FEBRUAR Samarbejde om Læring. Heltidsundervisningsprojekt evalueret Lærings-nudging Dokumentation af almenundervisning Herreværelset i Randers

Transkript

1 # FEBRUAR 2015 [ ] Samarbejde om Læring Heltidsundervisningsprojekt evalueret Lærings-nudging Dokumentation af almenundervisning Herreværelset i Randers

2 Førstehjælp og anden hjælp til fritid i fællesskaber Ungdomsskolen skal skabe rammer for positivt fællesskab Af ungdomsskoleinspektør John Landbo, Morsø Ungdomsskole Folkeskolereformen fylder meget i diskussioner rundt om i landet; også blandt ungdomsskolefolk. Men vores elever i overbygningen går trods alt kun i skole 6-7 timer om dagen og har altså stadig fri timer i døgnet, foruden ferier og weekends. Er det ikke potentialet i den fritid, der skal være vores fokus? Selvfølgelig tænkt og organiseret i en tæt sammenhæng med de unges skoledag og øvrige liv. Hvilken anden kommunal institution er ellers til rådighed for de unge fra tidlig morgen til sent aften samt i weekends og ferier? Rammer for fællesskab I Morsø Kommune har vi det fælles udgangspunkt, at alle børn og unge har ret til at høre til i positive fællesskaber, hvor de kan udfolde og udvikle sig. At skabe rammerne for disse fællesskaber, hvor udvikling, læring og identitetsdannelse finder sted, er vigtig for os. Gode eksempler er vores årlige 7. kl.- træf i Jesperhus, hvor omkring 1200 elever fra Mors (ca. 90 % af samtlige) og fra vores naboungdomsskoler over to weekends bor og oplever sammen. Eller vores Vigsø-træf for årgang, hvor mellem 1200 og 1400 unge prøver sig selv og hinanden af i en tempofyldt weekend. Andre lige så gode eksempler er vores forskellige ugehold med deres interaktion og forpligtende fællesskaber frem mod at præsentere og præstere noget sammen til vores årlige Åbent Hus eller til events, de selv skaber. Eller US-Klubben, der netop har fokus på fællesskaber og relationer. Cirkler og sammenhænge Vi er en forholdsvis lille kommune her midt i Limfjorden. Når noget alligevel bliver stort og spændende, er det, når kræfterne bliver forenet, og vi supplerer hinanden. Det tydelige eksempel er naturligvis det store landsdækkende Kulturmødet, der løber af stablen hvert år i august, men det gælder også i mange andre sammenhænge. Når vi nu har et stærkt egnsteater, et gymnasium med en stærk drama- og musiklinje og et erhvervsliv, især Jesperhus, der efterspørger kreative talenter, er det så ikke oplagt, at ungdomsskolen forsøger at skabe sammenhænge og danne fødekæder? Og så har vi opdaget, at når vi satser på arbejdet med fx film og TV, sådan helt nørdet og vedholdende, så opstår der en niche, hvor unge, der har været gennem møllen tager uddannelse indenfor feltet og minsandten begynder at bruge deres kunnen i lokalområdet. Nogle gode cirkler er skabt. Ikke om, men for de unge Nogle taler om kampen om de unge. Måske skulle vi hellere tale om kampen for de unge! Er det en succes for en kommunal ungdomsskole, når det lykkes os at få en ung så godt i gang i et positivt fællesskab, i en forening eller organisation, at vi stort set ikke ser mere til ham bortset fra når han hilser på og siger tak for sidst? Det er i hvert fald en erfaring, at der sker noget godt, når vi giver de unge ansvar - enten i ung til ung opgaver, som MSU er (Morsøs Stærke Unge), som ambassadører, som forebyggende sommercrew på øens strande i sommerferien eller i konkrete jobs. Fondsmidler eller drift? Ikke alle får lige let fodfæste i positive fællesskaber. Skal Ungdomsskolen have ekstra fokus på at hjælpe dem, der ikke gør? Vi gør det ved, at alle ansatte skal have fokus på rummelighed og på de unge, det er specielt vigtigt at hjælpe. Vi har særligt kunnet gøre det ved stor hjælp af SATS-puljemidler i projektet Fritidspas, og vi kommer fremover til at kunne det for unge med specielle behov med støtte fra VELUX-fonden. Begge disse projekter nyder godt af eller er baseret på et beredskab bygget op via fondsmidler fra Trygfonden, Friluftsrådet og af rederi. Er det så ikke godt nok? Jo, men det problematiske ligger i spændingsfeltet mellem kommunal drift og projekter til det ekstraordinære. Hvis indsatserne skal være kontinuerlige og sammenhængende, kræver det enten kommunale bevillinger eller fortsat fundraising, som er både tidskrævende, vanskelig og ganske usikker. Stafetten sendes videre til Thisted 2 Ungdomsskolen #1 Februar 2015

3 HU hvor det går Af Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Først og fremmest godt nytår til alle læsere. Et spændende og begivenhedsrigt år 2015 er skudt i gang set fra Ungdomsskoleforeningens perspektiv med 2. halvleg af skolereformens første år, øget indfasning af inklusionsdagsordenen, en vejledningsreform med bl.a. et begreb som kollektiv vejledning som et vilkår og endeligt et tilløb til den kommende erhvervsskolereform i daglig tale EUDreform gældende fra august I omkring 2/3 af landets 98 kommuner har kommunale ungdomsskoler en vigtig opgave at løse med forankringen af kommunens heltidsundervisning (HU). Netop denne unikke skoleform, som er beskrevet efter 33 stk. 3 i folkeskoleloven, rummer sammenhæng og perspektiver til alle ovennævnte reformer. Gennem to år har Ungdomsskoleforeningen været tovholder på et ministerielt støttet projekt under titlen: Metode- og kvalitetsudvikling i ungdomsskolens heltidsundervisning. Projektet blev ansøgt og iværksat i 2012 efter seneste evaluering af heltidsundervisningen, som evalueringsinstituttet EVA foretog i I december 2014 kunne Ungdomsskoleforeningen så invitere til afslutningskonference under den rammende overskrift: Når den brede pensel ikke er nok. Her blev EVA s udarbejdede rapport og dens anbefalinger fremlagt, drøftet og perspektiveret af de mange fremmødte ungdomsskolefolk, Heltidsundervisningen kan og vil være en aktiv og validerende medspiller i ungdomsskolernes partnerskaber tætte samarbejdspartnere fra Uddannelsesforbundet, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, KL og Undervisningsministeriet. formandsstol var det en passende lejlighed til at plædere for, at Fra Ungdomsskoleforeningens heltidsundervisning i ungdomsskolelovgivningen ændrer status fra at være en kommunal KAN-opgave til en mere forpligtende og opgaveløsende SKAL-opgave i alle landets kommuner og dermed ungdomsskoler. Jo flere kommuner, som bruger heltidsundervisningen i ungdomsskolerne som et anerkendt inkluderende skoletilbud i den flerfacetterede kommunale tilbudsvifte, des større mulighed vil kommunerne have med deres samlede indsats med at nå den statslige 95 % målsætning, set fra min stol. Som det fremgår af artikler her i bladet peger flere af projektets resultater tydeligt i denne retning bl.a. med modelskolernes gode erfaringer med at støtte i eleverne i overgangen til ungdomsuddannelser, som igen bygger videre på andre positive erfaringer med mere bevidst blik på egen praksis og værdien af opbygning af fælles sprog. Ungdomsskoleforeningen har et naturligt fremadrettet fokus på at få formidlet, systematiseret og implementeret disse værdifulde erfaringer i fremtidige HU- netværksmøder, men tillige videndeles i øvrige netværk i ungdomsskoleforeningens regi, så den brugbare transfer udnyttes. Heltidsundervisningen kan og vil i den samlede ungdomsskolevirksomhed være en aktiv og validerende medspiller i ungdomsskolernes partnerskaber primært med folkeskoler med de øgede gensidige forpligtigelser via den åbne skole til at afsøge og indgå partnerskabsaftaler. De nye lovmæssige uddannelsesparathedsvurderinger anno december i landets 8. klasse vil nok give nogle af landets skoleledere et mere operationelt syn på, hvad ikke uddannelsesparate unge i deres uddannelsesplaner, som skal udarbejdes i samarbejde med UU vejlederne, skal indeholde i den restende del af 8. klasse og gennem 9. klasse. Uddannelsesplaner, som kan indeholde tiltag og aktiviteter for grupper af unge, hvor ungdomsskolerne kan være entreprenører og åbne døre til ungdomsuddannelser eller være aktør på skolen med valgfag og/eller understøttende undervisning. Læs artiklerne om afslutningskonference og evalueringsrapport på siderne 6-9 her i bladet Ungdomsskolen #1 Februar

4 Spændende projekter står i kø Fortrolighed med at færdes på vandet. Beskidte fingre og motorlarm. Undervisning under vandet. Eleverne i de danske folkeskoler får mange og mange anderledes oplevelser, når de modtager undervisning i ungdomsskoleregi. Det viser det nye SoL-projekt Af projektkoordinator Mads Søndergaard Thomsen Eleverne skal bevæge sig mere og mere ud. Eleverne skal udfordres og inspireres. Eleverne skal tage aktiv del i lokalsamfundet. Og samtidig skal eleverne lære mere. Kravene og forventningerne til dagens skolelever er ikke små. Det kræver selvfølgelig skoletilbud, der understøtter og muliggør, at eleverne kan nå disse mål. I SoL-projektet (Samarbejde om Læring i den åbne skole) bliver et udsnit af disse tilbud undersøgt. Under vandet i Kolding Ungdomsskolen Kolding har i dette skoleår haft et samarbejde med en af de lokale folkeskoler, der giver eleverne mulighed for at vælge dykning som valgfag. Eleverne skal igennem en række lektioner modtage undervisning både ved, i og under vandet. Udover at blive introduceret til dykning, de fornødne sikkerhedsregler, brugen af udstyr osv., bidrager undervisningen også til at opnå flere af de mål, der er opstillet i den åbne skole. Det gælder selvfølgelig den fysiske aktivitet, men derudover bliver eleverne introduceret til fritidslivet, gennem den lokale dykkerklub. Måske endnu vigtigere kræver dykning en høj grad af samarbejde og tillid, som kan overføres til klasserummet. Det er et godt eksempel på understøttende undervisning. Hermed kan man Dykning er et nyt valgfagstilbud for elever på en folkeskole i Kolding. Derved introduceres de unge til forenings- og fritidslivet gennem et atypisk fag som dykning, både blive introduceret til en ny hobby, få motion, styrke sammenholdet i klassen og koncentrationen for den enkelte. Kanalsamarbejde i Odense Samme tanke ligger bag et Kanalskolesamarbejde i Odense, indgået mellem UngNord, Sct. Hans skole og Søhusskolen samt Odense Roklub. Skolernes elever tilbydes et nyt, spændende valgfag, og roklubben udbreder deres sport og viden om roning til skolernes elever. I den forbindelse tilbyder UngNord, som en del af valgfagssamarbejdet, eleverne førstehjælpskurser, sikkerhedskurser til søs og et begyndende fælles uddannelsesprogram for ungdomsidrætsledere. Desuden tilbydes skolernes personale en instruktøruddannelse i roning. Som en del af valgfagssamarbejdet tilbyder UngNord eleverne førstehjælpskurser, sikkerhedskurser til søs 4 Ungdomsskolen #1 Februar 2015

5 Stina Wrang Elias og et begyndende fælles uddannelsesprogram for ungdomsidrætsledere. Desuden tilbydes skolernes personaler en instruktøruddannelse i roning, som varetages af Odense Roklub og Dansk Forening for Rosport. Olie på fingrene Københavns Kommunes Ungdomsskole har i dette skoleår sendt et hold drenge fra forskellige klassetrin På vej i værkstedet for at lære dem om mekanikken i cykler, knallerter og biler. Gennem forløb på Teknisk Erhvervsskole Center har drengene fået både teoriundervisning og olie på fingrene i forskellige værksteder. Samtidig har de taget et meritgivende sikkerhedskursus og er blevet introduceret til undervisningsformen og livet på en teknisk skole i det hele taget. Ungdomsskolen har altså her spillet en afgørende rolle som brobygger mellem folkeskole og teknisk skole og mange af drengene i forløbet har allerede givet udtryk for at de helt sikkert skal på teknisk skole, når de er færdige med folkeskolen. Nyttigt materiale for en række interviews. Disse vil klarlægge, hvordan samarbejder kommer i stand, hvilke udfordringer der kan være, og hvilke muligheder man med de nye erfaringer ser for endnu mere samarbejde i fremtiden. Tre forskellige eksempler på, at ungdomsskolen og folkeskolen i fællesmere følger skab kan skabe nye og interessante På Ungdomsskoleforeningens hjemsamarbejdsfag, der ikke alene er meside vil der løbende komme nyt, vi spændende og lever op til kravene i udsender et nyhedsbrev om samarbejfolkeskolereformen, men også inspiredet med folkeskolen, og vi vil samtidig rer og uddanner eleverne til et aktivt arbejde aktivt med reformen på vores ungeliv. netværksmøder og på konferencer i Erfaringerne fra alle de syv caseskoler det kommende år. Søren Pape skal indgå i diverse materialer, derpoulseni de kommende numre af Ungdomsinspirerer landets ungdomsskoler og skolen går vi i dybden med udvalgte folkeskoler til at indgå i samarbejde samarbejdsfag, og flere projekter vil omkring den åbne skole og mateblive præsenteret. riale, der gør det nemmere at få det sat i gang. Sol-projektet løber frem til marts 2016 Samtidig bidrager caseskolerne ved at er og er støttet af Undervisningsministille ledelsen, både hos dem selv og steriet hos samarbejdspartnere, til rådighed Kompetent rådgivning til jeres skolerejse Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse PARIS FLY fra kr. 1975,pr. person 5 dg/4 nt. Andre rejsemål: Madrid, fly, 5 dg/4 nt... Dublin, fly, 5 dg/4 nt... Budapest, fly, 5 dg/4 nt... Firenze, fly, 5 dg/4 nt... Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt... fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. 2190,2075,1675,2245,795,- Top 3 faglige besøg i Paris: De gamle kloakker Versailles slottet Parc de la Villette Videnskabsbyen Pris er pr. person i flersengsværelse/hostel Kontakt Mette på tlf: mera@team-benns.com Mød os på facebook.com/teambenns Ungdomsskolen #1 Februar

6 Når den brede pensel ikke er nok Praktiske erfaringer og politiske perspektiver blev vendt på afslutningskonference for heltidsundervisningsprojekt Af Bjarne Mouridsen Indsatsteori, mavefornemmelsens pædagogik, bedre overgange til ungdomsuddannelser, social arv og fælles sprog. Det var nogle af de emner og begreber, der blev talt om i december i Nyborg ved den afsluttende konference for Ungdomsskoleforeningens udviklingsprojekt, Metode og kvalitetsudvikling i ungdomsskolernes heltidsundervisning. Dagen bestod dels af oplæg og workshops med konkrete erfaringer fra de deltagende modelskoler, dels af overordnede konklusioner fra projektledelse og Damarks Evalueringsinstitut (EVA), som har evalueret projektet (se artiklen på side 8-9) og endelig dels af paneldebat ved aktører på ungdomsuddannelsesområdet og de to politiske debattører og forfattere, Mattias Tesfaye og Lars Olsen. Fortsæt arbejdet Kristine Cecilie Zacho Pedersen fra EVA lagde i sit oplæg vægt på, at de deltagende ungdomsskoler har fået en mere systematisk måde at gribe udfordringer an på især gennem mødet med indsatsteorien, men også på at der i projektet er skabt gode overgange til ungdomsuddannelserne. Og hun opfordrede til at fortsætte indsatsen og udbrede den til andre skoler. - Det arbejde, I er i gang med allerede, er meningsfuldt. Mit bud er derfor, Der blev sagt tak til oplægsholderne fra modelskolerne at I skal arbejde videre med udviklingen af det i stedet for at trække nye ting ind. Nogle af de redskaber, der er blevet udviklet i projektet kan også bruges i forhold til andre ting fx relationsarbejdet, sagde hun bl.a. Behovet vil vokse De ca. 120 deltagere udviste da også stor interesse for at høre nærmere om de konkrete projekter og værktøjer, da repræsentanter fra ungdomsskolerne i Silkeborg, Lemvig, Nyborg og Faxe fortalte om deres arbejde og erfaringer. I den efterfølgende paneldebat deltog formændene fra LU og Ungdomsskolelærerne i Uddannelsesforbundet samt chefkonsulenter i helholdsvis Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet. Jan Bauditz fra KL fastslog, at heltidsundervisningen hører hjemme i ungdomsskolen, og både han og Per Bredholt Frederiksen fra UVM forudså, at behovet nok ikke bliver mindre de kommende år. - Gruppen som er ikke-inkluderet vil vokse. Unge, der ikke kan komme i gang med ungdomsuddannelse og unge, der kommer via kontanthjælpsreform, lød det fra Jan Bauditz. - 9 års skolegang er ikke længere nok. Der er stort fokus på, at alle skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor aktualiseres jeres rolle i hel- 6 Ungdomsskolen #1 Februar 2015

7 Undervisningsminister Christine Antorini sendte en videohilsen Mattias Tesfaye og Lars Olsen tidsundervisningen, sagde Per Bredholt, som også pegede på egu og KUU som vigtige vej videre. - Egu og kombineret ungdomsuddannelse er skræddersyet til jeres unge. I bør derfor få lavet en pipeline, der fører den vej, foreslog han. Den sociale arv I den afsluttende debat mellem Mattias Tesfaye og Lars Olsen blev perspektivet mere bredt. Generelt lå de to erfarne debattører ikke langt fra hinanden i deres synspunkter på emner som social ulighed og akademisk eller håndværksmæssig uddannelse. - At få alle med er vigtigere end nogensinde. Der er et voldsomt pres på det ufaglige arbejdsmarked. Jo flere vi kan sikre, får en ungdomsuddannelse, des bedre. Derfor er det vigtigt med initiativer og skoleformer, der kan bryde den sociale arv, sagde Lars Olsen. Ikke brug for bøger Lars Olsen påpegede, at det i dag faktisk er hele % af alle familier, hvor børn vokser op uden at se forældrene gå på arbejde. Samtidig er risikoen for, at de ender samme sted, større end før. Mattias Tesfaye kaldte det en ny underklasse. - Underklassen bestod tidligere af ufaglærte arbejdere, som altså trods alt gik på arbejde. I dag er det folk med langvarige sygdomme eller på overførselsindkomst, folk som ikke arbejder, der udgør underklassen. Derfor skal der flere praktiske og håndværksmæssige uddannelser til og ikke øget boglighed. - De unge mangler karakter ikke karakterer. Løsningen er ikke at kaste bøger efter dem, da de har lært at undvige. Der er for mange bøger og for lidt værktøjer i vores uddannelser. Vi læser manualer ind til vi er 27, og så sætter vi først stikket i, hvilket er helt modsat af, når vi får en ny maskine. Her bruger vi manualen til at løse problemer hen ad vejen, lød det fra Mattias Tesfaye. Ungdomsskolen #1 Februar

8 Det pædagogiske arbejde er blevet styrket Ungdomsskoleforeningens netop afsluttede heltidsundervisningsprojekt får ros i evalueringsrapport Af Bjarne Mouridsen Evalueringen viser, at både model- og partnerskabsskoler oplever, at deltagelsen i Ungdomsskoleforeningens udviklingsprojekt har bidraget til at udvikle og styrke deres pædagogiske arbejde Så kort og præcis lyder den overordnede konklusion i den evaluering af foreningens HU-projekt, som Danmarks skolerejser Få inspiration til skolerejsen Modtag vores nyhedsbrev skolerejsen begynder på troværdighed ærlighed tryghed Storbyrejser fra kr. 945 Skirejser fra kr Studierejser fra kr Actionrejser fra kr Det har været en fornøjelse at benytte jeres rejseselskab. Alt klappede og fungerede. Tlf Glarmestervej 20A 8600 Silkeborg rejser@unitas.dk Mai Sørensen, Bogø Kostskole Evalueringsinstitut (EVA) har foretaget. Pædagogisk og metodisk udvikling i heltidsundervisningen hedder rapporten, som blev lanceret i forbindelse med projektets afslutningskonference. I evalueringen ser EVA både på de konkrete resultater for de deltagende modelskoler og deres partnerskabsskoler samt på selve projektets afvikling. Også hvad angår det sidste er evalueringen overvejende positiv, idet det bl.a. hedder, at Ungdomsskoleforeningens rammesætning og projektledelse har spillet en afgørende rolle, og at foreningens understøttende aktiviteter og redskaber har haft en positiv betydning for skolernes oplevede udbytte. Interesse for uddannelse øget Mere konkret skriver EVA om projektets resultater, at: Modelskolerne har fået forfinet og udviklet pædagogiske redskaber, som er blevet udbredt til partnerskabsskolerne, hvorved begge parter har fået et mere bevidst blik på egen praksis. Især nævnes indsatsteorien som et konkret stykke brugbart værktøj. Model- og partnerskabsskolerne oplever, at projektet har bidraget til at styrke medarbejdernes fokus på mål for undervisningen samt systematisk at følge med i elevernes læring. En del af deltagerne vurderer allerede nu, at andelen af elever med konkrete målsætninger om at påbegynde en ungdomsuddannelse er øget. Deltagerne vurderer, at projektet har bidraget til at skabe et professionelt og fælles sprog både på det enkelte heltidsundervisningstilbud og skolerne imellem. Tilfredshed Den pædagogiske praksis på de deltagende skoler er altså blevet styrket, men ikke alene det. Der er også fremkommet gode erfaringer med at støtte eleverne i overgangen til ungdomsuddannelse, hvilket var specielt i fokus hos nogle af projektdeltagerne. Begge elementer altså styrket pædagogisk praksis og 8 Ungdomsskolen #1 Februar 2015

9 Evalueringskonsulent Kristine Cecilie Zacho Pedersen fremlagde EVA-rapporten på afslutningskonferencen for HU-projektet have for øje i det videre udviklingsarbejde. Det gælder bl.a. de gode erfaringer med partnerskaber, da det har givet en forpligtelse i forhold til udviklingsarbejdet, men også vigtigheden af, at involvere hele medarbejdergruppen. - Det er klart, at vi vil lytte til rapportens og tage dens opmærksomhedspunkter til efterretning både i forhold til den videre udbredning af erfaringerne og i tilrettelæggelsen af kommende projekter. Men vi er da glade for at vurderingen af projektets forløb i overvejende grad er positiv, siger Ejnar Bo Pedersen. øget fokus på læring samt at øge de unges motivation til at tage en ungdomsuddannelse blev i den forrige HU-rapport, som EVA stod for nævnt som udfordringer. - Derfor er vi også glade for at projektet har haft den positive effekt som det har. Her og nu er den pædagogiske praksis blevet styrket på de deltagende skoler og forhåbentligt med tiden også på andre ungdomsskoler med heltidsundervisning. Og kan vi med tiden øge andelen af HU-elever som påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, vil det være rigtigt flot, udtaler sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen. Kommer alle til gode At der er blevet udviklet et fælles sprog og en øget bevidsthed omkring metoder og pædagogisk praksis er netop vigtigt for den videre implementering af projektets erfaringer og resultater. Metoder og erfaring skal udbredes til andre heltidsundervisninger end projektdeltagerne. Første skridt blev allerede taget med afslutningskonferencen, hvor alle skoler var indbudt ligesom evalueringsrapporten kan læses af alle. Endvidere vil erfaringer og værktøjer blive formidlet videre på såvel Ungdomsskoleforeningens hjemmeside, via en kommende lille publikation samt ved netværksmøder. Opmærksomhedspunkter EVA nævner også nogle såkaldt opmærksomhedspunkter, som vi skal Du kan finde hele evalueringsrapporten på vores hjemmeside: Modelskolerne har udviklet og benytter sig i højere grad af pædagogiske og didaktiske redskaber, som de anvender til at styre og planlægge undervisningen, og som støtter dem i at forhold sig refleksivt og analyserende til egen praksis. Både model- og partnerskabsskoler oplever, at de gennem projektet har styrket deres blik på undervisningens mål og elevernes læring. Ungdomsskolen #1 Februar

10 Who the f... is Escoffier? Begrebet nudging har nu også fundet vej til ungdomsskolen i Hvidovre Af Bjarne Mouridsen Ordet nudging er engelsk og betyder at puffe eller skubbe lidt. I dag bruges ordet også flittigt i forbindelse med ændring af adfærd altså at få folk til at gøre noget, som de egentlig gerne vil, men alligevel ikke får gjort. Vel at mærke ikke ved at råbe højt og prædike moral, men ved små virkemidler. For sandheden er jo, at vi ikke altid handler rationelt og derfor har brug for et kærligt, lille skub. Et eksempel er, når detailhandlen placerer gulerødderne tæt ved kassen i stedet for slik, hvilke får flere til at købe sundt. Eller når en lufthavn får indstøbt en lille flue i toiletternes tissekummer, hvilket reducerede mænds strinteri ved siden af med hele 80 %. Lokaler har fået navne Nu har en ungdomsskole også meldt sig på banen dog hverken med gulerødder eller fluer i kummerne. Hvidovre Ungdomsskole har derimod satte nye navneskilte op på nogle af deres lokaler. - Vi har navngivet lokalerne, så der er noget at undre sig over og starte en samtale på. Desuden har vi lavet to infobokse for brugere og gæster. Den ene nævner mulige hold i lokalet. Den anden giver lidt info om tankerne bag lokalet og ungdomsskolen i øvrigt. Vi prøver at få så meget trafik som muligt gennem skolen, og samtidig lister vi lidt viden om ungdomsskolen ind i folk, fortæller ungdomsskoleleder Lasse Johansson. En åbning for læring Et lokale er fx døbt Sprog og Stemme, et andet Pythagoras og et tredje Escoffier. Hvor indholdet bag den første dør måske lidt giver sig selv, kræver de to andre, at man ved, hvem personerne er. Den gamle græske filosof, som lagde navn til en matematisk læresætning, og mesterkok og køkkenchef Auguste Escoffier. - De unge og andre gæster vil givet spørge, hvad Escoffier er for noget. Men så forklarer vi, at det er en franskmand, som var rigtig god til at lave mad. Og at herinde skal vi have madkundskab med fag som Masterchef, Italiensk mad og Kagekampen, forklarer Lasse Johansson. På den måde opstår der en form for læring, hvorfor ungdomsskolelederen har døbt påfundet lærings-nudging. - Jeg bruger udtrykket lærings-nudging, da vi prøvet skabe en lille åbning af nysgerrighed eller undren hos mennesker, og puffer lidt læring ind i den lille åbning. Det kan starte en lærende samtale, uden at man opfatter det som undervisning med alle de trælse medbetydninger, der kan ligge i det, slutter han. 10 Ungdomsskolen #1 Februar 2015

11 Tænk på et tal Debatbog er et tiltrængt opgør med talrytteriet Af Bjarne Mouridsen Meld os ud af Pisa-samarbejdet. Drop karaktererne i folkeskolen. Brug vejledning som styringsinstrument. Drop karakterbegrænsning. Sådan lyder nogle af anbefalingerne i debatbogen Tænk på et tal, som blev udsendt sidst i Bogen, der omhandler såvel folkeskolen som ungdomsuddannelser og universiteter, er skrevet af journalist og kommentator Poul Aarøe Pedersen, som har fulgt uddannelsesdebatten gennem 15 år først som ansat på ugebrevet Mandag Morgen og siden som lederskribent på Politiken. På afveje Med undertitlen Dansk uddannelsespolitik på afveje ligger det klart, at der er tale om et opgør med de senere årtiers uddannelsespolitik og ikke mindst det såkaldte talrytteri altså den øgede fokus på test og karakterer. Læst med ungdomsskoleøjne er det bogens første del, som omhandler folkeskolen, der er mest interessant, da ungdomsskolerne jo både samarbejder med folkeskoler omkring den åbne skole og ofte gør en stor indsats i forhold til overgangen til ungdomsuddannelserne. God reform, men Netop skolereformen får også ord med på vejen og det såvel ris som ros. For som det hedder i bogen: Samlet set er det en fantastisk ambitiøs skolereform, der vil folde sig ud i de kommende år, uden tvivl den mest gennemgribende af sin slags i nyere tid. Poul Aarøe Pedersen roser, at der kommer flere timer, mere varieret undervisning og mere bevægelse. Men han frygter også konsekvensen af, at reformen ophøjer de nationale test som parameter for elevernes faglige udvikling og for reformens resultatmål, hvilket kan føre til en ødelæggende indsnævring af undervisningen. Testresultater er nemlig ikke blot de pædagogiske hjælpemidler, som de i sin tid blev lanceret som, men bliver i dag også brugt som styringsværktøj. Men er det ikke også helt fint, kan man spørge? Nej, for ifølge Poul Aarøe Pedersen har den flittige brug af test nogle uheldige konsekvenser: Undervisningen planlægges med det mål at opnå bedre testresultater og ikke andet Testfag tager opmærksomheden fra andre fag Test rammer de svage elever på selvværdet Lærere snyder på vægten, fx ved at registrere de svage elever som fraværende. Karakterkrav bortdømmer På tilsvarende vis argumenterer forfatterne imod såvel Pisa-undersøgelser som brugen af karakterer generelt og specifikt som adgangskrav til ungdomsuddannelserne jævnfør erhvervsskolereformen og debatten om en gymnasiereform. Vi har stirret os blinde på Pisa-resultaterne og målrettet vores uddannelsessystem herefter, selv om det ofte er blevet påvist, at de arbitrære opgørelser ikke kan fortælle så meget om kvaliteten af undervisningen, lyder det. Hvad angår kravet om en minimumskarakter på 02 for optagelse på erhvervsskolernes, frygter forfatteren, at vi bortdømmer en gruppe af unge meget motiverede, som ikke pludselig opnår højere karakterer, da en del af årsagen er social ulighed. Velment og tiltrængt Ligegyldigt om man er enig eller uenig i Paul Aarøe Pedersens synspunkter, er bogen et velment og tiltrængt indspark i debatten. Målinger og tal kan være nyttige, men siger ikke alt. Under alle omstændigheder må man efter læsning konkludere, at der stadig vil være brug for gode overgange, hvis unge skal hjælpes i gang med en ungdomsuddannelse. Test og karakterkrav gør det ikke alene. Poul Aarøe Pedersen: Tænk på et tal. Tidernes Skifter 2014, 183 sider. Ungdomsskolen #1 Februar

12 Dokumentation af almenundervisningen Er den almene, frivillige ungdomsskoleundervisning i fare? Sådan spørges der i debatindlæg fra Roskilde Ungdomsskole om ungdomsskolens almenundervisning og dokumentationen heraf Af ungdomsskolelinspektør Mogens Lerbech, på vegne af ledergruppen i Roskilde Ungdomsskole Ungdomsskolens almene undervisning kan komme i den meget triste situation, at den risikerer mere eller mindre at forsvinde i forbindelse med en evt. revision af lov om ungdomsskoler på grund af manglende muligheder for dokumentation af elevernes udbytte af undervisningen. På den anden side vil den også kunne ødelægges af centralt opstillede krav om en rigid dokumentation af elevudbyttet. Denne artikel lægger op til en åben debat om hvilke tiltag, som kan dokumentere den frivillige undervisnings kvaliteter, samtidig med at den fastholdes som et spændstigt og dynamisk element i ungdomsskolens tilbud til gavn for de unge mennesker. Formelle krav til dokumentation af elevernes udbytte og progression er efter vores opfattelse uforeneligt med den grundlæggende idé bag ungdomsskolens frivillige almene undervisning. Derfor enestående Vi mener, at den almene undervisning er enestående ud fra følgende korte karakteristik: Frivillighed: Eleverne vælger selv, om de vil deltage i undervisningen eftermiddag, aften og i weekends. Frit lærervalg: Lærerne er specialister i deres fag, og de underviser af interesse. Det vil i praksis sige, at ungdomsskolens mange timelærere, der ansættes til at løse en specifik undervisningsopgave, vil være inspirerende og motiverende for de unge mennesker. Frit valg af undervisningstilbud: Der undervises landet over i mange forskellige temaer, fag og emner, der ofte ligger langt fra folkeskolens fagrække. Indholdet er tilpasset hver enkelt ungdomsskoles elevgruppe inden for rammerne af ungdomsskolens formålsformulering. Tidsmæssigt tilpassede undervisningsforløb: Tiden er afpasset indhold og i hensigt med de enkelte aktiviteter - fra forløb på 3 timer en enkelt eftermiddag til 2-årige forløb i fx sprogfag med afsluttende prøve. Flere alderstrin undervises sammen uden problemer, når blot eleverne er motiverede. Hvordan dokumentere dette? Spørgsmålet er så, hvordan vi kan formidle såvel nytteværdien for den enkelte elev som nytten for samfundet af dette unikke undervisningstilbud uden at formalisere og spolere spontanitet og dynamik i undervisningen? Her følger fem konkrete forslag til dokumentation af kvaliteterne i den almene undervisning, hvor begrebet dokumentation skal betragtes i bred forstand som modsætning til de ofte meget formaliserede evaluerings- og dokumentationsmetoder, som er knyttet til fx folkeskolens prøvefag. De fem forslag stiller samtidig særlige krav til udformning af den fremtidige statistik. Godkendelse af indhold Alle almene undervisningstilbud skal efter de nugældende regler godkendes af ungdomsskolebestyrelsen ud fra en beskrivelse af formål, indhold og form, før de udbydes. Denne kvalitetsgodkendelse bør tages alvorligt, så tilbuddet tages op til overvejelse, revision og opstramning hvert eneste år. Her kan man med fordel drage nytte af erfaringer med folkeskolens nye fælles mål, som frem for indholdsbeskrivelser omfatter kompetencemål og dertil hørende vidensmål og færdighedsmål. Forslag 1: For at sikre undervisningens kvalitet kræves, at den enkelte ungdomsskolebestyrelse stiller krav om formulerede vidensmål, færdighedsmål og kompetencemål for alle faggrupper og aktivitetsgrupper, svarende til den nuværende statistiks fem hovedkategorier for almen undervisning. Et godt eksempel herpå er de nye fælles mål for naturfagene i folkeskolen, hvor alle naturfag har samme kompetenceområder og kompetencemål. Undervisningstilbuddenes mangfoldighed, fleksibilitet og dynamik vil ikke blive begrænset af dette krav, men snarere styrket. Frivilligt tilbud Det almene, frivillige undervisningstilbud på tværs af aldersgrupper er enestående. Det er første gang eleverne har mulighed for ud fra personlige interesser og behov at vælge netop den undervisning, de ønsker. Vi 12 Ungdomsskolen #1 Februar 2015

13 Aktivitet på Roskilde Ungdomsskoles dramahold stem. En samlet opgørelse af resultaterne kunne offentliggøres overfor de bevilgende myndigheder. kender derfor ikke deres forudsætninger og motiver for deltagelse, hvorfor lærerne må pejle sig ind på elevernes forestillinger om undervisningens indhold. Omsorgsfulde ungdomsskolelærere ved, hvad der virker for at levere en vedkommende og udbytterig undervisning. Og de ved også, at eleverne udebliver, så holdet smuldrer og i sidste ende nedlægges, hvis undervisningen ikke har den nødvendige kvalitet. Det er en kvalitet i sig selv, at deltagelsen hviler på frivillighed. Men dette medfører samtidig, at eleverne kan undlade at deltage i hele forløbet. Opgaven er at kunne dokumentere, hvor mange unge der reelt deltager og ikke mindst fuldfører undervisningen. Den nuværende statistik viser hvor mange unge, der samlet set har tilmeldt sig et hold og dermed også dem, der reelt kun deltager sporadisk eller aldrig dukker op. Vores påstand er: Hvis eleverne har fulgt et kursus til ende, kan de ikke undgå at have fået udbytte heraf. Forslag 2: Statistikken indrettes, så man kan adskille eleverne i de nævnte grupper. Herved får man et kvantitativt indtryk af den almene undervisnings nyttevirkning. Dokumentation af ungdomsskolelærernes kvalifikationer Ungdomsskolelærere godkendes af ungdomsskolebestyrelsen efter indstilling fra ledelsen. Der tales meget om folkeskolens åbning mod samfundet gennem en række partnerskaber med ungdomsskoler, foreninger og virksomheder. Elevernes møde med ungdomsskolelærere i den almene undervisning er en anden form for åbning mod samfundet. Forslag 3: Den fremtidige statistik inddrager oplysninger om ungdomsskolelærernes faglige baggrund og sammenkobler denne med det fag, de underviser i. Evaluering af undervisningen Lærerens uformelle samtaler med deltagerne om undervisningsindholdet er yderst vigtige i forbindelse med at tilpasse undervisningen til den pågældende gruppe af elever. Dette har altid været centralt for at optimere undervisningen og dermed elevernes udbytte. Midt i forløbet gennemføres en evaluering, hvis hensigt er at justere undervisningens tilrettelæggelse og indhold, så det kommer til at svare til elevernes ønsker og behov. På denne måde skabes grundlag for ungdomsskoleledelsens samlede bedømmelse af holdets resultat og ikke mindst hvilke forhold, der kan forandres i fremtiden. Forslag 4: Alle elever deltager i en midtvejsevaluering og en slutevaluering fx gennem det meget enkle Delphisystem eller gennem en anden form for lokalt udviklet evalueringssy- Elevudtalelser og evaluering Det er vigtigt, at eleverne kan møde op og deltage i den almene undervisning, uden at de afkræves oplysninger om deres faglige niveau eller deres motiver for deltagelse. En egentlig evaluering af elevernes læring vil kræve kendskab til deres standpunkt før og efter et gennemført undervisningsforløb. En sådan systematisk, individuel bedømmelse kan ikke kobles med frivillig undervisning uden at spolere den generelle hensigt med og spontaniteten i undervisningstilbuddet. Vi kan derfor ikke anbefale en egentlig evaluering af elevernes udbytte af undervisningen gennem fx et før og efter interview eller spørgeskema, idet dette vil være ødelæggende for elevernes umiddelbare glæde ved at deltage eller skabe grundlag for yderst uheldige konkurrencesituationer eleverne imellem. Til gengæld kan der efter hvert kursus tilbydes enten en særskilt udtalelse svarende til de nuværende ungdomsskolebeviser eller en udtalelse til folkeskolebeviserne efter 7., 8.eller 9. klasse. Alle med lærerens vurdering af hver enkelt elevs personlige, sociale og faglige udbytte af undervisningen Forslag 5: Det samlede antal udtalelser indgår i statistikken. Noget at arbejde med Ved at arbejde videre med de her fremsatte forslag, vil der efter vores opfattelse kunne skabes dokumentation for den almene undervisnings nyttevirkning uden at begrænse dennes dynamik og fleksibilitet. De myndigheder, der har brug herfor, vil kunne få realistiske data om den almene undervisning berettigelse som et undervisningstilbud, der bidrager med dannelse og kompetencer til de unge mennesker. Læs også sekretariatschef Ejnar Bo Pedersens klumme på side 17 Ungdomsskolen #1 Februar

14 Herreværelset fra skrivebord til virkelighed Præmieret diplomprojekt er afsæt for nyt frafaldsprojekt i heltidsundervisningen i Randers Ungdomsskole Af lærer Jan Gosvig, Randers Ungdomsskole Den danske regering har fremlagt en reformpakke med det klare mål, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. For at opfylde dette mål, er det en forudsætning, at de marginaliserede elever, som i hele landet er indskrevet i ungdomsskolens heltidsundervisning (HU), med succes bliver inkluderet samt fastholdt i deres ungdomsuddannelse. I november 2010 offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) imidlertid en evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning, som i sin konklusion fastslog, at en betragtelig andel af eleverne fra heltidsundervisningen ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Et drengeproblem I lyset af regeringens 95 % mål er der politisk set stor bevågenhed på denne afbrudsproblematik, hvilket har ført til en lang række forskningsmæssige samt pædagogiske tiltag, ofte henvendt til drenge fra ressourcesvage familier. Det er således veldokumenteret, at Danmark har et drengeproblem. Alt for mange drenge havner på kanten af fællesskabet og falder igennem det traditionelle skolesystem. Særligt drenge, hvor hjemmesituationen er præget af en enlig forældre med begrænset uddannelse, lav indtægt og måske problemer af fysisk eller psykisk karakter, er i fare for at reproducere dette mønster og falde ud af uddannelsessystemet. Falder ud af uddannelser Personligt er jeg optaget af denne pædagogiske udfordring, idet jeg som underviser på Heltidsskolen under Randers Ungdomsskole dagligt arbejder med at give denne elevgruppe dens lærelyst tilbage. Som evalueringen fastslår, får vi motiveret eleverne til at møde stabilt og for hovedpartens vedkommende gennemføre folkeskolens afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk. Fagligt bør Heltidsskolens unge således være rustet til at påbegynde deres ungdomsuddannelse, som oftest er erhvervsfaglig, men ifølge EVAs rapport, ligger der tilsyneladende en udfordring i denne overgang. Ifølge evalueringsrapporten fra EVA står vi over for en elevgruppe, som profiterer af vores tilbud, men hvor en stor del er i fare for at falde ud af ungdomsuddannelserne med fare for livslang segregering fra uddannelsessystemet og dermed også velfærdssamfundet. Nyt frafaldsprojekt Denne frafaldsproblematik blev genstand for mit afsluttende projekt på den pædagogiske diplomuddannelse i psykologi, hvilket resulterede i projekt Herreværelset, som i teorien skulle bestå af to indsatsområder. Herreværelset skulle dels fungere som et konkret efterværn med den hensigt at hjælpe den unge og familien til en glidende overgang samt fastholdelse af den unge i ungdomsuddannelse. Det primære formål var dog at klæde den unge på til selv at håndtere denne svære overgang. Banduras social kognitive teori skulle være det bærende fundament i dette arbejde, hvor det primære mål ville være at styrke den enkelte elevs tro på egne evner kaldet self-efficacy. Projekt Herreværelset blev afsluttet medio juni, hvorefter projektet hurtigt forvandlede sig fra teori til praksis. Herreværelset i praksis Herreværelsets indledende manøvre blev således foretaget ultimo juni 2014, hvor fem drenge blev tilbudt at deltage i en primitiv vildmarkstur de første fire dage af deres sommerferie. Med den fællesnævner, at de alle havde afsluttet FSA på Heltidsskolen, og skulle påbegynde deres ungdomsuddannelse, var disse drenge håndplukket til turen, men endnu ikke vidende om Herreværelset. Startskuddet til Herreværelset blev taget en aften i august, hvor drengene og deres forældre blev indbudt til hyggeligt samvær i Heltidsskolens lokaler med følgende dagsorden: Gensynsglæde eleverne imellem samt kort præsentation program. Fælles festmåltid tilberedt af de fisk, der blev fanget på vildmarksturen i juni. 14 Ungdomsskolen #1 Februar 2015

15 Jan Gosvig og undervisningsminister Christine Antorini ved prisoverrækkelsen Diasshow fra vores vildmarkstur til Djurslands nordkyst. Den sidste time var afsat til kaffe samt præsentation af Herreværelset. Der blev ved præsentationen lagt vægt på, at drengene var en del af noget særligt i den forstand, at de alle havde påbegyndt en ordinær ungdomsuddannelse. Dette var helt klart en medvirkende årsag til den begejstring, elever og forældre udviste for projektet, og alle fem takkede, med forældrenes opbakning, ja til at være en del af projekt Herreværelset Status efter et halvt år Status ved årsskiftet til 2015 er, at disse drenge er mødtes i Herreværelset hver 3. uge henover efteråret, hvor deres glæder og udfordringer er blevet delt og italesat. Alle drenge har haft 100 % fremmøde og hænger fortsat på i deres ungdomsuddannelse I projekt Herreværelset kommer jeg med et bud på, hvilke overvejelser, man må gøre sig med henblik på at skabe læring, udvikling og livsmod for vores gruppe af marginaliserede drenge. De umiddelbare kvaliteter i Herreværelset består i, at den unge tilknyttes en gennemgående ressourceperson samt en tryg base i sin overgang samt gennemførelse af ungdomsuddannelse, som derved bygger på en stærk relation, som er almengyldig i alt pædagogisk arbejde og samtidig indeholder et efterværn. Erfaringer kan bruges For mig at se ligger det helt store potentiale i Herreværelsets pædagogiske tilgang, som bygger på Banduras social kognitive teori. Særligt den spejling der foregår eleverne imellem er af stor betydning, og kan med fordel implementeres i andre pædagogiske arenaer. Perspektiverne, der præsenteres i Herreværelset, er således ikke kun effektfulde i forhold til den specialpædagogiske praksis, men er en tilgang, der er relevant i enhver pædagogisk sammenhæng, hvor fokus er på at skabe livskvalitet og læring. Det er således et tiltag, som med fordel kan tages i brug i folkeskolens ældste klasser, hvor der ligeledes befinder sig unge, som er i fare for at falde ud af uddannelsessystemet. Herreværelset er således tænkt som et effektfuldt bidrag til den nye folkeskolereform og vil være et nyttigt supplement til den faglige undervisning med den nye erhvervsskolereforms krav om uddannelsesparathed hos den unge. Lærer på Randers Ungdomsskole Jan Gosvig modtog i november 2014 Lærerprofession.dk s præmie for at have skrevet et fremragende pædagogisk diplomprojekt. Alt for mange drenge havner på kanten af fællesskabet og falder igennem i det traditionelle uddannelsessystem, siger Jan Gosvig i sit projekt Herreværelset inklusion af marginaliserede unge, hvor han undersøger og diskuterer, hvilke pædagogiske tiltag, der kan styrke marginaliserede unge, så de kan blive inkluderet og gennemføre deres ungdomsuddannelser. Dommerkomiteens begrundelse for at tildele ham prisen lyder: Projektet er stærkt professionsog praksisorienteret og velskrevet. - Et flot projekt. Lærerprofession.dk er et site på nettet om lærerpraksis og professionsudvikling. Det er oprettet af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen, og uddeler hvert år priser til de bedste pædagogiske bachelor- og diplomprojekter. Vil du høre mere om projektet, er du meget velkommen til at kontakte Jan Gosvig på: jan.sloth.gosvig@randers.dk Ungdomsskolen #1 Februar

16 EFTERLYSNING Engageret ungdomsskole-m/k Som har udført en særlig indsats for egen ungdomsskole eller skoleformen gerne anderledes og innovativ Som brænder nok for ungdomsskolen og unge til at kunne blive ÅRETS ILDSJÆL 2015 Kender du hende/ham, så send en motiveret indstilling, hvor du fortæller om person, indsats samt hvorfor den gjorde en forskel. Med prisen som overrækkes ifm. Ungdomsskoleforeningens landsmøde d. 29. april følger et kr. 3500,-. Nu skal der søges Tredje ansøgningsrunde til Ny Nordisk Skole er nu åben Af Bjarne Mouridsen Som omtalt i decembers ungdomsskoleblad, har Undervisningsminister Christine Antorini inviteret til en ny omgang Ny Nordisk Skole. Ansøgningsrunden er nu åben og vil være det frem til den 27. februar. Ny Nordisk Skole er for alle institutioner på 0-18-års-området, der beslutter sig for, at godt nok og plejer ikke skal sætte overliggeren for ambitionerne, som det hedder i ministeriets pressemeddelelse. Formalia: Indstillinger skal indeholde navn, titel og ungdomsskole(r) på den indstillede person sammen med en motiveret beskrivelse af indsatsen på max. en A4-side. Indstillinger skal være Ungdomsskoleforeningen i hænde senest d. 2. marts og mailes på shl@usf.dk, emnefelt: Årets ildsjæl Meld jer! 22 ungdomsskoler har allerede meldt sig under fanerne under de første runder. Per Christensen fra UngVest i Odense, som er udpeget til det nye akademiråd for Ny Nordisk Skole, opfordrer flere skoler til søge ind. - Ny Nordisk Skole er lidt af en gave til ungdomsskolerne og en anledning til, at vi kan gå offensivt ud og opsøge attraktive samarbejdspartnere i lokaleområdet. Samtidig kan det bringe os tættere på ministeriet og på ressourcestærke personer gennem de kursus- og akademidage, der afholdes og gennem støtten fra de tilknyttede læringskonsulenter, siger han bl.a. Læs mere om såvel tankerne bag Ny Nordisk Skole og ansøgningsproceduren på nynordiskskole.dk Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf Fax , Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er mandag den 9. februar Blad 2/15 udkommer i uge Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på Abonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: kr., 15 blade: kr. Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for stk. Blade ud over 50 stk. er gratis! Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf Forsidefoto: Ungdomsskolen Kolding Oplag 2500 ISSN Ungdomsskolen #1 Februar 2015

17 Dokumentation af ungdomsskolens værdi Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef Det er enhver redaktørs drøm, når engagerede medlemmer udviser så stor interesse for en forenings virksomhed, at de farer i blækhuset med konstruktive forslag og tilkendegivelser. Derfor er det også særdels positivt, at ungdomsskolen i Roskilde kaster sig ind i drøftelserne om, hvordan vi bedst muligt dokumenterer den almene ungdomsskoles helt enestående funktion og betydning (se debatindlæg på side 12-13). Så vidt det erindres, er det første gang i lang tid, at der er lavet så rigtig en begrundelse for den særlige værdi ved fritidsundervisningen. Det rammer helt på kornet nogle af de kerneværdier, som ungdomsskolen står for. Det er meget ambitiøse krav til den enkelte ungdomsskoles bestyrelse, ledelse og lærere, som der lægges op til i debatoplægget. Men også krav, som måske kan blive lidt vanskelige at efterleve i praksis. Ungdomsskolen skal stille krav om videns-, færdigheds- og kompetencemål for alle faggrupper og aktivitetsgrupper. Dertil kommer, at ungdomsskolen meget tættere end i dag skal dokumentere elevernes tilstedeværelse og fravær, lærernes kompetencer og undervisningsområder, midtvejs- og slutevaluere og indsamle elevudtalelser. Der er ingen tvivl om, at indsamling af disse værdifulde oplysninger ville kunne give dokumentationen et markant kvalitativt løft og nok også påvirke beslutningstageres vurdering af den almene undervisnings nytteværdi for såvel den enkelte som for samfundet. Til gengæld kan man også godt forestille sig, at der vil være forholdsvis store og omfattende praktiske vanskeligheder og behov for et markant højere tidsforbrug end i dag - ved at indsamle disse oplysninger. Det er fx en kendsgerning af udformningen og tilrettelæggelsen af de enkelte fag er forskellig fra ungdomsskole til ungdomsskole. Jo mere detaljeret en statistik spørger ind til de enkelte fag og aktiviteter, des sværere bliver det at kvantificere og sammenligne på en valid måde. Tilsvarende med forslag om at inddrage samtlige elevudtalelser i en statistik, hvor det nok vil være uhyre vanskeligt at omdanne disse til kvantificerbare data på landsplan. I lyset af mange års praksis omkring indsamling af ungdomsskolestatistik forekommer det faktisk at være en næsten uløselig opgave, trods de gode intentioner i forslaget. I al beskedenhed og i mindre målestok er det faktisk den proces og det resultat, som debatoplægget efterspørger, som projektet Doku:SEN er i gang med (se artiklen i sidste blad). Der er lang vej frem mod målet, men det er samme tænkesæt, som Doku:SEN arbejder ud fra. Processen har været i gang i over et år, og den følges tæt af et antal skoler, som er med i udviklingsarbejdet. Både i en arbejdsgruppe, med tre ungdomsskoler knyttet helt tæt til, som både arbejder med Statistik, Evaluering og Narrativer, og i et pilotprojekt med flere skoler, hvor der fokuseres på dokumentation af ungdomsskolernes virkelighed via Evaluering og Narrativer. Heldigvis også med deltagelse af ungdomsskolen i Roskilde, så der er faktisk næsten garanti for, at visse af forslagene tilgodeses. Målet med udviklingsarbejdet er tredelt: At forbedre den nuværende produktionsstatistik i forhold til de oplysninger, som Undervisningsministeriet ønsker sig til dokumentation for landspolitikkens udformning. Men også dokumentation via evaluering af indhold, værdi og effekter kombineret med fortællinger om gode resultater og erfaringer ude fra lokalområderne. Det er en lang og vanskelig proces. Og den kræver en fortsættelse af den gode kulturændring, som allerede er i gang. Men der er enighed om, at vi skal bevæge os i retning af de ønsker, som debatoplægget ønsker sig. Til gavn for det fælles bedste, ikke mindst i en tid, hvor folkeskolereformen udfordrer både de unge og ungdomsskolerne på ganske mange områder. Ungdomsskolen #1 Februar

18 Ungekartel Sidst i januar holdt Ungekartellet møde med erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen fra Dansk Industri som oplægsholder. Overskriften var Ung i en reformtid et emne, som Lone også var omkring på Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference, Genvej eller Omveje i november måned. Børnetopmøde Den januar afholdt Kommunernes Landsforening Børnetopmøde i Aalborg. Overskriften for topmødet var Fællesskaber nye, flere og bedre, og der var bl.a. oplæg ved professor Anker Brink Lund fra CBS og Politikens kulturredaktør Rune Lykkeberg. En lang række ledere fra kommunerne deltog i konferencen, ligesom sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen var inviteret med. Folkeoplysningens Debatuddannelse Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltager her først på året i fem uddannelsesdage, som skal ruste til at deltage i den offentlige debat som den fx udspiler sig i aviser og på de sociale medier. Efteruddannelsesforløbet er tilrettelagt i et samarbejde mellem Dansk Folkeoplysnings Samråd og Mellemfolkeligt Samvirke. Blandt temaerne vil være historiefortælling, blogskriveri og debatindlæg i aviserne. Klubnetværk Som det fremgik af sidste udgave af bladet, er der nu etableret et klubnetværk i Ungdomsskoleforeningens regi. Det nye netværk afholdt møde den 4. februar, hvor der bl.a. var oplæg ved Randers Ungdomsskole om ny struktur på klubområdet og ved UngSyd i Odense om forandringsledelse. Læs nærmere under netværk på vores hjemmeside Statistik 2013/14 I november fik de sidste ungdomsskoler indberettet data til den landsdækkende ungdomsskolestatistik for året 2013/14. Sekretariatet har efterfølgende samlet og bearbejdet data, hvorfor vi i december før første gang nogen siden kunne indberette tallene til Undervisningsministeriet til tiden. Hurra, lad det endelig forsætte. Forårskonference Ungdomsskoleforeningen er i fuld gang med at planlægge en stor konference den 23. marts. Konferencen vil fokusere på unge, radikalisering, folkeoplysning og ungdomsskolernes kerneopgaver. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen. Nærmere information og indbydelse følger. 18 Ungdomsskolen #1 Februar 2015

19 Stillings- og personprofil for Unge og Kulturcenter Halsnæs Kommune søger pr. 1. april 2015 en engageret, driftssikker, udviklingsparat og visionær leder, som kan være med til at skabe og udvikle kommunens nye Unge og Kulturcenter Ungdomsskoleinspektør Struer Kommune Organisatorisk placering og referenceforhold Lederen af Unge og Kulturcenteret er i direkte referenceforhold til Chefen for Børn, Unge og Læring. Der er pt. tilknyttet to bestyrelser til henholdsvis Ungdomsskolen og Kulturskolen. Unge og Kulturcenteret er placeret organisatorisk som en afdeling på Rådhuset, men skal på sigt gøres til en selvstændig virksomhed, bestående af et ledelsesteam og administration. Arbejdsopgaver Med de politiske beslutninger om Folkeskolereformens udmøntning i Halsnæs Kommune, er der et ønske om, at samle den eksisterende Kulturskole og Ungdomsskole til én enhed; et Unge og Kulturcenter, der indeholder musikskole, billedskole, filmskole, ungdomsskole og klub. Lederens opgave er at skabe et samlet Unge og Kulturcenter, bygge organisationen op med inddragelse af medarbejdere, bestyrelse og fagligt ledelsesteam i forhold til det politiske ønske. I opbygningen skal der skabes en synergi imellem de forskellige tilbud, ungdomsskole, kulturskole (musikskole, billedskole og filmskole) og ungdomsklub til gavn for Halsnæs Kommunes børn og unge. Lederen skal i samarbejde med folkeskolerne udvikle partnerskabet i forhold til folkeskolereformens målsætning. Lederen skal i forbindelse med budgetforhandlinger vedrørende budget udarbejde et budgetoplæg om etablering af en fysisk lokation af Unge og Kulturcenteret samt transportløsninger i forbindelse hermed. Lederens opgave er at skabe et mangfoldigt kulturcenter med aktiviteter for alle Halsnæs Kommunes unge som målgruppe. De arbejdsopgaver der er knyttet op på stillingen er: Udarbejdelse af visions- og værdigrundlag for den nye organisation Ansvarlig for analysen af lokation af Unge og Kulturcentret Personaleledelse Ledelse af ledere Servicering af bestyrelse(r) Samarbejde med folkeskolerne Økonomistyring. Personprofil Da Unge og Kulturcenteret er en ny enhed, søger vi en leder som formår at være handlekraftig og evner at bevare overblikket. Forandringer i en tid som denne er et vilkår og kræver derfor, at du som leder arbejder anerkendende og med en faglig delegerende ledelsesstil. Du evner at kommunikere, engagere, inspirere og tænke nyt, således at vi både fastholder det, som i dag fungerer, men også skaber noget nyt i et tæt samarbejde med bestyrelserne og medarbejderne. Vi søger en engageret, forandringsparat og visionær leder, som evner at drive og udvikle Struer Kommunale Ungdomsskole. Formår du samtidig at agere og kommunikere naturligt på alle niveauer i en politisk organisation, så er du måske vores nye ungdomsskoleinspektør. Dine opgaver og udfordringer Du kommer til at arbejde i en politisk styret organisation med mange interessenter, hvor dagligdagen er præget af spændende beslutninger og nye initiativer. Du formår at gøre ændrede vilkår og forandringer til en del af dagligdagen, og du bruger det aktivt til at udvikle skolens arbejdsområder og herigennem tegne dens fremtid. Struer Ungdomsskole tilbyder Vi arbejder med værdibaseret ledelse. Vi tror på, at et fælles værdigrundlag giver en stærkere og mere dynamisk organisation, hvilket igen giver det bedste udgangspunkt for ledelse og samarbejde i en hverdag fuld af forandringer. Forandringer, som du i samarbejde med medarbejdere, bestyrelse og de unge har vide rammer til at imødekomme og dermed forme en ungdomsskole, som er tidssvarende. Vi tilbyder også et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor engagement er en af vores kerneværdier. Ansøgning og kontakt Du kan søge og læse mere om stillingen på Ansættelsesproces Ansøgningsfristen udløber mandag den Halsnæs Kommune foretrækker at modtage ansøgninger elektronisk via vores hjemmeside. Flere oplysninger om stillingen, kan findes på kommunens hjemmeside Ungdomsskolen #1 Februar

20 FEDE OPLEVELSER I NORGE! 40 AKTIVITETER AT VÆLGE IMELLEM! Prisen inkluderer: 4 dage 3 nætter Bustransport Færge Overnatning i hytte 5 valgfrie aktiviteter Fra pris 2.860,- pr. pers. For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf Grupperejser med holdning Connseb Travels Kirstinelund, Skæringvej 90B 8520 Lystrup info@connseb.dk