Seks spørgsmål vedrørende formålet med trelleborgene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seks spørgsmål vedrørende formålet med trelleborgene"

Transkript

1 Seks spørgsmål vedrørende formålet med trelleborgene Af NIKOLAJ WIUFF KRISTENSEN Abstract: Med udgangspunkt i seks spørgsmål diskuteres formålet med trelleborgene. Den samtidige gravskik og dennes relation til trelleborgene, samt det strategiske rationale bag borgene set i forhold til de samtidige befæstninger ved Hedeby/Dannevirke og Århus er centrale i diskussionen. Ud fra dette ser trelleborgene ud til at have stået i modsætning til Hedeby/Dannevirke og Århus og at have indgået i et hedensk forsvar vendt mod Harald Blåtands Jelling. Mange vil nok tænke at der efterhånden er ved at være styr på Trelleborgene i forhold til den historiske ramme. Siden der ikke har været vedholdende argumentation for andre bygherrer siden dendrodateringerne ved Trelleborg (Bonde og Christensen 1984), kan man måske ligefrem kalde det en arkæologisk sandhed at det var den, på det tidspunkt kristne 1, Harald Blåtand, der byggede Trelleborgene. Nogle vigtige spørgsmål kan dog siges stadig at stå åbne: 1. Hvorfor bliver hedenske træk så markante i 900-tallet, for nærmest at forsvinde omtrent samtidig med at trelleborgene, med gravpladser, går af brug er der en sammenhæng? 2. I fald Harald Blåtand byggede trelleborgene, hvorfor havde den kristne konge ikke alene hedenske grave ved sine borge, men oven i købet en grav lagt over en fremtrædende person i den hedenske religion, en vølve? 3. Hvad var det strategiske rationale bag trelleborgenes placering i landskabet og hvad var sammenhængen med befæstningerne ved Hedeby og Århus? 4. Hvem angreb Trelleborg? 5. Hvorfor bliver trelleborgene ikke nævnt i skriftlige kilder, når nu både Jelling, Hedeby og Århus gør det? 6. Hvem vandt Harald Blåtand over da han... vandt sig Danmark al, jævnfør Den Store Jellingsten og hvordan kommer trelleborgene ind i billedet? Disse seks spørgsmål må siges at være af afgørende betydning for det overordnede spørgsmål: Hvad var formålet med trelleborgene? Med så centrale spørgsmål stående åbne er det måske alligevel ikke så sikkert at Harald Blåtand var bygherren, i hvert fald er det værd at diskutere. Det følgende er dermed et forsøg at diskutere de ovenstående spørgsmål. Det er skrevet ud fra en oprigtig undren, gennem flere år, over formålet med trelleborgene 2 og i al respekt for tidligere 1

2 undersøgelser. Her kan Poul Nørlunds imponerende værk fra 1943 fremhæves, om end tidens udgravningsmetode ind i mellem skaber uklarheder 3. Der vil i det følgende ikke blive fremlagt nye udgravningsresultater. Det er ovennævnte undren der kan siges at være det nye. Denne undren, sammen med en mangeårig interesse for krigeriske spørgsmål i arkæologien, førte til at undertegnede læste op på militærteori for at kunne diskutere nogle af de militært orienterede spørgsmål ud fra et mere kvalificeret udgangspunkt. Vinklen må siges at føre til radikalt anderledes fortolkninger end der normalt fremstilles. Måske er konklusionerne fejlagtige, men i hvert fald bør man i diskussionen af trelleborgene komme med bud på ovenstående række af spørgsmål, før man konkluderer hvem bygherren var. Her er et bud. Hedensk træk på trelleborgene Tre våbengrave og formodentlig to grave lagt under den samme høj kan siges at være klare hedenske træk på gravpladsen ved Trelleborg (Bødtker Petersen og Woller 1989; Nielsen 1990 s. 139). Ud af de i alt 133 tilnærmelsesvis øst-vestvendte grave kan de fem grave med hedenske træk siges at være en lille andel. De hedenske træk i tidens gravskik kommer dog tydeligst til udtryk i elitens grave, og da der ikke er noget i gravmaterialet, der tyder på, at det var eliten, der blev begravet ved trelleborgene, siger andelen af grave med hedenske træk ikke nødvendigvis noget om andelen af hedninge på trelleborgene. På gravpladsen ved Fyrkat var andelen af grave med klare hedenske træk større. Der er den såkaldte vølvegrav, der indeholdt genstande, der menes at have været brugt i hedenske ritualer (Price 2002; Roesdahl 2004; Pentz et al. 2010). Dertil kommer to våbengrave og en vognfadingsgrav. Vognfadingsgraven, grav 24, må herudover, med mål på 230x190 cm, defineres som en kammergrav (Eisenschmidt 1994 s. 24). Altså kan fire af Fyrkats omkring 30 grave siges at have hedenske træk. Den ene, vølvegraven, har endda træk, der kan tyde på en fremtrædende rolle inden for den hedenske religion. Ser man i et bredere perspektiv, kan menneske- og dyreofre i brønde inde på borgpladsen vise, at man ved Trelleborg oprindeligt var hedenske. Brøndene er nemlig ældre end husene i karréerne og måske også end borgvolden (Nørlund 1948). Stednavnene Odense og Onsild ved henholdsvis Nonnebakken og Fyrkat kan knyttes til Odindyrkelse, men om navnene er fra borgenes tid må stå hen i det uvisse. 2

3 På Aggersborg har man ikke fundet grave, men to torshamre. Den ene tilsyneladende af anseelige dimensioner (Roesdahl 1986 s. 76; Ulriksen 1995). Så en hedensk tilstedeværelse kan også formodes på denne trelleborg. Ved Nonnebakken er der også fundet en gravplads med 30 grave, men dokumentationen af denne er meget begrænset. En avisartikel fra 1876 nævner, at der ikke var meget tilbage af skeletterne, og at de ikke lå i samme retning, men ved siden af hinanden. Dertil er der tilsyneladende ikke gjort nogen genstandsfund i gravene (Christensen 1988 s. 30). Beskrivelsen med forskellige gravretninger tyder mest på en hedensk gravplads, men det er ikke meget at vurdere ud fra, og der er også grave fra det efterfølgende nonnekloster i området, så det kan ikke helt udelukkes, at gravene kan være senere end borgen. En spade fundet i bunden af voldgraven ved Nonnebakken er blevet dendrokronologisk dateret og peger på, at Nonnebakken kan være opført helt tilbage til lidt efter år Hvis en så tidlig datering står til troende, blev denne borg dermed opført før den officielle kristning af Danmark. De hedenske elementer ved trelleborgene kan samlet set siges at være tydelige, hvilket kan undre, hvis det var Harald Blåtand, der var bygherren. Kristne på trelleborgene En logisk indvending vil være, at en kristen konge godt kan have haft hedenske tropper på sine borge, at modstanderen slet ikke behøver at være religiøst motiveret. Det er bestemt en mulighed, men for at underbygge den, må man påvise kristne elementer på borgene. To genstande med korsornamentik, en mønt og en vævevægt, stammer fra Trelleborg. Begge genstande må være fra en sen fase af borgens historie (Nørlund 1948 s. 141; Nielsen 1990f.). Vævevægten må siges at være en ret sikker indikation på kristen tilstedeværelse, da den, i modsætning til mønten, ikke i sig selv udgør nogen værdi som plyndringsgods. Placeringen i den sene fase er i denne sammenhæng vigtig, mere herom senere. Pudsigt nok forekommer en tredje genstand med ornamentik, der kan tolkes som kors, fra trelleborgene, i netop vølvegraven fra Fyrkat (Roesdahl 1977, fig ). Der er tale om et forsølvet skrinhængsel, og man må spørge sig selv, om ikke det snarere er medgivet i graven som en fornem genstand eller måske ligefrem som krigsbytte end i form af en genstand med kristen symbolværdi? 3

4 En lignende tolkning synes rimelig for en række af 900-tallets andre grave indeholdende kors og genstande med korsornamentik. På gravpladsen ved Thumby-Bienebek nordøst for Hedeby er der flere eksempler på skivefibler med korsornamentik og dertil en grav indeholdende et sølvkors og et beslag af sølv med korsformet ornamentik. Dette kunne umiddelbart tyde på, at der er tale om kristne grave, men ser man på konteksten, ser gravpladsen ud til at være ren hedensk og korsene ud til ikke at være medgivet af kristne bevæggrunde. Genstandene med korsornamentik er alle i sig selv værdifulde, hvilket kan være en alternativ grund til, at de er medgivet i gravene. Bortset fra korsmotiverne er disse grave blandt de mest hedenske i udtryk på gravpladsen sammenlignet med den kristne gravskik i begyndelsen af 1000tallet. De er blandt de rigest udstyrede på gravpladsen, og de lå alle i kammergrave under høj. Det ser dertil ud til, at en hest var ofret i forbindelse med en af gravene med skivefibel med korsmotiv. Graven indeholdende sølvkors og beslag af sølv med korsformet ornamentik lå i en vognfading, hvorpå seks torshamre af jern sad i jernringe pånittet på ydersiden. Endelig indeholdt en anden af gravene med skivefibel med korsmotiv blandt andet både en torshammerring i en kæde og drikkehornsbeslag med rester af selve hornet. To af beslagene fra drikkehornet var udformet som ørne; et motiv der formentlig kan kobles til hedenskabet (Müller- Wille 1976 s. 50f., Tafel 17, 30, 32 og 33; Vang Petersen 2010 s. 143). Mens genstandene med korsmotiv var værdifulde og fremmede håndværk, var torshamrene lokalt producerede simple jerngenstande og sammen med den overordnede kontekst, peger de stærkt på at gravpladsen var ren hedensk, på trods af de tilstedeværende korsmotiver. Hvis korset, skivefiblerne og beslaget med korsmotiv var et udtryk for de gravlagtes religiøse overbevisning, burde de have forekommet i den sydvestlige del af gravpladsen, i stedet for blandt de rigest udstyrede grave, der blandt andet indeholdt torshamre. Den sydvestlige del af gravpladsen er nemlig den, der minder mest om de senere kristne grave: Der var kun et par knive og lidt dragttilbehør i gravene, tre af disse var grave for børn/unge og gravene i sydvest var overvejende orienteret øst vest (Müller-Wille 1989 Abb ). Et andet eksempel på at kors ikke nødvendigvis er et udtryk for religiøsitet, hvis der er tale om fornemme genstande, ses på gravpladsen ved Birka. Herfra er tre fornemme kors, fundet i grave, fra bogbeslag, mens et fjerde kors sandsynligvis stammer fra en insulær gejstlig dragt. Der kan 4

5 selvfølgelig være mange grunde til, at disse kors er havnet i gravene, men det virker ikke sandsynligt, at kristne har ødelagt hellige bøger for at få kors med i graven, eller at det er en præst, der er begravet i sin gejstlige dragt, da to skålfibler er placeret på brystet af den afdøde i graven, (Arbman 1943 Abb. 97) kvindelige præster er jo et meget yngre fænomen. Plyndringsgods virker som en mere logisk forklaring, der ud fra den overordnede kontekst også kan gælde andre kors fra Birka. I forhold til Fyrkat kan det hermed siges, at korsornamentikken ikke i sig selv er lig med kristen tilstedeværelse. På Trelleborg er det foreslået, at en lille bygning kunne være en kirke tilknyttet gravpladsen, samt at gravpladsen er delt i en hedensk og en senere kristen del af en vej, der formodes at løbe hen over udkanten af den hedenske gravplads (Nielsen 1990 fig. 9). Tolkningen af bygningen som kirke må siges at være problematisk. To meget lignende bygninger har ligget i hhv. den sydvestlige og den nordøstlige karré inde på borgpladsen, og disse ligger endda nogenlunde øst-vest, dvs. de følger karréernes og portenes orientering, der ikke er helt øst-vest, (Nørlund 1948 Tavle LVII) mens bygningen uden for volden nærmere ligger nord-syd. Tre kirker, hvoraf de to mest overbevisende ud fra placeringen i karréer, må anses som samtidige er næppe sandsynligt. Yderligere kan det tilføjes, at kirkerne på 1000-tallets danske kirkegårde lå midt på kirkegårdene, dog med Bornholm, hvor man slet ikke har fundet de tidlige kirker, som en mulig undtagelse (Naum 2007). Vejen, der skulle gå hen over gravpladsen og dele denne i en kristen og en hedensk del, kan kun følges til en afstand af omkring 10 meter fra gravpladsen, derefter kunne den lige så vel dreje mod nord, som den kunne fortsætte ligeud mod vest. Poul Nørlund har ikke udgravningsgrænser med på sine planer, så det er ikke til at sige, hvor vejen har været eftersøgt (Nørlund 1948 Tavle LVII). Der er i de nærmeste paralleller til kristen gravskik, 1000-tallets kirkegårde, dertil ingen eksempler på veje som afgrænsning af kirkegårde. På Südgräberfeld ved Hedeby er der et tydeligt vejforløb gennem gravene, der træder frem som en lang stribe uden gravlæggelser samt yderligere et muligt vejforløb i kanten af udgravningsfeltet. Her er der både kammergrave, gravhøje og i det hele taget en ensartet gravpladsstruktur på begge sider af vejen (Arents og Eisenschmidt 2010 Plan 10). Det må altså formodes, at begge sider tilhører den samme hedenske gravplads. 5

6 Den såkaldte rampe ved Fyrkatgravpladsen er med sit stolpebyggede forløb måske en bedre parallel. Af de ovenfor anførte hedenske grave ligger der to på hver side af rampen (Roesdahl 1977 fig. 86). Her er altså heller ingen deling mellem hedensk og kristent. Fyrkat, Südgräberfeld ved Hedeby og manglende paralleller taget i betragtning virker det ikke sandsynligt, at der er tale om to gravpladser, selv hvis vejen har fortsat hen over gravpladsen. En kristen sektion virker dermed usandsynlig. I forhold til den foreslåede kirke kan det tilføjes, at den ville ligge udenfor det indviede areal, hvis vejen var afgrænsningen af dette. Et sidste muligt kristent træk ved gravene ved Trelleborg er deres øst-vestlige orientering (Nielsen 1990). Der er et regionalt element i udbredelsen af øst-vestvendte grave (Ulriksen 2011), og grave med klare hedenske træk er dertil ofte øst-vestvendte i 900-tallet, f.eks. i Lejre, 5 det er ikke kun de potentielt kristne grave. Øst-vestorientering er dermed ikke et godt vurderingsgrundlag for religiøs overbevisning uden inddragelse af andre karakteristika. Samlet set kan det konstateres, at der ikke, mig bekendt, er klare paralleller til fælles hedenskkristne gravpladser. Der er derimod markant forskel på gravskikken, vi kender i 900-tallets Danmark, og den der forekommer på de nærmeste paralleller, i tid og sted, på kristen gravskik. Den kristne gravskik, der forekommer på kirkegårde fra slutningen af 900-tallets Danmark og omegn, har paralleller til kristen gravskik i udlandet, i hvert fald tilbage til 800-tallet, hvad enten den kristne indflydelse kom fra tysk eller engelsk side. 6 Ud fra den vinkel virker det rimeligt at antage, at hedninge og kristne blev begravet på hver deres gravpladser i 900-tallets Danmark og dermed at gravpladserne ved Trelleborg og Fyrkat er rent hedenske. At Trelleborg først bliver kristent i en sen fase og at trelleborgene oprindeligt skulle være rent hedenske kan derimod ikke konkluderes udelukkes ud fra ovenstående. Det kan være, at de kristne i stedet blev begravet på nærliggende kirkegårde. To fundne torshamre fra alle fire trelleborge er ikke meget, og det kan være en tilfældighed, at et lignende antal kors ikke er fundet. At gravpladserne ser ud til at være rent hedenske gør imidlertid, at vi mangler en forklaring på, hvordan det kan være, hvis Harald Blåtand var bygherren? Trelleborgene som kontrolposter i hedenske områder 6

7 En konstatering er, at med de hedenske grave på Fyrkat og Trelleborg er det usandsynligt, at trelleborgene fungerede som kontrolposter bygget af den kristne Harald Blåtand i urolige hedenske områder. Der er en anseelig risiko ved at bruge hedenske tropper til at nedkæmpe hedenske oprørere. Ganske vist er ikke alle gravene ved Fyrkat og Trelleborg lagt over krigere. Det gælder tydeligvis for den ovennævnte vølvegrav, men sandsynligvis også for en hel del andre. Der er jo mange ikke-militære funktioner, der har skullet udføres på en befæstning af f.eks. håndværksmæssig og logistisk karakter. Våbengravene vidner dog om, at der blandt de begravede har været hedenske krigere, der i givet fald har skullet være med til at nedkæmpe hedenske oprøre. Det ville dertil virke ulogisk at placere den største af trelleborgene, Aggersborg, nord for den største koncentration af hedenske stormandgrave (fig. 1). En sydligere placering ved Limfjorden ville give bedre muligheder for at holde området med flest hedenske stormandsgrave under kontrol. Samtidig ligger Aggersborg helt afskåret fra Harald Blåtands Jelling, hvis dem man ville holde under kontrol var hedenske stormænd. Det betyder usikre og langsommelige forsynings- og kommunikationslinjer mellem kongen og hans største borg samt stort råderum for eventuelle oprørere. Figur 1. Stormandsgrave set i forhold til trelleborgene. Baseret på Kleiminger 1993; Lyngstrøm1995 og Lindblom Baggrundskort: Settlement and Landscape Chieftains graves seen in relation to the trelleborg ringfortresses. Opsamling på 900-tallets gravskik og trelleborgene En mulig grund til byggeriet af trelleborgene kunne være modstridende religiøse og/eller politiske interesser blandt de herskende klasser. Politiske stridigheder kan være svære at erkende arkæologisk, men i 900-tallet er vi så heldige, at vi har to oplagte religiøse modstandere: hedninge 7

8 og kristne. Magthavere har selvfølgelig ikke kun haft religiøse motiver, men også politiske. I denne sammenhæng er det ikke så vigtigt, hvorvidt en konflikt kan have været af overvejende religiøse eller politiske bevæggrunde, men at vi arkæologisk har talrige hedenske stormandsgrave, mens vi fra skriftlige kilder ved, at Harald Blåtand var kristen. Forholdet mellem hedenske stormænd og Harald Blåtand er dermed en oplagt indgangsvinkel til, hvem der byggede trelleborgene, da de hedenske stormandsgrave forekommer i stort antal i områderne ved trelleborgene. Det kan ligefrem se ud til, at en opblomstring af hedenske elementer finder sted netop i 900-tallet. Denne hedenske opblomstring kan siges at komme til udtryk i det arkæologiske materiale ved tidens gravskik. Ryttergravsskikken, kammergrave og vognfadingsgrave kommer til Danmark i 900-tallet i stort antal. Disse grave forekommer hyppigt i områderne omkring trelleborgene (Nørlund 1948 s.114; Kleiminger 1993; Eisenschmidt 1994; Lyngstrøm 1995 fig. 6), og hvad end man mener, at folkene bag disse typer grave var med eller imod Harald Blåtand, må det siges, at de må være hedenske bedømt ud fra gravgods, gravkonstruktion, gravpladsernes overordnede strukturer i sammenligning med de nærmeste paralleller til kristen gravskik. Hesteofre og torshamre er således blot to af en lang række elementer, der indgår i ryttergravsskikkens træk, der ikke forekommer i de tidlige kristne grave fra Danmark (Christensen og Lynnerup 2004, Cinthio 2004; Nielsen 2004; Nordeide og Gulliksen 2007). Blandt de overdådige grave fra 900-tallets Danmark kan nævnes Mammengraven, Søllestedgraven og skibsgraven ved Ladby. 7 Man kan selvfølgelig ikke sige, at en 900-tals ryttergrav er mere hedensk end en 800-tals brandgrav; pointen er derimod, at en række hedenske træk kommer ind i gravskikken i stort tal, hvilket kan tyde på en øget religiøs bevidsthed. I Lejre og det østlige Sjælland er de mere omkostningsfulde af de nye træk, som gravhøje, kammergrave og rigt udstyr i form af rytterudstyr og våben, påfaldende få i gravene i 900-tallet (Kleiminger 1993; Eisenschmidt 1994; Lyngstrøm 1995 fig. 6). En torshammer er dog et beskedent vidne om hedensk overbevisning på gravpladsen ved Lejre (Wulff Andersen 1995). Med de store haller og beretningen om Lejre som hedensk kongesæde taget i betragtning (Christensen, T 1991) kunne en forklaring være, at der her var tale om et hedensk bagland, hvor man ikke i samme grad blev konfronteret med den tilkomne kristendom som i andre landsdele og dermed ikke havde samme behov for storslåede manifestationer i gravskikken. Udbredelsen af torshamre er dertil i Danmark også størst i 900-tallet (Staecker 1999 s. 94) og peger dermed også på en hedensk opblomstring. 8

9 Det er ikke kun i områderne omkring trelleborgene, at der er hedenske grave, det er der også på gravpladserne ved Fyrkat og Trelleborg. Harald Blåtands forhold til hedenske stormænd må dermed være af central betydning for at forstå trelleborgenes funktion. Trelleborgene og udlandet Hvis den kristne Harald Blåtand har haft hedninge på sine borge, må det med al sandsynlighed betyde, at modstanderen ikke var indenlands, men udefrakommende. For hvem i Danmark kunne man ellers forestille sig havde magt til at udfordre kongen, hvis ikke en samlet hedensk orienteret opposition? Med en udenlandsk modstander kan trelleborgene have fungeret som en form for flådebaser i en offensiv strategi eller som defensive troppebaser hvorfra man kunne gøre udfald. Trelleborgenes maritime rolle har været flittigt diskuteret og som det seneste er der udført omfattende undersøgelser med henblik på problemstillingen, hvilket mundede ud i en publikation (Dobat (red.) 2013). Selv med de nye undersøgelser er der ikke andre fund end nagler og et muligt knæ fra et skib der peger i retning af at trelleborgene havde en maritim tilknytning (Dobat (red.) 2013). På Trelleborg ligger naglerne spredt over det meste af borgpladsen med enkelte mindre koncentrationer (Nielsen 1990 fig. 8). Det tyder snarere på, at naglerne har været brugt til byggeri, opbevaringskister og/eller vogne rundt om i borggården, end til skibsbyggeri. Hvis naglerne havde været til skibsbyggeri, kunne man forvente, at der var blevet tabt nogle stykker omkring en smedje, og at resten var blevet bragt hen til det sted, hvor man byggede skibene, hvilket jo selvsagt ikke var inden for borgvolden, men ikke en spredt forekomst i og omkring et flertal af husene. Det mulige knæ (skibsdel der holder kølsvinet fast til bundstokkene) er ornamenteret og har en vinkel på 90 o. Det virker usandsynligt at man ville ornamentere et knæ fra et skib, da dette vel har været gemt under ballaststen. Den rette vinkel gør det derimod velegnet som (synligt) vinkelbeslag, f.eks. i et af husene. De manglende fund af skibsdele betyder ikke nødvendigvis, at der ikke var skibe ved borgene. Et langt større problem er, hvilken funktion forsvarsværkerne, som trelleborgene reelt set er, har haft. Ved offensive kampagner, f.eks. togter til England, har det med al sandsynlighed været formålstjenstligt at have baser hvorfra man har kunnet organisere og forberede det hele. Til den slags kampagner må det have været praktisk at have direkte adgang til havet, så man kunne komme 9

10 hurtigt af sted når vejret og vindretningen var til det. Sådanne baser har formentlig som oftest slet ikke har brug for forsvarsværker, men har bare været samlingspunkter. Under et angreb på en af trelleborgene ville skibene ligge blottede uden for voldene, hvis man samtidig skulle drage fordel af forsvarsværkerne. Hvis man i stedet sejlede væk under angreb, var forsvarsværkerne overflødige. Et langt mere formålstjenstligt forsvarsværk til beskyttelse af flådebaser ville derimod være en halvkredsvold, som de findes ved de samtidige befæstninger af Hedeby og Århus. Her ville man kunne have skibene liggende sikkert i havnen uden risiko for angreb fra andet end en overlegen flådestyrke. Trelleborg, Fyrkat og Nonnebakken ligger et godt stykke oppe ad åløb. Kun Aggersborgs synes velplaceret. Selv hvis de pågældende åer var sejlbare for større sejlskibe, har det været let for fjendtlige styrker at blokere åløbene, f.eks. ved at fælde et træ ved åbredden og skibene har dertil været udsatte for angreb fra land hele vejen indtil de nåede åbent farvand. Hvis trelleborgene derimod var en del af forsvaret mod en udenlandsk modstander kunne denne modstander være Norge, Sverige og/eller de baltiske lande. I det tilfælde behøvede borgene ikke at have nogen væsentlig maritim rolle, men kunne bruges til at gøre udfald mod en invaderende fjende. Trelleborgene kunne for så vidt godt fungere som militærbaser i et indenlands forsvar mod angreb fra disse lande, dog må det konstateres, at Trelleborg ligger på den forkerte side af Sjælland, hvis Sverige var fjenden. Trelleborg i Skåne og Borgeby kunne dog være en del af det skånske/østsjællandske forsvar, hvis de da overhovedet er trelleborge fra 900-tallet (Jacobsen 1995; Svanberg og Söderberg 1999; Borring Olesen 2000 s. 104; Ulriksen 2002). Aggersborg ville dertil være lettere at forsvare mod Norge hvis det havde ligget på sydsiden af Limfjorden, så man ikke så let kunne angribe over land via Jammerbugten. Kontrasten til Hedeby og Århus må igen siges at tale imod denne tolkning. Befæstninger bygget ud mod kysten kræver en stærk flåde for at give mening (Jomini 1862/2004 s. 83f.). Århus ligger direkte ud til Kattegat, og det ser ikke ud til, at der har været volde mod havsiden 8. Uden en stærk flåde har man altså risikeret angreb fra to fronter. Omvendt har man også fordelen af at kunne hente forstærkninger og forsyninger via søvejen samt muligheden for at udføre flanke/bagangreb under et angreb fra landsiden, hvis man i Århus har haft en stærk flåde tilknyttet. Ved Hedeby var risikoen ved angreb fra søsiden mindre. En potentiel fjende skulle først igennem Slien, før et angreb var muligt. I Slien kunne man opføre sejlspærringer, eller man kunne udføre angreb langs kysten. Hedeby må dog ses i en strategisk sammenhæng med Dannevirke, og før 10

11 Dannevirke giver mening, har det krævet, at man kunne forsvare sig i hele Jyllands bredde, ikke bare langs volden, men også langs Slien, Rheide Å, Treene og Eideren, som sammen med Dannevirke deler Jylland i to. Dertil har man også skulle forsvare de tilstødende kyster, så en potentiel fjende ikke bare kunne sejle udenom. Her kan havnen i Hedeby siges at være en ideel base for forsvaret af farvandet øst for Slien. Set i denne sammenhæng kan trelleborgene siges at være meget defensivt placeret langt oppe ad åer og fjorde. Ved en placering tættere på kysterne ville trelleborgene i langt højere grad kunne indgå i et offensivt forsvarsnetværk rettet mod en udenlandsk fjende. Det tager ikke videre lang tid at sejle fra Århus til Odense Fjord, Tude Å eller Mariager fjord, hvor man kunne hente forstærkninger fra Nonnebakken, Trelleborg og Fyrkat, men det tager noget længere tid, når man dertil også skal op ad åer og fjorde for at nå frem til borgene og derefter ud til havet igen, hvorfra fjenden har angrebet. To så diametralt modsatte strategier fra samme bygherres side inden for så begrænset et geografisk område virker usandsynligt. En anden potentiel udenlandsk fjende af trelleborgenes bygherre kunne være det ottonske Tyskland. Der er således skriftlige beretninger om angreb på Dannevirke fra tysk side (Widukind 1910; Thietmar 2001). Dannevirkes strategiske funktion må siges at være helt klar et lineært forsvar på tværs af Jylland, rettet mod syd, i form af Dannevirke/Hedeby, og naturlige forsvarslinjer i form af Slien, Rheide Å, Treene og Eideren. Eventuelt kan Borgsumburg have haft som funktion at kontrollere farvandet vest for Eideren. Det er dog uklart af dateringsmæssige årsager (Segschneider 2009 s.103ff.). Trelleborgenes funktion i et forsvar rettet mod Tyskland er derimod særdeles tvivlsom. Det kan undre, at man kun har lavet et palisadeværk rundt om Jelling, men langt kraftigere forsvarsværker på trelleborgene der ligger meget længere væk fra Tyskland. Dertil kommer, at Trelleborgene ikke lå ved det Sydfynske Øhav og Lolland-Falster, hvis det var sydfra, man forventede angreb. En udenlandsk modstander kan altså, samlet set, siges ikke at være en videre sandsynlig grund til at trelleborgene blev anlagt. 11

12 Trelleborgene som bolig for en hersker En helt anden mulighed er, at trelleborgene ikke primært havde et militært formål, men derimod fungerede som bolig for en hersker. Der er dog hverken særligt rigt udstyrede grave eller genstandsfund, der peger på at borgenes funktion har været at fungere som boliger for en omkringrejsende hersker, - som statusbyggeri. Indretningen med ens huse i karréer tyder da heller ikke på dette. I stedet kunne man have forventet en central halbygning, der skilte sig ud fra borgens øvrige bygninger. Det kan dertil undre at Fyrkat, Trelleborg (med forborg) og Aggersborg indeholdt hhv. 16, 31 og 48 huse. Det er et meget uensartet antal, der er svært at forklare, hvis borgene skulle have samme fredelige formål; at være bolig for en omrejsende hersker, hvad enten denne var Harald Blåtand eller en hedensk stormand. Angreb på Trelleborg hvem havde ressourcer til det? En modstander til trelleborgenes bygherre må der imidlertid have været. På Trelleborg er der således klare tegn på kamp. Dette kommer til udtryk gennem 66 pilespidser, hvoraf 19 lå ved portene og voldene, spor af en kraftig brand, der ud fra trækulslag ser ud til at være antændt blandt andet foran Østporten og i Syd- og Vestporten (Nørlund 1948 s. 56ff.) og en efterfølgende markant anderledes genopbygning. Meget tydeligere fås det ikke arkæologisk set. På Fyrkat er der til sammenligning kun fundet en pilespids (Roesdahl 1977 s. 39). På Aggersborg er der fundet 25 pilespidser, uden at disse dog kobles sammen med egentlige kamphandlinger (Roesdahl 1986 s. 78). En brand startet ved et uheld ville være sandsynligst omkring et af ildstederne i borgens huse, men ved en belejring er det jo oplagt at tænde ild på portene for at skabe åbninger for angreb. Ud fra det hidtil gennemgåede kan det siges, at der har været hedninge på trelleborgene, at de ikke virker velegnede til beskyttelse af flådebaser, som en del af et forsvar om en udefrakommende modstander eller som bolig for en omrejsende hersker. Dermed, at trelleborgene ser ud til at være bygget til forsvar mod en fjende internt i Danmark. Det kan konstateres, at denne fjende har været en væsentlig magtfaktor, der formåede at besejre forsvaret ved Trelleborg eller i hvert fald at brænde borgen af. Med denne indgangsvinkel kan det diskuteres, om det ikke er væsentligere at diskutere, hvem der havde militærmagt til ikke bare at opføre trelleborgene, men derimod at besejre dem? 12

13 Når nu der er hedenske grave ved trelleborgene, Harald Blåtand var kristen og sad på de største forsvarsværker i 900-tallets Danmark, Dannevirke, Hedeby og Århus, må det oplagte svar være at Harald Blåtand var den, der havde kapacitet til ikke bare at bygge trelleborgene, men derimod til at besejre dem. Det er i denne sammenhæng vigtigt at bemærke, at vævevægten med indridset kors stammer fra fasen efter at portene er brændt og dermed fra tiden efter angrebet og en eventuel kristen erobring. Det samme må, ud fra den typologiske datering, antages at gælde mønten med korsmotiv. Befæstningerne i form af halvkredsvolde rundt om Århus og Hedeby må have stået under Harald Blåtands styre 9. Der er dog også hedenske grave ved Hedeby og en enkelt ved Århus, men disse grave kan, med visse forbehold for usikre dateringforhold, se ud til at være ældre end halvkredsvoldene og mere sikkert, ældre end tidspunktet hvor trelleborgene opgives eller lægges øde. 10 Dermed kan antagelsen, om at Harald Blåtands folk blev begravet på kirkegårde, i hvert fald i den sidste del af hans regeringstid, opretholdes. Hedeby bliver i nyere litteratur normalt betegnet som en by. Det kan dog diskuteres, hvad fundene siger om den primære funktion af voldene om Hedeby. Før voldene blev bygget og forbundet med udbyggelsen af Dannevirke, formentlig i tredje fjerdedel af 900-tallet, må der være tale om en handelsplads/by i Hedeby. Med den særdeles omfattende udbygning af Dannevirke er spørgsmålet, om Hedeby ændrede funktion i forbindelse med den nye militærstrategiske situation? En by kan tænkes at opføre forsvarsværker for at give sikrere rammer for beboere og handlende. Omvendt vil en militærlejr kræve forsyninger af mad, tøj og forskelligt udstyr samt håndværkere til reparationer og produktion. Derudover er krigere også mennesker, de har også fritid og ind i mellem familie, hvilket også vil komme til udtryk i det arkæologiske materiale, f.eks. som almindelige dagligdags brugsgenstande. Handel og forsvarsværker kan altså i vid udstrækning indgå i et symbiotisk forhold. Store militære styrker skaber en stor vareefterspørgsel, og sikre forhold for handlende kan meget vel skabe en øget handel. Man kan altså forvente at finde både våben og dagligdagsgenstande, hvad enten der er tale om en befæstet by eller en militærbase. Ved at oprette en militærbase ved en allerede eksisterende handelsplads kunne man drage fordel af adgangen til de handlendes produkter og håndværksmæssige kunnen. I Hedeby har man fundet 92 våben (Kalmring 2010 s. 408ff.). Til sammenligning har man fra Aggersborg, Fyrkat og Trelleborg til sammen fundet otte våben og 72 pilespidser

14 Hertil skal man tage Hedebys lange brugstid i betragtning og forskellige bevaringsforhold, men samtidig også at det kun er fem procent af Hedeby, der er udgravet, og at en del af pilespidserne fra Trelleborg, og måske Aggersborg, snarere stammer fra angreb end fra selve borgene. Den militære tilstedeværelse træder altså markant frem i fundbilledet ved Hedeby, men det kunne også være tilfældet i en by. Nogle af våbnene kunne for så vidt være handelsvarer. Fundsituationen er dermed ikke alene nok til at vurdere Hedebys funktion. Her synes den strategiske situation omkring Hedeby/Dannevirke derimod at vægte tungere. En indvendig mod at tolke Hedeby som en militærbase vil formentlig være dens størrelse. Den bedste måde at vurdere Hedebys militære rolle må være at se den i en større kontekst, i forhold til andre samtidige befæstninger. Her må den direkte tilknytningen til Dannevirke, Nordeuropas største forsvarsvold i 900tallet være af afgørende betydning. Sammenlignet med Dannevirkes forsvarsanlæg i det 10. årh. er Hedebys volde bare en lille del af et meget omfattende byggeri. I og med at man ikke kender til militærbaser ved Dannevirke, virker det ikke så urimeligt at tolke Hedeby, trods størrelsen, som militærbase for et forsvar ved Dannevirke og Slien. For at Dannevirke skal give mening strategisk, skal man ikke bare have haft mandskab til at forsvare selve Dannevirke. Man skal derimod både have kunnet forsvare sig i hele Jyllands bredde og dertil have haft en flådestyrke stor nok til at sikre, at en potentiel fjende ikke bare har kunnet sejle ind i baglandet uden modstand. I den større sammenhæng må også trelleborgene indgå og det må igen undre, at man har valgt at placere sine borge så defensivt, hvis man samtidig sad på to byer, Hedeby og Århus, på så udsatte steder uden helt omkransende volde. Således virker funktionen som militærbaser for kongemagten i Jelling mere overbevisende end funktionen som byer. Skriftlige kilder Det næste spørgsmål er så, hvad de skriftlige kilder kan fortælle? Her bliver hedensk modstand mod Harald Blåtand, så vidt vides, kun nævnt i forbindelse med Svend Tveskæg. At Svend Tveskæg skulle være hedning er højst sandsynlig opdigtet af Adam af Bremen af kirkepolitiske årsager (Adam af Bremen (Henrichsen) 1968 s. 98, note 4; Lund 1991 s. 17; Gelting 2007 s. 83f.). Yderligere en indvending mod hedenske trelleborge kunne dermed være manglende skriftlige vidnesbyrd. 14

15 Til dette kan det siges, at man fra kirkelig side, der jo producerede tidens begrænsede mængde litteratur, meget vel kan have været interesseret i at nedtone, hvor stor folkelig en modstand kristendommen reelt mødte. En ond despot, i form af Svend Tveskæg, er en anden sag end en bred modstand i befolkningen. Den Store Jellingsten er derimod ristet for den verdslige magt, Harald Blåtand, der har haft til formål at fremstille alle de bedrifter, der kunne fremstille ham som en stor konge, heriblandt at han vandt sig hele Danmark. Harald Blåtand må altså have vundet landet fra nogen, og læser man videre på næste side af stenen, står der og gjorde danerne kristne. Det kunne meget vel betyde, at Harald Blåtand vandt landet efter at have slået hedenske modstandere, trelleborgenes mulige bygherrer. 12 I forhold til trelleborgene kan det siges at være bemærkelsesværdigt, at de ikke nævnes i de skriftlige kilder (Olsen 1962 s. 99ff.). Derimod udnævnes Odense til bispesæde, få år efter at Nonnebakken er forladt/nedrevet. Lidt forsigtigt kunne det foreslås, at det kunne være, fordi trelleborgene var bygget af hedenske modstandere af Harald Blåtand og dermed af den tidlige kristendom. Trelleborgene som hedenske militærbaser Til sidst må spørgsmålet så være: Hvad taler for at trelleborgene var hedenske, ud over måske Den Store Jellingsten og gravskikken? Det afgørende punkt må igen være, om trelleborgenes placering strategisk giver mening, hvis de skulle være bygget af modstandere af Harald Blåtand. Som nævnt er placeringen af trelleborgene ikke videre hensigtsmæssig, hvis de skulle indgå i et forsvarsnetværk med Århus og Hedeby. Derimod ligger de faktisk meget fornuftigt, hvis de var imod netop Århus og Hedeby. Som nævnt forudsætter valget af at bygge en halvkredsvold i stedet for en ringvold, at man har haft en stærk flåde tilknyttet befæstningen for at opnå et effektivt forsvar. Det betyder, at man har vurderet at modstanderens flådestyrke ikke har været lige så stærk, i hvert fald ikke så tæt på, som Trelleborg, Nonnebakken og Fyrkat ligger på Århus. Herud fra må det formodes, at modstandere, der ikke var længere væk end Trelleborg, Nonnebakken og Fyrkat er fra Århus, var interesserede i, at deres forsvarsværker var godt beskyttet mod angreb fra havet. Det må man sige, at trelleborgene er. Aggersborg er den eneste, der ikke ligger et godt stykke oppe ad en å, og placeringen midt i Limfjorden gør, at en eventuel fjende har 15

16 kunnet angribes langs et godt stykke af Limfjordens breder og måske spærres inde af sejlspærringer. Selv med Aggersborgs tilbagetrukne placering har man alligevel valgt en, fra søsiden, relativt svært tilgængelig placering (Olsen 1962 s.105), samt ikke at lave en halvkredsvold, men en ringvold. - Det må betyde, at frygten for et angreb fra søsiden har været meget reel. Det kan indvendes, at også de øvrige trelleborge trods alt ligger ud til åer, der formentlig var sejlbare, at man i stedet kunne have valgt en anden placering, hvis man frygtede angreb fra havet. Til dette kan det siges, at åerne let har kunnet blokeres af f.eks. fældede træer eller store sten, at sejlads på en å er langsommeligt med store sejlskibe, der formentlig over strækninger skulle trækkes frem. Skibene ville dertil næppe bringe taktiske fordele ved angreb på borgene, men derimod være udsatte for angreb langs åbredderne. En væsentlig grund til placeringen ud til åerne, sandsynligvis den vigtigste, var formentlig, at vand ikke bare skaber transportveje, det afskærer eller besværliggør også trafik over land. Dette har man kunnet udnytte som naturlige forsvarslinjer i forbindelse med et regionalt forsvar. (fig. 2-4). Åerne har ganske vidst ikke været umulige at krydse, men de har gjort at man blev sænket under krydsningen og efterfølgende af det våde tøj, man blev afkølede og frembringelse af forsyninger blev besværliggjort. Det har været værd at udnytte ved placeringen af borgene og ses også udnyttet ved både tidligere og senere befæstninger. Figur 2. Strategiske fronter ved Aggersborg og Fyrkat. Åløb er markeret med rødt, fjorde med blåt og muligt forløb af vikingetidig kanal er stiplet ind. Kanalen er erkendt på en strækning fra borgen gående godt 500m mod nordøst (se Dobat 2013 fig. 56). Baggrundskort: Settlement and Landscape Strategic fronts at Aggersborg and Fyrkat. Streams is marked red, fiords is blue. A possible course of a Viking Age canal is sketched in. The route of the canal is known the ringfortress and 500m to the northeast. 16

17 Figur 3. Strategisk front ved Nonnebakken langs Odense Å. Baggrundskort: Settlement and Landscape Strategic front along Odense Å at Nonnebakken. Figur 4. Strategisk front ved Trelleborg langs Tude Å og Vårby Å. Baggrundskort: Settlement and Landscape Strategic front along Tude Å and Vårby Å at Trelleborg. Trelleborgenes placering i forhold til de naturlige forsvarslinjer er naturligvis ikke tilfældig. Man har så vidt muligt udnyttet landskabet til at skabe den bedste forsvarsmæssige position i forhold til borgenes strategiske funktion. Her er det værd at bemærke, at Trelleborg, Nonnebakken og Aggersborg alle kan siges at have en strategisk front vendt mod Harald Blåtands Jelling. Fyrkats strategiske front kan for så vidt vende mod både nord og syd. Under de nye udgravninger ved borgen fandt man imidlertid en over 500 meter lang kanal gående mod nordøst. Kanalen har 17

18 omtrent samme afstand til borgen som de to tørre voldgrave (Dobat (red.) 2013 fig. 56). Nær borgen havde kanalen en faskine, en afstivning af siden der gør den sværere at forcere, på siden ind mod borgen. Hvis kanalen har fortsat mod syd i samme forløb som det erkendte mod nordøst, vil den i sammenhæng med Mariager Fjord og Skals Å have dannet en klart afgrænset strategisk front mod syd, mod Jelling (fig. 2). Kanalens videre forløb og hvorvidt der er en voldgrav nordvest for borgen vil formentligt kunne afgøre kanalens funktion. At kanalen skulle have en primær funktion som ferskvandsforsyning, som foreslået (Dobat (red.) 2013 s. 99), er selvfølgelig en mulighed. Ud over at den ligger velplaceret som forsvarsanlæg, taler dens forløb ud mod saltvandet i Mariager Fjord imod denne tolkning. Hvis man skulle undgå saltvand skulle den vel hellere have været stoppet ved borgen og eventuelt været dæmmet op. Alternativt kan man have nøjedes med at grave en brønd i stedet for en over 500 meter lang kanal - borgen og de tilstødende arealer er ikke totalundersøgt. En anden vigtig opdagelse ved de nye udgravninger var at Onsild Å var opstået efter vikingetiden og at området hvor den ligger havde været en fjordeng på borgens tid (Dobat (red.) 2013 s 71ff.) Set i sammenhæng med de øvrige trelleborge, må det være rimeligt at antage at også Fyrkat har haft front mod Jelling, sandsynligvis forstærket med den ovennævnte kanal. Her er det i øvrigt værd at bemærke, at Dannevirke/Hedeby har front mod Tyskland, altså væk fra Jelling, modsat trelleborgene. Den nærmere begrundelse, for at Fyrkat ligger, hvor den gør og f.eks. ikke længere mod vest, må være den gunstige forsvarsmæssige position, man har opnået med lige denne placering. Fyrkat ligger således på en bakketop omgivet af vand og vådområder (Olsen og Schmidt 1977 fig. 20). Trelleborgs placering ved det sted, hvor Vårby Å munder ud i Tude Å, gør, at et fjendtligt angreb fra vest har haft begrænset mobilitet; man har skullet vælge, om man ville angribe fra den ene eller anden side af Tude Å, eller om man ville dele styrken op i to, og hvor man ville krydse over på den østlige side af åerne. Dermed er den taktiske front blevet kortere for borgens forsvarere. Ved Trelleborg viste de nye udgravninger dertil hvad der må antages at være yderligere en voldgrav. Denne vendte ud mod næsset på borgens vestlige side (Dobat (red.) 2013 fig.110) og må siges at være særdeles interessant i forhold til sammenhængen mellem borgens forskellige faser. At man har valgt at anlægge det antageligt kristne Odense der bliver udnævnt til bispesæde i 988, på den modsatte side af Odense Å end den nyligt nedrevne/forladte Nonnebakken 13 peger på, at de 18

19 strategiske interesser på dette tidspunkt er ændrede og dermed et modsætningsforhold. Det er med til at understrege, at det ikke er tilfældigt, hvor i landskabet befæstninger placeres. Strategiske overvejelser omkring placeringen må i nogle tilfælde være grunden til, at man har valgt at rive en borg ned, efter at den er erobret. Umiddelbart kan det undre at den største trelleborg, Aggersborg, ligger længere væk fra Jelling end Fyrkat, hvis modstanderen var Harald Blåtands Jelling. Militærteorien synes dog at kunne pege på det fornuftige i en sådan placering. Ud over at Aggersborg ligger bag en naturlig forsvarslinje i form af Limfjorden, så gør positionen midt i fjorden, at man har kunnet advare mod fjendtlige skibe i god tid. Dermed har man kunnet transportere tropper og forsyninger hurtigt til store dele af det nordlige Jylland ved hjælp af de indre farvande i Limfjorden, uden større risiko for flådeangreb selv hvis man ikke har haft en overlegen flådestyrke. Placeringen er nærmest optimal til dette formål - centralt i de indre farvande i Limfjorden og nok vigtigst; lige hvor det er muligt at sejle både syd- og østpå. Samtidig har man, som sagt, haft en strategisk front i form af Limfjorden, som man ikke ville have haft ved en sydligere placering. Man har dermed kunnet trække forstærkninger ind over land nordfra. Logistik kan være af afgørende betydning for en krigs udfald. Historisk har transport via vandveje været at foretrække, hvor det har været muligt, og militære baser var vigtige også ved dette aspekt af krigsførelse (Jomini 1862/2004 s. 77ff.; Keegan 1994 s. 301ff.). Ud over at Aggersborg dermed kan siges at have en god placering i forhold til en sydlig fjende, kan også det, at den største trelleborg ligger længst væk, forklares ud fra militærteori: Hver front skal have en til to store fæstninger at kunne trække sig tilbage til, udover sekundære forter og små poster til at facilere militære operationer (de Jomini 1862/2004 s. 152, min oversættelse). Udbredelsen af grave sammenholdt med Aggersborg og Fyrkats placeringer kan nærmest siges at kunne bruges til illustration til ovenstående citat. Citatet stammer ikke fra hvem som helst, men fra en af de mest indflydelsesrige militærteoretikere i sin samtid, Baron de Jomini (Creveld 2003 s. 140f.). De små poster, Jomini nævner, kendes ganske vist ikke, men det betyder ikke, at de ikke har eksisteret. Tre udaterede cirkulære ringborge ud mod de sydlige dele af 19

20 Limfjorden kunne være oplagte bud (Fig. 5). Figur 5. Mulige ruter gennem Limfjorden til transport af tropper og forsyninger fra Aggersborg set i forhold til udbredelsen af rytter- og våbengrave, Fyrkat og udaterede cirkulære ringborge. Baseret på Lyngstrøm 1995 fig. 6; Eisenschmidt 1994 fig. ; Christensen 2007 katalog nr. 13, 16 og 29. Baggrundskort: Settlement and Landscape Possible rutes of transportation of troops and supplies from Aggersborg seen in relation to the distribution of equestrian- and weapongraves, Fyrkat and undated circular ringfortresses. Et arkæologisk eksempel på en lignende strategisk placering af befæstninger ses dertil i 1600-tallets Frankrig, hvor rækker af befæstninger indgik i et såkaldt forsvar i dybden med de største befæstninger, i form af befæstede byer, længst fra fronten (Hill og Wileman 2002 fig. 51). Et forsvar i dybden vil sige, at man har satset på at lave udfald og afskære forsyningslinjer fra strategisk placerede militærbaser, snarere end en klart defineret forsvarslinje. Man har ved et sådant forsvar selvfølgelig udnyttet landskabet til at få den bedst mulige placering af sine borge og de steder hvor vandveje/vådområder har delt landskabet i to har man kunnet udnytte dette til at skabe sværere vilkår for fjendens fremrykning. Forskellen fra lineært forsvar er at man ikke har satset alt på at holde en permanent front, men på borge hvorfra man kunne gøre udfald. 20

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Af: Charlotte Price Persson, Journalist 13. januar 2012 kl. 03:53 En dansk mønt fra vikingetiden føjer til teorier om, at Harald Blåtand til dels lykkedes med

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Om Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen

Om Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen Om Ladbyskibsgraven Ladbyskibsgraven er Danmarks eneste vikingeskibsgrav. Den findes på Vikingemuseet Ladby ved Kerteminde. Her kommer der lidt om Ladbyskibesgraven: Udgravningen, museet, fundene i graven,

Læs mere

ARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi)

ARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi) SPØRGSMÅL OG SVAR TIL VIDENSBANKEN ARKÆOLOGIENS VERDEN ARKÆOLOGI Vælg en genstand fra oldtiden, og prøv at stille spørgsmål til den. F.eks. hvad er den lavet af? Hvor er den fundet? Hvad er den fundet

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads vikingetid ROM 2258 Delareal 2, mat. nr. 14gt Åbrinken, Højby By. Rorup sogn Ramsø herred Københavns amt. Stednr. 020109 Resumé Et areal på 3400 m

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger Når borgere og bønder samles om ilden i byhøvdingens store hus i Ripa for at holde ting, kan de på hallens malede vægge opleve historien om byens grundlæggelse. Lige fra

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Aggersborg i vikingetiden

Aggersborg i vikingetiden Aggersborg i vikingetiden Bebyggelsen og borgen Redigeret af Else Roesdahl, Søren M. Sindbak & Anne Pedersen Nationalmuseet Jysk Arkæologisk Selskab Indhold Forord 9 1. Indledning Else Roesdahl & Søren

Læs mere

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke 4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke Ålum Kirke (Se illustration 1) ligger i den frugtbare Nørreå-dal som forbinder Randers og Viborg. Området er rigt på fortidslevn fra mange forskellige tider.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Fra stamme til stat i Danmark 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får viden om og forståelse af: Samfundsudviklingen i Danmark fra Jernalder

Læs mere

Rapport over undersøgelserne

Rapport over undersøgelserne Kongens Borge Rapport over undersøgelserne Under medvirken af: Marianne Høyem Andreasen, Peter Moe Astrup, Thomas S. Bartholin, Niels Bonde, Kirsten Christensen, Mads Christian Christensen, Renée Enevold,

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Harald og Broen Fra Jelling til Øland

Harald og Broen Fra Jelling til Øland Jens Ole Munk Pedersen Harald og Broen Fra Jelling til Øland Skriveforlaget Om bogen Der hviler en forunderlig tåge over 900-tallets danmarkshistorie. De sparsomme kilder er meget fåmælte. Tågen begyndte

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Ørding Kirke Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Overgangen til kristendom i Skandinavien foregik nogenlunde samtidig med afslutningen på vikingetiden. Overgangen

Læs mere

HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6

HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6 HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6 Besigtigelse og opmåling af træstammer fra jernalder sejlspærring ved ekstremt lavvande ved Stevelt Strand/Haderslev Næs (Maynav). Af Silke Eisenschmidt Æ Lei

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere

Ulvsborg - projektet. med Historisk Værksted

Ulvsborg - projektet. med Historisk Værksted 2 Ulvsborg - projektet med Historisk Værksted Stien snor sig gennem landskabet. Vi har lige sat bilen på parkeringspladsen og er trådt igennem tidsporten på vej ind i det fremmede landskab. Terrænet ved

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Information til lærere: Ladbyskibsgraven

Information til lærere: Ladbyskibsgraven Information til lærere: Ladbyskibsgraven Ladbyskibsgraven er Vikingemuseet Ladbys fornemste oldsag og faglige centrum. I det flg. er der lidt komprimeret information om Ladbyskibet. Nøgleord: Udgravningen,

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

Husby Hole Grønnestrand

Husby Hole Grønnestrand Medlemmerne af DM-seniorklub Århus var den 19. maj 2008 inviteret på forårsudflugt til Jammerbugten med ophold ved en række spændende lokaliteter undervejs. Dagen startede i regnvejr, men vejret udviklede

Læs mere

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr. 190204. FF nr. 208628. Beretning for mindre forundersøgelse forud for anlæggelse af jordvarme.

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff Skævingegård Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 13m. Skævinge By, Skævinge Gennemført fra d. 13. august til d. 24. august 2007 (NFHA2758) Af: Esben Aarsleff Bygherrerapportens

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport HOM 2789 Torstedgård, Torsted. Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Torsted Sogn, matr. nr. 5a Torsted By Sted-SBnr.: 17.04.09 64 Kulturstyrelsen: 2013-7.24.02/HOM-0005

Læs mere

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund...

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Trekantede grave i Bohuslän

Trekantede grave i Bohuslän Trekantede grave i Bohuslän Bohuslän er i dag et svensk landskab nord for Göteborg. Navnet Bohus hed oprindeligt Bagrhus, der med tiden ændrede sig til Baahus. Det er ikke mange gravhøje formet som en

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

ARKÆOLOGI ARKÆOLOGIENS VERDEN. dramaioldtiden.natmus.dk

ARKÆOLOGI ARKÆOLOGIENS VERDEN. dramaioldtiden.natmus.dk ARKÆOLOGI ARKÆOLOGIENS VERDEN Hvad er arkæologi? Når man uddanner sig til arkæolog, lærer man om de ting, der findes gemt i jorden. De genstande, arkæologerne beskæftiger sig med, stammer som regel fra

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere