advaret om. I stedet for direkte at hjælpe ofrene vil denne beretning blive nedvurderet og undermineret af den britiske regering, der er bange for at tage ansvaret for sine handlinger. I beretningen skulle man kategorisk have insisteret på fuld kompensation for alle ofre, uanset hvilken status de har. I beretningen skulle man have anmodet den britiske regering om at kompensere ofrene for det følelsesmæssige pres, som de har lidt under, og de økonomiske tab. Beretningen skulle - vigtigst af alt - have indeholdt et krav om, at den britiske regering straks opretter en ordning uden undvigelsesmanøvrer. Desværre gør den britiske regering intet. EU har ikke bidraget væsentligt med noget, der er direkte til gavn for de almindelige investorer i Det Forenede Kongerige, men her var der for en gang skyld en mulighed for at vise, at EU kan være til ægte gavn for helt almindelige mennesker. Det er velkendt, at jeg ikke er tilhænger af det britiske medlemskab af denne institution, men selv jeg troede, at dette var en fantastisk lejlighed for føderalisterne til at vise deres værd. Det var et frit mål, og de udnyttede ikke målchancen. For over 30 år siden, da jeg stadig var tekstforfatter, bad et stort forsikringsselskab - ikke dette forsikringsselskab - mig om at udarbejde hele deres uddannelsesprogram. Bagefter var jeg så rystet, at jeg solgte alle mine livsforsikringer. 30 år efter er der tilsyneladende ikke meget, som har ændret sig Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Beretningen og forhandlingen er mere relevant i forhold til de reelle problemer for mange af mine vælgere end mange af Parlamentets forhandlinger. Der er mange personer, for hvem de økonomiske tab efter Equitable Lifes kollaps har været meget ødelæggende. Løfter og forventninger om afkast og lukrative pensionsopsparinger ophørte fra den ene dag til den anden, og selv i dag er det disse mennesker, som er taberne. Beretningen indeholder en række fornuftige punkter, men den kan ikke i sig selv gøre meget for at afhjælpe situationen for de personer, der har mistet penge. Det kommer muligvis ikke som nogen overraskelse, da Undersøgelsesudvalget ikke var i stand til at få vidnerne til at stå frem, og derfor kan man med beretningen ikke opnå meget andet end at understrege situationen og måske hjælpe andre i fremtiden. Kun den britiske regering kan med oprettelsen af en erstatningsordning

12 16 19/06/2007 afhjælpe situationen for policeindehaverne, hvoraf mange er fra min valgkreds. Jeg mener ikke, at yderligere EU-kontrol af finansielle tjenesteydelser eller indgriben i medlemsstaternes lovgivning er svaret. En høj grad af kontrol med sektoren og beskyttelse af investorerne er påkrævet gennem national lovgivning og strengt tilsyn. Endelig er jeg overbevist om, at den britiske parlamentariske ombudsmand i den kommende rapport vil tage fat på spørgsmålene og ikke bukke under for presset med hensyn til at hvidvaske Equitable Lifeskandalen FORSÆDE: Luigi COCILOVO Næstformand Formanden. - Jeg vil benytte lejligheden til at byde velkommen til en stor delegation af vælgere fra Salerno, som hr. Andria har inviteret til at overvære Parlamentets arbejde Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at starte med at takke ordføreren, fru Wallis, for hendes dedikerede arbejde i forbindelse med Equitable Life, alle medlemmerne af Undersøgelsesudvalget, der har haft et virkeligt godt samarbejde og droppet partipolitikken under samarbejdet - måske ikke hele tiden, men det meste af tiden - og især ønsker jeg at takke Sekretariatet, der er med os i dag, for at have været så vedholdende. Jeg overtog formandskabet for Undersøgelsesudvalget for 18 måneder siden. Det var en stor ære at påtage mig formandskabet, og jeg mener, at man lærer meget af at lytte. Det glæder mig at høre kommissæren fortælle her til morgen, at vi kan lære af vores fejl. Jeg anerkender hans udtalelse om, at han ikke sætter spørgsmålstegn ved resultaterne af beretningen, og jeg bifalder endvidere hans planer for fremtiden i form af bedre lovgivning og anvendelse af EU-retten. Der er over en million mennesker, som vil høre om denne forhandling, og som er direkte berørt deraf. Man kan i hvert fald sige, at forhandlingen og vores arbejde har bragt EU's arbejde tættere på borgerne, idet vi har to af de oprindelige andragere i vores midte - Paul Braithwaite og Tom Lake - der henvendte sig til Undersøgelsesudvalget. Jeg ønsker at byde dem velkommen i dag. De har været vedholdende. Hvis de ikke havde været så vedholdende, ved jeg ikke, hvordan situationen ville have været i dag. Jeg går ud fra, at vi stadig ville have sat stempler og krydset af, og intet ville være ændret. Selv om det ikke lykkes os at få erstatning til ofrene - og jeg ønsker at understrege, at vi vil forsøge - har de ydet en stor indsats, ikke blot i relation til deres egen situation, men også i relation til kontrollen med finansielle tjenesteydelser generelt. Hvad er vores konklusioner efter 18 måneders arbejde? Konklusionerne er, at Det Forenede Kongerige ikke i tilstrækkelig grad havde gennemført det tredje livsforsikringsdirektiv. Det Forenede Kongerige satte stempler og krydsede af, men den daglige anvendelse af direktivet var ineffektiv og utilstrækkelig. Det Forenede Kongerige svigtede på en række forskellige områder, herunder i forbindelse med udfordringen af den dobbelte rolle for den udpegede aktuar, det alt for snævre fokus på solvensmarginer og andre meget væsentlige områder. Det lempelige tilsyn, den uforholdsmæssigt store respekt for ledelsen i Equitable Life - viste alt sammen mangel på kontrol og regulering. Vi erfarede igen og igen, at myndighederne i hjemlandet og værtslandet var i stand til at flytte ansvaret over på hinanden, således at policeindehavere fra lande uden for Det Forenede Kongerige blev ladt i stikken. Det blev f.eks. afdækket i undersøgelsen, at både de irske og tyske tilsynsmyndigheder fulgte en uberettiget passiv politik, hvad angår Equitable Life. Det er efter min opfattelse som irsk parlamentsmedlem særligt beklageligt, at der ikke er nogen irsk myndighed, som påtager sig ansvaret for de utilstrækkelige handlinger fra de irske tilsynsmyndigheders side i forbindelse med Equitable Life i tiden inden Og i relation til klageordningerne opdagede vi, da der opstod problemer, et mønster af forvirring og mangelfuld sagsbehandling, som mange af mine kolleger allerede har nævnt. Jeg vil også nævne vores henstillinger. Vi har aldrig vildledt vores andragere eller de andragere, som henvendte sig til Undersøgelsesudvalget og lyttede til vores forhandlinger. Vi har aldrig lovet erstatninger, men vi er af den faste overbevisning, at den britiske regering har pligt til at påtage sig ansvaret for denne situation, og vi henstiller til den britiske regering om at kompensere Equitable Lifes policeindehavere i Det Forenede Kongerige, Irland, Tyskland og andre lande. Derudover skal Det Forenede Kongerige acceptere og gennemføre enhver henstilling fra den britiske parlamentariske ombudsmand, som hun måtte foreslå i sin anden rapport om Equitable Life, som afventes med spænding. Vi skal stramme op på mange spørgsmål om regulering. Der er imidlertid et spørgsmål, som skal stilles efter denne katastrofe. Hvis der ikke tages tilstrækkeligt højde for den tværnationale dimension af forbugerbeskyttelse, kan vi så klandre forbrugerne i EU for ikke at handle mere på tværs af grænserne? Hvad angår spørgsmålet fra en journalist til ordføreren om, hvorvidt vi selv ville købe disse grænseoverskridende produkter, er svaret stadig noget uklart. Der er udarbejdet en omfattende beretning på næsten 400 sider med en lang række henstillinger. Kommissionen skal inddrages i sagen, og det er jeg glad for. Jeg ønsker at opfordre Parlamentet til at støtte beretningen fuldt ud.

13 19/06/ Peter Skinner (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at takke ordføreren og kollegerne i Undersøgelsesudvalget, som har arbejdet så hårdt på denne sag, samt de andragere, der er til stede i dag. Jeg er Parlamentets udpegede ordfører for Solvens II. Nogle af punkterne, især punktet om tilsyn i hjem- /værtslandet, vil i hvert fald ikke drukne i forhandlingen. Som jeg er sikker på, at de fleste er klar over, er det faktisk et af de punkter, som vi går videre med. Der er endvidere sket betydelige ændringer af lovgivningen og tilsynsordningen i perioden omkring krisen i Equitable Life. Faktisk eksisterer selskabet stadig i dag. Det var ikke et kollaps som hævdet i beretningen, men blot en krise - en krise, der berørte 1 million mennesker. Men som alle ved, er der stadig en proces i gang, og det betyder selvfølgelig, at de britiske, irske og tyske klagere skal afvente den britiske parlamentariske ombudsmands rapport - som allerede nævnt - senere i år. Jeg håber, at spørgsmålet om erstatning og andre spørgsmål vil blive afgjort i denne relevante sammenhæng. Der var desværre nogle fejl i beretningen, og det glæder mig ikke at skulle fremhæve dem. Først og fremmest var den britiske regerings oplysninger om, hvorvidt den skulle møde i udvalget, ikke korrekte - eller kun i begrænset omfang korrekte. Ministrene deltog i møderne, når de havde mulighed for det, og forsøgte ikke som antydet i beretningen at undgå dem. Jeg var til stede. Jeg mødte de britiske ministre samtidig som alle andre. Ministrene fremlagde endda korrespondance, som manglede fra andre regeringer, og som efter min opfattelse ærligt talt skulle have været inddraget. Derudover er jeg helt uenig i, at gennemførelsen af det pågældende direktiv var mangelfuld, hvis man ser på processen. Hvis der var tale om mangelfuld gennemførelse, kan Sir Robert Atkins måske forklare, hvordan det kunne ske, da det skete, mens han sad i regeringen. Jeg er bange for, at denne beretning er svag på områder, hvor den skulle være stærk og gøre en forskel, og stærk på områder, hvor den ikke vil gøre nogen forskel. På tilsynsområdet, hvor beretningen kan og vil gøre en forskel, kan jeg som ordfører for Solvens II imidlertid love, at vi vil gøre noget ved koordineringen af tilsyn i hjem-/værtslandet på tværs af medlemsstaterne, således at ofrene aldrig mere skal kastes frem og tilbage af tilsynsmyndighederne. Jeg håber, at kommissæren vil hjælpe med at yde en indsats på dette område Marcin Libicki (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg bifalder helt klart indsatsen fra Undersøgelsesudvalget og Diane Wallis. Jeg ønsker som altid at byde de andragere, der er til stede i dag, og hr. Braithwaite og hr. Lake velkommen. Det er en fornøjelse at se Dem alle. Jeg ønsker at gøre opmærksom på, at beretningen, som drøftes i dag, er resultatet af den vellykkede indsats fra både Undersøgelsesudvalget og ikke mindst Udvalget for Andragender, da det var dér, spørgsmålet blev rejst. Undersøgelsesudvalget blev oprettet på grund af en betænkning fra Udvalget for Andragender. Udvalget for Andragender eksisterer for at hjælpe almindelige borgere. Jeg ønsker at henlede opmærksomheden på den omstændighed, at der har været en lang række sager, der involverer mange hundrede tusinde eller endog millioner af ofre. Der var f.eks. sagen om afgifter på biler i Polen og sagen om Lloyds, der havde mange lighedspunkter med den sag, der drøftes i dag. Jeg husker endvidere sagen om henvisningen til gud i præamblen til forfatningstraktaten. Der var sagen om radiostationen COPE, der involverede uregelmæssigheder i lovgivningen om ejendomsforvaltning i Valencia, og sagen, som vi drøfter i dag, om Equitable Life. Millioner af mennesker henvender sig til Udvalget for Andragender. Deres sager behandles i udvalget, og selv om problemerne ikke løses, vil der i det mindste være offentlighed omkring dem Jean-Paul Gauzès (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil selvsagt gerne indledningsvis hilse den glimrende betænkning velkommen, der er udarbejdet af fru Wallis, under fru McGuinness' myndige ledelse. Undersøgelsesudvalgets efterforskning af krisen i forsikringsselskabet Equitable Life har kastet lys over de skadelige konsekvenser af en mangelfuld gennemførelse af fællesskabsretten, som i sig selv ikke har været tilstrækkeligt præcis. De tab, de forsikrede har lidt, må erstattes, og de proceduremæssige forhindringer for ydelse af erstatning må fjernes. Jeg tilslutter mig således betænkningens konklusioner, hvorved det indskærpes, at den britiske regering må påtage sig sit ansvar og etablere en passende ordning med henblik på at sikre erstatning til de forsikrede i Equitable Life i Storbritannien og uden for landets grænser. Denne penible sag bør tilskynde os til at forbedre lovgivningen på forsikringsområdet, således at forbrugerne bevarer tilliden til forsikringsprodukterne og, mere generelt, tilliden til finansielle tjenester. Europa-Parlamentet vil få mulighed for at bidrage til beskyttelsen af investorerne i forbindelse med drøftelserne om solvens II-direktivet. Direktivet, som behandler de forsigtighedsregler, der skal finde anvendelse på forsikringssektoren, skal med dette sigte etablere systemer for tidlig varsling gældende for de nationale regulerende myndigheder og for den europæiske instans, der varetager reguleringen på forsikringsområdet. I forbindelse med direktiver af denne art bør Europa- Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som det henstilles i betænkningen, minimere eller om muligt afstå fra at gøre brug af valgmuligheder eller undtagelser. Medlemsstaterne bør undlade at pålægge yderligere nationale krav i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten og således undgå overregulering.

14 18 19/06/2007 Der er også behov for, på forsikringsområdet såvel som på de øvrige områder, at tilsynet med gennemførelsen af direktiverne bliver mere effektivt. Det kræver, at Kommissionen optræder proaktivt, når det gælder kontrollen med gennemførelseslovgivningens kvalitet og effektivitet. Ydermere vil en styrkelse af samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter bidrage til reelle fremskridt på dette felt Harald Ettl (PSE). - (DE) Hr. formand! Man vil kunne diskutere hensigtsmæssigheden af en sådan betænkning og et sådant undersøgelsesudvalg i lang tid endnu. Resultatet heraf vil dog ikke medføre en skadesløsholdelse af forbrugerne, og desuden fremkaldes et indtryk af, at man kan bede Kommissionen og den ansvarlige regering om at betale regningen som en konsekvens af betænkningen. Vi kan lære noget af dette, f.eks. hvordan man kan gøre tingene bedre, og hvordan man kan regulere og kontrollere bedre. Den egentlige hovedansvarlige skadevolder, nemlig forsikringsselskabet selv, omtales næsten kun perifært. Tilsløring har været det dominerende element i dette forsikringsselskabs forretningspolitik. Kommissær McCreevy har endog ladet sig begejstre til at udtale, at dette netop er essensen af den frie markedsøkonomi. Hvis denne holdning skaber en tro på, at man bare kan overlade sikringen af den tredje alder til et så ukontrollerbart marked, står det forbandet dårligt til med vores fælles politiske ansvar! Dette gælder både lovgiverne, Kommissionens manglende kontrol og den ansvarlige regerings sløsede gennemførelse af bestemmelserne. Hvis der skal være en mening med denne betænkning, skal Rådet, Kommissionen og Parlamentet udarbejde ledsage- og kontrollovgivninger - hvilket jeg siger som ansvarlig for Solvency I - som vil give forbrugerne mulighed for at planlægge deres tredje alder med større tillid og sikkerhed. Det er først og fremmest derfor, at jeg stemmer for betænkningen, som har en signalvirkning, og jeg mener, at de såkaldte frie markedsøkonomer vil tage ved lære heraf i hele Europa, og at vi skal træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse hermed Tadeusz Zwiefka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Betænkningen og henstillingerne, som vi drøfter i dag, vedrører den meget specifikke krise i Equitable Life. Og i denne specifikke sag er der overhovedet ingen tvivl om, at den britiske regering ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til det tredje livsforsikringsdirektiv eller sikret, at der blev truffet relevante retlige foranstaltninger. Derfor har Undersøgelsesudvalget fastsat, at den britiske regering bærer skylden i denne sag. Vi skal dog huske, at krisen i Equitable Life ramte et stærkt og meget velrenommeret forsikringsselskab. En sådan krise kan ramme enhver anden virksomhed i næsten alle medlemsstater, ikke blot i forsikringsbranchen, og derfor er Europa- Kommissionens evaluering af medlemsstaternes evne til at gennemføre og anvende EU-lovgivningen efter min opfattelse mangelfuld. Jeg er helt enig i konklusionerne fra Undersøgelsesudvalget om, at Kommissionen skal lægge mere vægt på kvaliteten af de retlige bestemmelser på EU- og medlemsstatsplan. Den formalistiske og statistiske tilgang til kontrol med gennemførelsen af EUlovgivningen er på nuværende tidspunkt meget utilstrækkelig. Kommissionens henstillinger til medlemsstaterne er baseret på antagelsen af, at EUlovgivningen vil være effektivt gennemført, når der er tilstrækkeligt kvalificerede ansatte til rådighed, og når der er afsat tilstrækkelige midler til formålet. Jeg deler ikke fuldt ud dette synspunkt. Antallet af ansatte og de midler, der er til rådighed, er ikke en god nok målestok for gennemførelsen af EU-lovgivningen. Vi skal udvise beslutsomhed og være aktivt involveret i gennemførelsen. Disse aktioner vil kun være troværdige, hvis landene uddelegerer gennemførelsen af EUlovgivningen til autoriserede, kompetente og ansvarlige institutioner, hvis effektivitet vil blive vurderet. Den korrekte håndtering af de udfordringer, som medlemsstaterne står over for, kræver tre faktorer: viden, kompetence og vilje. Den første faktor, viden, er ikke et problem i dag. Den anden faktor, kompetence til at gennemføre EU's acquis, er baseret på tildelingen af tilstrækkelige midler til formålet og ansættelsen af det rette personale. Det er denne faktor, som Kommissionen på nuværende tidspunkt lægger mest vægt på. Den tredje faktor, vilje, er den vigtigste faktor Joel Hasse Ferreira (PSE). - (PT) Hr. formand! Wallisbetænkningen om krisen i Equitable Life Assurance Society udgør en anledning til ikke blot at afklare dette spørgsmål, men også til at komme videre med lovgivning og henstilling og til at skabe større gennemsigtighed på forsikringsområdet i EU. Der er således en række meget interessante henstillinger, som de andre europæiske institutioner og medlemsstaternes regeringer bør studere nøje. Jeg citerer fra den engelske original: (EN) Udvalget kræver, at lovgivning om finansielle tjenesteydelser indeholder forebyggende varslingssystemer, som på en effektiv måde kan gøre opmærksom på problemer, der opstår fra kontrol af eller tilsyn med virksomheder, der udbyder finansielle tjenesteydelser, navnlig når det drejer sig om grænseoverskridende finansielle transaktioner." (PT) - og videre: (EN) "Udvalget henstiller kraftigt, at der indføres flere og mere sofistikerede mekanismer, der er i stand til at garantere et eksemplarisk samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder."

15 19/06/ (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Betænkningen og debatten om den rejser flere spørgsmål. Borgerne, forbrugerne og forsikringstagerne skal have stillet realistiske og ikke overdrevne og ubegrundede forventninger i udsigt, og jeg mener her, at den britiske regerings holdning ikke er tilstrækkelig gennemtænkt. Jeg tror tværtom, at den er ret så farlig. Jeg har derfor en række forbehold over for denne betænkning, især når det hedder: (EN) Fordi der ikke findes noget brugbart alternativ, mener udvalget, at den britiske regering har en moralsk forpligtelse til at påtage sig ansvaret for sin forsømmelighed og give borgerne medhold i deres klagepunkter (PT) Det betyder dog ikke, at jeg underkender det omfattende arbejde, der er ydet i diskussionen om denne sag, ligesom det heller ikke afholder mig fra at mene, at der dels er behov for klarere og mere omfattende europæisk lovgivning på forsikringsområdet og desuden for at udforme regler om Europa-Parlamentets intervention gennem undersøgelsesudvalg Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Forsømmelser kom for dagens lys, og man dokumenterede skødesløs adfærd i virksomhedens ledelse samt konstaterede mange mangler, og udvalget udarbejdede 70 konklusioner og henstillinger. Med dette undersøgelsesudvalg har Parlamentet levet op til sit ansvar. Men betænkningen er ikke afslutningen på en skandale, men udgør derimod grundlaget for det nødvendige i at gennemføre foranstaltninger på alle politiske og økonomiske niveauer, som er berørt heraf. Det Forenede Kongerige har ikke gennemført det tredje livsforsikringsdirektiv i tilstrækkeligt omfang, Kommissionens kontrol har været ufuldstændig, tilsynsmyndighedernes kontroller har ikke levet op til deres funktion i adskillige lande, virksomhedens ledelse har misbrugt forsikringstagernes tillid, og den har løjet over for folk og handlet skødesløst, og der blev ikke gennemført de nødvendige kontroller. Vi har nok at gøre. Vi bør imidlertid også sige klart og tydeligt, at den europæiske lovgivning ikke er årsagen til problemet. Årsagen hertil er den manglende gennemførelse og den manglende politiske kontrol. Hr. kommissær, selv om jeg er tilhænger af markedsøkonomien, bør man ikke bruge det frie marked som en undskyldning. I den nye forfatningstraktat har vi helt bevidst erstattet det frie marked med den sociale markedsøkonomi. Det påhviler os at skabe de nødvendige rammebetingelser og varetage kontrollen hermed, dvs. så meget marked som muligt, men så meget statslig kontrol som nødvendigt. Og dette spændingsforhold betyder, at denne betænkning skal bruges til at drage de påkrævede politiske og økonomiske konklusioner i forbindelse med arbejdsmarkedspensionerne, folkepensionen, stillede garantier og dermed spørgsmålet om omgangen med borgernes tillid til politiske og økonomiske foranstaltninger Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand! Vi er alle i Europa-Parlamentet optaget af at udarbejde en god lovgivning og sikre, at den gennemføres på behørig vis. Den aktuelle sag er i så henseende et skoleeksempel. Det er tydeligt, at gennemførelsen ikke var på højde med lovgivningens kvalitet, og det må der rådes bod på. For det andet kan jeg konstatere, at man i Storbritannien allerede har draget konklusionerne og i kølvandet på denne situation ændret visse tilsynsorganer. Der er utvivlsomt behov for at gå endnu længere. For det tredje må der ske fremskridt i Europa, hvad angår grænseoverskridende aktiviteter. Vi kommer ikke videre på dette område uden at overveje, hvad vi helt præcist forstår ved at føre tilsyn med aktører, som udbyder finansielle produkter i flere EU-lande. For det fjerde må vi forbedre salgsstrategien for de omhandlede produkter. Man kan ikke sælge et hvilket som helst finansielt produkt under alle omstændigheder. Og vi får ikke noget integreret marked for finansielle tjenester uden at forbedre den måde, hvorpå finansielle produkter tilbydes kunderne. I modsat fald vil vi se stadig flere tilfælde af vildledende eller upassende salgsmetoder - misselling. For det femte anmoder undersøgelsesudvalget Økonomiog Valutaudvalget om at sikre gennemførelsen af undersøgelsens konklusioner. Der skal ikke herske tvivl om, at spørgsmålet om gennemførelse af direktiverne, forbedring af finansieringsvirksomhedernes soliditet og kvaliteten af overvågningen af de finansielle markeder allerede står centralt i vores daglige arbejde - også uden at afvente undersøgelsesudvalgets konklusioner. Når det er sagt, er det også indlysende, at det foreliggende skoleeksempel kun vil bidrage til at styrke vores beslutsomhed i så henseende. Endelig er der som det sidste punkt grund til at pege på ofrenes retsmidler. Det drejer sig selvsagt ikke om at åbne mulighed for kollektivt søgsmål - class action. Mener vi det seriøst, må vi imidlertid også i forbindelse med lovgivningen til beskyttelse af investorer og sparere forbedre den europæiske lovgivning, hvad angår fastlæggelse af ofrenes retsmidler Marco Pannella (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil blot minde Parlamentets formandskab om, at vi er nødt til at give vores holdning til kende for at rose et enstemmigt Parlament for noget, der endelig fandt sted i går, og som er i tråd med det Europa, vi alle sammen holder af, nemlig bl.a. Spinellis Europa. Et enstemmigt Parlament har som bekendt kæmpet for dødsstraffens afskaffelse. Takket være dette enstemmige Parlament - og det italienske parlament - har de 27

16 20 19/06/2007 medlemsstater enstemmigt slået fast, at vi er modstandere af dødsstraf Formanden. - Indlægget var ikke ligefrem en bemærkning til forretningsordenen, men vi vil naturligvis gøre Præsidiet opmærksomt på dette spørgsmål Neil Parish (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker for det første at takke fru McGuinness for den meget dygtige måde, hvorpå hun har håndteret formandskabet for Undersøgelsesudvalget, og hvordan det stort set er lykkedes hende at holde partipolitikken uden for forhandlingen. Jeg ønsker endvidere at takke fru Wallis for den indsats, hun har ydet som ordfører i en meget kompliceret sag. Det drejer sig naturligvis om rigtige mennesker, der har mistet rigtige penge. Mange af disse mennesker havde lagt disse penge til side til pensionsopsparinger, til deres familier, og de har været udsat for stort følelsesmæssigt pres på grund af denne krise. Jeg ønsker at takke dem for at have henvendt sig til Parlamentet. De skal naturligvis også huske, at Equitable Life var et selskab, der havde eksisteret i mange år, og at der var stor tiltro til denne finansielle institution. Vores eget House of Commons i Westminster havde rent faktisk pensionsordninger i Equitable Life, så man kan dårligt bebrejde nogen, at de har investeret penge i selskabets policer. Vi har i Undersøgelsesudvalget set beviser på, at de with-profits-policer, der blev udbudt, blev udbudt til en alt for høj rentesats, og forsikringsselskabet kunne ikke blive ved med at udbetale disse beløb. Vi oplevede, at aktuarer henvendte sig for at fortælle, at forsikringsselskabet grundlæggende ville blive insolvent, hvis der fortsat blev udbetalt beløb i et sådant omfang. Men alle skiftede på det rette tidspunkt, således at de ikke var ansvarlige for det, der var sket, da det nye forsikringsselskab og den nye ledelse overtog. På det indre marked forventer borgerne erstatning, når de køber policer i Irland, Tyskland og Det Forenede Kongerige, og betyder det egentlig noget, om det er EUstaten eller medlemsstaten, som er ansvarlig? Det, der betyder noget, er, at policeindehaverne bliver kompenseret. Og i denne sammenhæng vil jeg tilslutte mig Sir Robert Atkins og andre i kravet om, at den britiske regering yder en seriøs indsats for at kompensere de personer, som har tabt penge. Som jeg sagde, er der ingen tvivl om, at vi har klarlagt, at lovgivningen ikke er gennemført i tilstrækkelig grad. Jeg vil opfordre Parlamentet til at støtte beretningen Michael Cashman (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker for det første at korrigere min kollega, Sir Robert Atkins. Han nævnte, at Undersøgelsesudvalget var oprettet på hans opfordring. De personer, der arbejdede i Udvalget for Andragender, vil kunne huske, at det var på min opfordring, men jeg er villig til at dele æren med ham. Han udtalte, og jeg er nødt til at korrigere ham, at den britiske regering og tilsynsmyndighederne glimrede ved deres fravær. Hvor var han, da vi mødtes med finansministeren og tilsynsmyndighederne? Da glimrede han beklageligvis selv ved sit fravær. Vi har ikke brug for moralprædikener fra tidligere konservative regeringer, som faktisk sad og trillede tommelfingre, mens mange af EU's borgere mistede deres pensionsopsparinger. Jeg bifalder denne beretning, men jeg kan desværre ikke støtte den fuldt ud. Beretningen omhandler efter min opfattelse områder, som ikke er relevante i denne sammenhæng. I beretningen er der ingen anerkendelse af de foranstaltninger, som Labour-regeringen har truffet, ej heller de bestemmelser, der er fastsat siden I beretningen behandles områder som f.eks. ordførerens rolle efter Parlamentet, ordførerens rolle på EUmedlemsstatsplan, og jeg mener ikke, at det er relevant. Det er indblanding i de suveræne medlemsstaters regeringer og deres retlige forpligtelser i henhold til traktaten. Beretningen indeholder nyttige forslag om det indre marked og værtslandets ansvar med hensyn til finansielle tjenesteydelser, men er der reelle forslag med henblik på at løse problemerne for ofrene, hvoraf to er til stede i dag? Det er der desværre ikke. De pågældende personer er ofre for vildledende salg, og det var på grund af ofrene, at vi oprettede dette midlertidige undersøgelsesudvalg. Jeg bifalder endvidere indsatsen fra formanden for Undersøgelsesudvalget. Det vil desværre ikke hjælpe ofrene. Det lyder lovende, men der er ingen garantier. Derfor har jeg hele tiden opfordret til, at vi anmoder de involverede parter, herunder den britiske regering, om at følge enhver henstilling fra den britiske parlamentariske ombudsmand. Hvis der vil være tale om erstatning, skal vi være helt på det rene med, at det vil være de britiske skatteydere, der betaler. Parlamentets Labour-medlemmer vil ikke stemme imod beretningen, men afholde sig fra at stemme af de årsager, jeg allerede har nævnt. Jeg er desværre enig med den tidligere taler, der udtalte, at der var gået partipolitik i sagen, og det vil ikke tjene ofrene for krisen i Equitable Life Rainer Wieland (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Den italienske nation har opfostret mange gudbenådede artister. Men jeg anser det for at være upassende, at en så velestimeret kollega som hr. Pannella kommer her og forvandler Parlamentet til et cirkus, idet han sætter sig ned på sidste række og begærer ordet i henhold til forretningsordenen, for så at fremføre noget om et fuldstændigt irrelevant punkt. Dette er et udtryk for manglende respekt over for kollegerne og for de tilhørere, som følger disse forhandlinger. Jeg finder det ligeledes upassende, at De, hr. formand, ikke skred ind på et tidligere tidspunkt.

17 19/06/ Men lad os nu komme til sagen, for dette punkt er i mange henseender et lærestykke. Som Parlament er vi trådt ind i en ny æra. Vi har modtaget andragender og afventer det resultat, som undersøgelsesudvalget snart vil fremlægge. I forbindelse med denne rapport, som vi stadig afventer offentliggørelsen af, vil jeg godt bede fru Wallis og fru McGuinness indtrængende om at overveje at skitsere, hvad Parlamentet kan og ikke kan, især da vi allerede har modtaget de første breve i den anledning, hvori det siges, at hvis der ikke sker noget i kølvandet på denne parlamentsrapport, vil vi miste al tiltro til Europa og til dette Parlament. Som De ved, har vi visse institutionelle mangler, og disse skal forklares i et letforståeligt sprog og ved hjælp af grafiske illustrationer. Det er ikke korrekt, at Det Forenede Kongerige hverken har nogen bestemmelser om skadesgodtgørelse eller noget skadesgodtgørelsessystem, men det handler snarere om, at man har nogle andre retningslinjer for erstatningsansvar i Det Forenede Kongerige. Her ifalder man ansvar for forsæt, men dog ikke for uagtsomhed, dårlig ledelse eller andet, som ellers gælder i andre medlemsstater. Det er præcis det, som det handler om her. I EU skal vi finde en vej ud af de gamle skyttegrave mellem oprindelseslandsprincippet og bestemmelseslandsprincippet, fordi begge ekstremer ikke er passende, og fordi det endnu ikke er lykkedes os at finde en gylden middelvej. Og derfor forekommer der mange uregelmæssigheder. Vi skal forsøge at finde et nyt system, som skal gælde for komplicerede områder som finansielle tjenesteydelser, for ellers er vi dømt til at mislykkes. Hvis den engelske regering når frem til en godtgørelsesløsning, håber jeg, at denne løsning kommer til at gælde for samtlige europæere, fordi de engelske skatteydere tidligere profiterede af den succes, som Equitable Life havde, hvilket firmaet ikke mindst kan takke sin tilstedeværelse på det indre marked for. Og netop denne tilstedeværelse på det indre marked forårsagede tab hos borgere i andre medlemsstater John Purvis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Mange investorer, herunder pensionister, led store tab under bearmarkedet mellem 2000 og Forskellen i forhold til Equitable Life var forsømmelighed. Aktuarfunktionen blev neutraliseret, og forretningsmodellen svarede til at køre på en vakkelvorn cykel - så længe selskabet blev ved med at sælge, kunne de lige holde balancen. Men når salget hørte op, hvad så? Det var en salgsmaskine, der nød godt af århundreders respektabilitet, men som i virkeligheden var et korthus i fare for at vælte, som ledelsen i Equitable Life og tilsynsmyndighederne var bekendt med. Hvordan kunne Equitable Life slippe af sted med det? Selskabet opererede i henhold til et EU-direktiv, som tilsyneladende blev overvåget af de ansvarlige tilsynsmyndigheder. Tilsynsmyndighederne var klar over, at grundlaget for Equitable Life var skrøbeligt, men klamrede sig til håbet om, at det ville ende godt, eller at en frelsende engel ville købe selskabet ud. Derfor fik salget lov til at fortsætte længe efter, at det skulle have været stoppet. Hvorfor tillod tilsynsmyndighederne en ledelsesstruktur, hvor den lovpligtige udpegede aktuar også var administrerende direktør? Hvorfor gav myndighederne Equitable Life tilladelse til at fortsætte salget i hjemlandet og andre medlemsstater, når de selv var de ansvarlige tilsynsmyndigheder og fuldt ud bevidst om forholdene i Equitable Life? Det er ikke blot en sørgelig historie, det er en historie om forsømmelighed. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt for medlemsstater at frikende deres tilsynsmyndigheder fra forsømmelighed, hvis tilsynsordningen i forhold til oprindelsesland og hjem- og værtsland skal kunne fungere på det europæiske indre marked for finansielle tjenesteydelser. Hr. kommissær, De må i fremtiden insistere på - især i forbindelse med Solvens II - at medlemsstaterne og tilsynsmyndighederne er fuldt ud ansvarlige for forsømmelighed. Medlemsstaterne kan ikke tillade sig at fritage dem fra dette ansvar Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg mener, at morgenens forhandling har vist, at tilstrækkelig gennemførelse og effektiv kontrol af gennemførelsen af EU-retten er afgørende for effektiviteten af det indre marked. Jeg er personligt tilfreds med, at Undersøgelsesudvalget har været mere kritisk i tilgangen til Equitable Life-sagen og foretaget en bredere undersøgelse af kontrollen med gennemførelsen. Henstillingerne, som er baseret på reelle erfaringer, er vigtige for at sikre, at EU med 27 medlemsstater er opmærksomme på, hvad der i realiteten sker i det virkelige liv. Beretningen er af afgørende betydning for vores kontinuerlige arbejde med anvendelsen af EU-retten, og de forslag, som er stillet, bør afspejles i Kommissionens kommende meddelelse. Beretningen har også stor betydning for de mange ofre, som har oplevet at miste deres opsparing. Direkte erstatning er de britiske myndigheders og domstoles ansvar. Den britiske parlamentariske ombudsmand vil senere på året tage dette emne op til behandling. Kommissionen kan ikke træffe en afgørelse i denne sag, men det, der er meget vigtigt for EU og det indre marked og forbrugernes tillid, er, at policeindehaverne behandles lige, uanset om de kommer fra den ene eller den anden medlemsstat. Kommissionen har endvidere noteret sig de pågældende henstillinger om erstatning. De henstillinger, hvori der opfordres til ydelse af en indsats på europæisk plan, vurderes. Tilfredsstillende gennemførelse starter med tilfredsstillende lovgivning, men tvivlsomme kompromiser med tekster, som kan fortolkes på mange måder, er grobund for mangelfuld gennemførelse. Det handler om fælles ansvar - alle institutioner bærer ansvaret.

18 22 19/06/2007 Jeg ønsker at slutte af med at lykønske Undersøgelsesudvalget og ordføreren, fru Wallis, med et godt udført arbejde. Alle parter i sagen er hørt. Vi har taget ved lære på mange vigtige punkter, som vi vil tage i betragtning i fremtiden Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet. Afstemningen finder sted i dag Famlieliv og studier for unge kvinder i EU (forhandling) Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Marie Panayotopoulos-Cassiotou for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om en regelramme for foranstaltninger, der giver unge kvinder i EU bedre muligheder for at forene familieliv og studieperioder (2007/2276(INI)) (A6-0209/2007) Μarie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE), ordfører. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Fremtiden for den europæiske økonomi og udviklingen af konkurrenceevnen og muligheden for at arbejde i EU vil i høj grad afhænge af omfanget af uddannelse og erhvervsuddannelse hos borgerne, især de unge, således at de kan bidrage til den økonomiske udvikling og sociale samhørighed i Europa. Indsatsen på både europæisk og nationalt plan har båret frugt. I 2004 i et Europa med 25 medlemsstater var hovedparten af unge mellem 20 og 24 år i gang med en videregående uddannelse. Men forlængelsen af studieperioder kombineret med uddannelse, omskoling, efteruddannelse, livslang læring osv. resulterer i, at de unge venter med at stifte familie og få børn og opfylde personlige ønsker, idet - som det konkluderes i grønbogen om demografiske ændringer - EU-borgernes ønsker om at stifte familie og få børn ikke er forenelige med vilkårene i dagligdagen. Det er også forbundet med problemer af sundhedsmæssig karakter at få børn i en senere alder, en byrde for folkesundheden og en hindring for den demografiske udvikling i Europa. Oprettelsen af et familievenligt samfund - som det også er fastsat i den europæiske ungdomspagt - betyder, at privat- og familielivet skal kombineres med arbejdslivet og med studieperioden, som helt tydeligt er meget langvarig. I betænkningen, som vi skal stemme om, fremhæves den tilgang, der er nødvendig for at formulere politikker til støtte af unge mennesker. Formuleringen af politikker vil give de unge mulighed for på den ene side at planlægge deres uddannelse og på den anden side at opfylde deres familieforpligtelser med henblik på at stifte familie eller støtte ældre i familien, da to tredjedele - som alle ved - af alle europæere vil være ældre mennesker om ca. 20 år. Mange studerende kombinerer allerede studierne med familielivet. Procentdelen varierer dog fra medlemsstat til medlemsstat - 41 % i Sverige, 12 % i Grækenland, 10 % i Østrig og 10 % i Letland. Der er derfor meget store forskelle mellem medlemsstaterne, og det er hæmmende for mobiliteten og adgangen til uddannelse. Formålet med betænkningen, som ikke har til formål at gå imod subsidiaritet, er at anerkende og imødekomme de familiemæssige og sociale behov for unge mennesker, der ønsker at påtage sig familiemæssige forpligtelser samtidig med gennemførelsen af deres uddannelse og erhvervsuddannelse. Medlemsstaterne har ansvaret for at udbetale særlige sociale ydelser med henblik på at støtte unge menneskers ønske om at stifte familie uden at tage hensyn til, om de udøver professionelle aktiviteter eller har forældre med indtægter. Der kan endvidere udbetales familieydelser i form af lån, rimelige boliger, tilstrækkelige børnepasningsfaciliteter på universiteterne, sociale ydelser og sygesikring, større fleksibilitet under uddannelsen, lærernes hensyntagen til studerende, der er forældre, eller studerende med familieforpligtelser og anvendelsen af ny teknologi for at gøre deres liv lettere. Der skal være strengere ligestillingspolitikker for at understrege, at byrden ikke skal hvile udelukkende på kvinderne, når de er under uddannelse. Jeg bifalder især, at det i Kommissionens meddelelse anerkendes, at der er behov for at kombinere studieperioder, uddannelse og familieliv. Jeg håber, at betænkningen vil inspirere til udarbejdelsen af nye forslag om familie- og ungdomsvenlige foranstaltninger og en fremadrettet løsning på det demografiske problem. Jeg ønsker at takke mine ærede kolleger for de ændringsforslag, der er stillet til forbedring af betænkningen. Jeg støtter dog ikke de ændringsforslag, der har til formål at begrænse indholdet af betænkningen eller tilføje elementer, som ikke er forbundet med emnet. Jeg håber derfor, at Parlamentet vil støtte betænkningen Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg har påtaget mig opgaven med denne betænkning på vegne af min kollega, kommissær Špidla, som er forsinket på grund af transportproblemer. Jeg ønsker at starte med at takke fru Panayotopoulos- Cassiotou for kvaliteten af betænkningen og de meget fornuftige forslag, den indeholder. Kommissionen bifalder forslaget til Europa-Parlamentets beslutning om en regelramme for foranstaltninger, der giver unge kvinder i EU bedre muligheder for at forene familieliv og studieperioder. Selv om uddannelses- og familiepolitik hører under de nationale myndigheders ansvarsområde, er det vigtigt i enhver sammenhæng at fremme foreningen af familieliv og studieperioder. På Det Europæiske Råds møde i Stockholm og Barcelona anerkendte stats- og regeringslederne, at fremtiden for økonomien og det europæiske samfund vil afhænge af borgerne og især de yngre generationer og deres uddannelsesniveau.

19 19/06/ Uddannelse og erhvervsuddannelse er derfor et af de centrale punkter i Lissabon-processen. Disse politikker er afgørende for at opnå et reelt videnbaseret europæisk samfund. Det er derfor af økonomiske årsager og på grund af ligestilling og lige muligheder vigtigt at sikre, at unge mænd og kvinder med familieforpligtelser har mulighed for at indlede og gennemføre et studium. Kommissionen bifalder, at der i beslutningsforslaget ikke blot fokuseres på studerende med børn, men også på studerende med forpligtelser, f.eks. i relation til pasningskrævende personer eller personer med handicap. Kommissionen bifalder endvidere henstillingerne om børnepasningsfaciliteter, fædrenes roller og bedre fordeling af husholdnings- og pasningsforpligtelser som en vigtig faktor i opnåelsen af lige muligheder for mænd og kvinder. Denne tilgang er i tråd med Kommissionens politik på området for forening af privatliv og arbejdsliv. Kommissionen bifalder endvidere den vægt, der lægges på ligestilling mellem mænd og kvinder. Forening af arbejds- og privatliv er en af de seks prioriteter i køreplanen for ligestilling mellem mænd og kvinder, som er vedtaget af Kommissionen i marts Som anført i beslutningsforslaget er vi alle klar over, at kvinderne i realiteten bærer det største familie- og husholdningsansvar, også under uddannelsen. Mange kvinder er i mangel af tilstrækkelig støtte mere tilbøjelige end mænd til ikke at fortsætte en videregående uddannelse eller give op undervejs og aldrig genoptage studierne, og det vil uundgåeligt medføre manglende ligestilling mellem mænd og kvinder i arbejdslivet samt mistet potentiale. Vuggestuer og andre børnepasningsfaciliteter er derfor af afgørende betydning for ligestilling mellem kønnene. I køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd understregede Kommissionen, at børnepasningsfaciliteter tilpasses for langsomt til den sociale udvikling, og Kommissionen besluttede at yde en indsats for at støtte opnåelsen af målsætningerne i Barcelona-processen og udviklingen af andre pasningsordninger gennem strukturfondene og udveksling af bedste praksis. I 2008 vil Kommissionen endvidere offentliggøre en meddelelse om opfyldelsen af Barcelona-kriterierne, hvori de fremskridt, der er opnået, samt de foranstaltninger, der vil blive truffet, vil blive gennemgået. Alle de pågældende elementer bidrager endvidere til den indsats, vi skal yde i forbindelse med den demografiske udvikling. Børnepasningsordninger støtter den enkelte persons frie valg og gør det muligt for dem at vælge det antal børn, de ønsker. Alle er formentlig klar over, at Kommissionen iværksatte en formel høring af arbejdsmarkedets parter i Europa vedrørende forening af arbejds- og privatliv på grundlag af artikel 138 i traktaten. Første fase startede i oktober 2006 og anden fase i maj Kommissionen mener, at forskellige lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige komponenter er uundværlige med henblik på at fremme foreningen af arbejds-, privat- og familieliv. Kommissionen har derfor i debatoplægget opfordret arbejdsmarkedets parter til at give udtryk for deres synspunkter om en række lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige muligheder. Det glæder mig, at beslutningsforslaget afspejler de bekymringer og argumenter, som Kommissionen har beskrevet i sine to dokumenter vedrørende høringen af arbejdsmarkedets parter i Europa. Til slut ønsker jeg at minde om vedtagelsen i november 2006 af handlingsprogrammet for livslang læring I henhold til programmet, der symboliserer den fornyede vægt, som er lagt på uddannelse, kan der evt. ydes støtte til projekter, som omhandler nogle af medlemmernes bekymringer Anna Záborská, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke fru Panayotopoulos for et fremragende samarbejde. Hun har gjort det muligt for alle politiske grupper at sætte deres præg på betænkningen, uden at essensen af budskabet er forvansket af den grund. Hun kender kompromisets kunst som mor til ni børn. Jeg vil gerne fremhæve to forhold. For det første bør der skabes vilkår, som vidner om, at forældreansvaret ikke blot er en tung byrde for de unge i forlængelse af de uddannelsesmæssige krav. Det gælder både for unge mænd og unge kvinder. Der er til det formål behov for bredt anlagte, passende informationskampagner. Det andet forhold, jeg vil fremhæve, vedrører de nationale politikker og fællesskabspolitikkerne. Statistikkerne viser, at der i de skandinaviske lande er % af de unge under uddannelse, som ikke nægter sig den glæde, og som påtager sig det ansvar, det er at være forældre. EU kunne med fordel lade alle medlemsstaterne drage nytte af deres erfaringer med hensyn til at fremme dialogen og udveksle bedste praksis. De højere og erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner har ligeledes et ansvar for at etablere børnepasningsfaciliteter inden for institutionernes rammer. Det ville være interessant, hvad dette angår, at iværksætte en konkurrence universiteterne imellem, ikke kun som hidtil med hensyn til undervisningens kvalitet, men også med hensyn til rammerne for forældre under uddannelse. Afslutningsvis vil jeg gerne understrege bedsteforældrenes betydning. De spiller en væsentlig rolle, når det gælder børnenes opdragelse og bistand til unge forældre, som enten studerer eller arbejder. Set i lyset af de mange ændrede karriereforløb, der markerer arbejdstagernes liv i globaliseringens tidsalder, er dette

20 24 19/06/2007 en anledning for de yngre pensionister til at gøre nytte på anden måde FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT Næstformand Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for PSE- Gruppen. - (PL) Hr. formand! Ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Råds topmøde i Stockholm i 2001 og i Barcelona det følgende år vil fremtiden for den europæiske økonomi og de europæiske samfund især afhænge af unge mennesker og deres uddannelsesniveau. Vi bør i denne sammenhæng lægge særlig vægt på veluddannede unge menneskers potentiale, hvad angår demografisk fornyelse i Europa. Målsætningen kan opfyldes ved at indføre favorable sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige betingelser, som vil gøre det muligt for unge mennesker at stifte familie tidligere i livet uden ødelæggende virkning på deres uddannelse eller karrieremuligheder. Ifølge konklusionerne i grønbogen om demografiske ændringer skyldes det europæiske demografiske underskud den omstændighed, at man er længere om at nå forskellige stadier i livet, hvad angår uddannelse, karriere eller børn. I mange lande påtager studerende sig familieforpligtelser og studieforløb eller stifter familie, inden de afslutter uddannelsen. I Sverige, f.eks., får 41 % af kvinderne deres første barn, inden de afslutter deres uddannelse, og i Finland er tallet 31 %. Med dette eksempel in mente bør medlemsstaterne tage højde for situationen for unge forældre, der studerer eller er i færd med at afslutte deres uddannelse. Foranstaltninger til opfyldelse af denne målsætning kan f.eks. omfatte ydelsen af rimelige forsikringer for studerende samt sociale ydelser og sygesikring, der også kan dække de personer, som er økonomisk afhængige af de studerende. Vi vil overveje at indføre skattelettelser for unge, der både studerer og arbejder, og for de unge, som har familieforpligtelser, og gøre det lettere for dem at optage lån fra kreditforeninger. Uddannelsesinstitutionerne skal tage højde for de økonomiske forhold for denne samfundsgruppe, når det drejer sig om beregning af gebyrer, og tilbyde relevant vejledning, herunder efter afslutning af uddannelsen. Et eksempel på denne tilgang vil være udbetaling af sociale ydelser i en seksmåneders periode for at gøre det lettere for de unge at komme ud på arbejdsmarkedet. Jeg vil derfor opfordre alle til at støtte punkt 25 i betænkningen. Det er endvidere vigtigt for medlemsstaterne i samarbejde med de højere læreanstalter og erhvervsuddannelsesinstitutionerne at tilbyde mere fleksible studieordninger, f.eks. gennem flere muligheder for selvstudier, programmer for livslang læring eller deltidsstudier. Det er endvidere uhyre vigtigt at sikre, at de personer, som har børn, har adgang til gode og rimelige kommunale børnehaver og skolefritidsordninger med henblik på at forene studieperioder med familieliv. Derfor ønsker jeg at appellere til, at punkt 14 og 15 i betænkningen støttes. Tiden er kommet for medlemsstaterne og EUinstitutionerne til at udveksle deres bedste praksis med hensyn til støtte til studerende med familieforpligtelser under hensyntagen til den nye lovgivning, der er indført i visse medlemsstater. Endelig ønsker jeg at takke ordføreren, fru Panayotopoulos, for en meget gennemarbejdet betænkning Alfonso Andria, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Det spørgsmål, som Marie Panayotopoulos-Cassiotou rejser i den betænkning, vi drøfter nu, er af stor samfundsmæssig betydning. Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hendes meget fuldstændige indfaldsvinkel, der understreger de mange ting, som dette spørgsmål omfatter, nemlig familie og uddannelsesprojekter, det faldende fødselstal, boligpolitikken for unge par, Lissabon-strategiens målsætninger og livslang læring, hvor man tager udgangspunkt i, at uddannelse er en menneskeret, og at det er nødvendigt at investere i menneskelige ressourcer som et instrument til at styrke den sociale inddragelse. Det er meget sigende, at Parlamentet beskæftiger sig med denne betænkning i det europæiske år for lige muligheder. Selv om EU-institutionerne og Kommissionen anerkender nødvendigheden af at forene arbejdsliv og familieliv, og selv om Kommissionen gjorde dette til grundprincippet i sin administrative reform for kort tid siden, er der hidtil ikke sket nogen effektiv og konkret indsats, sådan som man kunne forvente. En sådan indsats havde kunnet - og vil forhåbentlig kunne - skabe en større bevidsthed i medlemsstaterne og således føre til nogle opmærksomme politikker, hvor man tager højde for de unges og og de unge mødres behov, og hvor man går i retning af en ligestilling, der ikke kun er teoretisk, men som reelt bliver fremmet. Blandt de instrumenter, som ordføreren foreslår, og som kan være et nyttigt udgangspunkt for de nationale beslutningstagere, er noget, der efter min mening er særlig effektivt, de fleksible undervisningsprogrammer, f.eks. med færre timer, en mere udbredt anvendelse af undervisningsteknikker, hvor man bruger ny teknologi, skattelettelser til unge studerende, som har et arbejde, studiestøtte til studerende, der har en familie at forsørge, samt en letttere adgang til børnehaver og fritidsordninger. Endelig støtter jeg forslaget om, at vi skal fremme udvekslingen af bedste praksis, når det gælder støtte til de studerende, og at vi skal kigge på de gode erfaringer, som man har haft i de nordiske lande Sebastiano (Nello) Musumeci, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Europa - og navnlig Sydeuropa - har i mange år haft et lavt fødselstal, og i