Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1
|
|
- Niels Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 KAPITEL 1 - INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING PROJEKTDESIGN...10 KAPITEL 2 - METODE VIDENSKABSTEORI - EN PRAKSISTILGANG PARTIEL ERKENDELSESINTERESSE OG REFLEKSIV FORSKNING CASESTUDIE AT STUDERE PRAKSIS PROJEKTETS SLUTFORM VALG AF TEORI VORES TEORETISKE REGELSÆT EMPIRI-INDSAMLING EMPIRIEN FOR AT FORSTÅ PRAKSIS...23 KAPITEL 3 TEORI TEORI OM RUM OG STED LEFEBVRE BYENS OG RUMMETS PRAKTISKE KRISE STEDSFORSTÅELSE DET AKTIVE MEDBORGERSKAB AFRUNDING OG OPERATIONALISERING AF TEORI...59 KAPITEL 4 - KONTEKST AFSNIT DEN SKANDINAVISKE VELFÆRDSSTAT OG DENS UDFORDRINGER BYPLANLÆGNINGEN FRA KVARTERLØFT TIL OMRÅDEFORNYELSE CASEINTRODUKTION...74 KAPITEL 5 - ANALYSEDEL I SYN PÅ MJØLNERPARKEN DE DAGLIGE RYTMER STEDSFORSTÅELSE OG LOKAL IDENTITET NETVÆRK OG RELATIONER KAPITEL 6 - ANALYSEDEL II MULIGHEDERNE I BØRN OG BØRNEINSTITUTIONER PROJEKTER KULTUR/RELIGION PALÆSTINA KAPITEL 7 KONKLUSION LITTERATURLISTE KURSUSBESKRIVELSER BILAG
2 Kapitel 1 - Indledning Vi har i dette projekt taget udgangspunkt i en fælles interesse for bypolitik, samt en interesse for hvordan denne bypolitik kan være med til at skabe en større lighed i samfundet. Den bypolitik, vi har valgt som fokus for vores projekt, er derfor den, der kommer til udtryk i sociale og velfærdsorienterede byfornyelsesprojekter, såsom de helhedsorienterede kvarterløft og områdefornyelse. Disse kan placeres indenfor den velfærdsorienterede gren af dansk bypolitik, der har til formål at afhjælpe ulighed i forhold til segregerede by- og boligområder. Indsatsen retter sig mod en flerhed af definerede uligheder i området, og dermed mod ulighed på forskellige områder. Vores projekt omhandler et sådant såkaldt segregeret boligområde, der er beliggende i et for nyligt opstartet områdefornyelseskvarter. I forbindelse med denne områdefornyelse fokuserer vi på lighed i forhold til mulighederne for politisk deltagelse i en sådan proces. Den danske velfærdsstat kan karakteriseres ved sin universelle lighedstanke baseret på medborgerskab. Kernen er, at alle medborgere skal være i besiddelse af samme rettigheder (Greve 2004: 156) både sociale, civile og politiske. I relation til bypolitik er det her interessant at indskyde spørgsmålet: Er retten til byen en universel rettighed? Hvem har ret til at bestemme, hvordan byen skal se ud? og hvordan kan man modvirke de segregerende tendenser, vi ser i byerne? Dette henleder til spørgsmålet om, hvorledes forskellighed tænkes ind i byplanlægningen, samt til spørgsmålet om hvordan man planlægger byen og træffer beslutninger om specifikke dele af byen. Med den høje kompleksitet og forskellighed der ofte præger byer, finder vi det interessant at undersøge, mulighederne for indflydelse på planlægningen af byen, hvordan der planlægges og hvilke aspekter, der tages hensyn til. Et interessant aspekt ved ovenstående er endvidere spørgsmålet omkring, hvordan der planlægges for og tages hensyn til forskelligheden, samtidig med at man i den danske velfærdsstat har idealer om lighed og universalisme. Lidt populært formuleret spørger vi; kan det partikulære gøres universelt, således at der tages udgangspunkt i forskelligheden og med afsæt i 2
3 dette formå at gøre det politiske medborgerskab universelt ikke kun formelt men også i praksis? I forhold til velfærdsstaten har man i de senere år kunnet se en udvikling mod en mere individorienteret tilgang, hvilket afspejles i medborgerskabet: Individernes grundlæggende rettigheder består, men der er i højere grad tale om, at borgerne skal indgå i beslutningsprocesser især i forhold til lokalområder i modsætning til tidligere hvor de var relativt tilsidesat (Hansen og Sehested 1999: 131). I et byplanlægningsperspektiv kommer dette blandt andet til udtryk i projekter såsom kvarterløft i 1990 erne og områdefornyelse i dag. Projekter hvor udviklingen af lokalmiljø bygger på fællesskab og borgerdeltagelse og på den led lægger op til, at den enkelte borger skal engagere sig og tage ansvar for lokalområdets fremtid. Borgerinddragelse spiller således en central rolle, idet projekterne bygger på inddragelse af de lokale borgere i projektudviklings- og beslutningsprocesserne, hvilket åbner mulighed for, at den enkelte borger kan få indflydelse på planlægningen af hans/hendes nærområde. Det kan derfor siges, at borgerens rolle er blevet ændret. Ønsket er nu, at borgeren udlever sit medborgerskab aktivt. Deltagelse i kvarterløft eller områdefornyelse er således en måde, hvorpå det er muligt at styrke sit medborgerskab ved performativt at indgå i planlægningsprocessen. På trods af det øgede fokus på aktivt medborgerskab, og på trods af at borgerdeltagelse er en nødvendighed for, at disse projekter bliver udført, har det i de tidligere kvarterløftprojekter reelt kun været et fåtal af borgere, der har deltaget aktivt og dermed gjort brug af de politiske rettigheder, som er indbefattet af medborgerskabet. Der er hele grupperinger, som ikke møder op eller falder fra i disse projekter. Særlig lav har deltagelsesgraden været blandt studerende og etniske minoriteter (int.2: 9). At kun et fåtal deltager, resulterer i magtforskydninger, da mange er helt uden for indflydelse. I relation til disse magtforskydninger er det ikke ualmindeligt at høre og læse holdninger om, at folks manglende indflydelse er selvforskyldt, da de ikke møder op. Det mener vi er kritisk, da det ud fra vores synspunkt er mere end bare et spørgsmål om at gide, men i lige så høj grad et spørgsmål om at have mulighed for at deltage under de givne betingelser. Vi ser altså deltagelse som noget positivt, men vil dog gøre klart, 3
4 at vi ikke mener, at borgerne skal tvinges til det. Det er fuldt ud acceptabelt ikke at have lyst til at deltage, men alle skal have muligheden for deltagelse. Vi er dog bevidste om, at der kan være individuelle årsager, der gør, at ikke alle kan deltage, på trods af at rammerne i processen ændres. 1.1 Problemfelt I den aktuelle områdefornyelse i Mimersgadekvarteret på ydre Nørrebro i København har der blandt andet, på baggrund af erfaringerne fra kvarterløft med ringe borgerdeltagelse som udgangspunkt, været særligt fokus på at inddrage områdets etniske minoriteter. I Mjølnerparken bor en høj andel af områdets etniske minoriteter, og Mjølnerparken spiller derfor en central rolle i områdefornyelsen. Mjølnerparken udgør ligeledes vores case, og her vil vi understrege, at når vi gennem rapporten omtaler Mjølnerparken som vores case, er det i betydningen af relationen mellem områdefornyelsen og Mjølnerparken. På trods af dette fokus på at inddrage Mjølnerparkens beboere i områdefornyelsesprocessen, har vi i forhold til den indledende planlægningsfase af områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret kunnet konstatere, at deltagelsesgraden ikke kan betegnes som høj blandt Mjølnerparkens beboere. De fleste møder ikke op, og mange af dem, der møder op, falder hurtigt fra igen. Dette forhold har affødt en undren hos os; hvorfor deltager kun ganske få at Mjølnerparkens beboere, når der nu har været ekstra fokus på og ønske om at inddrage dem fra planlægningssiden? Hvad er årsagerne til denne problematik i et planlægningsprojekt, der netop ønsker at styrke lokalmiljøet og vægter borgerinddragelse højt? Vores undren forstærkedes af, at vi allerede efter de første besøg i Mjølnerparken kunne fastslå, at der er en høj grad af aktivitet blandt beboerne og for manges vedkommende en stærk stedstilknytning til stedet. Dette forstærkede yderligere det paradoksale i den manglende deltagelse i et projekt, der netop er funderet på aktiv borgerdeltagelse i lokalmiljøet, og som blandt andet har til formål at skabe netværk og aktiviteter i det lokale. Vi har ud fra denne undren opstillet en hypotese om, at deltagelsesproblemet bunder i de rammer og retningslinjer, der er, for hvordan borgerne kan deltage. Eftersom vi mener, at disse rammer ikke nødvendigvis harmonerer med Mjølnerparkens beboeres mulighed for deltagelse. Denne problematik er et af udgangspunkterne for vores projekt. Vi finder det derfor interessant at undersøge årsagerne til Mjølnerparkens beboeres 4
5 sparsomme deltagelse og derved få et indtryk af de barrierer, vi formoder findes for beboernes deltagelse i områdefornyelsen. Der er tidligere foretaget undersøgelser af, hvilke ressourcer det kræver at deltage i et projekt som kvarterløft (Larsen 2001). De fleste af disse undersøgelser er imidlertid foretaget på institutionelt niveau, det vil sige udelukkende set i forhold til planlægningens rammer, og handler derfor kun om hvilke ressourcer, det er nødvendigt at være i besiddelse af for at kunne indgå under disse. Vores undersøgelse vil i højere grad tage udgangspunkt i hverdagslivet i Mjølnerparken, for derigennem at forstå de barrierer vi formoder, der her findes i forhold til deltagelse, og som der opstår i relation til planlægningen. Dette fører til en kritik af de overordnede strukturer i planlægningen af området. Vi vil som udgangspunkt understrege, at vi ikke har i sinde at pege fingre ad de enkelte planlæggere, men derimod rette en kritik mod de bagvedliggende tanker. Områdefornyelsen ses altså som en specifik form for planlægning, der afspejler nogle mere overordnede strukturer. Strukturer der er med til at sætte dagsordenen for den enkelte planlægger og eventuelt også er i konflikt med hendes eller hans intentioner og vilje. Vi opstiller altså en hypotese, om at der eksisterer barrierer for deltagelse, har affødt spørgsmålet om, hvorvidt der reelt er lige muligheder for deltagelse, hvis visse grupper ikke har mulighed for at indgå under de givne rammer. Og hvad sker der med retten til byen, hvis de få planlægger for de mange? At planlægningsrationalet bygger på et aktivt medborgerskab, men at alle åbenbart ikke kan indgå i planlægningen, rejser i vores øjne en mængde spørgsmål: Hvilke krav stilles der til den aktive medborger i en planlægningskontekst? Og hvordan harmonerer disse krav til den aktive medborger med livet i et specifikt område? I forlængelse af disse spørgsmål har vi en hypotese om, at planlægningen ikke formår at indfange hverdagslivets kompleksitet - ikke tager hensyn til hverdagslivets forskellighed - og derved risikerer ikke at opnå en bred borgerinddragelse. Med andre ord harmonerer kravene til en aktiv medborger ikke med hverdagslivet i området. Vores antagelse er derfor, at borgerdeltagelsesproblemet bunder i, at der i 5
6 planlægningen af områdefornyelsen ikke bliver taget hensyn til borgernes forskellighed i forhold til blandt andet interesser og ressourcer. Rammerne for projektet er på forhånd fastlagt fra planlægningssiden, og dem, der ikke kan deltage indenfor disse rammer, falder enten fra eller ekskluderes fra begyndelsen af. Dette medfører en ulighed i forhold til muligheden for at udleve sit politiske medborgerskab. Retten til at deltage består, men deltagelsen skal foregå under nogle rammer, der gør, at der kan stilles spørgsmålstegn ved de reelle deltagelsesmuligheder for alle. Ud fra hypotesen om at planlægningen ikke formår at indfange hverdagslivets kompleksitet og vores oplevelse af Mjølnerparken som et aktivt sted, kan vi opstille endnu en hypotese om, at der foreligger adskillige muligheder og potentialer blandt beboerne. Disse potentialer vil vi undersøge gennem hverdagslivsanalysen, hvorved vi vil få et indblik i, hvad der er vigtigt i beboernes liv. Vores tilgang til forestillingen om, at der er en disharmoni mellem hverdagsliv og planlægning, er opstået med inspiration fra den franske filosof Henri Lefebvres teorier. Disse teorier bygger på en forestilling om rummet, som værende en integreret del af sociale processer, hvilket han betegner som Den sociale rumlighed. Ovenstående problematikker har ledt os til følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering Med udgangspunkt i den sociale rumlighed stiller vi spørgsmålet: Hvilke muligheder og barrierer eksisterer der for styrkelsen af et aktivt medborgerskab i Mjølnerparken i forhold til områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret? Uddybning af problemformulering Den sociale rumlighed konstitueres af 3 begreber til analytisk at kunne forstå produktionen af rum - det vil sige, hvorledes rummet produceres og samtidig er producerende. De tre adskilte begreber er det erfarede rum, det begrebne rum og det levede rum 1. Det skal påpeges, at adskillelsen udelukkende er analytisk, idet begreberne tilsammen indgår i en konstant og dialektisk produktion af den sociale rumlighed. 6
7 Gennem den analytiske adskillelse indfanger modellen imidlertid forholdet og forskellene mellem det begrebne rum, eksemplificeret ved planlægningens 2 forestillinger og det levede rum, hvilket indeholder hverdagslivets forestillinger. Udgangspunktet for den rumlige produktion er den praktiske handlen det erfarede rum, hvorigennem både planlægningens og hverdagslivets forestillinger og værdier kommer til udtryk. For at kunne forstå de barrierer og muligheder der eksisterer for deltagelse i områdefornyelsen, tager vi i dette projekt derfor udgangspunkt i den praktiske handlen, det vil sige i hverdagslivets kompleksitet og i de daglige rytmer, der kommer til udtryk i Mjølnerparken. Disse sidestilles med områdefornyelsens praksis, og overordnet giver dette et billede af, hvorledes planlægningen harmonerer med det hverdagsliv, der eksisterer i Mjølnerparken. Dette leder frem til en diskussion af de barrierer, der i Mjølnerparken er for deltagelse i områdefornyelsen. Endvidere søger vi i projektet udfra vores hverdagspraksisanalyse og en normativ teoretisering af medborgerskabet at opstille muligheder og potentialer for styrkelse af et aktivt medborgerskab 3. Kort sagt tages der udgangspunkt i den sociale rumlighed for at kunne udsige noget om de barrierer, der forekommer i forhold til Mjølnerparkens beboeres mulighed for at deltage i områdefornyelsen. Herefter bringes muligheder og en normativ diskussion af styrkelsen af et aktivt medborgerskab i spil. Kort sagt forsøges barriererne vendt til muligheder i forbindelse med et andet syn på medborgerskab. 1.3 Begrebsafklaring Aktivt Medborgerskab Vores medborgerskabsbegreb omhandler retten og muligheden for alle til at deltage aktivt politisk og have politisk indflydelse. Denne rettighed synes ikke lige for alle, og områdefornyelsen kan ses som en bypolitisk strategi, der har til formål at styrke og inkludere Mjølnerparkens beboeres rettigheder i forhold til at deltage aktivt og influere politisk. En planlægger formulerer: et af formålene [med områdefornyelsen] er, at de ligesom får Mjølnerparken integreret i området både sådan demokratisk, men også at 1 Dette vil blive udfoldet i kapitel 3. 2 Se begrebsafklaring af planlægningen. 3 Se begrebsafklaring af aktivt medborgerskab. 7
8 man fysisk forsøger at integrere området. (int.1: 3). Som dette citat viser, er der fra planlægningens side et ønske om at integrere Mjølnerparkens beboere i forhold til politisk deltagelse. Vi er enige i, at disse rettigheder skal styrkes i Mjølnerparken, men tilslutter os ikke den måde, hvorpå deltagelsen kan foregå ud fra de rammer, der er i områdefornyelsen 4. Vi baserer vores normative forståelse af et aktivt medborgerskab på de britiske byforskere Ash Amin og Nigel Thrifts teori omkring dette emne. Elementer af denne forståelse, såsom begreberne empowerment og mægtig- og myndiggørelse 5, forekommer ligeledes i dagens bypolitik, men Amin og Thrift præsenterer alligevel en ny optik på, hvorledes et aktivt medborgerskab skal mobiliseres. Denne optik er baseret på en relationel forståelse med udgangspunkt i hverdagslivets praksis og dets potentialer, mangfoldighed og forskellighed. Det kan således siges, at der grundlæggende er ens elementer i vores medborgerskabsforståelse, og i den forståelse, vi synes, kommer til udtryk på planlægningssiden. Imidlertid er der forskel på forståelsen af det aktive element ved medborgerskabet. I den forståelse, der gør sig gældende i en bypolitisk sammenhæng, er det for at være aktiv medborger nødvendigt at udleve sit medborgerskab performativt. Det vil sige, at det er nødvendigt at indgå i formelle sammenhænge med direkte politisk relevans, eksempelvis områdefornyelsesprocessen, for at være en politisk aktiv medborger. I Amin og Thrifts og vores forståelse er det at have et aktivt medborgerskab derimod ikke ensbetydende med at indgå i formelle og politiske netværk og sammenhænge. Det aktive medborgerskab opstår lige såvel igennem uformelle aktiviteter og netværk, der ikke nødvendigvis indeholder et politisk element. Dog ses disse som forløbere for mere direkte politisk aktivitet Planlægningen Projektet igennem benyttes definitionen planlægningen. Dette begreb skal imidlertid ikke ses som en entydig størrelse, men som et begreb, der samler flere elementer, der på forskellige niveauer indgår i en planlægningsproces; det statslige, det kommunale og 4 Disse rammer tydeliggøres i projektets analysedel I. 5 Se afsnit om empowerment
9 konkrete projektorienterede niveau. Endvidere skal det pointeres, at vi ikke henviser til bestemte personer, når begrebet benyttes. Fælles for disse elementer er, at de indgår i en bureaukratisk og formel organisering med et konkret formål. Begrebet har således, i tråd med Lefebvres teori, til formål analytisk at adskille det komplekse hverdagsliv i Mjølnerparken fra de bureaukratisk organiserede elementer. Vores hovedteoretiker Lefebvre påpeger, at rummet er en produktion mellem den fjerne orden og den nære orden. Hvor den fjerne orden, forstås som bureaukratiske, institutionelle og økonomiske sociale processer, skal den nære orden forstås som de nære umiddelbare relationer. Planlægningsbegrebet relateres i Lefebvres teoretisering til den fjerne orden, der er uden relation til de praksisformer, der eksisterer i den nære orden. Dette bunder i en kapitalismekritik og en påpegning af, at den fjerne orden som kapitalismens repræsentant koloniserer den nære orden. I dette projekt benyttes Lefebvres teoretisering imidlertid i en modificeret form, hvilket betyder, at selvom planlægningsniveauet for os stadig repræsenterer den fjerne orden, skal det ikke forstås som fuldkommen uden relation til hverdagslivet. Vi tilslutter os ideen om uoverensstemmelse mellem den fjerne og nære orden, men ser forholdet mellem niveauerne som værende mere nuanceret, end det kommer til udtryk i Lefebvres teori Beboerne Igennem projektet bliver udtrykket beboere/erne i Mjølnerparken brugt, og i den forbindelse vil vi understrege, at vi udelukkende omtaler de beboere, vi har haft kontakt med, og ikke generaliserer til alle beboerne i Mjølnerparken. 1.4 Afgrænsning Integrationsspørgsmålet i forbindelse med etniske minoriteter er søgt behændigt undgået i ovenstående. Integration kan betyde mange ting, og i og med at vi undersøger mulighederne og begrænsninger af aktivt medborgerskab, kan det siges at have integrative eller inkluderende elementer i form af en politisk integration og til dels en social integration dette er elementer der ofte sættes i forbindelse med områdefornyelsen. Det er dog vigtigt at påpege, at selvom projektet indeholder en 9
10 integrativ diskussion i forhold til medborgerskab, er det ikke diskussion af integration som helhed, der er vores fokus. Vores fokus er på et aktivt medborgerskab og styrkelsen af dette og hermed ikke på integration på arbejdsmarked med mere. Vi er dog ikke blinde for betydningen af etniske forskelle i forbindelse med en diskussion af barrierer og muligheder for deltagelse. Vores ønske er at belyse, hvordan der alternativt kan planlægges for et såkaldt ressourcesvagt område ved i højere grad at inddrage hverdagslivet og de aktiviteter, der allerede eksisterer i området. I og med at vi fokuserer på barrierer og muligheder for et aktivt medborgerskab i områdefornyelsen i relation til en såkaldt ressourcesvag gruppe, er det bestemt ikke en problemstilling, der udelukkende retter sig mod indvandrere og flygtninge. 1.5 Projektdesign Udgangspunktet for dette projekt er Mjølnerparkens beboeres sparsomme deltagelse i områdefornyelsen set i forhold til områdefornyelsens målsætninger om at mobilisere og inkludere Mjølnerparkens beboere i områdefornyelsesprocessen. Dette har ledt os til en hypotese om, at der ikke er lige muligheder for alle i forhold til deltagelse i områdefornyelse. Med udgangspunkt i en praksistilgang, vil vi søge at forstå forholdet mellem planlægning og et komplekst hverdagsliv i Mjølnerparken. Dette danner mulighed for en diskussion af de barrierer, der er for at kunne deltage i områdefornyelsen under den nuværende planlægningsform, hermed barrierer for at indgå i den form for borgerinddragelse, der udfra planlægningsrammerne lægges op til. Hverdagslivsundersøgelsen danner ligeledes et fundament for at kunne diskutere de muligheder, der eksisterer i Mjølnerparken for at kunne deltage og hermed for udviklingen af et aktivt medborgerskab ud fra vores normative forståelse af medborgerskabsbegrebet. Dette danner tilsammen et fundament for at kunne belyse vores problemstilling og svare på vores problemformulering. Hele diskussionen omkring barrierer og muligheder foregår inden for Lefebvres teoretiske optik 6. Via fokus på den sociale rumlighed retter vi blikket mod den sociale praksis og de forståelser, der er i henholdsvis områdefornyelsen og Mjølnerparken samt forholdet mellem disse. Vi retter ligesom Lefebvre blikket mod hverdagslivets potentialer, 6 Lefebvre vil blive suppleret med andre teoretikere der fokuserer på medborgerskab. Hermed dannes der relation mellem hverdagsliv, planlægning og medborgerskabsdelen. 10
11 kompleksitet og forskellighed i relation til en planlægning, der i mindre grad indfanger denne kompleksitet. Og påpeger ligeledes, at hverdagslivet og det kropslige bør være et normativt udgangspunkt for udviklingen af medborgerskabet. Vi retter således blikket mod hverdagslivet og hverdagspraksis i diskussionen af vores problemstilling. I vores opbygning af projektet har vi ladet os inspirere af Lefebvres regressiveprogressive metode, idet vi mener, at det er givtigt at placere vores case i en historisk kontekst (regression) for at kunne være i stand til at komme med bud på hvad der er muligt i et fremtidsperspektiv (progression) (Kofman & Lebas i Lefebvre 1996: 9). Projektet er i relation til ovenstående opbygget omkring fire dele. 1. del : Teori Lefebvres sociale rumlighed præsenteres, herunder betydningen af hverdagslivet og dets kompleksitet i relation til planlægningen. Ligeledes kobles Lefebvres normative syn på hverdagslivet med en tilsvarende medborgerskabsforståelse, der præsenteres af Amin og Thrift. 2. del: Kontekst og case - Det bypolitiske felt præsenteres i et historisk oprids og er derved projektets regressive element. Ligeledes præsenteres områdefornyelsen samt projektets case; Mjølnerparken. 3. del: Analysedel I Her vil vi gennem vores empiri beskrive de barrierer, der er for deltagelse i områdefornyelsen. Vi ser på forholdet mellem planlægningen og et komplekst hverdagsliv, hvorfra vi diskuterer de barrierer, der forekommer ved den nuværende planlægningsform. 4. del: Analysedel II Her søger vi at vende nogle af de barrierer, der er for deltagelse til muligheder. Hermed diskuterer vi mulige ændringer af områdefornyelsen og dens planlægningsform, hvorfra vi diskuterer de potentialer, vi ser i Mjølnerparken. Denne del af analysen kan også betegnes som den mere progressive del. 11
12 Kapitel 2 - Metode I det følgende vil vi eksplicitere de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser, der ligger til grund for vores projekt. 2.1 Videnskabsteori - en praksistilgang Dette projekts metateoretiske udgangspunkt er i en praksisorienteret tilgang. Dette betyder, at praksis har stor betydning for vores ontologiske og epistemologiske forståelse, hvilket vi i det følgende vil uddybe Ontologi I det følgende vil vi tage udgangspunkt i fire praksisorienterede udsagn, som danner grundlaget for projektets ontologiske forståelse. De fire udsagn er inspireret af kulturgeografen Kirsten Simonsens praksisforståelse, men er ligeledes i tråd med projektets metateoretiker Henri Lefebvre. Første udsagn er, at: det er via vores konkrete handlen (hverdagspraksis) i og med vores omverden, vi skaber subjektivitet og mening (Simonsen 2001: 19). Dette skal ses som et opgør med det kartisianske subjektsbegreb, der hviler på en modstilling mellem bevidsthed og krop, og hvor kroppen blot anses for at udgøre en tom materiel ramme for bevidstheden. Det at befinde sig i verden handler om en praktisk involvering via hverdagslivet. Vi får, via vores omgang med omgivelserne, en fortrolighed med verden omkring os (en praktisk bevidsthed), der gør det muligt at tillægge omverden betydning og mening (Simonsen 2001: 20). Det er altså hverdagspraksissen, der skaber grundlaget for meningsdannelse. Et andet forhold, der gør sig gældende i denne tilgang, er ophævelsen af skellet mellem det subjektive og objektive i form af subjektivitetens uadskillelighed fra praksis. I denne sammenhæng fremhæver Kirsten Simonsen Merleau-Pontys begreb om den levede erfaring, der hviler på forståelsen af, at det at percipere baseres på et dialektisk forhold mellem kroppen og dens omgivelser, hvilket både konstituerer subjekt og objekt. Perception handler dermed om deltagelse og om en forening med objektet, og ikke om 12
13 refleksion og observation. Det er via denne deltagelse, at mening og subjektivitet konstitueres (Simonsen 2001: 20-21). Andet udsagn handler om, at vi skaber vores forståelse af os selv og verden omkring os intersubjektivt, det vil sige, at: mening skabes via fælles handling og dialog (Simonsen 2001: 22). Det er den mellemmenneskelige aktivitet, der danner erfaringsgrundlaget for, at noget udpeges og italesættes i en bestemt sammenhæng. Sproget og handlen udspringer altså af en bestemt mellemmenneskelig aktivitet, der danner en forståelsesramme, som vi agerer indenfor. Det væsentlige her er altså ikke teksten eller sproget i sig selv, men derimod den socialt situerede samtale. Som Simonsen siger det: Mening er brug. Meningsfuld sprogbrug og tankevirksomhed forudsætter således meningsfuld handling. På den måde bliver kundskab om ordenes betydning uløseligt forbundet med hverdagens erfaringer og praksisser (Simonsen 1993: 111). Sproget skal altså ses som en del af hverdagspraksissen; som en virksomhed der iværksættes på baggrund af en praksis eller situation. Sproget medierer således den sociale praksis. Et tredje centralt udsagn i forhold til vores praksistilgang er, at: social praksis er grundlæggende kropslig (Simonsen 2001: 25). Den føromtalte levede erfaring funderes mellem bevidsthed og krop, altså igen en mediering mellem subjekt og objekt. Perception er baseret på en kropslig involvering, hvor kroppen både er et middel til perception og et perciperet objekt (Simonsen 2001: 26). Kroppen skal ses i den føromtalte kontekst, nemlig i balancen mellem social konstruktion og materie, idet kroppen i høj grad kan betragtes som en social konstruktion, der konstant skabes og omformes. Dette skal dog ikke forstås således, at kroppen er total formbar. Kroppen vil i kraft af sin natur altid indebære en vis form for begrænsning. Dermed både begrænser og muliggør kroppen praksis og skal derfor, ifølge Simonsen, både ses som en fakticitet og et projekt (Simonsen 2001: 28). Hun forstår kroppen som en situation, det vil sige, at kroppen er en situation, der altid vil være en del af vores levede erfaring, og som er essentiel i og med, at den udgør grundlaget for vores erfaring. Vores kropslige og praktiske ageren er udgangspunktet for vores adgang til verden. 13
14 Kroppen skal ses som rumlig, både i forhold til at den udgør et sted /en form, men også i forhold til at den fungerer som en integreret del af både tid og sted. Lefebvre udbygger dette syn på kroppen ved at mene, at kroppen både er rum og har sit rum, hvilket vil sige, at kroppen både producerer sig selv og rummet omkring sig i en samtidig handling. Altså generelt en forståelse af at praksis, krop og rum er uadskillelige fænomener. Denne uadskillighed mellem praksis, rum, krop og tid fører os til den sidste pointe, der er, at: social praksis altid er situeret og kontekstuel. Social handlen vil altid være situeret i en tidslig, rumlig og social kontekst. Konteksten skal her ikke forstås som en passiv ramme for den sociale handling, men nærmere som en integreret del af den sociale praksis. Kontekst og social praksis konstituerer altså gensidigt hinanden (Simonsen 2001: 33-34). Konteksten er heller ikke blot et rumligt fysisk forhold, men en situation for handling, der strækker sig både i tid og i rum. Derudover skal det gøres klart, at der skal skelnes mellem kontekstualitet og tekstualitet. Selvom der fokuseres på sproget i en kontekstuel teori, så anses tekster og semiotiske systemer ikke som væsentlige i sig selv. Det er det aktive sprogbrug, som er bundet til materialitet og den levede erfaring og sproget som en del af social praksis generelt, der anses for betydningsfuldt. Disse fire elementer danner tilsammen en vejledende ramme, hvorfra projektet tager sit udgangspunkt. Det kropslige eller den sociale praksis er både udgangspunktet for at forstå barrierer og udgør ligeledes et normativt udgangspunkt for vores forståelse af den fremtidige udvikling af samfundet. Det vil sige, at praksisforståelsen danner en ramme for vores metodiske, teoretiske og analytiske overvejelser Epistemologi I forhold til det epistemologiske niveau, har vores ontologiske udgangspunkt indflydelse på vores adgang til viden om verden. Ud fra vores forståelse er praksis er uadskillelig fra rum, tid og krop. Det, at vi er indlejret i materielle, rumlige og tidslige forhold, sætter nogle begrænsninger for søgen efter universel objektivitet og totaliserende forklaringer. Den amerikanske forsker Donna Haraway taler om situated knowledge og påpeger ligeledes, at kundskaber er situeret i tid, sted, krop og kultur: that all eyes, 14
15 including our own organic ones, are active perceptual systems, building on translations and specific ways of seeing, that is, ways of life (Haraway i Hansen 2004: 92, oprindeligt markeret). Vi agerer som forskere i en social kontekst, hvilket betyder, at det vi ved, og hvordan vi ved det, ikke kan frisættes fra vores sociale praksis. Der bør derfor være en varsomhed med at fremsætte kontekstuafhængige og generaliserende påstande ud fra empiriske undersøgelser. Haraway argumenterer for en mangfoldighed af kontingente kontekstnære kundskaber. Dette er dog ikke ensbetydende med en ren relativistisk eller nihilistisk tilgang. Haraway retter netop en kritik mod de forskellige former for postmoderne relativisme, samt en kritik mod totaliserende forklaringer, idet hun påpeger, at disse netop ikke er situerede i en kontekst, men i stedet udsiger overindividuelle forklaringer eller forklaringer ingen steder fra. Det er imidlertid ikke muligt at sætte sig selv udenfor forklaringen og udsige noget objektivt, hvorfor resultaterne vil udgøre et spejlbillede af forskerens egen situerethed (Haraway i Hansen 2004: 92). Simonsen påpeger i denne forbindelse, at problemstillinger og formål i stedet skal relateres til det menneskelige relevante, og at der skal sættes: fordring om en vision et sted fra; fra folks liv; fra en krop, altid en kompleks, modsætningsfuld, strukturerende og struktureret krop. (Simonsen 2001: 36). Et sådant synspunkt danner muligheden for en anden slags objektivitet en partiel objektivitet. Ved en partiel objektivitet erkendes forskerens egen situerethed, og der stilles ligeledes krav til en bevidst valgt partiel erkendelsesinteresse. 2.2 Partiel erkendelsesinteresse og refleksiv forskning Det er således på baggrund af vores ontologiske udgangspunkt ikke muligt at frisætte os vor egen kontekst og situerethed i behandlingen af projektets empiri. Ligeledes ligger en forforståelse til grund for problemfeltet. At vi ikke kan frisætte os vor egen situerethed betyder dog ikke, at vi ikke kan sige noget relevant ud fra projektet. Det kræver blot, at vi forholder os refleksivt til vores situerethed og ekspliciterer vores baggrund, bevæggrunde og placering i forhold til det, der undersøges. Vi vil derfor i det følgende eksplicitere vores konstruktion af problemfeltet og problemformulering for at gøre det klart, hvorledes dette er funderet i en forforståelse af feltet samt praktiske erfaringer af dette. 15
16 Vores interesse for overhovedet at beskæftige os med dette felt bunder i en fælles normativ forestilling om nødvendigheden af at skabe lige mulighed for deltagelse i planlægningen af byen. Dertil i en interesse i bypolitik som instrument til løsning af sociale problemer. Derfor har vi valgt at beskæftige os med områdefornyelse, der er et bypolitisk projekt henvendt mod områder, der har brug for en ekstra indsats både fysisk og socialt. Et af formålene er at inddrage borgerne i beslutningsprocesser i planlægningen af deres lokalområde. Idet vi blandt andet ser borgerinddragelsestanken som et udtryk for en interesse i at mobilisere borgerne og give dem en politisk stemme, faldt det os naturligt at tage udgangspunkt i det nystartede områdefornyelsesprojekt i Mimersgadekvarteret. Forforståelsen for projektets problemstilling kan siges at være dannet i en vekselvirkning mellem empiri og teori. Valget af felt er i første omgang praktisk funderet i aktuelle samfunds- og planlægningsprocesser. Projektets teoretiske inspiration stammer fra Henri Lefebvres teoretisering om den sociale rumlighed. Han pointerer i sin teori, at planlægningsniveauet koloniserer hverdagslivet, og vi har derfor fra projektstart forsøgt at få et praktisk indblik i relationen mellem områdefornyelsen og Mjølnerparken. Som udgangspunkt oplevede vi en lighed og nærhed mellem områdefornyelsen og Mjølnerparken. I Mjølnerparken fandt vi en frustration og en følelse af at være blevet tilsidesat af samfundet. En beboer, der kom til Danmark i 1986 gav i et interview udtryk for denne frustration således: Man bliver ikke tvunget til, at man skal arbejde, man fik bare sin opholdstilladelse og en lejlighed eller værelse og så fik man sin kontanthjælp og så var det bare farvel med dig. (int.15: 1). Han påpeger endvidere: Jeg kan godt forstå dem [indvandrere der isolerer sig]. Vi [den danske stat] har ikke hjulpet dem fra starten. Vi har ikke stået ved dem. Vi har ikke spurgt, hvad de ville, hvad vil du blive, hvad er dine ønsker, hvad er dine drømme. Der er blevet sagt, bare kom og tag 3, 4 eller 5000 kroner og bliv hjemme. (int.15: 2). Følelsen af at være tilsidesat er udbredt blandt flere af de personer, vi har talt med i Mjølnerparken (se eksempelvis også interview 11). Denne oplevelse af frustration i Mjølnerparken, oplevede vi, blev imødekommet gennem områdefornyelsens intention 16
17 om at gøre noget godt for området og gennem det særlige fokus på at få inddraget Mjølnerparkens beboere. Vi fik derfor indtryk af, at områdefornyelsen arbejder mod nogle af de samme ulighedstendenser i samfundet, som beboerne i Mjølnerparken påpegede. Trods områdefornyelsens, set i forhold til vores normative forforståelse, gode hensigter og høje fokus på Mjølnerparken oplevede vi imidlertid, at kun et mindre antal af Mjølnerparkens beboere var til stede til de første borgermøder. Det gik efterfølgende hurtigt op for os, at hverdagslivet og dets relation til planlægningen måske er mere kompleks end først antaget vi oplevede, at der var nogle barrierer for deltagelse i områdefornyelsen, og at områdefornyelsen ikke formåede at indfange de muligheder, der eksisterede i Mjølnerparken. Problemfeltets hypoteser er således fortrinsvis baseret på en empirisk forforståelse, dog med teoretisk inspiration. Forholdet mellem empiri og teori i projektet som helhed uddybes under projektets slutform. 2.3 Casestudie at studere praksis Ovenstående eksplicitering af vores praktiske og teoretiske udgangspunkt for undersøgelsen fører naturligt til en uddybning af udgangspunktet for valget af den konkrete case, vi behandler i projektet. Idet projektets metateoretiske udgangspunkt, som beskrevet, er en praksistilgang en tilgang, der gør krav på en kropslig, praktisk og kontingent kontekstafhængig vidensudvikling, er det meget oplagt at foretage et casestudie. Desuden gør et casestudie os i stand til at udsige noget på et mere generelt niveau, hvilket er medvirkende til at gøre projektet relevant for andre områder end kun Mjølnerparken og områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret. Vores metodiske overvejelser bygger især på Bent Flyvbjergs afhandling Rationalitet og magt det konkretes videnskab, hvori han argumenterer for brugen af casestudiet som metode, samt falsificerer de mange negative påstande, der eksisterer omkring case studiet. Flyvbjerg argumenterer overordnet for, at videnskaben bør tage udgangspunkt i den konkrete handlen/praksis frem for et kontekstuafhængigt tænkt forhold. Han retter således også en kritik mod den traditionelle videnskab, såsom positivismen og andre kontekstuafhængige tilgange til viden. Kritikken går på, at der ikke er relation til det konkrete og den praksis, der undersøges og hermed, at studiet af fænomener bliver uden relation til den virkelighed, der undersøges. Dette projekts praksisforståelse er derfor i 17
18 klar sammenhæng med Flyvbjergs kritik af den kontekstuafhængige tilgang til vidensudvikling. I forhold til at undersøge det konkrete pointerer Flyvbjerg, at det grundlæggende ved case studiet er at gå tæt på den virkelighed og de fænomener, som udfolder sig i praksis og således undersøge på virkelighedens præmisser og ikke på undersøgelsens (Flyvbjerg 1991: 155). Flyvbjerg fremhæver, at casestudiet er et perfekt redskab til at forstå det konkrete og praksis og mener endvidere, at casestudiet er den eneste rigtige metode for studiet af mennesker. Som han påpeger, så har: studiet af menneske og samfund i sidste instans ikke andet at byde på end konkret, kontekstafhængig, praktisk viden, og denne type viden er case studiet særligt velegnet til at producere. (Flyvbjerg 1991: 144). Vi er enige i disse betragtninger. Dog er denne enighed ikke absolut. En adskillelse ses i forbindelse med det ontologiske udgangspunkt. Vi tillægger i dette projekt det ontologiske udgangspunkt stor vægt, idet vi erkender eksistensen af en dialektik mellem social praksis og rum. Flyvbjerg refererer derimod ikke til en bestemt ontologi. Som nævnt tidligere er vores case Mjølnerparken set i forhold til områdefornyelsen - et valg der ligesom så mange andre cases er funderet i en fysisk afgrænsning. Mjølnerparken udgør kun en lille del af områdefornyelsen, hvilket giver os mulighed for at komme tættere på den praktiske virkelighed, der udfolder sig mellem Mjølnerparken og områdefornyelsen omkring styrkelsen af et aktivt medborgerskab. Den konkrete afgrænsning af vores undersøgelse, som casestudiet tillader, har givet os mulighed for at studere Mjølnerparken i relation til områdefornyelsen mere intensivt, og hermed for at forstå den praktiske virkelighed der kommer til udtryk mellem Mjølnerparkens beboere og områdefornyelsen. Via interviews, deltagende observationer og skriftligt materiale er det muligt at give et detaljeret billede af de barrierer og muligheder, der er i forhold til at kunne deltage i områdefornyelsen og hermed besvare vores problemformulering. Flyvbjerg påpeger, at nærheden og det dybdegående er en del af ideen med casestudiet: For forskere er case studiets nærhed til virkeligheden og dets mangfoldige detailrigdom vigtig (Flyvbjerg 1991: 143). Vores casestudie kan således via nærheden til det sociale liv og praksis danne grundlag for at forstå detaljerne, mangfoldigheden, kompleksiteten og nuancerne mellem Mjølnerparken og områdefornyelsen. 18
19 I forhold til vores praksisorienterede og kontekstafhængige tilgang er det relevant at diskutere, hvorvidt vi er i stand til at udsige noget generelt ud fra vores casestudie. Flyvbjerg påpeger, at en repræsentativ case ikke nødvendigvis er den case, der giver den bedste udsigelseskraft og hermed øger mulighederne for generalisering. I stedet peger han på, at en case bør have sit udgangspunkt i en strategisk udvælgelse, idet generaliserbarheden herved kan øges (Flyvbjerg 1991: 150). Vores valg af Mjølnerparken kan betegnes som et strategisk valg. Der er ikke tale om en repræsentativ case, men derimod om det Flyvbjerg kalder en afvigende case eller en ekstrem case. Målsætningen for studier af afvigende cases er ifølge Flyvbjerg at opnå viden om usædvanlige cases. Han påpeger, at den afvigende case eksempelvis kan være særligt problemfyldt eller særligt vellykket i en nærmere defineret forstand. Det er således en case, der er udvalgt på baggrund af et strategisk valg og hermed også øger udsigelseskraften. Der har fra planlægningens side været en skepsis for, om der overhovedet ville dukke nogle fra området op til områdefornyelsen. Strategien for at få Mjølnerparken med kan ses som en del af en mere overordnet målsætning for områdefornyelsen som helhed: idet det bemærkes, at i Mimersgade projektet er det tanken, at der i særlig grad skal lægges vægt på at involvere områdets indvandrere 7. En stor del af områdets beboere med anden etnisk baggrund bor i Mjølnerparken (se statistisk præsentation i afsnit 4.4.4), og der er netop fra kommunens side opstillet et krav om, at der skal sidde en repræsentant fra Mjølnerparken i områdefornyelsens styregruppe 8. Denne repræsentant er Mjølnerparkens beboerformand. Indsatsen havde i begyndelsen af processen positiv effekt på deltagelsen fra Mjølnerparken. Der var mellem personer til det første borgermøde (obs.2: 3), men efterfølgende er der sket et hurtigt frafald; nogle forsvandt allerede inden, de skulle ud i projektgrupperne. Deltagelsen fra Mjølnerparken er således reduceret kraftigt (obs.10: 25). Vi ser derfor et misforhold mellem det faktum, at der i områdefornyelsen 7 Bemærkning fra Økonomi- og Bygge- og Teknikforvaltningerne til kommentar fra Udvalget for Demokrati- og serviceudvikling v. høring af indstilling af byfornyelsesprogrammet for Mimersgadekvarteret d Styregruppen er det styrende organ for borgergruppernes projektforslag (se også bilag 1). Hvem der skal sidde i styregrupperne er delvist blevet valgt lokalt, men er i høj grad påvirket af centrale beslutninger i forhold til investeringer, mål og midler. 19
20 har været et ønske om at få inddraget Mjølnerparkens beboere, og at der nu ikke er så mange deltagere fra området. Heraf udleder vi en hypotese om, at der i forhold til Mjølnerparken må eksistere nogle konkrete barrierer for deltagelse, hvilke vi afdækker gennem vores undersøgelse. Vi mener, at barriererne blandt andet skyldes et misforhold mellem områdefornyelsens rammer for deltagelse og beboernes muligheder for deltagelse. Det er imidlertid ikke kun i Mjølnerparken, at der har været tale om en sparsom deltagelse, hvorfor det ikke kan betegnes som et specifikt problem, der kun gør sig gældende her. Med Mjølnerparken som case kommer dette misforhold imidlertid til udtryk i særlig afvigende grad, idet der her, som nævnt, netop har været ekstra fokus på at inddrage områdets beboere. Dette forhold gør i vores øjne Mjølnerparken til en ekstrem case, idet misforholdet mellem planlægningens strategi og tilgang til at få inddraget borgerne, og borgernes manglende deltagelse her kommer til udtryk i en særlig grad. Den afvigende case er ifølge Flyvbjerg god til at slå en pointe fast på dramatisk vis, idet processer, konflikter og ressourcer her bliver mere tydelige end ved et andet valg. Hermed bidrager casen til at slå nogle pointer fast (Flyvbjerg 1991: 149). Vi mener, at Mjølnerparken som case viser barriererne for deltagelse i områdefornyelsen tydeligere og dermed bidrager til at slå den generelle pointe fast om, at planlægningen gennem sin nuværende tilgang ikke formår at indfange hverdagslivets interesser. Mjølnerparken som case kan ikke ses løsrevet fra den generelle bypolitiske og velfærdsstatslige kontekst, og skrives i dette projekt ind i denne kontekst i kapitel 4. Mjølnerparken må således ses som et led i en udvikling, både i kraft af at blive defineret som værende et område i negativ udvikling og som et eksempel på, med hvilken strategi denne udvikling søges vendt. Derved har Mjølnerparken og områdefornyelsen lighed med andre tilsvarende områder og projekter. Dette gør det muligt også at udsige noget generelt på dette niveau, det vil sige i forhold til andre områdefornyelsesprojekter og andre meget borgerinddragende planlægningsprocesser. 20
21 2.4 Projektets slutform I dette afsnit vil vi eksplicitere projektets slutform, der kan betegnes som abduktiv. Den abduktive slutform er en tredje slutform udover de mere traditionelle slutformer induktion og deduktion. Abduktion der er: en kreativ slutform der fra empirisk data (indicier) slutter til mulige teoretiske forklaringer (årsager, hypoteser), er en nødvendig, tredje slutform ved siden af induktion og deduktion. (Hansen & Simonsen 2004: 92). Generaliserbarheden i slutformerne er selvfølgelig forskellig alt efter det videnskabsteoretiske udgangspunkt, der bestemmer, om der kan udledes nye teorier, årsager eller hypoteser. Overordnet kan abduktion siges at tage sit udgangspunkt i et resultat eller en regel for at udlede et enkelttilfælde. Et eksempel herpå er: Vi ved at alle bønnerne fra plasticsækken er hvide og vores bønner er hvide, og så slutter vi at vores bønner må være fra den sæk. (Kjørup 2000: 250). Dette kan ses i modsætning til induktion og deduktion. Induktionens slutning er at gå fra et enkelttilfælde og resultat til regel. Deduktion er omvendt af induktion, idet den bygger på at anvende en regel på et enkelttilfælde for at opnå et resultat (Kjørup 2000: 250, Andersen & Møller 2003: 17). Helt systematisk kan det udledes, at der er brug for endnu en slutform end induktion og deduktion. I modsætning til både induktion og deduktion er abduktion en slutform, der sigter mod produktion af ny viden. Denne nye viden skal søges gennem en kreativ proces, hvor udgangspunktet er indicierne eller det som nogle vil kalde en empirisk virkelighed. Herfra kan der udledes noget nyt om disse indicier, teorier eller data. Et overordnet regelsæt, der synes at gøre abduktionen mere brugbar og håndterlig i praksis lyder: Att vi (1) har en empirisk händelse/företeelse (resultatet), som vi (2) relaterar till en regel, vilket (3) leder fram till ett nytt antagande om händelsen/företeelsen (Danermark et al. 1997: 145). I vores tilfælde har vi via vores praktiske og teoretiske erfaringer opstillet et resultat (1) netop barrierer og muligheder for deltagelse. Disse relaterer vi til en regel, hvilken er vores teoretiske forståelse (2). Herfra udleder vi en ny forståelse om de barrierer og muligheder for deltagelse, vi ser blandt Mjølnerparkens beboere og trækker dem ved hjælp af teorien op på et overordnet niveau. Udfra de konkrete barrierer og muligheder, vi ser i Mjølnerparken, kan vi derved på et mere generelt plan, sige noget om hvorvidt der er harmoni eller disharmoni imellem planlægning og beboere, idet barriererne tolkes som udtryk for en disharmoni (3). 21
22 Det skal påpeges, at den abduktive slutform har en relation til projektets hovedteoretiker, Lefebvre. Lefebvre skelner mellem abduktion og transduktion. Hvor den abduktive tilgang er en slutform, der via nærhed, kreativitet og metodisk detektivarbejde kan skabe en forståelse af forskellige praksisformer og deres forskellighed, så retter transduktion sig mere mod fremtiden og transformation af nuværende forhold. Vi inddrager både elementer af det regressive og det progressive i vores tilgang til undersøgelsen af barrierer og muligheder. Men vi er dog varsomme over at kaste os ud i den transduktive tilgang, der i høj grad synes at rette sig mod aktionsforskning og mere direkte produktion og transformation af rum Valg af teori vores teoretiske regelsæt Henri Lefebvre er vores hovedteoretiker, og på den måde udgør hans arbejde en metateori i projektet. Det er via hans rumforståelse, hans tanker om byen og hans begrebslige triade, at den overordnede forståelsesramme fastlægges. Lefebvres teori er med andre ord det regelsæt, der benyttes i projektet til at undersøge barrierer og muligheder. Dette er ensbetydende med, at andre anvendte teoretikere skal tænkes i forhold til Lefebvre. Han er meget abstrakt i sine teoretiseringer, hvorfor vi mener, der er behov for en operationalisering. Hertil inddrages kulturgeografen Doreen Massey og hendes forståelse af sted. Hun supplerer og ikke mindst operationaliserer Lefebvres forståelse af rum. Desuden giver Masseys tanker om sted mulighed for at tænke det lokale på en relationel og åben måde, det vil sige på en ikke-afgrænset facon. Dette er nyttigt i forhold til en alternativ optik på områdefornyelse, som opererer med et veldefineret, afgrænset område. Amin og Thrift supplerer Lefebvre med et normativt medborgerskabsbegreb. Mere præcist teoretiserer de over et aktivt medborgerskab, hvilket meget kort gengivet betyder muligheden for og ikke bare retten til politisk deltagelse. Dette udgør en givtig optik på vores case i den forstand, at aktivitet, deltagelse og capabilities anskues og tænkes på en ny måde. Amin og Thrifts capability begreb, suppleres med empowerment-tanken med henblik på at uddybe Amin og Thrifts tanker om muligheden for politisk deltagelse og empowerment. De har tendens til at være ret luftige i uddybningerne af deres teori, hvorfor vi har valgt et empowermentperspektiv, da det er 9 Kirsten Simonsen ved Lefebvreklynge den 21/
23 en ofte praktisk anvendt strategi, som for os er et brugbart supplement til især den progressive del af vores analyse. I forlængelse heraf supplerer vi ligeledes Amin og Thrift med filosoffen Nancy Frasers optik på anerkendelse for at præcisere behovet for anerkendelse i forbindelse med muligheder for politisk deltagelse. 2.6 Empiri-indsamling empirien for at forstå praksis Vi benytter i projektet forskellige empiriske metoder med det formål at skabe nærhed og partiel objektivitet til de praktikker, der udspiller sig mellem planlægning og hverdagslivet for herigennem at kunne besvare vores problemstilling. Vi søger med andre ord via forskellige metoder at skabe nærhed til de dialektiske modsigelser (Kvale 1997: 64), der kommer til udtryk mellem planlægning og hverdagsliv, for herigennem at belyse de barrierer og muligheder der er for styrkelsen af et politisk medborgerskab. Til at skabe nærhed til de praktikker der udspiller sig, gør vi i forbindelse med casestudiet brug af flere kvalitative metoder. Derved søger vi at skabe en; collagelike creation that represents the researcher s images (Denzin & Lincoln i Olsen 2002: 41). Det vil sige billeder af de praksisser, der kommer til udtryk i forhold til barrierer og muligheder. I det følgende gennemgår vi de benyttede metoder Deltagende observation Vi har som nævnt blandt andet valgt at gøre brug af metoden deltagende observation i projektet. Dette har vi gjort, idet denne kvalitative metode giver os adgang til praktiske erfaringer fra et indefra perspektiv og fordrer praktisk involvering i feltet, hvilket er oplagt i forhold til vores praksisorienterede tilgang. Metoden udspringer af den fænomenologiske tradition og er fordelagtig i forhold til at forstå det praktiske forhold mellem Mjølnerparkens beboere og planlægningen. Vi har hovedsageligt ladet os inspirere af Søren Kristiansen og Hanne Kathrine Krogstrups bog: Deltagende observation introduktion til en forskningsmetodik. Her forklares eksempelvis hvorledes observationsstudier uden deltagelse giver tilgang til generering af data om nonverbal adfærd, men ud fra et udefra perspektiv, hvor de observerede aktører ses som objekter. I deltagende observation derimod indgår forskeren i en interaktion med feltet, der studeres, aktørerne opfattes som subjekter, og 23
Gruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereTale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter
Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereknytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske
Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereNyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereErgoterapi, viden, abduktion og profession
Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereForskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug
Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST
ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereDen endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.
PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereHøringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereSygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde
Sygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde Ellen Holmen Mouritsen, sygeplejerske, cand.cur Underviser på sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereProjektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)
M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mereDet Danske Spejderkorps strategiramme
Det Danske Spejderkorps strategiramme SOMMEREN 2017 Foto: Thomas Heie Nielsen SIDE 2 Det Danske Spejderkorps strategiramme Motivation Formålet med denne beskrivelse af strategirammen i Det Danske Spejderkorps
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereForebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber
Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mere3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015
Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereHelhedsorienteret forskning i økologi
Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,
Læs mereOm evaluering af projekter og programteori
Om evaluering af projekter og programteori Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereViden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mere1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?
1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mere