Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver"

Transkript

1

2 Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver

3 Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver. 1. udgave, 2. oplag 2014 E-bogen er udgivet i 2015 Samfundslitteratur, 2013 Omslag: Ida Balslev-Olesen Sats: SL grafik E-bogsproduktion: SL grafik ISBN e-bog: ISBN trykt udgave: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY- DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

4 INDHOLD Indledning KLM og dannelse 7 Bjørg Bogisch og Britta Kornholt Globalisering og modernitet Kapitel 1 Globalisering og verdensborgerskab 19 Britta Kornholt Kapitel 2 Modernitet billeder på en epoke 43 Lars Jakob Muschinsky Individ og fællesskab Kapitel 3 Menneskerettigheder det almenmenneskelige og det kulturelt bestemte 65 Eva Lindhardt Kapitel 4 Demokrati og skolens demokratiske dannelse 91 Eva Lindhardt Majoritet og minoritet Kapitel 5 Det ulige magtforhold majoritet og minoritet 119 Bjørg Bogisch Kapitel 6 Sekularisering, sekularisme og multikulturalisme 145 Bjørg Bogisch Kapitel 7 National identitet og kultursyn 163 Eva Lindhardt

5 Magten til fortolkning Kapitel 8 Hermeneutik - magten til fortolkning 183 Britta Kornholt Kapitel 9 Hvad er religion? 211 Jes Heise Rasmussen Læreren som værdiformidler Kapitel 10 Professionsetik 227 Anders Bæk Brønsted Kapitel 11 Værdier på spil 261 Ane Kirstine Brandt Appendiks 1 Historiske kilder til folkeskolens formål 279 Appendiks 2 Idéhistorisk oversigt 282 Forfatterbiografi 285 Anvendt litteratur 287 Indeks 297

6 KLM og dannelse 7 INDLEDNING KLM OG DANNELSE BJØRG BOGISCH OG BRITTA KORNHOLT K, L og M Faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) har eksisteret i læreruddannelsen siden 2007, og med den nuværende læreruddannelse har faget fået endnu en tillægsbetegnelse, nemlig almen dannelse. Hvordan vi forholder os til de forskellige elementer i bogen her, vil vi præsentere i dette indledende kapitel. Ser vi på enkeltdelene i fagets navn, er det kristendomskundskab, der har den længste historie i læreruddannelsen i og med, at kristendomsundervisning har været en del af læreruddannelsen siden det første lærerseminarium blev oprettet i I den første lov for folkeskolen fra 1814 er skrevet, at læreren skal danne eleverne til gode og retskafne Mennesker i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære, hvorfor lærerne dengang naturligvis selv skulle være fortrolige med den evangelisk-lutherske lære. Siden 1975 har enhver form for forkyndelse i folkeskolen ikke været tilladt, og kristendomskundskab i læreruddannelsen handler følgelig på ingen måde om at tilegne sig eller videreformidle religiøse værdier. Hensigten er i dag en helt anden, hvilket kan læses af det overordnede mål for KLM-faget, som lyder således: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, 08/03/2013). KLM-faget sætter derved spørgsmål om religion i en skolesammenhæng i forhold til nutidens skole i et globaliseret samfund. Det er derfor

7 8 Indledning heller ikke kun evangelisk-luthersk kristendom og dens rolle i forhold til folkeskolen og samfundet, der vil blive behandlet i bogen her, men ligeledes andre religioner og livsopfattelser, som spiller en rolle i skolens dagligdag og i samfundet som sådan. Livsoplysning som begreb stammer tilbage fra Grundtvig, og begrebet har længe været en dimension i læreruddannelsen, omend selve betegnelsen først blev tilføjet læreruddannelsens fag kristendomskundskab i For Grundtvig handlede livsoplysning kort fortalt om, at mennesket skulle blive klogere på meningen med livet. I nutidig KLMfaglig sammenhæng handler det blandt andet om at forholde sig til, hvad der er vigtigt for den enkelte, samt at drøfte, hvorledes vi kan leve sammen, også når vi har forskellige ønsker og behov. Herunder indgår for eksempel etiske spørgsmål og forskellige syn på og argumenter for, hvorledes samfundet og skolen skal indrettes. Men det handler også om at blive klogere på, hvilke værdier og normer man selv lever efter, samt at undersøge, hvor de kommer fra, og reflektere over, hvorfor man finder dem vigtige. Faget giver derved indsigt i, hvad man som lærer bringer med sig ind i klasserummet af grundlæggende værdier, forforståelser og fordomme i forhold til forskellige livssyn og religioner. Hvis man ikke er sig sine egne værdier og normer bevidst, kan det nemlig være svært at indgå professionelt i dialog med forældre og elever om deres værdier og normer. Medborgerskab blev indført i 2007 som det nyeste element i KLM-faget. Tager vi udgangspunkt i statsborgerskab, så indebærer det et sæt rettigheder og pligter i forholdet til den stat, som man er statsborger i. Forskellen mellem statsborgerskab og medborgerskab ligger i, at hvor statsborgerskab er noget, man kan få tildelt, så er medborgerskab noget, som man kan føle eller udvise. Statsborgerskab handler således om formel status, mens medborgerskab handler om personlig identitet og engagement. Når man taler om en medborgerskabsrettet undervisning, indebærer det, at undervisningen bidrager til, at eleverne udvikler personlige medborgerskabskompetencer, hvilket vil sige, at de bliver bedre til at identificere sig med og arbejde aktivt for fællesskabet i Danmark. Hvad der skal karakterisere dette fællesskab, og hvordan man bedst kan bidrage dertil, findes der mange forskelligartede bud på, hvorfor

8 KLM og dannelse 9 man ikke blot kan sætte medborgerskabsundervisning på formel. Tænker man fællesskabet som et kulturelt fællesskab (ethnos), vil dannelsen til medborgerskab primært indebære, at man viderefører kendskab til kultur og historie til den kommende generation. Ser man derimod fællesskabet med udgangspunkt i det politiske fællesskab (demos), så vil dannelse til medborgerskab handle om, at eleverne skal lære at indgå i demokratiet og følgelig tilegne sig demokratiske kompetencer. Hvad demokratiske kompetencer er, afhænger igen af, hvorledes man opfatter demokratiet og individets rolle deri. Den kommende lærer bør derfor kende forskellige bud derpå, samt fagligt kvalificeret kunne argumentere for sine egne valg og prioriteringer i den medborgerskabsrettede undervisning. ALMEN DANNELSE I 2013-læreruddannelsen indgår KLM under betegnelsen almen dannelse. Almen dannelse har traditionelt været en betegnelse for det, der af de toneangivende i samfundet er blevet betragtet som det nødvendige minimum af viden og færdigheder, som et menneske skal tilegne sig for at kunne begå sig i det specifikke samfund, man vokser op i. Derfor vil indholdet i almendannelsen naturligt også ændre sig over tid. Desuden kan begrebet dannelse både betegne den proces, hvorigennem et menneske tilegner sig en bestemt viden eller et bestemt sæt af færdigheder og holdninger, og dannelse er samtidig også resultatet af denne proces, som formodes at have påvirket menneskets personlige dannelse i den ønskede retning. Der er forskellige dannelsesteorier i spil i den uddannelsespolitiske debat, og for den kommende lærer er det centralt at kende til disse teorier for at kunne afkode og deltage i drøftelsen af, hvilken forståelse af almen dannelse, der skal ligge til grund for folkeskolen. Dannelsesteorier Dannelsesteoretikeren Wolfgang Klafki forsøgte i 1950 erne at systematisere de allerede eksisterende dannelsesteorier og kategoriserede dem i to overordnede grupper, som han valgte at kalde henholdsvis material

9 10 Indledning og formal dannelse. De materiale teorier har fokus på undervisningsindholdet og dermed på den objektive viden og klassiske kultur. Her antages det, at man kan definere særlige tekster som kulturbærende, hvilket udarbejdelsen af litteraturkanonen i 2004 er et eksempel på. De formale teorier fokuserer derimod på individet og på at udvikle elevens personlige evner og kompetencer til at handle og være problemløsende. Denne formale position i dannelsestænkningen vandt indpas i forlængelse af reformpædagogikken, som især i 1960 erne kritiserede den autoritære undervisning og terperi i skolen. Klafki gør opmærksom på, at både de formale og de materiale dannelsesteorier lider af en betydelig reduktionisme, idet de enten tager udgangspunkt i verden (stoffet) eller i mennesket (eleven). Da der sjældent er tale om et enten-eller, men derimod om et både-og, udviklede Klafki en syntese af de to grundteorier, kaldet den kategoriale dannelsesteori (Klafki 2002). I mødet med et specifikt undervisningsindhold sker, ifølge Klafki, en kategorial forandring i både elevens verdensforhold og selvforhold. Det betegnes som en dobbelt åbning, hvor undervisningsstoffet åbner sig for eleven, og eleven åbner sig for undervisningsstoffet. Denne dobbelte åbning etableres gennem målrettet eksemplarisk undervisning. Eksemplarisk undervisning er for eksempel at skabe rammer for, at eleven kan arbejde sig frem til en forståelse af mere eller mindre generaliserende principper, der ligger inden for eller kan gøres til en del af elevens erfaringsområde. Det vil sige, at det ikke kun handler om at gøre et valgt emne mere tilgængeligt for eleven, men også måden, der undervises på, skal kunne medvirke til en øget forståelse af lignende problemer, fænomener eller strukturer. Som et resultat af målrettet eksemplarisk undervisning, vil eleven udvikle sine evner (som udgør dannelsen) på følgende områder: 1. Selvbestemmelse (evnen til at kunne bestemme over etiske, økonomiske, politiske og religiøse holdninger og meninger), 2. Medbestemmelse (evnen til at deltage i indretningen af den fælles kulturelle og politiske offentlighed), 3. Solidaritet (evnen til at kunne gøre en indsats for de svage i samfundet). Indholdstemaerne i den eksemplariske undervisning giver Klafki også et bud på, nemlig de såkaldte epoketypiske nøgleproble-

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver.

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND Helle Antczak og Helle Johansen SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen Socialt arbejde i et globaliseret samfund 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Uro og disciplin i skolen

Uro og disciplin i skolen Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE. Positioner, teorier og strategier

Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE. Positioner, teorier og strategier Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE Positioner, teorier og strategier 1 Poul Bitsch Olsen, Lars Fuglsang og Jacob Dahl Rendtorff (red.) Virksomhedsledelse

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

Thomas Harboe Metode og

Thomas Harboe Metode og Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER

MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER 88 mm MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER handler om væsentlige temaer, tanker og diskussioner, som danner grundlaget for forståelsen af minoritetsbegrebet og minoriteters eksistensvilkår. Bogens røde tråd

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

ETIK FOR POLITIFOLK Etik for politifolk Få rettelser 15 MAR 2012.indd 1 16/03/

ETIK FOR POLITIFOLK Etik for politifolk Få rettelser 15 MAR 2012.indd 1 16/03/ ETIK FOR POLITIFOLK Let us treat the men and women well: treat them as if they were real: Perhaps they are (Ralph Waldo Emerson, Experience). Adam Diderichsen Etik for politifolk Adam Diderichsen Etik

Læs mere

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

KOMMUNERNE I KRYDSILD

KOMMUNERNE I KRYDSILD KOMMUNERNE I KRYDSILD Gerd Battrup Mitchell Dean Gunnar Gjelstrup Per Kongshøj Madsen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Kaspar Villadsen Søren Villadsen (red) Kommunerne i krydsild Gerd Battrup, Mitchell

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

Læs mere

Erving Goffman. Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

Erving Goffman. Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL Erving Goffman Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 2 HER STÅR FORFATTER I VERSALER OG 60 PCT. SORT Erving Goffman Stigma Om afvigerens sociale identitet På dansk ved Brian

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

/ller, Hans Henrik Mo. Litteraturundervisning. Henrik Poulsen og Bo Steffensen. - mellem analyse og oplevelse DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

/ller, Hans Henrik Mo. Litteraturundervisning. Henrik Poulsen og Bo Steffensen. - mellem analyse og oplevelse DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL Hans Henrik Mo /ller, Henrik Poulsen og Bo Steffensen Litteraturundervisning - mellem analyse og oplevelse DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 2 HER STÅR FORFATTER I VERSALER OG 60 PCT. SORT Hans Henrik

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER

BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER 90 mm 170+3 mm 12,2 BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER Computerspil er populære som aldrig før, og de er i stigende grad blevet en kulturel importvare: tv-serier, film og virale

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring

Læs mere

Lilli Zeuner. Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser

Lilli Zeuner. Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser Lilli Zeuner 0 Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser LILLI ZEUNER Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser NYT FRA SAMFUNDSVIDENSKABERNE Lilli Zeuner Fagsamspil og erkendelse

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Tilegnet medkombattanterne i kampen for arkivadgang i 1970 erne og 80 erne

Tilegnet medkombattanterne i kampen for arkivadgang i 1970 erne og 80 erne MIN BESÆTTELSE Claus Bryld MIN BESÆTTELSE 50 års livtag med historien Essays 1965-2015 Tilegnet medkombattanterne i kampen for arkivadgang i 1970 erne og 80 erne Claus Bryld MIN BESÆTTELSE 50 års livtag

Læs mere

nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur

nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur 1 2 nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur 3 Nete Nørgaard Kristensen og Unni From Kulturjournalistik.

Læs mere

E FTE R RETN I NGS STU DI E R E FTE RRETN I NGSSTU DI E R. Kira Vrist Rønn (red.)

E FTE R RETN I NGS STU DI E R E FTE RRETN I NGSSTU DI E R. Kira Vrist Rønn (red.) 155+2 mm E FTE RRETN I NGSSTU DI E R kan anvendes som lærebog i uddannelsen og udviklingen af efterretningsmæssige kompetencer i forskellige professioner og som udgangspunkt for nuanceret og informeret

Læs mere

Jens Frøslev Christensen OPRØRET PÅ CBS. Forandring, ledelse og modstand i en professionel organisation

Jens Frøslev Christensen OPRØRET PÅ CBS. Forandring, ledelse og modstand i en professionel organisation Jens Frøslev Christensen Oprøret på CBS Forandring, ledelse og modstand i en professionel organisation Til Marijke Jens Frøslev Christensen OPRØRET PÅ CBS Forandring, ledelse og modstand i en professionel

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

UniveRSitetS Pædagogik

UniveRSitetS Pædagogik RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 5.1. Processtyring og kommunikation i vejledningen Universitetspædagogik

Læs mere

ARGUMENTER I KONTEKST

ARGUMENTER I KONTEKST 100 mm 158 mm 14 mm www.samfundslitteratur.dk ISBN 978-87-593-1508-8 INTRODUKTION TIL PRAGMATISK ARGUMENTATIONSANALYSE 2. UDGAVE Bogen henvender sig til alle der vil lære at analysere argumentation og

Læs mere

KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL KNUD ILLERIS KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVAD HVORFOR HVORDAN? DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb

Læs mere

Gak til myren Gang på jord

Gak til myren Gang på jord L Æ R E R V E J L E D N I N G Gak til myren Gang på jord Birgitte Bækgaard medborgerskab i skolen Alinea Indhold Medborgerskab i teori og praksis 3 Kristendomskundskab: faglige trin- og slutmål 4 Materialernes

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen

Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder

Læs mere

sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund

sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund Grit Niklasson (red.) SUNDHED, MENNESKE OG SAMFUND Sundhed, menneske og samfund Grit Niklasson (red.) 1. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur, 2013

Læs mere

I velfærdsstatens frontlinje

I velfærdsstatens frontlinje I velfærdsstatens frontlinje Matilde Høybye-Mortensen I velfærdsstatens frontlinje Administration, styring og beslutningstagning Hans Reitzels Forlag I velfærdsstatens frontlinje Administration, styring

Læs mere

Konkurrence tatens pædagogik

Konkurrence tatens pædagogik Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

THOMAS BESTLE 1. Sameksistens. Tina Gudrun Jensen. Hverdagsliv og naboskab i et multietnisk boligområde

THOMAS BESTLE 1. Sameksistens. Tina Gudrun Jensen. Hverdagsliv og naboskab i et multietnisk boligområde THOMAS BESTLE 1 Sameksistens Tina Gudrun Jensen Hverdagsliv og naboskab i et multietnisk boligområde S 2 THOMAS BESTLE THOMAS BESTLE 3 TINA GUDRUN JENSEN Sameksistens Hverdagsliv og naboskab i et multietnisk

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

UniveRSitetS Pædagogik

UniveRSitetS Pædagogik RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 1.1. Udviklingstendenser i universitetets rolle Universitetspædagogik

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche Jan Faye Redaktører HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche og Jan Faye (red.) Hvad er forskning? Normer, videnskab og samfund Nyt fra Samfundsvidenskaberne Claus Emmeche

Læs mere

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian

Læs mere

At formidle kultur lodret

At formidle kultur lodret At formidle kultur lodret Om kulturforståelse i KLM Af: Inger Toftgaard Barrett, Marlene Printz Jellesen og Viggo Ernst Thomsen, KLM-lærere på professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN)

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring

Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring This page intentionally left blank 2 Thyge Winther-Jensen Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring Komparativ pædagogik faglig

Læs mere

Indhold. I undervisningen er der et hul til virkeligheden, hvor jeg kigger igennem. Jannie Kold Hansen 290206

Indhold. I undervisningen er der et hul til virkeligheden, hvor jeg kigger igennem. Jannie Kold Hansen 290206 Indhold Indledning... 2 Formål med undersøgelsen... 2 Problemformulering... 4 Undersøgelsesmetode... 4 Litteratur... 5 Senmodernitet... 5 Det senmoderne samfund... 5 God anderledeshed i undervisningen...

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen & Vibeke Vindeløv INTERNATIONAL KONFLIKT LØSNING

Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen & Vibeke Vindeløv INTERNATIONAL KONFLIKT LØSNING Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen & Vibeke Vindeløv INTERNATIONAL KONFLIKT LØSNING ISABEL BRAMSEN, JØRN BOYE NIELSEN OG VIBEKE VINDELØV International konfliktløsning Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen

Læs mere

proaktiv kriminalitetsbekæmpelse

proaktiv kriminalitetsbekæmpelse proaktiv kriminalitetsbekæmpelse FOR POLITIFOLK Nadja Kirchhoff Hestehave proaktiv kriminalitetsbekæmpelse for politifolk Nadja Kirchhoff Hestehave Proaktiv kriminalitetsbekæmpelse for politifolk 1. udgave

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Trykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010 Samfundslitteratur, 2005

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Kultur! iskolebiblioteket?

Kultur! iskolebiblioteket? Kultur! iskolebiblioteket? Tom Jørgensen Kultur! iskolebiblioteket? En undersøgelse af skolebibliotekarers kulturopfattelse Roskilde Universitetsforlag Tom Jørgensen Kultur! i skolebiblioteket? En undersøgelse

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere