Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF. Religion nr. 1 maj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF. Religion. 2013 nr. 1 maj"

Transkript

1 Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF Religion 2013 nr. 1 maj

2 Bidragsyderne. Redaktøren har ret til at bringe artikler fra Religion på foreningens hjemmeside. Kopi og anden gengivelse af Religion er tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret. Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Sine Jensen Anmelderredaktør: Stine Svalgaard Larsen Øvrige redaktion: Peter Jensen og Line Simonsen Redaktionen deler ikke nødvendigvis bidragsydernes synspunkter. Forsidebillede: Jesus i Montserratgrotten, nær Barcelona (Foto: Stine Svalgaard Larsen) Afleveringsfrister: 15. august november februar 2014 Ændringer kan forekomme Medlemskontingent: Kr. 420 pr. år Kr. 210 pr. år (studerende, fuldtidsarbejdsløse og pensionister) Kontakt kasseren med oplysninger om cpr.nr. til indberetning af fradrag hos Skat. Kontakt sekretæren ved ændringer i fx navn, adresse eller ansættelsessted. Abonnement: En årgang kr. 300 Enkeltnumre kr. 100 Annoncepriser: Kr for 1 side Kr for ½ side Rabat ved min. 4 helsidesannoncer i samme nummer af Religion kr (kr pr. stk). Bladets bliver udgivet med støtte af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler og trykt hos: trykteam svendborg a/s Grønnemosevej 13, 5700 Svendborg Tlf: ISSN Religion nr

3 Redaktionelt Den helt nye og ganske uprøvede redaktion byder de tålmodigt ventende læsere, velkommen til 1 nummer af Religion i Redaktøren beklager at udgivelsen, der trods massiv hjælp fra den afgående redaktion, har været vel længe undervejs, og håber at bladet vil blive vel modtaget. Indholdet af dette blad afspejler således både det store (for)arbejde fra den afgåede redaktion og den nye. Da udgivelsen af dette første blad sker så sent, har redaktionen besluttet, at vi rent undtagelsesvis kun udgiver tre numre af Religion i år. Næste afleveringsfrist er derfor 15. August. Bladet vil traditionen tro først bringe nyt fra formanden Lille butiksalter for civilreligiøs der i modsætning til det meste af den øvrige bestyrelse fod bolspiller-buddha spottet i ikke er helt ny - hun skriver bl.a. om en vedtægtsændring. for mandens lokale sportsbutik. Dernæst har vi i bestyrelsen valgt at præsenterer os selv, på (Foto: Signe Elise Bro) hver vores, mere eller mindre, kortfattede måde. De tre artikler i dette blad er af meget forskellig art og med en vis geografisk udbredelse og endvidere med et vist internationalt tilsnit i og med den første artikel er på svensk. Det er inspirerende læsning af Anna Westman Kuhumen, om samisk religion; hvor landskabet bl.a. har rituel betydning i menneskets møde med det transcendente, skabelsesmyte på samisk, om trommernes betydning, som ikke er fuld ud afklaret, og bjørneceremonien med dens ætiologiske træk. Artikel Moderne satanisme: en religionsvidenskabelig rejseparlør af Jesper Aagaard Petersen vil give læseren et indblik i satanisme med en klar differentiering mellem forestillinger om det satanistiske og satanistiske forestillinger. Det er et miljø som ofte misforstås og Aagaard Petersen anvender begrebet reaktiv satanisme til at beskrive satanismen som provokativ oppositionskultur og diskutere om der er nu findes en post-satanisk satanisme. Den sidste artikel er af Christian Munch-Hansen, der med øjnevidneberetning fra Plaza de Toros de Sevilla og en religion historisk vinkel binder menneskets slag mod tyren sammen til en civilreligiøs begivenhed. Dernæst, og i samme forbindelse som Munch-Hansens fik sine første oplevelser med tyrefægtning i Sevilla, har Otto Rühl begået en beretning om religionslærerforeningens rejsekurset til Andalusien i efteråret. Deri kan man læse at Jakob Skovgaard-Petersen var, med Rühls ord, en kapacitet der sikrede en studierejse med højt fagligt niveau. Vi bringer også tro mod sædvanen en række bog anmeldelser og der vil være annoncer for det nyeste om lærermidler. Med denne første og lidt famlende pen fra redaktøren bydes I alle god fornøjelse med læsning af bladet. På redaktionens vegne Sine Jensen Redaktionelt 3

4 Nyt fra bestyrelsen Kære alle. Så kom det første nummer af Religion endelig på gaden, denne gang med en ny redaktion og en ny bestyrelse bag roret. Der har været store udskiftninger i bestyrelsen denne gang 5 ud af 7 bestyrelsesmedlemmer er skiftet ud, og det er dejlige med de mange nye kræfter, men også lidt voldsomt med så mange nye, der ikke kender rutinerne og alt det vi plejer. Derfor siger vi også tak til generalforsamlingen for at stemme for de vedtægtsændringer, som den tidligere bestyrelse havde foreslået, og som jeg har beskrevet i sidste nummer af bladet; nu bliver der valg hvert år, men kun for halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne, således at der ikke kan ske så voldsom en udskiftning på én gang, som der skete denne gang (og som er sket tidligere). Konstitueringen ser ud som følger: Formand: Signe Elise Bro Næstformand: Stine Svalgaard Sekretær, kasserer og kursuskasserer: Gunnar Lundsgaard Repræsentant i Fagligt Forum: Signe Elise Bro/Stine Svalgaard Kontaktperson til universiteterne: Line Simonsen Repræsentant i Fællesudvalget: Mustafa Gasen Repræsentant i PS: Peter Jensen Regionalsekretæransvarlig: Peter Jensen Repræsentant i EFTRE og det skandinaviske samarbejde: Elisabeth Faber (fra den tidligere bestyrelse) Mustafa Gasen overtager til juli 2013 Bladets redaktion: Sine Camilla Jensen, Line Simonsen, Peter Jensen og Stine Svalgaard Anmelderredaktører: Stine Svalgaard Formanden for Religionslærerforeningen Signe Elise Bro i et afslappet øjeblik. 4 Religion nr

5 Kurser Foreningen har fire kurser på programmet: Først kommer kurset om religionsundervisning og multimedier, der er udbudt i samarbejde med Systime, og som afholdes i Den gamle By i Århus d. 14. april. Vi er spændte på evalueringerne af dette forsøgssamarbejde, men kan sige, at vi indtil nu har været meget tilfredse. Så skulle der være kommet et internatkursus om metoder i religionsfaget rettet mod B-niveau-undervisningen, men pga. for få tilmeldte, har vi måttet aflyse kurset. Vi arbejder dog på at genopslå kurset til efteråret. Et andet kursus, der bliver genopslået til efteråret, men af en helt anden grund, er kurset om kinesisk og japansk religion. Kurset, der blev afholdt i januar, var så stor en succes, at vi har besluttet at genopslå det i uge 39, og håber naturligvis på en gentagelse af succesen. Endelig har vi et rejsekursus til St. Petersborg og Moskva på programmet. Rejselederen bliver Annika Hvithamar fra Syddansk Universitet, og kurset kommer til at ligge fra d. 30/10 til d. 8/11. Se kursusannoncerne bagerst i bladet for yderligere information. På bestyrelsens vegne, Signe Elise Bro Forstå Bibelen Bibelguide med leksikon udviklet til undervisningsbrug 23 x 16 cm 144 sider / Indbundet jahve gud herren I Det Gamle Testamente bruges forskellige navne om Gud, men det er den samme Gud, der er tale om. Nogle steder møder vi navnet Jahve, der kan oversættes med jeg er den, jeg er. Men navnet Jahve er for jøderne et helligt navn, som de af ærefrygt ikke må sige. Derfor siger de i stedet Herren. I denne bog er ordet Gud anvendt. 24 bibelen kort fortalt 25 helt specielle: Kundskabens træ, hvis frugter gør, at man kan kende forskel på godt og ondt, og Livets træ, hvis frugter gør, at man ikke kan dø. Gud siger til Adam og Eva, at de må spise frugterne på alle træerne, undtagen frugterne på Kundskabens træ. og Gud jager dem ud af haven, så de ikke også spiser af Livets træ. Gud straffer mennesket: Fra nu af skal de leve et liv uden for Paradis, og de skal dø. Bibelen fortæller dog, at Gud også er med sine mennesker uden for Edens have. + BIBELLEKSIKON af Inger Røgild Adam og Eva får børnene Kain og Abel, men Kain slår i ygte. Senere får Adam og Eva flere børn, og deres slægt breder sig over hele jorden. Gud ønsker, at menneskene skal være gode mod myter i det gamle testamente hinanden, men det er vanskeligt for dem. Derfor De første fortællinger, fortryder Gud, at han har skabt dem. Nu vil han vi møder i Det Gamle od, som kan udslette alle. Men han Testamente, kaldes myter, fx Skabelses- beslutter, at ét menneske, Noa, har fortjent at beretningerne (1 Mos overleve. Gud siger til Noa, at han skal bygge en ark, 1 og 2), Syndefaldet et stort skib, og samle sin familie samt et par af alle (1 Mos 3), Kain og Abel (1 Mos 4) og Den store oden kommer, dør alle andre end vandflod (1 Mos 6-9). Efter at Noa og hans familie har overlevet, vokser en ny nder de ud af, at de vil bygge et tårn i byen Babel. Det skal være et tårn, der kan nå helt op i himlen. Men Gud sætter en stopper for projektet ved at give menneskene forskellige sprog. Nu kan de ikke længere tale sammen eller lægge planer sammen, og de bliver spredt over I den næste del er det ikke længere Bibelens fortælling om hele menneskehedens historie, vi hører, nu handler det om israelitterne.. Gud lover Abraham. Gud lover også at velsigne ham, at gøre hans efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred, og at de skal være Guds udvalgte folk. Men først skal de grueligt meget ondt igennem. Abraham får sammen med sin kone Sara sønnen Isak, hvis yngste søn Jakob får tolv sønner, blandt andre Josef. På grund af misundelse sælger brødrene Josef til nogle egyptiske købmænd, der tager ham med til Egypten. Her ender det med, at Josef bliver en magtfuld mand ved Faraos hof. Finn Heidelberg, Livets træ. I kunsten er Livets træ et hyppigt motiv. Her der det tolket som et halvt blomkålshoved. Tlf: www. bibelselskabet.dk/undervisning Kr. 159,96 ekskl. moms 10 % rabat ved køb af klassesæt nyt fra bestyrelsen 5

6 Præsentation af bestyrelsen Signe Elise Bro Formand Navn: Signe Elise Bro Alder: 35 år Familie: Mor (som er folkeskolelærer, men som også har religion og dansk som linjefag!), far (som er advokat og byrådspolitiker og, og, og ), bror (som er pisse sej og læser til skodesigner på London School of Arts), kæreste (som også er gymnasielærer), hund (bretonstabyhoun-blanding den hedder Mufti). Ansættelsessted: Viborg Katedralskole + dennes kostafdeling (hvorfor jeg bor på skolen og sammen med 95 elever og 3 kollegaer; jeg har dog min egen lejlighed). Andet fag: dansk (og i nogen grad latin og retorik) Poster i bestyrelsen: Formand (men har tidligere været redaktør på bladet, m.m.) Anciennitet i bestyrelsen: 3 valgperioder, dvs. 6 år and still going strong ;-) Andre interesser (altså ud over foreningsarbejdet, som jo sluger en del fritid): svømning (er gammel konkurrencesvømmer og kan stadig svømme 1000 meter fri ret tæt på de 15 min.), litteratur (hvis det tæller som en fritidsinteresse for en dansklærer?), fotografering (følg mig på Instagram!). Desuden bruger jeg en del tid i mit dejlige sommerhus på Nordsalling med udsigt over Limfjorden over til Vitskøl Kloster i Himmerland og molerbakkerne på Fur. Mest særegne forløb, du har kørt som 4. emne /på B-niveau: Skal i år køre et forløb om magi det glæder jeg mig meget til. Ellers er sikhisme også et godt ekstraemne, der flere gange har sneget sig ind hos mig. Antallet af buddhafigurer i dit hjem: 23 (!) + en hel del andet religiøst kitsch jeg har en stor passion for den slags! Sidste rejse gik til: London (for at besøge min bror). De næste rejser kommer til at gå til Kina (som studietur hvis vi ikke bliver lockout et) og så glæder jeg mig naturligvis meget til efterårets tur til St. Petersborg og Moskva sammen med Annika Hvithamar og forhåbentlig over 20 af jer medlemmer! 6 Religion nr

7 Stine Svalgaard Larsen Næstformand Hvordan starter man en præsentation af anmelder redaktøren og næstformanden i Religionslærerforeningen uden at det kommer til at lyde som monotome svar til en jobsamtale? Årgangen er 77 og personificeret vil den bedst kunne kendetegnes som en varm, yderst fagnørdet lektor på hf-uddannelsen på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, der agerer under navnet: Stine Svalgaard Larsen. Til daglig arbejder jeg som ks-koordinator og studievejleder, når jeg ikke underviser i religion, historie, design og billedkunst eller som underviser på de fagdidaktiske kurser i religion og filosofi. Som underviser på dejligt forskellige gymnasiale uddannelser i Århus, har jeg de sidste 7 år undervist mest i religion c, ks-religion eller religion b og ynder alle de faglige spændende udfordringer, som ligger implicit i disse fagfelter. Lige i øjeblikket sidder jeg og færdiggør et kommende nyt ks-temaforløb omkring forholdet mellem raceopfattelse og religion i USA, hvor lidelsestemaet og Mosesfiguren tydeligvist har spillet en yderst interessant rolle for den sorte mands selvopfattelse. I sådan et forberedelsesarbejde er jeg altid taknemmelig for den tematiske bevægelsesfrihed, der ligger i vores arbejde det bliver aldrig fagligt monotomt eller kedeligt. Efter at være blevet smittet af Mogens Nykjær har jeg siden 2002 været inficeret med den uhelbredelige romolomaniavirus, som indbefatter mindst 2 årlige rejser til pavernes skønne hovedstad, hvor hjertet banker langsomt og hvor fagnørden får mulighed for at studere nye spændende nuancer af den europæiske kunsts- og religionshistories arnested. For at kunne gennemføre de øvrige 48 uger om året i det danske, sørger jeg for at indkøbe så mange religiøse memorabilia på mine rejser så jeg herhjemme konstant bliver husket på varme, okkerfarver og mental balance særligt når jeg snubler over min 1 kubikmeter dejligt store buddhafigur som tager imod mig når jeg er hjemme i Smilets By. Musik har altid fyldt meget som udtryksmiddel i mit liv og reelt burde jeg som gymnasial underviser jo bruge de oceaner af fritid som jeg har dagligt på at genstarte mine gamle bands og bruge mange af mine uendeligt lange arbejdsfri weekends på at spille koncerter indtil mit liv matcher dette ministerielle billede af en gymnasial underviser (!), sniger jeg mig til at bruge min dyrebare fritid på at høre andres koncerter jo større, jo bedre! Det største nuværende projekt er imidlertid at opleve ventetiden inden jeg skal PRæsentation af bestyrelsen 7

8 se mit første barn som efter alle planerne skal komme til verdenen i august, hvilket jeg glæder mig meget til. Jeg ser frem til at samarbejde med bestyrelsen og foreningens øvrige medlemmer om at udvikle en spændende forening, dens aktiviteter og fagblad. Gunnar Lundsgaard Sekretær, kasserer og kursuskasserer Bestyrelsens morfar Som politiinspektør Per Larsen protesterer jeg ikke, hvis nogen betragter mig som en hyggelig, gammel morfar. For det er jeg! Gift med Gunvor i 1980, far til tre gifte børn og morfar til 3. Professionelt er en af de 10 ældste lærere på landets ældste gymnasium, Ribe Katedralskole. Derfor er mit motto: Hvad der er nyt er ikke godt, og hvad der er godt er ikke nyt. NEJ! Jeg hader bare den type!! Læs evt. min blog fra et Web 2.0 kursus: At surfe på forandringens bølge:-) Næppe var man udlært med pædagogikum og bevis, før verden forandrede sig. Surt show! Måske... Hvis man som en skibsbruden svømmer mellem hajerne og er ved at drukne i bølgerne... Men bølger kan også bruges til at surfe på! Denne indsigt har fået mig til at elske forandring... Der er bølger nok, der venter på at bære én frem... Især i den danske gymnasieskole... Overlevelsesstrategien er klar: Kom OP på brættet, surf af sted, og nyd solen!! Forandrings bølge bød sig også til, da jeg året efter pædagogikum blev ansat i Undervisningsministeriet som underviser på Teoretisk Pædagogikums kurser fra I de år lavede vi kurser 2-4 uger og rejste på videredannelse i 2 uger i Europa, Australien og USA. Mit speciale var at redigere materialesamlinger og pensumlister med årets bedste almendidaktiske litteratur, hvorfor jeg har syslet en del med almendidaktik. Siden tog jeg en master i Gymnasiepædagogik, hvor jeg specialiserede mig i globaliseringens og vidensamfundets konsekvenser for den danske gymnasieskole. I 2008 var det så fagdidaktikkens tur med valget til Religionslærerforeningens bestyrelse. Her ved jeg faktisk ikke, hvad der har været det mest spændende... At få fri på skolen for at bruge en dag eller to sammen med nogen af fagets bedste folk? At være med i den strate- 8 Religion nr

9 giske kamp for religionsfagets beståen med brevskrivning til Folketinget uddannelsesudvalg og samarbejdet med de andre faglige foreninger i PS, Pædagogisk Samarbejdsudvalg? At lave Kristendomskursus, rejsekurser til Lutherbyer eller Andalusien? Af sur pligt tog jeg i 2008 sekretærposten, idet jeg ikke er til administration... Efter en måned elskede jeg det hjernedøde arbejde med adresseændringer, medlemskampagner og pakning af velkomstpakker. Jeg hader kun én ting: Rykning for kontingent! Hvorfor har kun 476 ud af 700 medlemmer tilmeldt sig PBS??? Fra 2010 har jeg også som kasserer nydt det gode samarbejde med revisor Jakob Vittendorff i Tønder, og den største udfordring i 2013 bliver at finde en afløser fra ham i Mon ikke GL-E tilbyder et surf på forandringens bølge? Line Simonsen Kontaktperson til universiteterne Mit navn er Line Simonsen, og jeg er 34 år gammel, cand.mag. i dansk og religion og på 7. år ansat på VUC Holstebro-Lemvig-Struer. Selvom jeg i forskellige sammenhænge har snust til livet som stx-underviser, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at mit professionelle og mit sociale hjerte for evigt er tabt til VUC s brogede (og bøvlede) kursistskare. Ved siden af arbejdslivet fører jeg et aktivt familieliv med min bedre halvdel Søren og vores sammenbragte kuld af fire lopper i alderen Jeg er skolens eneste religionslærer, og da jeg samtidig er kursusleder for vores pædagogikumkandidater, koncentrerer jeg mig pt. udelukkende om mit ene fag. I mit daglige virke har jeg både Religion C enkeltfag, KS og Religion B I disse år er jeg faglig set meget optaget af at få opbygget både form og indhold til de store b-niveauhold jeg heldigvis får lov at have på 4.år. Det er lærerigt og spændende hvert år at se, hvor langt og dybt vi kan komme ind i fagets kerne og teori. Det er også på b-niveauet, jeg får afløb for et af mine helt store faglige interesseområder nemlig samtidsreligion. Endelig kan jeg sige, at ks-konstruktionen fylder en stor del af mit arbejdsliv til sommer fører jeg mit 15. hold til eksamen, og jeg har som følge heraf stor interesse i videreudviklingen af dette fag. Jeg glæder mig til at påbegynde det faglige arbejde i foreningen. PRæsentation af bestyrelsen 9

10 Sine Camilla Jensen Redaktør Jeg er cand. scient. i geografi; med religion som gymnasiesidefag efter mange, mange, mange års studier ved Københavns Universitet. Jeg er 40 år og underviser på 5. år på Høje Taastrup Gymnasium på Vestegnen. Derudover har jeg haft fornøjelsen af at have været ansat på Bagsværd Kostskole og Gymnasium og Slagelse Gymnasium. I de år jeg har været på HTG har jeg fået lov til at varetage undervisningen på religion B og har også haft det udsøgte privilegium at (foreløbig) have haft alle HTG s særlige aspergerspor i religion i 3.g. Derudover er jeg med i Hf-udvalg på skolen der er oprettet i forbindelse med at vi i år har den første årgang med Hf; dvs. at den nok står på KS (igen) i fremtiden, hvilket bliver en spændende udfordring. Jeg er fagrepræsentant for religion på min skole gennem de sidste par år, hvor den hidtidige største fysiske opgave var at finde ud af, hvad vi skulle gøre ved de spændende bøger i kælderen fra 1970 erne... Min tid som pædagogikumkandidat i religion foregik under Carin Laudrup og hun har inspireret mig til at holde fast ved feltarbejdets betydning for faget. Religion skal være et levende fag og jeg ynder at tage elever med på ture, få besøg af religiøse/religionsfaglige personer eller kaste dem mere eller mindre hovedkulds ud i et feltarbejde. Min religionssociologiske tilgang til faget fornægter sig derfor ikke. Som de fleste andre gymnasielærere er mine fag også min hobby; det er endnu ikke sket, at der har været en ferie uden religiøse elementer og mine børn er vant til at skulle se en del af de kirker, moskeer og andre sakrale områder, hvor vi end rejser. Sidste år blev det til en del i Istanbul, Paris, Italien og aktive religionsudøvere blev vi også nærmest selv, da vi ofrede til Nerthus i Sagnlandet. De mennesker jeg møder i hverdagen inddrages gerne som anekdoter i undervisningen. Så en del elever har måtte lægge ører til historier om det er min farfar der voksede op i Indre Mission, nu er ateist og ved han skal begraves på kirkegården, min jødiske speciallæge; der gerne taler etik, den clavoriante hundeelsker; der giver gaver, herunder bogen om New Age hunden. Som erklæret agnostiker er der religionsfrihed i mit hjem; der huser: agnostikeren, et barn der selv valgte at blive døbt og konfirmeret, et barn der pt. er hedning (men som vil have fuldført det kristne overgangeritual inden bladet udkommer!) og en troende katolik (han er bare til låns; udvekslingsstudenten der fik os at spise fisk om fredagen, i hvert fald indtil Påske). Tidligere delte jeg hjem med faderen i foretagenet, der i bedste senmoderne 10 Religion nr

11 stil har religionsshoppet mellem forskellige afrikanske pinsekirker, været et smut om en metodist kirke og som nu mest frekventere hans lokale Kingos Kirke. I bestyrelsen vil jeg forsøge at medvirke til at få Religion på gaden. Jeg håber også på at kunne deltage i arbejde omkring fremtidige faglige studieture i foreningens regi. Højt på ønskelisten står Jerusalem og Japan, men som geograf er alt en rejse værd. Mustafa Gesen Repræsentant i Fællesudvalget Kort om mig Jeg er 32 år og er i gang med mit pædagogikum i religion og dansk. Det er inspirerende, men hårdt. Jeg er gift og er en lykkelig far til en pige på 9 år og en dreng på 6 år, der savner deres far. Min kone, Pinar, er verdens sejeste kvinde, der har vist meget tålmodighed og støtte under mit pædagogikum. Det har været hårdt, men et bekræftende forløb, der har understreget, at jeg er der, hvor jeg skal være i rigtig mange år. Hvorfor religionsfaget? Jeg har været aktiv i det interkulturelle dialog i Danmark i over ti år, derfor er jeg meget interesseret i at se på, hvordan de forskellige religioner taler til, med og imod hinanden især forholdet mellem jødedommen, kristendommen og islam interessere mig enormt meget. Tidligere og nu Jeg har tidligere været ansat som souschef på Østerbro International School, hvor jeg også fungerede som IB-Koordinator inden jeg blev ansat på København Private Gymnasium. Jeg er den mest grønne gymnasielærer i bestyrelsen, men jeg ser frem til at gøre noget for religionsfaget, som jeg holder meget af. I bestyrelsen har vi et stærkt team af erfarne og nye gymnasielærer, der med vilje og energi vil fremme religionsfagets betydning i gymnasiet. PRæsentation af bestyrelsen 11

12 Peter Jensen Repræsentant i PS og regionalsekretæransvarlig Jeg er 33 år og cand. mag. i historie, religion og dansk fra Syddansk Universitet i Odense med et speciale om korstog. Det kan derfor næppe overraske, at jeg finder middelalderens kulturmøde interessant, og at jeg gerne rejser med klasser til eksempelvis Istanbul. Efter ansættelser på Roskilde Katedralskole (2005) og Ribe Katedralskole ( ) har jeg siden 2009 virket på Frederiksberg Gymnasium. Udover at varetage undervisning i mine tre fag har jeg også den fornøjelse at arbejde med vores dygtige forskerspirer. Det er dejligt at kunne tilbyde denne elevgruppe lidt ekstra. Jeg bor centralt på Vesterbro og nyder, når tiden tillader det, nogle af byens mange tilbud fx café- eller et museumsbesøg. For mig er religion et væsentligt dannelsesfag. Undervisningen leder eksempelvis naturligt til etiske diskussioner og eksistentielle overvejelser. Faget spiller således en central rolle i forhold til opfyldelsen af formålet for gymnasiet og hf. Religion som undervisningsfag legitimerer imidlertid ikke sig selv. Fagrækken bliver jo jævnligt taget op til diskussion. I bestyrelsen vil jeg især kæmpe for at fastholde fagets position i de gymnasiale uddannelser. For at bevare er det vigtigt, at vi løbende diskuterer, hvordan vi kan aktualisere og synliggøre faget og dets relevans i forhold til omverdenen. For at ruste mig bedst muligt til denne opgave har jeg i forbindelse med konstitueringen sikret mig posten i Pædagogisk Samarbejdsudvalg (PS), ansvaret for kontakten til regionalsekretærerne og et sæde i bladets redaktion. Jeg glæder mig rigtig meget til arbejdet og til at komme i dialog med foreningens medlemmer. 12 Religion nr

13 EMNELÆSNING LIV & MAGT - BIOETIK OG VIDENSKABSTEORI Mickey Gjerris og Ulrik B. Nissen Bog 136 sider kr. 148,- ebog kr. 37,- DEN OPTIMALE BEHANDLING? OM MEDICINSK ETIK Poul Storgaard Mikkelsen Bog 215 sider kr. 200,- SENMODERNE RELIGIØSITET T I DANMARK Birgit Andersen, Helle Bertelsen, Anna Christoffersen og René Dybdal Pedersen Bog 206 sider kr. 180,- RELIGION I DET SENMODERNE SAMFUND Lise Ludvigsen og Poul Storgaard Mikkelsen Bog 160 sider kr. 190,- ebog kr. 48,- Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb på systime.dk Member of European Educational Publishers Group Læs systime.dk Ring Skriv Deltag lab.systime.dk xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 13

14 Samisk religion Af Anna Westman Kuhmunen PhD-studerende, underviser i samisk religion ved Stockholm Universitet Karaktäristiskt för samisk religion före kristendomen var den starka anknytningen till landskapet, vilket återspeglades i såväl världsbild, mytologi och ritual. Religionen var formad av den nordliga miljön och näringarna jakt, fiske och senare rennomadismen. Religioner är dock aldrig statiska, de påverkas av kulturmöten vilket också är synligt i samiska religiösa föreställningar. Basse uksa, den heliga dörren, var på på 1600-talet en väl känd offerplats, idag finns endast dörren i klippväggen kvar. Foto: Anna Westman Kuhmunen. Samisk religion har många beröringspunkter med övriga cirkumpolära folks föreställningsvärld, vilket gjort jämförande religionshistoria till en viktig forskningsinriktning (Mebius 1968, Bäckman & Hultkrantz 1978, Bäckman 1984). Samtidigt har samspelet mellan fornnordisk och samisk religion, ett viktigt tema i äldre forskning, lyfts fram under senare år. (Drobin & Keinänen 2001, Bertell 2003) Andra forskare har i sin tur menat att samisk religion bör studeras i sin egen rätt och har istället fokuserat på variationer av samiska religiösa föreställningar (Rydving 1993, 2010). Synliga spår efter samisk religion återfinns idag i första hand i landskapet, i religiösa föremål på museer men även i berättelser. Traditioner i enskilda familjer kan också knytas till den traditionella religionen. Framförallt får vi dock vår kunskap om samisk religion genom de skriftliga dokument som missionärer och präster har efterlämnat från och 1700-talen. Landskapet en förbindelse mellan olika världar Utmärkande för de samiska näringarna är att de förutsätter årstidsbundna förflyttningar i landskapet. För renskötande grupper i Sverige innebar det att man flyttade med renhjorden från vinterland i skogsområdet i öster till sommarland i väster mot norska kusten. Andra grupper flyttade mellan olika boplatser i skogslandet. Även för jägare och fiskare var det nödvändigt att förflytta sig mellan olika området för att få jaktlycka. Heliga platser finns 14 Religion nr

15 därför spridda över det samiska bosättningsområdet. I några fall är det den muntliga traditionen i andra fall ortnamnen som ger kunskap om platserna. På 1950-talet gjordes en större sammanställning över samiska platser med religiös anknytning och man räknade då till över 500 sådana i Sverige. Bilden av hur ett religiöst landskap eller en helig plats ser ut är inte entydig. Det samiska området är ett vidsträckt geografiskt område med många olika naturtyper: kustmiljö, högfjällsområde, fjällbjörkskog och skogsland. Olika näringar skapar också olika föreställningar om landskapet. Både föreställningarna och landskapet är dessutom föränderligt över tid. Sammantaget innebär det att det finns stora lokala variationer på hur religiösa platser ser ut och uppfattas. En helig plats kan vara en myr som Passejegge, en Sájvva sjö, en bäck som Vidjaguojkka till vilken en tradition eller religiös rit är kopplad. Det kan också vara hela fjäll som Ájlis várre eller en utmärkande klippa eller en sten som formats av naturen och fått beteckningen siejdde. Platser med ortnamnsledet värro eller tseegkuve kan indikera att man har offrat, gadniha eller haldi antyder i sin tur att osynliga väsen har gett platsen sitt namn. Mindre vanligt är att enskilda gudar har lämnat avtryck i ortnamn men Áhkká och Áhttje, som betyder äldre kvinna respektive man men som också förekommer som sista led i namn på samiska gudinnor och för åskguden, kan i vissa fall tolkas i den riktningen. 1 Ofta indikerar ortnamnet inte vad man gjorde på platsen utan att platser var skild och avgränsad från det övriga landskapet och att man skulle närma sig platsen utifrån vissa förutsättningar. I alla samiska dialekter finns begrepp som beskriver något helig. Ájlis, sájvva och basse förekommer också som ortnamnselement. På sydsamiskt område har sájvva fått en vid innebörd. Förutom för speciella sjöar och fjäll används begreppet också om en övernaturlig värld och även om teriomorfa och antropmorfa väsen. Basse markerar i sin tur både en helig tid och plats. Vissa platser i landskapet var inte bara mötesplatser mellan människa och övernaturliga väsen. Det fanns platser som var en länk mellan olika generationer, en förbindelse mellan levande och döda släktingar genom att familjens avlidna släkt kunde knytas till olika heliga fjäll. På andra platser fanns sejtar i trä eller säregna, av naturen formade, stenar uppställda, som på olika sätt manifesterade det övernaturliga eller en rådare som människan kunde vända sig till. Genom att lägga ner gåvor vid sejten kunde människorna både be om och tack för jakt- eller fiskelycka. För renskötare var det en plats dit man kunde vända sig för renlycka (Westman Kuhmunen 2011). Världen och människan Världen kunde beskrivas som bestående av olika sfärer. Denna värld befolkades förutom av människor, djur också av en rad övernaturliga makter: gudar, gudinnor, rådare, olika beskyddare och väsen. Människorna var beroende av sin kunskap och skicklighet men också av dessa makter för att klara sig. Det fanns olika möjligheter att kommunicera med dem och relationen mellan dem präglades av en ömsesidighet. Människans död innebar inte ett abrupt slut utan det fanns en föreställning om att tillvaron fortsatte i en annan värld, som var en lite diffusare och färglösare spegelvärld av denna. Här levde de avlidna släktingarna en tillvaro som var ganska lik de levandes. I vissa samiska områden fanns föreställningen att en gudinna rådde över detta rike och de döda. Det fanns Samisk religion 15

16 inga vattentäta skott mellan de två världarna. Det fanns tillfällen och platser där människor kunde kommunicera med de avlidna släktingarna. Genom jojken, ett sätt att sjunga och minnas, liksom genom drömmar kunde människan nå den andra världen. Alla människor verkar ha haft förmågan att färdas mellan dessa världar men specialisten och medlaren mellan världarna var nåjden, den samiske shamanen. Det var inte i första hand myter som stod i fokus för prästerna och missionärernas intressen, därför finns det relativt få sådana bevarande i skrifter från och 1770-talen. En myt om hur människan skapas har dock nedtecknats på sydsamiskt område. Raedie är den som skapar människans själ och Maadterajja, urfadern, för sedan själen runt solen och genom solens fyra strålar. Därefter lämnar han den till Maadteraahka, urmodern. Runt själen skapar hon sedan kroppen. Om det skall bli en pojke för hon den vidare till Uksaahka eller Juoksaahka men om det skall bli en flicka tar hon den till Saaraahka. Dessa tre gudinnor formar sedan barnet. När det är dags förs barnet till kvinnan som skall bära och föda det (Skanke 1945:184). 2 Rutkorset mitt på trummans skinn tolkas som solen och hennes strålar. Runt detta centrum finns sedan andra figurer grupperade. Trumman är från Åseleområdet och blev beslagtagen på 1700-talet. Myten om människans tillblivelse blev också illustrerad genom figurerna på de ceremoniella trummorna från sydsamiskt område. Det material som finns bevarat från 1700-talet präglas i stor utsträckning av denna form av spekulationer kring gudar och trummans figurer. Många präster under denna period var präglade av den pietistiska kristendomen som krävde en personlig inre omvändelse av den enskilda individen. Man riktade också speciellt in sig på att förhöra nåjderna om den samiska religionen, vilket avspeglas i källmaterialet. 50 år tidigare på lulesamiskt nämns betydligt färre gudar. Här förklarade man att Biejvve, Solen, var alla levande djurs moder och till henna offrade man bland annat för att renen och renkalven skulle må bra (Rheen 1897:42). Vid livets början och under de första åren stod både människor och djur således under gudinnors beskydd. Nåjden och trummorna På museer runt om i Europa finns många samiska föremål som hör hemma i en religiös kontext. Det rör sig om föremål från offerplatser till exempel sejtar i sten och trä, offrade föremål i metall och silver, horn och ben från renar och andra djur. Trummor som använts vid religiösa ceremonier är också en del av museernas samlingar, det största antalet trummor finns idag vid Nordiska museet i Stockholm. Majoriteten av de bevarade trummorna härstammar från det sydsamiska området och har blivit beslagtagna vid ting som hölls i Åsele under första hälften av 1700-talet, då rannsakningar av samisk trolldom pågick. Betydligt färre trummor finns bevarade från lule- och nordsamiskt område och endast ett fåtal från Kemi lappmark. Från kolasamiskt område, längst österut, finns inte några trummor bevarade. Trummor från det sydliga, liksom från det östliga området, består av en svept ram över vilken ett avhårat renskinn är spänt. Ramen hålls på plats genom det handtag som finns på baksidan av trumman. Här hänger också olika amuletter; små bleck av metall, mässingsringar, 16 Religion nr

17 Basse Uksa. (Foto: Anna Westman Kuhmunen) tygbitar fäst i lindad tenntråd liksom klor och ben från olika djur. På lule- och nordsamiskt område är trumkroppen istället formad ur ett helt stycke trä, som en skål, i vilken handtag och mönster är utsnidade. Över skålen är sedan trumskinnet svept. På trumskinnet har rödfärgade figurer målats eller ristats. Den röda färgen framställdes genom att barken från alen tuggades och blandat med saliven skapades en röd färg. Figurerna speglar sin samtid, både den världsliga och den religiösa världen. Här syns renar, älgar, fiskar, fåglar och olika rovdjur. Både en jagande- och renskötande kultur finns representerad genom jakt- och fiske motiv, inhägnader och slädar dragna av renar. Kåtor, förrådsbodar och människor är avbildade, liksom figurer som symboliserar det gudomliga. Den nya religionen framträder genom kyrkobyggnader, vägar och kors. När man med trummans hjälp skulle utforska framtiden eller få svar på frågor lade man en visare på trumskinnet. Visaren började röra sig över figurerna när man slog på trumskinnet. Vägen och figuren som visaren stannade på tolkades sedan (Christofferson 2010: ). Ett problem när det gäller tolkningar är dock att vi, med tre undantag, saknar uppgifter om vad de samiska ägarna lade för betydelse i figurerna. Även om trumman kunde användas för divination var det i första hand vissa nåjder som använde den när de skulle försätta sig i trans. Nåjden kunde då med sina hjälp- och skyddsandar, för gruppens bästa, träda in som medlare med den övernaturliga världen. Genom sin andliga och världsliga utbildning, ofta en mycket smärtsam sådan, hade han fått insikt om hur ett positivt ingripande från den övernaturliga världen och dess makter kunde utverkas, han var samhällets sociale-religiöse garant. I tider av nöd, sjukdom, hungersnöd eller andra olyckor tog han kontakt med den övernaturliga världen för att få hjälp (Bäckman 1985: 81). Att bli kallad av de övernaturliga makterna till att bli nåjd har beskrivits som en fysiskt och psykiskt plågsam tid. Den unge mannen drog sig ofta undan sin omgivning men så snart han var ensam dök hjälpandarna upp och ansatte honom genom att jojka för honom. De jojkade samma jojk om och om ingen. Så snart han accepterade sitt kall upphörde de dock samisk Religion 17

18 Trumma kalkering, ved Anna Westman Kuhmunen. att plåga honom och trädde istället in i hans tjänst. Under den mystiska läroperioden lärde nåjden känna sina hjälp- och skyddsandar. Skyddsandarna uppfattades antropomorfa dvs. de hade mänskliga drag. De var ca ½ m höga och man kunde ha ända upp till 20 skyddsandar. Det var av kvinnligt och manligt kön och bar kolt (den samiska traditionella klädedräkten). Nåjdens hjälpväsen uppfattades i sin tur som teriomorfa dvs. de uppträdde i djurform. Det var det heliga fjällets fågel, fisk och rentjur. Var och en representerar de olika sfärerna som nåjden kunde färdas i. Den himmelska dit fågel kunde flyga, den underjordiska dit fisken kunde simma. Rentjuren var i sin tur den som utkämpade strider för nåjden. Nåjden lärde sig hur han genom jojken skulle tillkalla dem och hur de kunde arbeta tillsammans. Den mytiska kunskapsförmedlingen kompletterades med att äldre nåjder undervisade aspiranten. Inom vissa familjer kunde nåjdförmågan gå i arv men det räckte inte bara med att vara kallad. En förutsättning för att bli nåjd var att han också blev accepterad av medlemmarna i samhället. Den blivande nåjdens färdigheter testas därför vid en initiering eller invigning. Nåjden skulle då visa om han kunde kalla på spådomsandarna och hur skicklig han var. Det är tydligt att det fanns nåjder med olika kunskaper. Man gjorde skillnad mellan de nåjder som använde sin kunskap för att göra gott och de som använde den för att göra ont. De omtals också utifrån hur stark deras kraft var. De som använde trumman var starkare än de som inte gjorde det, likaså ansågs nåjder som kunde ta de avlidna i sin tjänst som kraftfulla. Parallellt med nåjden fanns också kvinnliga religiösa specialister som på lulesamiskt område kallades Guabas. De kunde hela sjuka, påverka naturen och göra ont som de manliga nåjderna men till skillnad från dem hade kvinnorna i fertil ålder inte tillgång till trumman. Nåjdens roll har varierat över tid allteftersom det samiska samhället har förändrats. Men beskrivningarna av nåjden och hans verksamhet är också färgade av prästerna pejorativa omdömen, vilket vi måste ta hänsyn till när vi läser dem. Förutom divinationen finns det 18 Religion nr

19 beskrivet hur nåjden genom att resa till underjorden kunde förhandla med döda släktingar för att de, mot offer, skulle ingå i nåjdens tjänst. Resan till underjorden kunde också föranledas av att nåjden tillkallats för att diagnostisera och bota en svårt sjuk. Vissa menar att detta var nåjdens huvudsakliga uppgift, det som utgjorde stommen i nåjdämbetet. En av orsakerna till svåra sjukdomar kunde vara att själen hade lämnat kroppen och blivit fast i underjorden eller i dödsriket. Att sjukdom kan orsakas av att själen eller anden lämnar kroppen är en vanlig föreställning och har en global spridning. Det förutsätter en föreställning om att det finns olika själar, en själ som är knuten till kroppen och kroppens fysiska funktion medan en annan är en frisjäl som kan lämna kroppen och färdas. Genom jojken tillkallade nåjden sina skydds- och hjälpandar och efter en stunds rytmiskt trummande föll han omkull. Under den tid som nåjden låg på marken, färdades hans själ i form av det heliga fjällets fisk ned till underjorden. En farlig resa, där utgången var oviss. Även nåjden kunde bli kvar i underjorden och därmed avlida. I underjorden förhandlade han med dödsgudinnan om den sjukes själ. Nåjdens skicklighet kom till uttryck i denna förhandlingssituation. Under hela nåjdens resa fortsatte en ung kvinna att jojka. Jojken påminde honom om uppdraget och ledsagade honom tillbaka. När nåjdens själ återvänt återfick nåjden medvetandet. Utmattad, som efter ett hårt arbete, berättade han för de församlade vad han varit med om och vilket offer som krävdes för att släppa den sjukes själ. (Bäckman 1985). Björnen, ett heligt djur Den rituella jakten på björn är ett exempel på föreställningar som binder samman samisk religion med cirkumpolära jägarkulturers religion. (Edsman 1994) Ceremonin som omgärdade jakten på björnen och den anslutande festen har sitt ursprung i en jägarkultur som föregick den renskötande. I den framträder tydligt relationen mellan jägare och det heliga djuret som björnen ansågs vara. Den var inte en gud men basse, helig. Förklaringen till björnens speciella ställning får man genom myten om björnens relation till kvinnan. Den kommer här att återges i två versioner. Det är en så kallad aitiologisk myt, en förklarande myt som tar upp björnens speciella status, och förklarar varför och hur man utförde de olika ritualerna. Men framförallt sätter myten upp regler för hur björnen skulle behandlas när den hade blivit fälld. En kvinna tvingades fly från sina bröder eftersom de behandlade henne illa. Hon sökte tillflykt i ett björnide, där en björnhanne fanns. Björnen släppte in henne i sitt liv och efter en tid födde hon en son. Alla tre levde tillsammans men när björnen blivit gammal berättade han för kvinnan att hans tid var ute. Därefter gav björnen kvinnan instruktioner om hur han skulle dödas. Han skulle ge sig till den bror som hade behandlat henne minst illa. Så skedde. Då bröderna höll på att slakta kom sonen, som kände igen sin far på en mässingsring i pannan. Sonen krävde därför sin del av bytet. När han blev nekad vände han sig till köttet i kitteln och bad fadern att återuppstå. Den häftigt kokande kitteln skrämde bröderna och han fick genast sin del (Fjellström (1755) 1981:14-17). Anna Tomasdotter, en sydsamisk kvinna, berättade 70 år senare följande version av myten. En björn hade fångat en kvinna och hon hade varit hos honom en tid. När han lät henne gå befallde han henne att binda en sjeäle, ett litet löv av silver, på honom. Om hon skulle Samisk religion 19

20 höra att man skjutit en björn med en sjeäle skulle hon gå dit och fordra sin tredjedel. Om hon inte fick den skulle hon röra om i grytan, då skulle björnen uppstå. Så skedde. Hon rörde i grytan och jojkade sakta och tyst stå upp, sjeäle-öra, de vill inte ge mig något. Då började det röra sig i grytan och de blev rädda. Hon fick sin del och grytan lugnade sig (Drake 1918:309). Bägge varianterna förklarar ceremonins uppkomst och utformning. Den ena lyfter fram hustru-man-son relationen medan den andra tar upp kvinnans rätt till jaktbytet. Jakten på björnen och den ceremoni som skulle försäkra att jakten skulle utfalla lyckligt kan indelas i tre faser. (1) jakten på björnen, (2) björnfesten, (3) begravningen och björnens uppståndelse. Varje fas innehåller i sin tur flera komplexa ritualer som är öppna för olika tolkningar. Den första fasen innebar förberedelser inför jakten, spårandet och dödandet av björnen. På dödandet följde ritualer som bland annat syftade till att förhindra att det heliga djuret skulle ta hämnd på jägarna. Första fasen avslutades med att björnen på den andra dagen fördes till vistet. Den andra fasen innebar förberedelser i vistet inför mottagandet av björnen och jägarna. Björnen fördes till en speciell kåta och kvinnorna som hade väntat i vistet spottade tuggad albark på både björnen och jägarna. Därefter slaktades björnen under tiden som männen jojkade. Köttet kokades i en speciell ordning och kvinnor och mäns mat tillreddes i separata kokkärl. Medan männen bodde och åt i björnens kåta serverades kvinnorna maten i familjens. Allt kött skulle förtäras och hela festen avslutades med ritualer där kommande jaktlycka skulle utrönas. Efter olika reningsritualer kunde män och kvinnor slutligen åter leva tillsammans. Den tredje fasen innebar att benen efter måltiden samlades ihop och bars till en plats där de begravdes. Det var viktigt alla benen förblev obrutna. Genom att begrava björnens ben ville man försäkra sig om att björnen även i framtiden skulle ge sig till människan (Edsman 1994:50-82). Myten och de ritualer som var en del av björnceremonin avspeglar den traditionella religionens syn på relationen mellan människa och djur. Människa, naturen och djur var avhängiga av varandra, både religiöst och materiellt. Regleringen av hur björnen skulle behandlas efter jakten visar på att en respekt för djuret och var en garant för framtida jaktlycka. Att behandla björnen fel kunde i sin tur straffa sig. Kulturmöten och källkritik Som tidigare påpekats är det viktigaste källmaterialet till samisk religion de skriftliga dokumenten som präster och missionären författade under sina vistelser i lappmarkerna mellan framförallt 1630 och Skrifterna tillkom i en tid då staternas intresse för det samiska området ökade. Sverige/Finland, Danmark/Norge och Ryssland vara alla intresserade av att etablera sig så långt norröver som möjligt vilket innebar ökade handelsförbindelse med marknadsplatser som reglerades av staten till vilka även en skattläggning var kopplad. Marknadsplatser där kyrkor uppfördes och skattläggning innebar också att det samiska området införlivades i den nationella administrationen (Hansen/Olsen 2006). Det är i detta skede som källmaterialet till samisk religion uppkommer. Redan tidigare hade dock samer kommit i kontakt med den katolska läran men det var då snarare frågan om religionsmöten. Den protestantiska missionen under och 1700-ta- 20 Religion nr

Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen

Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen Fredag d. 17. Januar 2014 0. Til stede: Signe Elise Bro, Gunnar Lundsgaard, Peter Jensen, Kirsten Falkesgaard Slot og Sine Camilla Jensen. Afbud:

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen Smagsprøve Helle Krogh Madsen John Rydahl Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente 8 Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente Skabelsen I begyndelsen var der ingenting ud over Gud. Verden var der

Læs mere

Undervis! Religionshistorie. Hvorfor vil Gud drukne menneskene? I hvilke religioner redder Noa dyrene og sin familie?

Undervis! Religionshistorie. Hvorfor vil Gud drukne menneskene? I hvilke religioner redder Noa dyrene og sin familie? Fortællinger fra Bibelen 2: Fra Adam & Eva til Babelstårnet QUIZ OG BYT Side 1 Undervis! Hvis eleverne kan læse, kan du bruge denne metode, når I har været igennem alle historierne fra bogen: Forberedelse:

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

FIRST LEGO League. Göteborg 2012

FIRST LEGO League. Göteborg 2012 FIRST LEGO League Göteborg 2012 Presentasjon av laget WIZ Vi kommer fra HISINGS BACKA Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 5 gutter. Vi representerer Skälltorpsskolan Type

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Svensk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Svensk hilsen : ægteskab Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Gratulerar. Jag/Vi önskar er båda all lycka i världen. par Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres. Vi vill gratulera

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen

Læs mere

RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige

RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige Page 1 of 9 RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige Fra: (nakkedraget@hotmail.com) Sendt: 25. april 2009 07:46:27 Til: bock.jakt@spray.se Hej lars Din deadlines er lang overskredet og jeg har

Læs mere

FIRST LEGO League. Västerås 2012

FIRST LEGO League. Västerås 2012 FIRST LEGO League Västerås 2012 Presentasjon av laget Grandma s Cookies Vi kommer fra Västerås Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 11 jenter og 10 gutter. Vi representerer Internationella

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

søskende strides! KAIN og ABEL

søskende strides! KAIN og ABEL Rembrandt: Kain slår Abel ihjel 1650 Når søskende strides! KAIN og ABEL Der var engang en dreng. Han hed KAIN. Han fik en lillebror. Han hed ABEL. KAIN syntes ikke, at hans forældre lagde mærke til ham

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Frede 3 Vi kommer fra Sorø Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 3 jenter og 4 gutter. Vi representerer Frederiksberg Sole Type lag:

Læs mere

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 2014 2015 Engum Skole Klasse: 1 Lærer: Helle Thure Fag: Kristendom Dato: august 2014 Fælles mål for faget kan læses på Faget omfatter i år: 2 lektioner pr. uge

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 1 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0 FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget Biz 2 Vi kommer fra Aarup Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Aarupskolen Type lag: Skolelag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2012-2013 Institution VUC Vest Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C (HFE)

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget Team Rolator Vi kommer fra Søborg Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Gladsaxe skole Type

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for Religionslærerforeningen for gymnasieskolerne og HF, Silkeborg 6. november 2012

Formandens beretning til generalforsamlingen for Religionslærerforeningen for gymnasieskolerne og HF, Silkeborg 6. november 2012 Formandens beretning til generalforsamlingen for Religionslærerforeningen for gymnasieskolerne og HF, Silkeborg 6. november 2012 Medlemstallet Ved valget i 2010 var det vigende medlemstal blevet vendt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 HF

Læs mere

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull vägledning / vejledning / veiledning 600313 Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull Du behöver Konstsiden (fodertyg) Merinoull Gammal handduk Resårband Dänkflaska Torktumlare Börja

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Extremeteam Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hattingskolen Type

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

i Århus 12 16 november 2012

i Århus 12 16 november 2012 i Århus 12 16 november 2012 MÅNDAGEN den 12 november Ankomst till hotell för deltagare från Sverige och Norge ca kl 14:30. Eftermiddagssmörgås och kaffe eller te. Deltagare från Danmark anländer direkt

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. 1 af 5 Prædiken søndag d. 22. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 28,16-20 & Hebr 6,13-20. Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. Hvis man ser

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Henrik. September 2008 Side 3

Henrik. September 2008 Side 3 Der er mennesker, der har brug for dig - og måske har du brug for dem! Flere i vores fællesskab oplever at timerne bliver lange, når den ene dag efter den anden går uden at tale med nogen. For dem er det

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Kristendom

Undervisningsplan. Fag : Kristendom Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Kristendom Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Tina

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev marts 2008 Nyheder fra LYLE Indlæg uden underskrift er skrevet af Louise Aagaard Nielsen. Du kan i dette nummer læse om: Foredraget d. 28. februar Foredraget d. 28. februar 2008 Kantinen i Kræftens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Alebo info@alebo.se http://www.alebo.se 180 km 2h 55 min Starts: Alebo Pensionat, Södra vägen, Unnaryd, Sweden Ends: Södra vägen 53, Unnaryd, Sweden Start Point:

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Grande Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Svensk-Svensk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Svensk-Svensk hilsen : ægteskab Gratulerar. Jag/Vi önskar er båda all lycka i världen. Gratulerar. Jag/Vi önskar er båda all lycka i världen. par Vi vill gratulera och framföra hjärtliga lyckönskningar till er båda

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016 Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016 Klokkeringning intro prælud. m. procession Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen svar Indledning om høst Læsning: Gud sagde:»jorden

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: december-januar 14 Institution Thy-Mors hf og vuc Uddannelse Fag og

Læs mere

Godt Nytår. Godt Nytår til alle!

Godt Nytår. Godt Nytår til alle! Nummer 4, Januar, 2015 Godt Nytår Godt Nytår til alle! Lidt om forside billedet: Der findes ikke noget bedre end en løbetur en frostkold dag, hvor solen står klart over landet. Billedet er taget af Jonatan

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Tema 5 Begyndelse og urhistorie Begreber Urhistorien Myter Fra ét til to sprog Det religiøse sprog det naturvidenskabelige sprog

Tema 5 Begyndelse og urhistorie Begreber Urhistorien Myter Fra ét til to sprog Det religiøse sprog det naturvidenskabelige sprog Tema 5 Begyndelse og urhistorie Du skal tilegne dig en grundlæggende viden om urhistorien i Bibelen. Det er jødedommens og kristendommens forståelsen af Gud som alle tings skaber i verden og af menneskelivet

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Hammerum Skole Swagger Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hammerum

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

7.5 Samtidsreligion i gymnasiet Erfaringer fra Feltarbejde

7.5 Samtidsreligion i gymnasiet Erfaringer fra Feltarbejde 7.5 Samtidsreligion i gymnasiet Erfaringer fra Feltarbejde Et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Viborg Katedralskole Af Signe Elise Bro, lektor ved Viborg Katedralskole og formand for Religionslærerforeningen

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

UGE 2: EN SYNDFULD MENNESKEHED

UGE 2: EN SYNDFULD MENNESKEHED UGE 2: EN SYNDFULD MENNESKEHED FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Alle mennesker har valgt at synde at vælge sig selv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Hf/hfe Kultur- og samfundsfag,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Brug byen / Använd staden

Brug byen / Använd staden Brug byen / Använd staden Lærervejledning og introduktion. Analyse af bygninger og byrum for 3.-5.klasse. Undervisningsmaterialet indeholder en introduktion til at arbejde med arkitektur i undervisningen

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution STUK Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Religion C Jesper Kikkenborg 2C Oversigt

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Religion C Steen Skou Petersen/ Michael

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Konkurrence: Fra best practice til innovative practice. Odense, 6 december 2010

Konkurrence: Fra best practice til innovative practice. Odense, 6 december 2010 Konkurrence: Fra best practice til innovative practice Odense, 6 december 2010 (MR-U) i strategiperioden 2011 2013: vidareutveckla nordisk samarbete inom utbildning, forskning och innovation Ett kunnigt

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere