DANSK KVINDESAMFUNDS ARKIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK KVINDESAMFUNDS ARKIV"

Transkript

1 DANSK KVINDESAMFUNDS ARKIV Registrant over Dansk Kvindesamfunds Arkiv i Kvindehistorisk Samling Statsbiblioteket Udarbejdet af Eva Lous.. Statsbiblioteket 1996

2 Dansk Kvindesamfunds Arkiv Registrant over Dansk Kvindesamfunds Arkiv i Kvindehistorisk Samling, Statsbiblioteket Marts 1996 Udarbjdet af Eva Lous Udgivet af Statsbiblioteket i Århus Tryk: SB-Tryk ISBN Forsideillustration: Mathilde Bajer Kvindehistorisk Samling Statsbiblioteket Universitetsparken DK 8000 Århus C Tel.: Fax:

3 Indhold Indledning Dansk Kvindesamfunds struktur 7 Kilder og litteratur 15 Kvinden og Samfundet 15 Småskrifter og rapporter udgivet af Dansk Kvindesamfund 16 Andre arkiver 19 Litteratur 20 Liste over Dansk Kvindesamfunds forkvinder 23 Hovedkontorets styrelsesmateriale 27 Forhandlingsprotokoller 27 Forhandlingsprotokoller for fællesmøder/landsmøder samt formandsmøder 28 Afskrifter af protokoller 29 Bilag til protokollerne 30 Korrespondance 32 Håndbøger i foreningsarbejde 33 Love 33 Forretningsorden 34 Medlemslister 34 Regnskaber 36 Varia 37 Udvalgsprotokoller, sagsmapper og udvalgsmateriale 39 Ældre række udvalgsprotokoller 40 Ny række udvalgsprotokoller 41 Sagsmateriale 43 Udvalgsmateriale 53 Varia 61 Distrikts- og kredsmateriale 63 Hovedkontorets distrikts- og kredsmateriale 63 Distrikts materiale 65 Kreds materiale 68 Fotos 91 Film 103 Interviews og andre lydoptagelser 105 Dansk Kvindesamfunds arkivalier i lokalhistoriske arkiver 109

4

5 Indledning Dansk Kvindesamfund er Danmarks ældste kvindeforening og har nu i 125 år arbejdet med utallige sager, der på en eller anden måde berører kvinders liv. Søger man materiale om et kvindesagligt eller -politisk område, er Dansk Kvindesamfunds arkiv et godt sted at starte. Dansk Kvindesamfund har siden starten i 1871 "blandet" sig i næsten alle spørgsmål, der har berørt kvinders liv. Det betyder, at man i arkivet som regel vil kunne finde indgange til givne sager af kvindesaglig art. Dette er også gældende for sager, hvor Dansk Kvindesamfund ikke har været hovedaktøren. Dansk Kvindesamfunds berøringsflade med andre kvindeforeninger og -organisationer og med myndighederne har været, og er, meget bred. Det betyder, at arkivalierne til en given sag ofte må findes i forskellige foreningsarkiver. I Kvindehistorisk Samling er vi behjælpelige med at søge arkivmateriale også i andre arkiver, ligesom vi hjælper med litteratursøgning. Dansk Kvindesamfunds arkiv, som nu beror i Kvindehistorisk Samling, har indtil 1964 været opbevaret hos Dansk Kvindesamfund. Dansk Kvindesamfund har i tidens løb haft forskellige beva-ringspolitikker og forskellige arkiveringsmåder. Det betyder, at mængden af bevaret materiale fra forskellige perioder er meget varierende, og at det bevarede materiale er arkiveret i forskellige systemer. Registraturen følger - så vidt muligt - Dansk Kvindesamfunds egne arkiveringssystemer, hvilket ikke altid gør søgearbejdet lettere for brugerne. Afsnittet om Dansk Kvindesamfunds struktur samt kommentarerne.til hver hovedgruppe af arkivalier giver forhåbentlig et begreb om, hvilke typer materiale der findes i de forskellige grupper, og hvordan Dansk Kvindesamfund på givne tidspunkter har arkiveret det. I afsnittet om kilder og litteratur findes en liste over småskrifter udgivet af Dansk K vindesamfund, samt jubilæumsskrifter fra Dansk Kvindesamfunds kredse. Desuden en litteraturliste hvor der kun er medtaget større værker, der har Dansk Kvindesamfund som hovedemne. Artikler er ikke medtaget, ligesom fremstillinger hvor Dansk Kvindesamfund er en blandt flere aktører også er udeladt. Endelig bringes en fortegnelse over nogle få arkiver beroende i Kvindehistorisk Samling, der har det til fælles, at de på væsentlige områder supplerer Dansk Kvindesamfunds arkiv. Arkivet er pakket i kapsler og arkivæsker. Hvor intet andet er nævnt, er der tale om en kapsel/æske. Dog findes der i gruppen 'sagsmateriale' ofte flere sager i samme kapsel. M.h.t. interviewene stammer de ikke fra Dansk Kvindesamfunds arkiv, men er tæt knyttet til Dansk Kvindesamfunds arbejde, idet de interviewede kvinder alle har været aktive i Dansk K vindesamfund. For at lette søgearbejdet er der bagest i registraturen en liste over Dansk Kvindesamfunds arkivmateriale, der beror i lokalhistoriske arkiver. Listen er udarbejdet på grundlag af de udgivne amtsregistraturer over foreningsarkiver. Økonomisk støtte fra Kulturministeriets forskningspulje har muliggjort udarbejdelsen af nærværende registratur. Tak til mine kolleger forskningsbibliotekar Britta Skovgaard og cand.mag. Hanne Rimmen Nielsen Ph.D. De støttede og bar undervejs. Eva Lous Marts 1996

6

7 7 Dansk Kvindesamfunds struktur "Comite local de!'association internationale des femmes" blev stiftet d. 24. februar 1871, den dag, som siden er blevet fejret som Dansk Kvindesamfunds stiftelsesdag. Som forstanderske valgtes Matilde Bajer, og Caroline Testman blev valgt til sekretær og kasserer. Inspirationen var en tilsvarende svejtsisk forening, som den danske Comite var søsterorganisation til. Det var Frederik og Matilde Bajer, der var initiativtagerne. Tilslutningen til komiteen var det første år meget begrænset. Ordet internationale blev sat i forbindelse med 'kommunen' i Paris, og i november 1871 besluttede man at løsrive sig fra den svejtsiske organisation. Med det nye navn Dansk Kvindesamfund understregede man, at der var tale om en dansk forening. Matilde Bajers periode som forstanderske blev kort, idet hun ikke ønskede at blive genvalgt ved medlemsmødet i december Severine Casse blev valgt til forstanderske, men".. er hindret i at modtage valget," 1 hvorefter Caroline Testman overtog ledelsen. Formålsparagraffen fik følgende ordlyd: Dansk Kvindesamfunds Formaal er at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige at gøre hende til et selvstændigere og virksommere Medlem af Familie og Stat navnlig ved at aabne hende Adgang til Selverhverv. Frem til århundredeskiftet var Dansk Kvindesamfunds arbejde især rettet mod den sidste del af formålsparagraffen. En række fagskoler blev oprettet, og kvinders muligheder inden for forskellige erhverv blev grundigt undersøgt. Dette praktiske arbejde med umiddelbart at give kvinder mulighed for uddannelse og dermed at blive selverhvervende skabte stor respekt om kvindesamfundet, og medlemsskaren voksede. Det var især kvinder og mænd fra kredse inden for borgerskabet, der tilsluttede sig. Også medlemsskaren, der ikke var bosiddende i København, voksede. Indtil 1886 var de registreret som udenbys medlemmer. Behovet for at arrangere foredrag og iværksætte initiativer a la fagskoler eller fæstekontorer medførte, at den første lokalkreds blev dannet i Århus i Landsorganisationen Hermed begyndte et nyt kapitel i Dansk Kvindesamfunds organisatoriske historie. F oreningen, der hidtil havde været en københavnsk forening - ganske vist med medlemmer bosiddende uden for byen -, skulle have en struktur, der kunne indoptage kredse rundt i landet. I 1884 var det besluttet, at der skulle afholdes et årligt fællesmøde, hvortil alle medlemmer_ kunne møde op og vælge det kommende års styrelse. Styrelsen, der tidligere havde bestået af 4 personer, blev udvidet til 7, der skulle vælges på fællesmødet. 1 Bajer, Frederik: Dansk Kvindesamfunds Stiftelsesår Kbh S.50

8 Dansk Kvindesamfunds struktur 8 Året efter startede udgivelsen af Kvinden og Samfundet, hvori det årlige fællesmøde refereres. Ligeledes i 1884 havde man i Dansk Kvindesamfund forudset, at der ville opstå lokale kredse, og havde forberedt lovændringer, så foreningen ikke fortsat skulle styres udelukkende fra København. Konkurrencen fra flere nye kvindeforeninger kunne mærkes. Det var bl.a. K vindelig Fremskridtsforening og ikke mindst Kvindelig V algretsforening. Ved fælle~mødet i 1889 drøftede man nye love for organisationen. De skulle kunne rumme lokalkredsene uden samtidig at forhindre de aktiviteter, der var sat i værk i København. Man fastholdt det årlige fællesmøde. De lokale kredse kunne sende en delegeret, for hver 25 medlemmer, der havde stemmeret. Alle medlemmer kunne møde op og havde taleret. Den tilvækst, man havde håbet på af lokale kredse, lod vente på sig, og forslaget blev først endelig vedtaget ved fællesmødet i Det første egentlige fællesmøde for landsorganisationen Dansk Kvindesamfund fandt derfor sted i 1893, hvor der var 7 lokale kredse. Fællesstyrelsen holdt kun møde ra gange om året og.klarede arbejdet ved.hjælp af rundskrivelser ~ Når der skulle tages stilling til hastesager, udarbejdede kontoret flere eksemplarer af skrivelsen og sendte disse rundt til fællesstyrelsens medlemmer, der så i rundskrivelsen skrev deres synspunkter og videresendte den til den næste i rækken. København havde stadig flest medlemmer, og det var de i København bosiddende, der varetog arbejdet med rigets myndigheder. Det betød, at de to københavnske repræsentanter blev overbebyrdede, og ved fællesmødet i 1904 blev fællesstyrelsen udvidet til 9 personer, hvoraf de 4 skulle komme fra København og nærmeste omegn. På det første møde i fællesstyrelsen (i daglig tale kaldet styrelsen) blev det besluttet at nedsætte forskellige udvalg, der skulle varetage hver deres område. Der blev straks nedsat et forretningsudvalg, et valgretsudvalg, et foredragsudvalg samt et udvalg, der skulle komme med forslag, som kunne hindre de mange barnemord 2 Det er fra disse udvalg, rækkerne af sagsmapper og udvalgsmateriale stammer. Formålsparagraffen I 1906 vedtog fællesmødet en lovændring, der fik vidtrækkende betydning for Dansk Kvindesamfund. Man besluttede, at den politiske valgret -og valgbarhed skulle optages i 1, der indtil 1915 lød: Dansk Kvindesamfunds Formaal er at arbejdefor Kvinders kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed, samt at virke til Fremme for Kvindernes almene Udvikling, for deres Uddannelse til selvstændigt Erhverv ogfor at forbedre deres stilling i Familie, Samfund og Stat. 2 Enlige kvinder der blev gravide havde meget dårlige muligheder for at forsørge sig selv og deres barn. Barnefaderen havde ingen forpligtelser hverken overfor moder eller barn. Resultatet var, at nogle kvinder fødte i dølgsmål, hvorefter de dræbte barnet.

9 9 Dansk Kvindesamfunds struktur Allerede i 1887 havde man drøftet spørgsmålet, om valgretten skulle ind i formålsparagraffen, men uenigheden var for stor. Man frygtede, at mere konservative kredse ville tage afstand fra Dansk Kvindesamfund. Ved fællesmødet i 1893 blev spørgsmålet rejst igen. Nu var det kredsene, der forespurgte, om de kunne tage valgretten på deres lokale program, selv om det ikke var udtrykt i moderforeningens formålsparagraf. Efter en længere drøftelse fandt man, at kredsene havde lov til at tage valgretten på programmet. I mellemtiden var valgretsspørgsmålet blevet det centrale kvindespørgsmål i Danmark, og Dansk Kvindesamfund måtte se til, mens tilslutningen til Danske Kvindeforeningernes Valgretsudvalg voksede, og der blev dannet lokale kredse af V algretsudvalget i hele landet. Spørgsmålet om valgretten var til diskussion hvert år på fællesmødet, men Dansk K vindesamfund havde svært ved at finde sine ben, og havde i årenes løb opfordret medlemmerne til både at samarbejde og trække sig ud af V algretsudvalget. Så sent som i 1904 opfordrede Dansk Kvindesamfund på fællesmødet sine kredse til at udmelde sig af V algretsudvalget, hvor mange kredse havde været aktive medlemmer. Nogle kredse meldte sig ud, andre gjorde det ikke. Dansk Kvindesamfund forsøgte så at danne sit eget valgretsudvalg, men det lykkedes aldrig. Da Københavns K vindevalgretsforening i 1907 sluttede sig sammen med en række andre valgretsforeninger til Landsforbundet for Kvinders Valgret, stod Dansk K vin4esamfund uhjælpeligt udenfor. Landsforbundet fik i løbet af få år 160 lokalforeninger med mere end medlemmer, mens Dansk Kvindesamfund på samme tidspunkt havde 112 kredse med 7000 medlemmer. Det er på baggrund af denne udvikling, at de følgende ændringer i Dansk Kvindesamfunds organisatoriske struktur skal ses. Dansk Kvindesamfund skulle markere sig som en forening, der dækkede hele landet og samtidig havde en stærk og arbejdsdygtig.ledelse i København. Ved fællesmødet i Odense i 1908 blev det besluttet, at fællesstyrelsen skulle udvides til 15 personer. Heraf skulle de 7 være fra København eller omegn, og disse 7 skulle udgøre forretningsudvalget, der skulle have mulighed for at holde jævnlige møder og tage sig af de løbende sager, og som kunne indkaldes med kort varsel. De 8 øvrige medlemmer skulle vælges, så samtlige landsdele var repræsenteret i fællesstyrelsen. Der skulle afholdes 4 styrelsesmøder hvert år. Denne ændring foregik ikke uden en større diskussion, idet medlemmerne fra de lokale kredse mente, at københavnerne ville få en alt for dominerende indflydelse. Distriktsordningen Allerede i 1906 var der fremsat forslag om, at kredsene kunne samarbejde, hvilket nogle også gjorde. Det var hovedsagelig samarbejde om at engagere fælles foredragsholdere og arrangere større møder. Der var ikke vedtaget nogle love for, hvordan og inden for hvilke geografiske områder dette skulle foregå. Først i 1915 blev en egentlig distriktsordning vedtaget. Den indebar, at landet blev inddelt i 8 distrikter. Disse skulle holde et årligt møde, hvor distriktsbestyrelsen skulle vælges for 3 år ad gangen. For at alle landsdele skulle være repræsenteret i fællesstyrelsen, vedtog man at udvide denne fra 15 til 17 medlemmer, hvor de 8 skulle være valgte repræsentanter for hvert sit distrikt. Af de øvrige medlemmer skulle fortsat 7 være fra

10 Dansk Kvindesamfunds struktur IO København og omegn og udgøre forretningsudvalget. De sidste to medlemmer skulle vælges uanset bosted. I 1920 tilføjedes endnu et distrikt - det sønderjyske - og fællesstyrelsen blev udvidet til 18 medlemmer. Dansk Kvindesamfund var nu fuldt udbygget som organisation og bevarede i store træk denne struktur indtil Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf, der var ændret i 1906, hvor valgretten og valgbarheden kom ind, måtte med den nye grundlov ændres. Det blev den på fællesmødet i kom herefter til at lyde: Dansk Kvindesamfunds Formaal er: a) at udvikle og dygtiggøre Kvinden til denfuldmyndige Borgers Ansvar og Arbejde b) at arbejde for gennemførelsen af Kvinders fulde Ligestilling med Mænd i Familie, Samfund og Stat c) at forbedre Kvinders og Børns Kaar, særlig ad Lovgivningens Vej. Efter 1915, hvor kvinderne havde opnået valgret og valgbarhed, fik Dansk Kvindesamfund stor medlemstilgang. Mange valgretsforeninger meldte sig nu ind i Dansk Kvindesamfund. Fremgangen for Dansk Kvindesamfund både i aktiviteter og i medlemstal varede indtil slutningen af 1940'erne. Herefter kom der en stagnationsperiode, der efterfulgtes af en nedgang fra slutningen af 1960'erne. Fra 1915 til slutningen af 1960'erne var Dansk Kvindesamfund 'kvindesagsforeningen' i Danmark, forstået på den måde, at det var Dansk Kvindesamfund, der gang på gang pegede på områder i lovgivningen, der diskriminerede kvinder, eller på områder, der slet og ret var forsømte. Foreningen nedsatte et hav af udvalg, ofte i samarbejde med andre organisationer, der arbejdede med lignende sager. Dansk Kvindesamfund opfordrede medlemmer med specialviden inden for forskellige områder til at træde ind i udvalgene, der udførte et grundigt undersøgelsesarbejde, og ofte fremkom udvalgene med lovforslag eller fulgte undersøgelserne op med massivt politisk lobbyarbejde. Af 'store' udvalg, der har arbejdet kontinuerligt med forskellige problemstillinger inden for hver deres område, kan nævnes Familiepolitisk udvalg, Politisk Oplysningsudvalg, Internationalt udvalg og Arbejdsmarkedsudvalget. Da K vindekommissionen blev nedsat i 1965, overtog den en stor del af arbejdet med at undersøge kvinders stilling på forskellige områder og komme med lovforslag, der skulle sikre en højere grad aflige-stilling mellem kønnene. Ligestillingsrådet, hvor Dansk Kvindesamfund har en plads, blev oprettet som et af resultaterne af Kvindekommissionens arbejde. Den viden om kvinders forhold, som medlemmer af Dansk Kvindesamfund har, er ofte blevet anvendt i offentlige råd, udvalg og kommissioner.

11 11 Dansk Kvindesamfunds struktur Kredsene Lokal kredsen i Dansk Kvindesamfund har altid haft selvstyre inden for fælleslovenes rammer. Kredsenes arbejde har været uhyre forskelligartet. I Dansk Kvindesamfunds regi har der været afholdt kurser og studiekredse i næsten alle discipliner fra kjolesyning og madlavning over moderskabshygiejne og sexualundervisning til skattelovgivning og kommunalpolitiske forhold. Nogle kredse startede selvstændige virksomheder som børnehaver, kvindehuse og pølsevogne. Andre kredse udviklede sig i retning af studieceller, hvor man lavede læsegrupper af skønlitteratur og besøgte lokale virksomheder. Ligesom moderorganisationen arbejdede politisk i forhold til rigsdag og folketing, har kredsen i vidt omfang arbejdet politisk i forhold til amts-, by- og sogneråd. Næsten alle kredse har op til folketings- og byrådsvalg arbejdet ihærdigt for at få kvinder opstillet på listerne og for at få kvinder til at stemme kvinder ind i de parlamentariske organer. ANTAL MEDLEMMER /[\ I J /\ V \ I \ /\ I 'V \ ' /\. I I/ I\ ~ ' \ ' I -- I \ I ' \ I \ I ' \ I \ '( J ~ - ~...- I.,_.! I, \ ' ' l "' ' / ÅR Kurven viser udviklingen i Dansk Kvindesamfunds medlemstal.

12 Dansk Kvindesamfunds struktur 12 Antallet af kredse voksede stærkt, efter at Dansk Kvindesamfund havde optaget kravet om kvinders valgret på sit program. I 1903 var der 14 kredse, og allerede i 1907 var der 56. Indtil 1915, hvor der var 131 kredse, voksede antallet støt, hvorefter det var stabilt en årrække for derefter at falde. I 1930 var der 118 kredse og i kredse. Fem år senere var der 36 kredse, og i dag er der 18 kredse. Ovenstående kort viser kredsenes udbredelse over Danmark i 1912, gengivet fra Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 år. Med tillæg , Gyldendal 1939.

13 13 Dansk Kvindesamfunds struktur Ungdomskredsene I blev den første ungdomskreds oprettet i Århus. Initiativet blev fulgt af flere kredse, og i 1934 var der ca. 20 ungdomskredse. Ungdomskredsene var underlagt 'moderforeningen' med samme love som kredsene. I 1930'erne og 40'erne var ungdomskredsene særdeles aktive. I 1930 startede Dansk Kvindesamfunds sommerlejre, der først og fremmest henvendte sig til unge ugifte kvinder. Senere blev sommerlejrene udvidet til alle aldersklasser, og fortsatte til slutningen af 1980'erne. Formen var et ugeophold på en højskole, hvor foredrag vekslede med udflugter og gymnastik. I 1956 blev den sidst overlevende ungdomskreds - den i København - nedlagt. Knap ti år efter, i 1963, opstod en ny ungdomskreds - også i København. Medlemmerne af Ungdomskredsen var især unge kvinder og mænd under uddannelse, der ville påvirke Dansk Kvindesamfund i en mere radikal kvindepolitisk retning, hvilket også lykkedes, forstået på den måde, at vigtige spørgsmål som tidligere havde været tabu i Dansk Kvindesamfund blev taget op. Det var for eksempel spørgsmålet om fri abort og Dansk Kvindesamfunds holdning til hjemmearbejdende hustruer. Størstedelen af Ungdomskredsens medlemmer forlod Dansk Kvindesamfund i 1968 i protest mod, at de ikke kunne få fri udtaleret overfor offentligheden. De dannede umiddelbart efter foreningen Individ og Samfund, der blev en forløber for Rødstrømpebevægelsen, med den forskel, at der ikke var mænd med i den sidstnævnte. I begyndelsen af l 970'erne blev en lang række kredse nedlagt. De unge kvinder gik ikke ind i Dansk Kvindesamfund, men valgte Rødstrømpebevægelsen eller andre af de nye kvindeorganiseringer. I Dansk Kvindesamfund forsøgte man at tiltrække den nye generation. Blandt andet blev Thildes Børn oprettet i 1970, kun to år efter at den 'gamle' ungdomskreds var gået ind. Det gik med Thilderne som med Ungdomskredsen, de trak sig ud af Dansk K vindesamfund i 1978 i protest mod den bureaukratiske struktur. Tilpasning til de nye tider Formålsparagraffen, der var vedtaget i 1915, blev først ændret i 1968, hvor ordlyden blev: Dansk Kvindesamfund arbejder for fuld ligestilling af kvinder og mænd, så de på lige vilkår kan gøre deres indsats i hjem, erhverv og det offentlige liv. I løbet af 1970'erne blev en vægtig del afdansk Kvindesamfunds oplysningsvirksomhed lagt om fra aftenskolekurser og foredrag i de enkelte kredse eller distrikter til weekendkurser og seminarer for medlemmer fra hele landet. Dansk Kvindesamfund blev en lille forening, men arbejdede - og arbejder - stadig i ligestillingens navn. Det direkte lovforberedende arbejde er der ikke længere kræfter til, men det politiske lobbyarbejde for at forbedre kvinders vilkår på forskellige områder fortsætter. I de senere år er det spørgsmål som barselsorlov, især til fædrene og forældremyndighedslovgivningen

14 Dansk Kvindesamfunds struktur 14 samt det internationale ligestillingsarbejde specielt i forhold til kvinder i 3. verdens lande, der har været prioriterede områder. I 1975 blev Dansk Kvindesamfunds struktur tilpasset foreningens størrelse. Hovedstyrelsen blev skåret ned fra 18 til 5 personer, alle valgt direkte på landsmødet. Distrikterne blev nedlagt, og nedskæringen i hovedstyrelsen var bl.a. en konsekvens af dette, da størstedelen af hovedstyrelsen tidligere var valgt af distrikterne. Kravet om, at alle landsdele skulle repræsenteres i hovedstyrelsen, bortfaldt også. For fremtiden skulle kredsene repræsenteres på landsmødet med en delegeret for hvert 10. medlem. Forretningsudvalget blev afskaffet, og styrelsen behandlede sagerne og traf afgørelserne med ansvar over for landsmødet. Ud over det årlige landsmøde skulle der afholdes et årligt arbejdsmøde, hvor alle medlemmer havde stemmeret. På arbejdsmødet behandlede man indkomne forslag, og det fungerede i denne henseende som supplement til landsmødet. Desuden havde arbejdsmøderne ofte et tema, eksempelvis Kvinder i U-lande og I-lande, der havde aktualitet i forhold til Dansk Kvindesamfunds øvrige arbejde. I I 1992 blev styrelsen udvidet, så den nu består af 9 personer. Desuden afskaffede man det årlige arbejdsmøde. Disse ændringer skyldtes dels, at tilslutningen til arbejdsmødeme blev mindre, og at mødernes indhold nærmede sig styrelsesmødernes. Udvidelsen af styrelsen var en konsekvens af praksis, der havde udviklet sig, så også suppleanterne deltog i styrelsesmøderne.

15 15 Kilder og litteratur Kvinden og Samfundet I 1885 startede Dansk Kvindesamfund udgivelsen af Kvinden og Samfundet. Maanedsskrift for Kvindesagen. I nr. 1, 1885 oplyses læserne om, at bladet skulle 1) give Oplysninger om Kvindens Stilling herhjemme, 2) bringe Breve og Meddelelser fra alle civiliserede Lande om Sagens Stilling der, 3) underkaste Spørgsmaalene en alsidig Drøftelse, - og endelig 4) bringe Forslag til Reformer, der paa bedste Maade kunne stemme med vore hjemlige Forhold. Man følte, der var behov for et blad, der behandlede kvindespørgsmålet i den offentlige debat, og et blad der kunne formidle Dansk Kvindesamfunds virke ud i hele landet og samtidig bringe en betydelig medlemsfremgang for Dansk Kvindesamfund. Først i 1905 blev Kvinden og S~det medlemsblad. Det skete først og fremmest af økonomiske grunde. Bladet var - og har gennem alle årene været - en økonomisk belastning for Dansk Kvindesamfund. Ved at gøre det til medlemsblad opkrævede man en krone årligt af hvert medlem. Kvinden og Samfundet overlevede, og er nu verdens ældste kvindeblad. Kvinden og Samfundet har gennem tiden været et af de allervigtigste fora for den kvindesaglige debat i Danmark. Kvinden og Samfundet er den absolut bedste kilde til Dansk Kvindesamfunds historie. Desuden er det en fremragende kilde, hvis man søger oplysninger om, hvilke kvindesaglige spørgsmål der i bestemte perioder har været aktuelle. Kvinden og Samfundet bringer hvert år referat af fællesmødet, ligesom årsregnskabet er optrykt. Kredsene indsender med jævne mellemrum orientering om, hvad der er sket, og hvad der skal ske. I visse årgange er der korte referater af hovedstyrelsens møder. Dansk Kvindesamfunds udvalgsarbejde refereres i form af artikler, der omhandler de aktuelle sager, der arbejdes med. Der orienteres om, hvilke aktiviteter Dansk Kvindesamfund samarbejder med andre organisationer om. Internationale og nordiske kvindemøder og -konferencer refereres. Hvad angår personalstof, dækkede bladet indtil begyndelsen af 1970'eme Dansk K vindesamfunds fremtrædende medlemmer ved runde dage og med nekrologer. De første mange år var der ingen illustrationer i Kvinden og Samfundet. I 1907 begynder de første billeder at dukke op, og i de følgende år stiger antallet af fotos støt. Det er først og fremmest portrætter og gruppebilleder fra Dansk Kvindesamfunds persongalleri, der er bringes. Udgivelsesfrekvensen har gennem årene svinget fra at være et 14 dages blad til at udkomme 6 gange om året, hvilket bladet gør nu. Kvinden og Samfundet har naturligt skiftet redaktion og udseende flere gange. I langt de fleste årgange findes en indholdsfortegnelse, omend disse er meget forskellige i kvalitet og omfang. For de første 10 årgange findes en eksemplarisk indholdsfortegnelse, der både har en forfatterog emneindgang.

16 Kilder og litteratur 16 Småskrifter og rapporter udgivet af Dansk Kvindesamfund Elberling, Emil: Kvindens Stilling-i det offentlige Liv. Kbh Jiirgensen, Emil: Det uægte Barn og dets Moders Retsstilling. Kbh Rubin, Marcus: Om Kvindens Adgang til Erhverv. Kbh Stampe, Astrid: Kvindesagen, en kortfattet Redegørelse. Aalborg Frisch, J.: Sundheden og Kvindedragten. Og Forslag til en Dragtreform afh.d. (Henny Diderichsen) Kbh A.S. (Astrid Stampe Feddersen): Kan kvindesagen og sædelighedssagen skilles ad? Kbh Høgsbro, Svend: Kvinden og Ægteskabet efter gældende dansk Ret. Kbh Nielsen, Birgitte Berg: Om Hustruens Underdanighedspligt. Århus Nielsen, Birgitte Berg: Nyttig Haandgerning i Hjem og Skole. Kbh Svejstrup, Poul: Syersker. Et Bidrag til Belysning af de københavnske Syerskers Livsvilkaar. Kbh Nielsen, Birgitte Berg: Husøkonomi som Folkeoplysningssag. Rønne Larsen-Ledet: Menneskeværd og Menneskeret. Hjørring Beretning om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed Nykøbing F Bajer, Frederik: Dansk Kvindesamfunds Stiftelsesår Kbh Feddersen, Astrid Stampe: Om Kvindesagen. Et Foredrag. Kbh Elberling, Emil: Mindedage for danske Kvinder. Kbh Stampe, Astrid: Dansk Navneskik. Kbh Det 2. nordiske Kvindesagsmøde i København d. 10. og 11. Juni Program. Beretning fra det 2. nordiske Kvindesagsmøde i København den 10. og 11. Juni Red: Thora Daugaard. Kbh

17 17 Kilder og litteratur Befolkningsspørgsmaalet og Kvinderne. Uddrag af Kvindernes Indlæg ved Mødet d. 23. November 1937, arrangeret af Danske Kvinders Nationalråd og Dansk Kvindesamfund. Begtrup, B.M, Lis Groes og Else-Merete Ross: Den Gifte Kvinde i Hjem og Erhverv. Kbh Petersen, Margot: Husmoderferier. Kbh Dahlsgaard, Inga: Lige Løn for Mand og Kvinde. Kbh Dahlsgaard, Inga og Erik Ib Schmidt: Skat og Ægteskab. Kbh Groes, Lis: Kvindesagens mål. Kbh Ross, Else-Merete: Enlige Mødre. Kbh Fridericia, Lissie Elsass: Abortbetænkning. Kbh Tue legal Status ofmarried Women in Denmark. Red: Lizzi Moesgaard. Kbh Dahlsgaard, Inga m.fl: Gifte kvinders beskatning. Kbh Women's Social & Economic Status in the Changing Pattem offamily & Community. - Seminarrapport d. 23. august september Skatteudvalgets oversigt over skattelovgivningen Dansk K vindesamfundip kalatdlinik amanik kursusekartitsinera inutigssarsiomek tatigine Kautitutdlo suliagssissutit. 18.juli- 7. august "Minibetænkning" vedrørende P-planen. Perspektivplanlægning Aalborg Tue Danish Women's Society 3rd International Seminar. D august Industrien og U-landskvindeme. Red: Nina Lindholst m.fl. Kbh Kvinden og Valget. En undersøgelse over de kvindelige kandidater ved by- og amtsrådsvalget i Århus den 7. marts Århus Positiv særbehandling. Red: Harriet Betak m.fl. Leise Bogtryk Kvindernes deltagelse i beslutningsprocesser. Rapport fra Nordisk Kvindesagsforeningers Samorganisations Kollokvium Nørskov 1979.

18 Kilder og litteratur 18 Algreen-Ussing, Helle m.fl.: Vold i parforhold. Aalborg Women's participation in decision making processes. Red: Karin Arpe.. Kbh Kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet. Rapport fra seminar oktober 1982 om iværksættelse af netværksgrupper (støttegrupper) for kvinder, der er pionerer inden for utraditionelle kvindejobs. Kbh Ligestillingsaspekter i de sociale pensionslove. Red: Karen Arpe m. fl Kvinder i politik. Politisk Op lysningsudvalg. Århus Pigers ligestilling i skolen. Rapport fra seminar november Kbh Kvindemisbrug. Rapport fra nordisk konference d oktober 1984 om kvinder og misbrug. Red: Jesper Allentoft. Kbh ,;, Pige,iv i folkeskolen. Rapport fra seminar d februar Kbh Piger, vejledning & fremtidsmuligheder. Rapport fra seminar d oktober Kbh Hvad bestiller kvinderne i 90'erne? Dansk Kvindesamfunds Arbejdsmarkedsudvalg. Ar ~ejdsnotat fra Center for Samfundsvidenskabelig Kvindeforskning. Kbh Kvinder, job og samfundsliv. Seminarrapport, oktober Kbh Pigerne i gymnasiet. Undervisning, vejledning og fremtid. Rapport fra seminar d november Kbh Voksne kvinder, undervisning og fremtid. Rapport fra seminar april Nakskov Kvinderne og indflydelse i partipolitikken. Politisk Oplysningsudvalg. Viborg Det indre markeds indflydelse på kvinders beskæftigelse. Rapport fra seminar november Nakskov Som vi ser det. Kvinde i samfundet. Red: Benthe Stig. Nakskov Brikker til en pædagogik for voksne kvinder. Red: Lene Pind. Kbh CEDAW Report. Rapport fra Dansk Kvindesamfunds konference i Århus d oktober Red: Jette Dønvang og Leslie Larsen. Kbh

19 ., 19 Kilder og litteratur Kvinder og indflydelse i EF. Rapport fra seminar februar Kbh Kvinder på vej mod år Beretning fra Dansk Kvindesamfunds arbejde 1991/1992. Red: Rita Dekker Hansen. Kvinders reproduktive sundhed. Rapport fra temadag på Danmarks Jordemoderskole, i København d. 24. februar Red: Bente Holm Nielsen og Jytte Aagot Møller. Kbh Tue Girl Child - women of tomorrow. Gender Discrimination in South Asia. Red: Manja Hansen. Kbh CEDAW Konventionen. "Kvindernes Grundlov". Red: Charlotte Freslev Møller. Kbh Andre arkiver Der findes naturligvis kildemateriale til Dansk Kvindesamfunds historie i en lang række arkiver, både personarkiver og foreningsarkiver. I de nedenfor nævnte arkiver, som findes i Kvindehistorisk Samling, findes en del materiale der knytter sig direkte til Dansk Kvindesamfunds arbejde. Elberlings og Høgsbros arkiver er et vigtigt supplement til protokollerne for Dansk Kvindesamfunds første 30 år. Inga Dahlsgaard ( ) indkomstjournal Korrespondance, manuskripter, Kvinden og Samfundet, Dansk Kvindesamfunds organisation, svangerskabslovgivning, kvindekommissionen, skolebogsundersøgelse, Statens Husholdningsråd, Danmarks Radio. Emil Elberling ( ) kapsler Korrespondance mellem Dansk Kvindesamfunds ledende medlemmer, optegnelser vedr. Dansk Kvindesamfunds organisation, Kvindelig Frems~dtsforening, fredsspørgsmålet, Astrid Stampe Feddersens foredrag og taler. Lis Groes ( ) kapsler Korrespondance, diverse vedr. udstillingen Kvinde og Hjem Eva Remmer Hansen ( ) kapsler Korrespondance vedr. Dansk Kvindesamfund, Mødrehjælpen i Århus, Danske Kvinders Nationalråd.

20 Kilder og litteratur 20 Svend Høgsbro ( ) kapsler Korrespondance mellem Dansk Kvindesamfunds ledende medlemmer. Stella Kornerup (1905- ) kapsler og 11 udklipsmapper Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds nytårsenquete 1934 og Udenfor ægteskab fødte børns retsstilling, nordiske kvinders samarbejde, kvinders navn og nationalitet, erindringer. Margrethe Høst Neerup ( ) kapsler Korrespondance og notater vedr. Dansk Kvindesamfunds organisation, Medborgerhøjskolen, Dansk Kvindesamfunds ungdomsarbejde, Kvindernes Bygning, Den åbne Dør, Danske Kvinders Nationalråd. Len~"Pind (1943-) indkomstjournal Materiale vedr. Dansk Kvindesamfunds arbejde, ligestillingspolitik, Ligestillingsrådet, unge kvinders uddannelse, pædagogik. litteratur Kredsenes jubilæumsskrifter Dansk Kvindesamfunds Aalborg Kreds 100 års jubilæum. Historien og erfaringerne som afsæt for visioner om fremtiden. Red: Algreen-Ussing, Helle og Anna-Birte Ravn. Dansk Kvindesamfunds Aalborgkreds s. Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds Kolding s. Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds Kolding s. Dansk Kvindesamfund, Horsenskredsen. Et Tilbageblik over 50 Aar Horsens s. Dansk Kvindesamfund, Horsenskredsen Horsens s. Vi går fremtiden i møde. Dansk Kvindesamfund Horsens Kreds. Udgivet i anledning af Horsens Kredsens 100 års jubilæum. Red: Margit Lund Hansen. Horsens s. Dansk Kvindesamfund i Odder gennem 50 Aar. Hads Herreds Bogtrykkeri s.

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse 1 Navn Kredsens navn er: Epilepsiforeningen Kredsen er stiftet den under navnet: Kredsens geografiske område er kommuner Kredse under Epilepsiforeningen er

Læs mere

Private foreningsarkiver. Arkiv nr. F 99. Den slesvigske Kvindeforening

Private foreningsarkiver. Arkiv nr. F 99. Den slesvigske Kvindeforening Private foreningsarkiver Arkiv nr. F 99 Den slesvigske Kvindeforening Anm.: Arkivet er afleveret 1985, 1990, 1996, 2002 og 2006 af foreningens formand Edith Sigaard-Madsen, Hardes-Eiche 8, D 24891 Struxdorf.

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER

ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 NAVN OG FORMÅL... 3 2 MEDLEMMER... 3 3 MYNDIGHEDER... 4 4 LANDSMØDE... 4 5 EKSTRAORDINÆRT LANDSMØDE... 6 6 VALG AF BESTYRELSE... 7 7 BESTYRELSEN...

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Generalforsamling i Folkevirke Vesthimmerland

Generalforsamling i Folkevirke Vesthimmerland Nyhedsbrev for februar 2017 Nyhedsbrevet informerer om arrangementer i kredsene i februar 2017. Kom og få ny viden og udbytte af at være sammen med andre aktive folkevirker. Læs mere om Folkevirkes mange

Læs mere

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er JORD - ARBEJDE - KAPITAL - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse forkortet: Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet: "JAK DANMARK". 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er JAK

Læs mere

Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Nordjylland

Sygeforsikringen danmark LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Nordjylland Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER Lokalafdeling Nordjylland Lokalvedtægter for Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling Nordjylland 1. Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling Nordjylland har

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland. MØDEREFERAT Mødedato og tid 28. August 2013 Sted Rødekro-kro Mødedeltagere Fra Emne Ole O. Madsen Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4 Bestyrelsen afholdte et lille

Læs mere

Forretningsorden for VA s bestyrelse Juni 2010

Forretningsorden for VA s bestyrelse Juni 2010 Forretningsorden for VA s bestyrelse Juni 2010 Kap. 1. Organisationsbestyrelsens beføjelser 1. Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen består at 7 medlemmer. Ethvert medlem er stemmeberettiget. Derudover

Læs mere

VEDTÆGTER. For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911

VEDTÆGTER. For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911 VEDTÆGTER For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911 1 1. NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED, MEDLEMSKAB. 1.1 NAVN: Aalborg Tegnsprogsforening (skiftet navn fra Aalborg Døveforening d. 18.

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Sams-bestyrelserne gennem tiden (ekskl. højskolens repræsentanter)

Sams-bestyrelserne gennem tiden (ekskl. højskolens repræsentanter) Sams-bestyrelserne gennem tiden (ekskl. højskolens repræsentanter) 1966-67 30.10.66 24.9.67 1967-68 24.9.67 28.9.68 1968-69 28.9.68 27.9.69 1969-70 27.9.69 26.9.70 1970-71 26.9.70 1971-72 uden dato 24.9.72

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014.

Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014. AVALAK s VEDTÆGTER Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014. ORGANISATIONENS NAVN: 1. AVALAK (Organisationen for Grønlandske Studerende i Danmark) Stk.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Canadian American Friendship Society of Denmark Møde Generalforsamling Dato 26. marts 2009 Sted Deltagere HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 30 fremmødte, heraf 18 stemmeberettigede

Læs mere

Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Midt- og Vestjylland

Sygeforsikringen danmark LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Midt- og Vestjylland Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER Lokalafdeling Midt- og Vestjylland Lokalvedtægter for Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling Midt- og Vestjylland 1. Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika 1. Navn og hjemsted Mission Afrika. Folkekirkelig Mission i Afrika (forkortet MA) er stiftet i Aalborg den 22. november 1911 under navnet Dansk Forenet Sudan Mission,

Læs mere

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv.

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv. Referat fra Generalforsamling Fagligt Selskab for udviklingssygeplejersker og kliniske oversygeplejersker Den 29. september 2009 på Helnan Marselis Hotel, Århus. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Fyn

Sygeforsikringen danmark LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Fyn Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER Lokalafdeling Fyn Lokalvedtægter for Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling Fyn 1. Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling Fyn dækker de fynske kommuner,

Læs mere

Vedtægter. for. Myrup Bylaug

Vedtægter. for. Myrup Bylaug Vedtægter for Myrup Bylaug Stiftet den 6. april 2000 Vedtægter sidst revideret den 16. marts 2013 Se hjemmeside vedr. Myrup: http://www.lokalby.dk/ Formål 1 Foreningens navn er Myrup Bylaug, og dens område

Læs mere

Referat 3. Forretningsudvalgsmøde den 12. juni 2012 Side 1

Referat 3. Forretningsudvalgsmøde den 12. juni 2012 Side 1 Referat 3. Forretningsudvalgsmøde den 12. juni 2012 Side 1 Referat til 3. Forretningsudvalgsmøde DATO: Tirsdag den 12. juni 2012 TID: Kl. 18.00 21.00 STED: Forbundskontoret Mågevej 22 2650 Hvidovre 36

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium

Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium ELEVRÅDET Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium Indhold: Elevrådets vedtægter Vedtægter for skolens øvrige udvalgsarbejde Nærum Gymnasiums elevråd er nedsat på baggrund af elevrådsbekendtgørelsen

Læs mere

100-året for kvinders valgret til kommunerne. et inspirationskatalog. Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale

100-året for kvinders valgret til kommunerne. et inspirationskatalog. Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale 100-året for kvinders valgret til kommunerne et inspirationskatalog Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale Valg, hvor kvinder fik valgret til kommunerne Forord: Den 20. april 2008 er det

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning ved Anne Wolthers. 3. Fremlæggelse af regnskab ved Erik Grave. 4.

Læs mere

Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Syd- og Sønderjylland

Sygeforsikringen danmark LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Syd- og Sønderjylland Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER Lokalafdeling Syd- og Sønderjylland Lokalvedtægter for Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling Syd- og Sønderjylland 1. Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling

Læs mere

Private foreningsarkiver. Arkiv F 95. Foreningen Norden, Sydslesvig afdeling. Oprettet 1964, 20/1

Private foreningsarkiver. Arkiv F 95. Foreningen Norden, Sydslesvig afdeling. Oprettet 1964, 20/1 Private foreningsarkiver Arkiv F 95, Sydslesvig afdeling Oprettet 1964, 20/1 Formand for, Sydslesvig afd. var 1964-1987 provst Karstoft, Flensborg, 1988 - Sv. Kohrt, Husby. afl. af provst Karstoft, Flensborg,

Læs mere

1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU.

1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU. Vedtægter for 3F ungdom Artikel 1. Navn og tilhørsforhold 1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU. 2. 3F Ungdom er Fagligt Fælles Forbunds (3Fs) ungdomsudvalg

Læs mere

1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB.

1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB. 1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB. 1.1 Foreningens navn er: Aarhus Døveforening (i periode marts 2006 marts 2009 hed foreningen Århus Tegnsprogforening) 1.2 Foreningen er stiftet den 18. september

Læs mere

Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune

Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune 1 Navn Foreningens navn er: Vælgerforening for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune Foren ingens hjemsted: Jammerbugt kommune 2 Formål Foreningens formål er

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 2012 i Dansk Militaria Forening

Referat af ordinær generalforsamling 2012 i Dansk Militaria Forening Referat af ordinær generalforsamling 2012 i Dansk Militaria Forening Dato: Lørdag d. 10. marts 2012, kl. 11.00-13.00 Sted: Lokalhistorisk Arkiv, Frederik III s vej 6, 7000 Fredericia Deltagere: 20 fremmødte

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning RADIO- OG TV-NÆVNET NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning 6. maj 2003 Referat af arbejdsgruppens 3. møde den 11. april 2003 MEDIE- OG TILSKUDSSEKRETARIATET Til stede:

Læs mere

Emne Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4

Emne Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4 MØDEREFERAT Mødedato og tid 31. August 2010 Sted Arlafoods Kruså Mejeri Mødedeltagere Fra Ole O. Madsen Emne Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4 Rundvisning på Kruså

Læs mere

Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Midt- og Vestjylland

Sygeforsikringen danmark LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Midt- og Vestjylland Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER Lokalafdeling Midt- og Vestjylland Lokalvedtægter for Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling Midt- og Vestjylland 1. Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling

Læs mere

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter Grøn overstregning = tilføjelse/ændring. Gul overstregning = kommentar, som ikke skal med i selve vedtægterne. Rød overstregning = bortfalder. 1 NAVN OG HJEMSTED Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Læs mere

Vedtægter for Foreningen NORDEN

Vedtægter for Foreningen NORDEN Vedtægter for Foreningen NORDEN 1 Formål Foreningen NORDEN, dansk forening for nordisk samarbejde, har til formål på alle områder at styrke og udvikle de nordiske folks samarbejde indadtil og udadtil.

Læs mere

OBS: Indrykket tekst (sort) = gamle ordlyd. Tekst ved venstre margin (rødt) = NYT forslag til ordlyd

OBS: Indrykket tekst (sort) = gamle ordlyd. Tekst ved venstre margin (rødt) = NYT forslag til ordlyd OBS: Indrykket tekst (sort) = gamle ordlyd. Tekst ved venstre margin (rødt) = NYT forslag til ordlyd 1 Foreningens navn: ESROM BORGERFORENING Esrum Hovedgade 21B, 1 sal, 1 Foreningens navn ESRUM BORGERFORENING,

Læs mere

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING Side 1 Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING 1. NAVN, ADRESSE OG HJEMSTED Foreningens navn er SYDVESTJYSK FUGLEFORENING. Foreningens adresse/hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningens formål er:

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST VEDTÆGTER FOR KREDS KREDS VEST VEST 1. KREDSENS NAVN Stk. 1. Kredsens navn er Kreds Vest. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter. Kredsens hjemsted er København

Læs mere

1 Navn. 2. Formål. 3. Virke

1 Navn. 2. Formål. 3. Virke 1 Navn Foreningens navn er: Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) Region Fyn. (I det følgende kaldet regionen). Regionens hjemsted er formandens adresse. Foreningen er stiftet den 30. januar 1944. Regionen

Læs mere

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 Program Onsdag, den 21. maj 2008 Ankomst og indkvartering på Hotel Scandic Plaza, Banegårdspladsen. Hotellet ligger i centrum af Århus 200 meter fra Banegården

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Referat af Landsmøde den 16. april 2016

Referat af Landsmøde den 16. april 2016 Referat af Landsmøde den 16. april 2016 Pkt. 1 Birgit von der Recke blev valgt til dirigent. Jeanne Bau-Madsen var referent. Stemmetællere: Annam al- Hayali og Ulla Lunde Hansen Dirigenten konstaterede,

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis Vælgerforeninger Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Ringkøbing-Skjern kommune, i daglig tale Konservative Ringkøbing Fjord. Herefter benævnt

Læs mere

Vedtægter DUF Dansk Ungdoms Fællesråd

Vedtægter DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Vedtægter DUF Dansk Ungdoms Fællesråd ARTIKEL I: NAVN Paragraf 1 Organisationens navn er: DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD (DUF) ARTIKEL II: FORMÅL Paragraf 2 DUFs formål er at være fællesrepræsentation for dansk

Læs mere

FORENINGSARKIVER. Skoleforeningen

FORENINGSARKIVER. Skoleforeningen FORENINGSARKIVER Skoleforeningen Foren i rigsarkiver Skoleforeningen Foreløbige arkivfortegnelser udgivet af Landsarkivet for de sønderjyske Landsdele Åbenrå 1976. Forord: Skoleforeningen oprettedes den

Læs mere

Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Syd- og Sønderjylland

Sygeforsikringen danmark LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Syd- og Sønderjylland Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER Lokalafdeling Syd- og Sønderjylland Lokalvedtægter for Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling Syd- og Sønderjylland 1. Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling

Læs mere

Regêätrant. Tilgængeligt. på følgende ANDEN REFERENCE: PERIODE: 1899-1983 AFLEVERING: TILGÆNGELIGHED: REGISTRERING: '_' -_i' INDHOLD:

Regêätrant. Tilgængeligt. på følgende ANDEN REFERENCE: PERIODE: 1899-1983 AFLEVERING: TILGÆNGELIGHED: REGISTRERING: '_' -_i' INDHOLD: _ AF, Jens Kofoed Pedersen, maj 1990 NAVN; Husligt Arbejder Forbund, Afd. 1 ARK1vNR_; 900 COMPACTNR.: II. 27 A PERIODE: 18991983 OMFANG: 26 kasser AFLEVERING: TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING:

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen...2 Mødrehjælpen har...2 Mødrehjælpens rådgivningshuse...2 Frivillig i Mødrehjælpen...3 Mødrehjælpens historie...3 Mødrehjælpens værdier...4 Vi

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Vedtægter. Vedtaget på generalforsamlingen, den 6. marts 2012

Vedtægter. Vedtaget på generalforsamlingen, den 6. marts 2012 Vedtægter Vedtaget på generalforsamlingen, den 6. marts 2012 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Landboforeningen Odder - Skanderborg Foreningens hjemsted er Odder kommune. Foreningen er dannet ved

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

NB. Hvis du kommer efter kl. 14.30 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind.

NB. Hvis du kommer efter kl. 14.30 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind. Årgang 22 Nr. 5/2013.-8 Medlemsblad for foreningen Legetøjets venner Næste møde: Torsdag den 2. maj 2013 kl. 14.30 Lyshøjgårdsvej 103, kælderen 2500 Valby Månedens emne: Dukketøj, sko, hatte m.v. NB. Hvis

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds 1. Kredsens navn og stiftelse 1. Kredsens navn er Roskilde Haveselskab. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Roskilde kommune.

Læs mere

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø INGENIØRFORENINGEN I DANMARK 1. Navn og område Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Selskabets navn er IDA Arbejdsmiljø. IDA Arbejdsmiljø er et landsdækkende, fagteknisk selskab oprettet

Læs mere

Love og vedtægter. Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine).

Love og vedtægter. Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine). Love og vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Terapi 1. Navn Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine). Stk. 2. Sekretariatets adresse angiver

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Referat fra kredsgeneralforsamlingen tirsdag den 9. september 2014 kl. 19.00, Danhostel Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød

Referat fra kredsgeneralforsamlingen tirsdag den 9. september 2014 kl. 19.00, Danhostel Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød ABF s kreds Nordsjælland, den 9. september 2014 Referat fra kredsgeneralforsamlingen tirsdag den 9. september 2014 kl. 19.00, Danhostel Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød Antal fremmødte foreninger: 11, som

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Foreningens postadresse er midlertidigt hos formanden.

Foreningens postadresse er midlertidigt hos formanden. SAMS Aarhus håndbog Formål: 1) Foreningens primære formål er at fremme interessen for almen medicin blandt medicinstuderende på Aarhus Universitet. Foreningen ønsker at være bindeled mellem medicinstuderende

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Vedtægter for Lærerkreds Nord

Vedtægter for Lærerkreds Nord Vedtægter for Lærerkreds Nord Kredsens navn og hjemsted 1 Kredsens navn er Lærerkreds Nord. Kredsen dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Den udgør kreds 159 af Danmarks Lærerforening. Kredsens

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Foreningsbutikken torsdag den 27 marts 2014

Referat fra Generalforsamling i Foreningsbutikken torsdag den 27 marts 2014 Referat fra Generalforsamling i Foreningsbutikken torsdag den 27 marts 2014 1. Valg af dirigent og referent 2. Fremlæggelse af medlemsopgørelse og registrering af fremmødte medlemmer 3. Bestyrelsens beretning

Læs mere

TILGÆNGELIGHED: Håndskomagerel. tilgængeligt. januar 1984. (kasse 76-100) 28/10 8/11 1920. (Kasse 1-75 + 2 bd.) Skotøjsarbejderforbund,

TILGÆNGELIGHED: Håndskomagerel. tilgængeligt. januar 1984. (kasse 76-100) 28/10 8/11 1920. (Kasse 1-75 + 2 bd.) Skotøjsarbejderforbund, 1980 1 7 10 7 8 7 12 7 6 7 3 7 22 4 4 7 28/10 21 4 21 7 28 4 2 1 12012 21 8 AF: Per Askbo, Henning Gre11e januar 1984 NAVN: Dansk Skotøjsarbejderforbund ARKIVNR.:581 COMPACTNR.:lo A ( 175 + 2 bd.) Dansk

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Midt- og Vestjylland

Sygeforsikringen danmark LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Midt- og Vestjylland Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER Lokalafdeling Midt- og Vestjylland Lokalvedtægter for Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling Midt- og Vestjylland 1. Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling

Læs mere

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening 1 Navn, stiftelsesdato og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Fredericia Tegnsprogsforening. 1.2 Foreningen er stiftet den 25. oktober 1903. 1.3 Tidligere navne:

Læs mere

BILAG 1. Kildeoversigt

BILAG 1. Kildeoversigt BILAG 1 Kildeoversigt Fælles for begge korps: Digt af J.L. Runeberg i oversættelse af Valdemar Rørdam fra 1971: Lottä Svärd Originalfotos DKB: 1939 Tale af Politidirektør i Forum 8/9 1939: Ingen titel

Læs mere

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent. Referat af generalforsamling for Sports- og Lystfiskerforeningen Lucius 96, afholdt torsdag d. 26. marts 2009 kl. 1700 hos tidl. formand Flemming Hedegaard Petersen, Sankt Knudsvej 2, 3., 1903 Frederiksberg

Læs mere

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011 Nordvest Bestyrelsens beretning for 2011 Folketingsvalget 2011 2011 har været et fantastisk år for Enhedslisten både på landsplan og lokalt her i Nordvest. Det mest glædelige er, at vi ved folketingsvalget

Læs mere

Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R

Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R 2009 Navn 1 Foreningens navn er Falsterske Fodregiments 5. Regiments Soldaterforening. Hjemsted 2 Foreningens hjemsted er på Repræsentantskabets

Læs mere

Forretningsorden. Organisationsbestyrelsen

Forretningsorden. Organisationsbestyrelsen Forretningsorden Organisationsbestyrelsen Godkendt af organisationsbestyrelsen 13-08-2012 Indhold 1. Organisationsbestyrelsens ansvar... 3 2. Prokura m.m.... 3 3. Køb, salg og pantsætning af fast ejendom....

Læs mere

stk. 1 Foreningens navn er Enhedslisten, de rød-grønne, i Esbjerg, i daglig tale blot Enhedslisten Esbjerg.

stk. 1 Foreningens navn er Enhedslisten, de rød-grønne, i Esbjerg, i daglig tale blot Enhedslisten Esbjerg. Vedtægter for Enhedslisten Esbjerg 1 Navn og hjemsted stk. 1 Foreningens navn er Enhedslisten, de rød-grønne, i Esbjerg, i daglig tale blot Enhedslisten Esbjerg. stk. 2 Foreningen har hjemsted i Esbjerg

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven

Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven 2015-54 Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven Et forældrepar klagede til ombudsmanden over, at deres søn blev undervist i en folkeskole

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Vedtægter DcH Svenstrup

Vedtægter DcH Svenstrup Vedtægter DcH Svenstrup 1 Foreningens navn er Danmarks Civile Hundeførerforening, Svenstrup (forkortes DcH). Foreningens hjemsted er Svenstrup i Aalborg Kommune. Foreningen er medlem af Landsforeningen

Læs mere

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker VEDTÆGTER for LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER 1 Navn Sammenslutningens navn er LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER. 2 Hjemsted Lodsejersammenslutningens

Læs mere

Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Nordsjælland

Sygeforsikringen danmark LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Nordsjælland Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER Lokalafdeling Nordsjælland Lokalvedtægter for Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling Nordsjælland 1. Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling Nordsjælland

Læs mere

Vedtægter for PUFF Panums UngdomsForsker Forening

Vedtægter for PUFF Panums UngdomsForsker Forening Vedtægter for PUFF Panums UngdomsForsker Forening Foreningens Formål Er at motivere til og forbedre vilkårene for den sundhedsvidenskabelige studenterforskning og videreudvikle studenterforskerens faglige

Læs mere

Registrant Faglig Ungdom København

Registrant Faglig Ungdom København Copyright: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv - 2001 Registrant Faglig Ungdom København Arkivnr: 635 Ordnet af Knud Holt Nielsen, november 2001 Omfang 55 kasser + 10 udklipsbøger Registrant Faglig

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

GUIDE. Bestyrelsens opgaver

GUIDE. Bestyrelsens opgaver GUIDE Bestyrelsens opgaver Udskrevet: 2016 Indhold Bestyrelsens opgaver............................................................. 3 2 Guide Bestyrelsens opgaver Denne guide er skrevet til jer, der skal

Læs mere

Landskonference 1 på Lindenborg Mandag den 20. juli kl. 13.30 til 17.00

Landskonference 1 på Lindenborg Mandag den 20. juli kl. 13.30 til 17.00 Landskonference 1 på Lindenborg Mandag den 20. juli kl. 13.30 til 17.00 Program og forberedelsesmateriale Indhold: Program/dagsorden for landskonferencen Forslag til behandling på landskonferencen Program

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R H A V E S E L S K A B E T V E S T J Y L L A N D A F D E L I N G D E T K O N G E L I G E D A N S K E H A V E S E L S K A B

V E D T Æ G T E R F O R H A V E S E L S K A B E T V E S T J Y L L A N D A F D E L I N G D E T K O N G E L I G E D A N S K E H A V E S E L S K A B Vestjylland afdeling V E D T Æ G T E R F O R H A V E S E L S K A B E T V E S T J Y L L A N D A F D E L I N G D E T K O N G E L I G E D A N S K E H A V E S E L S K A B 1 NAVN 1.1 Afdelingens navn er: Haveselskabet,

Læs mere

Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006. 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun.

Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006. 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun. Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun. 02. Til stede var Horsens, KA, KAK, Avedøre, Silkeborg, Ålborg, Århus, Randers, Viborg, Slagelse,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Sjælland/Lolland-Falster

Sygeforsikringen danmark LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Sjælland/Lolland-Falster Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER Lokalafdeling Sjælland/Lolland-Falster Lokalvedtægter for Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling Sjælland/Lolland-Falster 1. Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling

Læs mere