Afsluttende opgave Pit - vejlederuddannelsen. Integration af IT i SOSU - Uddannelserne. Dorthe Koch

Transkript

1 Afsluttende opgave Pit - vejlederuddannelsen Integration af IT i SOSU - Uddannelserne Dorthe Koch

2 Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 4 Skolens udstyrssituation... 4 Ledelsens holdning... 5 Kollegernes IT kompetencer... 5 Resultater af kulturundersøgelsen... 6 IT handleplan... 8 Efteruddannelse... 8 Fortsat implementering af elevintra... 9 Elevernes IT forudsætninger Elevernes motivation Læringsstile Skoleintra på Sosu Nord Skoleintra og videndeling Elevintra på SOSU Nord PDA i undervisningen på SOSU Nord Anvendelse af pædagogiske programmer på SOSU Nord Valgfag IT Pædagogisk dag med fokus på IT IT Vejlederens mulighed for at støtte kollegerne Arbejdsrum Perspektivering Ideer til fremtidigt arbejde med IT på SOSU Nord Litteratur:

3 Indledning Jeg underviser på en social- og sundhedsskole, uddannelsen er sammensat af både teori- og praktikperioder. Eleverne er ansat af en kommune, hvor de kommer i praktik. Eleverne møder dog både på skolen og i praktikken krav om at kunne håndtere IT på forskellig vis, derfor finder jeg det hensigtsmæssigt at vi på skolen gør det til et indsatsområde at integrerer IT mere i undervisningen. Der er stor forskel på hvilke IT kompetencer vi har blandt skolens personale, og på hvordan IT anvendes i undervisningen. Der er ikke nogen fælles holdning på skolen til hvorledes IT kan eller skal anvendes på uddannelsen. Vi har ingen IT - handleplan, IT - mål for elever eller lærer og anvender ikke junior PC kørerkort, derfor er det nødvendigt at ledelsen aktivt tager del i diskussionen om, hvordan IT kan blive en del af undervisningen på skolen. På skolen arbejder vi ud fra metoden Problem Baseret Læring, dette er også beskrevet i lærerplanen. Det betyder at eleverne i en stor del af undervisningstiden arbejder i grupper, grupperne er på 4 5 elever. Vi er organiseret i teams og vejleder på tværs af faggrupper, der er som regel to vejledere på et tema. Elevgruppen er gennem de sidste år blevet væsentligt yngre, derfor mener jeg det er vigtigt vi i undervisergruppen begynder at interessere os for ungdomskultur og de unges måde at lærer på, for at sikre fastholdelsen af de unge elever i uddannelsen. Samtidig er elevgruppen stadig mere vant til at anvende IT i læringssituationer. I dag er de unge vokset op med at være PÅ, de dyrker deres netværk ved at være til at få fat i. Deres sociale adfærd er anderledes end vi er vant til. De bærer naturligvis deres adfærd med ind i klasselokalet, hvor vi kan vælge at møde dem som de er, eller forsøge at få dem til at rette ind så de er, som vi vil at de skal være. Skal vi fastholde eleverne og deres motivation, mener jeg det er vigtigt at vi møder dem der, hvor de er, således at vi tilrettelægger undervisningen så vi giver alle mulighed for at de kan lærer på deres egen måde. Ikke sådan forstået, at de skal have lov til at forstyrrer hinanden. Vi har nemlig også ofte ældre elever i klasserne, hvilket kan give store udfordringer, fordi de ofte bliver irriterede over de unges adfærd /opførsel. Med opførsel tænker jeg på, at de ældre elever oplever det meget forstyrrende, at andre elever skriver sms, PC i timerne eller lytter til musik. Derfor er det vigtigt at vi i introduktionen arbejder med at give eleverne forståelse for hinanden, således de bliver i stand til at respektere hinandens måde at lærer på. 3

4 Med denne opgave vil jeg forsøge, at lave et inspirationsmateriale til mine kolleger som de kan anvende til inspiration, til at inddrage IT i undervisningen, uden det behøver kræve en masse ekstra arbejde for den enkelte underviser. Jeg vil anvende teori om læringsstile til at beskrive elvernes måde at lærer på. Det finder jeg relevant, fordi vi på skolen er i gang med et større projekt om læringsstile og hvorledes denne viden kan være med til at lette elevernes indlæring af ny svær viden. Jeg mener, at nogle elever kan have stor glæde af at anvende IT i forskellige situationer, det kan for eksempel være PDA til case arbejde, skoleintra til logbogsskrivning samt evalueringsredskaberne i skoleintra. Jeg vil udarbejde et inspirationskatalog til kollegaerne, så de kan få ideer til at anvende IT mere i undervisningen. Inspirationskataloget skal være et arbejdsrum i skoleintra, som alle har adgang til. Problemformulering Hvordan kan integration af IT i undervisningen på SOSU Nord, styrke elevernes motivation for at deltage i undervisningen, og sikre at den enkelte elev får mulighed for at arbejde på den måde der passer dem bedst? Skolens udstyrssituation Skolens undervisere har alle en bærbar PC, og på hvert kontor er der opstillet en printer. Underviserne har adgang til en kopimaskine / printer i et aflåst lokale. Skolen har et trykkeri, som løser større kopiopgaver, her er ansat en medarbejder som varetager alle skolens trykkeriopgaver. I alle klasselokaler er der to stationære PCere, som har adgang til netværket. Der er et EDB lokale med 20 PCere, printer, lærermaskine og projektor. Samt en skrivestue med 8 PCere og en kopimaskine / printer. På skolens bibliotek er der 8 PCere. Skolen har ikke købt licens til, anvender ikke særlige pædagogiske programmer Eleverne har adgang til to kopimaskiner /printere. Eleverne logger sig på med cpr. nr. og studienummer, både på PC og kopi / printer. De betaler selv, for print og kopier. På skolen har alle PCere Windows XP, alle er på netværk og har dermed mulighed for at bruge internettet. Skolen bruger Skoleintra og elevintra. Der er købt licens til Skoda. 4

5 Der er indkøbt et klassesæt PDA ere, som underviserne kan booke til undervisningsbrug. Ledelsens holdning Ledelsens holdning er at der gerne må anvendes IT i undervisningen, de har dog ikke på nuværende tidspunkt været specifikke i forhold til hvordan og hvor meget IT skal anvendes. De har det sidste halve år været mere opmærksomme på, at de som ledelse er nødt til at bruge IT aktivt på skolen til informationer, beskeder osv., hvis det skal lykkes at få personalet til at bruge IT. I december 2007 iværksatte ledelsen en undersøgelse af personalets IT kompetencer, på baggrund af denne undersøgelse, er vi nu i gang med at afholde IT - kurser. Når denne kursusrække er afsluttet, vil det være hensigtsmæssigt, at ledelsen kommer med klare udmeldinger om, hvorledes de forventer at IT anvendes i undervisningen. Ledelsen skal træffe en beslutning om at der skal introduceres til PDA på skolen. Derefter skal alle underviserne orienteres og motiveres til at anvende PDAen i undervisningen, det er nødvendigt at forholde sig særskilt til introduktionen af PDAen, da der ikke har været fokus på dette redskab i den kursusrække som netop er iværksat. Vi arbejder i øjeblikket med et projekt om læringsstile og hvorledes denne viden kan anvendes i undervisningen af voksne, derfor er det relevant at se på, hvorledes en del af eleverne vil have glæde af at anvende IT til indlæring af nye svære emner. Ledelsen skal naturligvis også forholde sig aktivt til denne opgave, da mange undervisere finder det besværligt at skulle bruge IT i læringsmæssige sammenhænge og ikke af sig selv vil gå i gang med at anvende mere IT. Kollegernes IT kompetencer I opgaven omkring skolens kultur og organisationsudvikling har jeg skrevet om kollegernes IT kompetencer. Det er den viden jeg her vil gøre brug af. Det er min erfaring, at kollegerne har en del viden om IT, som med fordel kunne bruges i undervisningen. Jeg kan af undersøgelsen se en interesse for at inddrage IT i undervisningen. Dog vil det kræve, at der kommer en udmelding fra ledelsen om, at det er et krav, at der skal anvendes IT i undervisningen, da mange syntes de har rigeligt at se til i forvejen, med elevplaner, samtaler osv. Mange vil hvis de kommer i gang med at anvende IT i undervisningen sikkert se det som en lettelse, da eleverne mange gange selv kan klarer opgaverne. Der anvendes mere og mere IT i plejen, derfor er det naturligvis også 5

6 nødvendigt at vi på skolen følger denne udvikling og holder vores viden så ajour på dette område som muligt. Det fremgår af kulturundersøgelsen at der hos underviserne er en del huller i deres IT kvalifikationer, derfor er det naturligvis en nødvendighed at kollegaerne følger de kurser der oprettes for at få styrket deres kompetencer. Resultater af kulturundersøgelsen Jeg analyserede ikke alle resultater, men har forholdt mig til hovedtrækkene i kategorierne IT kvalifikationer Anvendelse af IT Funktionalitet Status på skolens udstyrsniveau Kundskaber i Word, Outlook og PowerPoint Svarprocenten blev på 83,3 %. 68 % har svaret på undersøgelsen, de 61 har fuldført undersøgelsen. Jeg mener svarprocenten er høj nok til at kunne drage konklusioner om skolens IT situation og behovet for efteruddannelse. Der har været en del spørgsmål til undersøgelsen, som f.eks. om man skal kunne huske det hele udenad, hvilket ikke var en nødvendighed. Det var naturligvis en mulighed at åbne de forskellige billeder, som svarede til spørgsmålene, dette naturligvis kun for de som mestrede denne funktion. Aldersspredningen på skolen er ikke stor og størstedelen af personalet er over 41 år, dog er gruppen af ansatte fra 46 år og opefter den største gruppe. Der er en væsentlig overvægt af kvinder. Ser vi på hvilken grunduddannelse lærerne har, er det primært sygeplejersker og folkeskolelærer, som er ansat på skolen. Uddrag af kulturundersøgelsen Spørgsmål: hvordan vil du karakterisere dine IT færdigheder? Det er positivt at der er så mange, som mener de har gode IT færdigheder. Der er også en gruppe på cirka 1/3, som beskriver deres evner som dårlige 6

7 eller mindre gode. Denne gruppe skal vi naturligvis have fat på i første omgang, jeg vender tilbage til dette i IT handleplanen. Kendskabet til skolens målsætning for IT kvalifikationer er ringe, kun 33,8 % svarer, at de kender til målsætningen. Som følge heraf, er der kun ca. 1/3 af alle der svarer på, om de har behov for opkvalificering i forhold til målsætningen på området. De uddybende svar går på at der behov for yderligere kompetencer i Excel, Skoleintra, Ludus, PowerPoint og Publisher. Der er et ønske om opkvalificering blandt personalet, ønskerne til dette er ret sammenfaldende, nemlig at der er ønske om interne kurser og hjælp fra de pædagogiske it vejledere. Undervisningen skal helst foregå i den tætte kollegagruppe. Ud fra kulturundersøgelsen udarbejdede jeg en IT handleplan, som det stadig er meget relevant at holde fast i, da ikke alle målene er nået. 7

8 IT handleplan Efteruddannelse Ledelsens ansvar Det er ledelsens ansvar, at behovet for efteruddannelse indarbejdes i medarbejdernes uddannelsesplaner, samt at give mulighed for at etableres kurser, som passer til medarbejdernes behov, samt sikre at der afsættes tid, hvor den enkelte får mulighed for at tilegne sig den nødvendige viden. Der er opstået en trist problematik i forbindelse med denne handleplan, da ledelsen af bestyrelsen er blevet pålagt at sparer, derfor har de besluttet at der ikke gives timer til disse kurser. Underviserne skal derfor bruge af deres forberedelsestid til at deltage i kurserne. Det er meget uheldigt fordi det påvirker motivationen i negativ retning. IT vejlederen og IT projektmedarbejderen De har tilsammen ansvaret for, at der oprettes interne kurser, som sikre at kollegerne har mulighed for at deltage på et kursus svarende til deres niveau. De skal også sørge for, at der sendes mail til hver enkelt medarbejder om hvilke kurser, de vil foreslå, at den enkelte tilmelder sig. Det er besluttet at der oprettes en kursusrække, som medarbejderne tilmelder sig på personaleintra, dog med undtagelse af de få, der endnu ikke kan logge på personaleintra, de bliver kontaktet per brev af IT projektmedarbejderen. Lærerne Lærerne har svaret på spørgeskemaet og skal derefter deltage i relevante kurser, når det passer ind i skemaerne, er dette ikke muligt, er det ledelsens ansvar at give medarbejderen mulighed for at deltage. Dog må lærerne afsætte et par timer efter normal undervisningstid, til dette. Tidsplan Kurserne oprettes i løbet af sommeren og efteråret Der oprettes kurser i Power Point Word Personaleintra 8

9 Personaleintras samspil med elevintra Kurserne vil være opdelt, således at de der er på hold sammen også har cirka samme niveau. Målet for kurserne er at alle ved årets udgang har cirka samme niveau. Der er dog en opgave for ledelsen i, at få talt med de medarbejdere som har det fra skolens side forventede niveau, men ikke i arbejdsmæssig sammenhæng gør brug af denne viden. Det er vigtigt at underviserne bliver opkvalificeret for at kunne integrerer IT i undervisningen, fordi det kræver at den enkelte har en vis tryghed i at anvende IT, for at kunne ind tænke IT i undervisningen. På trods af at eleverne bliver bedre til på forhånd at anvende IT. Fortsat implementering af elevintra Ledelsens ansvar er at anvende persoanleintra, såvel som elevintra til deling af informationer. Ledelsen skal bede teamene afsætte et teammøde, hvor den Pædagogiske IT - vejleder deltager og får en konstruktiv dialog med teamet om anvendelse af elevintra og de forskellige muligheder der er. IT vejlederen Fortsat at inspirerer til at anvende elevintra i undervisningen. De kan evt. deltage på teammøder for at give inspiration, og få en fornemmelse af, hvor langt de enkelte teams er i deres anvendelse af elevintra. De skal naturligvis også sørge for at alle har kendskab til hvorledes elevintra sættes op af lærerne Lærerne skal sætte elevintra op, som ledelsen har beskrevet. Det skal ikke være de pædagogiske IT vejledere, der skal introducerer eleverne til at anvende elevintra, men der imod de lærer der har holdene. Tidsplan Der skal arbejdes med fortsat implementering af personaleintra og elevintra i Pædagogisk dag, hvor emnet er elevintra og anvendelsesmuligheder i undervisningen kunne også være en mulighed for at få projektet sat i værk. Vi har på skolen, som man sikkert har mange steder rigtig mange projekter i gang hele tiden, derfor kunne det være hensigtsmæssigt at lade dette med integration af IT i undervisningen være en støtte til f.eks. arbejdet med læringsstile, således underviserne kan se en sammenhæng i at anvende IT og læringsstile sammen, det vil jeg vende tilbage til. 9

10 Elevernes IT forudsætninger Der er tale om elever på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Eleverne er i alderen fra 16 til 59 år, deres baggrund er vidt forskellig, nogle har en ungdomsuddannelse andre ikke. Kendskabet til IT er også meget forskelligt, nogle er gode til at bruge, for uddannelsen relevante programmer, andre tør næsten ikke tænde en computer af skræk for at ødelægge noget. Elevernes erfaringer fra tidligere skolegang er også meget forskellige, alt fra gode til rigtig dårlige oplevelser. Der er tosprogede elever med ringe kendskab til det danske sprog og den danske undervisningskultur, ordblinde elever, elever som ikke de sidste 10 til 15 år har læst faglitteratur. Ikke alle elever har på forhånd kendskab til det arbejde de skal ud i. Det er derfor en nødvendighed, at vi laver undervisningsdifferentiering. Gruppen af unge elever er stærkt voksende, og de stiller krav til skolens IT udstyr, fordi de altid har været vandt til at arbejde med IT i skolen og de behersker til fulde mange ting som vi med fordel kunne bruge aktivt i undervisningen. Elevernes motivation Det er vigtigt for elevernes læring at de er motiverede for at deltage, da læring grundlæggende er lystbetonet. Læringsmotivationen eller drivkraftmotivationen, som Illeris beskriver handler om samspillet mellem motivation, følelser og vilje. Når eleverne skal lærer noget er det en væsentlig faktor at de er motiverede for at lærer noget nyt. Denne motivation kan for de elever vi kender fra sundhedsuddannelserne være svær at finde, derfor er det vigtigt at vi i undervisningen har fokus på, hvordan vi motiverer den enkelte elev og bevarer motivationen hos de elever der har motivationen, for at sikre at alle elever får den optimale læring, det vil også sikre at vi kan fastholde flere elever i uddannelsen, hvilket i disse sparetider en vigtig dagsorden på skolen. Lige så forskellige som elverne er ligeså forskellige er deres motivation for at komme på uddannelse, min erfaring med at undervise disse elever er, at de bare skal mødes, hvor de er og samtidig skal have lidt anerkendelse, så er vi nået så langt at de er modtagelige for læring, for langt de fleste elevers vedkommende. Elevernes motivation for at anvende IT er god for de elever, der har et kendskab til IT, den anden gruppe er de der lige skal have styr på deres egne ben i et nyt materiale inden de går i gang. Læringsstile Jeg vil her kort beskrive teorien om læringsstile, for senere i opgaven at se på hvorledes IT og læringsstile kan spille sammen og dermed give eleverne flere muligheder for at lære nye ting, så nemt som muligt. 10

11 Mange måder at lærer på Der er mange forskellige måder at lære på derfor bliver den pædagogiske udfordring ikke at stille yderligere forhindringer i vejen for læring hos den enkelte. Der findes næsten altid en motivation, dette kan vi finde ud ved at give eleverne mulighed for ægte inddragelse i, hvilken vej de skal for at lære. Vi kan dog i nogle situationer være nødt til at reparere elevernes motivation, hvis de i tidligere læringssituationer er blevet skuffet. Trivsel er en vigtig faktor for indlæring, derfor skal vi som underviserer give eleverne nogle spilleregler for deltagelse i undervisningen. Vi kan dele elevgruppen i analytiske og holistiske. Det er vigtigt at starte med at fortælle, hvad det er de skal med opgaven og i hvilken sammenhæng tingene skal anvendes, for ikke at de holistiske skal miste koncentrationen, inden de er kommet i gang med opgaven. Derefter er det vigtigt at vi tilgodeser de analytiske og fortæller dem, hvad de skal lave og hvordan de skal løse opgaven, i kogebogs form. Dunn og Dunns læringsstilmodel I modellen er der indbygget at alle skal lære det samme, men på forskellige måder, derfor skal læreren være den mest fleksible i lokalet, samtidig er det stadig læreren der bestemmer i lokalet. Det er heller ikke et krav at få opfyldt sin læringsstil, men et gode og elevernes læringsstile må ikke virke forstyrrende for andre elever. 11

12 Særlige kendetegn for Holister og analytikere Holister Baggrundslyd Arbejder bedst i par eller grupper Uformelt design Relateret til farver Illustrationer Svag belysning Lav udholdenhed Indtag af mad Analytikere Ro Stærkt lys Formelt design Stor udholdenhed Trin for trin Nummerering og tal Nøgleord Facts Sagligt orienterede De fire forskellige indlæringstyper De visuelle, er kendetegnet ved at lære bedst når de bruger øjnene De auditive, er kendetegnet ved at de lærer bedst ved at hører De taktile, er kendetegnet ved at de har brug for at bruge hænderne til lærer med De kinæstetiske, er kendetegnet ved at de skal bruge kroppen til lærer med Denne viden om, hvordan eleverne lærer bedst kan med fordel bruges i tilrettelæggelsen af undervisningen. Jeg vil i det videre arbejde sætte fokus på hvorledes der kan tages højde for elevernes forskellige læringsstile ved at anvende IT. Computeren henvender sig primært til de visuelle (billede / tekst), de har brug for at se tingene og de taktile, som har brug for at bruge 12

13 hænderne, når de lærer nyt. Dermed ikke sagt at de auditive og de kinæstetiske ikke kan have glæde af at arbejde med et redskab som computeren. Jeg mener, det er vigtigt at vi gør mere bevidst brug af elevernes læringsstile, når de skal tilegne sig ny svær viden, for at sikre at de lærer det nemmest. Introduktionen til uddannelsen strækker sig over de først to uger af uddannelsen. Hvis vi skal gøre brug af elevernes læringsstile, er det vigtigt at hver elev bliver bevidst om egen læringsstil. Dette kan vi gøre på forskellig vis, den første dag er der planlagt et stjerneløb, hvor eleverne kommer rundt på skolen og bliver præsenteret for skolens mange funktioner. Når løbet planlægges er det vigtigt at der ved hver post er oplevelser der rammer så mange som muligt af de fire perceptuelle strenge. Noget at se, hører, føle, mærke på. I de følgende dage kan eleverne præsenteres for forskellige øvelser, som henvender sig til de fire læringsstile, der kan også anvendes simple tests til at finde frem til hvilken læringsstil eleverne har. Denne viden vil eleverne kunne bruge i resten af deres uddannelsesforløb, ligesom det er vigtigt at de får det med i deres elevplan, således de får denne viden med ud i praktikken. Det er også væsentligt at eleverne bliver bevidste om hvorvidt de er analytiske eller holistiske i deres tilgang til opgaveløsning, dette har stor betydning for, hvorledes de skal indrette deres arbejdsplads både på skolen og hjemme. Grupperne kan med fordel sammensættes på tværs af elevernes læringsstile, når de er bevidste om deres forskellige tilgange til opgaveløsningen, er det en for del at de kan supplere hinanden. Eleverne arbejder i temaerne altid ud fra PBL metoden, det vil sige de tager afsæt i en problemstilling, hos os er det beskrevet som en case. Disse cases kan med fordel laves i to udgaver en til de analytiske, som er ren tekst og en til de holistiske, som naturligvis indeholder den samme tekst men hvor der er sat billeder ind på forsiden og i teksten. Til dette arbejde er Word et rigtig godt redskab, da det er muligt at skrive teksten en gang og derefter bearbejde den. Jeg tror det er vigtigt at vi får lavet nogle forslag til, hvorledes teksterne kan se ud, det kunne være en idé at få lavet lidt forskelligt materiale som kunne præsenteres på en pædagogisk dag. Når vi vil bruge elevernes læringsstile aktivt i undervisningen er det vigtigt, vi også sikre os at vi har materialer der henvender sig til at alle. Vi skal have udviklet materiale til de taktile og kinæstetiske elever, dog er det væsentligt at vi er opmærksomme på, at der hos voksne ikke er den store forskel på de to typer af læringsstile. Det materiale de kan have gavn af er multiple-choise tests, spil, billeder og film. Eleverne kan med fordel selv udarbejde spørgsmål 13

14 til spil og tests og andre materialer. Vi skal også være opmærksomme på, at indretningen af lokalerne kan have stor indflydelse på elevernes læring. Der skal være mulighed for at eleverne kan sidde helt formelt ved et bord med stærkt lys, samtidig skal der være plads til de elever der har brug for at sidde mere afslappet, dæmpet belysning og de skal have mulighed for at småspise, mens de arbejder. Det med spisningen er noget som må indføres af ledelsen da både undervisere og rengøringspersonale har modsat sig dette ved at opsætte sedler i klasserne om at der forbudt at spise og drikke i lokalerne. Ledelsen må give mulighed for at der indkøbes sækkestole og nogle bløde møbler til klasselokalerne. Der er nemlig ingen grund til at tro, at projektet med læringsstile skal lykkes, hvis ikke vi gennemføre det hele vejen rundt. De fagligt svage elever De fagligt svage elever kan have stor glæde af at vi som underviserer tager udgangspunkt i læringsstilene, der er lavet undersøgelse på denne gruppe af elever, der viser at de har behov for: Bevæge sig med jævne mellemrum Et udvalg af materiale, der kompenserer for deres ringe evne til at lære via de auditive og visuelle metoder, der skal lægges vægt på deres behov for valgmuligheder. Mulighed for at arbejde på andre tidspunkter end tidligt på dagen De skal anerkendes for deres store motivation for at lære på trods af, deres anderledes måde at lærer på. Ikke autoritære lærere. Materialet skal introduceres via deres primære perceptuelle forcer Uformel indretning af lokalerne, det kan kompensere for deres problemer med at sidde stille Blød belysning. Fagligt stærke elever For de fagligt stærke elever er det også vigtigt de bliver undervist med udgangspunkt i deres perceptuelle streng. De har brug for at vide, hvad det er de skal lave, hvorfor de skal lave det, samt hvilke valgmuligheder de har for at løse opgaverne. På SOSU Nord har vi en meget stor del af elever som er svage, forstået som at de har svært ved at indlærer nyt stof på traditionel vis, derfor vil det være hensigtsmæssigt at vi får indrettet vore lokaler, som i dag bare er lokaler med borde, stole, tavle og lysegrå vægge, så det tiltaler den store gruppe af elever 14

15 der har brug for at sidde mere uformelt. Vi har på skolen gennem tiden haft mange diskussioner om, hvorvidt eleverne nu måtte have deres mobiltelefon fremme eller ej det sammen gælder computeren, der er nemlig en del elever der sidder med deres computer tændt. Ligesom vi må tillade spisning i klasserne, er vi også nødt til at lade eleverne sidde med telefoner og computere, fordi det giver dem ro til at sidde stille. Der er også behov for flere grupperum, således eleverne ikke forstyrrer hinanden mere end nødvendigt. Vi skal have arbejdet med de materialer vi bruger til eleverne, således vi i alle sammenhænge har materiale til de holistiske og de analytiske samt tilgodeser de 4 perceptuelle strenge. Dette arbejde er en del af det der skal være resultatet af projektet omkring læringsstile. IT kan med fordel anvendes til billeder, lyd, tekstbehandling, film. Officepakken kan også bruges i mange sammenhænge. Elevintra har også en del muligheder som med fordel kan anvendes når vi skal udarbejde materiale der passer til læringsstilene. Her tænker jeg på arbejdsrum, billeder, links, tests. De meget læsesvage elever kan have stor glæde af adgang for alle og andre hjælpeprogrammer. Vi kunne også med fordel bruge nogle interaktive tavler, fordi de vil være givtigt for de taktile og kinæstetiske elever at stå op ved tavlen og rører ved noget, det har desværre nok lange udsigter på grund af skolens ringe økonomi. Skoleintra på Sosu Nord Skoleintra på SOSU Nord består af lærerintra og elevintra, der arbejdes på at finde en måde hvorpå praktikken kan få adgang til elevintra, evt. via forældreintra delen. På Sosu Nord startede implementeringen af skoleintra for 4 år siden. Alle ansatte kan læse beskeder og opslag på opslagstavlen i skoleintra. Skoleintra indeholder dog flere muligheder, som det kan være relevant at gøre brug af på skolen. Der er stor forskel på hvor langt de enkelte teams er med at anvende skoleintra. Følgende funktioner i skoleintra vil være interessante at få alle til at arbejde med Beskeder Opslagstavlen Samlemapper Dokumenter Koordination, - herunder skema og reservation af lokaler 15

16 Logbøger Arbejdsrum Vi er for en stor dels vedkommende kommet rigtig langt i forhold til de muligheder der findes i skoleintra. Alle er introduceret til ovenstående punkter og langt de fleste kan anvende disse med sikkerhed. Dog skal der fortsat arbejdes med dette fremover. Ledelsen er blevet mere bevidst om at de også er nødt til, at bruge skoleintra til at videregive informationer, ledelsesreferater og til diverse retningslinjer I løbet af sommeren 2008 skal alle deltage i IT opkvalificeringskurser, derfor er det på nuværende tidspunkt. Skoleintra og videndeling Platformen skoleintra giver god mulighed for at dele viden, hvis det anvendes rigtigt. Der er enkelte teams som gør brug af samlemapperne til videndeling. Det kræver et stykke arbejde at holde tingene ajour og opdaterede, fordi der ikke er nogen der har et egentligt ansvar for dette i teamet, med mindre teamet selv finder en der vil påtage sig opgaven. En mulighed er naturligvis også at der er et punkt på teammøderne, der handler om brugen af samlemapperne osv. Den pædagogiske IT vejleder kan også fungere som inspirator på disse møder. Der vil dog i nogle teams være stor modstand på at anvende skoleintra, dette være sig beskedsystem, opslagstavler og diverse arkiv muligheder, det fremgik tydeligt at kulturundersøgelsen, som jeg arbejdede med i en tidligere opgave. Det er ikke kun på grund af kollegaernes manglende IT kundskaber, at det er problematisk. Undersøgelsen viste faktisk at der er en del undervisere, som har IT kundskaber på det niveau, som skolen ønsker, men de ønsker dog ikke at bruge IT hverken som videndelingssystem eller i undervisningen. I forhold til denne gruppe er der en meget stor motiverende opgave, der skal tages fat på. Elevintra på SOSU Nord Elevintra er taget i brug på SOSU Nord. Alle elever bliver introducerede til skolens netværk og elevintra. Følgende elementer er relevante at anvende på SOSU Nord. Opslagstavle Skema Samlemapper 16

17 Præsentationsmapper Logbøger Arbejdsrum Arkiv Mulighed for at kommentere opgaver Portefølje Jeg mener, det er relevant at arbejde med ovenstående i undervisningen. Det vil dog lette implementeringen på skolens afdelinger, at ledelsen udarbejdede fælles retningslinjer for, hvorledes der som minimum skal arbejdes med IT i undervisningen. Det videre arbejde med at implementere elevintra, afhænger også meget af underviserens engagement. Der er som jeg ser det, en tæt sammenhæng mellem teamets organisering / funktionalitet og graden af implementering af elevintra i undervisningen. Arbejdet med elevintra i undervisningen kræver, at alle i teamet er enige om, at det er et redskab, som kan bruges aktivt til at dele viden med eleverne og at det er givtigt at eleverne har et sted, hvor de kan samle deres viden. Samtidig giver det rig mulighed for videndeling mellem underviserne. Eleverne på hjælperuddannelsen, er på skole i to gange 10 uger og en 4 ugers periode, hvor der er afholdes eksamen. Det at der er tale om relativt korte forløb, gør at der til stadighed diskuteres i lærergruppen, hvor megen tid der kan anvendes på i IT. Det er meget kortfattet beskrevet i lærerplanen, hvad det er eleverne skal bruge IT til i undervisningen. Derfor kan det være svært for både ledelse og pædagogiske IT vejledere at motivere underviserne til at anvende IT aktivt i undervisningen. Dog kan vi se blandt, især de yngre elever, at de har en del færdigheder på forhånd og de kan meget nemt anvende og få udbytte af elevintra. Når eleverne har gode IT kompetencer på forhånd vil det være muligt at komme langt med anvendelsen af IT i undervisningen, uden at underviseren skal bidrage med tid til dette. På et tidspunkt bliver det så relevant at komme et skridt videre med at integrere IT yderligere i undervisningen. Multiple-choise test og andre elektroniske tests kan med fordel anvendes når vi skal tilgodese elevernes læringsstile, derfor vil det være en god ide at udarbejde nogle tests til f.eks. ernæringsviden. 17

18 PDA i undervisningen på SOSU Nord PDA er nu et meget udbredt arbejdsredskab i praktikken, og så godt som alle elever kommer til at anvende PDA. Sådan har det efterhånden været i et par år, og med kommunesammenlægningerne er de sidste kommuner kommet med. Da der ikke anvendes PDA af underviserne på skolen, og da langt de fleste har været ansat på skolen i adskillige år, kan det ikke forventes, at de kender til hverken den generelle anvendelse af PDA, eller til anvendelsen af de specifikke systemer, som eleverne møder i praktikken. Der er således gennem de sidste par år opstået et gab mellem undervisernes viden om arbejdsredskaberne i praktikken og så den anvendelse, der faktisk finder sted. Det har flere følger: Som underviser kommer man bagud i sin viden, og fremstår dermed mindre troværdig over for både elever og for samarbejdspartnerne i praktikken. Man kan ikke på tilstrækkelig relevant vis tale med om forholdene i praktikken og kan ikke medtænke den ny udvikling i cases og i anvendelse af eksempler. Eleverne bliver ikke gennem undervisningen forberedt på anvendelsen af pda som arbejdsredskab og de krav og overvejelser, som følger deraf. Eleverne vil have stor glæde af at blive fortrolige med brugen af PDAen på skolen, da der er mange andre ting, de skal lærer når de starter i praktikken, for en del elevers vedkommende er det først gang de skal ud i plejen. Samtidig vil det også være en stor hjælp for de elever der er meget visuelle og taktile, fordi eleverne får noget i hænderne, som er relevant for deres uddannelse og fremtidige arbejde, det virker ofte meget motiverende for eleverne. Eleverne kan arbejde med PDAen i det omfang og på den måde de nu finder det mest relevant. Det jeg forestiller mig er at nogle udelukkende bruger PDAen til opgaveløsningen, nogle vil bare finde casen, andre igen kan kombinere PDAen med en skriftlig rapport. Som jeg ser det er det kun fantasien der sætter grænserne. Min oplevelse er at eleverne selv er meget gode til at finde de opgaveløsninger der passer dem bedst, når bare de får så mange muligheder som muligt præsenteret inden de går i gang med opgaven. 18

19 Handleplan Alle undervisere skal introduceres til brug af PDA. Dette skal ske på teamniveau alternativt på afdelingsniveau. Alle lærere skal prøve at anvende PDA, og der skal herefter være en superbruger i hvert team evt. den pædagogiske it-vejleder i hvert team, hvor en sådan findes. Der afholdes introduktion og arbejdes med PDA to på hinanden følgende tirsdag eftermiddage to timers undervisning til underviserne, hvor alle i teamet arbejder med PDA og afprøver systemet offline eller online om muligt. Der inddrages en ressourceperson fra praktikken, som fortæller om, hvordan PDAen anvendes og om problematikker i den forbindelse. Der skal også gives mulighed for at teammedlemmerne kan diskutere hvorledes de kan forstille sig at bruge PDAen i deres undervisning. 2. Teamet tager ud i praktikken og ser PDAen i anvendelse. 3. Et teammøde, hvor teamet tager stilling til, hvordan man vil introducere eleverne til PDA og inddrage den ny viden i et eller flere temaer på uddannelsen. 4. Udarbejdelse af introduktions materiale til brugen af PDA i undervisningen. Formentlig vil det være muligt at fremstille en case i Rambøll Care og lægge den på PDA en. Der er i øjeblikket et sæt på 6 PDA ere på hver afdeling, de kan med fordel oprettes i personaleintras bookingsystem. Vi må få ledelsen til at indkøbe minimum et sæt per klasse ellers bliver det alt for vanskeligt at anvende PDAen i undervisningen og det vil falde til jorden. Supplerende kunne man tænke sig en PDA i hvert læringscenter. Introduktion af underviserne til PDA kan ses i forlængelse af det igangværende projekt med it-kompetencer. Perspektiv Eleverne vil få mulighed for at prøve nogle af de ting de vil blive præsenteret for i praktikken, hvilket kan være med til at lette overgangen fra skole til praktik, især for de elever som ikke har praksis erfaring, samtidig kan det 19

20 virke meget motiverende for nogle elever, hvilket kan styrke fastholdelsen af elever på uddannelse. På lidt længere sigt kan kompetenceløftet føre til, at skolen kan udbyde undervisning til kommunerne i anvendelse af PDA. I dag varetager kommunerne enten dette selv, eller har andre aktører til det. Anvendelse af pædagogiske programmer på SOSU Nord Der findes rigtigt mange programmer som kan lette indlæringen for eleverne, vi er på SOSU Nord ikke kommet i gang med at anvende disse, derfor mener jeg det er vigtigt at vi kommer i gang med at se på, hvilke programmer der er relevante for uddannelserne, især fordi de yngre elever er begyndt at efterspørge programmer som de kender fra folkeskolen. Skal vi fortsat kunne fastholde og motivere eleverne, mener jeg, det er vigtigt at vi kommer i gang med at anvende programmer der er, kan gøre det nemmere for eleverne at lærer nye svære ting, hvis de får mulighed for at bruge computeren på forskellig vis, dette med tanke på de forskellige læringsstile. Handleplan 1. Ledelsen skal bearbejdes til at bruge penge på licens til diverse programmer 2. Beskrivelse af hvilke programmer der kan være relevante. I dette indledende arbejde kan det være hensigtsmæssigt at lade IT vejlederne, bibliotekarerne, en ledelses repræsentant lave det indledende arbejde, ikke fordi de skal have eneret på denne viden, men fordi de har en forhåndsviden om emnet, som det vil være hensigtsmæssigt at gøre brug af. Nedenstående programmer kunne danne grundlag for starten på dette arbejde: Kostberegnings program, anvendes i naturfag til at lave beregninger Word, anvendes til skrivning af opgaver i alle uddannelsens fag. PowerPoint, kan anvendes til fremlæggelse af projekter Emu.dk Skoda.dk Textanalyse.dk kan anvendes til dansk Publisher, kan anvendes til fremstilling af pjecer PhotoStory, til fremstilling af små film f.eks. til fremlæggelser Audacity, til fremstilling af lyd 3. Afholdelse af teammøder hvor emnet bliver drøftet og IT vejlederen indsamler nye ideer, undersøger behovet for manualer til arbejdet med programmerne. 20

21 Valgfag IT Der er med den nye bekendtgørelse der træder i kraft den 1. August 2008 blevet mulighed for, at udbyde IT som valgfag af 30 lektioners varighed. Dette vil være en oplagt mulighed for de af eleverne som ikke har grundlæggende IT - kompetencer ved studiestart. De vil have stor glæde af et kursus i at anvende Word og de funktioner der findes i dette program. De elever som har grundlæggende IT kompetencer ved studiestart kunne med fordel arbejde med PDA, eller lave film til fremlæggelse af projekter, altså praktisk anvendelse af de programmer jeg har nævnt ovenfor. Derfor ser jeg det som et meget positivt tiltag for uddannelsen, at vi nu har mulighed for at udbyde kurser i IT, det er muligt at tilrettelægge undervisningen så den til tilgodeser begge grupper af elever. Jeg ved også at eleverne bliver meget inspirerede af hinanden, derfor kunne det være en bagvej til integration af IT i undervisningen. Vi skal have lavet en plan for, hvorledes vi kan afvikle undervisningen i valgfagsugen så vi tilgodeser alle elevernes behov. Der er mange elever som syntes, at det er meget grænseoverskridende at stille sig op foran klassen for at fremlægge en opgave, derfor kunne de med fordel arbejde med at lave et præsentationsmateriale til fremlæggelsen. Alt efter elevernes IT kundskaber kan de arbejde med PowerPoint, film, billeder, lyd osv. Det er vigtigt at eleverne arbejder med noget de finder relevant og at de kan se det har et formål for den enkelte, ellers bliver det meget svært at motivere dem til deltagelsen, selvom eleverne selv har valgt hvad de vil arbejde med i valgfaget. Handleplan 1. Der skal findes underviserer som kunne tænke sig at undervise i IT, dette kan gøres ved at ledelsen henvender sig til medarbejderne for at få afklaret hvem der er interesseret i dette. 2. På tværs af afdelingerne arbejder de interesserede undervisere sammen om at lave et inspirations materiale til kollegaerne, således de bliver i stand til at vejlede eleverne i deres valg. 3. Gruppen udarbejder et materiale til eleverne, således de får lidt mere viden om hvad de kan forvente af undervisningen, dette materiale skal vise eleverne hvor mange muligheder der er for at anvende IT i en 21

22 valguge. Tilbuddet skal gerne være så bredt, at vi kan tilgodese elevernes forskellige kompetencer i IT Perspektiv Det vil give eleverne en mulighed for at styrke deres IT kompetencer, samt give dem inspiration til hvorledes de med fordel kan lave en præsentation af viden i mange forskellige sammenhænge både på skolen og i praktikken. Pædagogisk dag med fokus på IT Afholdelse af en pædagogisk dag kunne bidrage til at få afklaret mange spørgsmål og usikkerheder. Der kunne laves arbejdsgrupper på tværs af afdelingerne som kunne være starten på en mere åben videndeling på skolen. Handleplan 1. Bede ledelsen indlede dagen med hvor er vi på vej hen med IT 2. IT vejlederne udarbejder forskelligt materiale som kan vises på dagen 3. Emnet drøftes på teammøder inden dagen, IT vejlerne samler ideer og materiale Perspektiv Dagen skulle gerne være starten på at der kommer mere fokus på IT i undervisningen og hvorledes det kan styrke undervisningen. Samtidig kunne det være starten på en mere åben videndeling mellem teams og afdelinger, hvilket vil styrke organisationen. Når vi deler vores viden kræver det ikke så meget af den enkelte underviser, at få IT integreret uden at skulle finde på alting selv Området er nyt for mange derfor har vi som mennesker også ofte brug for tryghed, hvilket vi kan få ved at læse om, at andre har prøvet forskellige ting, samt se på deres erfaringer. IT Vejlederens mulighed for at støtte kollegerne IT vejlederen kan være en stor hjælp for kollegerne når de skal i gang med at integrere IT i undervisningen. De kan være behjælpelige med Inspiration Instruere i brugen af av-midler Sparringspartner i forbindelse med udarbejdelsen af undervisningsforløb Deltage i teammøder 22

23 Det kan også være de pædagogiske IT vejledere der planlægger den pædagogiske dag i samarbejde med ledelsen. De skal udarbejde nogle eksempler på, hvorledes IT kan bruges i klassen, til gruppearbejde og ikke mindst til individuelt brug. IT vejlederne er også i gang med kurset i læringsstile, derfor kan de også indtænke den viden i deres opgave udarbejdelse. De skal i samarbejde med ledelsen udarbejde en handleplan for, hvorledes vi kommer videre i processen med at integrerer IT i undervisningen. Det er vigtigt at alle bliver bekendt med en sådan handleplan, så vi kan stå sammen om målene med IT Arbejdsrum Opbygningen af et arbejdsrum til inspirationsmateriale. Arbejdsrummet bygges op, således at alle har adgang til at redigere i rummet. Den liste af dokumenter der skal være i arbejdsrummet skal lægges ind, således at de simple forslag er først og sværhedsgraden stiger gradvist. Det er vigtigt at være opmærksom på hvorledes siden bygges op, da det er meget begrænset, hvad der kan være i et skærmbillede. Det er vigtigt at alle har mulighed for at lægge materiale ind i rummet, for at sikre en dynamisk udvikling og videndeling på området. Dog skal der også være mulighed for at få hjælp fra IT vejlederen, hvis der er ting den enkelte underviser ikke er sikker i, ellers risikere vi at ikke alle undervisere kommer i gang med at anvende IT i relevante sammenhænge. I første omgang vil det også være nødvendigt at introducere underviserne til, hvorledes arbejdsrummene virker. Det forestiller jeg mig kan lade sig gøre på to måder enten på teammøder eller på en pædagogisk dag. Allerhelst ville jeg gerne at vi kunne gøre begge dele, da jeg er sikker på at der er rigtig mange ideer i lærergruppen til, hvorledes vi kan anvende IT, samtidig vil der også kunne komme en dialog på tværs af afdelingerne. Derfor må vi med faglige argumenter overbevise ledelsen om at det er nødvendigt for den pædagogiske udvikling på skolen at der afholdes en pædagogisk dag og at der afsættes ressourcer til anskaffelse af nødvendigt udstyr. 23

24 Vi skal naturligvis sørge for, at alle medarbejdere får en grundig introduktion til arbejdsrummene, helst med afsæt i deres egen læringsstil. Jeg forestiller mig at der skal være mulighed for at få eneundervisning, hvis det er behovet. Der udarbejdes også materialer til arbejdet med læringsstile, dette arbejdsrum kan også være relevant i denne sammenhæng, således at vi deler materialet i to arbejdsrum for at bevarer overskueligheden. 24

25 Perspektivering Ledelsen har en stor del af ansvaret for at IT bliver en naturlig del af undervisningen, da der ikke i lærerplanens mål er beskrevet nogle konkrete IT faglig mål. Der er, kun beskrevet muligheden for at udbyde IT som valgfag, dog uden en indholdsbeskrivelse som skolerne selv må definere. Ledelsen har dog et ønske om, at der bliver brugt mere IT på skolen, hvilket er en rigtig god idé. Problemet er bare, at de ikke er handlingsorienterede i gennemførelsen af deres ønsker, samtidig er der de store besparelser skolen skal finde. Jeg mener dog ikke, vi kan blive ved at tage ledelsens undskyldninger for gode varer, der bliver nødt til at ske et løft på IT området, fordi det vil styrke uddannelsen og det vil hjælpe stærke, som svage elever og være med til at øge fastholdelsen af eleverne i skoleperioderne. Der skal også åbnes for at eleverne får en reel mulighed for at arbejde med afsæt i deres læringsstil, her tænker jeg på, at de skal have adgang til at låne computere, projektor, PDA, kamera og andet relevant av-udstyr og der skal være et rimeligt antal af hver, så der bliver en reel mulighed for at låne udstyr. Der skal også investeres i indretning af klasselokalerne, disse investeringer glæder også av-udstyr, interaktive tavler osv. Derfor vil det komme til at koste økonomiske ressourcer at integrerer IT mere i uddannelsen, men det vil på sigt give en øget indtjening for skolen, da vi kan fastholde flere elever i uddannelse og vi får jo nu 25

26 taksameter betaling, derfor er det vigtigt at der er så mange elever som muligt der gennemfører uddannelsen. Ledelsen skal altså i gang med at gøre en langt mere aktiv indsats på IT området, de skal ganske enkelt tage det alvorligt og gøre noget muligvis også økonomisk, ellers løber det ud i sandet, som mange af alle de andre projekter vi har haft søsat, men som er kuldsejlet inden de rigtig kom fra land, sammen med sparerunder påvirker det personalets motivation i meget negativ retning, hvilket kan give personaleflugt. Jeg ser det, som et stort løft af undervisningen på skolen, at der gives bedre mulighed for at anvende IT i undervisningen og forhåbentligt bliver underviserne med tiden mere fortrolige med det. Det at anvende IT aktivt i undervisningen vil også gøre uddannelserne med tidssvarende. Jeg er gennem arbejdet med mine opgaver i forbindelse med uddannelsen, blevet mere bevidst om, at det ikke er eleverne der har de største udfordringer i at inddrage IT i undervisningen, men derimod er det underviserne der har langt den største opgave med at få IT integreret. Derfor har jeg valgt at lægge stor vægt på, hvorledes mine kolleger kan blive inspireret til at anvende IT og styrke deres IT kompetencer gennem diverse interne kurser. Kulturundersøgelsen viste tydeligt at ønsket er interne kurser og sidemandsoplæring, derfor er kurserne planlagt internt. Det er muligt at styrke både elevernes motivation for, at deltage i undervisningen, samt give dem mulighed for at arbejde ud fra de fire læringsstile, ved at inddrage IT i undervisningen. Underviserne skal naturligvis være kompetente for at se mulighederne i anvendelsen af IT. De skal inspireres til, hvorledes elever med forskellige læringsstile arbejder forskelligt, samt har forskellige behov for at kunne lærer den samme viden. Den teoretiske viden om læringsstile har mine kolleger fået gennem projektet om læringsstile, der hvor der skal gøres en indsats er derfor af mere praktisk karakter, nemlig hvordan gør jeg når jeg har en konkret elev, med specifikke behov. Her kommer arbejdsrummet i skoleintra ind som en god mulighed for at samle de mange forskellige ideer lige fra brugermanualer, til undervisningsforløb og andre gode ideer. Videndeling vil i startfasen være en stor hjælp, således at ikke alle behøver opfinde alt. Det er en stor udfordring for mine kolleger at anvende videndeling til noget, fordi vi har en kultur hvor alle holder lidt på sit eget materiale og ideerne. Skal dette projekt lykkes, er det altafgørende at vi får åbnet lidt op for videndeling på tværs af afdelinger og teams. Alle er vant til at bruge skoleintra, derfor er det meget oplagt at anvende arbejdsrummet til at dele diverse materialer. 26

27 En pædagogisk dag, hvor emnet er IT integration i undervisningen. Til denne dag vil det være væsentligt, at vise og fortælle hvad og hvordan IT kan anvendes i undervisningen. Det ville være rigtig givtigt, hvis vi kan få nogle undervisere som normalt ikke beskæftiger sig med IT til at stå frem og fortælle deres gode historie. Den klarer konklusion må være, at det er muligt at styrke elevernes motivation for at deltage i undervisningen og det er muligt at tilrettelægge undervisningen således at den enkelte elev får mulighed for at arbejde på den måde der passer dem bedst. LEDELSEN er dog nødsaget til at tage nogle beslutninger, om det er det de vil og ligeledes skal de afsætte midler til det, så kan det hjælpe eleverne meget. Ideer til fremtidigt arbejde med IT på SOSU Nord I dag har stort set alle elever en mobiltelefon, som de har med sig overalt. Derfor er det oplagt for nogle elevers vedkommende at anvende disse i undervisningen, det kunne være til logbogsskrivning. For at dette bliver muligt ligger der et arbejde i at få ledelsen og teknisk support til at se på, hvilke investeringer der er behov for, for at gøre det muligt anvende mobiltelefonen. Der skal være mulighed for, at computeren har Bluetooth eller infrarød, det kan i nogle tilfælde også være nødvendigt at anvende et kabel til dataoverførslen. Vi kan i fremtiden også med fordel arbejde med Podcast og RSS-feeds, jeg tror dog ikke mine kolleger på nuværende tidspunkt vil finde det relevant, men derfor kan vi godt i vejledergruppen arbejde videre med disse ideer, da vi indimellem møder elever der gerne vil arbejde med disse muligheder. 27

28 Litteratur: Diverse materialer fra SIS akademi omkring læringsstile, Fo , Tema: The next generation, Copenhagen Institute for Futures Studies Christensen, Peter Holdt, Motivation I videnarbedje, Hans Reitzlers forlag, 2007 Dunn, Rita, Artikelsamling om læringsstile, Dafolo 2003 Illeris, Knud, Læring, Roskilde universitetsforlag, 2. Udgave