Interview med Jesper Smed Jensen d. 16. Februar 2016 kl

Transkript

1 Interview med Jesper Smed Jensen d. 16. Februar 2016 kl Respondent: Jesper Smed Jensen, specialkonsulent Statens Kunstfond (J) Interviewer: Camilla Polmer (C) C: Jeg vil lave en effektmåling af arbejdslegaterne, som legatudvalget for litteratur uddeler, til alle ansøgere i 2014, for jeg tænker at så har de et retrospektivt blik på hvad de har brugt pengene til og hvad de har fået ud af dem. Plus dem på de 3-årige kan se slutningen på bevillingen her på nuværende tidspunkt. Men min problemformulering lyder sådan her: Specialet har til formål at vurdere Statens Kunstfonds uddeling af arbejdslegater til litteratur. Ved hjælp af teori om kunstnerisk kvalitet og interviews med interessenter fra Statens Kunstfond, defineres hvad fondens formål om at fostre kunstnerisk kvalitet dækker over. Via en spørgeskemaundersøgelse blandt ansøgere til legatpuljen i 2014 undersøges om og i hvilken udstrækning uddelingerne lever op til formålet om at fostre kunstnerisk kvalitet. Derefter diskuteres, om midlerne udnyttes bedst muligt. Men det er selvfølgelig ikke en kritisk stillingtagen altså det er det men ikke i et kontraperspektiv fordi det er jo en neutral blotlægning over hvad der kommer ud af uddelingerne. Men jeg fokuserer snævert på det lidt udefinerbare begreb om kunstnerisk kvalitet. Fordi at lave en effektmåling rækker lidt ud over mine evner når jeg kun er én person. Plus så er det svært at blotlægge samtlige effekter af en indsats. Men jeg vil starte med at lave kvalitative interviews også med Anne Lise Marstrand Jørgensen det skal danne min teoretiske baggrund. Og så vil jeg foretage de kvantitative interviews med alle ansøgere. Også de som ikke har fået tilldelingen for at lave et kontrafaktisk perspektiv. Det bliver så min empiri som skal føre til min analyse og endelig vurdering. Så det er undersøgelsesdesignet. Ja. Og nu til mine spørgsmål. Ligger der en forventning fra jeres side om at der kommer øget produktion ud af det? J: Det er et godt spørgsmål. Øhm. Vi har ikke nogle formelle krav om at når man får et arbejdslegat så skal man levere et antal værker. Det siger jeg lidt med et glimt i øjet; man må godt sætte sig ud i en hytte i skoven og tænke sig godt om i den periode hvor man så.. altså jeg har et arbejdslegat og derfor behøver jeg ikke at lave ikke-kunstnerisk arbejde. Det er vi sådan set ret åbne overfor og det er ligesom en del af den tanke bag, i hvert fald som er gældende nu og bag de store arbejdslegater og sådan set også de store 3-årige. Altså det er vi sådan set ret åbne overfor. Og det er ligesom en del af den tanke bag, i hvert fald som er gældende nu og har været det i mange år omkring arbejdslegater og sådan set også de store 3-årige arbejdslegater hvor man får en større sum penge til over en længere periode at kunne ligesom, ja sagt med et glimt i øjet, at sætte sig ud i en skov og tænke sig godt om. Og så kan det være at de tanker man har gjort sig eller man har efterprøvet nogle ting i løbet af en eller anden periode som først viser et resultat som 10 år. Det er sådan noget vi engang imellem prøver at italesætte som det der ligesom er præmissen for at give arbejdslegater. Du får ikke et arbejdslegat til at udføre et konkret værk. Og man skal ikke melde tilbage til os hvad man har brugt pengene til. Men når man sender en ansøgning ind, så beskriver man sit kunstneriske projekt ikke som et det her vil jeg udføre for pengene -projekt men hvad er det jeg har gang i. Jeg har nogle planer om det sådan og sådan.. Og der er nogle gange nogle, der har nogle helt konkrete projekter, som de vil føre ud i livet, og andre beskriver mere kunstneriske idéer som de gerne vil arbejde med. I nogle tilfælde kommer der konkrete værker ud af det, men i andre tilfælde handler det om at man arbejder med et eller andet eller prøver nogle ting af, som man jo gør indenfor kunstnerisk arbejde, som måske ikke lige på 1

2 kort sigt munder ud i det konkrete projekt, men som på et tidspunkt ad nogle omveje fører noget med sig. C: Er der nogle af de motiverede ansøgninger som argumenterer for nød og trang J: Det ses. Det skal siges at det ikke er særlig mange ansøgninger, jeg lige har haft næsen nede i. Jeg ved og jeg har tidligere siddet med ansøgninger, og der er af og til nogle der begrunder det med det, men vi prøver lidt at Og hvis folk spørger om det siger vi jamen det skal du slet ikke komme ind på, for det Altså om folk er i nød er en meget subjektiv holdning, og vi prøver også som sekretariat at gøre vores udvalg opmærksom på at de ikke skal inddrage hvad de måtte have af eventuelt kendskab til diverse personers privatøkonomi fordi det som oftest eller nærmest altid er rene gisninger. Og man kan sige, vi beder jo ikke om årsopgørelser. Hvis vi virkelig skulle have et reelt indtryk af en kunstners privatøkonomiske forhold, så skulle vi jo have, ja for eksempel årsopgørelser eller noget hen over nogle år så man kunne sige at den kunstner har så lav en indtægt så det også på den front er.. Men man kan også sige.. Jeg synes i hvert fald også, nu skrev du også noget om at du ville interessere dig for det historiske aspekt, for hvis man går tilbage i 1984 og ser hvordan man formulerede noget omkring formålet. Der handlede det meget om at der var nogle kunstnere eller borgere i samfundet der havde brug for en økonomisk håndsrækning til at klare dagen og vejen. Det ser man slet ikke i vores lovgrundlag i dag. Det er slet ikke en del.. Man kan sige det er en underliggende del, eller underforstået, at man får en indkomst via et arbejdslegat, men det er ikke formålet. Formålet er at samfundet har brug for kunst. Derfor er der nogle mennesker, der får nogle penge til at kunne lave kunst for. Det handler ikke om at de skal tjene til dagen og vejen. C: Det er jo også.. Det er jo ikke støtte til kunstnere som personer. Det er jo til arbejdet. J: Netop. Det er kunsten vi støtter og ja lige præcis C: 7:44 Det er lidt et paradoks at det er for at sikre arbejdsro, så kunstneren ikke behøver påtage sig andet arbejde. Men ikke understøttelse af livsgrundlag J: Ja.. Det øhm. Ja. Hvordan er det vi plejer.. Ja vi plejer at formulere det som at det kan man sige.. Et arbejdslegat på er for mange mennesker halvanden månedsløn. Så det er jo ikke fordi man har incitamenter til ikke at lave andet arbejde i et år. Så ja.. Det er lidt noget andet når vi er oppe i de 3-årige arbejdsstipendiater. Der er det vi siger at det skulle give en eller anden basis for at du ikke behøver sidde i kassen i Netto de næste 3 år. Så du sådan set fuldt ud kan koncentrere dig om at.. Men hvad tænkte du på paradoks.. C: Jamen sådan igen, altså kunstneren. Det skal ikke være sådan. Altså det bliver givet lidt i hæder og ære ik, altså som en udmærkelse, men ikke som en konkret understøttelse. J: Nej. Det har også været vigtigt henover, er min opfattelse i hvert fald, henover tiden netop at fjerne den der socialøkonomiske. Altså fordi den hører bare ikke hjemme under kulturministeriet. Der har vi, man kan sige Statens Kunstfond blev oprettet før man havde de store socialreformer. Altså det er ikke mit store kompetenceområde.. Som kom i slutningen af 60 erne start 70 erne. Så det var også en anden tid man skrev formålet i. Og så senere hen.. Altså det er ikke Kulturministeriet der skal sørge for at der er nogle mennesker der kan klare dagen og vejen. Det har vi andre systemer, der skal klare. 2

3 C: Så på en eller anden måde bliver der også givet meget kunststøtte gennem kontanthjælp osv.? J: Det kan man sige. Ja. Og boligstøtte og hvad der måtte være ja. C: (9:46) Men hvorfor indhenter I egentlig ikke oplysninger om kunstnerens økonomiske forhold? Hvorfor afviger I helt fra at gå ind i den diskussion? J: Ja, det bliver sådan lidt et gæt fra min side. Eller mit syn på sagen. Altså. Jeg tror netop det er vigtigt, hvis man gik ind og for eksempel tog den på baggrund af vedkommendes indtægt. Jamen så ville det netop have karakter af at sikre en eller anden socialhjælp. Det er nok.. Man kunne også vælge det andet. Men man kan sige at det som Statens Kunstfond kan. Dvs. Udvalgene. De kan gå ind og vurdere en kunstnerisk kvalitet. Det er deres raison d être. Og hvis man ellers mener at en ekskunstner er på så kunstnerisk højt niveau. Så er det sådan set lige meget hvad vedkommende har haft af indtægt. Nogle gange kan det godt være at vedkommende har haft en høj indtægt de sidste 3 år men det er fordi vedkommende måske har lavet en masse.. En forfatter der har brugt enormt meget tid på at tage ud og holde foredrag for at klare dagen og vejen. Så kan det være at et stort arbejdslegat kunne gøre at vedkommende kan gøre mindre af det man har gjort hidtil og koncentrere sig mere om at skrive en ny bog via et arbejdslegat. Ja. Så det giver ikke altid det realistiske billede af hvad der egentlig er det økonomiske behov lige nu eller i det kommende år. Det vil det ikke give hvis man kigger på hvad vedkommende har haft hidtil. Det er i hver fald en måde at udlægge det på. Men altså man kan sige. Jeg tror der er helt generelt enighed om at det skal Statens Kunstfond holde sig fra fordi det netop ikke er socialhjælp. Men vi kigger alligevel på årsopgørelser på et område på hædersydelser. Som førhen hed livsvarige ydelser men som nu hedder hædersydelser. Det var helt tilbage i 70 erne hvor politikerne blev enige med sig selv om at det duede ikke hvilken indtægt man havde at man så fik den samme ydelse. Det var i 78 at man indførte en indtægtsregulering. Det vil sige at man netop ser på et gennemsnit af modtagerens indtægt de seneste tre år og ud fra det beregner hvad du skal have udbetalt i ydelse det kommende år. Så man har det inde men der kan man sige at man også for længst.. Det er jo nogle beregninger vi laver herinde som jo ikke har noget med udvalgene at gøre. Altså det foregår sådan at får man tildelt en hædersydelse, så har du den resten af dit liv. Og så er det så bare ren administration hvor vi en gang om året foretager en beregning af hvor meget du skal have det næste år. Men det er også fordi hædersydelsen har en anden karakter end arbejdslegater fordi den både i første omgang er en hæder og alt afhængigt af hvornår du får den i dit liv.. Det er jo en slags konstant arbejdslegat men i sidste ende er det også en pension. Så den har karakter lidt mere af socialhjælp. C: Men den er sideløbende med folkepensionen? J: Det er den ja. Men igen, man beregner hvert år hvor meget man er berettiget til. Og hvis man tjener.. I dag er det sådan at hvis man lægger over en vis indkomst, så får du bare ikke noget udbetalt. Så er din ydelse på 0 kr. Så det er bare for at sige at vi har tankegangen omkring at se på økonomiske forhold i forhold til om du skal have penge/ikke skal have penge. Det er alligevel en del af systemet. Men det er adskilt fra den almindelige udvalgspraksis omkring legater. Det synes jeg bare lige skulle med. C: Jeg vil arbejde med en hypotese over hvordan og hvorfor en indsats kan tænkes at virke. Så jeg vil høre om du har nogle bud på hvad effekterne af arbejdslegaterne til litteratur kan være? 3

4 J: Ja.. Øhm. Jeg tror det er meget individuelt netop også alt efter.. Det er meeget komplekst haha. Ej det kommer fuldstændig an på hvornår i din karriere og dit livsforløb du får nogle penge. Hvilke beløb du får. Hvilken form for litteratur du skriver. Altså der er nogle der aldrig aldrig kunne leve af at skrive lyrik på markedsvilkår, som der er ikke noget salg. Jeg ved ikke om der overhovedet er nogle hvor man kan sige at de ville kunne sælge så meget. Fordi det danske marked er så lille fordi vi er så lille et sprog. Selvfølgelig bliver tingene oversat osv. Der er en masse forhold man kan tænke ind i det. Men mit helt klare indtryk er.. Det kan du selvfølgelig spørge Anne Lise Marstrand om, hun har endnu mere indsigt i det. Øh. Altså der er mange forfatter der ville sige at det er helt afgørende for min kunstneriske virksomhed eller min forfattervirksomhed at jeg får det her arbejdslegat med jævne mellemrum. Mange får det.. Ja der er mange der får et arbejdslegat hvert år måske som er det som en meget meget væsentlig del af deres årsindkomst. Og netop hvis jeg ikke får det, så skal jeg lave noget andet. Så skal jeg Forhåbentlig kan det relatere sig til min forfattervirksomhed. Det er i hvert fald.. Altså så er det ud at lave nogle foredrag, lave nogle oplæsninger, hvad man kan forestille sig C: Men de hænger simpelthen deres kunstneriske virke op på pengene herfra? J: Ja det er mit indtryk. Men jeg tror det er meget individuelt.. Man kan sige der vil formentlig.. Selvfølgelig kan man altid bruge pengene.. Men som også tager det som et øhm, jeg ved ikke, at man ligesom får en anderkendelse. At man ligesom måske tidligt i karrieren sender det ind til et ekspertudvalg og har lyst til at blive målt op imod.. Selvfølgelig er pengene en væsentlig faktor men det kan også være at man vil prøve sig selv lidt af. Det er ren hypotese fra min side. Jeg siger ikke at det forholder sig sådan, men det kunne også være.. Der er i hvert fald nogle der bruger det sådan at når man så får et arbejdslegat, jamen det er jo bare skulderklappet C: Man bliver jo blåstemplet, man kommer med i klubben.. J: Det er jo det man gør, man er ligesom med i det fællesskab som modtager støtte fra Statens Kunstfond. Og man kan sige altså, det er alligevel et nåleøje forstået på den måde, at der skal man altså have en vis kvalitet før man når derhen. Og igen som jeg også sagde, så handler det også rigtig meget om beløbet, hvad betydningen egentlig er af et arbejdslegat. Altså får du , Det 3-årige arbejdsstipendium, der synes jeg alligevel man har hørt flere gange at det var det der gjorde, når jeg ser tilbage 10 år efter, at det gjorde at jeg kunne gøre sådan og sådan og jeg udviklede mig sådan og sådan og det gav mig nogle muligheder, som jeg ikke ville have haft hvis jeg ikke havde fået den her store sum penge. Jeg har det også, jeg ved ikke netop på litteraturområdet, men jeg har hørt i hvert fald andre netop sige jamen det var altså en ret.. selvfølgelig var det ikke pengene der gjorde som sådan at jeg lavede god kunst efterfølgende. Men det gav mig en tryghed og noget der gjorde, at jeg i hvert fald ikke skulle tænke på penge umiddelbart i nogle år. Men igen det er fuldstændig forskelligt fra menneske til menneske. Altså nogle tænker aldrig på pengene og skal huskes på hov du skal lige søge arbejdslegater og for andre fylder det måske mere. Så man er helt nede på det niveau at det er personafhængigt, tror jeg. C: Jeg tænkte på, I laver ikke kurser i privatøkonomi herfra? J: Nej det gør vi ikke. Normalt ville det mere være forfatterforeningen, altså fagforeningers opgaver at gøre den slags (kort ekskurs om tilsendelse af årsberetninger tilbage fra 1969) 4

5 C: Okay, nu vil jeg spørge lige til behovet for effektmålinger. I Fjællegaards og Billes rapport står der Statens Kunstfond har behov for en bredere forståelse af hvordan og hvorfor de fremsatte formål med kunststøtten bliver opfyldt og derved have et sagligt grundlag at træffe beslutninger ud fra er der skrevet simpelthen. Så ville jeg bare høre hvad dette behov udspringer af? Hvem har ytret ønske om det til at starte med? J: Ja, det er et spørgsmål om, det er jo et udtryk for dem der har skrevet det hers holdning, og så kan man altid diskutere i hvilken grad der er et behov. Og det er der mange meninger om. Men jeg tror at det de fleste kan være enige om det er at der måske til hver en tid måske endnu mere nu måske er et konstant behov for at kunne sætte ord på hvorfor kunststøtte er vigtig. Altså hvorfor skal Folketinget hvert år sætte omkring 500 millioner kroner af til det her. Det er sådan det direkte målbare, bliver der sat de penge af som.. Så der er nogle politikere, og politikerne lytter jo også til offentligheden. Så hvis man herfra synes at Statens Kunstfond er en god ting, og det synes vi jo, så er der behov for at man går ud og argumentere for, øhm, det kan gøres på mange niveauer. Man kan sige hvorfor er kunst vigtig i samfundet. Det er mere metaniveau som man kan diskutere og prøve at overbevise folk om. Og så er der nogle redskaber til at vi kan få kunst i samfundet. Det er blandt andet via kunststøtte. Der er et godt begreb i den rapport som jeg har taget til mig, det er markedsfejl, at der er en markedsfejl som gør at man har brug for kunststøtte. Det kan godt være at hvis man startede helt fra 0 kunne man finde en anden måde, men det er en måde som ligesom systemet er bygget op, så er der nogle ting der nu engang ikke ville være der hvis ikke man havde kunststøtte. Det er nu engang sådan markedet har indrettet sig også over mange år i Danmark. Så ja, det er i hvert fald det meget håndfaste behov C: Men jeg tænker forudgriber i.. Altså der er jo bred politisk opbakning til kunststøtten, så forudgriber I en eventuel kritik på den måde? Altså vil I anvende en effektmåling til legitimering? J: Det er der løbende behov for.. Man kan sige det er rigtigt at der er bred opbakning i Folketinget til Statens Kunstfond, men ikke desto mindre så vi på finansloven for 16 en besparelse, eller omfordeling af midler, for første gang i mange år. C: Ja altså allokering til helt bestemte ting.. J: Lige nøjagtig. Så penge der blev trukket ud af Statens Kunstfond og blev brugt til andre ting. Og det er klart, det skal vi forholde os til. Det interessante er at vi stort set er gået igennem en hel finanskrise uden besparelser. Altså alle andre offentlige institutioner er blevet besparet men i det store hele kan man godt sige at Statens Kunstfond ikke er blevet besparet gennem den globale finanskrise. Og så lige pludselig nu har vi en politisk virkelighed hvor der tilsyneladende er interesse for at tage penge fra Statens Kunstfond og omfordele til andre formål. Det er der selvfølgelig rigtig meget fokus på i Statens Kunstfond i bestyrelsen og udvalgene. Og er det første skridt.. Man kan sige i det store billede er det ikke mange millioner kroner hen over 4 år.. Besparelsen er på 36 millioner og det er også en slat penge, men er det netop et udtryk for at det vil blive endnu mere udbredt. Og man har set i andre lande under finanskrisen. Der var der kæmpe besparelser på tilsvarende bevillinger i Holland og England. De nordiske lande er vist nogenlunde gået fri, lige ud fra fri hukommelse det må du ikke holde mig op på. Men i hvert fald store besparelser som vi kunne følge. Men det tror vi, ud fra en analyse, at vi også skal blive bedre til. For der har nok været en del år, hvor man nok har taget det for givet, det var der ikke nogle der satte spørgsmålstegn ved fordi der som sådan er bred 5

6 opbakning til Statens Kunstfond. Men der er ingen der siger hvor mange penge Statens Kunstfond.. Nu har vi lige omkring de her 500 millioner, men det kunne sagtens være man lige ville hente et par hundrede millioner C: (25.32) Jeg tænker det er jo en fond der har eksisteret så længe, så på en måde så det ikke skal blive gråt eller falme lidt så er der vel brug for I kommer ud med noget nyt? J: Helt klart. Det er noget vi arbejder på på kommunikationssiden og der er mange interessenter der skal rammes på forskellig vis. Der er politikerne, offentligheden, kunstnerne, osv. Ja.. Så der er en stor kommunikationsopgave som skal vise at her sker der noget og det er et vigtigt stykke arbejde som Statens Kunstfond udøver. Ikke bare for den enkelte kunstner.. For som vi snakkede om tidligere man skal passe på med bare at se det som kunstnerstøtte. Du kan finde mange, der ser Statens Kunstfond som kunstnernes kunstfond, og at den er til for kunstnerne og det tror jeg bare.. Det er ikke hensigtsmæssigt i 2016 at se det som sådan. Der skal i op på et højere metaplan og sige at Statens Kunstfond er til for samfundet. For borgerne i hele landet i øvrigt. Det er også en vigtig diskussion som fylder meget. C: Men det er måske ikke en rar tanke for mange kunstnere, at de kun er redskaber til at sikre en mangfoldighed af kunst i samfundet. J: Det kunne man sikkert finde nogle der ville tænke ja.. C: Er der nogle arbejdsmæssige sammenhænge hvor I støder på behov for evalueringer? J: Altså evaluering er meget holdnings.. Og vi.. Det kommer måske til at fremstå lige i den rapport så vidt jeg husker, som om der overhovedet ikke bliver evalueret på det vil gør. Men man kunne helt sikkert godt gøre mere. Netop helt ned på det niveau, er det den rigtige pulje vi sætter sammen med det formål og de kriterier, opnår de kriterier.. Det er, hvis du spørger mig ja, det kan vi absolut blive bedre til.. Men det er også en smagssag, eller netop om man ikke har en meget god fornemmelse af hvad er det egentlig vi gerne vil og øhm, så ja det er der mange holdninger til.. Der er ikke en overordnet objektiv holdning til hvor meget og hvor lidt. Men altså generelt er der en oplevelse af at man altid bør se på det man gør og om man gør det på den rigtige måde. Den måde man undersøger det på kan så have mange niveauer.. Det har vi en fast procedure for når hvert udvalg har haft en uddeling, at man snakker om man ramte de rigtige ansøgere, skal vi justere lidt i ansøgningsvejledningen eller kriterierne. Er der noget der er uklart? Både for os selv når vi sad med ansøgningerne. Det er i virkeligheden nogle evalueringer i miniformat. Og så kan man altid hæve noget op til en større og sige, jamen vi vil godt undersøge hele vores udvalgspraksis, og vi vil gerne undersøge lidt nærmere om den her pulje, får vi de rigtige ansøgninger. Så det kan man gøre på mange måder. Og i sidste ende kan man gå ud og sige, jamen det er den rigtige måde, eller ikke den rigtige, og nu har vi undersøgt det og ændret nogle ting fordi vi fik mere ud af det på den anden måde. Så det kan altid være et redskab. Men det er et spørgsmål om ressourcer og hvad er det man prioriterer og man kan gøre rigtig meget og hvad er det egentlig hvor vi tror på at hvis vi får det her evalueret rigtig grundigt, jamen så tror vi på det. Lige nu har vi sat noget i gang omkring effekten af børn og unges møde med kunst.. Det er et projekt med mange grene. Men det handler om at se på de ordninger Statens Kunstfond har, der retter sig mod børn og unge. Er de konstrueret korrekt eller ikke? Opnår man de formål man har set op osv? 6

7 C: Ja når det også er skrevet ind i formålet at man skal udbrede kendskabet til børn og unge, så er der vil også behov for det? J: (30:29) Helt klart. Men uanset hvad taler det ind i den generelle.. Altså der bliver brugt penge til projekter der gør at børn og unge møder kunst, og det kan man gøre på utrolig mange måder. Altså konstruere de puljer, hvor man kunne søge.. Og så tror vi på at vi kan analysere os frem til at sige jamen puljen skal konstrueres sådan fordi det i sidste ende at hvis projektet i sidste ende har den form eller det indhold får det enkelte barn mest ud af det. Men det er en ret kompleks sammenhængskæde, kan man sige, og ligesom lægge ud fra et overordnet niveau og gå helt ned og sige fik det enkelte barn noget ud af at møde x-kunstner på den her måde og hvad er det vi kan gøre fra centralt hold.. Man kan bruge meget tid på analyser.. C: Oplever I at det er frustrerende at man skal starte forfra når udvalgene bliver udskiftet efter 3 år? Foregår der et videnstab? Bliver man nulstillet? J: Både og, ej man bliver ikke nulstillet. Og der er meget stor forskel på udvalgenes opgaver. De sidder i øvrigt 4 år nu. Der ville jeg nok også skelne mellem legatudvalgene i modsætning til projektstøtteudvalgene. For legatudvalgene har en relativ begrænset opgaveportefølje. De skal primært uddele arbejdslegater. I modsætning til projektstøtteudvalg hvor det er noget mere, hvor man for eksempel ser på hele musiklivet, og der er nogle institutioner og regionale spillesteder og sådan.. På nogle områder mere komplekse problemstillinger. Så der er stor forskel på.. Altså når et nyt legatudvalg starter. De skal selvfølgelig have nogle diskussioner, men det bliver set som sådan en vigtig del af systemet, så det bliver ikke set som noget negativt. Det er positivt at der kommer nye øjne på hvem der skal have støtte og nye overvejelser ind. I sekretariatet står vi for kontinuiteten. Når der er udvalgsskifte laver vi introduktionsforløb. Der bliver også holdt møde mellem det gamle og nye udvalg hvor de mødes uformelt og fortæller vi har tænkt sådan og sådan men nu må I gøre jeres overvejelser det er meget det niveau. Men når et nyt udvalg er tiltrådt fodrer vi dem ved at forklare dem.. Jamen nu skal I tage stilling til det på jeres måde. Mange udvalg starter med at sige, jamen vi laver ikke revolution den første måned. Kommer ind og suger til os og kører lidt videre som det gamle udvalg har gjort og stille og roligt ser man på om der er ting man vil ændrer. Man laver sjældent helt om på puljerne i det første år. Der ser man tingene an. Og lærer af erfaringer. 7