THY MASTERCLASS 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "THY MASTERCLASS 2007"

Transkript

1 THY MASTERCLASS 2007

2

3 INDHOLD Præsentation af lærerne side 4 Præsentation af deltagerne side 6 Fredag den 17. august kl Kirsten Kjærs Museum side 8 Lørdag den 18. august kl Musikværket, Nykøbing Mors side 12 Søndag den 19. august kl Klitmøller Kirke side 17 Tirsdag den 21. august kl Ansgarkirken, Øster Jølby side 22 Tirsdag den 21. august kl Morup Mølle Kro side 25 Onsdag den 22. august kl Vestervig Kirke side 29 Onsdag den 22. august kl Thisted Musikteater side 32 Torsdag den 23. august kl Snedsted Kirke side 34 Fredag den 24. august kl Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Ydby side 37 Lørdag den 25. august kl Klim Valgmenighedskirke side 39 Lørdag den 25. august kl Gimsinghoved, Struer side 40 Søndag den 26. august kl Thisted Musikteater side 41 Skolekoncerter side 42 Så vidt muligt gennemføres koncerterne efter de planlagte programmer, men ændringer kan forekomme.

4 THY MASTERCLASS Lige siden nogle fremsynede Thistedborgere i begyndelsen af 1990 erne fostrede ideen om Thy Masterclass, har der været et internationalt tilsnit over foretagendet. Blandingen af vestjysk jordnærhed og globalt udsyn fremgår af, at starten skabtes via et samarbejde på basis af nogle danske sommerhuse i Klitmøllerområdet, der uden for turistsæsonen stod delvis ubenyttede, og den græsk-amerikanske pianist Christine Paraschos, som med sæde i Paris blev den første kunstneriske leder af Thy Masterclass. Linjen er fortsat. Efter Christine Paraschos død påtog Craig Goodman sig ansvaret for at føre den kunstneriske linje videre, og en lokalkomité har formået at skaffe mere tidssvarende rammer, end sommerhusene i dag ville kunne tilbyde. Craig Goodman fra Strasbourg, Daniel Blumenthal fra Bruxelles og vore egne Elisabeth Zeuthen Schneider og Morten Zeuthen borger for international kvalitet i lærerkredsen, der i 2006 blev udvidet med den ungarske bratschist Máté Szücs. Også på deltagerlisten har der gennem årene været en rig repræsentation fra Nord- og Sydamerika, Asien og naturligvis Europa, således at et af organisationens erklærede formål at medvirke til mellemfolkelig forståelse, hvortil sammenspil er et af de mest fremragende midler - er opfyldt. Fra begyndelsen var der tale om en egentlig masterclass: solistisk undervisning af dygtige konservatoriestuderende ledet af fremragende professorer. Men gennem de senere år har Thy Masterclass udviklet sig til i lige så høj grad at blive en kammermusikfestival, hvor det netop er samarbejdet på tværs af geografiske og kulturelle grænser, der er sat i højsædet. Musikalske traditioner og opfattelser brydes; men gennem samarbejdet nås resultater, der udmønter sig i en række koncerter, som både udøverne og hele landsdelens musikpublikum får glæde af. LÆRERNE Craig Goodman (f. 1957) har altid gjort tingene lidt anderledes. Han er amerikaner af fødsel, opvokset og uddannet i Wien, Paris og New York. Efter sin uddannelse hos Marcel Moyse og Tom Nyfenger blev han engageret som solofløjtenist i Philadelphia Operaorkester under Julius Rudel. Kort derefter flyttede han til New York, hvor han efter succes inden for de traditionelle områder (konkurrencer, soloog kammermusikkoncerter, orkesteransættelser) valgte at flytte til Paris. Herfra begyndte en ny karriere med flere facetter, som påkaldte sig bl. a. Yehudi Menuhins, Leonard Bernsteins og Henri Dutilleux s interesse. Som udøvende kunstner spiller han koncerter i mange af verdens hovedstæder såvel som i mere ydmyge omgivelser. Som komponist er hans værker decideret lyriske og involverer ofte dans og teater. Som underviser, både i sin egenskab af professor ved konservatoriet i Strasbourg og gennem udstrakt kursusvirksomhed, har Craig Goodman hjulpet mange fløjtenister og kammermusikgrupper til at finde deres egen stil uden at svigte traditionen. Craig Goodman har siden 1998 været kunstnerisk leder af Thy Masterclass. Daniel Blumenthal (f. 1952) er klaverprofessor ved Det Kgl. Flamske Musikkonservatorium i Bruxelles og desuden en meget flittig koncertgiver over det meste af verden. Allerede tidligt blev han kosmopolit. Han er født i Tyskland, startede sin klaverkarriere som femårig(!) i Paris og fortsatte sin uddannelse i USA sluttende på den berømte Juilliard School of Music i New York. Som ung vandt han et utal af klaverkonkurrencer. Nu sidder han i stedet for i dommerpanelerne.

5 Som koncertpianist deler han sig mellem solokoncerter, akkompagnementsopgaver og kammermusik. Dertil kommer en meget omfattende cd-produktion med mere end 80 indspilninger. Daniel Blumenthals eget repertoire er meget omfattende. Hans Bachspil er bemærkelsesværdigt, men også den store romantiske klavermusik ligesom den helt nye musik mestrer han med overlegen teknik og stilistisk indlevelse. Morten Zeuthen (f. 1951) er sin generations førende danske cellist. Han studerede hos Paul Tortelier og Asger Lund Christiansen. Fra 1978 til 1996 var han første solocellist i Det Danske Radiosymfoniorkester og har siden været celloprofessor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han var medstifter af Kontrakvartetten, Skandinaviens førende strygekvartet, som han var medlem af fra 1974 til Han har indspillet adskillige cd er med ældre såvel som ny skandinavisk cellomusik, og i 1974 modtog han en Grammy for sin indspilning af Johann Sebastian Bachs solosuiter. Han har en international karriere som solist og kammermusiker. Morten Zeuthen spiller på en Joannes Gagliano-cello, Napoli Elisabeth Zeuthen Schneider (f. 1956) er uddannet i København hos Milan Vitek og Endre Wolf. I USA videreførte hun sin uddannelse hos medlemmer af Budapesterkvartetten og Isidore Cohen fra Beaux Art-trioen, ligesom hun dyrkede specielt barokstil hos Stanley Ritchie i Indiana. Det har ført til en række cdindspilninger af alle Händels og Matthesons violinsonater. Som orkestermusiker har Elisabeth Zeuthen Schneider virket som assisterende koncertmester både i Det Kgl. Kapel og i Det Danske Radiosymfoniorkester. Som docent på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium forener hun nu sin interesse for kammermusik og undervisning med en betydelig koncertvirksomhed og cd-indspilninger. Hun har f.eks. indspillet alle Schumanns violinsonater. Elisabeth Zeuthen Schneider spiller på et instrument, der er bygget af Amatierne i Cremona Violinen er på listen over danske nationalklenodier pga. dens nære tilknytning til Carl Nielsen. Máté Szücs er født i Ungarn Begge forældre beskæftigede sig professionelt med musik, moderen som operasanger og pædagog, faderen som komponist og dirigent. Allerede som femårig begyndte Máté Szücs at spille violin, og som teenager gjorde han sig bemærket både som solist og kammermusiker. I 1990 erne slog han sig ned i Belgien, hvor han vandt anerkendelse som kammermusiker på violin og bratsch. Máté Szücs har været solobratschist i Royal Philharmonic Orchestra of Flandern og i Bamberger Symphoniker. I 2006 vandt han stillingen som solobratschist i Staatskapelle Dresden, en stilling, der på det tidspunkt havde været ubesat i 13 år. I 2007 konkurrerede han sig til den meget attraktive plads som solobratschist i Radio Sinfonie Orchester (RSO) Frankfurt am Main. TM Daniel Blumenthal, Elisabeth Zeuthen Schneider, Morten Zeuthen, Máté Szücs og Craig Goodman

6 Craig Goodman Daniel Blumenthal Elisabeth Zeuthen Schneider Máté Szücs Morten Zeuthen Chad Edward Burrow Amy I-Lin Cheng Luke Winn Fleming Michael Haas Karoline Hille Caroline Johnston Adam McKenzie Alekander Orth Kølbel Marie-Claudine Papadopoulos Hugo Rodrigues

7 DELTAGERNE 2007 Burrow, Chad Edward, klarinet, USA Cheng, Amy I-Lin, klaver, Taiwan Fleming, Luke Winn, bratsch, USA Hyunsil Roh Sybil Shanahan Haas, Michael, cello, USA Hille, Karoline, violin, Tyskland Johnston, Caroline, bratsch, USA McKenzie, Adam, cello, Danmark Kølbel, Aleksander Orth, violin, Danmark Papadopoulos, Marie-Claudine, violin, Frankrig Liisa Tuomaala Sean Y. Wang Alexandre Ananda Vay Ingrid Økland Rodrigues, Hugo, kontrabas, Mexico Roh, Hyunsil, violin, Korea Shanahan, Sybil, cello, Canada Tuomaala, Liisa, bratsch, Finland Vay, Alexandre Ananda, cello, Frankrig Wang, Sean Y., violin, Taiwan Økland, Ingrid, violin, Norge

8 KIRSTEN KJÆRS MUSEUM, LANGVAD FREDAG DEN 17. AUGUST KL Antonín Dvorák ( ) Klavertrio i f-mol op. 65 (1883) Allegro ma non troppo Allegretto grazioso Poco Adagio Finale: Allegro con brio violin: klaver: Niels Marthinsen (f. 1963) Klavertrio (1997, rev. 2001) Elisabeth Zeuthen Schneider Morten Zeuthen Daniel Blumenthal Igor Stravinsky ( ) Suite for klarinet, violin og klaver (1919) Fra Historien om en soldat Soldatens march Soldatens violin Lille koncert Tango Vals Ragtime Soldatens dans klarinet: Chad Edward Burrow violin: Karoline Hille klaver: Daniel Blumenthal Tranquillo, Adagio Tranquillo, Piu mosso Mezzo tempo violin: klaver: Elisabeth Zeuthen Schneider Morten Zeuthen Daniel Blumenthal --- Pause --- Kirsten Kjærs Museum

9 Den tjekkiske komponist og dirigent Antonín Dvorák indledte sit professionelle virke i 1866 som bratschist i det tjekkiske nationalteaters orkester. I 1873 opgav han sin orkesterplads for at få tid til at komponere; han var dog i flere år derefter afhængig af indtægter fra undervisning. Det fik afgørende betydning for Dvorák, at han i 1874 med sin 3. symfoni i Es-dur vandt det østrigske statsstipendium, og at Johannes Brahms, medlem af juryen og en af Dvoráks varmeste fortalere, derefter sørgede for, at hans værker blev udgivet. Dvorák blev hurtigt internationalt anerkendt som komponist og dirigent ikke mindst i England, hvor hans Stabat mater i 1884 fik en begejstret modtagelse. I de følgende år besøgte han England ni gange, og i 1891 blev han æresdoktor i Cambridge. Samme år blev han udnævnt til professor i komposition ved konservatoriet i Prag. I 1892 blev han headhunted til direktør for New Yorkkonservatoriet, en stilling, han beklædte indtil Fra 1901 til sin død var Dvorák direktør for konservatoriet i Prag. Antonín Dvorák var som Smetana før ham og Janácek efter sin generations førende repræsentant for den tjekkiske nationalromantik, som det allerede i 1878 kom til udtryk i hans Slaviske Danse og Slaviske Rapsodier for orkester. Men Dvoráks musikalske spændvidde var stor, og hans fortrolighed med og kærlighed til komponister som Mozart, Beethoven og Schubert inspirerede ham i høj grad til også at dyrke de absolut-musikalske genrer: symfonien og kammermusikken. Således placerer de ni symfonier ham som den største symfoniker i 1800-tallets slutning ved siden af Brahms og Bruckner. Desuden komponerede han 14 strygekvartetter, tre strygekvintetter, en strygesekstet, en klaverkvintet (opført 2002 på Thy Masterclass Kammermusikfestival) og fire klavertrioer (den 4. Dumky-trioen opført på TMK 2003). Desuden skrev Dvorák tre solokoncerter for henholdsvis violin, cello og klaver. Først så sent som tog han fat på sine fem symfoniske digte; en genre, som de nationalt bevidste romantiske komponister ellers foretrak. Derudover komponerede Dvorák 10 operaer, hvoraf Rusalka fra 1901 er den mest populære tjekkiske opera næst efter Smetanas Den solgte Brud. Dvoráks stort anlagte 3. klavertrio i f-mol op. 65 er fra Med sit bredt syngende hovedtema, der præsenteres i celloen, sin mørke klang og symfoniske klaverbehandling er 1. sats tydeligt orienteret mod Johannes Brahms. Helt karakteristisk for Dvoráks personlige stil er det tyste, udtryksfulde sidetema, der præsenteres af celloen. I 2. sats spiller klaveret et spændstigt, dansepræget tema, der ledsages af triolfigurer i strygerne. Hertil danner den roligere triodel en virkningsfuld kontrast. 3. sats indledes med et vemodigt syngende hovedtema i celloen, som føres videre af violinen. Den mere bevægede mellemdel bringer et rytmisk markant motiv i strygerne, der akkompagneres af bølgende klaverfigurer. Nogle vil vide, at denne sats i sin inderlige udtryksfylde er komponeret under indtryk af moderens pludselige død. Det rytmisk fængende hovedtema i 4. sats er inspireret af den folkelige Furiant, en livlig böhmisk dans med stærke betoninger i vekslende to- og tredelt takt. Det neddæmpede, valseagtige sidetema bringer igen Johannes Brahms i erindring. Antonín Dvorák var et beskedent og ligefremt, dybt religiøst menneske en simpel tjekkisk musiker kaldte han sig selv. Han holdt af at fodre duer og beundre lokomotiver. Portrætfoto fra ca. 1903

10 Niels Marthinsen studerede ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus i årene med bl.a. Per Nørgård og Karl Aage Rasmussen som lærere i komposition og Orla Vinther som lærer i musikteori og pædagogik. Han debuterede som komponist i Hans produktion er omfattende, og de mange værker for større og mindre besætninger stiller for det meste virtuose krav til musikerne. Niels Marthinsen har undervist på Det Jyske Musikkonservatorium og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, været kunstnerisk leder af Århus Sinfonietta og huskomponist ved Aarhus Symfoniorkester og Det Fynske Musikkonservatorium. Klavertrioen blev bestilt af Den Fynske Trio i 1997 og revideret til Trio con Brio i Komponisten fortæller: Jeg var til et ny-musikseminar engang, hvor et ungt syrehovede af en finsk komponist blev spurgt, hvorfor i alverden han havde komponeret en klavertrio, som jo er et af de allermest traditionsladede ensembler, der findes. Han svarede: Altså, jeg spiller rockguitar, og klavertrioen er det allermærkeligste, jeg kan forestille mig! Klavertrioens store traditioner kommer selvfølgelig fra de værker, komponister fra Haydn til Brahms har skrevet for ensemblet: En høflig samtale, ofte følelsesladet, Elsebeth Dreisig og Sasse Flodgaard i Niels Marthinsens opera Skriftestolen. Foto: Anders Bach Niels Marthinsens helaftensopera Skriftestolen havde premiere i Musikhuset Aarhus den 19. august Værket blev senere (26. og 27. august samme år) opført på Operaen i København. For tiden komponerer han helaftensoperaen Ønskebørn til premiere på Det Jyske Musikkonservatorium i 2008 men altid i civiliseret balance mellem tre forskellige instrumenter kvintessensen af kammermusik. Min trio er alt det ovennævnte bortset fra én ting: Den er ikke en samtale; for det meste forsøger alle instrumenterne at komme til orde samtidigt med nogenlunde det samme musikalske materiale, og ofte så kraftigt som de kan. I 1917 boede Igor Stravinsky i Geneve, idet 1. Verdenskrig havde afbrudt samarbejdet med Serge Diaghilev, til hvis Ballets Russes han havde skrevet sine tre verdensberømte balletter L Oiseau de feu (Ildfuglen), Petrusjka og Le Sacre du printemps (Forårsofferet). Stravinsky var nu isoleret i det neutrale Schweiz uden forbindelse til sit franske forlag og derfor uden indtægter og uden kontakt med publikum. Derfor nærede han ingen forhåbninger om at få større værker opført.

11 I stedet koncentrerede han sig om at komponere værker for mindre besætninger. Sammen med forfatteren Charles-Ferdinand Ramuz, dirigenten Ernest Ansermet og billedkunstneren René Auberjonois, der ligesom Stravinsky manglede penge, planlagde han med turné for øje Historien om en soldat, et melodrama, som kunne opføres for små midler og med få medvirkende. I melodramaet reciteres en tekst til musikledsagelse. Værket opført første gang den 28. september 1918 i Lausanne blev epokegørende ved sin forening af radikal, modernistisk musik og eksperimenterende teater. Ramuz skrev teksten, Auberjonois lavede kostumer og dekorationer, og Ansermet dirigerede. Forretningsmanden og amatørklarinettisten Werner Reinhart finansierede projektet. Handlingen er hentet fra et eventyr af den russiske forfatter Alexander Afanasiev, som Stravinsky medbragte fra Rusland. Soldaten giver sin violin (sin sjæl) til djævelen i bytte for en bog, som giver svar på ethvert spørgsmål. En dag får han at vide, at kongens datter er syg og at den, der kan helbrede hende, vil få prinsessen og det hele kongerige. Derfor begiver han sig til hovedstaden for at gøre sin lykke. Her møder han djævelen, der er ude i samme ærinde. Han har soldatens violin med sig. Soldaten og djævelen spiller kort, og soldaten taber alt, hvad han ejer, men vinder violinen tilbage. Soldatens violinspil helbreder prinsessen, og hun og soldaten gifter sig. Djævelen sværger hævn, hvis soldaten nogensinde betræder hans domæne. Efter nogen tid lider soldaten af hjemve og begiver sig derfor afsted mod sin landsby. Djævelen fanger ham og bærer ham bort for øjnene af den ulykkelige prinsesse. Denne historie er ikke specielt russisk, men genfindes flere steder i den europæiske eventyrtradition, f.eks. hos brødrene Grimm. Stravinsky understreger det universelle ved at bruge musik, der dækker et bredt stilistisk spektrum i tid og rum: amerikansk ragtime, argentinsk tango, Bachs koraler og wienervals. Kun ved violinstemmen, der udtrykker soldatens sjæl og identitet, hæfter der en høj grad af russisk folkemusikalsk kolorit. Den spiller ofte i lavt register med dobbeltgreb og spil på strengene med spiccato ( hoppende bue). Violinstemmens udformning er i høj grad med til at bestemme værkets sound. For samtiden har det mest forvirrende ved Stravinskys musik sikkert været de konstant indskudte brudflader, der i harmoniske, melodiske og rytmiske forløb hindrer oplevelsen af sammenhæng i den forstand, vi kender det fra den klassiskromantiske musik. Stravinskys antiromantiske og køligtintellektuelle holdning til form, hvor opsplittede elementer fra traditionen føjer sig efter en ny orden, har sin billedkunstneriske parallel i Picasso, Braque og Legers kubistiske malerier fra tiden Pablo Picasso, Pige med mandolin 1910 Historien om en soldat, der blev opført på Thy Masterclass Kammermusikfestival i 2003, er skrevet for recitator, klarinet, fagot, kornet, basun, violin, kontrabas og slagtøj. I 1919 tilrettelagde Stravinsky et elegant arrangement for klarinet, violin og klaver, som han tilegnede Werner Reinhart i taknemlighed for hans økonomiske støtte.

12 MUSIKVÆRKET, NYKØBING MORS LØRDAG DEN 18. AUGUST KL Ludwig van Beethoven ( ) Klavertrio op. 1 nr. 2 i G-dur (1795) Adagio Allegro vivace Largo con espressione Scherzo: Allegro Trio Presto Alban Berg ( ) Adagio for klarinet, violin og klaver (1935) Fra Kammerkoncert ( ) klarinet: violin: klaver: Chad Edward Burrow Karoline Hille Daniel Blumenthal violin: klaver: Sean Y. Wang Michael Haas Amy I-Lin Cheng --- Pause --- Aaron Copland ( ) Sekstet for klarinet, klaver og strygekvartet (1937) Allegro vivace Lento Precise and rhythmic klarinet klaver: violin 1: violin 2: Chad Edward Burrow Daniel Blumenthal Hyunsil Roh Karoline Hille Liisa Tuomaala Adam McKenzie Franz Schubert ( ) Forellekvintetten i A-dur D 667 (1819) Kvintet for klaver og strygere Allegro vivace Andante Scherzo: Presto Tema med variationer: Andantino Finale: Allegro giusto violin: kontrabas: klaver: Marie-Claudine Papadopoulos Luke Winn Fleming Alexandre Ananda Vay Hugo Rodrigues Daniel Blumenthal

13 Ludwig van Beethoven, der i 1792 som 22-årig flyttede til Wien fra Bonn, viste fra første færd en vilje til at udvide og personliggøre tidens wienerklassiske tonesprog. I værkerne op til århundredskiftet fra den såkaldte første periode komponerede han dog i forlængelse af traditionen fra Haydn og Mozart. Med sin 3. symfoni, som han begyndte på i 1802, satte Beethoven skel i forhold til den wienerklassiske tradition og åbnede dermed vejen for romantikken i musikhistorien. Fra Beethovens første periode stammer bl.a. de første 10 af 32 klaversonater, de første to af ni symfonier, de første to af fem klaverkoncerter, septetten op. 20 og de seks strygekvartetter op. 18. først udgav sin serie af pragtfulde, sene klavertrioer i årene efter Beethovens tre klavertrioer op. 1, der er tilegnet fyrst Lichnowsky, fik en begejstret modtagelse. Med strygerstemmernes udprægede selvstændighed, satsernes længde, de udvidede wienerklassiske former (først og fremmest sonateformen) og hele udtryksmæssige intensitet brød de tre værker med forestillingen om klavertrioen som overkommelig husmusik. Alle trioerne har fire satser i modsætning til de tre eller to, som ellers var normen for kammermusik med klaver, og der er ikke tale om galante divertimenti, men om symfoniske værker for tre instrumenter, der stiller store krav til de udøvende. Klavertrioen op. 1 nr. 2 i G-dur afslører allerede i 1. sats sit symfoniske anlæg ved den langsomme, vægtige indledning hidtil uhørt for en klavertrio. Som helhed er 1. sats dog lys, udadvendt og musikantisk I sine første ungdomsår i Bonn havde Beethoven komponeret omkring 50 værker, men først med de tre klavertrioer op. 1 og de tre klaversonater op. 2 (alle udgivet i 1795) begyndte han at tælle sine værker med opusnumre. Med sit op. 1 ønskede Beethoven at profilere sig i forhold til sit Wienerpublikum, og det er ingen tilfældighed, at han valgte klavertrioen som medium. For det første var kombinationen violin, cello og klaver særlig efterspurgt blandt amatørmusikere hvad der lovede godt for salget; for det andet gav klavertrioerne Beethoven lejlighed til at brillere på sit eget instrument, og for det tredje havde klavertrioen ikke spillet en central rolle for hverken Mozart eller Haydn, der I 1787 rejste den 17-årige Beethoven til Wien for at studere hos Mozart, som han begejstrede med sine improvisationer på klaver; men allerede efter 14 dage blev han kaldt hjem til moderens sygeleje. Hun døde få måneder senere. På billedet spiller Beethoven, mens Mozart lytter stående ved klaveret. Mozart skal efter sigende have udtalt: Hold øje med ham. En dag vil han give verden noget at tale om.

14 med sit lette og fint formede hovedtema, der præsenteres i klaveret, og det folkeligt dansende sidetema, der præsenteres i violinen, alt på en måde, der tydeligt bringer Haydn i erindring. 2. sats skal spilles Largo con espressione, dvs. langsomt, bredt og udtryksfuldt. Det smukke og sangbare hovedtema præsenteres i klaveret, og satsen udfolder sig som en inderlig og bevæget samtale mellem de tre instrumenter som helhed et fremragende eksempel på den musikalske fordybelse og den udtryksfylde, der allerede var til stede i den unge Beethovens musik. 3. satsen, en herlig musikantisk scherzo med en folkelig vals som trio, fører til 4. sats, der indledes med et rastløst, flintrende tema i hurtigt gentagne sekstendedele (som ligger perfekt for violinen). Musikken er fuld af aggressive betoninger, rytmiske forskydninger og heftige dynamiske kontraster og giver ikke mindst i den afsluttende koda herlige eksempler på Beethovens robuste musikalske humor. Satsen bekom ikke den aldrende Haydn, der overværede opførelsen af de tre klavertrioer ved en privat soiré i fyrst Lichnowskys palæ allerede i Haydn anerkendte sin unge kollegas talent, men forholdt sig reserveret til det dynamiske og voldsomme i tonesproget; således rådede han ligefrem Beethoven fra at udgive klavertrioen op. 1 nr. 3 i c-mol et råd Beethoven blev godt mopset over, og som han ikke fulgte. Aaron Copland i arbejde ved stearinlysenes skær. Bergshires, september Foto: Victor Kraft Den amerikanske komponist Aaron Copland blev de sidste mange år før sin død betragtet som amerikansk musiks grand old man. I 1921 studerede han hos Nadia Boulanger i Paris, og i værkerne fra 1920 erne kombinerede han påvirkning fra Debussy og Stravinsky med elementer fra amerikansk folkemusik og jazz (f.eks. Music for Theater 1925 og klaverkoncerten 1926). I 1924 slog han sig ned i New York, hvor han udviklede en personlig moderne stil inspireret af bl.a. Schönberg og Webern (f.eks. Klavervariationer 1930). Under indtryk af den økonomiske depression og de generelt vanskelige tider for moderne musik i USA skrev han i 1930 erne og 40 erne en række publikumsvenlige værker, f.eks. orkesterstykket El Salón México 1936 og balletterne Rodeo 1942 og Appalachian Spring 1944, der sammen med filmmusik gjorde Copland til den mest opførte komponist i USA. I 1950 erne og 60 erne vendte han tilbage til sin tidligere modernistiske skrivemåde. I klaverkvartetten fra 1950 benyttede han den af Schönberg lancerede tolvtoneteknik, og orkesterværkerne Connotations 1962 og Inscape 1967 er inspireret af efterkrigstidens centraleuropæiske avantgarde (Darmstadtskolen med bl.a. Messiaen, Boulez og Stockhausen). Efter 1960 erne komponerede han kun få værker. Til gengæld var han aktiv som dirigent og forfatter, ligesom han var en efterspurgt lærer og foredragsholder. Sekstetten for klarinet, klaver og strygekvartet fra 1937 er en kammermusikalsk forenklet version af Copland s 2. symfoni komponeret Symfonien var så rytmisk og klangligt kompliceret, at dirigenterne Stokowski og Koussevitsky måtte opgive at indstudere den. Ligesom symfonien spiller sekstetten uden pauser mellem de tre satser, og den stiller meget store krav til de udøvende. I sin kølige, antiromantiske holdning er værket tydeligt inspireret af Stravinsky. Ydersatserne er præget af en stærk rytmisk aktivitet med skarpe, uregelmæssige

15 betoninger. Det melodiske materiale er opsplittet, klangen er tør og klar, til tider bidende og vrængende. Den afsluttende stigning munder overraskende ud i en ren F-durakkord. Den langsomme sats, Lento, kontrasterer til ydersatserne ved sit mere afdæmpede udtryk og sine længere melodiske linjer. Den østrigske komponist Alban Berg, der var elev af Arnold Schönberg, regnes for en af 1900-tallets betydeligste komponister især på grund af hans meget personlige og udtryksfulde anvendelse af tolvtoneteknikken som i hans violinkoncert fra Til hovedværkerne regnes den ekspressionistiske opera Wozzeck fra 1925, der med ét gjorde Berg berømt, og som i de følgende 10 år oplevede 166 opførelser på 29 scener. Desuden den ufuldendte tolvtoneopera Lulu, Lyrisk suite for strygekvartet 1927 og koncertarien Der Wein med tekst af Baudelaire Når Alban Berg har vundet større gehør blandt et bredere publikum end de to andre store wienerkomponister, læreren Arnold Schönberg og studiekammeraten Anton Webern, skyldes det måske, at han førte mest af den romantiske arv over i sine atonale kompositioner. Kun i begrænset omfang følte Berg sig tiltrukket af den radikale ekspressionismes klangverden. I højere grad var han beslægtet med Gustav Mahler; det fornemmes i musikkens stemningsindhold. I årene før premieren på operaen Wozzeck 1925 havde Arnold Schönberg udviklet sin tolvtoneteknik. Alban Bergs to værker efter Wozzeck, nemlig Kammerkoncerten og Lyrisk Suite, viser, hvordan han tilegnede sig denne teknik og tilpassede den sit eget udtryk. Det er karakteristisk for Berg, at stort set alle værker efter Wozzeck er programmusik i den forstand, at værkerne bygger på og refererer til forhold, som er ekstra-musikalske, ofte skjulte og for det meste selvbiografiske. Således begynder Kammerkoncertens 1. sats med et melodisk motto, der bygger på toner, der er taget fra navnene Arnold Schönberg, Anton Webern og Alban Berg. Desuden viser Bergs skitser, at han gav de tre satser overskrifterne Venskab, Kærlighed og Verden, og at hver af variationerne i 1. sats portrætterer et medlem af kredsen omkring Arnold Schönberg. Kammerkoncerten er skrevet for klaver, violin og 13 blæsere. I 1935 tilrettelagde Alban Berg kammerkoncertens 2. sats Adagio for klarinet, violin og klaver. Den kontrastrige og udtryksfulde tolvtonesats er et fint eksempel på Bergs lyrisk prægede stil, der er rig på flertydige og flygtige tonale referencer, f.eks. i form af tertsopbyggede akkorder, der lyder som om. Akkorderne indgår dog altid i en overordnet disposition, der bygger på andre principper end dur-moltonalitetens. Alban Berg malet af Arnold Schönberg omkring Indsat: Foto fra ca. 1930

16 Den romantiske lieds historie indledes med Franz Schuberts mere end 600 klaverledsagede sange, og det er frem for alt Schuberts geniale evne for at skrive lyriske, sangbare melodier, som præger hans store produktion. Den omfatter foruden liederne otte symfonier, klaversonater, kammermusik, kirkemusik og flere sceniske værker. I forfatteren Franz Schobers hus mødte Schubert i marts 1817 sangeren Johann Michael Vogl, der blev tidens førende fortolker af hans sange. I sommeren 1819 rejst Schubert sammen med Vogl til dennes hjemegn ved byen Steyr 125 km SV for Wien. Her begyndte Schubert at arbejde på klaverkvintetten i A-dur, kendt som Forellekvintetten på grund af 4. satsens variationer over melodien til Schuberts lied Die Forelle (1817, D 550). Værket var tiltænkt Vogls ven, Sylvester Paumgartner, borgmester og amatørmusiker, der jævnligt afholdt musikalske sammenkomster i sit hjem, hvor også Schubert og Vogl optrådte som selvskrevne og fejrede gæster. Det var på Paumgartners foranledning, at værket blev komponeret for samme besætning som Johann Nepomuk Hummels meget populære klaverkvintet i Es-dur op. 87. Det var også Paumgartner, der foreslog Schubert at komponere en variationssats over melodien til Die Forelle, hvis tekst er af digteren Ch.F.D. Schubart ( ). Schubart skrev digtet i 1783 i fængslet Hohenasperg, hvor han sad indespærret i 10 år uden dom for at have fornærmet hertugen af Württemberg. Die Forelle er sangen om fisken, der narres og bliver fanget af fiskeren måske et billede på digterens egen skæbne. I kvintettens lyse og optimistiske 1. sats viser Schubert i hovedtemaet sit enestående melodiske talent. I den rolige 2. sats i F-dur præsenteres temaet først i klaveret. Over fjernere tonearter fører udviklingen til præsentationen af yderligere to tematiske ideer. 3. satsen, en scherzo med trio, fører til den berømte 4. sats med tema og fem variationer. Finalen med sine indslag af ungarske danserytmer vender tilbage til hovedtonearten A-dur og lader værket slutte i samme lyse og livsglade stemning, som det begyndte. På tilbyder docent Jørgen Mortensen med tekst, noder, grafik og klingende eksempler en meget fin gennemgang af hele 4. sats med variationerne over Die Forelle. Franz Schubert akkompagnerer vennen Johann Michael Vogl

17 KLITMØLLER KIRKE SØNDAG DEN 19. AUGUST KL Albert Huybrechts ( ) Sonatine (1934) for fløjte og bratsch fløjte: bratsch : Craig Goodman Máté Szücs Wolfgang Amadeus Mozart ( ) Kvartet i D-dur K 285 (1777) for fløjte og strygetrio Allegro Adagio Rondeau Richard Strauss ( ) Metamorfoser ( ) En studie for 23 solostrygere, her i den oprindelige version for syv strygere. Adagio ma non troppo Agitato Adagio, tempo primo Luigi Boccherini ( ) Strygekvintet i C-dur op. 42 nr. 2, G 349 ( ?) Andante con moto Minuetto Allegro assai Rondo. Allegretto moderato fløjte: violin: Craig Goodman Sean Y. Wang Máté Szücs Michael Haas --- Pause --- violin 1: violin 2: bratsch 1: bratsch 2: cello 1: cello 2: kontrabas: E. Zeuthen Schneider Ingrid Økland Máté Szücs Caroline Johnston Sybil Shanahan Adam McKenzie Hugo Rodrigues violin 1: violin 2: cello 1: cello 2: Aleksander Orth Kølbel Hyunsil Roh Liisa Tuomaala Morten Zeuthen Michael Haas Klitmøller Kirke

18 Den belgiske komponist Albert Huybrechts studerede på konservatoriet i Bruxelles, hvor han i 1937, få måneder før sin død, blev udnævnt til professor i musikteori. I løbet af få år komponerede han en række værker, hvoraf adskillige stadig er upublicerede. I samtiden var han kendt for de kompromisløse krav, han stillede til sig selv både fagligt og menneskeligt. Han afskyede enhver form for offentlighed omkring sin person og opnåede ikke større anerkendelse i sit hjemland; men i dag er der en stigende interesse for hans musik. Værklisten omfatter to symfoniske digte, Chant funèbre for cello og orkester, mindst to strygekvartetter, anden kammermusik og mange sange. Om Sonatine for fløjte og bratsch fortæller Craig Goodman: Der findes kompositioner, der i det internationale repertoire står i andet geled, men som ikke desto mindre er attraktive og af høj kvalitet. Huybrechts Sonatine for fløjte og bratsch hører til i denne kategori. Har man lyttet til den franske komponist Albert Roussel, den hollandske komponist Henk Badings eller måske Max Reger og Richard Strauss, oplever man nogle fælles træk. Deres værker kan være både lyriske og tonale, omend de udvider tonaliteten på den måde, der var karakteristisk for deres tid. De strækker tonaliteten til det yderste uden at overskride dens grænser som Huybrechts også gør det. I løbet af 17 minutters musikalsk samtale tager Huybrechts Sonatine os med på en farverig musikalsk rejse, hvor rytmerne spiller sammen og iørefaldende motiver blomstrer i en dialog, der er til at høre og forstå. Den italienske komponist og cellovirtuos Luigi Boccherini var jævnaldrende med Joseph Haydn, hvis musik han beundrede. Efter udstrakte koncertrejser, bl.a. til Wien og Paris, flyttede Boccherini i 1769 til Madrid, hvor han forblev til sin død. I årene gjorde han tjeneste som cellist og komponist ved det spanske hof. På foranledning af den preussiske kronprins, den senere kong Frederik Wilhelm 3., fik han i 1787 titel af preussisk kammerkomponist. Sine sidste år levede han i glemsel og fattigdom. Boccherinis værker blev i 1969 katalogiseret af Yves Gérard (citeret som G). Langt den overvejende del af Boccherinis musik er instrumentalværker, blandt hvilke strygekvintetterne indtager en central plads på grund af deres antal (125), deres musikalske vægtfylde og deres besætning med to celli (hvor Boccherini altid spillede den virtuose 1. cellostemme). Særlig kendt er menuetten fra op. 11 nr. 5, bl.a. fra A. Mackendricks film Plyds og Papegøjer Boccherinis mange værker, der har flere lighedspunkter med Haydns, er kendetegnet ved klangskønhed og melodisk ynde. I Gads Musikleksikon (2003) sammenfatter Rolf Ruggaard: Det er rigtigt, at med Boccherinis perlemorslysende rokokomusik (den berømte menuet fra op. 11 nr. 5, 1771) klinger 1700-tallets hofkunst ud. Men det er også en outsiderkunst, som går indad i detaljen med eksperimenterende spilleteknik og impressionistisk tonemaleri, f.eks. i op. 30 nr. 6 Nattemusik i Madrids gader (1780) eller parodien over Glucks Furiedans i symfoni op. 12 nr. 4 Djævelens hus (1771). Det har vist sig vanskeligt at datere Boccherinis mange strygekvintetter; dog regner man med, at de to kvintetter op. 42 er komponeret i tiåret

19 Satsfølgen i C-durkvintetten op. 42 nr. 2 (G 349) er speciel: 1. sats, en ualmindelig udtryksfuld Andante con moto, efterfølges af en menuet med trio af rokokoagtig elegance. I såvel 3. sats (Allegro assai en frit formet sonatesats) som 4. sats (en rondo) stiller 1. cellostemmen flere steder virtuose krav til udøveren. Luigi Boccherini skrev omkring 12 koncerter for cello og orkester. Portræt af ukendt kunstner Inden for wienerklassikken den musikalske stilperiode, der med centrum i Wien stabiliserede sig i årene ca med Haydn, Mozart og den unge Beethoven som toneangivende er Wolfgang Amadeus Mozart den mest gådefulde. Han komponerede med utrolig lethed og lod sig inspirere af de mange impulser, han modtog på rejserne til Europas kulturelle centre. Mozarts produktion er ubegribeligt omfattende. I sit korte liv (han døde som 35-årig) komponerede han 41 nummererede symfonier, solokoncerter (heriblandt 28 klaverkoncerter) og kammermusik foruden operaer. De seks fra årene hører til det internationale standardrepertoire, heriblandt Figaros bryllup 1786, Don Juan 1787 og Tryllefløjten I 1777 var Mozart 21 år gammel allerede vidt berejst og europæisk berømt som komponist og klavervirtuos. Han boede sammen med sine forældre i Salzburg, hvor han fra sit 13. år havde været ansat som ulønnet koncertmester i hoforkestret hos fyrst-ærkebiskop Hieronimus Colloredo, som han ikke kunne fordrage. Efter et sammenstød med Colloredo søgte og fik Mozart i 1777 sin afsked, og sammen med moderen indledte han nu sin sidste store rejse, dennegang til Mannheim og Paris. Under opholdet i Paris døde moderen, og Mozart vendte alene tilbage til Salzburg i begyndelsen af Sammen med moderen ankom Mozart til Mannheim den 30. oktober 1777, og de blev i byen til den 14. marts det følgende år. Mozart glædede sig over det fremragende hoforkester, hvis leder, komponisten Johann Christian Cannabich, Mozart lærte at kende. I løbet af de fem måneder, opholdet varede, blev han også ven med flere af orkestrets musikere og forelskede sig desuden i Aloysia Weber, nodeskriveren og suffløren Fridolin Webers 18-årige, sangbegavede datter. Forholdet gik dog over styr; men i 1782 giftede Mozart sig med søsteren Constanze Weber. Opholdet i Mannheim gav anledning til flere kompositioner, bl.a. koncerter og kammermusik skrevet til orkestrets musikere, der var blandt Europas bedste. Desuden introducerede orkestrets fløjtenist, Johann Baptist Wendling, Mozart til den velhavende skibslæge ved Hollandsk Østasiatisk Kompagni, De Jean, der selv var fløjtespiller. Denne tilbød Mozart 200 Gylden for tre korte, enkle koncerter og et par fløjtekvartetter. Selv om Mozart i et brev til faderen fra den 14. februar 1778 bekendte, at fløjten er et instrument, jeg ikke bryder mig om, så tog han fat på bestillingsarbejdet. I løbet af vinteren komponerede han tre fløjtekvartetter, der blev afleveret til De Jean i løbet af februar 1778 (den sidste af Mozarts i alt fire fløjtekvartetter er fra 1788).

20 rondo, hvor refrainet hver gang vender tilbage i hovedtonearten D-dur. På slottet i Mannheim udvikledes under kurfyrst Karl Theodor (regerede fra 1743) et hoforkester, der skabte epoke og dannede skole. Den engelske musikskribent Charles Burney hørte orkestret i I den anledning skrev han:... en hær af generaler, lige skikkede til at udfærdige en plan for et slag som til at kæmpe i det. I 1778 opholdt Mozart sig i Mannheim. Den 9. juli skrev han til faderen:...hvilken disciplin, der hersker i dette orkester!...hvilken autoritet Cannabich har - alt udføres seriøst; Cannabich, som er den bedste orkesterleder, jeg har set, har sine undergivnes kærlighed og respekt. Maleri af ukendt kunstner De fire fløjtekvartetter kombinerer det umiddelbart tilgængelige: melodisk sødme, teknisk brillans og formens klarhed, med det kompositorisk højt udviklede: avanceret tematisk arbejde og raffineret harmonik. Dermed er kvartetterne fine eksempler på tidens elegante, aristokratiske underholdningsmusik. Første sats af fløjtekvartetten i D-dur K 285 er en tredelt sonateform. I første del, ekspositionen, præsenterer fløjten det charmerende hovedtema. En overledning fører til sidetemaet, hvis begyndelse i mol føjer en nuance af mørke og intensitet til udtrykket. Denne dybere tone præger også satsens midterste afsnit, den korte gennemføringsdel. Satsens sidste del, reprisen, er en modificeret genkomst af ekspositionen. I den langsomme anden sats spiller fløjten en arie i h-mol, der akkompagneres af strygernes pizzicato. Den leder uden ophold til tredje sats, en fransk rondeau, dvs. en Den tyske komponist og dirigent Richard Strauss blev født i München, hvor hans far var solohornist i operaorkestret. Han indledte tidligt en karriere, der gjorde ham til en af Europas mest prominente, turnerende dirigenter. Efter forskellige ansættelser nåede karrieren i 1908 et højdepunkt med udnævnelsen til chefdirigent ved operaorkestret i Berlin en stilling, han forlod i 1911 for at få bedre tid til at komponere. I var Richard Strauss chef for Staatsoper i Wien. Berygtet og problematisk var hans hverv som præsident for Det Tredje Riges Rigsmusikkammer et hverv, han i 1935 fik ordre til at trække sig fra pga. uoverensstemmelser i forbindelse med uropførelsen 1935 af operaen Die schweigsame Frau med tekst af den jødiske forfatter Stefan Zweig. Til Richard Strauss tidlige værker hører dristige symfoniske digte som Also sprach Zarathustra 1896 og Don Quixote Som operakomponist slog han igennem med Salome 1905 og Elektra Disse operaers chokerende harmonik og ekspressionistiske udtryk forlod han i Rosenkavaleren 1911 til fordel for en raffineret, konservativ og skønhedsdyrkende stil, der præger de senere operaer som Ariadne på Naxos 1912 og Arabella 1933.

21 Strauss var en genial instrumentator og en enestående melodiker. Gennem hele sit liv komponerede han klaver- eller orkesterledsagede sange. De mest yndede klaverledsagede sange ligger tidligt i Strauss produktion, f.eks. Allerseelen 1885, Morgen! 1894 og Traum durch die Dämmerung 1895; men mere end 50 år senere, i 1948, komponerede han som 84-årig de ufatteligt smukke og resignerede orkestersange Vier letzte Lieder, der efter salgstallene at dømme er tallets mest skattede vokalværk. Sammen med Vier letzte Lieder er Metamorfoser for 23 solostrygere blandt de mest personlige og dybt følte værker i Strauss enorme produktion. Begge værker tager afsked for Metamorfosernes vedkommende med en verden lagt i ruiner og aske: I efteråret 1943 blev store dele af München inklusive nationalteatret ødelagt efter allierede bombeangreb. Strauss komponerede Metamorfoser som en sørgemusik for München oprindeligt planlagt for syv strygere. På opfordring af dirigenten Paul Sacher omarbejdede Strauss sit værk, som i den endelige version for 23 solostrygere blev uropført den 12. april 1945 i Zürich med Sacher som dirigent. Først i 1990 så en håndskrevet partiturskitse til Strauss oprindelige version for strygeseptet dagens lys; den er senere rekonstrueret af den østrigske cellist Rudolf Leopold og førsteopført i 1994 på en Richard Straussfestival i Garmisch-Partenkirchen. Metamorfose, et lånebegreb fra biologien, betyder formforandring. I biologien kaldes forvandlingen fra puppe til sommerfugl for en metamorfose. I musikalsk sammenhæng forstår man ved metamorfose en særlig udvikling af temaer eller motiver, hvor forandrede temaer eller motiver kan opnå lige så stor selvstændighed som udgangspunktet, og hvor der kan være langt fra udgangspunktet til slutpunktet. I Strauss Metamorfoser spiller bratscherne efter otte takters indledning et motiv, hvis langsomme, trinvist faldende melodi i lombardiske rytmer (dvs. med følgen kort betonet og længere ubetonet værdi, her sekstendedel + punkteret ottendedel) udtrykkeligt refererer til sørgemarchen i 2. sats af Beethovens 3. symfoni, Eroica. Det er dette bratschmotiv med de karakteristiske omvendte punkteringer, der sammen med andre motiver og temaer underkastes en gradvis forandring og udvikling, ikke mindst i den klanglige og harmoniske iklædning. Som helhed er værket en bredt anlagt Adagio med en dramatisk midterdel, der bærer forskriften Agitato. I værkets sidste takter spiller cello og kontrabas for første gang et direkte citat fra begyndelsen af Beethovens sørgemarch. Der er ingen tvivl om hensigten i partituret står: In memoriam (Til minde om). Dermed sendte den gamle komponist en sorgfuld og resigneret hilsen til en af de største repræsentanter for den tysk-østrigske musikkultur, hvis centre og institutioner nu lå i ruiner. Foto fra München 1945 med den ødelagte statue af Schiller foran sønderbombede huse

22 ANSGARKIRKEN, ØSTER JØLBY TIRSDAG DEN 21. AUGUST KL Luigi Boccherini ( ) Strygekvintet i C-dur op. 42 nr. 2, G 349 ( ?) Andante con moto Minuetto Allegro assai Rondo. Allegretto moderato violin 1: violin 2: cello 1: cello 2: Programnote, se side 18 Aleksander Orth Kølbel Hyunsil Roh Liisa Tuomaala Morten Zeuthen Michael Haas Per Nørgård (f. 1932) Sonate breve, What is the Word! Sonate for solocello nr. 3 (1999) Vagn Holmboe ( ) Strygekvartet nr. 1 op. 46 (1949) Affettuoso animato Adagio andante presto andante adagio Introduzione. Lento un poco molto vivace violin 1: violin 2: cello 1: Hyunsil Roh Alekander Orth Kølbel Liisa Tuomaala Michael Haas --- Pause --- Richard Strauss ( ) Metamorfoser ( ) En studie for 23 solostrygere, her i den oprindelige version for syv strygere. Adagio ma non troppo Agitato Tempo primo violin 1: violin 2: bratsch 1: bratsch 2: cello 1: cello 2: kontrabas: Programnote, se side 20 E. Zeuthen Schneider Ingrid Økland Máté Szücs Caroline Johnston Sybil Shanahan Adam McKenzie Hugo Rodrigues Lento Imposante Andante Morten Zeuthen Ansgarkirken, Øster Jølby

23 Per Nørgård er en af de betydeligste nulevende komponister i Skandinavien. Han er uhyre produktiv, og værklisten omfatter bl.a. symfonier, operaer, et oratorium, koncerter, kammermusik, kormusik, elektronisk musik og værker for soloinstrumenter. På Det Jyske Musikkonservatorium i Århus var Per Nørgård fra 1965 til 1995 en anset, inspirerende og fordomsfri lærer (fra 1987 professor) for en række betydelige yngre danske komponister, bl.a. Hans Abrahamsen, Anders Nordentoft, Bent Sørensen, som i dag er professor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og Niels Marthinsen. I 1974 modtog Per Nørgård Nordisk Råds Musikpris for operaen Gilgamesh og i 1996 som den første danske komponist Léonie Sonnings Musikpris. I 2006 modtog han Sibeliusprisen og Wilhelm Hansen Fondens Hæderslegat. Per Nørgård komponerede sin 3. sonate for solocello Sonate breve med undertitlen What is the Word! på bestilling af Morten Zeuthen, der uropførte værket i Merkin Hall, New York Sonaten findes på cd en L Homme Armé, hvor Morten Zeuthen har indspillet værker for solocello af danske komponister. Cd en blev i 2006 kåret som årets bedste danske soloudgivelse af radioens P2 DMA Klassisk. Om Nørgårds Sonate breve skriver Jakob Levinsen i cd ens booklet: At der er tale om ét samlet forløb igennem de tre satser fremgår af, at de to langsomme ydersatser er nært beslægtede. Den lange, umiddelbart genkendelige melodilinje, som bærer 1. sats, optræder i 3. sats først i nodetro omvending og derefter atter så godt som magen til, blot kortere end i 1. sats. Midtersatsen er derimod hurtig, i konstant intens bevægelse med mange skift i pulsfornemmelse og taktarter og store musikalske spring. Og hvor ydersatsernes melodilinje er gennemført enstemmig, møder man i midtersatsen i høj grad celloen som flerstemmigt instrument med masser af akkorder, dobbeltgreb og flageolettoner. Med sine 13 symfonier er den danske komponist Vagn Holmboe sin generations betydeligste repræsentant for den symfoniske musik, og han opfattede da også sig selv som viderefører af en symfonisk tradition fra Brahms over Carl Nielsen og Sibelius. Foruden symfonierne og talrige symfoniske orkesterstykker er hans hovedværker de 20 strygekvartetter. Holmboes produktion er enorm og omfatter hen ved 400 værker i næsten alle genrer. Foruden hans symfonier og strygekvartetter kan man fremhæve de 13 solokoncerter og ikke mindst hans hyppigt opførte kormusik, der har dannet skole herhjemme. Holmboes virke som komponist strakte sig over 70 år; men hans kompositioner afspejler ikke 1900-tallets skiftende stilretninger. Set under ét er Holmboes musik snarere udtryk for en højst personlig brug af elementer fra både ny og gammel musiktradition, kunstmusik som folkemusik, nordisk såvel som centraleuropæisk. Hans mentale univers spænder fra Færøerne over Balkan til det Nordsjælland, hvor han boede de sidste mange år af sit liv, og kompositorisk fra Haydn over Sibelius til Bartók og østeuropæisk folkemusik. Først i 1949 som 40-årig komponerede Holmboe den første af sine 20

24 1950 (om metamorfose, se programnoten til Richard Strauss Metamorfoser s. 21). 3. sats indledes med en række dissonerende fortissimo-akkorder, der efterfølges af en nedadgående enstemmig melodi i halvnoder. Hoveddelen molto vivace er rytmisk præget af uregelmæssige betoninger, som igen bringer folkemusikken på Balkan i erindring. Den meget energiske og klangligt dissonerende sats slutter ganske overraskende med to fortissimoakkorder i ren C-dur. Per Nørgård og Vagn Holmboe 1952 strygekvartetter; siden blev arbejdet med netop denne genre et hovedanliggende for ham. Strygekvartet nr. 1 op. 46 er tilegnet Erling Bloch-kvartetten. 1. sats indledes med en 19 takter lang solo i bratschen, hvorefter celloen træder ind med en modstemme. Senere spiller violinerne et rytmisk markant tema, indledningsvis i parallelle sekunder. Denne meget dissonerende skrivemåde, som klangligt sætter sit præg på 1. sats, kan være inspireret af bjerghyrdernes sang i det centrale Balkan, hvor Holmboe bedrev feltstudier i 1930 erne. Her synger man stadig tostemmigt på en måde, der har rod i ældgamle traditioner: stemmerne ligger meget tæt på hinanden med kun én tones afstand. Denne såkaldte sekundsang er når den synges kraftigt meget gennemtrængende og har været brugt til at kommunikere over store afstande. 2. sats er en adagio, hvor et folkloristisk tema undergår gradvise forandringer. Her anvender Holmboe den metamorfoseteknik, der optog ham intenst fra omkring

25 MORUP MØLLE KRO TIRSDAG DEN 21. AUGUST KL Alban Berg ( ) Adagio for klarinet, violin og klaver (1935) Fra Kammerkoncert ( ) klarinet: violin: klaver: Programnote, se side 15 Chad Edward Burrow Karoline Hille Daniel Blumenthal Igor Stravinsky ( ) Suite for klarinet, violin og klaver (1919) Fra Historien om en soldat Soldatens march Soldatens violin Lille koncert Tango Vals Ragtime Soldatens dans Eugene Kurtz ( ) Logo II (1979) for klarinet og klaver Introduction Break down klarinet: klaver: Chad Edward Burrow Daniel Blumenthal --- Pause --- Eugene Kurtz ( ) Icare (1997) for solofløjte fløjte: Craig Goodman Robert Schumann ( ) Klaverkvintet i Es-dur op. 44 (1842) Allegro brillante In modo d una marcia. Un poco largamente Scherzo: Molto vivace Trio I Trio II L istesso tempo Allegro, ma non troppo violin 1: violin 2: klaver: Marie-Cl. Papadopoulos Sean Y. Wang Luke Winn Fleming Alexandre Ananda Vay Amy I-Lin Cheng klarinet: violin: klaver: Chad Edward Burrow Karoline Hille Daniel Blumenthal Programnote, se side 10 Morup Mølle kro

26 Eugene Kurtz afsluttede sin musikuddannelse fra Eastman School of Music i Han studerede senere i Frankrig hos Honegger, Milhaud og hos Schönbergeleven Max Deutsch. Kurtz havde i mange år bopæl i Paris, men rejste jævnligt til USA som gæstelærer. Som komponist er han inspireret af den amerikanske Charles Ives, østrigeren Arnold Schönberg og repræsentanterne for den vesteuropæiske modernisme efter 2. Verdenskrig. Også moderne jazz har øvet indflydelse på hans musik. Eugene Kurtz har skrevet filmmusik og musik for radio, tv og teater. Hans orkester- og kammermusik er opført i Europa og USA, ligesom han modtog bestillinger fra The Musical Arts Association of Cleveland, Radio France og det franske kulturministerium. Titlen Logo refererer til det græske ord logos, der oversat med rationelt princip var et centralbegreb i den græske filosofiske tradition; her nærmest i betydningen ide, bevidsthed eller ånd. Logo I, der er for klarinet, klaver og slagtøjskvartet, blev bestilt af Radio France og havde premiere i fransk radio den 27. oktober Den version, der opføres på Thy Masterclass 2007, er for klarinet og klaver. Om værket fortæller komponisten: De to satser Introduktion og Break down er hver for sig en slags Logo: Satserne repræsenterer eller karakteriserer nemlig præcise, omend modsætningsfulde, måder at tænke på. Titlen Break down stammer fra en glemt, men formentlig vanvittig amerikansk dans fra 1800-tallet. Eftersom kun dens navn er tilbage, har jeg følt mig frit stillet til at arbejde med den rytmiske dimension helt efter mit eget hoved. Eugene Kurtz Icare for solofløjte er tilegnet Craig Goodman, som opførte værket første gang den 7. marts 1997 ved en koncert på Latvian Academy of Music i Riga. Titlen Icare (Ikaros) refererer til det græske sagn om Ikaros og dennes far Daidalos. På flugt fra kong Minos fløj de fra labyrinten på Kreta med vinger af voks og fjer; men Ikaros kom i overmod for tæt på Solen. Voksen smeltede, og han styrtede i havet, der siden har heddet Det Ikariske Hav. Craig Goodman fortæller: Jeg mødte Eugene Kurtz første gang, da vi i 1989 arbejdede sammen om at bedømme indsendte kompositioner fra ansøgere, der søgte optagelse på et jazzkonservatorium i Paris. Det overraskede mig glædeligt, at hans kritiske vurderinger ikke blot var afdæmpede, men også uhyre præcise og positive. I en pause sagde Eugene det samme om mine. Det blev en eftermiddag, hvor vi lyttede lige så opmærksomt til hinandens kommentarer som til de kompositioner, vi bedømte. Ikke overraskende udviklede der sig trods aldersforskellen et venskab, der faldt så meget mere naturligt, som det viste sig, at vi boede kun få minutters gang fra hinanden i Paris. Først efter at have kendt Eugene i næsten et år indså jeg, at han på trods af sin beskedenhed var en komponist og kunstner på højeste niveau. Men der måtte virkelig overtalelse til, før han viste mig noget af sin musik. Til sidst trak han en eftermiddag et gammelt kassettebånd frem med påskriften that. Det afspillede han på en båndoptager af den slags, man finder i genbrugsbutikker. Jeg forventede at høre en dårligt forberedt optagelse med

27 andenrangs musikere. Men ikke blot var kompositionen perfekt gennemarbejdet, lysende og levende; orkesterspillet var i særklasse! The Cleveland Orchestra under Lorin Maazel; de bad mig komponere et værk til sig, sagde Eugene uden mindste antydning af praleri. Få år efter spurgte jeg Eugene, hvad han sagde til ideen om en atonal kadence til en fløjtekoncert af Mozart. Han lyttede, da jeg lagde et par ideer frem om indhold og kompositionsmetode. Så tilstod jeg, at jeg allerede var i gang, da jeg skulle spille koncerten i Riga senere på sæsonen. Han ringede mig op få dage senere for at fortælle, at han havde ideer til et værk for solofløjte inspireret af sagnet om Ikaros, som sikkert ville interessere mig. Måske ville jeg også opføre det i Riga? Selv om Eugene altid understregede, at kompositionen Icare ikke var programmusik, så identificerede han i sit stille sind musikalske fraser med scener fra myten: samtaler mellem far og søn, labyrinten, første forsøg på at lette, flyvningen, nedstyrtningen. Eugene ønskede ikke at fortælle, hvad tilhøreren skal opleve i de enkelte situationer, og det vil jeg respektere. Men hvis I lytter opmærksomt, vil I sikkert fornemme mytens poetiske kraft i musikken. Dette er Eugenes sidste værk; han døde i sommeren Når jeg begynder at flyve forhåbentligt ikke for tæt på solen vil jeg gerne dele hans smukke vision med jer. Robert og Clara Schumann Den tyske komponist og dirigent Robert Schumann er indbegrebet af den romantiske komponist. Med sit lyriske talent skabte han det usædvanlige inden for specielt klavermusikken og den tyske lied. Et af Schumanns små klaverstykker hedder Der Dichter spricht (Digteren taler). Den titel kan stå som motto for store dele af Schumanns produktion, idet han i meget høj grad dyrkede musikkens poetiske dimensioner; ikke ved at komponere programmusik, men ved at lade sig inspirere af poesien og omsætte inspirationen i toner. Robert Schumann var et uhyre impulsivt og sensitivt menneske. I perioder komponerede han uafbrudt under strømmende inspiration, i perioder led han af lammende depressioner. En hjernesygdom, der var mærkbar allerede i 1833, udviklede sig og formørkede helt hans sidste år. I 1854 forsøgte han selvmord ved at kaste sig i Rhinen. Efter eget ønske blev han indlagt på et privathospital for sindslidende, hvor han blev til sin død i Med tre strygekvartetter leverede Schumann i 1842 sit første store bidrag til kammermusiklitteraturen. Efter et kort rekreationsophold i Böhmen tog han fat på klaverkvintetten op. 44, som med hustruen Clara Wieck ved klaveret fik en begejstret modtagelse ved uropførelsen i Leipzig Kvintetten fik forbilledlig betydning for beslægtede værker af bl.a. Brahms, Dvorák, César Franck og Reger. 1. sats energiske og strømmende hovedtema spilles af hele ensemblet, mens det er celloen fulgt af bratschen, der præsenterer det lyrisk klingende sidetema. Den centrale midterdel, modulations- eller gennemføringsdelen, hvor klaveret er den bærende kraft, bygger på hovedtemaets musikalske materiale.

28 2. sats er en dyster march i mol. Den mørke atmosfære mildnes dog ved en anden temagruppe i dur. Efter en dramatisk og oprevet episode i klaveret (med forskriften Agitato) vender marchtemaet tilbage som afslutning på satsen. Den meget hurtige 3. sats (Molto vivace) indledes med stigende og faldende skalabevægelser i klaveret, der bliver scherzoens gennemgående ide. Dens voldsomme musikalske energiudfoldelse dæmpes to gange ved de kontrasterende trioer. I 4. sats præsenteres vi for et vægtigt og slavisk klingende marchtema i mol, der mod satsens slutning forenes kontrapunktisk med 1. sats hovedtema, der spilles i forlængede nodeværdier (augmentation). Derved føres 4. sats og hele værket til en monumental slutning. TM 1998 Serenata in vano?

29 VESTERVIG KIRKE ONSDAG DEN 22. AUGUST KL Ludwig van Beethoven ( ), Klavertrio op. 1 nr. 2 i G-dur (1795) Adagio Allegro vivace Largo con espressione Scherzo: Allegro Trio Presto violin: klaver: Sean Y. Wang Michael Haas Programnote, se side 13 Amy I-Lin Cheng Niels W. Gade ( ) Novelletter op. 29 for klavertrio (1863) Allegro scherzando Andantino con moto Moderato Larghetto con moto Finale. Allegro violin: klaver: Sean Y. Wang Michael Haas Amy I-Lin Cheng Richard Strauss ( ) Sonate for cello og klaver i F-dur op. 6 (1883) Allegro con brio Andante ma non troppo Finale. Allegro vivo klaver: Morten Zeuthen Amy I-Lin Cheng Om Richard Strauss biografi og vigtigste værker, se side 20 André Jolivet ( ) Chant de Linos for fløjte, strygetrio og harpe (1944) her med klaver i stedet for harpe fløjte: Craig Goodman violin: Sean Y. Wang Máté Szücs Michael Haas klaver: Amy I-Lin Cheng --- Pause ---

30 Den unge Richard Strauss Da Richard Strauss sonate for cello og klaver i F-dur op. 6 blev opført første gang i Nürnberg den 8. december 1883, var komponisten 19 år gammel. Allerede som 6-årig begyndte Strauss at komponere, og som 16-årig skrev han sin første symfoni og sin første strygekvartet, der begge blev opført i München I 1882 havde hans Serenade for 13 træblæsere premiere i Dresden. Sonaten for cello og klaver i F-dur op. 6 er et stort anlagt værk, der på den ene side viser den unge Richard Strauss forankring i traditionen fra Mendelssohn og Schumann, på den anden side hans klanglige fantasi og lyst til at eksperimentere. 1. sats er en dramatisk og kontrastrig sonateform, hvor det bredt syngende hovedtema præsenteres i celloen efter klaverets fanfareagtige akkordindledning. Det mørktfarvede sidetema høres første gang i klaveret. Begge temaer varieres straks og omkarakteriseres udtryksmæssigt fra det kraftigt-heroiske til det lyrisk-afdæmpede. Det dansende epilogtema præsenteres staccato i klaveret. Reprisen indledes med et herligt firstemmigt fugato baseret på epilogtemaets ide. 2. sats er en meget smuk, enkel og vemodig sats, hvor celloen synger sin Lied ohne Worte (Sang uden ord) i bedste mendelssohnske forstand. I 3. sats udfolder Strauss en virtuositet i klanglig og teknisk henseende, der foregriber den burleske klang og orkesterbehandling i værker som de symfoniske digte Till Eulenspiegel og Don Juan. Den danske komponist og dirigent Niels W. Gade blev født i København. Han studerede musikteori hos A.P. Berggreen og blev tillige violinelev i Det Kgl. Kapel. Gade fik sit gennembrud som komponist med koncertouverturen Gjenklang af Ossian op. 1, med hvilken han i 1840 vandt 1. prisen ved en konkurrence udskrevet af Musikforeningen. Ved sit tonesprog virkede ouverturen som en fanfare for en ny tid: med Gjenklang af Ossian vandt romantikken for alvor indpas i Danmark. Allerede i 1843 rejste Gade til Leipzig, efter at Mendelssohn dér havde opført hans 1. symfoni, som Musikforeningen i København først havde afvist. I Leipzig indledte han en international musikerkarriere, som er blevet få danske til del: han blev hurtigt Mendelssohns 2. kapelmester ved det berømte Gewandhausorkester og lærer ved byens nyoprettede musikkonservatorium; som dirigent turnerede han senere med egne og andres værker i Tyskland, Holland og England. Wilhelm Marstrands portræt af den 50-årige Niels W. Gade malet i 1867

31 Ved krigsudbruddet i 1848 vendte Gade tilbage til Danmark, hvor han gradvis og systematisk underlagde sig det københavnske musikliv: i 1850 blev han dirigent i Musikforeningen, i 1858 organist ved Holmens Kirke og i 1867 direktør for det nyligt oprettede Københavns Musikkonservatorium. Under Gades ledelse blev Musikforeningen et samlingspunkt for det københavnske musikliv med eget symfoniorkester og kor. I 1800-tallets København var kammermusikken en fast bestanddel af den musikudøvelse, der fandt sted ved det bedre borgerskabs kulturelle sammenkomster. Gade bidrog hertil med en lang række værker: foruden oktetten og kvintetten for strygere også tre sonater for violin og klaver, en strygesekstet, fire strygekvartetter og to klavertrioer, den ene med titlen Novelletter. Gades Novelletter op. 29 for klavertrio blev udgivet i Leipzig Trioen, der indledes med en robust scherzo, består af fem hinanden kontrasterende karakterstykker, hvis eneste sammenbindende element er den tonale udviklingskurve: a-mol, E-dur, a-mol, F-dur og a-mol. Stilistisk er de fem satser orienteret mod den klassisk-romantiske tradition i Tyskland (Mendelssohn og Schumann) helt uden nordiske elementer. I de let tilgængelige, indtagende og konfliktfrie satser kan man glæde sig over Gades raffinerede instrumentationskunst (som violinist lagde han vægt på, at strygerne aldrig stod i skyggen af klaveret), hans klanglig-harmoniske fantasi og fintmærkende sans for melodisk udvikling, der her som i andre af hans værker træder i stedet for klassisk, tematisk gennemføringsarbejde (om klassisk, tematisk gennemføringsarbejde, se programtekst til Joseph Haydns Kvintkvartet s. 36). Den franske komponist og dirigent André Jolivet var elev af Edgar Varèse, den verdensberømte fransk-amerikanske komponist, der betragtes som elektronmusikkens fader. Sammen med Olivier Messiaen grundlagde Jolivet i Paris 1936 gruppen La Jeune France, hvis medlemmer i opposition til den herskende neo-klassiske saglighed ville hævde retten til at udtrykke et personligt budskab i musikken omfattende såvel den religiøse følelse som mystik og ekstase. Jolivet var særdeles produktiv som komponist. Foruden megen lejligheds- og filmmusik skrev han ca. 30 orkesterværker og talrige kammermusik- og soloværker. Jolivet var ligesom Messiaen interesseret i fremmede kulturers musik, ikke mindst de orientalske, hvis skalaer, rytmer og hele klangverden inspirerede hans egne værker. Folkemusikalsk inspirerede temaer, danseagtige passager og skarpe rytmiske betoninger kendetegner Jolivets musikalske stil. Om Chant de Linos (Klagesang) fortæller Jolivet, at titlen stammer fra et oldgræsk sørgeritual, hvor klagesangen blev ledsaget af skrig og danse. En kort indledning formet som en recitativisk fløjtesolo med akkompagnement anslår straks en fremmedartet stemning præget af drama og intensitet. Efter indledningen følger første, langsomme del. Den udvikler sig som en smertelig klage i form af en fortættet, dissonerende, mangestemmig sats, der afbrydes af fløjtens solistiske udbrud, dens skrig. En solistisk fløjtekadence fører til anden hoveddel, en hurtig dans i 7/8-takt, der senere udfoldes med stor klanglig brillans. Et kort ritardando fører til en forkortet reprise. La Jeune France. Ved klaveret André Jolivet; stående fra venstre Olivier Messiaen, Yves Baudrier og Daniel Lesur

32 THISTED MUSIKTEATER ONSDAG DEN 22. AUGUST KL Aaron Copland ( ) Sekstet for klarinet, klaver og strygekvartet (1937) Allegro vivace Lento Precise and rhythmic klarinet: klaver: violin 1: violin 2: Programnote, se side 14 Chad Edward Burrow Daniel Blumenthal Hyunsil Roh Karoline Hille Liisa Tuomaala Adam McKenzie Juliusz Zarembski ( ) Klaverkvintet i g-mol op. 34 (1885) Allegro Adagio Scherzo Finale violin 1: violin 2: klaver: Karoline Hille Hyunsil Roh Liisa Tuomala Adam McKenzie Daniel Blumenthal --- Pause --- Franz Schubert ( ) Forellekvintetten i A-dur D 667 (1819) Kvintet for klaver og strygere Allegro vivace Andante Scherzo: Presto Tema med variationer: Andantino Finale: Allegro giusto violin 1: kontrabas: klaver: Programnote, se side 16 Marie-Cl. Papadopoulos Luke Winn Fleming Alexandre Ananda Vay Hugo Rodrigues Daniel Blumenthal

33 Allerede som 16-årig studerede den polske Juliusz Zarembski komposition og klaver i Wien. Studierne var normerede til seks år, men allerede efter to år afsluttede Zarembski med guldmedalje. Han tilbragte derefter tre måneder ved konservatoriet i St. Petersborg, hvor han erhvervede endnu et diplom og titlen fri kunstner. I Wien hørte Zarembski Johannes Brahms 1. klaverkoncert og Ein deutsches Requiem, som gjorde et stort indtryk på ham; men det var først og fremmest Franz Liszt ( ), der optog den unge komponist. Derfor rejste han i 1875 til Rom og senere til Weimar for at studere komposition og klaver hos den verdensberømte ungarske komponist og klavervirtuos. Liszt var en søgt og elsket lærer, der bekymrede sig om sine elever (i sine sidste år underviste han uden honorar), og det var sandsynligvis på Liszts anbefaling, at Zarembski som 26-årig, i 1880, blev ansat som klaverprofessor på konservatoriet i Bruxelles. Da var han allerede kendt over hele Europa som turnerende virtuos. Da symptomerne på den tuberkulose, Zarembski døde af som 31-årig, blev stadig mere udtalte, nedtonede han sin koncertvirksomhed for at komponere. Det blev til en lang række værker for solo- og firhændigt klaver: koncertetuder og fantasier over polske temaer og danse i en senromantisk stil, der sine steder bygger bro mellem den sene Liszt og fransk impressionisme. Franz Liszt (siddende) med tre af sine elever, fra venstre den belgiske komponist Franz Servais, Juliusz Zarembski og hans kone Johanna Wenzel. Foto: Bruxelles, maj 1881 Zarembski havde udgivet mere end 30 værker for klaver, da han i 1885 komponerede sin klaverkvintet i g-mol op. 34, som han tilegnede Franz Liszt. Kvintetten er et stort anlagt, ca. 27 minutter langt værk. Kvintetten reflekterer Zarembskis kærlighed til østeuropæisk folkemusik: Den meget udtryksfulde og dramatiske 1. sats bygger på temaer, der tydeligt er inspireret af slavisk folketone, ligesom 3. sats, Scherzo, præges af en rytmisk vitalitet, der bringer polsk folkemusik i erindring. Formen er cyklisk med Brahms og Liszt som forbilleder. Det betyder, at de samme temaer høres i forskellige satser. Således vender hovedtemaet i 1. sats, Allegro, tilbage i 4. sats, Finale; og ekkoer af 1. sats sidetema høres i 2. sats, Adagio. Derved skaber Zarembski en indre sammenhæng i værket, der udtryksmæssigt spænder vidt: fra det lyrisk syngende over det dramatisk opspændte til udtryk for sorgfuld resignation (Zarembski døde få måneder efter, at kvintetten var færdigkomponeret).

34 SNEDSTED KIRKE TORSDAG DEN 23. AUGUST KL Ludwig van Beethoven ( ) Duett mit zwei obligaten Augengläsern (1795) Sonatesats i Es-dur uden opusnummer for bratsch og cello Allegro Máté Szücs Morten Zeuthen Om Beethovens biografi og vigtigste værker, se side 13 Joseph Haydn ( ) Strygekvartet i d-mol op. 76 nr. 2, Kvintkvartetten (1797) Allegro Andante o più tosto allegretto Menuetto: Allegro ma non troppo Vivace assai violin 1: violin 2: Sean Y. Wang Marie-Claudine Papadopoulos Luke Winn Fleming Alexandre Ananda Vay Max Reger ( ) Kvintet i A-dur op. 146 (1915) for klarinet og strygekvartet Moderato ed amabile Vivace Largo Poco allegretto klarinet: violin 1: violin 2: Chad Edward Burrow Aleksander Orth Kølbel Ingrid Økland Caroline Johnston Sybil Shanahan --- Pause --- Snedsted Kirke

35 Ludwig van Beethoven komponerede sin sonatesats med den snurrige titel Duet med to obligate brilleglas i Ud fra titlen kunne man tro, at sonaten var tiltænkt to nærsynede musikere; men en brille har to glas. Altså behøver kun én nærsynet musiker at medvirke; og den nærsynede musiker var Beethovens ven Nikolaus Zmeskall, en kompetent amatørcellist, der var ansat som embedsmand ved det ungarske hof. Zmeskalls synshandikap førte til den titel, som Beethoven selv har anført i et brev til ham. Det er sandsynligt, at Beethoven, der ligesom Mozart var en glimrende bratschist, havde til hensigt at spille duoen sammen med cellisten. Den teknisk ganske krævende, men musikalsk let tilgængelige sonatesats for bratsch og cello lever fint op til samtidens og de aristokratiske venners forventninger om brillant og graciøs underholdningsmusik med udfordringer for både udøvere og tilhørere. Den tyske komponist, organist og dirigent Max Reger var fra 1907 til 1911 professor ved konservatoriet i Leipzig og i årene hofkapelmester i Meiningen. De sidste år levede han i Jena 75 km SV for Leipzig. På en måde var han en senromantisk barokkomponist! Regers melodik og hans raffinerede, rastløst modulerende harmonik er samtidens; men som komponist og musiker havde orglet en central plads i hans liv og værk. Han optog og videreførte baroktidens former på instrumentet (toccata, passacaglia, koralfantasi, præludium og fuga) og gav dem et nyt, personligt indhold præget af udsøgt kontrapunktik efter J.S. Bachs forbillede. Også i sine orkester- og kammermusikværker benyttede Reger typiske barokformer som suite, chaconne og variationer, blandt hvilke hans orkesterkompositioner over temaer af Hiller, Mozart og Beethoven hører til de betydeligste variationsværker siden Bach. Regers produktion er enorm, og han har komponeret i alle genrer undtagen operaen. I samtiden var han omstridt: hans komplicerede og kompakte musik faldt ikke altid i publikums (eller kritikernes) smag. Værkerne fra Regers sidste år præges af, hvad han selv kaldte den frie Jena-stil, der peger mod 1920 ernes Nye saglighed i Tyskland med Paul Hindemith som den betydeligste repræsentant. Det er ganske tankevækkende, at den 10 år yngre østrigske komponist Arnold Schönberg, hvis atonale musik gjorde ham til frontfigur for en musikalsk modernisme, i 1919 opførte adskillige af Regers sene værker på sine lukkede avantgarde-koncerter i Verein für musikalische Privataufführungen (Foreningen til musikalske privatopførelser). I Schönbergs bevidsthed rangerede Reger på linje med Stravinsky, Debussy, Ravel og Bartók. Ligesom R. Strauss Vier letzte Lieder er Regers klarinetkvintet op. 146 et afskedsværk det sidste, Reger komponerede færdigt. Klarinetkvintetten er et meget personligt værk af en ejendommelig mørktfarvet klanglig skønhed. Dets afdæmpede og vemodige, men fint nuancerede udtryk bringer Johannes Brahms klarinetkvintet i erindring. Regers klarinetkvintet, hvis 4. sats er formet som tema med 20 variationer, hører til de mest spillede af hans kammermusikværker. Joseph Haydn er født i Rohrau, der ligger stik øst for Wien i grænseområdet til det nuværende Slovakiet og Ungarn. Området var dengang som nu præget af en etnisk blandingskultur. Det kom til at spille en rolle for Haydn, idet han ofte lod sig inspirere af sin hjemstavns ungarsk prægede folkemusik. Haydns liv spænder tidsmæssigt fra den sene barok til den sene wienerklassik. Med henvisning til hans omfattende produktion af klaversonater, symfonier og strygekvartetter opfattes han med rette som skaberen af den wienerklassiske stil på instrumentalmusikkens område. Med sine store messer og oratorier førte han omkring 1800 også den klassiske vokalmusik til et højdepunkt.

36 De seks strygekvartetter op. 76, som Haydn tilegnede fyrst Erdödy, var færdige i 1797 og blev udgivet i De repræsenterer det højeste mesterskab på et wienerklassisk grundlag og er den næstsidste kvartetsamling, Haydn udgav (den sidste var de to kvartetter op. 77 komponeret 1799). Hvor Mozarts musik præges af en blomstrende tematisk mangfoldighed, så blev Haydns musik i stigende grad præget af tematisk og motivisk koncentration og det i en grad, så det kan være svært at høre forskel på hoved- og sidetemaet i hans symfonier, kammermusik eller klaversonater. I sin egen toneart er sidetemaet nemlig ofte en nodetro eller varieret gentagelse af hovedtemaet. I 1. sats af strygekvartetten op 76 nr. 2 er den motiviske økonomi ført ud i sin yderste konsekvens, idet hele 1. sats udvikler sig på baggrund af 1. violinens første takter: to faldende, rene kvinter i halvnoder (a-d, e-a) med melodisk slutdannelse. Andet er det ikke; men vi hører de to kvintintervaller overalt, i alle sonateformens led, i alle temagrupper og i alle overledninger (deraf tilnavnet Kvintkvartetten). I den centrale midterdel, gennemføringsdelen, spilles de rene kvinter i opadgående bevægelser (omvending), andre gange af tonale grunde klinger de som formindskede kvinter; men de to første takter indeholder den kim, hvorfra hele satsen vokser til en fuldendt musikalsk organisme. 1. satsen er altså et suverænt eksempel på det såkaldt klassisktematiske arbejde, som normalt udfoldes i gennemføringsdelen, men som her er udstrakt til at omfatte hele satsen. Den langsomme og vægtige 2. sats er en såkaldt tredelt liedform ABA, hvor sidste formled (A ) er en melodisk beriget variant af det første (A). I 3. sats, der også kaldes Heksemenuetten, lægger de to violiner for, hvorefter bratsch og cello i én takts afstand følger efter med den samme robuste melodi. Resultatet bliver en streng og perfekt gennemført kanon over 37 takter. Med sine stampende rytmer i tredelt takt er trioen inspireret af den folkelige dansemusik, en regulær træskodans. I 4. sats har det spændstige hovedtema med sin rytmiske forskydning i første takt (synkope) og sit melodiske anlæg med det forstørrede sekundinterval f-gis et umiskendeligt præg af zigeuneragtig, ungarsk folkemusik (alla zingarese). Som helhed viser kvartetterne i op. 76, hvis nr. 3 er den berømte Kejserkvartet, spændvidden i Haydns musikalske univers: 1. sats er et eksempel på det højeste kompositoriske raffinement (alt udvikler sig fra satsens første to takter), medens trioen i 3. og hele 4. sats er inspireret af den folkelige dansemusik. Med varme og humor viser Haydn os, at disse udtryksmæssige poler kan rummes inden for en storslået musikalsk helhedsvirkning. Dette let idealiserede portræt af Joseph Haydn er malet af Ludwig Guttenbrunn 1770

37 NORDISK FOLKECENTER F. VEDVARENDE ENERGI, YDBY FREDAG DEN 24. AUGUST KL Antonín Dvorák ( ) Strygekvartet i F-dur op. 96, Den amerikanske (1893) Allegro ma non troppo Lento Molto vivace Finale. Vivace ma non troppo violin 1: violin 2: Aleksander Orth Kølbel Ingrid Økland Caroline Johnston Sybil Shanahan Om Dvoráks biografi og vigtigste værker, se side 9 Max Reger ( ) Kvintet i A-dur op. 146 (1915) for klarinet og strygekvartet Moderato ed amabile Vivace Largo Poco allegretto klarinet: violin 1: violin 2: Programnote, se side 35 Chad Edward Burrow Aleksander Orth Kølbel Ingrid Økland Caroline Johnston Sybil Shanahan Antonín Dvorák ( ) Strygekvintet i G-dur op. 77 (1875) Allegro con fuoco Scherzo. Allegro vivace Poco andante Finale. Allegro assai violin 1: violin 2: kontrabas: E. Zeuthen Schneider Marie-Cl. Papadopoulos Luke Winn Fleming Alexandre Ananda Vay Hugo Rodrigues --- pause --- Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

38 For Antonín Dvorák, der voksede op i en böhmisk landsby nord for Prag, var den tjekkiske folkemusik en strømmende kilde til livslang inspiration. Under sit ophold i Amerika fattede han også interesse for amerikansk folkemusik og folkesang, en interesse, der satte sig tydelige spor i hans kunstneriske virke, ikke blot i den navnkundige 9. symfoni i e-mol Fra den nye verden, men først og fremmest i den såkaldte amerikanske strygekvartet i F-dur op. 96. I den lille by Spillville i Iowa, Midtvesten, blev han specielt optaget af de irokesiske indianeres musik. Når europæiske kommentatorer mente at kunne påvise direkte indianske melodilån i f.eks. den 9. symfoni, blev dette dog pure afvist af Dvorák. Han havde aldeles ikke benyttet indianermelodier, men alene ladet sig inspirere af den indianske musiks særlige tone og karakter. Sikkert er det, at i såvel den 9. symfoni som i den amerikanske strygekvartet brydes hjemstavnens böhmisk inspirerede melodier, rytmer og klange med musikalske elementer, som er af anden etnisk oprindelse. Den amerikanske strygekvartet i F-dur er et herligt, musikantisk værk, der sprudler af den melodiske spontanitet og klangglæde, som er typisk for Dvorák. Allerede i 1. satsens hovedtemagruppe præsenterer bratsch og senere 1. violin et tema, der er inspireret af de amerikanske indianeres musik (indledende rytmisk forskydning (synkope), melodisk betoning af den faldende terts på et skalagrundlag, der er pentatont, dvs. uden spændingsskabende ledetoner). Denne eksotiske kolorit præger også det lyrisk syngende, særprægede og tonalt svævende sidetema, der præsenteres af 1. violinen. En egen tungsindig stemning præger den meget smukke 2. sats i mol, hvor 1. violinen spiller hovedtemaet, der senere overtages af celloen. 3. og 4. sats bygger igen på temaer, der er folkemusikalsk inspirerede; i den livfulde og klangligt fængslende 4. sats, Finale. Vivace ma non troppo, lyder det ligefrem, som om Dvorák har ønsket at stille de to musikalske verdener over for hinanden: hjemstavnens böhmiske og den indiansk-amerikanske. Det rytmiskspændstige hovedtema har udpræget böhmisk folkedansekarakter, medens det sangbare sidetema klinger mere indiansk. Antonín Dvoráks strygekvintet i G-dur op. 77 blev komponeret til en kammermusikkonkurrence udskrevet af den tjekkiske kunstnersammenslutning. Den prisvindende kvintet blev af bedømmelseskomitéen fremhævet for dens karakterfulde temaer, komponistens kontrapunktiske mesterskab, suveræne formbevidsthed og dybe kendskab til instrumenternes muligheder. Til strygekvartetten føjer Dvorák den i kammermusik sjældent anvendte kontrabas med Beethovens septet og Schuberts Forellekvintet som berømte undtagelser. Med sin klanglige pondus bidrager kontrabassen til værkets basfundament samtidig med, at den giver celloen større frihed til at udfolde sig solistisk, specielt i det høje register. Strygekvintetten op. 77 er et ungt, klangfuldt og velformet arbejde, hvis 1. sats bygger på et livfuldt hovedtema i 1. violinen, der indtræder efter en kort indledning. 2. sats er en mendelssohnsk farvet scherzo i 6/8-takt med en ejendommelig glidende triodel i 2/4-takt. 3. sats er en melodisk enkel og smuk, folkeviseagtigt klingende Poco andante i 4/4-takt med et mere bevæget mellemafsnit i 3/4-takt, der præges af 1. violinens intenst syngende udfoldelse. 4. satsens slavisk inspirerede hovedtema præsenteres af 1. violinen over bratschens tertsbevægelser. I kontrast hertil står det korte, mere lyrisk betonede sidetema, hvis faldende melodiske linje er afledt af hovedtemaet.

39 KLIM VALGMENIGHEDSKIRKE LØRDAG DEN 25. AUGUST KL Joseph Haydn ( ) Strygekvartet i d-mol op. 76 nr. 2, Kvintkvartetten (1797) Allegro Andante o più tosto allegretto Menuetto: Allegro ma non troppo Vivace assai violin 1: violin 2: Programnote, se side 35 Sean Y. Wang Marie-Cl. Papdopoulos Luke Winn Fleming Alexandre Ananda Vay Vagn Holmboe ( ) Strygekvartet nr. 1 op. 46 (1949) Affettuoso animato Adagio andante presto andante adagio Introduzione. Lento un poco molto vivace violin 1: violin 2: Programnote, se side 23 Hyunsil Roh Aleksander Orth Kølbel Liisa Tuomaala Michael Haas Eugene Kurtz ( ) Icare (1997) for solofløjte fløjte: Programnote, se side 26 Craig Goodman --- Pause --- Antonín Dvorák ( ) Strygekvartet i F-dur op. 96, Den amerikanske (1893) Allegro ma non troppo Lento Molto vivace Finale. Vivace ma non troppo violin 1: violin 2: Aleksander Orth Kølbel Ingrid Økland Caroline Johnston Sybil Shanahan Om Dvoráks biografi og vigtigste værker, se side 9 Programnote, se side 38 Wolfgang Amadeus Mozart ( ) Kvartet i D-dur K 285 for fløjte og strygetrio (1777) Allegro Adagio Rondeau fløjte: violin: Programnote, se side 19 Klim Valgmenighedskirke Craig Goodman Sean Y. Wang Máté Szücs Michael Haas

40 GIMSINGHOVED, STRUER LØRDAG DEN 25. AUGUST KL Antonín Dvorák ( ) Klavertrio i f-mol op. 65 (1883) Allegro ma non troppo Allegretto grazioso Poco Adagio Finale: Allegro con brio violin: klaver: Programnote, se side 9 Niels Marthinsen (f. 1963) Klavertrio (1997, rev. 2001) Tranquillo, Adagio Tranquillo, Piu mosso, Mezzo tempo Elisabeth Zeuthen Schneider Morten Zeuthen Daniel Blumenthal Eugene Kurtz ( ) Logo II (1979) for klarinet og klaver Introduction Break down klarinet: klaver: Programnote, se side 26 Chad Edward Burrow Daniel Blumenthal --- Pause --- Robert Schumann ( ) Klaverkvintet i Es-dur op. 44 (1842) Allegro brillante In modo d una marcia. Un poco largamente Scherzo: Molto vivace Trio I Trio II L istesso tempo Allegro, ma non troppo violin: Elisabeth Zeuthen Schneider Morten Zeuthen klaver: Daniel Blumenthal Programnote, se side 10 violin 1: violin 2: klaver: Marie-Claudine Papadopoulos Sean Y. Wang Luke Winn Fleming Alexandre Ananda Vay Amy I-Lin Cheng Programnote, se side 27

41 THISTED MUSIKTEATER SØNDAG DEN 26. AUGUST KL Per Nørgård (f. 1932) Sonate breve, What is the Word! Sonate for solocello nr. 3 (1999) Lento Imposante Andante Programnote, se side 23 Morten Zeuthen Juliusz Zarembski ( ) Klaverkvintet i g-mol op. 34 (1885) Allegro Adagio Scherzo Finale Antonín Dvorák ( ) Strygekvintet i G-dur op. 77 (1875) Allegro con fuoco Scherzo. Allegro vivace Poco andante Finale. Allegro assai violin 1: violin 2: kontrabas: E. Zeuthen Schneider Marie-Cl. Papadopoulos Luke Winn Fleming Alexandre Ananda Vay Hugo Rodrigues Om Dvoráks biografi og vigtigste værker, se side 9 Programnote, se side 38 André Jolivet ( ) Chant de Linos for fløjte, strygetrio og harpe (1944) her med klaver i stedet for harpe. fløjte: violin: klaver: Programnote, se side 31 Craig Goodman Sean Y. Wang Máté Szücs Michael Haas Amy I-Lin Cheng violin 1: violin 2: klaver: Karoline Hille Hyunsil Roh Liisa Tuomaala Adam McKenzie Daniel Blumenthal Programnote, se side Pause --- Thisted Musikteater

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

THY CHAMBER MUSIC FESTIVAL ON TOUR 2013 THY CHAMBER MUSIC FESTIVAL ON TOUR 2013

THY CHAMBER MUSIC FESTIVAL ON TOUR 2013 THY CHAMBER MUSIC FESTIVAL ON TOUR 2013 THY CHAMBER MUSIC FESTIVAL ON TOUR 2013 Bestyrelse: Aase Odfeldt, formand Erik Lyng, næstformand Axel B. Nielsen, æresmedlem Bente Mosumgaard Kristian Bech Adresse: Todbølvej 16, 7752 Snedsted Tlf. : 9792

Læs mere

THY KAMMERMUSIKFESTIVAL PROGRAMBOG 2014 THY MASTERCLASS KAMMERMUSIKFESTIVAL 2014

THY KAMMERMUSIKFESTIVAL PROGRAMBOG 2014 THY MASTERCLASS KAMMERMUSIKFESTIVAL 2014 THY MASTERCLASS KAMMERMUSIKFESTIVAL 2014 Bestyrelse: Aase Odfeldt, formand Erik Lyng, næstformand Lotte Alstrup Verner Hastrup-Petersen Bente Mosumgaard Craig Goodman, kunstnerisk leder Adresse: Todbølvej

Læs mere

THY MASTERCLASS KAMMERMUSIKFESTIVAL

THY MASTERCLASS KAMMERMUSIKFESTIVAL THY MASTERCLASS KAMMERMUSIKFESTIVAL 2011 Bestyrelse: Aase Odfeldt, formand Bente Mosumgaard, næstformand Kristian Bech Erik Lyng Axel B. Nielsen Adresse: Todbølvej 16, 7752 Snedsted Tlf. : 9792 0902 eller

Læs mere

DEN SPRØDE WIENERKLASSIK

DEN SPRØDE WIENERKLASSIK DEN SPRØDE WIENERKLASSIK Dirigent / Michael Francis Solist / Marianna Shirinyan, klaver Torsdag 13. oktober 2011 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Fredag 14. oktober 2011 kl. 19:30 Erikstruphallen,

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Fredag 23. januar kl. 19.30. Mutter & Sibelius DR SymfoniOrkestret Dirigent: Cristian Macelaru Solist: Anne-Sophie Mutter, violin PRO

Fredag 23. januar kl. 19.30. Mutter & Sibelius DR SymfoniOrkestret Dirigent: Cristian Macelaru Solist: Anne-Sophie Mutter, violin PRO Fredag 23. januar kl. 19.30 Mutter & Sibelius DR SymfoniOrkestret Dirigent: Cristian Macelaru Solist: Anne-Sophie Mutter, violin PRO Torsdagskoncert Mutter & Sibelius Introduktion Program DR Koncerthuset

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

mahlers 6. Dirigent / Cristian Mandeal Torsdag 18. april kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 19. april kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal

mahlers 6. Dirigent / Cristian Mandeal Torsdag 18. april kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 19. april kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal mahlers 6. Dirigent / Cristian Mandeal Torsdag 18. april kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 19. april kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Fællesproduktion med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Læs mere

Shao-Chia Lü (dirigent) Jian Wang (cello) Brit-Tone Müllertz (sopran) Jakob Zethner (bas)

Shao-Chia Lü (dirigent) Jian Wang (cello) Brit-Tone Müllertz (sopran) Jakob Zethner (bas) Shao-Chia & Sjostakovitj Shao-Chia Lü (dirigent) Jian Wang (cello) Brit-Tone Müllertz (sopran) Jakob Zethner (bas) Shao-Chia & Sjostakovitj Sjostakovitj (1906-75): Cellokoncert nr. 1, Es-Dur (op. 107,

Læs mere

Vordingborg Kommune Aktivitets & udviklingspulje

Vordingborg Kommune Aktivitets & udviklingspulje Vordingborg Kommune Aktivitets & udviklingspulje August Hage Oremandsgaard Allé 2 4720 Præstø Tlf. 22878487 Hage@oremandsgaard.dk CVR: 182033 Bruger-ID:35711 26. januar 2014, Præstø Hermed tillader jeg

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

THY KAMMERMUSIKFESTIVAL PROGRAMBOG 2013 THY MASTERCLASS KAMMERMUSIKFESTIVAL

THY KAMMERMUSIKFESTIVAL PROGRAMBOG 2013 THY MASTERCLASS KAMMERMUSIKFESTIVAL THY MASTERCLASS KAMMERMUSIKFESTIVAL 2013 Bestyrelse: Aase Odfeldt, formand Erik Lyng, næstformand Axel B. Nielsen, æresmedlem Bente Mosumgaard Kristian Bech Adresse: Todbølvej 16, 7752 Snedsted Tlf. :

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

DEN LILLE PRINS Antoine de Saint-Exupéry

DEN LILLE PRINS Antoine de Saint-Exupéry DEN LILLE PRINS Antoine de Saint-Exupéry En rejse i 13 billeder med SUSSE WOLD Foto: Bjarne Stæhr Musik og lyddesign af PALLE MIKKELBORG LILLIAN TÖRNQVIST (harpe) EMILIE ESKÆR (cello) JOAKIM DAM THOMSEN

Læs mere

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr. Åben Efterskole Arrangementer på Den Rytmiske Efterskole skoleåret 2010/11 Vi byder jer alle velkomne til en række spændende koncerter med nogle af Danmarks bedste musikere samt arrangementer hvor skolens

Læs mere

27. - 28. SEPTEMBER 2014

27. - 28. SEPTEMBER 2014 KAMMERMUSIKFESTIVAL PÅ JOHANNES LARSEN MUSEET TRIO CON BRIO COPENHAGEN ANDREAS BRANTELID ETTORE CAUSA JON GJESME OLLI LEPPENIÄMI HÅVARD GIMSE 27. - 28. SEPTEMBER 2014 JOHANNES LARSEN MUSEET MØLLEBAKKEN

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2015/2016 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

I følelsernes vold. Dirigent / Cristian Mandeal. Solist / Simone Lamsma, violin. Torsdag 6. oktober 2011 kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter

I følelsernes vold. Dirigent / Cristian Mandeal. Solist / Simone Lamsma, violin. Torsdag 6. oktober 2011 kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter I følelsernes vold Dirigent / Cristian Mandeal Solist / Simone Lamsma, violin Torsdag 6. oktober 2011 kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 7. oktober 2011 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Aftenens

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Pro gram. Andsnes & Beethoven DR SymfoniOrkestret Dirigent og solist: Leif Ove Andsnes, klaver. Torsdag 9. maj kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen

Pro gram. Andsnes & Beethoven DR SymfoniOrkestret Dirigent og solist: Leif Ove Andsnes, klaver. Torsdag 9. maj kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen 12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 9. maj kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen Andsnes & Beethoven DR SymfoniOrkestret Dirigent og solist: Leif Ove Andsnes, klaver Pro gram Andsnes & Beethoven Program

Læs mere

Dyrenes Karneval. Musikken du skal høre, hedder Dyrenes Karneval. Og ham, der har skrevet musikken, hedder Camille Saint-Saëns.

Dyrenes Karneval. Musikken du skal høre, hedder Dyrenes Karneval. Og ham, der har skrevet musikken, hedder Camille Saint-Saëns. Dyrenes Karneval Kære elev Lige om lidt skal du til koncert i DR Koncerthuset i København. Orkestret du skal høre, hedder DR Underholdningsorkestret. Og de glæder sig til at spille for dig. Musikken du

Læs mere

Invitation til National Suzuki Workshop i Århus 3.- 4. nov. 2012

Invitation til National Suzuki Workshop i Århus 3.- 4. nov. 2012 Invitation til National Suzuki Workshop i Århus 3.- 4. nov. 2012 Det er os en glæde at kunne invitere til national Suzuki workshop i Århus. Vi håber, at initiativet vil blive bakket op og igen kan blive

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

At spille Poul Ruders' Polydrama

At spille Poul Ruders' Polydrama At spille Poul Ruders' Polydrama Til den efterhånden lange række af nye kompositioner for cello, som Morten Zeuthen har holdt over dåben, kan nu føjes Poul Ruders' cellokoncert "Polydrama" - 3. og sidste

Læs mere

20 års jubilæum 1989-2009

20 års jubilæum 1989-2009 VENØ MUSIKFORENING 20 års jubilæum 1989-2009 Venø Musikforening - 20 år En flok venøboere Initiativgruppen - søsatte Venø Musikforening. Initiativgruppen talte Søren Baggesen, Jørgen Anker Jørgensen, Ellen

Læs mere

Musikundervisning efter skolen på skolen

Musikundervisning efter skolen på skolen Musikundervisning efter skolen på skolen Sankt Petri Musikskole har gjort det til sin opgave, at finde, vække og fremme musikalske interesser og talenter hos den enkelte elev. Elevernes motivation skal

Læs mere

Henschel Quartett Trio con Brio Trio Ismena Trio Libra Bak Dinitzen / Westenholz Det Kongelige Kapels Klarinettrio

Henschel Quartett Trio con Brio Trio Ismena Trio Libra Bak Dinitzen / Westenholz Det Kongelige Kapels Klarinettrio Hindsgavl Slot 8. til 19. juli 2007 Bo på slottet og kom tættere på musikken! Henschel Quartett Trio con Brio Trio Ismena Trio Libra Bak Dinitzen / Westenholz Det Kongelige Kapels Klarinettrio www.hindsgavlfestival.dk

Læs mere

GUTTERMANN KULTURPRODUKTION

GUTTERMANN KULTURPRODUKTION GUTTERMANN KULTURPRODUKTION GK Books GK Live www.guttermann-kultur.dk Skriv til os på: guttermannkultur@gmail.com Eller ring på: mobil +45 23 72 31 22, mobil +45 40 59 22 83 eller fastnet +45 33 24 02

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

violinen i centrum Dirigent / Lan Shui Solist / Sergej Krylov, violin Torsdag 21. marts kl. 19:30 FrederiksborgCentret, Hillerød

violinen i centrum Dirigent / Lan Shui Solist / Sergej Krylov, violin Torsdag 21. marts kl. 19:30 FrederiksborgCentret, Hillerød violinen i centrum Dirigent / Lan Shui Solist / Sergej Krylov, violin Torsdag 21. marts kl. 19:30 FrederiksborgCentret, Hillerød Fredag 22. marts kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Aftenens dirigent

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011

Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011 Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011 Indhold Rekonstruktioner af kanonlavet med forstilling Kørsel med borgmester Konservering / restaurering af sociable Sommerkoncerter Opfordring Forstilling

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Fredagscaféer. januar - marts 2014. Svendborgvej 319 Højby

Fredagscaféer. januar - marts 2014. Svendborgvej 319 Højby Fredagscaféer januar - marts 2014 Svendborgvej 319 Højby 2014 Godt nytår! 2013 var året, hvor vi kunne fejre vort 25 års jubilæum, og året har været et år med mange gode og velbesøgte arrangementer. Ikke

Læs mere

Carl Nielsen-fejring 2015

Carl Nielsen-fejring 2015 Carl Nielsen-fejring 2015 I anledning af 150-året for komponistens fødsel Kirkerne i Slagelse og omegn I 2015 er det 150 år siden komponisten Carl Nielsen (1865-1931) blev født, og det markeres ved en

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Jul med beethoven. Dirigent / Lan Shui Medvirkende / Den Danske Strygekvartet Koncertmester / Rune Tonsgaard Sørensen

Jul med beethoven. Dirigent / Lan Shui Medvirkende / Den Danske Strygekvartet Koncertmester / Rune Tonsgaard Sørensen Jul med beethoven Dirigent / Lan Shui Medvirkende / Den Danske Strygekvartet Koncertmester / Rune Tonsgaard Sørensen Onsdag 11. december kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Aftenens dirigent / Lan Shui

Læs mere

SØREN KIERKEGAARD KULTURPRODUKTION SK Books SK Live www.kierkegaard-kultur.dk

SØREN KIERKEGAARD KULTURPRODUKTION SK Books SK Live www.kierkegaard-kultur.dk SØREN KIERKEGAARD KULTURPRODUKTION SK Books SK Live www.kierkegaard-kultur.dk Skriv til os på: kierkegaardkultur@gmail.com Ring på: mobil +45 23 72 31 22, mobil +45 40 59 22 83 KIERKEGAARD LIVE Musik-ledsagede

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Rådhusdage 2015 på Gentofte Rådhus Mandag d. 28/9 Tirsdag d. 29/9 Onsdag d. 30/9 Torsdag d. 1/10 et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer til Rådhusdage

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

Musikskolen for Voksne

Musikskolen for Voksne Musikskolen for Voksne Sæson 2015-2016 Tlf. 20 21 70 84 www.musikskolenforvoksne.odderweb.dk INSTRUMENTALUNDERVISNING Tidspunkt aftales ved tilmelding Klaver Marianne Eriksen Tlf. 2021 7084 Mail: pianistinden@gmail.com

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Koncerthuset Klassisk Sæson. Fredag 8. november kl. 19.30. Beethoven dødsens munter DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Adam Fischer.

Koncerthuset Klassisk Sæson. Fredag 8. november kl. 19.30. Beethoven dødsens munter DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Adam Fischer. 13 14 Koncerthuset Klassisk Sæson Fredag 8. november kl. 19.30 Beethoven dødsens munter DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Adam Fischer Pro gram Program Koncerthuset 2008/09 2013/14 2 Fredag 8. november

Læs mere

Uddannelse. Rose Munk Heiberg Ramløsevej 13, st. th., 2100 København Ø Email: rose.heiberg@gmail.com Tel: 0045-26959509

Uddannelse. Rose Munk Heiberg Ramløsevej 13, st. th., 2100 København Ø Email: rose.heiberg@gmail.com Tel: 0045-26959509 CV Uddannelse 1993-2007 Undervisning i klaver - Solotimer hos Nenia Zenana, dirigent og pianist 2005-2009 BA i Musikvidenskab, Københavns Universitet - Korledelse ved Kasper Beck Hemmingsen, lektor - Sang

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

20 fingre, to klaverer. en russer

20 fingre, to klaverer. en russer 20 fingre, to klaverer og danse af en russer Dirigent / Cristian Mandeal Solister / Tanja Zapolski, klaver / Rikke Sandberg, klaver Torsdag 18. oktober kl. 19:30 FrederiksborgCentret, Hillerød Fredag 19.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2015 Hf

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Kirkemusikhøjskole 2011-2012

Kirkemusikhøjskole 2011-2012 Kirkemusikhøjskole 2011-2012 . Kirkemusikhøjskole 2011-2012 Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne Atter bydes der velkommen til en sæson i kirkemusikhøjskolen ved Storring-Stjær,

Læs mere

Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.

Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen. Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.dk HELEN ERIKSEN KLUMMEN HELEN ERIKSEN - KLUMMEN Gymnastikinstruktør Børge

Læs mere

Baroktiden (ca. 1600-1750)

Baroktiden (ca. 1600-1750) Barok klassik - romantik Barok: Klassik og romantik: Continuo-homofori Yderstemmerne er to selvstændige frie melodier, mens understemmerne støtter dem. En fuga polyfoni mellem alle stemmer Homofori Melodien

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

DAM Korlederkurser - Instruktører 2014-15:

DAM Korlederkurser - Instruktører 2014-15: DAM Korlederkurser - Instruktører 2014-15: Kasper Beck Hemmingsen (Korleder Basis) Kasper Beck Hemmingsen arbejder hver uge med kor på flere forskellige niveauer og i lige så forskellige sammensætninger

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

Unge spiller klassisk

Unge spiller klassisk 13.november 2011 i Horsens Ny Teater: afholder Unge spiller klassisk For børn og unge fra Region Midt-Øst Konkurrencen starter kl. 10.00. Diplomoverrækkelsen forventes at finde sted kl. 18.30. Der konkurreres

Læs mere

PEDER HOLM MUSIKER 20

PEDER HOLM MUSIKER 20 PEDER HOLM MUSIKER 2011 Indhold MUSIKER 3 KOMPONIST 9 BOSTEDER VÆRKLISTE FORLAGSKONTRAKTER NODEMATERIALE BESTILLINGER PRIVATE CD ER 03 04 05 06 07 09 PÆDAGOGISKE UDGIVELSER 110 AFREGNINGER PORTRÆT-CD OM

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer Med speciale i nyudvikling af 3D hologram scenografi sætter Lars Egegaard Sørensen et helt særligt præg på enhver forestilling, han er tilknyttet

Læs mere

FORORD: God fornøjelse med opgaverne.

FORORD: God fornøjelse med opgaverne. Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen. Sæson 2014/15 Volume 2 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Julehilsen...1 Kirkekoncert i Røgen...2 Julegalop og Lucia...2 Bazartilbud...3 Fotos fra Bazaren...3 Nye rytmikhold...4 Kommende arrangementer...4

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Fredagscaféer. januar - februar - marts 2013. Svendborgvej 319 Højby

Fredagscaféer. januar - februar - marts 2013. Svendborgvej 319 Højby Fredagscaféer januar - februar - marts 2013 Svendborgvej 319 Højby 2 0 1 3 Fra cafémedarbejderne og fra Bakkegårdens bestyrelse skal der lyde et velkommen til den nye sæson 2013 i Café Bakkegården. Vi

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Det har gjort mig til den jeg er...

Det har gjort mig til den jeg er... . Da jeg var 3 år, flyttede vi til Thurø. I København havde vi ikke haft fjernsyn. Så det, at vi fik et lille et, var en MEGET stor ting. De første par dage på Rolf Krakes Vej brugte jeg foran fjernsynet.

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Blæser- og slagtøjskursus

Blæser- og slagtøjskursus Blæser- og slagtøjskursus 28. juni - 4. juli 2015 Arrangeret i samarbejde mellem Den Rytmiske Højskole og og AOF Gladsaxe. Kære sommerkursist Dette skrives i den kolde vintertid, men det luner når jeg

Læs mere

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2013 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 3. oktober 4. oktober 7. oktober 8. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Henschel Quartett Trio con Brio Brantelid/Forsberg Trio Aristos/Sivelöv Zapolski/Ellegård/Østerlind Liedkompagniet m.fl

Henschel Quartett Trio con Brio Brantelid/Forsberg Trio Aristos/Sivelöv Zapolski/Ellegård/Østerlind Liedkompagniet m.fl Hindsgavl Slot 6. til 17. juli 2008 Bo på slottet og kom tættere på musikken! Henschel Quartett Trio con Brio Brantelid/Forsberg Trio Aristos/Sivelöv Zapolski/Ellegård/Østerlind Liedkompagniet m.fl www.hindsgavlfestival.dk

Læs mere

Invitation til National Suzuki Workshop i Kolding 1.- 2. nov. 2014

Invitation til National Suzuki Workshop i Kolding 1.- 2. nov. 2014 Invitation til National Suzuki Workshop i Kolding 1.- 2. nov. 2014 Det er os en glæde at kunne invitere til national Suzuki workshop i Kolding. Vi håber, at initiativet vil blive bakket op og igen kan

Læs mere

JOHANNES BRAHMS Født 7.5. 1833 Hamburg Død 3.4. 1897 Wien

JOHANNES BRAHMS Født 7.5. 1833 Hamburg Død 3.4. 1897 Wien JOHANNES BRAHMS Født 7.5. 1833 Hamburg Død 3.4. 1897 Wien Brahms' fødested står oftest opført i biografierne som Schlütershof im Speckgang 24 i Hamburgs fattige "Altstadt-kvarter" - Gängerviertel. Dette

Læs mere

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Iht. 3 5 i Vedtægter for Danmarks Rigsspillemænd 28. Februar 2015 www.rigsspillemand.dk Vedtægtens Formål Danmarks Rigsspillemænd kan tildele hædersbevisninger

Læs mere

Mest storbyferie for pengene

Mest storbyferie for pengene Mest storbyferie for pengene Se hvor dine lommepenge rækker til flest middage, øl og museumsbesøg. Af Trine Steengaard, 24. september 2012 03 Guide: Mest storbyferie for pengene 04 Spar på ferien 07 Rejseredaktørens

Læs mere

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli Riverside City Jazz Band, er et af vores husorkestre som var med fra starten sammen med The Farmers, hvor de spillede for et goodwill beløb fordi de troede på

Læs mere

Musik på Tværs 15.11.15 21.11.15 ASKOV HØJSKOLE

Musik på Tværs 15.11.15 21.11.15 ASKOV HØJSKOLE Musik på Tværs 15.11.15 21.11.15 ASKOV HØJSKOLE Søndag d. 15. november 15.00 17.00 Ankomst og indkvartering. Kaffe og boller i spisesalen 17.00 Rundvisning ved højskolelærer Ulla Henningsen du hører lidt

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere