Indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2012 Redegørelse om revision af Råstofplan 2008

Transkript

1 Til råstofindvindere i Region Nordjylland Organisationer Kommuner i Region Nordjylland Statslige myndigheder Følgegruppen om Råstofplan 2012 Regionsrådet Indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2012 Redegørelse om revision af Råstofplan 2008 Regionsrådet vedtog den 18. november 2008 den gældende Råstofplan Det er nu tid til at vurdere, om planen lever op til målene, og om der er behov for en revision af planen. Regionsrådet har udarbejdet en redegørelse om revision af Råstofplan 2008, der nu sendes ud i offentlig høring. Redegørelsen beskriver den nuværende indvinding og forsyning med råstoffer i Region Nordjylland. Hovedspørgsmålet for den kommende høringsfase er at få afklaret, om der er udlagt tilstrækkeligt med graveområder, og om disse indeholder tilstrækkelige mængder råstoffer til de kommende års behov. Andre emner til debat er den transport, der foregår med råstofferne, hvordan naturen påvirkes af råstofindvindingen samt beskyttelsen af grundvandet. Råstofgruppen Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Ø Tlf.: Fax: Ref: Niels Peder Mortensen Direkte tlf.: npm@rn.dk Jnr.: Dato: 3. januar 2011 Et vigtigt element i planlægningen er den strategiske miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Før miljøvurderingen udarbejdes, og inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå heri, skal regionen høre andre berørte myndigheder om, hvilke særlige forhold der bør inddrages i miljøundersøgelsen. Har du idéer eller forslag til en eventuel kommende Råstofplan 2012 for Region Nordjylland, eller har du bemærkninger til redegørelsen, kan du sende dem til: Region Nordjylland, Regional Udvikling, Råstofgruppen Niels Bohrs Vej Aalborg Øst eller raastoffer@rn.dk Idéer og forslag skal fremsendes inden den 11. marts Har du spørgsmål til redegørelsen eller debatoplægget, kan de rettes til Niels Peder Mortensen på npm@rn.dk eller på direkte tlf. nr , eller til Rikke Ellemann-Biltoft på rieb@rn.dk eller på direkte tlf. nr Du kan læse mere om råstofplanlægningen på Med venlig hilsen Niels Peder Mortensen Specialkonsulent Vedlagt: Oplæg til debat om Råstofplan 2012

2 Områder hvor Jammerbugt Kommune stiller forslag til Råstofplan 2012 Bilag til høringssvar til Region Nordjylland Vestlige del af St. Vildmose Råstofområde Forslag: Vestlige del interesseområde i RP 2012 Gøttrup Rimme Interesseområde Østlige del af Sand Mosen Råstofområde Forslag: Udtages Gøttrup Rimme Råsstofområde Forslag: Interesseområde i RP 2012 Agårdsmark Interesseområde Kokkedalmark Råstofområde Forslag: Sydlige del udtages Graveområde Interesseområde Omr. m. Særl. Drikkevandsint. 1: Udsnit af Kort og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO2006 COWI.

3 Beskyttelsesinteresser Byggelinjer Beskyttet natur Andre Fortidsminde Overdrev Søer og mose(tidl. grave) Råstofplan Graveområde Interesseområde Aktiv råstofgrav Efterbehandlet råstofgrav Mål: 1: / 1: Udsnit af Kort og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO2006 COWI.

4 Beskyttelsesinteresser Byggelinjer Beskyttet natur Andre Fortidsminde Sten- og jorddige Hede Mose Højspændingsledning Råstofplan Graveområde Interesseområde Aktiv råstofgrav Efterbehandlet råstofgrav Mål: 1: / 1: Udsnit af Kort og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO2006 COWI.

5 Beskyttelsesinteresser Byggelinjer Beskyttet natur Andre Fortidsminder Overdrev Råstofplan Graveområde Interesseområde Aktiv råstofgrav Efterbehandlet råstofgrav Mål: 1: / 1: Udsnit af Kort og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO2006 COWI.

6 Beskyttelsesinteresser Byggelinjer Beskyttet natur Andre Søbeskyttelseslinie(tidl. grave) Sten- og Jorddige Overdrev og hede Moseogeng Enkelte søer Statslige vejinteresser v/vejdirektoratet Fredsskov Mål: 1: / 1: Graveområde Interesseområde Aktiv råstofgrav Efterbehandlet råstofgrav Råstofplan Udsnit af Kort og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO2006 COWI.

7 Beskyttelsesinteresser Byggelinjer Beskyttet natur Andre Fortidsminde Søogmose Naturgasledning Råstofplan Graveområde Interesseområde Aktiv råstofgrav Efterbehandlet råstofgrav Mål: 1: / 1: Udsnit af Kort og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO2006 COWI.

8 Beskyttelsesinteresser Byggelinjer Beskyttet natur Andre Søbeskyttelseslinie(tidl. grave) Søer(tidl. grave) Mose Flysikkerhed v/statens Luftfartsvæsen Fredning Råstofplan Graveområde Interesseområde Aktiv råstofgrav Efterbehandlet råstofgrav Mål: 1: / 1: Udsnit af Kort og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO2006 COWI.

9 Beskyttelsesinteresser Byggelinjer Beskyttet natur Andre Fortidsminde Sten- og jorddige Enkelte søer(tidl. grave) Overdrev Vandløb og eng Råstofplan Graveområde Interesseområde Aktiv råstofgrav Efterbehandlet råstofgrav Mål: 1: / 1: Udsnit af Kort og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO2006 COWI.

10 Beskyttelsesinteresser Byggelinjer Beskyttet natur Andre Søbeskyttelseslinie(tidl. grave) Søer(tidl. grave) Moseogeng Flysikkerhed v/statens Luftfartsvæsen Råstofplan Graveområde Interesseområde Aktiv råstofgrav Efterbehandlet råstofgrav Mål: 1: / 1: Udsnit af Kort og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO2006 COWI.

11 Beskyttelsesinteresser Byggelinjer Beskyttet natur Andre Søbeskyttelseslinie(tidl. grave) Søer(tidl. grave) Hedeogmose Fredsskov Råstofplan Graveområde Interesseområde Aktiv råstofgrav Efterbehandlet råstofgrav Mål: 1: / 1: Udsnit af Kort og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO2006 COWI.

12 Beskyttelsesinteresser Byggelinjer Beskyttet natur Andre Sten- og jorddiger Åbeskyttelseslinie Enkelte søer Moseogeng Vandløb Fredning Natura 2000-områder Flysikkerhed v/statens Luftfartsvæsen Mål: 1: / 1: Graveområde Interesseområde Aktiv råstofgrav Efterbehandlet råstofgrav Råstofplan Udsnit af Kort og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO2006 COWI.

13 Oplæg til debat om Råstofplan 2012 Redegørelse om revision af Råstofplan 2008

14 INDHOLD Forord Planprocessen Del 1 Oplæg til debat om Råstofplan Del 2 Redegørelse for revision af Råstofplan Bilag Status over indvinding og ressourcer Oplæg til debat om Råstofplan 2012 Redegørelse om revision af Råstofplan 2008 Udgivet af Regional Udvikling Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø December OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2012

15 FORORD Administrationen af råstoffer på land er opdelt, så Regionsrådet har ansvaret for kortlægningen af råstofferne og for at udarbejde en regional råstofplan. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med råstofindvindingen. Råstoffer på land omfatter sand, grus, sten, ler, moler, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Regionsrådet vedtog den 18. november 2008 den gældende Råstofplan Det er nu tid til at vurdere, om planen lever op til målene eller om der er behov for en revision af planen. Regionsrådet har udarbejdet en redegørelse om revision af Råstofplan 2008, der nu sendes ud i offentlig høring. Redegørelsen beskriver den nuværende indvinding og forsyning med råstoffer i Region Nordjylland. Når høringsperioden er slut beslutter Regionsrådet endeligt, om råstofplanen skal revideres. Hovedspørgsmålet for den kommende høringsfase er at få afklaret, om der er udlagt tilstrækkeligt med graveområder, og om disse indeholder tilstrækkelige mængder råstoffer til de kommende års behov. Andre emner til debat er den transport, der foregår med råstofferne, hvordan naturen påvirkes af råstofindvindingen samt beskyttelsen af grundvandet. Det er altså en balance mellem at sikre, at der er tilstrækkeligt med råstoffer i regionen til blandt andet byggeri og anlæg, og samtidig sikre naturen og borgerne bedst muligt mod de gener råstofindvindingen vil give. Selvom kun ca. 1,5 % af regionens areal er omfattet af råstofplanlægningen, er mange mennesker berørt af den. Regionsrådet indbyder derfor råstofindvinderne, interesseorganisationerne, borgerne og kommunerne til at give deres bud på, hvordan en eventuel ny revideret Råstofplan 2012 skal se ud. Høringsperioden løber fra den 3. januar til den 11. marts Venlig Hilsen Ulla Astman REGIONAL UDVIKLING 3

16 4 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2012

17 PLANPROCESSEN Regionsrådet skal hvert fjerde år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan gennemgå råstofplanen for at vurdere, om der er behov for en revision. Til brug for vurderingen har regionen udarbejdet denne redegørelse, der nu sendes ud i offentlig høring. I første del af denne redegørelse har Regionsrådet rejst en række spørgsmål, som vi gerne vil have offentlighedens svar på, inden råstofplanen eventuelt skal revideres. Anden del af redegørelsen beskriver den nuværende indvinding og forsyning med råstoffer i Region Nordjylland. Når høringsperioden er slut, beslutter Regionsrådet, om råstofplanen skal revideres. Beslutter Regionsrådet, at den skal det, skal der indhentes ideer og forslag fra offentligheden til denne revision. Regionsrådet har besluttet at indkalde ideer og forslag parallelt med, at redegørelsen om den nuværende indvinding og forsyning med råstoffer fremlægges i offentlig høring. De to høringsperioder lægges dermed sammen i én og løber fra den 3. januar til den 11. marts På baggrund af de indkomne ideer og forslag udarbejder Regionsrådet et forslag til en revideret råstofplan, som udsendes i offentlig høring inden udgangen af Redegørelse og debatoplæg sendes i offentlig høring i 8 uger Forslag sendes i offentlig høring i 8 uger Vedtagelse af ny råstofplan 0. Offentlighedsfase En redegørelse for hvorvidt der er behov for at revidere den gældende råstofplan. 1. Offentlighedsfase Debatoplæg til offentlighedsfase, herunder indkaldelse af idéer og forslag. 2. offentlighedsfase Forslag til råstofplan sendes i høring inden 1. januar 2012 REGIONAL UDVIKLING 5

18 6 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2012

19 DEL 1 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2012 Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning af den fremtidige indvinding. Regionsrådet ønsker derfor med dette debatoplæg at beskrive nogle af de vigtigste problemstillinger og udfordringer, der er ved at sikre, at der er råstoffer nok til de aktiviteter, som kræver råstoffer af forskellig slags. Hovedspørgsmålet for den kommende høringsfase er at få afklaret, om der er udlagt tilstrækkelige graveområder, og om disse indeholder tilstrækkelige mængder råstoffer til de kommende års behov. Lokale og regionale graveområder Regionen ønsker at fastholde, men samtidig styrke den forsyningsstruktur, der er i dag, dvs. en decentral struktur, hvor der findes større regionale graveområder sammen med mindre, mere lokale graveområder for også at sikre den lokale forsyning. Det er vigtigt, at regionen arbejder for en tilstrækkelig lokalt baseret forsyning med råstoffer i alle dele af regionen, når der planlægges nye graveområder. Dette sker blandt andet for at minimere transportbelastningen og hermed også CO2-udledningen. En anden vigtig ting at forholde sig til, er råstoflovens formålsparagraf, der siger, at udnyttelsen af råstofferne skal ske som led i en bæredygtigt udvikling, dvs. råstofferne bør udnyttes rationelt og anvendes i forhold til deres kvalitet. Råstofforekomsterne er ikke ligeligt fordelt i regionen, hvilket kan betyde store transportafstande fra indvindingssted til forbrugssted. De bedste kvaliteter af sand, grus og sten er kun tilgængelige i få områder. Det samme gør sig gældende med forekomsterne af ler, kalk og kridt, tørv, og sphagnum samt moler, som kun findes få steder i regionen. Derfor er det det for disse råstoffer ikke altid muligt at sikre lokale graveområder. Spørgsmålet er derfor: Kan udlæg af graveområder i råstofplanen bidrage til en minimering af transportbelastningen? Vil råstofferne blive udnyttet optimalt, hvis der lægges vægt på en minimering af transporten? REGIONAL UDVIKLING 7

20 Efter endt indvinding I råstofplanlægningen skal sikres en balance mellem behovet for at udlægge nye graveområder og hensynet til natur, miljø og grundvand lokalt, hvor råstofferne udvindes. Det betyder, at graveområdet, når råstofindvindingen er overstået, bør udlægges til naturformål eller rekreative formål i områder, hvor det kan lade sig gøre i forhold til omgivelserne. Spørgsmålet er derfor : Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles til natur efter endt indvinding? Hvad skal der ske med den natur, der findes i graveområderne i dag? Råstofindvinding og drikkevand Naturklagenævnet fastslog i en afgørelse af en klage over Region Sjællands råstofplan, at regionerne i råstofplanens retningslinjer ikke kan stille krav til efterbehandling og arealanvendelse efter endt råstofindvinding. I et notat fra By- og Landskabsstyrelsen fra den 9. november 2010 slås det fast, at regionerne kan fastsætte overordnede retningslinjer for råstofindvindingen, mens kompetencen til at fastsætte retningslinjer for et områdes anvendelse efter endt råstofindvinding ligger hos kommunerne. Det er derfor op til regionerne at redegøre for forudsætningerne for planlægningen, herunder de konkrete forudsætninger for hvert graveområde. Det betyder for eksempel, at regionen kan opstille forudsætninger om, at kommunerne skal sikre, at råstofindvindingen ikke medfører forurening af grundvandet. Sand og grus findes ofte i områder, hvor der også er godt grundvand. Det bedste grundvand ligger derfor ofte i de samme geologiske områder, der er efterspurgt af grus- og stenbranchen. Selve råstofindvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Forureningsrisikoen ligger derfor primært i den efterfølgende arealanvendelse, bl.a. ved brug af pesticider og gødning, hvor arealer anvendes til landbrug. Derfor ønsker regionen, at grundvandsressourcen forsat sikres i forbindelse med råstofindvinding. Især i områder med særlige drikkevandsinteresser og hvor de almene vandværker henter vand, bør der tages særlige beskyttelseshensyn. Spørgsmålet er derfor: Hvordan kan råstofplanen medvirke til at sikre drikkevandskvaliteten? Hvilken betydning får det for den efterfølgende arealanvendelse, hvis drikkevandskvaliteten skal sikres? 8 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2012

21 DEL 2 REDEGØRELSE FOR REVISION AF RÅSTOFPLAN 2008 På Regionsrådets møde den 18. november 2008 blev den nuværende Råstofplan 2008 vedtaget. Planen har således dannet grundlaget for administration af råstofloven i de seneste 2 år. Råstoflovens 6a stk. 7 siger, at Regionsrådet skal gennemgå råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse med den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. I foråret 2010 traf Naturklagenævnet afgørelse i en klagesag vedrørende råstofplanen for Region Sjælland. Afgørelsen vedrører planens retningslinjer om anvendelse og efterbehandling af arealer efter endt råstofindvinding. Råstofplan 2008 for Region Nordjylland indeholder lignende retningslinjer om efterbehandling af graveområder. Det er administrationens vurdering, at der med afgørelsen skal ske ændringer af centrale retningslinjer i den gældende råstofplan. Konkret betyder det, at Region Nordjylland ikke kan opstille retningslinjer, der binder kommunerne i de vilkår, de skal stille over for indvinderne, når de giver en tilladelse til råstofindvinding. Administrationen vurderer, at retningslinjerne 6 og 8 ikke kan fastholdes i deres nuværende form som følge af Naturklagenævnets afgørelse. I retningslinje 6 er der stillet krav om bestemte arealanvendelser efter endt indvinding i områder med særlig drikkevandsinteresse, og i retningslinje 8 er der stillet krav om, at råstofindvinding kun må foregå i bestemte perioder af året i Vust. Som et centralt element i Råstofplan 2008 blev der udpeget en række planlægnings og interesseområder, hvor mulighederne for indvinding af råstoffer ikke på daværende tidspunkt var afklaret. Her vil et opfølgende arbejde med afvejning efter Råstofloven og miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven afklare om der er grundlag for udpegning af graveområder i en kommende råstofplan. Afklaringen af mulighederne i disse områder indgår således også i den kommende planproces. Afklaring af nuværende interesseområder For at opnå mulighed for at udlægge graveområder i Råstofplan 2012, arbejder regionen med afvejning og miljøvurdering i en række interesseområder, som erhvervet i forbindelse med Råstofplan 2008 har ønsker som nye graveområder. Afvejningen sker efter Råstoflovens 3 og miljøvurderingen efter Miljøvurderingsloven. REGIONAL UDVIKLING 9

22 Råstofinteresseområder Regionsrådet er i henhold til råstofloven pålagt at udføre en kortlægning af råstofforekomster på landjorden. Derfor udlægges en række interesseområder. I disse områder er der, vurderet ud fra kendskabet til geologien, en vis sandsynlighed for at finde egnede forekomster. Interesseområder er derfor hovedsagelig udlagt på baggrund af en viden om, at der er en forekomst, der kan udnyttes, men de er ikke endeligt vurderet i forhold til andre interesser. I løbet af planperioden agter Regionsrådet i samarbejde med råstoferhvervet og lodsejerne at undersøge disse områder nærmere med henblik på senere at udlægge de relevante arealer som råstofgraveområder. Områderne må ikke tages i brug til formål, som kan forhindre en fremtidig udnyttelse af eventuelle forekomster. Retningslinje 2 i Råstofplan 2008: Det fremgår af retningslinje 2, at interesseområderne dels består af områder, hvor den endelige afvejning af i forhold til andre arealinteresser ikke er afsluttet, dels af områder hvor råstofinteressen først er aktuel efter de 24 år, som er råstofplanens rækkevidde. Afvejningen vil først finde sted, når Regionsrådet konkret tager stilling til om området kan overgå til graveområde. Derfor kan man sige, at et interesseområde er en reservation, som regionen foretager og således en sikkerhed for, at andre myndigheder ikke kan benytte området, uden at regionen bliver hørt forinden. Arbejdet med afvejninger og miljøvurderinger er dog allerede i gang i otte områder med henblik på, at de kan behandles som mulige tillæg til planen eller alternativt kan indgå i en eventuel revision af planen. Der er tale om en afgrænsning af graveområder i seks interesseområder med miljøvurdering samt afgrænsning af graveområder i to planlægningsområder i henhold til den hvidbogen som blev udarbejdet i forbindelse med Råstofplan OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2012

23 Hellum Søheden Gøttrup Rimme Ågårdsmark Blære Sdr. Herreds Plantage Sdr. Onsild Gunderup De otte områder er: Søheden Plantage, Brønderslev Kommune (Planlægning og interesseafvejning) Hellum, Brønderslev Kommune (Kortlægning og planlægning) Gøttrup Rimme, Jammerbugt Kommune (Kortlægning og planlægning) Ågårdsmark, Jammerbugt Kommune (Kortlægning og planlægning) Sønder Onsild, Mariagerfjord Kommune (Kortlægning og planlægning) Gunderup, Mariagerfjord Kommune (Kortlægning og planlægning) Blære, Vesthimmerlands Kommune (Kortlægning og planlægning) Sønder Herreds Plantage, Morsø Kommune (Kortlægning og interesseafvejning) Områderne ved Sønder Herreds Plantage og Gunderup er ikke udlagt til interesseområde i Råstofplan 2008, men på baggrund af hvidbogen. I disse områder er en kortlægning og et planlægningsarbejde igangsat for at undersøge mulighederne for den fremtidige råstofindvinding i området, og dermed forsyning med råstoffer af høj kvalitet fra området. Området ved Blære er på trods af indkomne bemærkninger i Hvidbogen fastholdt som interesseområde, idet der er tale om grusforekomster i et område, hvor der kan opstå en mangelsituation. Kortlægning og afvejning er udført. I de resterende områder er der igangsat en kortlægning og en afvejning, og det forventes, at disse områder er afklaret når der foreligger et forslag til ny revideret råstofplan. REGIONAL UDVIKLING 11

24 De resterende projekter og arbejdsområder, som følger af vedtagelsen af Råstofplan 2008, er: Behandling af sent indkomne forslag til graveområder i forbindelse med Råstofplan Planlægning af indvinding af teglværksler til tre teglværker. Områder hvor der foregår større indvindinger uden for eksisterende graveområder. Udtage større færdigafgravede områder af planen. Indvinding af teglværksler Der er i Råstofplan 2008 udlagt flere interesseområder til lerindvinding: Hurup, Thisted Kommune, er et grave- og interesseområde til indvinding af rødbrændende ler og sand/grus/sten. Området er bibeholdt i Råstofplan 2008, men med en afgrænsning af området i forhold til hovedlandevejen og det kulturhistoriske beskyttelsesområde øst for Hurup. Grindsted, Aalborg Kommune er et graveområde til indvinding af gulbrændende ler. Området blev reduceret i hvidbogen, sådan at kun den eksisterende indvinding i området blev udpeget til graveområde. Interesseområdet ved Kvissel, Frederikshavn Kommune, indgik i forslaget til Råstofplan 2008, men er taget ud i den endelige plan. Begrundelsen er, at en indvinding af rødler blev vurderet at kunne påvirke Natura2000-området og de biologiske interesser i området. I henhold til hvidbogen har regionen forpligtet sig til i samarbejde med henholdsvis Aalborg, Frederikshavn og Thisted Kommuner og de respektive teglværker til at opstille en plan for den fremtidige indvinding af ler. 12 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2012

25 BILAG STATUS OVER INDVINDING OG RESSOURCER I Nordjylland indvindes sand/grus/sten, kalk/kridt, ler, moler og tørv/sphagnum. Den samlede indvinding har i de sidste 12 år ligget på i gennemsnit 7,5 mio. m3/år. Sand/grus/sten er det råstof, der indvindes mest af, og det fordeler sig i grave over hele regionen. Kalk/kridt spiller også en stor rolle i Nordjylland. Ler, moler og tørv indvindes, sammenlignet med de øvrige regioner, i større mængder. For råstofferne sand/grus/sten og ler har materialernes kvalitet stor betydning, og det er således ikke ligegyldigt, hvilke råstoffer der graves. For ler er der tale om forekomster til brænding af henholdsvis røde mursten og gule mursten. Derudover kan nogle forekomster af ler indeholde varierende mængder af skadelige mineraler, som gør dem uegnede til teglfremstilling. For sand/grus/sten er der større variationer i, hvad forekomsterne kan bruges til. Mens Vendsyssels sandforekomster typisk bliver anvendt til betonsand, er forekomsterne i den sydlige del af regionen ofte mindre egnet til dette formål. Her findes til gengæld gode forekomster af stabilgrus, som er en mangelvare i Vendsyssel. I Vestkystegnene i Thy og Hanherred har der i mange år været gravet ral, som anvendes som stenmateriale ved betonfremstilling. Derfor vil det i nogen grad være sådan, at de forskellige råstofområder opfylder hvert sit behov, fordi det er forskellige råstofkvaliteter, der indvindes i de forskellige grave. REGIONAL UDVIKLING 13

26 Sand/Grus/Sten Figur 1 viser hvordan indvindingen er fordelt i regionen. Som det ses, er der flere områder i regionen, der betyder noget for råstofindvindingen. I Thy, det centrale Himmerland og Mariagerfjord indvindes stabilgrusmaterialer og sten, mens Vendsyssel er domineret af betonsandsproduktion. Omkring Aalborg indvindes både sand- og grusmaterialer. Figur 3 Indvinding af sand/grus/ sten opdelt efter kommunegrænser. Den samlede årlige indvinding er ca. 4,3 mio. m3. Råstofindvinding , m3 Sand/grus/sten Den skæve fordeling af materialerne i regionen betyder, at der foregår transport over lange afstande med flere af kvalitetsmaterialerne. Stabilgrus og sten transporteres fra de sydlige og vestlige dele til Vendsyssel og Aalborg, mens betonsand ofte går den modsatte vej. Den årlige indvinding af sand/grus/sten i Region Nordjylland fremgår af figur 2. Den store indvinding omkring årtusindskiftet har forbindelse til byggeriet af motorvejene i Vendsyssel, mens stigningen og senere faldet i de seneste år skyldes udviklingen i byggeaktiviteten, som vist på figur OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2012

27 Figur 1 Indvinding af sand, grus og sten i Region Nordjylland i årene Mio. m Figur 2 Udviklingen i byggeriet i årene (Fuldført byggeri i m2) Tusinde m Opgørelse af ressourcer Inden for Region Nordjylland er der i alt 71 graveområder med sand, grus og sten. På baggrund af digitale luftfotos, kortlægning af råstofforekomster og indberetninger fra kommunerne over gravesituationen i de enkelte grave er der foretaget en opgørelse over råstofressourcerne. For graveområder, hvor der ikke foreligger kortlægninger, har man vurderet mængden af råstoffer på baggrund af beskrivelser af boringer i GEUS Jupiterdatabase og fra beskrivelser i aktive råstofgrave. Tabel 1 viser en opgørelse over restressourcen inden for de 11 kommuner fordelt på de fire produktgrupper: betonsand, stabilgrus, sten og andet (fyld og bundsand m.v.). Nederst i skemaet er angivet det behov, der skønnes at være for de pågældende materialer i de kommende 24 år, beregnet som en simpel fremskrivning af den indvinding, der har været i regionen gennem de sidste 12 år. Som det fremgår af tabellen er materialerne ikke ligeligt fordelt i regionen. Stabilgrusog stenforekomsterne er f.eks. koncentreret i de sydlige og vestlige dele i regionen, hvor også indvindingen er størst. Med hensyn til rækkevidden af ressourcerne ses det, at de nævnte kvalitetsmaterialer skal være i fokus i planlægningen for at imødegå, at der opstår en mangelsituation. På kortet figur 4 er vist, hvor produktgrupperne betonsand, stabilgrus og sten findes i regionen og også hvor store mængder der er tale om. REGIONAL UDVIKLING 15

28 Betonsand (m 3 ) Stabilgrus (m 3 ) Sten>2 mm (m 3 ) Andet (m 3 ) Kommuner Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg I alt Behov Tabel 1 Restressourcer fordelt på kommuner Figur 4 Fordelingen af produktgrupperne betonsand, stabilgrus og sten i råstofplanens graveområder. Fordelingen af sand, grus og stenressourcer i udlagte graveområder. Betonsand Stabilgrus Sten 16 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2012

29 Ler Figur 5 Indvinding af ler opdelt efter kommunegrænser. Samlet indvinding: 0,2 mio. m3. Årlig råstofindvinding , m3 Ler Grundlaget for en stor del af den nordjyske teglværksbranche er den specielle geologi, der kendetegner specielt Vendsyssel. De vigtigste forekomster består af ler aflejret i det hav, der trængte ind over store dele af Vendsyssel i slutningen af sidste istid. Disse forekomster findes udbredt på de store ishavsflader omkring Hjørring og i den østlige og sydøstlige del af Vendsyssel. En anden vigtig forekomst er smeltevandsler, som er aflejret i bakkelandet mellem Hirtshals og Sindal, men også ved Hals, i den østlige del af Himmerland og i Sydthy. Den måde, hvorpå de to typer teglværksler, henholdsvis rød- og gulbrændende ler forekommer, er væsentlig forskellig. Mens gulbrændende produceres fra uforvitrede, kalkholdige lerforekomster, det man også kalder blåler, produceres det rødbrændende ler fra udvaskede, kalkfri lerforekomster. Dette betyder også, at mens det gulbrændende ler ofte graves til stor dybde afhængig af leraflejringens tykkelse, graves det rødbrændende kun til dybder på 1 til 2 meter under jordoverfladen, afhængig af, hvor dybt kalkudvaskningen er nået i det pågældende område. Med en indvinding af rødbrændende ler på over m3 om året, svarer det til, at der bliver indvundet rødbrændende ler på et areal på ca. 10 ha om året. For at dække forbruget i den tidshorisont, som råstofplanen lægger op til, svarer det til, at der skal udlægges arealer på mindst 250 ha til indvinding af rødbrændende ler. Indvindingen af ler og produktionen af tegl er, i lighed med indvindingen af sand/grus/ sten og produktionen af cement, afhængig af udviklingen i byggeriet. I forbindelse med nedgangen i byggeriet er der også sket en nedgang i produktionen af teglsten. I dag findes fem teglværker i Region Nordjylland, nemlig i Sindal, Sæby, Gandrup, Hobro og ét ved Ydby. Indvindingen af ler i Region Nordjylland svarer til ca. 1/3 af den samlede produktion i Danmark. REGIONAL UDVIKLING 17