Kle art. Rudi Hass William Mortensen. Se her! Billedkomposition for fotografer og andre billedskabere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kle art. Rudi Hass William Mortensen. Se her! Billedkomposition for fotografer og andre billedskabere"

Transkript

1 Kle art Rudi Hass William Mortensen Se her! Billedkomposition for fotografer og andre billedskabere

2 Indhold 1. En billedformel Nogle billeder virker ikke 14 En formel for billedsucces 15 Billedets anslag 17 De indfangende grundmønstre 19 Den dominerende figur 22 Billedets klimaks 23 Det interessante motiv 24 Det universelle billede 28 Det empatiskabende billede 29 Det bevægende billede 30 Mærkbare kvaliteter, bekræftende former og billedrim 33 Nogle billeder virker 36 Fire strukturanalyser 36 Hvad nu? en vigtig kommentar Visuelle betragtninger Retinaen 44 Amygdala og Hippocampus 48 Empati og spejlneuroner 56 Pupillometri 4 Visuel iagttagelse 7 Visuelle nøgleimpulser 80 Perceptuelle kræfter 83 Synsbarrierer 88 Visuelle illusioner 94 En visuel totaloplevelse Visuelle designelementer Designelementer 110 Linie 112 Form 117 Tone 120 Dybde 127 Bevægelse 136 Tekstur Visuelle designprincipper Designprincipper 146 Kontrast 150 Dominans 154 Balance 159 Proportion 167 Gentagelse 169 Udsnit og beskæring 174 Amputering 176 Farver 177 Farve eller sort-hvid? 180 Spot på lyset 184 Og skyggen følger med 190 Mortensen om lys og skygge 196 Tid 198 Støj 206 Symboler 210 Enhed 218 Udtryk 221 Det gyldne snit 225 Formation A 232 Passepartout og ramme 238 Titel og signatur 246 Skønhedslinien Mortensen om komposition Hvad er komposition? 271 Kompositionsteorier 272 Fotografi og komposition 274 Kompositionens to faser 275 Det virkningsfulde stilleben 276 Substansen af stilleben 278 Komposition er en handling 279 Bevægelsesmønstre i rum 281 Hvor mange dimensioner? 282 Det virkningsfulde landskab 283 Landskabets dominerende objekt 284 SE HER!

3 Landskabets interessante kontur 286 Landskabsbilledets stemning 287 Det enkle arrangement 289 Det virkningsfulde portræt 290 Portrættets formale elementer 292 Portrættets psykologiske komplikationer 293 Justeringer i det fotografiske portræt Mennesket i billedet Modellen en afgørende faktor 300 Hoved og ansigt 304 Vinkling af hovedet 305 Ansigtets individuelle detaljer 308 Der er smil 310 Hals og skuldre 312 Arme 314 Hænder 317 Håndled 319 Torsoen 320 Det kvindelige bryst 322 Nogle fejlposeringer af torsoen 325 Ben og fødder 330 Kombinerede poseringsfejl 333 Tryk og modtryk 339 Udtryk og form 341 Udtrykkets ydre og indre drama 343 Bevægelse og kvalitet i udtrykket 348 Udtryksmæssig brug af fejl 350 Udtryk afhængig af figur og grund 352 Tre modeltyper 357 Nøgenmodellen 360 Mortensens Black-list of Nudes 364 Figur og personlighed 367 Gruppebilledet 372 Den kendte personlighed 376 Den kooperative model Fotografi og kreativitet Fotografiets natur 388 Er fotografi kunst? 393 Spejl eller vindue? 396 Monsters & Madonnas 404 Teknik og kreativitet 407 Introspektion og inspiration 413 At se er en kreativ handling 416 Grib tilfældet! 420 Halvhjernet fotografi 421 Sagligt eller fortolkende? 425 Specialer og genrer 429 Hvad er produktlighed? 437 Tage eller skabe billeder? 439 Elektronisk plastikkirurgi 442 Hvad så nu? Appendiks William Mortensen 450 Billedbeskrivelser 459 Kildevældet 484 indhold 7

4 Hvad nu? en vigtig kommentar Et virkningsfuldt billede: 1. Fanger dig! 2. Fængsler dig! 3. Fornøjer dig! w Bodypaint, Seeboden 2010 Foto: Ragne Sigmond Den billedformel, som du her har stiftet bekendtskab med, var den egentlige anledning til, at jeg kastede mig over det store arbejde, som det har været, at lave denne bog om billedkomposition. Du har nu læst dens absolut vigtigste kapitel. Sådan fungerer det virkningsfulde billede! Men står hele budskabet klart? Da jeg havde læst The Command to Look, tænkte jeg: Ikke andet? Selv da jeg havde læst bogen flere gange, blev der nogle spørgsmål tilbage: Kan det virkelig passe, at vi reagerer med frygt på virkningsfulde billeder? Hvorfor er det billedernes sorthvide mønstre, der fanger os, når nu farvefotografien er opfundet? Hvordan kan et grimt og uhyggeligt billedindhold fornøje? Hvorfor er formlen ikke anvendelig ved pressebilleder? Og, skal virkningsfulde billeder ikke også informere? Billedformlen er let at huske, men rejser den ikke lige så mange spørgsmål, som den besvarer? Og, hvordan spiller den egentlig sammen med de klassiske kompositionsregler? Alt dette vil jeg kaste lys over i de følgende kapitler. Alle kunne vi ønske os en billedkompositionens facitliste: Gør sådan og du får succes! Men som vi skal se, kommer vi ikke facit ret meget nærmere end med formlens tre punkter. Ud over at besvare de stillede spørgsmål præsenterer jeg dig for kompositoriske overvejelser, som gennem træning og lagring i din underbevidsthed vil være dig til hjælp, når billeder skal komponeres og evalueres. For at give plads til individuel kreativ udfoldelse og undgå personlig styring, er det min hensigt at behandle problematikkerne på det generelle plan uden alt for mange fagspecifikke, operative anvisninger. Jeg vil anbefale, at du læser resten af bogen i kapitelrækkefølge og gør hvil ved de illustrationer, du møder, for at overveje deres tilknytning til de pågældende afsnit. Efterfølgende kan du så eventuelt i bogens appendiks gennemse mine personlige billedkommentarer, der samtidig giver dig en kort repetition af bogens mange budskaber. Efter behov, interesse og fagspeciale kan du senere vende tilbage til de kapitler og afsnit, der måtte inspirere til genlæsning og eventuel efterprøvelse i praksis. God fornøjelse! 40 SE HER!

5

6 Vores visuelle perception er begrænset af vores gener, så vel som af vores erfaringer og den aktuelle grad af opmærksomhed. Det, der tiltrækker vores opmærksomhed, er, som forklaret i de indledende afsnit, hovedsagelig bestemt af forandring. Stillestående eller livløse objekter bliver en del af scenariet og forbliver oftest uset. Hvis noget i omgivelserne derimod ændrer sig, må vi reagere, fordi det kan betyde fare, eller en gunstig lejlighed. Forestil dig, at en myg lander på dit ben. Øjeblikkelig sender berøringsnerverne på det angrebne ben besked op gennem din rygmarv til din hjerne. Der krydser beskeden over i den modsatte hjernehalvdel (den højre hjernehalvdel kontrollerer kroppens venstre side, og vice versa) for at alarmere hjerneceller et bestemt sted på et følelseskort over kroppen. Du retter dit blik mod stedet samtidig med, at du måske slår ud efter myggen, inden den stikker dig. Visuel erkendelse baserer sig hovedsageligt på udvælgelse og genkendelse. Vi ser handlingsorienteret. Vi ser, hvad vi forventer at se. Vi må finde vej gennem et overvældende tilbud af synsindtryk. Når vi ser en ven, er vi almindeligvis øjeblikkelig i stand til at genkende vedkommende, både forfra, i profil og bagfra. Det har gennem videnskabelige undersøgelser vist sig, at vores visuelle system arbejder stærkt specialiseret. Nogle af hjernens neuroner reagerer på lige linier, vinklet på en bestemt måde. Andre reagerer kun over for linier, der er placeret og vinklet på en anden måde. Grupper af neuroner reagerer kun over for visse former, andre på f.eks. ansigter og nogle kun på bestemte personer. Statsminister-neuroner aktiveres gennem forskellige repræsentationer af vores statsminister, også på tegnede karikaturer. Mange, af de visuelle illusioner, som litteraturen (og internettet) viser eksempler på, er såkaldte geometriske illusioner. De fremkommer ved, at vi fejlfortolker sådanne ting som længde, størrelse, form og retning. Her er et af de mest kendte, den såkaldte Müller-Lyer konstruktion fra 1889: Hvad kan vi se, hvad kan vi tro? Vi kan i hvert fald ikke tro, hvad vi ser! Dr. Marlene Schnelle-Schneyder Tysk forfatter Begge de to vandrette liniestykker har nøjagtig samme fysiske længde. Det samme gør sig gældende i følgende figurer: 96 SE HER!

7 Og i nedenstående illustration er de to fremhævede, lodrette linier lige høje. Mål selv efter! I praksis kender vi også illusionen, hvor månen opleves større nær horisonten, hvor den kan sammenlignes med landskabsformerne, end højt på himlen, hvor månen synes længere borte. Forklaringen på sådanne fænomener er, at vi ikke ser ting isoleret, men i relationer. Vi kan ikke isolere figur og grund, men ser dem i forhold til hinanden. Det er dette forhold, der bestemmer, hvad vi ser. Selv det ikke tilstedeværende kan opleves som en figur. I eksemplet i marginen t.h. danner de tre Pacmen og de tre vinkelspidser tydeligt en hvid trekant. Vi ved, at den ikke er der, men vi ser den tydeligt, og næsten som værende hvidere end det omgivende papir. Dette sidste skyldes vores oplevelse af trekanten i kontrast til de mørkere figurer. Trekanten virker som en øjenfælde. Samme fænomen ser man ofte ved udendørs portrætter, hvor en person er fotograferet op mod et større træ. Kanizsatriangel visuelle betragtninger 97

8 Symmetri betyder samme mål. Det vigtigste formål ved al kunst er at nedbryde den statiske ligevægt ved at etablere en dynamisk ligevægt Piet Mondrian ( ) Hollandsk maler Den ligeværdige, symmetriske balance fremkalder en tydelig fornemmelse af hvile og ro, som ligefrem kan skabe en ophøjet værdighed, som når vi f.eks. oplever et kirkeinteriør set fra midtergangen op mod alteret. De to billedhalvdele indeholder næsten de samme former og linier, som om højre side er en spejling af venstre. Denne form for balance har været anvendt i mange offentlige bygninger og i mange gamle malerier. En sådan indretning er imidlertid hurtig overskuet, og benyttet som kompositionsform i et billede, vil den efter de flestes mening gøre billedet kedelig og uinteressant. Dette til trods er symmetrisk opbyggede billeder faktisk ret så almindelige. Her har designeren gjort sit arbejde helt færdigt. Der er ikke overladt nogen form for aktivitet til betragteren. Et billede med symmetrisk balance er statisk og fantasiløst, også selv om balancen undtagelsesvis forsøges skabt omkring en vandret midterakse eller f.eks. omkring en diagonal. Set forfra er de fleste mennesker bygget med næsten fuldkommen symmetri. Så, med mindre man har en helt speciel grund til det, bør man ikke placere en person som dominerende figur eller som interessecentrum lige i tyrens øje, altså lige midt i et billede. Betragterens blik vil for en kort stund blive fastholdt af dette centrum og animeres ikke til en efterfølgende vandring rundt i billedet. Øjet trættes og vil hurtigt søge mod nye oplevelser uden for billedet! Hvis hovedobjektet flyttes blot lidt uden for centrum, vil kompositionen forbedres. Flyttes det længere væk, opstår der naturligvis en ubalance, men den kan udlignes af både tomrum eller andre, mindre dominerende objekter. Vi har bevæget os ud i en langt mere udfordrende balance uden ens placerede og vægtede elementer på hver side af en symmetriakse. Kompositionen er blevet asymmetrisk. Ser vi på ovenstående billedeksempel med en visuelt tung person i venstre billedhalvdel, mærker vi en vis form for ubalance. Billedet er sidetung. 160 SE HER!

9 Men læg så mærke til, hvorledes en lille, fjern måne formår at skabe ligevægt i billedet: Arealmæssigt udgør månens afbildning en minoritet i forhold til personen, men både dens orangegule farve og dens form er med til at give den visuel tyngde. Enkle former, som en cirkel, synes at have større vægt end mere komplekse former. Men hvad nu, hvis vi spejlvender billedet? Er virkningen så den samme? Nej, nu bliver det før udbalancerede billede for tung i højre side. Hvorfor nu det? Det er åbenbart lettere at udbalancere tunge objekter i venstre side af et billede end i højre. Dette skyldes, at vi begynder vores læsning i venstre side. Kvinden i øverste billedes venstre side leder vores blik ind i billedrummet, og blikket bremses så af en mere eller mindre bred margin i højre side. Herefter følger vi vores vane og fører blikket tilbage til næste linies begyndelse i venstre side. Er billedet derimod tung i højre side, føres vores blik forbi månen og kvindens ansigt og måske langs armen og sløret ud af billedets højre side (for aldrig at komme tilbage igen). Samtidig kan vi konkludere, at tomrummet omkring et billedes figurer bidrager til mangelen på og opnåelsen af balance i et billede. visuelle DESIGNPRINCIPPER 161

10 Udsnit og beskæring Et fotografi vil altid være et beskåret udsnit af det pågældende motiv. Den beskæring, fotografen har foretaget i kameraet, kan være endegyldig. Mange fotografer anser det for en dyd at foretage billedets endelige beskæring ved optagelsen. Tidligere, endda i så høj grad, at de kopierede småbillednegativets perforerede kant med som bevis på deres evne til at beskære deres optagelser i kameraet. Det er dog uomtvisteligt, at langt de fleste fotografier bliver til bedre og mere udtryksfulde billeder ved efterfølgende beskæring i f.eks. et billedbehandlingsprogram. En del fotografier indeholder tilmed ofte flere forskellige, gode billeder. En vellykket beskæring kræver imidlertid kendskab til, eller i det mindste en fornemmelse for, billedkomposition. En temmelig sikker tommelfingerregel ved beskæring af portrætter i trekvart profil er at bevare væsentlig mere rum foran ansigtet end bag det. Brud på denne regel er temmelig almindelig, men reglen fejler grundlæggende ikke noget og bør følges med mindre, der er god grund til at gøre en undtagelse. (Se eksemplerne på side ) Lige netop, hvor tæt man skal beskære, er et delikat spørgsmål om smag, men der vil altid være et bestemt punkt, hvor der opnås balance. Når du begynder at beskære et billede, vil du lægge mærke til, at for hvert stykke du bortskærer, øges betydningen af det, der bliver tilbage. Så længe dette holder stik, kan du fortsætte med beskæringen. Men til sidst vil du nå et punkt, hvor det tilbageblevne i stedet for at blive mere betydende, bliver mere aggressivt og svulstigt. Du må lære at bedømme, hvornår dette vendepunkt nås. Lad os prøve at se på billederne på næste side. Billede 1 har tydeligvis behov for beskæring, da det har en dårlig rumfordeling og er fyldt med uvæsentligheder. Billede 2 viser, hvor meget billedet forbedres ved beskæring. Og i billede 3 er beskæringen ført for vidt, og billedet er blevet vulgært og meningsløst teatralsk. Inden du går i gang med sådanne supernære beskæringer, som William Mortensen kalder kvælerskud, må du være meget sikker på, at motivindholdet er vigtigt nok til, at det fortjener en så intens opmærksomhed. I sin bog Print Finishing beskriver William Mortensen det således: En sådan 174 SE HER!

11 Billede 1: Ubeskåret Billede 2: Beskåret Billede 3: Beskåret for tæt koncentreret og meningsløs vægtning på en teknisk perfekt gengivelse af hudstruktur vil svare til et stort og imponerende operahus, fyldt med mennesker til øverste galleri. På et fastsat tidspunkt svækkes rumbelysningen og et sug af forventning spreder sig gennem publikum. Verdens største sopran kommer ind og stiller sig midt på scenen badet i projektørlys fra alle sider. Hun synger en enkelt tone et fuldt klingende, gyldent C. Hun bukker dybt til applaus. Hun går ud af scenen. Tæppet falder. Projektørerne slukkes og publikum går hjem. Lad være med at gøre et udstyrsstykke ud af en trivialitet. Kvælerskud og overdreven beskæring kan overraske publikum for et kort øjeblik, men de lader sig ikke bedrage til at acceptere en sådan udtryksform. I det lange løb findes der ingen erstatning for solidt motivindhold, solidt præsenteret. visuelle DESIGNPRINCIPPER 175

12 Og skyggen følger med Ordet skygge anvendes med to forskellige betydninger. Man skelner mellem såkaldt slagskygge (ægte skygge) og egenskygge (uægte skygge). Slagskyggen er den skygge, som et objekt kaster på sine omgivelser, f.eks. baggrunden. Slagskyggen har altid en afgrænsning, der afhænger af det belyste objekts konturer, samt af lyskildens karakter og placering. Egenskygge ser vi i et område, hvor lyset helt eller delvis mangler. Den skyldes ikke som sådan, at en genstand skygger for lyset, men blot, at der er et fald i belysningsstyrke forårsaget af objektoverfladens beskaffenhed, lyskildens karakter og belysningens afgrænsning. Alle mindre belyste flader på en kugleflade viser således egenskygger, medens det skyggede areal, som kuglen kaster på baggrunden, er en ægte slagskygge. En slagskygge kan være en ren, fuldkommen sort og skarpt afgrænset skygge. Som oftest vil den imidlertid være oplyst og indeholde forskellige nuancer, hvorved den virker blødere. Midt i den oplyste skygge findes ofte en rest af den rene skygge. Denne mørkeste del af skyggen kaldes kerneskyggen. Den lysere, ydre del af slagskyggen kaldes halvskyggen. Den reneste skygge fremkommer, når lyskilden spreder lyset mindst muligt, når lyskilden er lille i forhold til objektet og når objektet placeres tæt ved baggrunden. Øges afstanden mellem objekt og baggrund, vil man se, at kerneskyggen bliver mindre, samtidig med at halvskyggen vokser, indtil halvskyggen dækker hele det beskyggede område. Jo mindre lyskilden er, jo længere kan objektet flyttes fra baggrunden, inden kerneskyggen forsvinder. Hvis man ønsker at blødgøre (oplyse) slagskyggen med lys fra en anden lyskilde, skal retningen af dette opblødningslys vælges således, at der ikke dannes nye, generende skygger (der kan ses fra kameraet). Med mindre særlige kompositoriske krav da begrunder såkaldte dobbeltskygger! Man støder ofte på kravet om tegning i skyggepartierne. Det betyder, at skyggerne skal holdes så lyse, at den underliggende overflades struktur og tekstur skal kunne ses. Hvis man vælger at lade et billede indeholde sorte, uoplyste slagskygger, skal man grundigt overveje formålet. Skyggerne må ikke blive til menings- 190 SE HER!

13 Spidslys Bredt højlys Gradueret belysning Reflekslys Egenskygge Slagskygge Kerneskygge Halvskygge løse, sorte klatter, der irriterer betragteren. De må ikke forstyrre den billedmæssige komposition og skjule de informationer, man ønsker at viderebringe med billedet. Skygger kan have en mere eller mindre hård eller blød afgrænsning, altså være skarpe eller udtværede i kanten. Skyggens afgrænsning afhænger af de samme faktorer som skyggens tone, nemlig lyskildens karakter og afstand til objektet, samt af objektets afstand til baggrunden. En skarp (hård) skyggeafgrænsning opnås med projektørbelysning (spotlight) eller belysning via et spejl, når lyskilden er lille eller langt fra objektet, og når objektet er tæt ved baggrunden. En uskarp (blød) skyggeafgrænsning opnås med diffus belysning (softlight) eller belysning via en lysspredende refleks- eller transmissionsskærm, når lyskilden er stor eller tæt ved objektet, og når objektet er langt fra baggrunden. Det er vigtigt at bemærke, at begreberne blødt og hårdt benyttes i to forskellige betydninger i forbindelse med lyssætning. En blød belysning kan både være en belysning med diffuse skygger og en belysning med lille kontrastomfang, altså med oplyste eller slet ingen skygger. En hård belysning kan både være en belysning med skarpe skygger og en belysning med stor kontrast, altså med mørke, uoplyste skygger. visuelle DESIGNPRINCIPPER 191

14 Støj Vi kan ikke lade være med at læse en tekst, da ord formodes at give forklaring. Inden for lydgengivelse taler man om begrebet signal-støj-forhold. Inden for fotografisk gengivelse kan et billedes signaler også dæmpes med støj. Når et digitalt billede forstørres for meget og pixelerer, vil den kvadratopdelte struktur almindeligvis svække billedets signalværdi. Når et traditionelt småbillednegativ bliver forstørret for meget, fremkommer dets kornstruktur, som kan have samme virkning. Men alle ved, at især kornethed også bevidst er tilført fotografier for at give disse et særegent kunstnerisk udtryk. Hensigten har været at dæmpe fotografiets iboende, ofte krasse realisme og måske skabe et mere universelt slægtskab med andre grafiske udtryksformer. Generelt tilstræber man, at et billede er tegnet så tydeligt, at dets kompositoriske struktur giver den ønskede tiltrækningskraft. Men regler er til for at brydes. Et eksempel på, at alt er tilladt i den kreative billedproces, ses i billeder, hvor man bevidst arbejder med en snæver toneskala, som giver billedet et tåget og måske sløret udseende. Dette kan f.eks. ske ved brug af ekstrem fokuseringsuskarphed eller bevægelsesuskarphed uden kontrasterende skarpe områder. Det kan også ske ved overstråling gennem en vaselinehinde på objektivet. Rækken af visuelle støjkilder er mangfoldige. Ved indkopiering af diverse skriftsnit kan man f.eks. skabe et antal konkurrerende interessecentre. Når man ridser eller smelter et filmnegativ, tilføjer man det fotografiske billede et udtryk af nedbrydning og fordærv, således at et aktuelt, nutidigt indhold sløres. Trods den synlige ødelæggelse kan der opstå en smuk form for tidløshed. Også dobbelteksponeringer og sammenkopieringer fremmedgør eller neddæmper et motivs oprindelige udtryk, og kan føre til helt nye billedmæssige udtryk. Der findes utallige eksempler på, at filtrering af et billedes oprindelige signaler kan skabe et kraftigt og personligt udtryk. (Se i denne forbindelse også Ragnes billede på side 179.) Fotografen Emil Schildt kalder fænomenet kill your darlings og demonstrerer gennem en række af sine billeder, hvor svært det f.eks. kan være at neddæmpe det erotiske fotografis store tiltrækningskraft. Uanset de stærkeste bestræbelser, styrede eller tilfældige, når de kønslige signaler igennem. 206 SE HER!

15 Kill your darlings Foto: Emil Schildt

16 Den tyske fysiker, Peter H. Richter, som er kendt for sin forskning i naturens ulineære, fraktale opbygning, påstår, at han igen og igen er stødt på forhold svarende til det gyldne snit. En historie fra det gamle Grækenland fortæller, at astronomen og matematikeren Eudoxus af Cnidus ( f.kr.) lavede en form for markedsundersøgelse for at underbygge teorien om de harmoniske proportioner i det gyldne snit, som han sammen med Platon havde studeret i Egypten. Han brugte en træstav, som han præsenterede for de mennesker, som han tilfældigt mødte. Han bad dem hver for sig om at udpege det sted på stokken, hvor de mente, at den på smukkeste vis kunne deles i to forskellige længder. Langt størstedelen valgte at dele stokken svarende til det gyldne snit, selv om de formodentlig ikke kendte den matematiske baggrund herfor. Herunder har jeg placeret en række versioner af samme liniestykke ( Eudoxus s stok ) og opdelt dem efter forskellige forhold: A 1 : 1 b 1,33 : 1 C 1,62 : 1 d 2 : 1 e 3 : 1 f 4 : 1 g 7 : 1 I version A oplever vi den symmetriske ligevægts stivhed. I de resterende (B - G) gengives en mere eller mindre planløs decentrering. Men, hvor oplever du en form for neutral balance? Ifølge teorien om det gyldne snit skulle du finde den mest tiltalende, ulige inddeling af stokken i eksempel C, hvor den korteste del forholder sig til den længste på nøjagtig samme måde, som den længste del forholder sig til hele stokken. Som du kan se, er dette forhold, 1,62 : 1. Forholdet kaldes, den gyldne brøk. Altså en helt specifik form for balance mellem to forskellige proportioner. I sin bog Vorschule der Ästhetik (1876) omtaler den tyske filosof, Gustav Fechner, en undersøgelse, hvor forsøgspersonerne skulle 226 SE HER!

17 vælge det smukkeste rektangel blandt forskellige korte, lange, smalle og brede firkanter. Valget faldt naturligvis på den firkant, der havde et højde-bredde-forhold på 1,62 : 1. Den kaldes derfor, det gyldne rektangel. Fra min skoletids tegnetimer husker jeg at have fået fortalt, at Tordenskjolds-tændstikæsken er konstrueret som et gyldent rektangel. Selv om mange mennesker kan og har kunnet udpege det gyldne snit eller den guddommelige proportion, som nogen har kaldt forholdet, så forklarer det jo ikke, hvorfor vi finder netop dette forhold særlig smukt. Måske finder man en dag en genetisk forklaring på fænomenet. At mange kunstnere, arkitekter og filosoffer både i antikken og igen i renæssancen har interesseret sig for proportionslæren, er måske forståeligt, men man hævdede faktisk, at al æstetik og god kunst kunne forklares ved matematikkens hjælp. De kaldte det gyldne snits proportion for guddommelig, fordi de troede, at den var et udsagn fra Gud om universets fuldkomne harmoni. At man blev grebet af matematikken i dette skønhedsideal fremgår måske mere forståeligt, når man udregner det irrationale forholdstal med flere decimaler. Deler man længden på det lange stykke med længden på det korte, bliver det en decimalbrøk med følgende decimaler: 1, Deler man derimod den korte længde med den lange, bliver tallet: 0, Altså nøjagtig de samme decimaler! Ikke for at gøre denne del af billedmæssig komposition endnu mere matematisk, men for fuldstændighedens skyld, bør selve formlen bag de to faktorer vel også nævnes: Kvadratroden af 5 plus 1 divideret med 2 = 1, Kvadratroden af 5 minus 1 divideret med 2 = 0, Tallet 1, betegnes inden for matematikken med det græske bogstav ϕ (phi), som endelig ikke må forveksles med det mere kendte π (pi), som indgår i cirklens kvadratur. Phi s værdi er: ϕ = , Phi har en vis forbindelse med den såkaldte fibonacci-talrække: 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, 89, 144, 233, 377, 610, 987, 1597 etc. Hvert af tallene efter 1 er summen af de to foregående tal. Jo højere vi arbejder os op i talrækken jo tættere vil forholdet mellem to nabotal være lig med phi. 1 : 1 1,00 : cm 5 : 4 1,25 : : 3 1,33 : 1 Gl. tv-format 16 : 11 1,41 : 1 A-formaterne 3 : 2 1,50 : mm 8 : 5 1,62 : 1 Det gyldne rektangel 16 : 9 1,78 : 1 Nyt tv-format visuelle DESIGNPRINCIPPER 227

18 Symbolet phi blev tilsyneladende brugt første gang af Mark Barr i begyndelsen af det 20. århundrede i anledning af den græske billedhugger Phidias (ca f. Kr.), som menes at have gjort udstrakt brug af det gyldne snit. Formlen kan i øvrigt også konstrueres rent geometrisk: C 2 Gud geometriserer altid! 1 A B 3 Platon (c c. 347 f.kr.) Græsk filosof Man kan ikke slippe den tanke, at disse formler har en uafhængig eksistens og deres egen intelligens, - at de er klogere, end vi er, (og at vi får mere ud af dem, end der oprindeligt blev lagt i dem) Man begynder med et perfekt kvadrat, vælger én af dets sider og halverer denne (1) for så at måle afstanden herfra til én af kvadratets fjerneste hjørner (2) og derefter at forlænge siden med samme afstand fra midten og ud til det, der bliver et nyt hjørne (3), når rektanglet færdiggøres. Forholdet mellem liniestykkerne A og B er den samme som mellem C og A, nemlig 8 : 5. Et gyldent rektangel, der altså har et bredde-højde-forhold på 1,6 : 1. Hvis man arrangerer flere gyldne rektangler på rette vis, som vist herunder, når man frem til den gyldne kurve: Heinrich Rudolf Hertz ( ) Tysk fysiker, der som den første på tilfredsstillende vis dokumenterede eksistensen af elektromagnetiske bølger ved at bygge et apparat, der kunne producere og opdage radiobølger. w Cello Foto: Ragne Sigmond Spiralen popper op igen og igen i naturens skaller, horn og blomster. Det ligner en tanke! Det gyldne snit synes at være et naturligt fænomen af almen karakter. For flere tusinde år siden kaldte Pythagoras det for en universel skønhed. 228 SE HER!

19

20

21 Benyttes den gyldne brøk, phi, i en konstruktion eller i en billedkomposition, har man (for at opsummere) altså mulighed for at benytte det gyldne snit, det gyldne rektangel og den gyldne kurve, men som designprincip er de gyldne punkter nok de mest kendte. Den tidligere omtalte tredjedelsregel, hvor billedrummet opdeles i tre lige store sektioner, henholdsvis lodret og vandret, er faktisk en tilnærmet version af det gyldne snit. Blot ligger de gyldne punkter lidt tættere ved hinanden end tredelingens skæringspunkter. Men, når man skal placere et iøjnefaldende billedelement i en komposition, er der mange faktorer, der spiller sammen, ikke blot, om elementet placeres i et gyldent punkt eller efter tredjedelsreglen. Der er heldigvis brug for billedskaberens intuition og følelser, selv om der findes en guddommelig regel. Placering i det gyldne snit har faktisk i mange år været så almindelig, at den er lige så uoriginal, som en central placering. Det gyldne snit er måske til syvende og sidst det samme som den gyldne middelvej! Dette til trods, så gemte William Mortensen gennem næsten hele sit aktive liv nidkært på sin viden om nettop det gyldne snit. Næsten, som var det en gylden skat. I den artikelserie fra 1943, som er sammenfattet i denne bogs femte kapitel, antyder han et geometrisk kompositionssystem, som blandt andet omfatter det gyldne snit. Han antyder, at systemet især er værdifuldt med hensyn til proportionering og rumopdeling, men uddyber det ikke nærmere. Først nu lettes låget til William Mortensens skattekiste, som han kaldte Formation A. Det gyldne punkt Foto: Ragne Sigmond Gyldne punkter og tredjedelsreglen v Golden Umbrellas Foto: Ragne Sigmond visuelle DESIGNPRINCIPPER 231

22

23 5 Elements Mortensen om komposition of Photographic Composition William Mortensen Artikelserie bragt i Popular Photography Ziff-Davis Publishing Company, Chicago, Illinois Oversat og nyredigeret af Rudi Hass

24

25 Fra 1700-tallets beskrivelser af skønhedsidealet i billedmæssig og skulpturel kunst m.v. vender vi nu tilbage til nyere tid, nemlig til William Mortensens omfangsrige erfaringsverden. Ud over de overordnede betragtninger i The Command to Look har han naturligvis måttet henvise til komposition af billeder i de fleste af sine øvrige bøger. William Mortensen havde som nævnt allerede på et tidspunkt i 1940 erne planer om en bogudgivelse om emnet, men det blev kun til nogle introducerende artikler, bragt i bladet Popular Photography. I artiklerne, der blev bragt under titlen Elements of Photographic Composition, har han nødvendigvis måttet konkretisere sine synspunkter i en forholdsvis kortfattet form. De repeterer, sammenfatter og operationaliserer på fortrinlig vis det essentielle af, hvad jeg har berettet om de visuelle designelementer og -principper. Hvad er komposition? Man henviser ofte til en nål i en høstak som eksempel på en håbløs eftersøgning. Men forestil dig, at du ikke vidste i hvilken af snesevis af høstakke, du skulle lede. Forestil dig ydermere, at du ikke var alt for sikker på, hvad du egentlig søgte efter ja, i grunden var du slet ikke sikker på, at der var noget i høstakkene, bortset fra hø. Dette er, groft sagt, den knibe, som mange fotografiske nybegyndere er i, når de forsøger at nærme sig problemet, komposition. Alligevel forstår de, at komposition er en væsentlig forudsætning for, at de kan fuldføre realiseringen af deres fotografiske ambitioner. De fleste vil, hvis de synes om billedet på modsatte side, vide, at dets kvaliteter ikke blot skyldes motivindholdet, men også dets generelle arrangement. Men hvorfor det er tiltalende eller, hvordan de selv bør håndtere et tilsvarende motivindhold fortaber sig almindeligvis i det ukendte. Ikke fordi der er mangel på henvisninger i så henseende. Så langt fra. Teorier om komposition er utallige, og de rækker lige fra det uudsigeligt pretiøse til det banalt konkrete. Nogle synes at mene, at du må være velinformeret om utilgængelige og hemmelige mysterier. Og andre, at du har praktisk kendskab til både navigation og beregning. v Lamp Foto: Ragne Sigmond mortensen om komposition 271

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Komposition. 16 Februar 2015

Komposition. 16 Februar 2015 Komposition 16 Februar 2015 Komposition Composition is an act not a fact Jeg fortolker det således; Komposition bygger ikke på kendsgerninger, men det bygges ind i billedet af fotografens tanke, erfaring,

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Grafisk Design rapport Kom/IT

Grafisk Design rapport Kom/IT Grafisk Design rapport Kom/IT Filip Olsen & Frederik Bøgh Indholdsfortegnelse Teoriafsnit Form og farver... 1 Grundfarver... 1 Komposition og layout... 2 Praktisk Folder til teknologiprojektet Bæredygtig

Læs mere

En samling af eksempler på billeder SB-910

En samling af eksempler på billeder SB-910 En samling af eksempler på billeder SB-910 Denne håndbog viser de forskellige SB-910 flashfunktioner og eksempelfotos. 1 Dk Tag det næste skridt med kreativ belysning Afslør dine motivers teksturer og

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

DET PERFEKTE BILLEDE FOTOKLUBBEN KRONBORG DET PERFEKTE BILLEDE 04.09.2014 1

DET PERFEKTE BILLEDE FOTOKLUBBEN KRONBORG DET PERFEKTE BILLEDE 04.09.2014 1 DET PERFEKTE BILLEDE FOTOKLUBBEN KRONBORG DET PERFEKTE BILLEDE 04.09.2014 1 HVAD SKAL VI TALE OM? Beskæring Komposition Det gyldne snit vs. tredjedels-reglen Dybdeskarphed Fokus FOTOKLUBBEN KRONBORG DET

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Korncirkler og matematik

Korncirkler og matematik Korncirkler og matematik I den følgende opgave vil jeg undersøge om korncirkler indeholder matematiske figurer nærmere bestemt det gyldne snit, det gyldne rektangel og den gyldne spiral. Før jeg starter

Læs mere

Styr på termerne. Effekt: Strølys kaldes det også. Som regel det der bruges skråt bagfra for at give liv i håret, og til at belyse baggrunden med.

Styr på termerne. Effekt: Strølys kaldes det også. Som regel det der bruges skråt bagfra for at give liv i håret, og til at belyse baggrunden med. Styr på termerne Hovedlys: Når en fotograf siger hovedlys, så er det ikke bare fordi det rammer folk i hovedet. Hovedlys er det lys man kan sige er det primære lys i billedet. På portrætter vil det derfor

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m L æ r m e r e o m komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter Introduktion 2 Altid et hovedmotiv 3 Ti tredjedele (two thirds) 4 Det gyldne snit 5 Forgrund, mellemstykke og baggrund 6 Diagonaler 7 Sidekomposition

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Når der stilles fokus, drejer objektivets ende ikke med. Dvs. hvis der bruges pol-filter, så fastholdes indstillingen, når der fokuseres.

Når der stilles fokus, drejer objektivets ende ikke med. Dvs. hvis der bruges pol-filter, så fastholdes indstillingen, når der fokuseres. Generelt indtryk Sigma 28mm mini-wide II f/2,8 er et mindre objektiv; vejer ikke alverden, bruger 52mm filtre og rager blot mellem 5,1 og 5,7 cm ud foran dit kamera (med OM->4/3 adapter). Objektivet er

Læs mere

At opsætte et foto. Det Gyldende Snit De fleste kender det nok tilbage fra formningstimerne i folkeskolen, det gyldne snit.

At opsætte et foto. Det Gyldende Snit De fleste kender det nok tilbage fra formningstimerne i folkeskolen, det gyldne snit. Billedopbygning 1 Teknikken er ikke alt, men et godt redskab. Nu hvor du kender egenskaberne af dit udstyr (læs begynder og udstyr delen), kan jeg lære dig, hvordan du kan bruge dette til at give dit billede

Læs mere

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys.

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys. 1 LYS: Tina Hare Andersen Når du skal optage video eller film, skal du altid bruge lys under optagelserne. Det kan enten være naturligt lys (solen), kunstlys (lamper) eller en blanding af disse. Dagslys

Læs mere

Tips til figurdesign og tegneserietegning

Tips til figurdesign og tegneserietegning Tips til figurdesign og tegneserietegning Tekst og illustrationer Jakob Kramer Hero Tænk geometrisk Byg din figur op af simple geometriske former kugler, kasser, cylindre osv. Det gør den meget lettere

Læs mere

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder

Læs mere

De fleste mennesker har aflange ansigter så derfor vil et portræt også virke mest naturligt i højformat.

De fleste mennesker har aflange ansigter så derfor vil et portræt også virke mest naturligt i højformat. - Et spørgsmål om format... Tekst og fotos: Kent Bovin Portrætbilleder har, stort set, altid været højformatbilleder. Går man til en portrætfotograf vil man med næsten 100% sikkerhed få sine portrætbilleder

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Mere om kameraet Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Fokus Fokus betyder det, som er skarpt i billedet Fokus har stor betydning

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Bacheloruddannelsen 1. år E15

Bacheloruddannelsen 1. år E15 Bacheloruddannelsen 1. år E15 2 v/jan Fugl 3 Projektionstegning Projek tion -en, -er (lat.pro jectio, til pro jicere-, kaste frem, af pro frem + jacere kaste; jf. Projekt, projektil, projektion) afbildning

Læs mere

Fraktaler Mandelbrots Mængde

Fraktaler Mandelbrots Mængde Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................

Læs mere

Fibonacci følgen og Det gyldne snit

Fibonacci følgen og Det gyldne snit Fibonacci følgen og Det gyldne snit af John V. Petersen Indhold Fibonacci... 2 Fibonacci følgen og Binets formel... 3... 4... 6... 6 Bevis for Binets formel... 7 Binets formel fortæller os, at...... 9...

Læs mere

Billeder og tegninger i Writer Indhold

Billeder og tegninger i Writer Indhold Billeder og tegninger i Writer Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Indsætte billeder...2 Formater billedet...3 Layout...3 Beskære billedet...4 Størrelse...5 Streger/ramme...6 Skygge...7 Justering af billedet...8

Læs mere

Kapitel 3: Lys og skygge 1

Kapitel 3: Lys og skygge 1 Kapitel 3: Lys og skygge 1 3 Lys og skygge Egetlys, defineret/specifik lyskilde, reflekteret lys/ambient light, reflekslys I den "virkelige verden" er vi omgivet af lys af flere arter: Der er lyskilderne,

Læs mere

SOLEN. Hvis Positive kvaliteter er Frygtløshed - Sundhed - Beherskelse. Hvad aktiverer/stimulerer Sol energien, når du kanaliserer

SOLEN. Hvis Positive kvaliteter er Frygtløshed - Sundhed - Beherskelse. Hvad aktiverer/stimulerer Sol energien, når du kanaliserer SOLEN Hvis Positive kvaliteter er Frygtløshed - Sundhed - Beherskelse Hvad aktiverer/stimulerer Sol energien, når du kanaliserer Den forstærker dit æteriske legeme, og giver derved energi og forøger din

Læs mere

Blænderækken, flash og ledetal

Blænderækken, flash og ledetal Blænderækken, flash og ledetal Blænderækken - de tal der findes på blænderingen på nogle objektiver - er et af de mest fascinerende værktøjer i fotografiets historie. Og da tallene samtidig er direkte

Læs mere

Analyse af Sloggi. Reklamen er masseproduceret, og det vil sige, at reklamen er fremstillet mange gange, samt solgt mange gange.

Analyse af Sloggi. Reklamen er masseproduceret, og det vil sige, at reklamen er fremstillet mange gange, samt solgt mange gange. Analyse af Sloggi Genre: Genren er sagprosa, som man kan kende på, at der er en afsender, et sagforhold og en modtager. Det er en reklame. Reklamen er masseproduceret, og det vil sige, at reklamen er fremstillet

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Automatisk - Kameraet finder selv den bedste hvidbalance. Fungerer fint i langt de fleste tilfælde.

Automatisk - Kameraet finder selv den bedste hvidbalance. Fungerer fint i langt de fleste tilfælde. Kameraindstillinger Det digitale kamera har mange indstillinger, som beskrives i den medfølgende manual på mere eller mindre forståelig vis. Da mulighederne for individuel indstilling varierer fra kamera

Læs mere

Det Gyldne Snit og Feng Shui

Det Gyldne Snit og Feng Shui Det Gyldne Snit og Feng Shui Det gyldne eller guddommelige snit anvendes meget indenfor Feng Shui. Det indgår i smukke omgivelser og smukke ting. Det giver ro dybt ind i sjælen at se på ting, som opfylder

Læs mere

Analysemodeller og -metoder

Analysemodeller og -metoder Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 5. juni - 5. juli 2015 Mellem Tangkrogen og Ballehage Analysemodeller og -metoder TIL SKOLER KOM OG VÆR MED! Sculpture by the Sea er her igen. Skulpturudstillingen

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Matematik i 5. klasse

Matematik i 5. klasse Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

Det er i øvrigt værd at bemærke, at objektivet er fremstillet som et normal-objekt, da mellemformat jo giver negativ crop i forhold til Full Frame.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at objektivet er fremstillet som et normal-objekt, da mellemformat jo giver negativ crop i forhold til Full Frame. Generelt indtryk Carl Zeiss Biometar 80mm f/2,8 er et objektiv med pentacon 6 fatning (eller Kiev 60 fatning). Dvs det er bygget til det såkaldte mellemformat, der bygger på en større sensor end Full Frame

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Undersøgelser af trekanter

Undersøgelser af trekanter En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Beskriv de enkelte funktioner i dit tegneprogram... Er der tale om en korrektion eller en modifikation? Før vi kan begynde at kategorisere de forskellige funktioner

Læs mere

Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010

Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010 Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010 Følgende metode for transformering af farvefotos til sort/hvid for udskrift med Adobe Photoshop er udviklet på baggrund af de metoder,

Læs mere

Spillekort - spørgsmål til Paletten rundt i billedanalyse

Spillekort - spørgsmål til Paletten rundt i billedanalyse Spillekort - spørgsmål til Paletten rundt i billedanalyse Hvad kan du kende sagprosa på? Der er en afsender, sagforhold og modtager Nævn tre teknikker inden for billeder. Foto, akrylmaleri, akvarel, tegning.

Læs mere

8. Nyt liv i gamle familiebilleder Kay Werner Schmidt

8. Nyt liv i gamle familiebilleder Kay Werner Schmidt 8. Nyt liv i gamle familiebilleder Kay Werner Schmidt Nyt liv i dine gamle billeder For mange mennesker betyder familien alt og vi elsker at dykke ned i vores families historie. Især bringer gamle fotografier

Læs mere

FruBilledkun" Inspirerende idéer til din undervisning. Kamel med va#ationer

FruBilledkun Inspirerende idéer til din undervisning. Kamel med va#ationer FruBilledkun" Inspirerende idéer til din undervisning Kamel med va#ationer Fru Billedkunst: Kamel med variationer Af Tina Kejlberg FruBilledkunst alias Tina Kejlberg 2013 Redaktion: FruBilledkunst Foto:

Læs mere

Introduktion til cosinus, sinus og tangens

Introduktion til cosinus, sinus og tangens Introduktion til cosinus, sinus og tangens Jes Toft Kristensen 24. maj 2010 1 Forord Her er en lille introduktion til cosinus, sinus og tangens. Det var et af de emner jeg selv havde svært ved at forstå,

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Hvad bør du vide om layout og typografi

Hvad bør du vide om layout og typografi Hvad bør du vide om layout og typografi Når man vil lave en tekst, som andre skal læse, er det vigtigt at vælge en skrifttype, der er motiverende og inspirerende at læse for målgruppen. Derfor bør man

Læs mere

Projekt 5.9. Geometriske fraktaler og fraktale dimensioner

Projekt 5.9. Geometriske fraktaler og fraktale dimensioner Projekt 5.9. Geometriske fraktaler og fraktale dimensioner Indhold 1. Fraktaler og vækstmodeller... 2 2. Kløverøen... 2 3. Fraktal dimension... 4 3.1 Skridtlængdemetoden... 4 3.2 Netmaskemetoden... 7 3.3

Læs mere

Flottere. En uteknisk bog om at tage bedre billeder. Jan Kjær

Flottere. En uteknisk bog om at tage bedre billeder. Jan Kjær Fotos Flottere En uteknisk bog om at tage bedre billeder Jan Kjær 1 2 3 Flottere Fotos Copyright 2012 Jan Kjær 2. udgave - Ebog ISBN 978-87-993946-3-0 www.jankjaer.dk Tak for lån af billeder til: Fam.

Læs mere

Fotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16

Fotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16 Fotografering Med digitalt kamera Lars Olesen This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering This version was published on 2014-07-16 This is your verso page blurb or copyright page blurb. It

Læs mere

Projekt 3.8. Månens bjerge

Projekt 3.8. Månens bjerge Projekt 3.8. Månens bjerge Introduktion til hvordan man kan arbejde med dette projekt. Det følgende kan integreres i et projekt om verdensbilleder, hvor man både kommer ind på diskussioner om at opnå erkendelse,

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN Man kan nøjes med at gennemføre første del af projektet, som er den spiralkonstruktion, der er omtalt i kapitel 10. Eller man kan udvide med anden del, der giver en mere elegant, men også mere kompliceret

Læs mere

F I N N H. K R I S T I A N S E N DET GYLDNE SNIT TES REGNING MED REGNEARK KUGLE SIMULATIONER G Y L D E N D A L LANDMÅLING

F I N N H. K R I S T I A N S E N DET GYLDNE SNIT TES REGNING MED REGNEARK KUGLE SIMULATIONER G Y L D E N D A L LANDMÅLING F I N N H. K R I S T I A N S E N 6 DET GYLDNE SNIT 4 TES REGNING MED REGNEARK KUGLE G Y L D E N D A L SIMULATIONER 5 LANDMÅLING Faglige mål: Demonstrere viden om matematikanvendelse samt eksempler på matematikkens

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde

Læs mere

Arkitekturfotokursus Byens Netværk ved Byggeriets Billedbank

Arkitekturfotokursus Byens Netværk ved Byggeriets Billedbank Arkitekturfotokursus Byens Netværk ved Byggeriets Billedbank Firmaets ydelse er, kort fortalt, æstetisk og dynamisk fotografering af byggeri. Nogle byggerier følger vi fra første spadestik til slutfotografering

Læs mere

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri.

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri. Udendørs Portrætter Agenda 1. Generelt om portrætter 1.Hvorfor er udendørs portrætter 'bedre' 2.Must-haves 2. Generelt om udendørs portrætter 3. Baggrunde / Lokationer 4. Forgrunde / Subjekt 5. Lys 1.Naturligt

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

FOTOGRAFIER I POWERPOINT

FOTOGRAFIER I POWERPOINT FOTOGRAFIER I POWERPOINT Når man anvender fotografier som illustrationer, skal man være opmærksom på, at rent psykologisk vil mennesker have en tilbøjelighed til at tro på fotografier, med mindre de er

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 4 Fokus på fokus GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fokus fordi det er skarpt... 4 Fokus, DOF og bokeh... 5 Auto fokus (AF)... 6 AF, bestem

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

Sådan kommer du i gang med at male...

Sådan kommer du i gang med at male... Sådan kommer du i gang med at male... Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg

Læs mere

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson.

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson. 1 Upersonlighed Elsa Cairns Williamson www.visdomsnettet.dk 2 Upersonlighed Af Elsa Cairns Williamson Fra The Beacon Udgiver: Lucis Press www.lucistrust.org (Oversættelse: Thora Lund Mollerup) Der er en

Læs mere

JORDEN. Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke. Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer

JORDEN. Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke. Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer JORDEN Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer Denne energi lærer personligheden at gå ind under Guds vilje

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

2. Skygger fra en kunstig lyskilde tæt på, vil ikke være parallelle. 3. Vi har flere eksempler på skygger fra Apollo-billeder, der ikke er parallelle.

2. Skygger fra en kunstig lyskilde tæt på, vil ikke være parallelle. 3. Vi har flere eksempler på skygger fra Apollo-billeder, der ikke er parallelle. Påstand: Skyggerne på Månen følger åbenbart ikke naturlovene? På ovenstående billede kan vi se at den ene skygge er meget længere end den anden. Men da Armstrong og Aldrin var næsten lige høje, giver dette

Læs mere

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke

Læs mere

GRAFIK & BILLEDBEHANDLING GRAFISK PRODUKTION & WORKFLOW

GRAFIK & BILLEDBEHANDLING GRAFISK PRODUKTION & WORKFLOW GRAFISK PRODUKTION & WORKFLOW 17 1. SAMMENKOPIERING Da jeg lavede bogen "Skud på Stammen", var der et billede som skulle bruges, men der var elementer i billedet som var blevet slettet, og derfor skulle

Læs mere

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum Jørgen Erichsen Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum I artikelserien Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN kommer jeg bl.a. ind på begrebet

Læs mere

10 tips til panorering og motiver i bevægelse

10 tips til panorering og motiver i bevægelse 10 tips til panorering og motiver i bevægelse Panorering er en effektiv måde at vise bevægelse i et foto. Det tilfører fotoet en masse dynamik, og gør dine fotos mere levende. Teknikken er ikke svær hvis

Læs mere

Tema: Kvadrattal og matematiske mønstre:

Tema: Kvadrattal og matematiske mønstre: 2 Indholdsfortegnelse: Tema: Kvadrattal og matematiske mønstre: Side 4: Side 5: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Side 16: Side 19: Side 20: Side 21: Side 23: Problemformulering. En nem tilgang

Læs mere

Årsplan for 0. klasse 2014/2015

Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at

Læs mere