DANSK KVINDESAMFUNDS ARKIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK KVINDESAMFUNDS ARKIV"

Transkript

1 DANSK KVINDESAMFUNDS ARKIV Registrant over Dansk Kvindesamfunds Arkiv i Kvindehistorisk Samling Statsbiblioteket Udarbejdet af Eva Lous.. Statsbiblioteket 1996

2 Dansk Kvindesamfunds Arkiv Registrant over Dansk Kvindesamfunds Arkiv i Kvindehistorisk Samling, Statsbiblioteket Marts 1996 Udarbjdet af Eva Lous Udgivet af Statsbiblioteket i Århus Tryk: SB-Tryk ISBN Forsideillustration: Mathilde Bajer Kvindehistorisk Samling Statsbiblioteket Universitetsparken DK 8000 Århus C Tel.: Fax:

3 Indhold Indledning Dansk Kvindesamfunds struktur 7 Kilder og litteratur 15 Kvinden og Samfundet 15 Småskrifter og rapporter udgivet af Dansk Kvindesamfund 16 Andre arkiver 19 Litteratur 20 Liste over Dansk Kvindesamfunds forkvinder 23 Hovedkontorets styrelsesmateriale 27 Forhandlingsprotokoller 27 Forhandlingsprotokoller for fællesmøder/landsmøder samt formandsmøder 28 Afskrifter af protokoller 29 Bilag til protokollerne 30 Korrespondance 32 Håndbøger i foreningsarbejde 33 Love 33 Forretningsorden 34 Medlemslister 34 Regnskaber 36 Varia 37 Udvalgsprotokoller, sagsmapper og udvalgsmateriale 39 Ældre række udvalgsprotokoller 40 Ny række udvalgsprotokoller 41 Sagsmateriale 43 Udvalgsmateriale 53 Varia 61 Distrikts- og kredsmateriale 63 Hovedkontorets distrikts- og kredsmateriale 63 Distrikts materiale 65 Kreds materiale 68 Fotos 91 Film 103 Interviews og andre lydoptagelser 105 Dansk Kvindesamfunds arkivalier i lokalhistoriske arkiver 109

4

5 Indledning Dansk Kvindesamfund er Danmarks ældste kvindeforening og har nu i 125 år arbejdet med utallige sager, der på en eller anden måde berører kvinders liv. Søger man materiale om et kvindesagligt eller -politisk område, er Dansk Kvindesamfunds arkiv et godt sted at starte. Dansk Kvindesamfund har siden starten i 1871 "blandet" sig i næsten alle spørgsmål, der har berørt kvinders liv. Det betyder, at man i arkivet som regel vil kunne finde indgange til givne sager af kvindesaglig art. Dette er også gældende for sager, hvor Dansk Kvindesamfund ikke har været hovedaktøren. Dansk Kvindesamfunds berøringsflade med andre kvindeforeninger og -organisationer og med myndighederne har været, og er, meget bred. Det betyder, at arkivalierne til en given sag ofte må findes i forskellige foreningsarkiver. I Kvindehistorisk Samling er vi behjælpelige med at søge arkivmateriale også i andre arkiver, ligesom vi hjælper med litteratursøgning. Dansk Kvindesamfunds arkiv, som nu beror i Kvindehistorisk Samling, har indtil 1964 været opbevaret hos Dansk Kvindesamfund. Dansk Kvindesamfund har i tidens løb haft forskellige beva-ringspolitikker og forskellige arkiveringsmåder. Det betyder, at mængden af bevaret materiale fra forskellige perioder er meget varierende, og at det bevarede materiale er arkiveret i forskellige systemer. Registraturen følger - så vidt muligt - Dansk Kvindesamfunds egne arkiveringssystemer, hvilket ikke altid gør søgearbejdet lettere for brugerne. Afsnittet om Dansk Kvindesamfunds struktur samt kommentarerne.til hver hovedgruppe af arkivalier giver forhåbentlig et begreb om, hvilke typer materiale der findes i de forskellige grupper, og hvordan Dansk Kvindesamfund på givne tidspunkter har arkiveret det. I afsnittet om kilder og litteratur findes en liste over småskrifter udgivet af Dansk K vindesamfund, samt jubilæumsskrifter fra Dansk Kvindesamfunds kredse. Desuden en litteraturliste hvor der kun er medtaget større værker, der har Dansk Kvindesamfund som hovedemne. Artikler er ikke medtaget, ligesom fremstillinger hvor Dansk Kvindesamfund er en blandt flere aktører også er udeladt. Endelig bringes en fortegnelse over nogle få arkiver beroende i Kvindehistorisk Samling, der har det til fælles, at de på væsentlige områder supplerer Dansk Kvindesamfunds arkiv. Arkivet er pakket i kapsler og arkivæsker. Hvor intet andet er nævnt, er der tale om en kapsel/æske. Dog findes der i gruppen 'sagsmateriale' ofte flere sager i samme kapsel. M.h.t. interviewene stammer de ikke fra Dansk Kvindesamfunds arkiv, men er tæt knyttet til Dansk Kvindesamfunds arbejde, idet de interviewede kvinder alle har været aktive i Dansk K vindesamfund. For at lette søgearbejdet er der bagest i registraturen en liste over Dansk Kvindesamfunds arkivmateriale, der beror i lokalhistoriske arkiver. Listen er udarbejdet på grundlag af de udgivne amtsregistraturer over foreningsarkiver. Økonomisk støtte fra Kulturministeriets forskningspulje har muliggjort udarbejdelsen af nærværende registratur. Tak til mine kolleger forskningsbibliotekar Britta Skovgaard og cand.mag. Hanne Rimmen Nielsen Ph.D. De støttede og bar undervejs. Eva Lous Marts 1996

6

7 7 Dansk Kvindesamfunds struktur "Comite local de!'association internationale des femmes" blev stiftet d. 24. februar 1871, den dag, som siden er blevet fejret som Dansk Kvindesamfunds stiftelsesdag. Som forstanderske valgtes Matilde Bajer, og Caroline Testman blev valgt til sekretær og kasserer. Inspirationen var en tilsvarende svejtsisk forening, som den danske Comite var søsterorganisation til. Det var Frederik og Matilde Bajer, der var initiativtagerne. Tilslutningen til komiteen var det første år meget begrænset. Ordet internationale blev sat i forbindelse med 'kommunen' i Paris, og i november 1871 besluttede man at løsrive sig fra den svejtsiske organisation. Med det nye navn Dansk Kvindesamfund understregede man, at der var tale om en dansk forening. Matilde Bajers periode som forstanderske blev kort, idet hun ikke ønskede at blive genvalgt ved medlemsmødet i december Severine Casse blev valgt til forstanderske, men".. er hindret i at modtage valget," 1 hvorefter Caroline Testman overtog ledelsen. Formålsparagraffen fik følgende ordlyd: Dansk Kvindesamfunds Formaal er at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige at gøre hende til et selvstændigere og virksommere Medlem af Familie og Stat navnlig ved at aabne hende Adgang til Selverhverv. Frem til århundredeskiftet var Dansk Kvindesamfunds arbejde især rettet mod den sidste del af formålsparagraffen. En række fagskoler blev oprettet, og kvinders muligheder inden for forskellige erhverv blev grundigt undersøgt. Dette praktiske arbejde med umiddelbart at give kvinder mulighed for uddannelse og dermed at blive selverhvervende skabte stor respekt om kvindesamfundet, og medlemsskaren voksede. Det var især kvinder og mænd fra kredse inden for borgerskabet, der tilsluttede sig. Også medlemsskaren, der ikke var bosiddende i København, voksede. Indtil 1886 var de registreret som udenbys medlemmer. Behovet for at arrangere foredrag og iværksætte initiativer a la fagskoler eller fæstekontorer medførte, at den første lokalkreds blev dannet i Århus i Landsorganisationen Hermed begyndte et nyt kapitel i Dansk Kvindesamfunds organisatoriske historie. F oreningen, der hidtil havde været en københavnsk forening - ganske vist med medlemmer bosiddende uden for byen -, skulle have en struktur, der kunne indoptage kredse rundt i landet. I 1884 var det besluttet, at der skulle afholdes et årligt fællesmøde, hvortil alle medlemmer_ kunne møde op og vælge det kommende års styrelse. Styrelsen, der tidligere havde bestået af 4 personer, blev udvidet til 7, der skulle vælges på fællesmødet. 1 Bajer, Frederik: Dansk Kvindesamfunds Stiftelsesår Kbh S.50

8 Dansk Kvindesamfunds struktur 8 Året efter startede udgivelsen af Kvinden og Samfundet, hvori det årlige fællesmøde refereres. Ligeledes i 1884 havde man i Dansk Kvindesamfund forudset, at der ville opstå lokale kredse, og havde forberedt lovændringer, så foreningen ikke fortsat skulle styres udelukkende fra København. Konkurrencen fra flere nye kvindeforeninger kunne mærkes. Det var bl.a. K vindelig Fremskridtsforening og ikke mindst Kvindelig V algretsforening. Ved fælle~mødet i 1889 drøftede man nye love for organisationen. De skulle kunne rumme lokalkredsene uden samtidig at forhindre de aktiviteter, der var sat i værk i København. Man fastholdt det årlige fællesmøde. De lokale kredse kunne sende en delegeret, for hver 25 medlemmer, der havde stemmeret. Alle medlemmer kunne møde op og havde taleret. Den tilvækst, man havde håbet på af lokale kredse, lod vente på sig, og forslaget blev først endelig vedtaget ved fællesmødet i Det første egentlige fællesmøde for landsorganisationen Dansk Kvindesamfund fandt derfor sted i 1893, hvor der var 7 lokale kredse. Fællesstyrelsen holdt kun møde ra gange om året og.klarede arbejdet ved.hjælp af rundskrivelser ~ Når der skulle tages stilling til hastesager, udarbejdede kontoret flere eksemplarer af skrivelsen og sendte disse rundt til fællesstyrelsens medlemmer, der så i rundskrivelsen skrev deres synspunkter og videresendte den til den næste i rækken. København havde stadig flest medlemmer, og det var de i København bosiddende, der varetog arbejdet med rigets myndigheder. Det betød, at de to københavnske repræsentanter blev overbebyrdede, og ved fællesmødet i 1904 blev fællesstyrelsen udvidet til 9 personer, hvoraf de 4 skulle komme fra København og nærmeste omegn. På det første møde i fællesstyrelsen (i daglig tale kaldet styrelsen) blev det besluttet at nedsætte forskellige udvalg, der skulle varetage hver deres område. Der blev straks nedsat et forretningsudvalg, et valgretsudvalg, et foredragsudvalg samt et udvalg, der skulle komme med forslag, som kunne hindre de mange barnemord 2 Det er fra disse udvalg, rækkerne af sagsmapper og udvalgsmateriale stammer. Formålsparagraffen I 1906 vedtog fællesmødet en lovændring, der fik vidtrækkende betydning for Dansk Kvindesamfund. Man besluttede, at den politiske valgret -og valgbarhed skulle optages i 1, der indtil 1915 lød: Dansk Kvindesamfunds Formaal er at arbejdefor Kvinders kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed, samt at virke til Fremme for Kvindernes almene Udvikling, for deres Uddannelse til selvstændigt Erhverv ogfor at forbedre deres stilling i Familie, Samfund og Stat. 2 Enlige kvinder der blev gravide havde meget dårlige muligheder for at forsørge sig selv og deres barn. Barnefaderen havde ingen forpligtelser hverken overfor moder eller barn. Resultatet var, at nogle kvinder fødte i dølgsmål, hvorefter de dræbte barnet.

9 9 Dansk Kvindesamfunds struktur Allerede i 1887 havde man drøftet spørgsmålet, om valgretten skulle ind i formålsparagraffen, men uenigheden var for stor. Man frygtede, at mere konservative kredse ville tage afstand fra Dansk Kvindesamfund. Ved fællesmødet i 1893 blev spørgsmålet rejst igen. Nu var det kredsene, der forespurgte, om de kunne tage valgretten på deres lokale program, selv om det ikke var udtrykt i moderforeningens formålsparagraf. Efter en længere drøftelse fandt man, at kredsene havde lov til at tage valgretten på programmet. I mellemtiden var valgretsspørgsmålet blevet det centrale kvindespørgsmål i Danmark, og Dansk Kvindesamfund måtte se til, mens tilslutningen til Danske Kvindeforeningernes Valgretsudvalg voksede, og der blev dannet lokale kredse af V algretsudvalget i hele landet. Spørgsmålet om valgretten var til diskussion hvert år på fællesmødet, men Dansk K vindesamfund havde svært ved at finde sine ben, og havde i årenes løb opfordret medlemmerne til både at samarbejde og trække sig ud af V algretsudvalget. Så sent som i 1904 opfordrede Dansk Kvindesamfund på fællesmødet sine kredse til at udmelde sig af V algretsudvalget, hvor mange kredse havde været aktive medlemmer. Nogle kredse meldte sig ud, andre gjorde det ikke. Dansk Kvindesamfund forsøgte så at danne sit eget valgretsudvalg, men det lykkedes aldrig. Da Københavns K vindevalgretsforening i 1907 sluttede sig sammen med en række andre valgretsforeninger til Landsforbundet for Kvinders Valgret, stod Dansk K vin4esamfund uhjælpeligt udenfor. Landsforbundet fik i løbet af få år 160 lokalforeninger med mere end medlemmer, mens Dansk Kvindesamfund på samme tidspunkt havde 112 kredse med 7000 medlemmer. Det er på baggrund af denne udvikling, at de følgende ændringer i Dansk Kvindesamfunds organisatoriske struktur skal ses. Dansk Kvindesamfund skulle markere sig som en forening, der dækkede hele landet og samtidig havde en stærk og arbejdsdygtig.ledelse i København. Ved fællesmødet i Odense i 1908 blev det besluttet, at fællesstyrelsen skulle udvides til 15 personer. Heraf skulle de 7 være fra København eller omegn, og disse 7 skulle udgøre forretningsudvalget, der skulle have mulighed for at holde jævnlige møder og tage sig af de løbende sager, og som kunne indkaldes med kort varsel. De 8 øvrige medlemmer skulle vælges, så samtlige landsdele var repræsenteret i fællesstyrelsen. Der skulle afholdes 4 styrelsesmøder hvert år. Denne ændring foregik ikke uden en større diskussion, idet medlemmerne fra de lokale kredse mente, at københavnerne ville få en alt for dominerende indflydelse. Distriktsordningen Allerede i 1906 var der fremsat forslag om, at kredsene kunne samarbejde, hvilket nogle også gjorde. Det var hovedsagelig samarbejde om at engagere fælles foredragsholdere og arrangere større møder. Der var ikke vedtaget nogle love for, hvordan og inden for hvilke geografiske områder dette skulle foregå. Først i 1915 blev en egentlig distriktsordning vedtaget. Den indebar, at landet blev inddelt i 8 distrikter. Disse skulle holde et årligt møde, hvor distriktsbestyrelsen skulle vælges for 3 år ad gangen. For at alle landsdele skulle være repræsenteret i fællesstyrelsen, vedtog man at udvide denne fra 15 til 17 medlemmer, hvor de 8 skulle være valgte repræsentanter for hvert sit distrikt. Af de øvrige medlemmer skulle fortsat 7 være fra

10 Dansk Kvindesamfunds struktur IO København og omegn og udgøre forretningsudvalget. De sidste to medlemmer skulle vælges uanset bosted. I 1920 tilføjedes endnu et distrikt - det sønderjyske - og fællesstyrelsen blev udvidet til 18 medlemmer. Dansk Kvindesamfund var nu fuldt udbygget som organisation og bevarede i store træk denne struktur indtil Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf, der var ændret i 1906, hvor valgretten og valgbarheden kom ind, måtte med den nye grundlov ændres. Det blev den på fællesmødet i kom herefter til at lyde: Dansk Kvindesamfunds Formaal er: a) at udvikle og dygtiggøre Kvinden til denfuldmyndige Borgers Ansvar og Arbejde b) at arbejde for gennemførelsen af Kvinders fulde Ligestilling med Mænd i Familie, Samfund og Stat c) at forbedre Kvinders og Børns Kaar, særlig ad Lovgivningens Vej. Efter 1915, hvor kvinderne havde opnået valgret og valgbarhed, fik Dansk Kvindesamfund stor medlemstilgang. Mange valgretsforeninger meldte sig nu ind i Dansk Kvindesamfund. Fremgangen for Dansk Kvindesamfund både i aktiviteter og i medlemstal varede indtil slutningen af 1940'erne. Herefter kom der en stagnationsperiode, der efterfulgtes af en nedgang fra slutningen af 1960'erne. Fra 1915 til slutningen af 1960'erne var Dansk Kvindesamfund 'kvindesagsforeningen' i Danmark, forstået på den måde, at det var Dansk Kvindesamfund, der gang på gang pegede på områder i lovgivningen, der diskriminerede kvinder, eller på områder, der slet og ret var forsømte. Foreningen nedsatte et hav af udvalg, ofte i samarbejde med andre organisationer, der arbejdede med lignende sager. Dansk Kvindesamfund opfordrede medlemmer med specialviden inden for forskellige områder til at træde ind i udvalgene, der udførte et grundigt undersøgelsesarbejde, og ofte fremkom udvalgene med lovforslag eller fulgte undersøgelserne op med massivt politisk lobbyarbejde. Af 'store' udvalg, der har arbejdet kontinuerligt med forskellige problemstillinger inden for hver deres område, kan nævnes Familiepolitisk udvalg, Politisk Oplysningsudvalg, Internationalt udvalg og Arbejdsmarkedsudvalget. Da K vindekommissionen blev nedsat i 1965, overtog den en stor del af arbejdet med at undersøge kvinders stilling på forskellige områder og komme med lovforslag, der skulle sikre en højere grad aflige-stilling mellem kønnene. Ligestillingsrådet, hvor Dansk Kvindesamfund har en plads, blev oprettet som et af resultaterne af Kvindekommissionens arbejde. Den viden om kvinders forhold, som medlemmer af Dansk Kvindesamfund har, er ofte blevet anvendt i offentlige råd, udvalg og kommissioner.

11 11 Dansk Kvindesamfunds struktur Kredsene Lokal kredsen i Dansk Kvindesamfund har altid haft selvstyre inden for fælleslovenes rammer. Kredsenes arbejde har været uhyre forskelligartet. I Dansk Kvindesamfunds regi har der været afholdt kurser og studiekredse i næsten alle discipliner fra kjolesyning og madlavning over moderskabshygiejne og sexualundervisning til skattelovgivning og kommunalpolitiske forhold. Nogle kredse startede selvstændige virksomheder som børnehaver, kvindehuse og pølsevogne. Andre kredse udviklede sig i retning af studieceller, hvor man lavede læsegrupper af skønlitteratur og besøgte lokale virksomheder. Ligesom moderorganisationen arbejdede politisk i forhold til rigsdag og folketing, har kredsen i vidt omfang arbejdet politisk i forhold til amts-, by- og sogneråd. Næsten alle kredse har op til folketings- og byrådsvalg arbejdet ihærdigt for at få kvinder opstillet på listerne og for at få kvinder til at stemme kvinder ind i de parlamentariske organer. ANTAL MEDLEMMER /[\ I J /\ V \ I \ /\ I 'V \ ' /\. I I/ I\ ~ ' \ ' I -- I \ I ' \ I \ I ' \ I \ '( J ~ - ~...- I.,_.! I, \ ' ' l "' ' / ÅR Kurven viser udviklingen i Dansk Kvindesamfunds medlemstal.

12 Dansk Kvindesamfunds struktur 12 Antallet af kredse voksede stærkt, efter at Dansk Kvindesamfund havde optaget kravet om kvinders valgret på sit program. I 1903 var der 14 kredse, og allerede i 1907 var der 56. Indtil 1915, hvor der var 131 kredse, voksede antallet støt, hvorefter det var stabilt en årrække for derefter at falde. I 1930 var der 118 kredse og i kredse. Fem år senere var der 36 kredse, og i dag er der 18 kredse. Ovenstående kort viser kredsenes udbredelse over Danmark i 1912, gengivet fra Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 år. Med tillæg , Gyldendal 1939.

13 13 Dansk Kvindesamfunds struktur Ungdomskredsene I blev den første ungdomskreds oprettet i Århus. Initiativet blev fulgt af flere kredse, og i 1934 var der ca. 20 ungdomskredse. Ungdomskredsene var underlagt 'moderforeningen' med samme love som kredsene. I 1930'erne og 40'erne var ungdomskredsene særdeles aktive. I 1930 startede Dansk Kvindesamfunds sommerlejre, der først og fremmest henvendte sig til unge ugifte kvinder. Senere blev sommerlejrene udvidet til alle aldersklasser, og fortsatte til slutningen af 1980'erne. Formen var et ugeophold på en højskole, hvor foredrag vekslede med udflugter og gymnastik. I 1956 blev den sidst overlevende ungdomskreds - den i København - nedlagt. Knap ti år efter, i 1963, opstod en ny ungdomskreds - også i København. Medlemmerne af Ungdomskredsen var især unge kvinder og mænd under uddannelse, der ville påvirke Dansk Kvindesamfund i en mere radikal kvindepolitisk retning, hvilket også lykkedes, forstået på den måde, at vigtige spørgsmål som tidligere havde været tabu i Dansk Kvindesamfund blev taget op. Det var for eksempel spørgsmålet om fri abort og Dansk Kvindesamfunds holdning til hjemmearbejdende hustruer. Størstedelen af Ungdomskredsens medlemmer forlod Dansk Kvindesamfund i 1968 i protest mod, at de ikke kunne få fri udtaleret overfor offentligheden. De dannede umiddelbart efter foreningen Individ og Samfund, der blev en forløber for Rødstrømpebevægelsen, med den forskel, at der ikke var mænd med i den sidstnævnte. I begyndelsen af l 970'erne blev en lang række kredse nedlagt. De unge kvinder gik ikke ind i Dansk Kvindesamfund, men valgte Rødstrømpebevægelsen eller andre af de nye kvindeorganiseringer. I Dansk Kvindesamfund forsøgte man at tiltrække den nye generation. Blandt andet blev Thildes Børn oprettet i 1970, kun to år efter at den 'gamle' ungdomskreds var gået ind. Det gik med Thilderne som med Ungdomskredsen, de trak sig ud af Dansk K vindesamfund i 1978 i protest mod den bureaukratiske struktur. Tilpasning til de nye tider Formålsparagraffen, der var vedtaget i 1915, blev først ændret i 1968, hvor ordlyden blev: Dansk Kvindesamfund arbejder for fuld ligestilling af kvinder og mænd, så de på lige vilkår kan gøre deres indsats i hjem, erhverv og det offentlige liv. I løbet af 1970'erne blev en vægtig del afdansk Kvindesamfunds oplysningsvirksomhed lagt om fra aftenskolekurser og foredrag i de enkelte kredse eller distrikter til weekendkurser og seminarer for medlemmer fra hele landet. Dansk Kvindesamfund blev en lille forening, men arbejdede - og arbejder - stadig i ligestillingens navn. Det direkte lovforberedende arbejde er der ikke længere kræfter til, men det politiske lobbyarbejde for at forbedre kvinders vilkår på forskellige områder fortsætter. I de senere år er det spørgsmål som barselsorlov, især til fædrene og forældremyndighedslovgivningen

14 Dansk Kvindesamfunds struktur 14 samt det internationale ligestillingsarbejde specielt i forhold til kvinder i 3. verdens lande, der har været prioriterede områder. I 1975 blev Dansk Kvindesamfunds struktur tilpasset foreningens størrelse. Hovedstyrelsen blev skåret ned fra 18 til 5 personer, alle valgt direkte på landsmødet. Distrikterne blev nedlagt, og nedskæringen i hovedstyrelsen var bl.a. en konsekvens af dette, da størstedelen af hovedstyrelsen tidligere var valgt af distrikterne. Kravet om, at alle landsdele skulle repræsenteres i hovedstyrelsen, bortfaldt også. For fremtiden skulle kredsene repræsenteres på landsmødet med en delegeret for hvert 10. medlem. Forretningsudvalget blev afskaffet, og styrelsen behandlede sagerne og traf afgørelserne med ansvar over for landsmødet. Ud over det årlige landsmøde skulle der afholdes et årligt arbejdsmøde, hvor alle medlemmer havde stemmeret. På arbejdsmødet behandlede man indkomne forslag, og det fungerede i denne henseende som supplement til landsmødet. Desuden havde arbejdsmøderne ofte et tema, eksempelvis Kvinder i U-lande og I-lande, der havde aktualitet i forhold til Dansk Kvindesamfunds øvrige arbejde. I I 1992 blev styrelsen udvidet, så den nu består af 9 personer. Desuden afskaffede man det årlige arbejdsmøde. Disse ændringer skyldtes dels, at tilslutningen til arbejdsmødeme blev mindre, og at mødernes indhold nærmede sig styrelsesmødernes. Udvidelsen af styrelsen var en konsekvens af praksis, der havde udviklet sig, så også suppleanterne deltog i styrelsesmøderne.

15 15 Kilder og litteratur Kvinden og Samfundet I 1885 startede Dansk Kvindesamfund udgivelsen af Kvinden og Samfundet. Maanedsskrift for Kvindesagen. I nr. 1, 1885 oplyses læserne om, at bladet skulle 1) give Oplysninger om Kvindens Stilling herhjemme, 2) bringe Breve og Meddelelser fra alle civiliserede Lande om Sagens Stilling der, 3) underkaste Spørgsmaalene en alsidig Drøftelse, - og endelig 4) bringe Forslag til Reformer, der paa bedste Maade kunne stemme med vore hjemlige Forhold. Man følte, der var behov for et blad, der behandlede kvindespørgsmålet i den offentlige debat, og et blad der kunne formidle Dansk Kvindesamfunds virke ud i hele landet og samtidig bringe en betydelig medlemsfremgang for Dansk Kvindesamfund. Først i 1905 blev Kvinden og S~det medlemsblad. Det skete først og fremmest af økonomiske grunde. Bladet var - og har gennem alle årene været - en økonomisk belastning for Dansk Kvindesamfund. Ved at gøre det til medlemsblad opkrævede man en krone årligt af hvert medlem. Kvinden og Samfundet overlevede, og er nu verdens ældste kvindeblad. Kvinden og Samfundet har gennem tiden været et af de allervigtigste fora for den kvindesaglige debat i Danmark. Kvinden og Samfundet er den absolut bedste kilde til Dansk Kvindesamfunds historie. Desuden er det en fremragende kilde, hvis man søger oplysninger om, hvilke kvindesaglige spørgsmål der i bestemte perioder har været aktuelle. Kvinden og Samfundet bringer hvert år referat af fællesmødet, ligesom årsregnskabet er optrykt. Kredsene indsender med jævne mellemrum orientering om, hvad der er sket, og hvad der skal ske. I visse årgange er der korte referater af hovedstyrelsens møder. Dansk Kvindesamfunds udvalgsarbejde refereres i form af artikler, der omhandler de aktuelle sager, der arbejdes med. Der orienteres om, hvilke aktiviteter Dansk Kvindesamfund samarbejder med andre organisationer om. Internationale og nordiske kvindemøder og -konferencer refereres. Hvad angår personalstof, dækkede bladet indtil begyndelsen af 1970'eme Dansk K vindesamfunds fremtrædende medlemmer ved runde dage og med nekrologer. De første mange år var der ingen illustrationer i Kvinden og Samfundet. I 1907 begynder de første billeder at dukke op, og i de følgende år stiger antallet af fotos støt. Det er først og fremmest portrætter og gruppebilleder fra Dansk Kvindesamfunds persongalleri, der er bringes. Udgivelsesfrekvensen har gennem årene svinget fra at være et 14 dages blad til at udkomme 6 gange om året, hvilket bladet gør nu. Kvinden og Samfundet har naturligt skiftet redaktion og udseende flere gange. I langt de fleste årgange findes en indholdsfortegnelse, omend disse er meget forskellige i kvalitet og omfang. For de første 10 årgange findes en eksemplarisk indholdsfortegnelse, der både har en forfatterog emneindgang.

16 Kilder og litteratur 16 Småskrifter og rapporter udgivet af Dansk Kvindesamfund Elberling, Emil: Kvindens Stilling-i det offentlige Liv. Kbh Jiirgensen, Emil: Det uægte Barn og dets Moders Retsstilling. Kbh Rubin, Marcus: Om Kvindens Adgang til Erhverv. Kbh Stampe, Astrid: Kvindesagen, en kortfattet Redegørelse. Aalborg Frisch, J.: Sundheden og Kvindedragten. Og Forslag til en Dragtreform afh.d. (Henny Diderichsen) Kbh A.S. (Astrid Stampe Feddersen): Kan kvindesagen og sædelighedssagen skilles ad? Kbh Høgsbro, Svend: Kvinden og Ægteskabet efter gældende dansk Ret. Kbh Nielsen, Birgitte Berg: Om Hustruens Underdanighedspligt. Århus Nielsen, Birgitte Berg: Nyttig Haandgerning i Hjem og Skole. Kbh Svejstrup, Poul: Syersker. Et Bidrag til Belysning af de københavnske Syerskers Livsvilkaar. Kbh Nielsen, Birgitte Berg: Husøkonomi som Folkeoplysningssag. Rønne Larsen-Ledet: Menneskeværd og Menneskeret. Hjørring Beretning om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed Nykøbing F Bajer, Frederik: Dansk Kvindesamfunds Stiftelsesår Kbh Feddersen, Astrid Stampe: Om Kvindesagen. Et Foredrag. Kbh Elberling, Emil: Mindedage for danske Kvinder. Kbh Stampe, Astrid: Dansk Navneskik. Kbh Det 2. nordiske Kvindesagsmøde i København d. 10. og 11. Juni Program. Beretning fra det 2. nordiske Kvindesagsmøde i København den 10. og 11. Juni Red: Thora Daugaard. Kbh

17 17 Kilder og litteratur Befolkningsspørgsmaalet og Kvinderne. Uddrag af Kvindernes Indlæg ved Mødet d. 23. November 1937, arrangeret af Danske Kvinders Nationalråd og Dansk Kvindesamfund. Begtrup, B.M, Lis Groes og Else-Merete Ross: Den Gifte Kvinde i Hjem og Erhverv. Kbh Petersen, Margot: Husmoderferier. Kbh Dahlsgaard, Inga: Lige Løn for Mand og Kvinde. Kbh Dahlsgaard, Inga og Erik Ib Schmidt: Skat og Ægteskab. Kbh Groes, Lis: Kvindesagens mål. Kbh Ross, Else-Merete: Enlige Mødre. Kbh Fridericia, Lissie Elsass: Abortbetænkning. Kbh Tue legal Status ofmarried Women in Denmark. Red: Lizzi Moesgaard. Kbh Dahlsgaard, Inga m.fl: Gifte kvinders beskatning. Kbh Women's Social & Economic Status in the Changing Pattem offamily & Community. - Seminarrapport d. 23. august september Skatteudvalgets oversigt over skattelovgivningen Dansk K vindesamfundip kalatdlinik amanik kursusekartitsinera inutigssarsiomek tatigine Kautitutdlo suliagssissutit. 18.juli- 7. august "Minibetænkning" vedrørende P-planen. Perspektivplanlægning Aalborg Tue Danish Women's Society 3rd International Seminar. D august Industrien og U-landskvindeme. Red: Nina Lindholst m.fl. Kbh Kvinden og Valget. En undersøgelse over de kvindelige kandidater ved by- og amtsrådsvalget i Århus den 7. marts Århus Positiv særbehandling. Red: Harriet Betak m.fl. Leise Bogtryk Kvindernes deltagelse i beslutningsprocesser. Rapport fra Nordisk Kvindesagsforeningers Samorganisations Kollokvium Nørskov 1979.

18 Kilder og litteratur 18 Algreen-Ussing, Helle m.fl.: Vold i parforhold. Aalborg Women's participation in decision making processes. Red: Karin Arpe.. Kbh Kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet. Rapport fra seminar oktober 1982 om iværksættelse af netværksgrupper (støttegrupper) for kvinder, der er pionerer inden for utraditionelle kvindejobs. Kbh Ligestillingsaspekter i de sociale pensionslove. Red: Karen Arpe m. fl Kvinder i politik. Politisk Op lysningsudvalg. Århus Pigers ligestilling i skolen. Rapport fra seminar november Kbh Kvindemisbrug. Rapport fra nordisk konference d oktober 1984 om kvinder og misbrug. Red: Jesper Allentoft. Kbh ,;, Pige,iv i folkeskolen. Rapport fra seminar d februar Kbh Piger, vejledning & fremtidsmuligheder. Rapport fra seminar d oktober Kbh Hvad bestiller kvinderne i 90'erne? Dansk Kvindesamfunds Arbejdsmarkedsudvalg. Ar ~ejdsnotat fra Center for Samfundsvidenskabelig Kvindeforskning. Kbh Kvinder, job og samfundsliv. Seminarrapport, oktober Kbh Pigerne i gymnasiet. Undervisning, vejledning og fremtid. Rapport fra seminar d november Kbh Voksne kvinder, undervisning og fremtid. Rapport fra seminar april Nakskov Kvinderne og indflydelse i partipolitikken. Politisk Oplysningsudvalg. Viborg Det indre markeds indflydelse på kvinders beskæftigelse. Rapport fra seminar november Nakskov Som vi ser det. Kvinde i samfundet. Red: Benthe Stig. Nakskov Brikker til en pædagogik for voksne kvinder. Red: Lene Pind. Kbh CEDAW Report. Rapport fra Dansk Kvindesamfunds konference i Århus d oktober Red: Jette Dønvang og Leslie Larsen. Kbh

19 ., 19 Kilder og litteratur Kvinder og indflydelse i EF. Rapport fra seminar februar Kbh Kvinder på vej mod år Beretning fra Dansk Kvindesamfunds arbejde 1991/1992. Red: Rita Dekker Hansen. Kvinders reproduktive sundhed. Rapport fra temadag på Danmarks Jordemoderskole, i København d. 24. februar Red: Bente Holm Nielsen og Jytte Aagot Møller. Kbh Tue Girl Child - women of tomorrow. Gender Discrimination in South Asia. Red: Manja Hansen. Kbh CEDAW Konventionen. "Kvindernes Grundlov". Red: Charlotte Freslev Møller. Kbh Andre arkiver Der findes naturligvis kildemateriale til Dansk Kvindesamfunds historie i en lang række arkiver, både personarkiver og foreningsarkiver. I de nedenfor nævnte arkiver, som findes i Kvindehistorisk Samling, findes en del materiale der knytter sig direkte til Dansk Kvindesamfunds arbejde. Elberlings og Høgsbros arkiver er et vigtigt supplement til protokollerne for Dansk Kvindesamfunds første 30 år. Inga Dahlsgaard ( ) indkomstjournal Korrespondance, manuskripter, Kvinden og Samfundet, Dansk Kvindesamfunds organisation, svangerskabslovgivning, kvindekommissionen, skolebogsundersøgelse, Statens Husholdningsråd, Danmarks Radio. Emil Elberling ( ) kapsler Korrespondance mellem Dansk Kvindesamfunds ledende medlemmer, optegnelser vedr. Dansk Kvindesamfunds organisation, Kvindelig Frems~dtsforening, fredsspørgsmålet, Astrid Stampe Feddersens foredrag og taler. Lis Groes ( ) kapsler Korrespondance, diverse vedr. udstillingen Kvinde og Hjem Eva Remmer Hansen ( ) kapsler Korrespondance vedr. Dansk Kvindesamfund, Mødrehjælpen i Århus, Danske Kvinders Nationalråd.

20 Kilder og litteratur 20 Svend Høgsbro ( ) kapsler Korrespondance mellem Dansk Kvindesamfunds ledende medlemmer. Stella Kornerup (1905- ) kapsler og 11 udklipsmapper Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds nytårsenquete 1934 og Udenfor ægteskab fødte børns retsstilling, nordiske kvinders samarbejde, kvinders navn og nationalitet, erindringer. Margrethe Høst Neerup ( ) kapsler Korrespondance og notater vedr. Dansk Kvindesamfunds organisation, Medborgerhøjskolen, Dansk Kvindesamfunds ungdomsarbejde, Kvindernes Bygning, Den åbne Dør, Danske Kvinders Nationalråd. Len~"Pind (1943-) indkomstjournal Materiale vedr. Dansk Kvindesamfunds arbejde, ligestillingspolitik, Ligestillingsrådet, unge kvinders uddannelse, pædagogik. litteratur Kredsenes jubilæumsskrifter Dansk Kvindesamfunds Aalborg Kreds 100 års jubilæum. Historien og erfaringerne som afsæt for visioner om fremtiden. Red: Algreen-Ussing, Helle og Anna-Birte Ravn. Dansk Kvindesamfunds Aalborgkreds s. Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds Kolding s. Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds Kolding s. Dansk Kvindesamfund, Horsenskredsen. Et Tilbageblik over 50 Aar Horsens s. Dansk Kvindesamfund, Horsenskredsen Horsens s. Vi går fremtiden i møde. Dansk Kvindesamfund Horsens Kreds. Udgivet i anledning af Horsens Kredsens 100 års jubilæum. Red: Margit Lund Hansen. Horsens s. Dansk Kvindesamfund i Odder gennem 50 Aar. Hads Herreds Bogtrykkeri s.

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

Private foreningsarkiver. Arkiv F 95. Foreningen Norden, Sydslesvig afdeling. Oprettet 1964, 20/1

Private foreningsarkiver. Arkiv F 95. Foreningen Norden, Sydslesvig afdeling. Oprettet 1964, 20/1 Private foreningsarkiver Arkiv F 95, Sydslesvig afdeling Oprettet 1964, 20/1 Formand for, Sydslesvig afd. var 1964-1987 provst Karstoft, Flensborg, 1988 - Sv. Kohrt, Husby. afl. af provst Karstoft, Flensborg,

Læs mere

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 Program Onsdag, den 21. maj 2008 Ankomst og indkvartering på Hotel Scandic Plaza, Banegårdspladsen. Hotellet ligger i centrum af Århus 200 meter fra Banegården

Læs mere

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING Side 1 Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING 1. NAVN, ADRESSE OG HJEMSTED Foreningens navn er SYDVESTJYSK FUGLEFORENING. Foreningens adresse/hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningens formål er:

Læs mere

VEDTÆGTER. For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911

VEDTÆGTER. For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911 VEDTÆGTER For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911 1 1. NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED, MEDLEMSKAB. 1.1 NAVN: Aalborg Tegnsprogsforening (skiftet navn fra Aalborg Døveforening d. 18.

Læs mere

Regêätrant. Tilgængeligt. på følgende ANDEN REFERENCE: PERIODE: 1899-1983 AFLEVERING: TILGÆNGELIGHED: REGISTRERING: '_' -_i' INDHOLD:

Regêätrant. Tilgængeligt. på følgende ANDEN REFERENCE: PERIODE: 1899-1983 AFLEVERING: TILGÆNGELIGHED: REGISTRERING: '_' -_i' INDHOLD: _ AF, Jens Kofoed Pedersen, maj 1990 NAVN; Husligt Arbejder Forbund, Afd. 1 ARK1vNR_; 900 COMPACTNR.: II. 27 A PERIODE: 18991983 OMFANG: 26 kasser AFLEVERING: TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING:

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds 1. Kredsens navn og stiftelse 1. Kredsens navn er Roskilde Haveselskab. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Roskilde kommune.

Læs mere

1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU.

1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU. Vedtægter for 3F ungdom Artikel 1. Navn og tilhørsforhold 1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU. 2. 3F Ungdom er Fagligt Fælles Forbunds (3Fs) ungdomsudvalg

Læs mere

Vedtægter DcH Svenstrup

Vedtægter DcH Svenstrup Vedtægter DcH Svenstrup 1 Foreningens navn er Danmarks Civile Hundeførerforening, Svenstrup (forkortes DcH). Foreningens hjemsted er Svenstrup i Aalborg Kommune. Foreningen er medlem af Landsforeningen

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Love og vedtægter. Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine).

Love og vedtægter. Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine). Love og vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Terapi 1. Navn Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine). Stk. 2. Sekretariatets adresse angiver

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Vedtægter for Lærerkreds Nord

Vedtægter for Lærerkreds Nord Vedtægter for Lærerkreds Nord Kredsens navn og hjemsted 1 Kredsens navn er Lærerkreds Nord. Kredsen dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Den udgør kreds 159 af Danmarks Lærerforening. Kredsens

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Risskov civile Hundeførerforening.

Risskov civile Hundeførerforening. Bankkonto: 7110-1096775 Adresse på træningsplads: Viengevej 7, 8240 Risskov. Cvr. nr.: 34175640 Forslag til ændring af landsforeningens vedtægter 5,7,10,12 og 14 stk 1. vedrørende ansættelse og godkendelse

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram.

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram. RETSFORBUNDETS VEDTÆGTER Navn og formål 1. Partiets navn er Retsforbundet. 2. Eventuelle misbrug indberettes til landsledelsen. Landsledelsen træffer afgørelse om eventuel forfølgelse af sagen. 3. Partiets

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BRENDERUP OG OMEGNS CIVILE HUNDEFØRERFORENING

VEDTÆGTER FOR BRENDERUP OG OMEGNS CIVILE HUNDEFØRERFORENING VEDTÆGTER FOR BRENDERUP OG OMEGNS CIVILE HUNDEFØRERFORENING 1. Foreningens navn er Brenderup og Omegns civile Hundeførerforening (BocH). Dens hjemsted er Middelfart Kommune. Foreningen er medlem af landsforeningen

Læs mere

Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Midt- og Vestjylland

Sygeforsikringen danmark LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Midt- og Vestjylland Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER Lokalafdeling Midt- og Vestjylland Lokalvedtægter for Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling Midt- og Vestjylland 1. Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB.

1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB. 1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB. 1.1 Foreningens navn er: Aarhus Døveforening (i periode marts 2006 marts 2009 hed foreningen Århus Tegnsprogforening) 1.2 Foreningen er stiftet den 18. september

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I. Foreningens navn og formål: Kapitel II. Medlemskredsen: Kapitel III. Særlige medlemmer og anerkendelser:

Indholdsfortegnelse. Kapitel I. Foreningens navn og formål: Kapitel II. Medlemskredsen: Kapitel III. Særlige medlemmer og anerkendelser: 13. juni 2009 Side 2 Indholdsfortegnelse Kapitel I. Foreningens navn og formål: 1 Foreningens navn og hjemsted Side 3 2 Foreningens formål Side 3 3 Uafhængig af partipolitik Side 3 Kapitel II. Medlemskredsen:

Læs mere

Årsberetning LFA 2012 Forord Der er nu gået endnu et år tiden løber som vi nok alle sammen har opdaget. Der er afholdt 4 Forretningsudvalgsmøder i år

Årsberetning LFA 2012 Forord Der er nu gået endnu et år tiden løber som vi nok alle sammen har opdaget. Der er afholdt 4 Forretningsudvalgsmøder i år Årsberetning LFA 2012 Forord Der er nu gået endnu et år tiden løber som vi nok alle sammen har opdaget. Der er afholdt 4 Forretningsudvalgsmøder i år 2012 inklusive det konstituerede møde den 26. marts

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Referat fra kredsgeneralforsamlingen tirsdag den 9. september 2014 kl. 19.00, Danhostel Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød

Referat fra kredsgeneralforsamlingen tirsdag den 9. september 2014 kl. 19.00, Danhostel Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød ABF s kreds Nordsjælland, den 9. september 2014 Referat fra kredsgeneralforsamlingen tirsdag den 9. september 2014 kl. 19.00, Danhostel Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød Antal fremmødte foreninger: 11, som

Læs mere

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening 1 Navn, stiftelsesdato og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Fredericia Tegnsprogsforening. 1.2 Foreningen er stiftet den 25. oktober 1903. 1.3 Tidligere navne:

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

VEDTÆGTER FOR TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING

VEDTÆGTER FOR TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING VEDTÆGTER FOR TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING 2005 Side 1 af 10 VEDTÆGTER FOR TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Aktiviteter 5 Forretningsudvalg

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Vedtægter. Formål 2 Foreningens formål er at varetage medlemmernes landbrugsfaglige, erhvervspolitiske samt sociale og kollegiale interesser.

Vedtægter. Formål 2 Foreningens formål er at varetage medlemmernes landbrugsfaglige, erhvervspolitiske samt sociale og kollegiale interesser. Vedtægter for Vedtægter Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er LandboForeningen Midtjylland og er stiftet med virkning fra 1. januar 2011 ved en fusion af Søhøjlandets Landboforening og Landbo Midt. Dens

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning.

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning. VEDTÆGTER Resumé: Foreningen er ukommerciel, ejet af medlemmerne og gængs demokratisk. Hensigten er ikke at knække singlestatistikken, men at synliggøre den. Og i en tidssvarende form. Ordinær årlig generalforsamling

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! REFERAT GENERALFORSAMLING D. 26.4.2015 1. Valg af stemmetællere Ingen valgt, da der ikke mentes at være behov for det. 2. Valg af dirigent/ordstyrer Kjeld Holm 3.

Læs mere

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 Holbæk Lærerkreds Vedtægter for Holbæk Lærerkreds Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 GUL skrift = nuværende ordlyd BLÅ skrift = forslag til ny ordlyd 1 Kredsens navn er Holbæk Lærerkreds, som udgør

Læs mere

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro.

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. -51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesreferat for perioden 2008-2012 Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. Der var afbud fra: Mona Dahl (Kreds 9) Conni

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R

Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R 2009 Navn 1 Foreningens navn er Falsterske Fodregiments 5. Regiments Soldaterforening. Hjemsted 2 Foreningens hjemsted er på Repræsentantskabets

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST VEDTÆGTER FOR KREDS KREDS VEST VEST 1. KREDSENS NAVN Stk. 1. Kredsens navn er Kreds Vest. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter. Kredsens hjemsted er København

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R H A V E S E L S K A B E T V E S T J Y L L A N D A F D E L I N G D E T K O N G E L I G E D A N S K E H A V E S E L S K A B

V E D T Æ G T E R F O R H A V E S E L S K A B E T V E S T J Y L L A N D A F D E L I N G D E T K O N G E L I G E D A N S K E H A V E S E L S K A B Vestjylland afdeling V E D T Æ G T E R F O R H A V E S E L S K A B E T V E S T J Y L L A N D A F D E L I N G D E T K O N G E L I G E D A N S K E H A V E S E L S K A B 1 NAVN 1.1 Afdelingens navn er: Haveselskabet,

Læs mere

Referat af MAF- Danmarks generalforsamling

Referat af MAF- Danmarks generalforsamling Referat af MAF- Danmarks generalforsamling MAF Danmark generalforsamling - 5. april 2014 i Jacobskirken, Odense Generalforsamlingen begyndte kl. 15.30 og sluttede kl. 16.30. Formanden Arne Puggaard bød

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015.

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Mødt 26 (heraf 8 fra Styrelsen). Referent: Hanne Christensen, webmaster for LASS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af afholdelse af årsmødet. 3.

Læs mere

Medlemmer af foreningen Orø Nyt årsmødet 6/3 2014

Medlemmer af foreningen Orø Nyt årsmødet 6/3 2014 Medlemmer af foreningen Orø Nyt årsmødet 6/3 2014 Anette Boldt Birte Elzer Britta Holscher Carin Brandt Elspeth Barrie Larsen Grethe Diedrichsen Henrik Persson Ib Ballisager Jens Johan Dahlkild Lene Asbjørn

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING, KØGE AFD.

VEDTÆGTER FOR DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING, KØGE AFD. VEDTÆGTER FOR DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING, KØGE AFD. 2011 1 Foreningens navn er Danmarks civile Hundeførerforening, Køge afd. Dens hjemsted er Køge Kommune. Foreningen er medlem af landsforeningen

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum

Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum På Historisk Arkiv sørger vi for at gemme alt hvad der kan tænkes, at fortælle eftertiden om fortiden og nutiden.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Sønderjysk Landboforening

Sønderjysk Landboforening Vedtægter for Sønderjysk Landboforening Billundvej 3 Tlf. 73 20 26 00 6500 Vojens Fax 73 20 26 05 Navn og hjemsted l. Foreningens navn er Sønderjysk Landboforening og er stiftet ved en fusion af Haderslev

Læs mere

Vedtægter. Side 1 af 7

Vedtægter. Side 1 af 7 Vedtægter Side 1 af 7 1 Navn og juridisk status Landsdelsforeningens navn er DGI Nordjylland Stk. 2. DGI Nordjylland er en forening og en selvstændig juridisk enhed. Stk. 3. Landsdelsforeningen er en sammenslutning

Læs mere

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT Den 20. januar 2005 Tidspunkt : Torsdag den 6. januar 2005, kl. 16.30 ca. 20.00 Sted : Dir. s kontor 2. sal, Arkitekternes Hus Tilstede : Mette Carstad, Hans Chr. Kirketerp-Møller,

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS)

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS) Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS) 1. Navn Kredsens navn er Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS). Kredsen er en virksomhedskreds under Finansforbundet i henhold til denne organisations

Læs mere

Om Frivilligafdelingen

Om Frivilligafdelingen Frivillighåndbog Om Frivilligafdelingen Indhold Frivilligafdelingens opgaver... 3 Værktøjsmapper... 4 Frivilligafdelingen består af... 6 Mødrehjælpens lokalforeninger... 7 Mødrehjælpens fondsbutikker...

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING. Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER. Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening.

HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING. Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER. Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening. HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER 1 Navn: Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening. Stiftet den 15. maj 1941 Hjemsted: Hauge, Herning Kommune/Ringkøbing Amt

Læs mere

Udsendt den 28. november 2013

Udsendt den 28. november 2013 Haderslev Boligselskab Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde Onsdag den 27. november kl. 19.00 Mødet blev holdt på Hotel Harmonien, Gåskærgade, Haderslev, og startede med spisning. Dagsorden Side

Læs mere

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune.

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. Side 1 af 5 Vedtægter for Aarhus Bridgeklub 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. 2. Formål. Klubbens formål er at samle bridgeinteresserede

Læs mere

Referat af Generalforsamling

Referat af Generalforsamling Referat af Generalforsamling Dato: 20. april 2013 Tid: kl. 11.00 Sted: Vejle Center Hotel Årsmødet indledes med sang. Årets solfanger. Tag da kun min sidste spinkle mønt. Livets sol er min den sidste del

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet Formands Nyt Nr. 1-2014 Livet skal leves hele livet Formands Nyt nr.1, februar 2014 Kære formænd. Foråret er på vej, de lyse timer bliver flere og flere og det første år med fuldtidsbetjening af sekretariatet

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Vedtægter for DKK Esbjerg

Vedtægter for DKK Esbjerg Vedtægter for DKK Esbjerg 1 Lokalafdelingen 1) Lokalafdelingens navn er DKK Esbjerg og er hjemmehørende i Esbjerg Kommune. 2) Lokalafdelingen er en del af landsforeningen Dansk Kennel Klub (DKK). 3) Dansk

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde 21. juni 2012

Referat af repræsentantskabsmøde 21. juni 2012 side nr. 3 Referat af repræsentantskabsmøde 21. juni 2012 Mødet blev afholdt i boligorganisationens mødelokale, Frydenlunds Allé 8, 8210 Aarhus V. Indkaldelse af 22. maj 2012 samt revideret dagsorden af

Læs mere

Beretning Hvad får man for sit kontingent, og hvad er der blevet arbejdet med det sidste år?

Beretning Hvad får man for sit kontingent, og hvad er der blevet arbejdet med det sidste år? Referat fra generalforsamling i Skals borgerforening d. 29/2-2012. Valg af dirigent: Steffen Højer-Nielsen Referent: Lone Algayer Beretning Hvad får man for sit kontingent, og hvad er der blevet arbejdet

Læs mere

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Dato: 07-06-2011 Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Formanden, Bent R. Nielsen, bød velkommen til de 7 fremmødte fra i alt 3 foreninger. 1.

Læs mere

Litt: Dansk Spejderkorps Sydslesvig. 1919-10. august - 1969. Flensborg 1969.

Litt: Dansk Spejderkorps Sydslesvig. 1919-10. august - 1969. Flensborg 1969. Private foreningsarkiver Arkiv F 108 Dansk Spejderkorps Sydslesvig Spejderkorpset blev grundlagt i 1919, først kun i Flensborg som Flensborg Spejdertrop og under KFUM s styrelse. Fire år efter ændredes

Læs mere

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi Sidst revideret den 22. februar 2001 Vedtægter for Lykeion - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi 2 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Foreningens navn er: Lykeion tværfaglig begrebsdannelse og terminologi.

Læs mere

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt 1. Navn: Landsorganisationens navn er Dansk Skoleidræt med hjemsted i Nyborg. 2. Formål: 1. Dansk Skoleidræt har som mål at fremme folkesundheden ved:

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Ændringsforslag: Vedtægter for Åbyskov Forsamlingshus. uændret. uændret. Ændringsforslag: udlades.

Ændringsforslag: Vedtægter for Åbyskov Forsamlingshus. uændret. uændret. Ændringsforslag: udlades. Gældende love. Forslag til ændringer. LOVE FOR ÅBYSKOV FORSAMLINGSHUS Vedtægter for Åbyskov Forsamlingshus 1 Foreningens navn er Åbyskov Forsamlingshus, Åbyskovvej 39, 5881 Skårup. uændret 2 Foreningens

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslaget læses i kolonnen til venstre. I kolonnen til højre findes de gældende vedtægter, men ikke hele vejen

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning ved Anne Wolthers. 3. Fremlæggelse af regnskab ved Erik Grave. 4.

Læs mere

Vedtægter for Møllebakkens Rideklub

Vedtægter for Møllebakkens Rideklub Vedtægter for Møllebakkens Rideklub 1 Klubbens navn er Møllebakkens Rideklub forkortet MBRK Klubbens hjemsted er Slagelse Kommune 2 Det er klubbens formål: - At iværksætte ridesportslige aktiviteter på

Læs mere

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Vejle-Fredericia Landboforening. Sekretariats-adresse: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Formål 2 Foreningens

Læs mere

Vedtægter for den Selvejende institution. Horsens Krisecenter Marts 2013

Vedtægter for den Selvejende institution. Horsens Krisecenter Marts 2013 Vedtægter for den Selvejende institution Horsens Krisecenter Marts 2013 1 Navn og hjemsted. Den selvejende institution, Horsens Krisecenter, har til formål midlertidigt at huse voldsramte kvinder og deres

Læs mere

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008 Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning til godkendelse 3. Forelæggelse af regnskab a. regnskabet

Læs mere

VEDTÆGTER MAJ 2011. 3. Medlemskab I IOGT Danmark er der to typer medlemskab: 1. Løftebundet medlemskab 2. Støttemedlemskab

VEDTÆGTER MAJ 2011. 3. Medlemskab I IOGT Danmark er der to typer medlemskab: 1. Løftebundet medlemskab 2. Støttemedlemskab VEDTÆGTER MAJ 2011 1. Platform IOGT Danmark er en frivillig, misbrugsbekæmpende organisation, der optager medlemmer uanset race, nationalitet, religion, social stilling eller politisk overbevisning. Målet

Læs mere

Vedtægter for Skanderborg Rideklub

Vedtægter for Skanderborg Rideklub Vedtægter for Skanderborg Rideklub 1 Navn og Hjemsted Skanderborg Rideklub er stiftet den. 15. november 1966, og har hjemsted i Skanderborg kommune, på adressen Christiansmindevej 3, 8660 Skanderborg.

Læs mere

Onsdag den 12. maj 2010 kl. 13.45 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Onsdag den 12. maj 2010 kl. 13.45 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Næstved den 16. april 2010 Indkaldelse til generalforsamlingen i Skatterevisorforeningen Herved indkaldes til ordinær generalforsamling i Skatterevisorforeningen i henhold til vedtægternes 7. Generalforsamlingen

Læs mere