Godsstrømme gennem danske havne set i et udviklingsperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Godsstrømme gennem danske havne set i et udviklingsperspektiv"

Transkript

1 Chefrådgiver Michael Henriques, Tetraplan 1 Indledning Denne præsentation er baseret på en rapport udarbejdet for organisationen Danske Havne med titlen: Godsstrømme gennem danske havne set i et udviklingsperspektiv Rapporten skal opfattes som et skridt i en kortlægning af mulighederne for, at danske havne kan fortsætte den positive udvikling som omdrejningspunkt, ikke mindst for omsætningen af internationalt gods til og fra Danmark. Udviklingen i samhandlen samt den stigende globalisering parret med en tendens mod at koncentrere sine indkøb hos færre leverandører er alt sammen udviklingstendenser, der som udgangspunkt må siges at være i søtransportens favør. Når dertil lægges, at landinfrastrukturen i store dele af Europa har nået et mætningspunkt resulterende i kødannelser og forsinkelser, og mulighederne for at løse disse trængselsproblemer gennem yderligere fysisk udbygning er meget begrænsede, underbygger dette yderligere søtransportens voksende potentiale også på de kortere distancer. Desuden har de tiltagende kapacitetsproblemer i en række af de store havne med oversøisk trafik den konsekvens, at disse trafikker muligvis omlægges til havne, der geografisk befinder sig længere væk fra Danmark. En sådan omlægning, der dog ikke vil ske uden sværdslag fra de havne, der må afgive trafikken 1, vil yderligere øge potentialet for de søbaserede løsninger, idet mere gods vil blive feedet. Dette skyldes, at eksempelvis lastbilbaseret for- og eftertransport af containergods på afstanden ud over ca. 300 km som hovedregel anses for at være økonomisk ulønsomt. 2 Der er dog ikke her tale om en udvikling, der kommer af sig selv. Selvom markedskræfterne er afgørende i denne udvikling, er det samtidig af stor betydning at få fastlagt nogle brugbare rammer og betingelser, inden for hvilke denne udvikling kan tage fart. Mulighederne i den fysiske planlægning i kombination med velfunderede analyser af sammenhængen mellem efterspørgslen efter varer og produktionen af samme i en geografisk ramme vil ligeledes give langt flere og bedre muligheder for at sammenkæde transportknudepunkter (havne) med det bagvedliggende opland og give gode indikationer af hvilke udviklingsmuligheder, de enkelte havne besidder. Et andet element af afgørende betydning for denne udvikling er nødvendigheden af at tænke i partnerskaber med henblik på at udvikle og styrke sine kompetencer og den palet af services der kan tilbydes, men også - hvilket er af mindst lige så stor betydning - at undgå at alt for mange løber efter den samme ydelse og kunde, med fare for i sidste ende at nå frem til alt andet end optimale løsninger. En erkendelse af egne kompetencer og udviklingsmuligheder, gerne set i et lidt længere perspektiv - er derfor ligeledes af afgørende betydning. Eksemplerne på succeshistorier og partnerskaber vil beklageligvis primært være fokuseret på de nationale cases, idet disse stadig synes at være langt de mest udbredte. Men der er samtidig forsøgt tegnet nogle udviklingslinjer, nemlig samarbejdet på tværs af nationale grænser, og meget vigtigt på langs eller tværs af søterritoriet. Begrundelsen for denne fokusering er relativt banal, men også af afgørende betydning: Kan havne på tværs af grænser finde hinanden i partnerskaber, baner det på en ganske anderledes måde vejen for at tiltrække de interessante skibsruter, ligesom det åbner for tilførsel af EU midler til investeringer og forsøg inden for Marco Polo og MOS programmerne. Denne erkendelse har i høj grad rodfæstet sig eksempelvis i Sverige (Region Blekinge er et godt eksempel herpå) men har haft noget mindre gennemslagskraft i Danmark med et forbehold for de tiltag, bl.a. Esbjerg og Århus havn arbejder med. Og det må erkendes, at der vil være tale om projekter, der primært skal initieres på lokalt eller regionalt plan; statsligt engagement i disse projekter har indtil nu været meget begrænset. Dette forhold understreger endnu tydeligere nødvendigheden af i en koordineret aktion at tage fat på de muligheder, som viser sig her. 1 Die Welt: Arbeit im Hafen rund um die Uhr Baseret på udtalelser fra transportører samt udtræk fra Danmarks Statistik, International Kørebog Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Fokus i rapporten har været på havnenes rolle i forbindelse med omsætningen af gods. Det er dog vigtigt at huske, at søtransport af passagerer ligeledes udgør et ganske stort marked, og at der specielt inden for krydstogtsmarkedet ligger ganske store potentialer for at tiltrække og håndtere denne type af trafik i havnene. Og selvom der indtil videre er tale om et marked, der også med hensyn til sæson er afgrænset, er det vigtigt, at havnene er opmærksomme herpå. Samtidig bør det nok erkendes, at der på linje med markedet for containertrafik nok kun er basis for en enkelt eller få havne, der kan udvikle dette koncept i større stil, mens en række andre havne med attraktioner og attraktiv beliggenhed kan danne nicher på dette felt. 2 Godsstrømme Undersøgelsen af godsstrømmene gennem danske havne har endnu en gang tegnet et billede af en sektor, der har helt afgørende betydning for Danmarks økonomiske udvikling og handelsmæssige samkvem med udlandet. Men til trods for, at havnene håndterer langt den overvejende del af godset til og fra Danmark (mere end 2/3 af den samlede omsætning regnet i tons), er havnene og skibsfarten relativt anonyme i den brede befolknings bevidsthed. Meget få vil i praksis kende noget til denne sammenhæng, og for mange fremstår havnene som relativt aktivitetsløse; som noget der hører en svunden tid til. En meget væsentlig og stærkt medvirkende forklaring på dette billede skal søges i det forhold, at stort set al det skibsgods, vi som forbrugere kommer i nærkontakt med, transporteres på lastbil mellem havnen og det detailled, vi som forbrugere kender. Og da det er lastbilen, vi møder i gadebilledet, bliver den ganske naturligt identificeret som den måde, godset bevæger sig på. En klassificering af havne i forskellige typer baseret på deres godsomsætning og geografiske dækningsområde/opland sætter en ydre ramme. Typebestemmelsen af havnene set i forhold til deres overordnede funktion og geografiske dækningsområde, muliggør en klarere definition af havnenes funktioner, samt en vis afgrænsning mellem de forskellige havnetyper. Godsomsætningsanalysen fokuserer primært på 9 større havne. Inklusiv råolie var den samlede godsomsætning i de 9 udvalgte havne i 2004 på godt 46 mio. tons svarende til omkring 46 % af godsomsætningen på alle danske havne på 100 mio. tons. 93 mio. tons svarende til 92 % er imidlertid koncentreret på de større havne, det vil sige de 30 havne, der havde en godsomsætning på mindst ½ mio. tons. I omsætningen for de 30 større havne indgår desuden kraftværks- og raffinaderihavne med 22 mio. tons. Men også de mindre havne har en betydning, og ligheder og forskelle mellem de forskellige havne baseret på godstyper beskrives For de 9 havne under et, eksklusiv råolie, peger billedet derimod helt entydigt på tre tunge områder: færgegods, mineralske olieprodukter og containere. Analyseres udviklingen i perioden 2000 til 2004 af den samlede godsomsætning for de 9 havne under et, må det konstateres, at de alle på nær København har haft en fremgang. På grund af åbningen af den faste forbindelse over Øresund den 1. juli 2000 faldt godsomsætningen i Københavns Havn de efterfølgende år, et fald der næsten udelukkende var bortfald af færgegods. Ser man på udviklingen for samtlige havne, der registreres af Danmarks Statistik, i et lidt længere perspektiv, ses en tilsvarende udvikling, hvor især åbningen af de faste forbindelser har haft en afgørende indflydelse på faldet i færgegodset. Modsætningsvis har der siden 1984 været en konstant stigning i tank- og tørlast under et. Dog med et lille fald fra 2003 til Udtalelser fra en række store og små havne giver imidlertid udtryk for, at 2005 (og det synes at fortsætte i 2006) både økonomisk og mængdemæssigt blev et rigtigt godt år, og der er derfor ikke grundlag for at anlægge en pessimistisk vurdering af udviklingen i den danske havnesektor. Overflytningspotentialet fra vej til skib i et europæisk perspektiv skal i høj grad tænkes i ro/ro transporter, som evner at bevæge sig uden om de trængselsramte områder men også i muligheder for at afkorte transportafstanden, f.eks. til Baltikum. Afhængig af destination er der også en række muligheder for at kombinere ro/ro transporter med banetransporter. Til Holland/Belgien/Ruhr-området er godsmængderne af Trafikdage på Aalborg Universitet

3 en størrelsesorden og med en gennemsnitlig transportafstand, der kunne være en mulig udfordring for at øge den intermodale transport. Det samme gælder de indre og centrale dele af Tyskland, der ligeledes har godsmængder af en størrelsesorden og med en gennemsnitlig transportafstand, der også kunne være en udfordring. Her sætter besejlingsmulighederne længere op af Rhinen end Duisburg dog betydelige begrænsninger for en tidsmæssig relevant transportafvikling. Desuden er der stigende godsmængder til og fra Baltikum om end fra et betydeligt lavere udgangspunkt. Man er nødt til at gøre sig klart, at de stadige stigninger i godsmængderne i Europa endnu kan håndteres gennem brug af vejtransport. Virksomheder, der er presset af efterspørgsel og tid, foretrækker ofte vejtransport, fordi den jo kun er et telefonopkald væk. Hertil kommer, at jo nærmere transportkøbere er på de rene markedsvilkår i forhold til udbud, pris og produkter, jo mindre er engagementet for at skabe og opbygge ny transportforbindelser baseret på nærskibsfart. Udfordringen for udvikling af flere intermodale transporter kræver således en betydelig dedikeret indsats inden for de relationer, hvor der er tilstrækkelig trade thickness. Godsstrømme og eksisterende aftaler ændres langsomt. Dette forhold er ligeledes med til at forsinke det tidspunkt, hvor nærskibsfart når en kapacitetsudnyttelse, der kan sikre en fornuftig økonomi. Analysen har primær omfattett 9 større havne. Det drejer sig om (i alfabetisk rækkefølge) havnene i Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Grenå, Hirtshals, Kalundborg, København (CMP), Køge og Århus. Efter godsomsætning fordeler de 9 havne sig størrelsesmæssigt, eksklusiv råolie, jfr. Tabel 1, og den forholdsmæssige fordeling jfr. tabel 2. Tabel 1 Havnenes omsætning i tons, ekskl. råolie Havn 2004 Mio. tons i alt flydende bulk tørbulk i cont. færgegods RoRo i øvr. stykgods Alle havne Havne < 1 mio. t Havne > 1 mio. t I alt de 9 havne Århus København Fredericia Esbjerg Kalundborg Frederikshavn Køge Hirtshals Grenå Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Tabel 2 - Havnenes forholdsmæssige omsætning, ekskl. råolie Havn 2004 Andel af mængde flydende bulk tørbulk i cont. færgegods RoRo i øvr. stykgods Alle havne 1) 100% 17% 40% 5% 29% 4% 5% 100% Havne < 1 mio. t 15% 10% 39% 0% 37% 0% 14% 100% Havne > 1 mio. t 85% 19% 40% 6% 28% 4% 4% 100% I alt de 9 havne 42% 22% 26% 11% 30% 7% 4% 100% Århus 12% 15% 27% 25% 28% 4% 1% 100% København 7% 40% 36% 14% 5% 1% 3% 100% Fredericia 6% 60% 24% 4% 0% 5% 7% 100% Esbjerg 4% 17% 28% 1% 1% 43% 9% 100% Kalundborg 4% 1% 12% 0% 86% 0% 1% 100% Frederikshavn 4% 2% 6% 0% 92% 0% 0% 100% Køge 2% 5% 61% 0% 5% 22% 7% 100% Hirtshals 2% 1% 13% 3% 78% 0% 5% 100% Grenå 1% 19% 23% 1% 47% 2% 9% 100% I en samlet grafik kan sammenhængen mellem mængder fordelt på hovedvaregrupper, havnegruppering og varegruppens andel af omsætningen for den enkelte havnegruppe anskueliggøres, som det fremgår af Figur 1. Figur 1 - Fordeling på hovedgrupper Fordeling på hovedgrupper, excl. råolie 50 Alle havne < 1 mio. ton > 1 mio. ton 9 havne Andel af omsætning i % Boblernes størrelse angiver mængde i ton Flydende bulk Fast bulk Gods i container Færgegods RoRo gods i øvrigt Stykgods Trafikdage på Aalborg Universitet

5 Anskuet efter mængder ekskl. råolie, er den betydeligste varegruppe fast bulk efterfulgt af færgegods for såvel de små (< 1 mio. ton), som for de store havne (> 1 mio. ton) Tilsvarende ses, at stykgods og flydende bulk kun udgør en begrænset andel af de mindre havnes godsomsætning, hvor færgegodset til gengæld har en forholdsvis større betydning. Det skal for færgegodset bemærkes, at der her som hovedregel er tale om mindre, indenlandske færgeruter, hvor den enkelte havns beliggenhed er af afgørende betydning. Endelig skal det bemærkes, at gods i containere under alle havne på 5% er skjult bag de to nederste bobler. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Ser man de 9 havne under et, eksklusiv råolie, peget billedet derimod helt entydigt på tre tunge områder; færgegods, mineralske olieprodukter og containere, jfr. Figur 2. Figur 2 - Væsentligste varearter 9 havne, ekskl. råolie 2004 i pct. Alle - råolie Flydende gas 0 Råolie 0 Mineralske olieprodukter 19 Kemikalier 1 Flydende bulk i øvrigt 3 Malme og metalaffald 1 Kul 5 Landbrugsprodukter 2 Foderstoffer 6 Kemikalier 0 Gødningsstoffer 1 Sten, sand og grus 7 Kalk, cement, gips mv 2 Fast bulk i øvrigt 1 Gods i container 11 Uindregisterede mortorkøretøjer 0 Færgegods 30 Ro-Ro-gods i øvrigt 7 Træ 1 Jern- og stålprodukter 1 Stykgods i øvrigt 2 Analyseres udviklingen i perioden 2000 til 2004 af den samlede godsomsætning for de 9 havne under et må det konstateres, at de alle på nær København har haft en fremgang, jfr. Tabel 3. Tabel 3 - Udvikling i godsomsætning 9 havne 9 havne - København Mio. tons Indeks Mio. tons Indeks , , , , , , , , , ,9 På grund af åbningen af den faste forbindelse over Øresund den 1. juli 2000 faldt godsomsætningen i Københavns Havn de efterfølgende år til indeks 75,6 i 2004, et fald der næsten udelukkende var bortfald af færgegods. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 2.1 Typehavne og deres funktioner En analyse af godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv, kan med fordel basere sig på nogle let tilgængelige klassifikationer af havne i et overskueligt antal grundtyper. En sådan inddeling gør det lettere for den enkelte havn at finde sig selv i den ganske store informationsstrøm, der nødvendigvis må knytte sig til en undersøgelse af denne type. Og det giver efterfølgende havnen mulighed for at sortere i de mange ideer og anbefalinger der gives, og dermed på den mest udbytterige måde gennemføre de tiltag, der kan sikre en fremtidig udvikling af havnen og dens funktioner. Nedenstående illustration baserer sig på materiale fra Danske Havne suppleret med informationer fra havnedirektør Bjarne Matthiesen, Århus Havn. Figur 1. Havnetyper Transport og logistiknetværk Globalt EU Danmark Oversøisk Containerfart Førerløse biler Råvarer og produkter Fisk og Fødevarer Container og trailerfart Krydstogtskibe Bil-, passager- og godsfærger Råvarer og produkter Fisk og Fødevarer Godsfærger (Feedertrafik) Intermodalt Transportcenter (Logistikcenter) Korn, foderstoffer Kul, træflis Container og trailerfart Korn og foderstoffer Bil-, passager- og godsfærger Råvarer og produkter Fisk og fødevarer Kul, træflis, olie og benzin Korn og foderstoffer Bil-, passager- og godsfærger Råvarer og produkter Olie og benzin Sten, grus, cement Havne med potentiale til aflastning af veje (Terminal) Krydstogt Flådefartøjer Korn og foderstoffer Fisk og Fødevarer Konsumcenter (fisk) Råvarer og produkter Krydstogt Korn og foderstoffer Fisk og Fødevarer Konsumcenter (fisk) Olie og benzin Sten, grus, cement Regional erhvervshavn (Anløbsplads) Illustrationen viser på det horisontale plan tre hovedtyper af havne, spændende fra det intermodale transportcenter til den regionale erhvervshavn. På det vertikale plan vises godsomsætningens geografi, dvs. et billede af hvilke landerelationer de kaldende skibe dækker. Principielt er det muligt at sammensætte godsomsætningen i en havn med elementer der plukkes på kryds og tværs fra tabellen, men en mere Trafikdage på Aalborg Universitet

8 stringent udvikling af de enkelte havne vil tilsige, at havnene om muligt identificerer sig med en af de tre hovedtyper, og derefter arbejder med en udvikling herfra, herunder en udvikling af den geografiske dækning. Gennem at søge og genfinde såvel sammensætningen i havnens godsomsætning som den geografiske dimension denne godsomsætning bredes ud på, er det med afsæt i skemaet muligt at foretage en overordnet indplacering af den enkelte havn, og afledt deraf at få en række indikationer af hvor havnens kernekompetencer ligger i dag, og hvilke udviklingslinjer havnen bør følge. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at der er tale om typehavne, hvorfor den enkelte havn nødvendigvis må bearbejde disse informationer, således at de bedst muligt passer til havnen. Denne bearbejdning kan med fordel drage nytte af en udpegning af ligheder og forskelle i godsomsætning i en række forskellige havne, ligesom succeshistorier i havne kan anvendes som en lærerig inspirationskilde til at se hvilke tiltag forskellige typehavne har gennemført. Af afgørende betydning vil dog være, at der er tale om ideer og eksempler, som ikke nødvendigvis kan overføres direkte, men må tilpasses den enkelte havn. Det vil med andre ord være nødvendigt at gennemføre en konkret analyse af forholdene i den enkelte havn. 3 Succeshistorier Succeshistorier i havnene er knyttet til identifikationen af tiltag, der på forskellig vis er med til at styrke udviklingen i havnene og søtransporten. Selvom der kan peges på en række forskelligartede succestiltag, er den røde tråd overvejende knyttet til tiltag baseret på aktiv brug af organisation og udvikling af samarbejder samt evnen til at tiltrække nye aktiviteter. Også blandt de små havne er der gode eksempler på succeser. 3.1 Nakskov havn Et første eksempel på en mindre havn med succes er Nakskov Havn. 3 Efter en reel nedtur i 90 erne med lukning af værftet og afmatning i erhvervslivet er det lykkedes at vende udviklingen, således at havnene i dag har en godsomsætning på ca 0.4 mio tons gods, såvel indenfor traditionelle bulkprodukter men i stigende grad også indenfor projektlaster, ikke mindst knyttet til vindmølleindustrien og off shore industrien. For sidstnævnte er der tale om at godset går såvel ind som ud af havnen over kaj. En stærkt medvirkende årsag til denne positive udvikling kan henføres til, at man i havnen og dens styrelse (kommunal selvstyrehavn) har valgt en bevidst politik der peger mod fortsat udvikling i havnevirksomheden, herunder at være den mest attraktive trafikhavn for Lolland- Falster. Desuden har bestyrelsen og kommunalbestyrelsen lagt fast, at det er havnevirksomheden der har første prioritet, mens boliger mm. må komme i en evt. 2. række. Blandt nye satsningsområder ser havnen håndteringen af sukker samt energi til en fremtidig produktion af biobrændsler baseret på bl.a sukkerroer. Håndtering af ror/ro trafik samt containere, det sidste i tilknytning til roekampagnen anses ligeledes som både realistisk og ikke mindst ønskeligt, men hidtil har de konkurrencemæssige forhold ikke muliggjort trafikker af denne type. Havnen er derfor et godt eksempel på en mindre havn, der gennemfører bevidste satsninger dels indenfor bestemte produktgrupper som indenfor et afgrænset geografisk område, og hvor ikke mindst en bevidst erhvervspolitik der har inkluderet en aktiv erhvervshavn, har båret frugt. 3 Baseret på havnens website samt samtale med havnechef Hans Borchersen Trafikdage på Aalborg Universitet

9 3.2 Hanstholm havn Et andet eksempel er Hastholm Havn, der på en række områder er en atypisk havn, der noget imod oddsene har udviklet sig succesfuldt. Havnen er Danmarks nyeste havn, anlagt i årene , og er i dag en af Danmarks største fiskerihavne (målt på værdien af omsætningen) med en omsætning i 2004 på tons fisk til en samlet værdi på knap 508 mio kr. Havnene udmærker sig i denne sammenhæng ved at have en ganske stor andel af konsumfisk. Herudover omsætter knap 0.6 mio tons gods, heraf godt halvdelen som færgegods på ruterne til Norge og Færøerne, mens den øvrige mængde primært omfatter våd og tørbulk. På færgetrafikken benytter havnen sig bl. a. af sin optimale beliggenhed i forholdt til Vestnorge, hvor bl.a selskabet Master Ferries vil kunne tilbyde hurtigfærgetrafik med en overfartstid på under 2 timer til Kristianssand kombineret med billetpolitik, der med stærk inspiration fra lavprisflyselskaber, kan tilbyde meget lave priser på bestemte tidspunkter. Herigennem åbnes op for såvel endagsturisme som forretningsrejser til eksempelvis Aalborg. Som led i politikken for at fastholde såvel fiskeriet som færgedriften har havnen valgt inden for de seneste år at investere 80 mio kr, hvilket har resulteret i en uddybning af dele af havnen til 9 meter vanddybde, samt tilpasning af en pier. Desuden er der gennemført en række yderligere tilpasninger, primært med sigte på fiskerierhvervet. De planer, der gennemføres nu indenfor rammen på de 80 mio kr, realiserer ikke til fulde intentionerne i havnens masterplan, men tager højde for havnens status som selvstyrehavn,og de dermed tilknyttede krav til egenfinansiering af investeringer. Masterplanen, der er aftalt mellem havnens bestyrelse og et forum af havnens interessenter, anses dog stadig for at være gældende, og vil derfor kunne realiseres når økonomien tillader det. Blandt de resultater havnen har opnået gennem et samarbejde med havnens virksomheder, er en samlet profil ikke mindst i Vestnorge, hvilket senest har givet sig udsalg i en fælles deltagelse af havn og havnevirksomheder på fiskerimessen Norway Fish & Auqua. Specielt havnens koncepter indenfor konsumfisk, herunder håndteringen af den ubrudte kølekæde er med til at profilere havnens. Men også landingen af industrifisk til fiskemelsfabrikken er af stor betydning for havnen og for omsætningen hos havnens virksomheder. Havnen har valgt at styrke samarbejdet med kunder og virksomheder i og omkring havnen gennem dannelsen af Hanstholm Havneforum, der med 80 medlemmer og havnen sikrer en koordineret udvikling af havnen samt en fælles markedsføring af havnen og dens aktiviteter i indland og udland. Ikke mindst deltagelse i messer mm. håndteres af Havneforum, ligesom det er lykkedes at etablere et udviklingsselskab, der med kapitalindskud fra en række private virksomheder, banker m.fl. sikrere kapital til unge fiskeres indtræden i fiskerierhvervet samt letter generationsskiftet mellem virksomhederne. Samtidig ruster en række fiskere op til fremover at kunne benytte sig af fiskerettigheder i bl.a. Østersøen gennem tilkøb af mindre tonnage. Hanstholm havn er derfor et eksempel på hvorledes en kombination af beliggenhed, fiskeri og produktudvikling af samme i kombination med en fokuseret satsning på færgetrafik og med et stærkt fokus på samarbejde og koordinering gennem en række foraer, kan medføre en positiv udvikling og give gode resultater. 4 Beskrivelsen er baseret på havnens website, Danmarks Statistik, samt samtaler med havnedirektør Hans Kjær og direktør for Hanstholm Fiskemelsfabrik Peter Jensen samt Britta Vang Mikkelsen fra Hanstholm Havneforum. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 3.3 Holstebro - Struer havn Et sidste eksempel på en mindre havn med en succeshistorie er Holstebro - Struer havn 5. Selvom godsomsætningen er relativ beskedne mio tons (2004), fungerer havnen som et mindre logistikknudepunkt med regional betydning. En vigtig betingelse for denne position har været overtagelsen af Statoils tankanlæg på havnen, et anlæg der nu servicerer ikke kun Staoil men også en række andre kunder. Halvdelen af havnens godsomsætning over kaj på ca.0.15 mio tons (2005) kan henføres til dette anlæg, mens den anden halvdel er sammensat af tørbulkprodukter indenfor områderne korn, foderstoffer, gødning og grus. Selvom havnen er konkurrenceudsat fra andre havne i Limfjorden, betyder lokalisering og logistik at havnen har en eksistensberettigelse. der er ligeledes en stærk politisk opbakning i Holstebro og Struer kommuner til at opretholde havnedriften. En opretholdelse af havnedriften vil kunne foregå i sameksistens med omdannelse af visse af havnens områder til eksempelvis boligformål, men uden at nedlægge havnedriften. Konkurrencen fra vejtransporten vil dog hele tiden være afgørende for hvorvidt havnen kan fastholde eller om muligt udvikle godsomsætningen. En uddybning af sejlrenden gennem Limfjorden til eksempelvis meter ville åbne op for anløb af større skibe, hvilket vil give større fleksibilitet og mulighed for at undgå dellastning, som tilfældet er i dag. Her ligger med andre ord en mulighed for en statslig indsats på nærsøfartens område, som vil kunne medvirke til at opretholde en lille havn, og derigennem aflaste landinfrastrukturen 4 Værdiskabelsesprocessen Men en ting er selve godsomsætningen og muligheden for at øge denne. Et andet forhold vedrører mulighederne for at knytte en række ydelser til selve grundydelsen for derigennem at forøge værdien i hele transportkæden. Begrundelsen herfor er, at transport og logistik udfylder en afgørende rolle i forbindelse med den værdikæde, et produkt gennemløber fra producent til forbruger, ikke mindst i en verden, hvor transportafstanden pga. globaliseringen løbende forøges. Men hvorfor ikke knytte ekstra ydelser til grundydelsen? Disse ekstra ydelser kan så strække sig fra transportrelaterede ydelser, der ligger direkte i forlængelse af grundydelsen, til inspektion og tilpasning af nye biler over færdiggørelse af halvfabrikata. Og hvad med at havnen optræder som den samlede indgang til alle disse ydelser i form af en (neutral) portal, der muliggør en effektiv form for one stop shop ved køb af transport- og logistikydelser? Der er derfor ingen tvivl om, at hele værdiskabelsesproblematikken i tilknytning til havnene bør undersøges nærmere. Med værdiskabelse tænkes her ikke alene på værdien af det gods, der håndteres i havnen, men nok så meget på de værdiskabelser, der er knyttet til det at håndtere godset. Det er nemlig vigtigt at se på godset som noget, der indgår i en værdikæde, hvor håndteringen og de bearbejdninger, der kan foretages i havnene, er med til at skabe merværdi. Herudover er det vigtigt at få kastet lys over de sammenhænge, der er mellem havnen og dens virksomheder, og det bagland der er knyttet til havnen, hvad enten tilknytningen er i form af et kundeforhold eller som leverandør. Hele denne problemstilling er indtil videre kun meget sporadisk belyst i Danmark. En rød tråd gennem EU s arbejde med implementeringen af alternativer til godstransport med lastbil har været baseret på et koncept, hvor internalisering af eksterne omkostninger eller det såkaldte polluter pays princip skulle sikre, at hver transportform kom til at oppebære prisen for de reelle omkostninger eller det ressourcetræk, den udsætter samfundet for. Og tanken var naturligvis, at de mere miljøvenlige (i ordets bredeste forstand) transportløsninger (skib og bane), ville komme til at stå stærkere i konkurrencen. Teoretisk var dette en fuldstændig korrekt antagelse, men i praksis har det næppe helt overraskende vist sig, at transportkøberne vælger transport ud fra en række andre kriterier. Det afgørende for valg af transportløsning er en række forhold knyttet til kvalitet og pris. Kan sø- og bane matche lastbilen på disse kriterier, er de inde i varmen; kan de ikke, er de ude. Og så kan de være nok så korrekte på miljødimensionen, men det sælger ikke i sig selv billetter. Og alt indikerer da også, at EU i forbindelse med 5 Beskrivelsen bygger på samtale med havnechef Lars Brodersen samt de to ovenstående kilder Trafikdage på Aalborg Universitet

11 revisionen af Hvidbogen har drejet fokus således, at dette nu mindre er på overflytning og mere på et samarbejde mellem stærke transportformer. Det samme gør sig gældende for afgifter lagt på kørsel. Effekterne af den tyske Maut har været beskedne, dels fordi der ikke findes anvendelige alternativer til lastbiltransporten, dels fordi en sådan omkostning ofte vil kunne viderefaktureres til kunderne (i sidste ende forbrugerne). Det er derfor alt for usikkert at forlade sig på, at en overflytning af gods f.eks. vil kunne udløses af nye afgifter, såfremt de transportformer, godset skal overflyttes til, ikke samtidig leverer en pris og kvalitet, der kan matche forholdene hos den afgivende transportform. En styrkelse af havnene må derfor baseres på tiltrækning af nye trafikker. Udviklingen i verdenshandelen baseret på den voksende globalisering giver i sig selv et godt afsæt for en fortsat udvikling af søtransportløsningerne og dermed af omsætningen i havnene. Selvom det næppe er forventeligt, at den oversøiske containertrafik i markant større omfang vil anløbe danske havne direkte, er der absolut store muligheder for at forøge feedertrafikkerne i tilknytning til disse trafikker, specielt hvis udviklingen fører i retning af, at de anvendte kontinentalhavne i Europa rykker længere væk fra Danmark, og dermed begunstiger anvendelsen af skib og bane på for- og eftertransporterne. Samtidig er det vigtigt ikke at glemme de nye markeder i øst. Selvom der er delte meninger om, med hvilken hastighed de vil udvikle sig, viser nedenstående illustration af motorvejssystemet med stor tydelighed, hvorfor skibsbaserede løsninger kan vise sig at være ualmindeligt attraktive og konkurrencedygtige. Selvom den ovenstående illustration i en vis udstrækning undervurderer det overordnede vejnet i de østeuropæiske stater, er det en god understregning af, at der her er ganske god basis for at benytte de skibs- og havnebaserede løsninger. Etablering af samarbejder med udenlandske havne vil være et godt udgangspunkt for dette, ligesom det er forudsætningen for at få adgang til eksempelvis Motorways of the Sea projektmidler fra EU. Samtidig er det vigtigt, at havnen tænker sig ud over sin traditionelle rolle som landlord, og løbende udvikler de muligheder, havnen og dens virksomheder besidder for at være med til at styre transportkædedelen af den værdikæde, transporten er en integreret del af. Dette betyder, at specielt de store havne aktivt skal udnytte de mulige potentialer, der er knyttet til kunne indgå i styringen af transport- og logistikdelen i kæden. Hermed er ikke sagt at havnen skal optræde som speditør eller mægler. Men havnen kan indgå i en udviklerrolle og måske tilbyde den indgang eller portal, der gør det muligt for kunderne at købe en samlet transportydelse i en såkaldt one stop shop. Sideløbende med disse tiltag bør en række havne arbejde aktivt i forhold til de store mængder af transitgods - formentlig i størrelsesordenen 160 mio. tons - der årligt sejler forbi i de danske farvande. Baseret på analyser af disse godsstrømme er det absolut tænkeligt, at der vil være mulighed for at tiltrække skibe til havne, Trafikdage på Aalborg Universitet

12 der kan fungere i et hub and spoke system og dermed håndtere transiterende gods, hvad enten dette alene skal over kaj eller indgå i løsninger med andre transportformer, hvor intermodale løsninger kan sikre en hurtigere eller kvalitativt bedre transportløsning end det, der opnås alene ved at anvende en løsning baseret på en transportform på hovedstrækningen, i dette tilfælde skib. 5 Konkluderende betragtninger Samlet ses derfor en række interessante udviklingsmuligheder for de danske havne såvel i relation til det at levere ydelser i tilknytning til kerneområdet håndtering af skibe og gods, som i relation til den langt bredere emnekreds, der handler om transport- og værdikæder og den fortsatte udvikling af disse. Havnenes ofte gode lokalisering med gode fysiske arealer og kompetencer inden for mange felter af ikke mindst godstransportuniverset, er ligeledes et godt udgangspunkt for en fortsat udvikling af transportcenterkompetencerne i havnene. Og uden at overfortolke effekten skal det ikke forglemmes, at Railion Danmarks omlægning af trafikken, herunder aftrapning af mindre trafikker i Danmark kan vise sig at være en åbning for brug af småskibe til en række mindre havne. Trafikdage på Aalborg Universitet

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Læs mere

Den havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk. BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005

Den havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk. BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005 Den havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005 Input til overvejelser vedrørende specialisering Kilde:

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland. 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1

Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland. 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1 Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1 Hanstholm Havn En ny havn i det i forvejen etablerede samarbejde blandt havne i det gamle Nordjyllands amt Andre

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske containerhavne

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Godsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark

Godsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark september 2005 Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27

Læs mere

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske

Læs mere

WWW.Haderslevhavn.dk Afgrænsning af planlægnings- og konsekvensområder. Baggrund! Kommuneplanen for 2001 2012 udpeger Haderslev Havn som et særligt planlægningstema.! Byrådet har besluttet at give havneområdet

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Aarhus Havns årsrapport 2011, budget 2012 samt overslag 2013 og 2014

Aarhus Havns årsrapport 2011, budget 2012 samt overslag 2013 og 2014 Til Aarhus Byråd INDSTILLING 21. februar 212 Tlf.nr.: 86 13 32 66 J.nr.: 6.4.1.12 Brev:21764HMJ/jg Aarhus Havns årsrapport 211, budget 212 samt overslag 213 og 214 1. Resume Godsomsætningen faldt med 249.

Læs mere

Århus Havns regnskab 2005, opdateret budget 2006 samt overslag 2007 og 2008

Århus Havns regnskab 2005, opdateret budget 2006 samt overslag 2007 og 2008 INDSTILLING Til Århus Byråd 7. marts 2006 Tlf.nr.: 86 13 32 66 J.nr.: 06.04.0001.06 Brev: 18298 Henrik Munch Jensen/JG Århus Havns regnskab 2005, opdateret budget 2006 samt overslag 2007 og 2008 1. Resume

Læs mere

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Agenda - Indledning 2 - Infrastrukturen - Godsstrømmene - Samlet billede Indledning 3 Denne præsentation er baseret på Grontmijs rapport Godsstrømmene

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23.

Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING Sammenfatning

Læs mere

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs Mønstre og tendenser i transportkorridoren Lars Dagnæs Transportstatisk Vestskandinavien Fokusområder Infrastruktur Persontransport International transport Veje, Bane, Havne, Lufthavne Færgekorridorer

Læs mere

Transportens Innovationsnetværk og CENSEI/CBS Tirsdag 11.05.2010

Transportens Innovationsnetværk og CENSEI/CBS Tirsdag 11.05.2010 Transportens Innovationsnetværk og CENSEI/CBS Tirsdag 11.05.2010 Muligheder og udfordringer i Intra-europæiske Dør til Dør container transporter med fokus på Danmark baseret på et Dansk speditionsfirmas

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

En verden præget af internationalisering og liberalisering

En verden præget af internationalisering og liberalisering En verden præget af internationalisering og liberalisering Som fænomen er havnen det knudepunkt, hvor sø- og landtransport mødes. Havnen er således blot ét element i en række af forbundne, men uensartede

Læs mere

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren : : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget

Læs mere

Baggrund undersøgende forprojekt

Baggrund undersøgende forprojekt Baggrund undersøgende forprojekt Hvem står bag forprojektet Partnere Hjørring Kommune Hirtshals Havn Hjørring ErhvervsCenter Støtte fra Region Nordjylland Endnu ikke helt færdig med at diskutere og konkludere

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting for Norddjurs Kommune 20. November 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 RESUMÉ 2 OPLANDSANALYSENS

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden

Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden 2014 i hovedtræk 2014 i hovedtræk Esbjerg Havn 3 INDLEDNING Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden 2014 var det første år i Esbjerg Havns nye 10 års-strategi. Dermed giver året fingerpeg

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten. Kørselsafgifter for lastbiler bliver en dyr affære Resumé Regeringen vil indføre kørselsafgifter for lastbiler, så lastbiler fremover skal betale pr. km på det overordnede vejnet. Dansk Industri har gennemgået

Læs mere

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? 24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:

Læs mere

Nuværende havneareal: 2.000.000 m2 Planlagte investeringer til 2015: 3.000.000.000 kr. Forventet havneareal i 2015: 3.000.000 m2

Nuværende havneareal: 2.000.000 m2 Planlagte investeringer til 2015: 3.000.000.000 kr. Forventet havneareal i 2015: 3.000.000 m2 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon 3370 3137 Telefax 3370 3071 Giro nr. 200 30 31 FORSLAG TIL HAVNEPAKKE Ref JKS jks@danskehavne.dk Dir 3370 3137 www.danskehavne.dk 3. oktober 2008

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund - Transportformernes samarbejde v/cheføkonom Ove Holm Dansk Transport og Logistik Medlemmer 2.900 Lastbiler 17.000 Godslokomotiver 50 Ansatte 20.000 11-05-2010

Læs mere

HAVNE 4 HAVNE ET NAVN

HAVNE 4 HAVNE ET NAVN HAVNE 4 HAVNE ET NAVN Kære læser Det er mig en fornøjelse at kunne byde Dem velkommen til Guldborgsund Havne, der består af havnene; Nykøbing Falster, Orehoved, Stubbekøbing erhvervsog Fiskerihavn og Gedser

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Samråds spm. L: Ministeren bedes oplyse, hvor meget ekstra gods der vil komme på vejene, hvis Railion opgiver sine aktiviteter i Danmark, hvad ministeren

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Godstransportens knudepunkter i Danmark i dag

Godstransportens knudepunkter i Danmark i dag Godstransportens knudepunkter i Danmark i dag Af Afdelingsleder, cand.scient.oecon Carsten Vædele Madsen, Institut for Transportstudier 1. Baggrund I dette indlæg redegøres for resultaterne af et udredningsarbejde

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

Trafikministeriet Tredje kontor. Banegods i Danmark. med relation til Femern Bælt

Trafikministeriet Tredje kontor. Banegods i Danmark. med relation til Femern Bælt Trafikministeriet Tredje kontor Banegods i Danmark med relation til Femern Bælt Maj 2005 Trafikministeriet Banegods i Danmark med relation til Femern Bælt Maj 2005 Dokument nr.: 1100741_001 Revision nr.:

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk

Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk Nærværende ansøgning omhandler et 1-årig forprojekt til udviklingsprojektet Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas

Læs mere

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

3.5 Havne og søtransport

3.5 Havne og søtransport 19-12-2005 18:16 Side 2 Odense Havn Foto: Fyns Amt 3.5 Havne og søtransport 3.5 Havne.qxd Amtsrådets mål Det er amtsrådets overordnede målsætninger på området, at: 104 at fastholde og fremme Odense Havn

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt NOTAT FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER 4. juni 2012 Synspunkter Til brug for udvalgsbehandlingen af B88 i folketingssamlingen 2010-2011 vil HORESTA

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

Institut for Transportstudier

Institut for Transportstudier Fysisk tælling af den internationale transittrafik gennem Danmark Forfatter Direktør Palle Egebjerg, Institut for Transportstudier Indhold 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Alle registreringer 4. Den

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

304 12 Sisimiut havn. Figur 12.1.1 Indhandling af fisk og skaldyr i forskellige havne, 2004-2008.

304 12 Sisimiut havn. Figur 12.1.1 Indhandling af fisk og skaldyr i forskellige havne, 2004-2008. 304 12 Sisimiut havn 12 Sisimiut havn Havnen i Sisimiut består af en række kajanlæg, som tjener forskellige formål, herunder bl.a. en fiskerikaj (60 m), en atlantkaj (60 m), en lossekaj (50 m), en forsyningskaj

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Nordjyllands Havne. Deres betydning og potentiale

Nordjyllands Havne. Deres betydning og potentiale Nordjyllands Havne Deres betydning og potentiale Region Nordjylland Februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Formål 3 1.3 Proces 3 1.4 Sammenfatning 4 02 Havnenes profil 8 2.1

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Eksporten sendes længere væk end nogensinde

Eksporten sendes længere væk end nogensinde Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa

Læs mere

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Lars Dagnæs 1 Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen virksomhed:.dk

Læs mere

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Journal nr.3:1120-0301-122/lob/infrastraktur Rådsmødet den 30. januar 2002 Resumé 1. Brancheorganisationen

Læs mere

Stena Recycling A/S. Lars Petersen CEO. Havnekonference 2011 Middelfart, den 4. november 2011

Stena Recycling A/S. Lars Petersen CEO. Havnekonference 2011 Middelfart, den 4. november 2011 Stena Recycling A/S Lars Petersen CEO Havnekonference 2011 Middelfart, den 4. november 2011 1 En del i Stena-sfæren Genvinding og handel Færgelinjer Offshore drilling Rederi Lejligheder Finans Adactum

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

AABENRAA HAVN. Årsberetning 2012 Aktiviteter, resultater og udvikling

AABENRAA HAVN. Årsberetning 2012 Aktiviteter, resultater og udvikling AABENRAA HAVN Årsberetning 2012 Aktiviteter, resultater og udvikling Godsomsætningen blev mindre end budgetteret Godsomsætning 2008-2012 2008 1.818.310 tons 2009 1.252.397 tons 2010 1.095.833 tons 2011

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic)

Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Indlægsholdere: cand. polit. Henning L. Kristensen, Carl Bro as cand. tech. soc., ph. d. Kristen D. Nedergaard, Institut

Læs mere

Lavmands Hydraulic Lifting System

Lavmands Hydraulic Lifting System Kærup Parkvej 13 4100 Ringsted >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Lavmands Hydraulic Lifting System Patent Pending Per Lavmand 1 kort er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,

Læs mere

Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger

Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger DB Schenker Scandinavia DB Schenker Scandinavia Thomas Vestergaard Head of Sales København, 13 maj 2014 DB Schenker s udvikling 2000-2014

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

18. marts Offshore. Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn. Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations

18. marts Offshore. Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn. Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations Offshore Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations Agenda Om Maersk Drilling Værftsophold Slide no. 2 Lad os hilse på Ben først... Slide no. 3 Olie

Læs mere

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold:

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F DK-1220 København K Att.: Kontorchef David Klæsøe-Lund 14. januar 2014 Pr. e-mail Vedr. Forespørgsel om indsættelse af på færgeruten Bøjden- Fynshav Kære David,

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Befolkning nr. 1 2016 Nye CVR-numre i Aalborg

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Nøglen til. grøn transport. I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til. grøn transport

Nøglen til. grøn transport. I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til. grøn transport I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til grøn transport Nøglen til grøn transport Når vi flytter gods fra et sted til andet har det konsekvenser for vores omgivelser.

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter Nordjylland skal have en stærkere profilering som turistdestination, som skaber en entydig og positiv fortælling om nordjysk turisme. Nordjysk turisme skal være tidsvarende. Der skal være fokus på at rammevilkårene

Læs mere

Benchmark af venturemarkedet 2015

Benchmark af venturemarkedet 2015 Benchmark af venturemarkedet 2015 Benchmarking hvorfor og hvordan? For at følge udviklingen på det danske venturemarked sammenligner vi det danske marked med 15 andre europæiske lande. Vi måler på seks

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere